Rednings-ankeret. En paalidelig lægevidenskabelig raadgiver i alle sygdomstilfælder og uregelmæssingheder i kjönsorganerne hos begge kjön ..

Bli

i

■ lp

il

H HK

M

*<

V « * • o. *tf>

Pris 25 Cents.

n

Til almindelig Underretning.

Som Svar paa de mange Spørgsmaal, som i
Breve stiles til mig, meddeles herved, at Skri-
velser, Bøger, Kasser, Pakker o. s. v. kun bærer
Modtagerens Adresse; mit Navn eller Forret-
ningsmærke findes hverken paa Konvolutter,
Kasser eller Pakker.

«#?*-

STATES OF AMERL

Rednings-Ankeret.

i paaleltø lægerifaialieli Raaflgiver

i alle Sygdomstil fælder og Uregelmæssigheder

i Kønsorganerne hos begge Kjon.

Tilligemed sikre og praktiske Anvisninger for en

Grundig og fuldstændig Helbredelse.

Med 27 anatomiske, oplysende og naturtro Billeder.

25de Skandinavisk -Amerikanske- fldpve.

Udgivet af

Dr. M. A. ERiCIUS,

11 Clinton Place ( 8th Street, Vest af Broadway)
New York, IV. Y.

Entered according to aet of Congress in the yeai
1891 by

Dr. m. a. ericius,

in the
Office of ihe Librarian of Congress, at Washington,
D. C.

ALL RIGHTS RESEEVED.

„Var en Mund".

Schiller.

Indledning

til dsn

25de Skandinavisk - Amerikanske Udgave

af Bogen

„Rednings-Ankeret".

Derved, at denne udmærkede Bog ogsaa
i den fjerneste Kreds skal blive udbredt, saa har
jeg besluttet at bekjendtgjore den i vore skandi-
naviske Aviser, for at Enhver kan komme til
atkjendeden, og at den kan bringe Hjælp, Fred
og Lyksalighed baade i den Riges Hus, i Forret-
ningsmandens Hus, Haandværksmandens og Land-
mandens.

Som sædvanlig Regel kan Forfatteren og
Forlæggeren skue med storartet Glæde og Tilfreds-
hed hen paa den Fremgang, denne Bog har haft;
mig derimod er det en Fornoieke at vide, at med
hvert et Exemplar, som forlader mit Laboratorium,

— IV —

idet mindste een ulykkelig Stakkel, ved mange
lidende Slægtleds og Generationers Feiltrin finder
ev grundig, sikker, rigtig og vedvarendeHelbredelse;
ligeledes at enhver Patients Sygdom er min Hem-
melighed; at beskytte dem for Kvaksalvere, som
kun ere samvittigheds ose Markskrigere; deri-
mod vil de blive behandlet af en dygtig, lovlig ansat
og i disse Sygdomstilfælde god og erfaren Læge, som
hele sit Liv har studeret Generations- Sygdomme og
deres Lægemiddel, og derfor staar paa den medicin-
ske Videnskabs hoieste Standpunkt. Min niange-
aarige og mangeartede Erfaring har fort til utallige
og fuldstændige Helbredelser, saa jeg uden Tvivl
tror og ved, at det vil falde andre meget vanskeligt
at opnaa saa talrige og heldige Resultater, som jeg
kan opvise. Jeg er endogsaa sikker og overbevist
om, at der ikke er en eneste, som kan eller vil
prove derpaa, thi mine i de sidste 12 Maaneder ned-
skrevne medicinske Dokumenter og Breve viser
usædvanlig hoie Tal.

Der blev behandlet i det forgangne Aar
7,245 Patienter, som ere fordelte i folgende Stater
og Territorier, der ogsaa indbefatter Canada,
nemlig :

Patienter, behandlede pr. JPost.

Texas 150

Maine 22

New Hampshire 3

Massachusetts 50

Rhode Island 15

Connecticut 6

Vermont 6

New York 240

New Jersey 416

Pennsylvania 936

Delaware 48

Maryland 216

Virginia 66

North Carolina 25

South Carolina 4

Georgia 8

Kentucky 89

Tennessee 55

Ohio * 694

Louissiana 314

Mississippi 21

Indiana 347

Illinois 713

Alabama 4

Missouri 92

Arkansas 5

Michigan 220

Minnesota. ..88

Wisconsin 415

Kansas 26

Nebraska .62

West Virginia .85

California 121

Iova 170

Nevada 12

Colorado 17

Washington Terr 21

Idaho ,, 9

Wyoming ., 3

Indian ., 7

Dakota „ ....14
Canada 450

6.265

Lokal-Praxis.

Paa mit Kontor blev der personlig be-
handlet 980

Tilsammen. . . 7.245
At ovenstaaende Opgave er aldeles overens-
stemmende med Patientbogen i mit Kontor og
grundet paa Sandhed, bliver her bekræftet,

Dr. NI. A. Ericius.

— VI —

Underskrevet og sværget til hos mig, offent-
lig Notarius

Den offentlige Kotars Spgl.

E q i H Charles F. Burger.

B Oegl. ^ Offentlig Notar.

Den fremlagte Aarsberetning beviser, at jeg
med sand Stoltht d og glædelig Bevidsthed kan se
tilbage paa mit sidste Aars Virksomhed.

Saa lad da min Bog vedblive at gjore godt;
den giveren fuldstændig Lærdom om Menneskets
organiske Bygning og dens Funktioner, og
viser tillige de sorgelige Fo'lger af at misbruge dem
i syndefulde Vildfarelser, hvilke Folger desværre
saa mange Ulykkelige ikke kjender, og som fuld-
stændig vil blive beskrevet og brændemærket i
denne Bog.

Ved Udgivelsen af denne ny og, som jeg
tror, meget forbedrede Udgave, kan jeg ikke andet
end fcakke mine Landsmænd for deres Tillid, som
kommer fra alle de forenede Stater saavelsom fra
det hoieste Punkt i Norden fra Mexikos Havbugt,
fra Atlanterhavet 1 il det stille Ocean, og i saa smig-
rende Ord ere mig beviste.

Denne smigrende Erkjendtlighed om min
Virksomhed er den bedste og behageligste Lon for
mig; den er min Stolthed og er tillige en Tilskyndelse
til altid storre Anstrengelse fra min Side.

Dr. M A. Ericius.

11 Clinton Place, New York, N. Y.

VII

Indtrængende Advarsel.

De Breve, som i den senere Tid i mængde vis
er kommet til mit Kontor om Generations Syg-
domme, har mere og mere overbevist mig om, at,
— endskjondt jeg altid har vidst det — lige i den
medicinske Videnskabs Hjærte, nemlig i vort nye
Fædreland, i hvilken de praktiserende Læger, enten
meget lidt eller slet ikke blive kontrollerede af Øv-
righeden, sker der saaledes umaadelige Bedrage-
rier hei af den Slags. Vi træffer intetsteds saadan
forfærdelig Rovgj gerrighed og Kvaksalveri.

En hel Arme af slige frække Markskrigere,
har skjult sig under dette Dække. Der gives mange
Syge, som beklager sig, og ere bedrovede over at de
ikke vidste for noget om den Skade Selvbesmittelse
(Onanie) frembringer, og har takket mig derfor, at
jeg har udgivet denne Bog, da de er bleven forkla-
rede om Grunden til deres Lidelser.

Andre, og det er uhyre mange, skriver mig
til, paa hvilken skamlos Maade disse rovgjærrige
M rkskrigere har trukket Pengene fra de stakkels
syge Mennesker, og med deres Fuskeri fysisk rui-
neret dem.

Det er mig en Umulighed at forst aa, hvor-
ledes fornuftige Mennesker kan lade sig tage ved
Næsen af disse uvidende Markskrigere, som man
desværre stadig væk finder at avertere sig i mange
Aviser, og at disse pralende Annoncer kan forfore
Mennesker til at sætte deres Helbred paa Spil og

VIII

anbetro sig til disse Kvaksalvere, som er meget lidt
eller slet ikke berettiget til en medicinsk Praksis;
de blive af disse skammelig ruinerede for Livstid og
ovenkjobet bedraget for deres Penge. Det er bleven
mig fortalt, at i mange Tilfælde har Patienter des-
værre i megen kort Tid brugt saakaldte „kostbare"
Lægemidler og bleven snydt for mere end 200 Dol-
lars, og er desuden blevet mere ussel og Sundheden
aldeles ruineret, og elendigere end da de begyndte
m 1 1 Kure i. Men jeg haaber og er overbevidst om,
at gjennem urin Bog vil saadanne Bedragerier
snart blive opdaget, og med min mangeaarige og
stedse heldige Behandling af disse Sygdomme vil
Menneskeheden blive befriet for Kvaksalvere.

Forfatteren.

Forste Kapitel.
0 ni Kj 6 n s 1 i v e t,

betragtet h a Fysiologiens og Moralens Standpunkt.

Enhver Ting, den være nok saa god og nyt-
tig, maa gradvis kjæmpe sig frem Skridt for Skridt
forend fast Fodhold opnaaes og fuld Berettigelse
erkjendes; saaledes er det ogsaa med Naturviden-
skaberne; de har ogsaa sin Kamp at bestaa, forend
Menneskeaandens Forskninger derigjennem kan
trænge frem til almindelig Erkjendelse om Værdien
og Nytten af de gjennem Videnskaben vandne Re-
sultater, og forend Seier kan opnaaes. Men Seieren
vil engang vise sig, og den vil med raske Skridt
ski ide frem. ,1 vore Dage er der ikke en Gren af
Industrien hvori Kunsten eller Videnskaben ikke er
istand til at virke, og Kundskaben bliver
provet, for derpaa at bringes til almindelig Udnyt-
telse; det er netop Kjendsgjerninger og Færdighed
paa den storslagne Valplads: Naturvidenskaben.

— 10 —

Og det med Ret. Ingensteds kan vi finde Sand-
heden, ingensteds kan vi samle en storre og mærke-
ligere Skat af Kundskab end ud af den evig uud-
tomnielige Kilde, vor gamle Moder : Naturen. Saa
almindelig er Trangen i os efter Kundskab om Til-
værelsen og G jenstanden om vor egen Person, og
til stadig Udbredelse txf disse Kundskaber, saa at
Literaturen, som handler om disse Ting, allerede ei
oversvomt; omendskjont hver har sin egen og
fulde Berettigelse, saa er der dog vist ingen, der vil
bestride mig, at det bekjendte Ordsprog af de gamle
græske Filosofer: ,,Lær at kjende dig selv" her
fortjener særdeles Opmærksomhed, at her en, om
mulig, nomgtig Kundskab om det menneskelige
Legeme og dets organiske Bygnings Udforelse er en
meget vigtig Del og burde være hengivet til Under-
visning om Underlivet; nu sker det ikke, men et
stort Antal af Forfattere har foisogt at give til
Menneskene disse endnu manglende Kundskaber,
og Forsoget har bevist, at Menneskene ere tilskyn-
det at se Værdien paa saadanne Boger og Skrifter og
med stor Iver og Forkjærlighed læser dem. Saa
fortjenstfuld endogsaa Forfatternes Stræben i denne
Slags Skrifter er, saa kan det dog ikke nægtes, at
der er nogle Gjenstande, som, trods deres uendelige
Vigtighed og Betydning, ikke faa den fortjente
Iagttagelse af videnskabelige Mænd, som de burde.
Til denne Hovedsag horer uden Tvivl alle Aaben-
baringer, som forer os i Slægtfolge hos Menneskene
i saa mange og mangfoldige Skikkelser for Oinene.

— 11 —

Ved den store Vigtighed i Kredsen af det men-
neskelig dyriske Liv og ved de dybt angribende
Folger af Afbrydelses- eller Overdrivelses-Synder, er
det ganske vist min Pligt at oplyse alle, som ere
bengivne til disse Feiltrin, for, om muligt, at be-
kjæmpe de Vildfarelser og Uvidenheder paa disse
Jurisdiktioner af menneskelig Videnskab, beskrive
Lasten i sin hele Rædsomhed, om mulig bringe de
Faldne og de Syge TrOst, og at vise dem den
rigtige Vei til Hjelp og Helbredelse,

Hvor nødvendig dette er, beviser mig de
forfærdelige Lister og Beretninger fra Doktorer og
Helbreds-Instituter.

Det er Sandhed, at en utallig Mængde
meget ofte paa en skrækkelig Maade max lide;
ved nærmerer Undersøgelse kommer man unægtelig
til den Overbevisning, at ganske vist fuldstændig
Uvidenhed om denne Vigtighed og Betydning af
Udsvævelse var Skyld i, at saa mange Mennesker
giver hele deres Liv dertil, som de med fulde
Sanser vilde undfly.

Jeg beder derfor Læseren, at give det Efter-
følgende særdeles Opmærksomhed for at se, hvor
magtpaaliggende dette Kapitel er.

Under Kjonslivet forstaar Videnskaben alle
de Virkninger og Fuldbyrdelser af Avle-Organerne,
hvilke spiller en stor Rolle i Forplant elsen af
Menneskeslægten, og som særdeles kommer til Fuld-
byrdelse og Fornemmelse gjennem det dertil be-
stemte Lem af det menneskelige Legeme: Avle-Lem-

- 12 —

met ogsaa kaldet Fodselsleinmet. Naar man betæn-
ker, hvor magtpaalrggende Fodselslemmerne ere til
Forplan teisen af Menneskestauimen og at fode sunde
og kraftige BOrn, saa er det u begribelig, hvorledes et
Menneske vil passe paa sine Husdyr i denne Ret-
ning, pleie og forbedre dem, medens hans egen
Slægt ikke alene bliver forsomt, men til sine Tider
endogsaa ubarmhjertig mishandlet.

I Kundskaben og Regelen i Avlekraften be-
ror baade Lyksalighed og Lidelse, saavel hos den
levende Generation, som Born og Bornebdrn. Alle-
rede i ældre Tider blev Sandheden erkjendt, thi
baade politiske og religiose Lovgivere underst ot-
tede dette Punkt, og fandt de; værdigt til at agte og
respektere. Vi derimod, som ere vore Forfædre i
Naturvidenskaben langt mere udviklede baade i
Naturens Foretagende og dens Beslutning, vi ringe-
agter den aldeles og med uforsvarlig Blindhed træ-
der den uader Fcdderne, baade i Regelen og Anord-
ningen, som dog er det vigtigste Foregaaende saa-
vel i Naturen som i vor Krop! At være avledygtig
giver os de reneste og sodeste Behageligheder, det
opvækker i os de lyksaligste Glæder, det vaagner i
os den salige Kjærligned; men det kan ogsaa blive
Forbandelse og Kval, naar vi misbruger denne
Guds Gave.

Ilden er gavnlig og nodvendig for Menne-
skene, men f orsonmies jien eller lader man den ube-
vogtet, vil der komme en odelæggen de og tilintet-
gjorende Brand, saaledes ogsaa med vor Avlekraft,

— 13 —

naar vi, ustyrlig af Lidenskabens opflammende
Kjærligheds Hoihed, ødelægger vort Legeme og for-
nedrer den guddommelige og den menneskelige
Aand til dyrisk Utæmmelighed. Ja den slukker
endelig ganske Lyset i Sjælen, og efterlader ikke
andet end en bespottet, odelagt Krop, en modby-
delig Ruin.

Avlekraften begrændses paa ingen Maade
alene ved FOdselslemmek Funktion! Nei, det
gaar hele gjennem Organismen, Blod Kj5d, Nerve-
systemet, Hjernen, ja selv Aanden. Og netop deri
ligger Grunden til den store Vigtighed og Betydning
fordi enhver Forstyrrelse af disse Bestemmelser og
Fordringer af Naturen ikke viser sig paa et bestemt
Sted, men tvertimod hævner sig paa vort hele
Legeme.

Avlekraften viser ogsaa paa den anden Side
en hel Kække forbausende, og for en stor Del endnu
uudgrundelige Naturhemmeligheder; de fylde vore
Tanker med Forbauselse og Beundring. Enhver
der skaffer sig Kundskab om den indviklede, skjore
og kunstige Bygning i Fodselslemmet, den vid-
underlige Herkomst af Menneskene, af en eneste
Draabe Naturflydenhed og et mikroskopisk lille
Æg, — enhver der kjender og forstaar Kraftan-
strængelsen af Naturen, ved Bortgivelsen af dens
ædleste Sæd fra dens Husholdning til at skabe et
Menneske, vil, det er jeg overbevist om, aldrig mis-
bruge Natursaften, Kraften og Organet, som Na-
turen har bestemt til at fuldfore den vigtige Proces

14

indvendig i det menneskelige Legeme- Det er en i
Naturbeskaffenhed dybt begrundet Lov, at ethvert
levende Væsen bruger paa en fornuftig Maade de
ham givne Kræfter til deres oprindelige Oiemed, og
deres naturlige Bestemmelse, og vi finder derfor
netop i Naturbeskaffenheden i enhver organisk
Bygning særdeles Drift og Instinkt indpræget,
hvilke tjener som Bevæggrund til Fuldforelse af
deres oprindelige Bestemmelse, og saaledes opret-
holde Virksomhed i den beslægtede Tilværelse.
Under al denne Tilskyndelse kommer dog forst og
fremmest Bevarelsen, gjennem dens Magt, til sin
fulde Virkning. Den Bevarelse, som kan beholdes,
viser en dobbelt Retning i sin Virksomhed, thi den
tjener til at give ethvert Menneske Sundhed, og
derved bliver Fodselsorganet, af hvilket det forst
nævnte til Livets Ende er uafbrudt vedligeholdt,
men de andre vaagner forst efter visse Udviklinger
i Organismen, og efter kortere eller længere Tids
Vedvaren slukkes de gradvis ud.

Igjennem Forstanden ere Menneskene
blevne selvstændige, og med Bevidstheden om Øje-
medet af vor Tilstedeværelse har vi ogsaa vundet
Retten til fri og frank at forfolge dette Oiemed. Vi
ere saaledes givne Frihed til at handle; men nu
kommer det an paa, om vi folger Vellystens Drift
eller Forstandens Læresætning. Da nu Mennesket
er et selvstændigt Væsen, saa erkjender det, at Avle-
driften faar en fri og aandelig Betydning. Kjons-
omgangen er en af ISTaturens Befalinger og for vor

- 15 —

fysiske gode Helse en NOdvendighed, og det er der-
for en SelvfOlge, at Menneskene maa have K jons-
omgang; men ikke paa en unaturlig Maade, som
kan skade et Menneskes Værdighed og bliver anset
som en Forbrydelse imod Gud, Dig selv og Verden.
At mis ruge din egen Person eller begaa overvættes
Udsvævelser, kan være odelæggende for hele Orga-
nismen, da forskjellige Sygdomme derigjennem har
deres Oprindelse, og alle disse Sygdomme har man
givet Navn af Kjonssygdomme.

Da Folgerne af formegen Udsvævelse næsten
altid ere af en og samme Art, men i det Ydre viser
meget storForskjellighed, saa tror jeg, det er gavn-
ligt forst at meddele et Par Ord om de værste af
alle disse unaturlige Udsvævelser, nemlig:
O n a n i e eller Selvbesmittelse.

Det er den Vane, som Menneskene, baade
det mandlige og det kvindelige K jon, har til paa en
hemmelig Maade at odelægge Legemet med, idet de
i Tankerne giver sig hen til vellystige Fores, illin-
ger, og saa soge alene at skaffe sig selv de mest
hellige Nydelser, som Naturen har skjænket os,
nemlig Styrke til Kjonsomgang.

Det er netop derfor let forklarlig, hvilken
Skade, deri fysisk, intellektuel (g moralsk lien-
seende ofte kommer gjennem at misbruge Avle-
lemmerne; Legemet og Aanden bliver ophidset
mere end ved den naturlige Tilstand, at leve sammen
som Mand ag Kone; Indbildningskraften maa skaf-
fes tilveie for at give et Objekt til Tilfredsstillelse

— 16 —

af Kjonsomgangen, som da ogsaa bliver ophidset,
og dette virker desto mere odelæggende, jo længer
et Menneske bliver ved med stadig at ophidse
dem; det vil med Aarene fremkalde en hel Kjæde af
mangfoldige Sygdomme, der i Begyndelsen synes
uvæsentlige, men gradvis formerer sig, indtil den
stakkels Ulykkelige tilsidst selv opdager sin skræk-
kelige Tilstand, thi der bliver med hver Dag drevet
fra Legemet alle Slags Kræfter, som ikke ere saa
lette at erstatte igjen. Legemet bliver Bag for Dag
magrere, og bliver i sin Udvikling, som ogsaa i sin
Væxt, afbrudt; det begynder med Kraftmangel,
Mathed, Folelsloshed, Kort- og Tungaandethed
ved at gaa op af en Trappe, og en forfærdelig Hoste,
som tilsidst gaar over til galloperende Svindsot.
Ansigtet taber sin Farve, det sunde, friske Udseende
mangler, der kommer paa Panden Finner eller Ud-
slæt, Læberne blive blege, om Oinene danner der
sig blaa Ringe, Oienlaagene ere opsvulmede, og
Synet bliver formorket, Kroppen taber sin Hold-
ning, saa at den ulykkelige Stakkel bliver boiet,
sammenkrympet. Med denne almindelige Afmag-
ring forbinder der sig Forvirring i Aand og Sind,
slovet Opmærksomhed, Hukommelses- Svaghed, og
intellektuelle Forstyrrelser. Disse Forvirringer kan
ved fortsatte Udskeielser, d v. s. stadig Onanie og
umaadelig Kjonsomgang, blive til Syn- og Horsels-
Daarskab; med Aftagen af Virksomheden gaar
Sanserne til Kjonsomgangens Fornoielse over til en
dyrisk Maade, og er der endnu noget tilbage af den

17

dyrebare Sæd, tilintetgjores den paa en rædsom
bæstisk Maade.

Ogsaa klager Patienten over Sovnltfshed,
uhyggelige Dromme, flyvende Smerter i Hovedet,
hvor der er et Vildnis, ligesom naar man har været
beruset; det giver Mennesket Smerter i Rygraden,
som ved Hoste eller raske Bevægelser forhoies, og i
særdeles Grad angribes Rygbenet (Anlæg til Ryg-
marvs-Tæring), og disse Smerter ere rædsomme.

Igjennem denne Ødelæggelse af FSde-
lemmerne med den legemlige og aandelige Egenskab,
gaar Menneskene til Grunde; thi ved de ofte gjen-
tagne Ophidselser oglrriteren, indtræder Uf olsom-
hed og Lamhed og der kommer en Tilstand, hvor
Funktions-Organerne ikke mere kan ud o ve deres
Virksomhed, der er ikke nogen Opreisning af det
mandlige Fødsel slem, og den sammenkrympes lige-
som paa et lille Barn.

Uhyre mange Patienter veed ikke Grunden
til denne Slaphed, thi de ere uvidende om Folgerne
af Onanien og soge med Magt at faa en Opreisning,
men som paa en beklagelig Maade hævnes, da denne
Maade at fremtvinge en Opreisning paa, imod Na-
turen, lader Onanisten tabe Blod istedetfor den
ædle Sæd,* som kan have en pludselig Dod tilfolge.

Ved at misbruge sine Organer, og ved at
fordærve sine instruktive Tilskyndelser, bliver
Menneskets Legeme en levende Vulkan af urene
Lyster og Lidenskaber. De Ulykkelige, som ere
hengivne til denne unaturlige Drift, haye Tegnet

— 18 —

stemplet paa deres Pande, især de, som i deres Barn-
dom vare bengivne til denne elendige Synd, og
hvor, ved Mandbarheds Indtræden, allerede hele
Systemet er tilintetgjort i sin Grundvold af pirrende
Nervegnidning, som opæder Legemets Livskraft og
foraarsager Sædtab. Derfor bærer ogsaa de, som
lider af denne Slags FeiJ, en stadig indvortes Over-
bevisning om deres Letsindighed. De kan ikke
taale Oiekast frådet modsatte K jon, da de erkjende,
ai de ikke kan skue med rene, modige og uskyldige
Blikke tilbage igjen, men derimod sænker Oinene
sig pludselig til Gulvet, og Skam og Forvirring
træder frem paa deres Ansigt, naar de mode Blikket
af Kvinder, som de underholde sig med, og i hvis
Selskab de ere, De fornemmer intet af den menne-
skelige Selvtillid og aabne Hj ærtelighed, eller de
kyske Nydelser i Nærværelsen af dydelskende
Kvinder, som forædler unge Mænd, som forer til
Finhed, og som det selskabelige Forhold i Livet
modner Tanken om Besiddelse. De undfly derfor
kvindeligt Selskab og foler sig altid bange og ned-
trykket i godt Selskab.

Omendskjont man ofte odsler den dyrebare
Sæd ved Omgang med det kvindelige Kjon, saa har
det ikke saa skadelige Folger som Onanie; dog ere
Folgerne af begge di§se Utugter, med Undtagelse
af Smitsomhed, altid de samme, kun at de ved Ona-
nien altid og i boiere Grad optræder raskere, og
Helbredelsen er forbunden med storre Besværlighed.

Naar jeg derfor i det næstfolgende mest om-

— 19 —

taler Folgerne bi Onanie, saa er dette ogsaa for dem,
som har formegen Omgang med det kvindelige
Kjon. Tabet af Saften paa en overflodig Maade
har de mest ugunstige og odelæggende Folger for
Kjonslemmet, som ogsaa hele Organismen, Hjernen
og Nerverne, og ender med Tabet af al Aands-
styrke.

De forste og synlige Virkninger af Onanie
er en Formindskelse af Kræfterne i det mandlige
Kjonslem. Det taber undertiden det halve i Stør-
relse, og der kan ikke blive nogen Opreisning. Det
er ganske naturlig, at et saa delikat Organ, som er
udsat for saa unaturlige Anstrengelser og paa den
overflødigste og letsindigste Maade bliver tvunget
over dets Evne, indtil det er udtomt, maa tilsidst
forsage sin Tjeneste. Nerverne, som tilskynder
Tilstanden af Opreisningen, blive saa slappe, at de
tilsidst ikke alene miste deres Kraft, og ikke kan
give Kjonslemmet den uodvendige Styrke til en
Opreisning, men ogsaa Blodtiis romningen og
Næringen synker saaledes, at Formindskelse i Om
fanget indtræder. Som allerede ovenfor sagt, ind-
træder ofte endnu værre Folger af denne Tilstand.
Stenene blive mindre og den slappede Sædstreng
lader enten begge Stenene eller ogsaa blot den ene
hænge mere ned end den anden.

Stensækken er en yderst tynd Hudpose,
som ved at en af Musklerne sammentrækkes, lægger
sig i Folder, og i sund Tilstand bærer og indeholder
Stenene. Har Sygdommen antaget en stærk Grad,

— 20 —

er Stenene, naar man berorer dem, hoist omme cg
svage, de hænge blode og slappe, Rynkerne og Fol-
derne i Stensækken ere knap til at bemærke, og er
bedækket med en glansagtig, klæbrig Fugtighed.
Denne Aabonbarelse er i Reglen kun en Forlober
til andre og storre Lidelser. Igjen andre Folger af
Onanie og umættelige Udsvævelser ere for Ex :
Blære - Udslag paa Forhuden og Kjerteldryppert.
Ofte kommer ogsaa tilsyne den kroniske Blære-
kat arrh, Sygdom fra den i Hovedet værende Kjerte1,
kronisk Betændelse osv.

Allermest skadelig og udtømmende er Selv-
besmittelse; disse ere enten Nat- eller Dagsbesmit-
teser. De forste fo ge i Begyndelsen under enhver
Vellystighed med Opreisning af Lemmet, forbunden
med Droxnme; men de ere saa angribende, at d^ lidt
efter lidt ogsaa uden Opreisning forekomme.

Dagsbesmittelse har sin Herkomst enten af
mekanisk Ophidselse, som ride eller kjore paa
daarlig Brolægning, haard Stolegang, eller lade sit
Vand ligesom undergaa en vellystig Folelse, der
efter fuldendt Vandudtommelse giver et Par Draa-
ber af en mælkefarvet, klæbrig Flydenhed fra sig.

Med denne Elendighed folger som Slutning
moralsk og fysisk Odelæggelse, samt ogsaa Opgivelse
af det mandige Mod, Karakteren og Bevidstheden*
og endelig indfinder sig fysisk og moralsk Kraftes-
loshed, som ere skrækkelige Vidner om fuldstændig
Bankerot af den menm skeligc Naturhusholdning.
Skal her en virkelig, fuldstændig og vedvarende

— 21 —

Hjælp opnaaes, saa maa de til Anvendelsen brugte
Midler være saadanne, at den udtomte Livskraft
fuldstændig faas tilbage; det forstyrrede Nerve-
system oprettes som nyt, og hele Organismen gives
nye Kræfter. Betragte vi Samleiet fra et fysisk
Standpunkt, da er det især min Bestemmelse at be-
vise, at den menneskelige Sæd er et „ædelt
Gods", som i Henseende til sin Vigtighed ind-
tager den samme Rang som Blodet; at kaste det
forste væk, er ligesaa urimeligt, ja endnu skadeligere
end det sidste, som er til at finde i Sammenkob-
lingen.

Sæden danner sig af Blodet i Sten-Cellerne
og sam er sig saa i Sædblæren ; er de fyldte, saa
foler man Trang til at tOmme dem. Sker ikke dette,
saa ved Naturen at anvende dette værdifulde Stof
paa en anden Maade, idet det opsuges og bliver igjen
fort tilbage til Blodet. Den kloge Sparsomhed af
Natui en burde være et Vink for os om ikke unddig
og hovmodig at udtomme det Gode, som Legemet
ikke uden betydelig Skade for sin Livskraft kan
undvære.

Omen -skjont Værktoiet til Modtagelsen af
Raften saavelsom Stenene allerede ved Fodselen
af et Menneske forefindes, saa varer det dog en
lang Tid, forend Sæden i saa stor Overflodighed til-
tager, at der er en Fornodenhed til at udtomme
den. Forst, naar Legemet omtrent har opnaaet sit
Hoidepunkt i Udvikling, findes der en stærkere An-
samling af Sæd, og Tiden af Mand bar hed indtræder.

— 22-

Indtil denne Tid har Legemet til sin Udvikling og
Styrkning behovet den hele Saftighed af Blodet, og
nu indtræder forst den Mulighed, at dette vigtige
Stof paa en anden bestemt Maade aflæsses og ud-
tommes til Forplanteise. Hvor vigtig og nodvendig
Sæden er for den sidste og fuldstændige Uddannelse
af Manden, ser vi i Udviklingen af den mandige
Stemme, i Skjægvæxten, i legemlig Styrke og Mod;
alle disse Ting ere nær forbundne med Produktionen
af Sæden, og dette erindrer mig i denne Henseende
om de Ulykkelige, som siden deres tidligste Ungdom
ere kastrerede, og hos hvilke vi uden Undtagelse
finde en svag, kvindelig Stemme, Skjægloshed, me-
get svage Muskler og Sorgmodighed. Ogsaa denne
Tilstand paaminder mig, hvor nodvendig det er at
være forsigtig i Tilfredsstillelsen af Avledriften, for
ikke utidig at berove os selv Midlerne, som alene
ere istand til at vedligeholde vor Mandighed. Ved
Indtrædelsen i Mandigheden er Avledriften, fordi
denne endnu ikke er tilfredsstillet, naturligvis
stærkest, men desuagtet maa den mandigblevne
Yngling være meget sparsom dermed, fordi de kun
altfor let og gjerne overskride Maalet og berove
Legemet de Midler, som saa hoilig tiltrænges for at
blive fuldstændig udviklet. Har man kun engang
undertrykt sin Begjærelse, saa er man Seierherre;
thi, som jeg har bevist, den ikke udtomte Sæd
bliver igjen optaget i Blodet og tjener til vor
Styrkning.

- 23 —

Kemien giver os liden Oplysning ved Ana-
lysering med blotte Oie af den mandlige Sæd, som i
Reglen sker ved Undersøgelser af organiske Sub-
stanser; dens Hovedbestanddele viser sig at være
Æggehvide, Slim og nogle Salte. Mere Oplysning
faar vi derimod med et Forstørrelsesglas. Betragter
man noget af Saftflydenheden under Mikroskopet,
saa opdager man deri bevægende, ovale Grjenstande,
foran tilspidsede, bagtil bredere Skikkelser med
traadformede Haler. Man har givet denne Masse,
der synes at have Liv, Navnet Saftdyr {Spermatozoen)
og har iagttaget, at hos Mennesker og Dyr, som
ikke forplanter sig, mangler disse Saftdyr. Denne
Opdagelse er forsaavidt af stor Vigtighed, som vi
derigjennem muligens kan forstaa Forskjellen mel-
lem Sæden og andre Afsondringer, hvor det uvante
Oie ingen Forskjel ser, og lader Lægen som den
Syge i en pinende Uvished. Desforuden har vort
Kjendskab om Saftdyrene ikke gjort videre Frem-
skridt end til at bemærke deres Tilværelse. Alt,
hvad der bliver fortalt og bevidnet, hviler paa en
forkert Forudsætning; vi ved kun, at Saftdyrenes
Tilværelse horer til Forplantningen af Slægten.

Da vi ved Udtømningen af Sædblærerne
bortgiver et saa kostbart Stof, saa har Naturen
givet os, ligesom et Ækvivalent, til Gjengjæld den
berusende Nydelse af vellystig Fornemmelse; men
denne yndige Fornemmelse er ikke farlig, naar
man hengiver sig dertil med Maade. Den An-
strengelse af Kræfterne og den omtrent krampagtige

— 24 —

Opvækkelse af Nerverne er saa mægtig, at oftere
gjentagen Nydelse af Kjonsom gangen nødvendigvis
medforer Slappelse og Svaghed, ja, man har Exem-
pler paa oieblikkelig indtrædende Dod. Alle vel-
lystige Folelser har den Virkning, at de foraarsage
en uhyre stærk Blodtilstromning til den mindre
Hjærne og de nærmest liggende Dele : Struben,
Oinene osv. Ved Misbrugen af Fodelemmet viser
sig saaledes i Folge af denne vedvarende Sammen-
dyngen af Materie paa Hjærnen almindelig Slap-
hed, Ulyst, Mangel paa Virksomhed, svag Hu-
kommelse, bedrovet, j i daarskabs-dyriske Blikke,
og tilsidst Galskab eller et pludseligt Slagtilfælde.

Ingenting er naturligere end at Naturen
maa have Tid til igjen at erstatte alt det, som er
forodet; dette maa saaledes ikke alene erstattes i til-
børligt Maal, men ogsaa i tilborlig Tilstand. Begge
Dele kan ikke være mindre end Godtgj oreisen af
den forbrugte menneskelige Sæd. Denne Materie
er, ved Siden af Hjærnen og Rygmarven, en af de
fineste, som tilvirkes i Organismens hemmelige
Værksted, og netop her skulde det uden betydelig
Skade være tilladt at lægge Tvang paa Produktions
kraften af Naturen ? Hvilken Galskab ! Reglen hos
den nu tildags levende Slægt er: „Nyd saa tidlig
og saa ofte som mulig". Jeg spørger; Kan dette
være Kjærlighed, kan det være Inklination, kan
det være Begreb om fælles Velfærd og Lykke?
Aldrig! Det er intet af alt dette; det er en væmme-
lig bæstisk Vane. At paa den anden Side Blodet

— 25 —

trænger til den mindre Hjærne og derved kan frem-
kalde vellystige FOlelser, det viser os den bekjendte
Kjendsgjerning, at den maanedlige Rensning ind-
træder hos det kvindelige Kjtf n.

Betragter vi med forstandige Blikke Kjons-
omgangens egentlige Væsen, og forstaar vi rigtig
den Art og Maade, hvorved Naturen frembringer
et nyt Væsen, saa finde vi, at denne Frembringelse
af Skabelsen ikke er frembragt af ini et, men tvert-
imod, at to Mennesker maa opofre det bedste og
dyrebareste af deres egen Bestanddele, og derved
forst faar Magten af Naturen til at skabe et nyt
Væsen. At Sammenkobling altsaa er en Akt af
Selv ber oveise er sikkert; vi opofre uden Tvivl kun
en lille Part, men paa en Maade uddrage vi vort
eget Selv, og dette Offer foraarsager endogsaa ny
Opofrelse, idet vore Nerver paa det yderste og mest
haardnakkede anstrenges for at udtomme denne
Part af vort Legeme. Heri 1 ^ger cgsaa Grunden
til vor Kjærlighed til de af og frembragte Born,
fordi vi i dem gjenkjende og elske os selv, foler os
hentrukket til dem efter den bekjendte Lov om
Slægtskab, hvilken Lov endogsaa viser sin Magt
ved dode Gfjenstande, idet den overalt boler Lige
mod Lige. Forplanteise af Mennesket ligger i Sy-
stemet og har netop den samme Fuldbyrdelse, som
ved Formerelse af Planterne : En Plante maa opnaa
den hoieste Grad af Udvikling for at frembringe
Frtf; den maa lade sig udtomme for at et nytExem-
plar af samme Slags kan frembringes, og for Plan-

- 26 —

terne er dette ogsaa et legemligt Tab, som koster
mange af dem deres Liv. Saa stor og vidunderlig
end Naturens Magt er, saa er det dog nod ven digt
for at frembringe et menneskeligt Væsen, at have
fuldstændigt Værktoi og det bedste Stof; feilfuldt
byggede Fodselslemmer eller utilstrækkelig sammen-
sat Saftflydenhed gjor alle Anstrengelser af de
Gifte, som længes efter Born, til intet, og jeg be-
høver vel neppe at bemærke, at VærktOiet og Saf-
ten, som Naturen har givet os til at avle, maa være
af det bedste og stærkeste, saa at den kan opbyde
al dens Kunst og Agtsomhed til at skabe og sammen-
sætte dem. Betænker vi videre, at den kloge Natur
har fundet for godt til dette Oiemed : Forplanteisen
af vor Slægt, at lægge den mægtige Tilskyndelse af
Kjærligheden i vort Hjærte, betænker vi endvidere,
hvor mange Aar Menneskene behover, forend deres
Legeme er modent til dette af Naturen bestemte
Maal, hvorledes hver Fiber i vort Legeme angribes
ved Kjonsomgangen, saa vil ganske vist enhver
med fuld Overbevisning erkjende, at Kjonsomgan-
gen i dens hele Udstrækning angriber, og at Til-
fredsstillelsen af Kjonsomgangen er en vigtig og
dyrebar Forretning, som er givet Menneskene, og
at det ikke er vor Fornoielse, det har til Maal, og
at vi folgelig ikke maa s 6 g e Kjonsomgangen, men
derimod lade det uf eilbare Vink af Naturen raade,
naar vi vil opfylde dens Bestemmelse.

Overbevist om den vanskelige Opgave, jeg
har paataget mig, og Vigtigheden af denne Gjen-

- 27 —

stand, ser jeg det vægtige Oiemed, at give Lærdom
over Kjonsomgangens Maal, paa en tydelig og
overbevisende Maade klargjort gjennem dens store
Vigtighed, og ved den forfærdelige Indflydelse, over-
drevne Udsvævelser kan have paa Legeme og Aand.
Jeg sammenfatter derfor endnu engang detallerede
sagde i een Kjærne, for endnu engang at fore det
frem for Læserens Oine : Kjonsom gangen bestaar
deri, at vi under mægtige Anstrengelser af Ner-
verne, Hjærnen, endogsaa Fodselslemmet selv, ud-
tommer en Flydenhed, til hvis Tilberedelse vort
Legeme behover sin fuldeste Kraft; og den er sam-
mensat af det mest værdifulde Stof, idet Tabet af
to Unzer Saftflydenhed er lig med Tabet af firsinds-
tyve Unzer Blod. Værdien af denne Flydenhed
folger Vigtigheden af Fodelemmet, som kun gjennem
dens Nervøsitet og Folsomhed, ved den mindste
Opirrelse reflekter€ r paa Nerverne, Rygmarven og
Hjærnen. Da Naturen har givet disse Organer den
største Pirreligned, saa at Fodelemmet fuldkommen
kan aabenbare dens Virksomhed, nemlig at udkaste
Sæden, saa ligger det vel klart for 6i et, hvor skade-
lig en Pirring af Fodelemmets Værktoi er, enten
saa den af Naturen forordnede Slutning ikke kan
frembringes, eller ogsaa den samme tvinges ud
imod Naturens Evne. Evnen eller Nødvendigheden
af KjSnsomgang bliver anvist af Naturen, og vi
maa vogte os for kunstig at fremkalde disse Tegn
gjennem Tilskyndelse af Fantasien eller ved op-
hidsende Spise- og Drikkevarer. Tilfredsstillelse

— 28 —

af Kjoosomgangen bliver anvist af Naturen selv for
at opnaa et af dens vigtigste Maal, og det er i
hoieste Grad forkastelig, den Nydelse, som tilveie-
bringes uden at være opmuntret dertil af den natur-
lige Drift, og som kun bliver os tilladt paa Bekost-
ning af vore dyrebareste og bedste Kræfter.

Naar Fysiologien belærer os, af hvilken
Betydning Kjonsom gangen er for vor fysiske Sund-
hed, hvor mægtig den indvirker paa hele vort
Legemes System, og hvor inderlig den er indviklet
med alle Perioder af vor legemlige Tilværelse, saa
har ogsaa Moralen en ikke mindre og ubestridelig
Ret til at befatte sig med denne Gjenstand. Thi
saa stor er dens Indflydelse paa Kjonsomgangs- Be-
vægelsen hos os, at den ikke alene opegger vort
Legeme i betydelig Grad og ved Misbrug svækker
det, men den udover ogsaa levende Virkning paa
vor Aand og Sjæl. Derfor er det ogsaa Moralens
Pligt i dette Anliggende at aabenbare dens regje-
rende Stemme, og det er ingen hyklet Fromhed
eller kjodelig Guddommelighed, naar jog nu fra det
sædelige Standpunkt lader Læseren hore en For-
klaring om Kjonsomgangen. Jeg gjen tager for
Læseren, at de sorgelige Iagttagelser og de elendige
Fdlger af unaturlige Overtrædelser, jeg i min Stilling
hver Dag kommer i Berorelse med, har fyldt mig
med saadan Afsky, at jeg betragter det som mit
Livs Opgave at træde op mod disse skrækkelige
Vildfarelser af den menneskelige Sandselyst, med
Alvor i Ord og Gjerning, atopsoge alt, hvad Viden-

— 29 —

skaben af medicinske Midler formaar, til Lindring
og Helbredelse for de Ulykkelige, der hele Liv^t
igjenneni, hvis ikke den dygtigste og mest hæderlige
medicinske Behandling kommer dem tilhjælp, vil
kun blive til en Byrde for dem selv og til Skræk og
Afsky for andre.

Mit Kjendskab til den stoe Udbredelse og
de dybt indgribende Fftlger of disse ulykkelige Syg-
domme, er saa sikkert begrundet, at den faste Vil-
lie tilskynder mig, at optræde imod denne Om-
gangssygdom af Menneskeheden overalt, hvor den
viser sig, og med al mulig Magt bekjæmpe den;
hverken Fordom eller misundelig Ondskab skal for-
hindre mig i mit Værk; men tvertimod paa det iv-
rigste fortsætte min Stræben.

Jeg appelerer til den sunde Menneskeforstand
og den rette F oleise, om et saa oprigtigt og gavn-
ligt Forehavende, forbunden med tusinde og tu-
sinde Erfaringer, ikke giver mig Ret i de Lærdomme
og Anskuelser af Moralen, at bringe dem til at for-
staa, at de enten af Uvidenhed eller Letsindighed
overtræder den Forordning og Befaling af den hel-
lige Natur og Dyd.

Betænker vi, at Kjonsoin gangen er Menne-
skene fuldt forordnet af den Almægtige selv, og at
avleBorn er kun at fuldbyrde et Bud af Naturen,
saa ligger det strax klart for diet, at fortsætte
denne Drift af Natur-Nodvendigheden, omgi-

— 30 —

vet og bevaret af en hellig Ninibus, og at en ikke
gjennem denne Dr f t af Naturen fremkaldt Nydelse
er foragtelig Misbrug, en Udyd, en skrækkelig For-
brydelse imod Guds Bud, og den vise Natur. „Tag
Eder iagt, thi Gud lader sig ikke bespotte!" siger
den hellige Skrift, og til dem, der kun med lunkent
Hjærte Gud og Guds Ord betragter raaber jeg:
De samme Ord gjælder ogsaa for Naturen! Ogsaa
den lader sig ikke bespotte, ikke misbruge; utallig
hævner den enhver Misgjerning, som man begaar
imod den.

Det er en Last at misbruge en os skjænket
Kraft og Evne, naar vi anvender vor Saft kun for
at tilfredsstille vore Fornoielser, og ikke med det
Forsæt at avle Born, eller uopfordret af Naturens
Drift tvinges til at udtomme vort Legeme. Den store
Guds Gave, som adskiller Menneskene fra Dyrene,
nemlig Menneskets Skabelse, forer den indvortes
Overbevisning med sig, at vi*&r givet Kundskab om
det som er godt og ondt, og vi ere ansvarlig for
vore Gjerninger. Gjennem den herlige Formue ere
vi satte'istand ti l at fatte den Betydning og den
Værdighed som Kjonsomgangen forlanger; vi bæ-
rer rigtignok ogsaa, grundet dérpaa, Folgerne af
Misbrugen paa vore Skuldre, og hvad der ved Dy-
rene synes naturlig, er hos Menneskene for Guds
Oie en strafværdig Forbrydelse. Derfra kommer
Indforeisen og Helligholdelsen af Ægtestanden, som
har det Oiemed, at trække sig tilbage fra Indflydel-
sen af formegen Opirrelse, Misbrug og elendige For-

— 31 —

førelser, og lette os Fuldforeisen af Kjttnsomgangen
paa ædlere og naturligere Maade. En anden Mand
er den, som kan trykke et elsket, med rent Hjerte
avlet Barn til sit Bryst, og til hvem hans tro og op-
ofrende Ægtefælle med Agtelse ser, end den som er
ugift, en Pebersvend, af natlige Udsvævelser, ud-
mattet og utilfreds, kommer hjem til sin ensomme
Leilighed. Med hvilken velbegrundet moralsk
Overvægt betragter den lykkelige Fader den barn-
lose Pebersvend, den kummerlige, syge Lykkefrister!
Saa mægtig og indgribende er Kjonsom-
gangen i vor aandelige Kreds, at vi enten finde
Himlen eller Helvede deri. Opfylde vi Driften af
vor Kjonsomgangs Tilb5ielighed paa naturlig den
hoie Drifts betænkte Maade, saa byder os den der-
ved forbundne Nydelse og andre deraf flydende Fol-
ger en herlig og altid ny Opmuntring og velgjorende
Spændinger af vor aandelige Kraft; en Glæde som
intet paa Jorden kan erstatte, og Tilfredsti] lelse i
vore moralske Folelser. Men synde vi imod Be-
stemmelsen af Naturen, saa er Straffen frygteligere,
desto langsommere og senere dens Indtrædelse sker.
Smaa er forholdsmæssig de legemlige Lidelser, som
ere Følger af disse Udsvævelser, men skrækkelige og
til Galskab pirrende er den Skyldiges Bevidsthed,
og den aldrig hvilende Anger; Naturen og Moralen
har udtalt deres Spot, for at han har odelagt sine
dyreste Kræfter, og det besmitter det hftieste diemed
af hans legemlige Tilværelse : ,,Tag Ederiagt, Gud
lader sig ikke bespotte!" Ikke lige strax bemærker

— 32 —

Du de skrækkelige Følger af Synden; aarelanggaar
maaske Synden Eder forbi, som det synes, uden no-
gen slemme Folger Du betragter de fdrste Forvar-
sler endnu ringe, — da pludselig optræder Straffe-
dommen me-1 rædsom Strenghed, og du staar der
tilintetgjort og ruineret, bespottet af Verden, le-
gemlig, aanddig og moralsk odelagt!

Derfor til Slutning af disse Betragtninger
endnu engang : Kjonsomgangen og dens Tilfreds-
stillelse er en Anordning af Skaberen, moralsk til-
ladt, ja endogsaa paalagt som Befaling, men det er
ogsaa Grunden til, at vi kun i Bevidstheden af vor
Ære tor folge denne Drift, at vi altsaa opfylde et
Bud af Naturen, men ikke deri soge urene Fornoi-
elser. Da Tilfredsstillelse af KjSnsomg ngen er na-
turlig og moralsk, saa ere unaturlige Forargelser i
denne Retning belagt med desto haardere Straffe,
da denne Tilstand er den stCrste og vigtigste til
hvilken Naturen har bestemt os.

Det f 5rste og bedste Middel derfor til at for-
hindre Udbredelsen af Kjonsomgangs-Udsvævelser
burde være vor Bestræbelse at bibringe alle unge
Mennesker den hoie Betydning, og den naturiige
Ære om Kjonsomgangen. Saa længe den langt
storre Del af Ungdommen i Kjonsomgangen kun so-
ger en Nydelse eller Fornoielse, saa længe har vi
heller intet Haab om af se vore lykkelige Efterf ol-
gere bekronet med Held. Jeg henvender mig der-
for til Eder Forældre, Lærere og Opdragere at un-
derstotte mig i dette saa store og fortjenstfulde

— 33 —

Værk. Det er en af de største Feil i vor Opdragelse
at lade denne hoist vigtige Gjenstand ganske ube-
rort. Ungdommen soger Belæring derom, og finder
dem almindelig gjennem de Faldne, og blive paa
denne Maade allerede tidlig gjennem Giften af Syn- .
den besmittet, og med skadelige, syndefulde An-
skuelser fordærvede. Tal aabent og ærligt med
Eders Born og Myndlinge om denne Sag, som natur-
lig af Skaberen skal og maa helligholdes og er en
Befaling; lær dem at kjende den- fulde Betydning
ogsaa dermed den store Forbrydelse, samt dens F61-
ger, saa vil alle have den Fornoielse at s«, at Eders
Born grundfæste en lykkelig Familie samt avle et
sundt Efterfslge, og Velsignelsen derfor vil hvile paa
Eders Hoved, fordi I har beskyttet dem fra Syndens
Forbandelse.

A^det Kapitel.

Uterlige Udsvævelser; Onaniens Virkning paa

Åanden og Legemet, isærdeleshed paa

Nervesystemet.

Mange, ja vistnok storste Delen af de Ulyk-
kelige, som er hengivet til et udsvævende Liv siger
om sig selv, at de maa bedrage sin Samvittighed
for at berolige den altfor store Heftighed af deres
Kjonsdrift, som tvinger dem til at tiJ fredsstil le den.
Men naar man ret betænker, saa vil man snart se
det uholdbare og skuffende i disse Undskyldnin-
ger; man maa uden Tvivl se Forskjellen mellem
Naturens Drift og Lidenskab; thi Tilfredsstillelse
af den virkelige Fordring af Naturen bringer al-
drig nogen slem Skade, kun Opfyldelse i Fordrin-
gen af Lidenskaben. Derfor siger ganske rigtig et
bekjendt Ordsprog: „Lidenskab er det, som Lidel-
ser foraarsager." Paa den samme Maade kunde
enhver Tyv og Morder undskylde sig, idet han siger:
Jeg kunde ikke modstaa Fristelsen ! Det er jo net-
op det guddommelige af den menneskelige Natur,
at de skal staa over Lidenskaben. Naar et Dyr, som

— 35-

Ilunden eller Haren, fortsætter Lidenskaben indtil
det bliver syg*', saa er det alligevel uskyldigt, thi
d3 forstaar ikke Følgerne af deres Gjerninger, ikke
heller kan de forudse, ei heller kjende Grunden
naar Sygdom indtræder; men Menneskene kan det,
fordi de kjender sin Gjerning og Folgerne af sin
Handlingsmaade, Af denne Grui d bliver letsin-
dige Udsvævelser med fuld Ret brændemærket som
en Udyd, en Last af slemmeste Sort. Naar saale-
des den menneskelige Retfærdighed har funden for
godt, at de i saadanne Tilfælde paa sig selv begaae-
de Rov og Mord at lade gaa ustraffet hen, saa over-
tager den mishandlede Natur sin egen Sag det
straffende Dommerembede, og de vil ikke lade
en Skyldig undslippe, men straffe med umaadelig
Strenghed !

Naar jeg ogsaa medgiver at hos mange Men-
nesker er Kjonsdriften meget heftig, saa maa jeg
gjore Læseren opmærksom paa, at denne Grad i Re-
gelen af Naturdrifien er unaturlig og kommer af
upassende Levemaade, kunstig, opirret Drift. En
ung, sund og kraftig Mand, som hverken har le-
gemlige eller aandelige Anstrængelser, men nyder
under slige Forholde formeget nærende Stoffe, op-
hidsende Drikkevarer, eller opvækker Fantasien
gjennem Læsning af slibrige Romaner, Samtaler,
Billeder o. s. v., den Kjonsdrift er falsk og K jons-
omgangens Nydelse er for ham kun s en FornOielse
— en saadan Mand maa ikke forundre sig, naar
Kjonsdriften vaagner stærkere hos ham end hos an-

— 36 —

i

dre Mennesker. Men hans Forstand burde sige
ham, at denne heftige Foleise er foraarsaget af ham
selv, og at den derfor er unaturlig, og at den maa
undertrykkes. Der gives intet bedre Middel for
denne Undertrykkelse af Kjonsdriften, end Maade-
hold og ivrig Beskjæftigelse af Aanden og Legemet.
Naar jeg i dette Kapitel tager nærmere i Be-
tragtniog Folgerne af Udsvævelser, saa har jeg fSrst
og fremst med Lidelserat gj5re, hvilke viser sig som
ganske almindelige Aabenbarelser, og i Særdeleshed
Lidelser i Hjernen og Nerverne. De Sygdomme, d r
er fæstet til et Sted og er synlig for diet, vil i det næ-
ste Kapitel fuldkommen blive omtalt. Det er en
Ulykke, at de sorgelige Folger af letsindig Udsvæ-
velse viser sig sjelden straks, men derimod næsten
altid sildig, saa at Letsindigheden kan vugge sig i
en bedragende Sikkerhed. Paa denne Tilstand læg-
ger jeg derfor en ganske særdeles Vægt, ikke som en
tor Moralpræst, men derimod fra en Læges Stand-
punkt, som har givet sit hele Liv for at bekjæmpe
disse Folger af Synden, og jeg anraaber Læseren:
Smil ikke foragtelig! Tro ikke, at det er Overdri-
velse. ,,Min Natur er kraftig, jeg kan ikke mærke
det ringeste/' Sorgelige Indbildninger! Thi Fol-
gerne blive aldrig borte, og jo senere de indtræ-
der, desto skrækkeligere og mere odelæggende ere
de. Naturen er langmodig og den lader dens For-
nærmer en lang Frist til Omvendelse, den uforbe-
derlig straffe uden Medlidenhed. Med Ungdoms-
kraft udrustet, begynder Udsvæveren sin egen Ode-

— 37 —

læggelse. Hvilket Underværk at en lang Tid
erstatter Ungdomskraften det forodede? Men
naar saa Tiden indtræder, da Legemet skal leve af
det som Ungdomskraften har skabt, saa viser det
sig, at Legemet ingenting er, kun et dodt Korn, en
Frugt uden Saft, t visnet Blad, som det svageste
Vinpust blæser fra Træet.

Det er ulykkeligvis Sandhed, at denne Elen-
dighed til alle Tider af raa, men ogsaa af velopdrag
ne Mennesker bliver gjentaget, som Optegnelser af
de gamle Skribenter beviser. Men alle disse Skri-
benter udtrykke enstemmig deres Afsky for denne
skrækkelige, unaturlige Forbrydelse og beskriver
deres forfærdelige Folger, som bevirker Ødelæggel-
sen af deres eget Legeme, og dræber Inklinationen
til Ægteskab, Odelægger Dyden og formandsker For-
planteisen af deres Slægt. Her er Pladsen, hvor jeg
allermest maa udtale mig imod en Betragtning, som
jeg allerede ofte haver bemærket. Man siger nem-
lig at det ikke er rigtigt at tale om hemmelige Udy-
der, fordi de, som endnu ere ubekjendte med disse,
derigjennem blive bekjendte med dem, og til Ud-
forelse af dem bliver saaledes forforte. Jeg er over-
bevidst om det modsatte. Hvad er det, som gjdr at
Kjftnslivets Forhold og Nydelser blive saa fortryl-
lende og tiltrækkende Intet andet, end at de
hverken af Forældre eller Lærere faar tilstrækkelig
Belæring om det hemmelighedsfulde Slor, som hele
Verden soger at dække over for den let antændte
Ungdoms Nysgjærrighed og Fantasi, og derfor bli-

' — 38 —

ver den forbudne Frugt yndigere og forforisk. Da
Opdragere og Forældre aldrig omtaler denne Gjen-
stand for deres Born eller Pleieborn, eller tilbage-
viser derhen sigtende Sporgsmaal, saa s5ger det
unge Menneske Oplysning hos Alderskammeraterne
som ogsaa har faaet deres Kundskab paa en util-
ladelig Maade, eller hos ældre umoralske, samvit-
tighedsisse Personer som giver dem en Meddelelse
som kun forgifter det rene, ungdommelige Sind, og
lader dem se den vigtige Virkning i det menneske-
lige Liv fra et falskt og skadeligt Betragtnings-
punkt, Derfor bort med denne Bedækning, denne
farlige Taushed! Hvem kunde bedre og med Vær-
dighed belære deres Born om dette Punkt, end net-
op deres egne Forældre eller deres Lærere. Man
maa ikke forglemme, at beskrive de unge Menne-
sker om Tilstedeværelsen af de forskjellige Laster.
Jeg som Forfatter ftnsker at alle vilde gjtfre
sig bekjendt og fortrolig med min Bog, alle de som
forestaa Skoler og Læreanstalter, ligesaa Geistlig-
heden, Forældre, Opsynsmænd og forresten alle
Personer, som ere anbetroet Opdragelsen af Ung-
dommen. Det vil være dem en nyttig Anvisning
til at opdage de hemmelige Foretagender af dem ,
der staar under deres Opsigt, og tjene dem som Vsi-
ledning til at hindre eller formindske de sorgelige
Folger og Lidelser af denne Last. Jeg er overbe-
vist om, at faar jeg Opmærksomheden ret henvendt
paa den Elendighed, og de skrækkelige Folger af
Selvbesmittelse, saa er jeg forvisset om, at af en

— 39 —

usminket Forklaring af Forholdene vil kunne byg-
ges det Fyrtaarn, som kan redde mangt et ædelt
Menneske fra Undergangen. Selvbesmittelte er
den sikreste, ja endogsaa den umiddelbareste Yei
til Graven. Den forer langsomt til Doden, og vilde
man bruge dette Middel, som raffineret Grusomhed,
opnaaar man sikkert Maalet; thi Mennesket kjæm-
per dermed imod sig selv, det Odelægger ikke alene
den jordiske Tilværelse, men Odelægger ogsaa Ro-
ligheden i sin Sjæl; det sønderriver ikke paa en-
gang, men tvertimod langsomt den sOde Fryd af
Livet, af Familie, og med egen Haand skjænker
han den forfærdelige Gift, som forbitrer hver Dag
af hans Liv.

Allerede Hippocrates siger, at Sædan af
Manden samles af alle Flydenheder i Legemet, og
at det er det dyrebareste Stof Legemet besidder.
,, Naar et et Menneske taber Sæd ", skriver han paa
et andet Sted, ,,saa taber det Livskraft ". Man
burde derfor ikke undre sig over at en ofte Udtom-
melse maa svække, thi Legemet bliver derigjennem
b er o ve t sin dyrebareste Flydenhed, Den hele Tid
i hvilken Manden beholder Sæden i Sædekarrene,
pirrer det ham til Vellyst, men den storste, flygtig-
ste og tillige dyrebareste Del bliver af Blodet su-
get op og bringer gjennem denne Tilbagekomst de
mest overraskende Forandringer med sig. Den be-
virker Yæxten af Sk j ægget, Haaret, forandrer Stem-
men, *og det ydre Udseende; ikke Alderen alen«
bringer disse Forandringer med sig, men derimod

— 40 —

bevirker især Sæden det, thi hos Gilding og Kast-
rerede vil man aldrig bemærke det.

Jeg har allerede gjort Læseren opmærksom
paa, at Tabet af Sæden i Overmaadelighed vil have
de beklageligste Folger for Kjonslemmet selv,
som ogsaa for den hele Organisme, isærdeleshed
for Hjernen og Nerverne, og tilsidst Tabet af alle
Aandskræf terne. Betragte vi nu disse sørgelige
Virkninger af Udsvævelsen nærmere og i deres En-
keltheder, og begynder vi med Avleorganerne selv,
saa finde vi uundgaaelige Folger, og den fOrste og
sikreste Virkning af Onanien, er en Formindskelse
i Kræfterne af det mandlige Lem (Penis). Penisen
taber ofte det halve af sin Størrelse, og ved Ona-
nien taber den sin Evne til fuldstændig Opreisning.

Meget ofte blive de forste Kjendetegn paa
Folgerne af Onanien fulgt af endnu langt betænke-
ligere Aabenbarelser, idet den Lidende tager Feil
af Grunden til denne Udygtighed, til en Opreisning,
og ofte anvender de yderste og dog unyttige An-
strængelser for at opnaa Maalet. Dog ikke alene
paa Penisen indskrænker denne Forminskelse i Om-
fang sig, ogsaa Stenene deltager deri, de blive
mindre, og den ligeledes slappede Sædstræng lader
dem enten begge lige, eller den ene mere end den
anden hænge slap og visnet ned.

I sund og kraftig Tilstand, naar Mands-
kraften er stærk og virksom, bliver Stenene af deres
Muskler trukket op til Mavebæltet, og Muskelen i
Stenposen trækker den tilsammen og lægger den i

— 41 —

Folder. Ved en stærk Grad af Sygdommen ere
Stenene htfist omme og smertefulde de hænge ned
blode og slappe, og Stenposen, hvis Folder og Ryn-
ker knapt ere til at bemærke, er bedækket med en
unaturlig Glands og klæbrig Fugtighed.

Denne Tilstand viser altid Svaghed i Avle-
organerne, uden at der derfor virkelig er nogen
vigtig Sygdom forhaariden. Passende og behorigt
anvendte Lægemidler kan give den Lidende hans
Sundhed, Kraft og Fylde tilbage. Udsproitningen
af Sæden sker enten for tidligt eller ufuldstændig,
og OnsKet om at gjentage Kjonsomgangen viser
sig ikke saa snart, som for var Tilfældet. Da under
saadanne Omstændigheder en Ægteskabsf orbindelse
kun forer til fælles Ubehageligheder, og Oiemedet
af Ægtestanden, at avle Born, kun kan stode paa
Hindringer, saa skulde Ingen, som mærker og foler
sin Ufuldkommenhed, gifte sig, indtil han er bleven
helbredet af en dygtig Læge, og alle Kjendemærker
paa almindelig Svaghed ere bleven ryddet af Veien.

Foresten maa jeg betænke, at disse Aa-
benbarelser i Regelen er Forlobere til andre og
mere betydelige Lidelser; jeg gjor derfor alle De,
hvilke befinde dem i denne Tilstand opmærksom
derpaa, at de paa ingen aade maa stole paa Selv-
hjælp af Naturen thi den er allerede saa mat, at
det er umuligt, at den gjennem sin egen Kraft og paa
den sædvanlige Maade, selv kan hjælpe sig igjen.
Skaden bliver altid storre, og der er stor Fare i at
opsætte. De Syge. hvilke i denne forste Tilstand af

— 42 —

Svækkelse forsommer at anbetro sig til en god, dyg-
tig og videnskabelig uddannet Læge, vil senere
bittert og ofte forgjæves angre det. Af denne Grund
opfordrer jeg enhver som er syg, af denne Art, ind-
trængende at folge mit velmente Raad, som er byg
get paa saa mangfoldige Erfaringer af min medicin-
ske Videnskab, strax underkaste sig en fuldstændig
Behandling. Kun altfor ofte blive disse skrækkelige
Vanskabninger, disse forfærdelige Odelæggelser og
Lidelser af den væmmeligste Slags, tilskrive tid-
ligere Udsvævelser; og dog ere de kun opstaaet gjen-
nem en feilagtig Behandlig, isærdeles samvittigheds-
los Anvendelse af Kviksolvmidler. Dette rigtignok
velgjSrende, og næsten anseet som uundværlige,
men dog ligesaa farlige Middel, frembringe Syg-
domme og Lidelser, der ere skrækkeligere end Sy-
philis: .,Lystsmittecc.

Jeg er gjennem Tiden og ved min mangeaarige
Erfaring kommen saavidt, aldrig * noget Tilfælde
at betjene mig af Kviksolv for mine Patienter, og
min Helbredelsesmethode ligesom mine Medika-
menter har især derfor en saadan udmærket Frem-
gang og Lykke, fordi jeg undgaar aldeles at anvende
et Middel, af hvilken den samvittighedsfulde Læge,
aldrig kan vide, om han vil gjore Nytte eller Skade
dermed.

En Anden og ikke saa sjelden optrædende
Folge af Udsvævelser, isærdeles Onanien, er den
sygelige Udvidelse af Stenposeaarerne, Krampeaare-
brok, ogsaa kaldet: Varicocele. Denne Sygdom

— 43.—

angriber ialmindelighed mere den venstre end den
hoire Sten, og forekommer overmaade ofte hos unge
Mennesker, saaat de der lider af Blodstandsninger i
Underlivet (Hæmorrhoidanl æg), Piles, ogsaa kaldt,
den gyldne Aare, og indgroet Stolegangsforstyrrelse
og deslige. Ogsaa er det ofte en Folge af anstræn-
gende og haardt legemlig Arbeide, en vedholdende
siddende Stilling (som hos Typograferne), ogforaar-
sager i deres nederste Del betydelige Besværligheder
(mest af en vægtig, trækkende Folelse). Iagttag der-
for en regelmæssig Levemaade, ofte kolde Vask-
ninger, og brug Suspensorium. Videre slemme
Folger har det derfor heller ikke, eller dog ingen
egentlig Indflydelse paa Avlefunktionerne.

Det mærkværdige ved denne Sygdom er, og har
forresten det Gode ved sig, at den Hdende beslutter
sig for, og lettere henvender sig til en Læge. Dette
t8r jeg alligevel ikke forbigaa, isærdeleshed og
gjentagende at gjore Læserne opmærksom paaFol-
gerne af Forsommelser og opfordrer enhver til hur-
tigst muligt at henvende sig til en duelig og i disse
Sygdomme erfaren Læge.

Disse sem ogsaa de forhen angivne Lidelser,
kan forresten ganske, uden Aarsag af de Syge, op-
staa, og navnlig den §lappe Nedhængen af Stenene
er et ofte mærkeligt Tilfælde i de tropiske og hede
Egne, ogsaa en Folge af anstrængende og stillesid-
dende Studering. Omendskjont Heldbredelsen i et
saadant Tilfælde naturligviser meget lettere, saaer

— 44 —

dog ogsaa her Folgerne af Forsommelse farlige, og
isærdeles anbefa'es sikker Behandling.

Den forhen omtalte fede, k'æbrige og ækel lug-
tende Afsondring af Stenposen findes ogsaa ved
Varicocele, kun i en encinu stærkere Grad gi ver ofte
Anledning til omme Steder i Huden paa Laarene;
ved Urenlighed og Forsommelse opstaar ikke sjel-
den smitsomme og langvarige Ringorme, eller ogsaa
Saar, som ere uhyre besværlig at helbrede.

Har Misbrugen saa skadelge F5lger paa Avle-
organerne, er dette endnu mere Tilfælde ved For-
odelsen af Sæden for hele den ovrige Organism I
Begyndelsen anstrænger Organismen sig uden mær-
kelig eller kjendelig Forvarsel at erstatte den tabte
Sæd; men snart er den, ved den altfor store For-
ydelse, kun endnu istand til dette paa Bekostning
af Legemets hele Formue. Sammensat af det
dyrebareste og bedste Stof, kan Sæden ogsaa kun
paa Bekostningen af de dyrebareste Organer forodes.
De Udsvævende og Onanisten udtomme ikke mere
Sæd. Neil men Hjerne, Nervemasse, Rygmarv, Hu-
kommelse, Syn, Forstand, Skarosind, forresten
Livskraft i enhver Skikkelse!

Er den Udsvævende endnu meget ung, endnu
i Væksten, saa er Folgerne af hans Last den mest
bedrovelige; han bliver aldrig, uden dygtig medi-
cinsk Hjælp, en Mand ! Idet alle disse Kræfter paa
en kaad og lastefuld Maade forodes, hvilke Naturen
havde bestmt at give hans Legeme Styrke og Fuld
endelse af Mandigheden, berovede han sig selv Mu

— 45 —

ligheden gjennein egen Kiaft, at opnaa det Punkt,
som den naturlige Udvikling har sat som Oiemed.
Hans Vækst bliver afbrudt, Stemme, Skjægvækst,
Mod og Energi bliver standset, ja ganske odelagt.
Er nu saadan en' ulykkelig Stakkels Legeme af Na-
turen allerede svag, saa kan man ikke tænke sig et
skrækkeligere Syn end netop en saadan, som har
Odelagt sin hele Tilværelse. Huden er sædvanligbleg
og slap, blaaagtig om Oinene, Ansigtet er besat med
Finner og Udslet, det svækkede Legeme kan ikke
taale de ringeste Anstrængelser, en rask Bevægelse,
saa kort den være maa, gjor ham mat og aandelos,
thi det hele Muskelsystem er paa en mærkværdig
Maade aldeles afmægtigt, Armene og Laarene taber
deres Fasthed, Legemet bliver boiet, Skuldrene træ-
der frem, de forhen faste, lette, elastiske Skridt
blive træge og sk jæl vende. Den af Naturen med
Aand og Talent begavede unge Mand bliver s5 g-
modig og livstræt; hans Aand er aldeles dod for
dydige, begeistrende Tanker, for Helligheden af Re-
ligionen; de rene Nydelser, hvilke den anbefaler,
ere ham modbydelige. Hans hele Liv bliver for ham
en Række af stillepinende, bebreidende Dage, eg
ængstelige Selvanklagelser; thi han foler ganske
sikkert, at han er Skyld i sin egen Elendighed, hans
Sorgmodighed og hans Li vsutaal modighed vil der-
for tilsidst drive ham til Selvmord.

En K jobmand, som det syntes, havde alt, hvad
der kan gjore et Menneske paa denne Joni lykkelig,
blev fundet en Morgen tidlig dod i sin Seng; en

— ±o —

Pistol, som han endnu holdt i sin Haand, havde
endt hansLiv, og ingen havde kunnet opdage Grun-
den til hans Selvmord, hvis han ikke havde efter-
ladt en lille Seddel, paa hvilket stod skreven disse
Ord: ,, Jeg er udygtig cg unyttig paa denne Jord".
Maugeaarige Erfaringer, har bragt mig til den Over-
bevisning, at mange Selvmord af den samme Aar-
sag blive begaaet.

Ved denne Sags sygelige Tilstande bliver
man uimodtagelig for ydre Indtryk. Den ringeste
Forandring af Temperaturen virker strax paa saa-
danne Stakler, Sommerheden er dem byrdefuld, og
Kulde om Vinteren gjor dem bedrovet og tungsin-
det. De ere uhyre meget udsat til katarhiske Pla-
ger, f aar meget let Snue og deres Legeme modtager
alle Indflydelser og atmosfærer, ligesom det mest
fuldstændige Barometer. Sanserne, nemlig Synet
og Horeisen, synes meget svækket, Sovnen, naar
den forresten indtræder, bliver afbrudt af forfærde-
lige Dromme, igjen andre Syge af den Slags, befin-
der sig stadig i en Sovesyge, lider af Tungsindighed,
eller hysteriske Tilfælde og deres Folger ; de sukke,
græde og skj selve meget ofte. Atter andre har et
Slags kalkagtigt Spyt eller lide af Kathar (Flod i
Hovedet), krybende Feber og Svindsot. Hos mange
Syge er en Opreisning af Avlelemmet aldeles umu-
ligt, hos andre igjen flyder Sæden ud ved den ringe-
ste Kildren eller den svageste Opreisning. ja endog-
saa ved anstrængende Stolegang. Mange have sta-
dig en Dryppert, som bero ver dem de sidste Kræfter;

— 47 —

andre lide af Urinvinde (Koldpis), som ofte foraar-
sager store Lidelser. Ilos mange kommer der Hyl-
der paa Stenene, paa Penisen, paa Blæren og Sæd-
strængen. Endelig gjor denne Udtommeise af Livs-
saften dem forvirret eller befrier dem fra deres Lidel-
ser gjennem Doden, og det i deres bedste Aar.

Hengiver der sig Nogen til Onani, forst efter
at have opnaaet deres Mandbarhed, og ved et fuld-
stændig udviklet Legeme, saa vil rigtignok ikke
Folgerne i Regelen vise sig saa raskt og maaske hel-
lerikke saa slemme, som jeg haver beskrevet. Men
de udebliver ikke, og straffer for denne skrække-
lige Last. Sædvanlig tager Lidelsen hos dem en
anden Retning, men Slutningen er den samme:
Dumhed, svækket Aand, Vandvittig, en tidlig Dod!

Det er naturligt, at et saa ofte, paa et og
det samme Sted af Legemet udovet Berorelse for-
aarsager en formeret Bl odtilf oreise til disse Steder.
Denne frembringer i Begyndelsen en unaturlig Op-
irrelse, senere en uudblivelig Slaphed. Denne Til-
stand har Indflydelse ikke alene paa Avleorganerne
men ogsaa de omgivende Dele, og af disse meget
ofte Endetarmen. Ingenting foraarsager de store
Lidelser af Hæmorhoiden (den gyldne Aare) saa
meget, som Onanien og liderlige Udsvævelser. Me-
dens Hæmorrhoiden, naar den er opstaaet af Fuld-
blodighed eller anden naturlig Aarsag giver Lin.
dring ved Blodudto'mmelse, finder det modsatte
Stedjiaar den frembringes gjennem en unaturlig
Opirrelse. da svækker den og udmatter. Snart er

— 48 —

Tiden forbi hvor Hæmorhoiden var flydende, og
saa begynder Lidelserne, af hvilke jeg fSrst vil
nævne haardnakket Stolegang. Ofte folge forfær-
delige, pinende Kryds- og Rygsmærter, og virkelig
rædsomme ere disse Lidelser, især naar Slappelsen
af Endetarmen gaar saavidt, at Udtømmelserne
enten ubemærket flyder, eller hvor en Stolegang
maa frembringes ved kunstige Midler. Den slappede
Tarm fortorres tlsidst, indtil den kraftlos, aldeles
forsager sin Tjeneste. Pinslerne er saa store, at
Doden i Virkeligheden er en Velgjerning. Jeg
kjendte engang en ung Farmer, i Besiddelse af en
elskværdig og god Kone, som trods alle Bestræbel-
ser maatte do den overskrevne elendige Dod Fol-

gerne af et stormfuldt, udsvævende Liv. Hans
Svaghed var ofte saa stor, at han ikke engaog
kunde holde en Ske imellem Fingrene, og dette paa
en Alder af 34 Aar! Hvilke Selvbebreidelser maa
denne Mand ikke -have haft ved at skue paa sin
blomstrende, kraftige Hustru! r

Ligeledes husker jeg et andet, ikke mindre
skrækkeligt Eksempel, i min Praksis, hvis Forlob
var anderledes og hvilket jeg kun omtaler 'for at
vise, hvortil menneskelig Fordærvelse, parret med
Uvidenhed kan fure, og at Onanien altid vil drage
sin velfortjente Straf efter sig. En ung Mand, en
Lærling, havde hengivet sig til denne Last. Skjont
han godt kjendte Betydningen af Sædtabet, lod han
sig dog ikke skræmme, men foretrak, at hengive sig
til Lasten, og tænkte paa en Maade, til at gjo're det

— 49 —

uskadelig for hans Legeme. Han kom paa den Ide,
at forhindre Udflydelsen f Sæden ved at trykke
paa Middelkjodet. Det lykkedes ham, og han
troede da at være sikret for alle slemme Folger.
Men han vidste desværre ikke, at han, ved atstandse
Sædens Udflydelee af Urinroret vilde foraarsage
Inflamation. Efter en meget kort Tid, dannede der
sig paa Laaret en Fistelaabning, gjennem hvilken
Urin og Sæd nu havde fundet Udvei. Her flod det
ud af bestandig, istedetfor at blive paa den Plads,
som var bestemt af Naturen. Dette forhindrede
naturligvis Helbredelsen af Fistelen, og som Folge
af dette stadige Sædtab, traadte raskt, underTegnet
af almindelig Svækkelse, Doden ind. Paa saadanne
Af veie forer denne Last, og ligeledes saa forfærdelig
hevner den mishandlede Natur sig.

Enhver Onanist vil, dersom han ikke itide
soger rigtig medicinsk Bahandling, være udsat for
Folgerne. Sygelighed i Rygmarven og dens Nerver,
Rygmarvslidelser er næsten altid Folgen af Udsvæ-
velser; ved nitiende Delen af alle Rygmarvsyger,
vil den Forudsætning findes at være rigtig. Hvor
vigtig Rygmarven og de udgaaende Nerver ere,
lader sig let tænkes, thi gjennem dem faar vi den
ubekjendte Bevægelse af Organerne i Bryst og Un-
derlivshulen. Er disse saa yderst vigtige Dele syge,
da er hele Systemet i Uorden, Fordoielsesorganerne
forst og fremst. I Begyndelsen soger Legemet at
erstatte den tabte Sæd, og denne Stof veksel er der-
for ogsaasaa meget virksom, Appetiteu er betyde-

— 50 —

lig og reiser sig i mange Tilfælde til Grraadighed, saa
at de deraf Angrebne sluger Spisevarerne med en
rigtig Ulvs Begjærlighed. Men selv det storste Kvan-
tum af nærende Spise er ikke i Længden nok til at
fornye og holde Skridt med Sædudtommelsen. Frem-
bragt bliver rigtignok Sæden, nu som for, kun med
den Forsk jel, at dette nu sker ved Bekostningen af
de b.dste Bestanddele af Legemet. Grjennem dette
nye Forhold taber Appetiten sig. Udtommelserne
bliver ringere, forbundne med heftige Krydssmer-
ter, Leveren bliver nervos og pirrelig, og den Syge
bliver fortrædelig, lunefuld, mat og slap; stonner,
sukker og skriger i Sovne, bliver mager og faar et
graat, blegt Udseende. Sluttelig indfinder Rygmarv-
lidelserne sig, og den skrækkelige , nogne Sandhed
stirrer en i Ansigtet: man er ruineret. Smerterne
tiltager i en forfærdelig Grad, Krampetrækningerne
begynder og tilsidst aldeles Lamhed eller Folelslos-
hed og Afmagring, særdeles i de nederste Ekstremi-
teter. Det bliverEnden paa det hele; i denne hjælpe-
lose og beklagelige Tilstand slæbe de ulykkelige
Syge, maaske endnu et ParAar hen til Skræk og Af-
sky for sine Omgivelser, indtil han, kvalt af Samvit-
tighedsnag, dor en elendig Dod. Jeg har allerede
paa andre Steder i denne Bog omtalt de forfærde-
lige Bebreidelser af Selvbevistheden, og ved det
godt, at der gives mange, som vil smile derover, og
ikke tro paa Magten af Samvittigheden, jeg ved
ogsaa, at der er forfærdelige Forbrydere, ja selv
Mordere, som ikke tro og aldrig har haft Samvit-

— 51 —

tighedkvaler; men i Besiddelse af min medicinske
Autoritet og Erfaring, kan jeg modsige disse Tviv-
lere, og paastaa, at Samvittigheden spiller en meget
stor Rolle i Sygdomme, man selv er Skyld i. Desto
slemmere Tilstanden er, desto mere nagende og pi-
nefuld erindrer Samvittigheden den Syge om hans
egen Skyld.

Dog ikke alene paa Fordoielsesorganerne
er det at denne fordærvelige Virkning viser sig.
Er Organerne i Underlivshulen og dens Nerver alle-
rede svækkede, ligger Næringen ufordoiet og er der
kun en Tanke af Anlæg til Lungelidelser, saa lader
Folgerne hellerikke vente paa sig, og uden rigtig
medicinsk Hjælp bliver Resultatet ufeilbarlig
Lungesvindsot. Desværre bliver ofte Aarsagen af
denne Sygdomsform miskjendt, den Syge skjuler
det, cg Læger hvilke ikke have tilstrækkelig Erfa-
ring tænke ikke derpaa. De behandle en saadan
Lungelidelse som enhver anden, og naturligvis uden
nogen Virkning. Her oplyses, hvor vigtig det er,
at den Syge, hvis han tror, at hans Lidelser ere i
Sammenhæng med hans Udsvævelser, aldrig maa
han skjule det for sin Læge. Det er af storste Vigtig-
hed for Lægen at vide, om Patienten har været hen-
givet til et udsvævende Liv, og kun ved at henvende
og anbetro sig til en Læge, som har den nddvendige
Erfaring, og som er bekjendt for sin Dygtighed i
denne Slags Sygdomme, kan der være Haab om
Redning.

Ved Begyndelsen af disse Lungelidelser be-

— 52 —

mærker man, atUrinen bliver mdrkere ogmelkagtig.
Appetiten forandrer sig kun meget lidet, og Tungen
beholder det sædvanlige Udseende; n en tager Syg-
dommen til, saa inflammeres Halsen, og de ro'de
TaarekilderiOiet blive perlemorhvide; Kinderne ere
élte rode, ofte blege, og Udtrykket i Ansigtet af den
Lidende er ofte bedrovet.

Forend jeg beskriver de slemmeste og bety-
deligste Fol ger af Udsvævelser, nemlig Plagen i
Hjernen og Nerverne, vil jeg kortelig omtale den
forholdsmæssig mindre Elendighed, som flyder ud
af den samme Kilde. Gigt og rheumatiske Lidelser
af alle Slags, har kun altfor ofte deres Oprindelse
fra Slappelsen af Nervene og forceret Blodomlob
som Folge af for ofte Tilfredsstillelse af Vellyst.
Siden utænkelige Tider har Folkemeningen tilskre-
vet Aarsagen for Tabet af Haaret den overmaade-
lige Vellysts Nydelser, og denne Mening er ikke
ubegrundet. En stærk Haarvækst er sædvanlig et
go t Tegn paa meget stærk Avlekraft. Naar, som
Folge af Umaadelighed, Væksten af Haaret for-
mindskes, synes det som om Naturen, som ved
at bruge sine Midler paa en husholderisk Maade,
opgiver dette Smykke, som ikke er af Vigtighed.
Haarene blegne; Hovedet bliver tidlig skaldet, får-
end Ansigtstrækkene har naaet den aldrende Mands
ærværdige Udseende.

Skjæggeloshed er næsten altid et sikkert Be-
vis paa en vellystig Vane; et Ansigt uden Skjæg og
en kvindelig Stemme, mishager Damerne.

— 53 —

Meget ofte har jeg fundet og bemærket,
isærdeles hos Onanisten , en ubehagelig Uddunstning
af de Dele, som omgiver Avlelemmet. Denne Plage,
omendskjont væmmelig og let at bemærke, er dog
ikke forbunden med nogen slem Skade, men tjener
dem, som besidder Dømmekraft til Anvisning, at
den Lidende er hengivet til vellystige Laster.

Lader saadanne Mennesker, trods alle Ad-
varsler, sig ikke afholde, og vedbliver med Lasten,
saa vil hans hele Nervesystem lidt efter lidt blive
forfærdelig odelagt, og tilsidst ove sin Virkning
paa Nervernes Udgangspunkt i Hjernen. Dette er
ikke saa forunderlig, naar vi erindre, at al Opirrelse
er forbundet med betydelig Blodtilstromning til
Hjernen. Energien og Viljefasthed blive derved
svækket. Ulyst, Lunefuldhed, Modloshed, Afsky og
Modbydelighed imod hoiere og ædlere Tanker
komme mere tilsyne; Afsky for Arbeide, Dovenskab,
og en modbydelig Hæng til at beskjæftige sig med
smudsige og ophidsende Taler, Skrifter og Billeder
viser sig. De Syge lide ofte af Hovedpine, Besvimel-
ser, forfærdelige DrOmme, SovnlOshed, indtil deres
Tilstand, uden en god Kur, ender enten med fuld-
stændig Galskab, eller at Fortvivlelsen giver dem
et Mordvaaben i Haanden, for at gjore Ende paa en
jammerlig Ti lværelse som tilsidst er bleven dem en
utaalelig Last- Man kunde næsten tro, at jeg over-
driver, men jeg paastaar. at mere end tre Fjerdedel
af alle Vanvittige har Onanien at takke for deres
sorgelige Tilstand.

— 54 —

OmendskjOndt jeg i dette Kapitel allerede
har beskrevet storste Delen aLdisse Sygdomme, saa
er der dog endnu nogle at anmærke, men grundet
paa deres særegne Beskaffenhed, har jeg tilegnet
dem et eget Kapitel. Til Oplysning for de, som
muligvis tror at jeg overdriver min Skildring af
Onaniens Folger, vil jeg bemærke, at et Menneske
naturligvis ikke kan blive overvældet af alle disse
Lidelser paa Engang, men kun af nogle af dem;
men hver enkelt er saa skrækkelig, at jeg atter og
atter vil formane og indstændig bede Enhver, der
er Lasten hengiven, om at holde op dermed, og
itide betænke Ordsproget i Bibelen, som siger:
"Menneske, betænk Enden!"

Hvis nogen synes, at jeg opholder mig for-
længe ved delte Emne, saa vil jeg svare, at man
forst fuldstændig maa kjende en Elendighed, for at
kunne raade Bod paa den, og af den Grund har jeg
§aa noie som muligt beskrevet alle forekommende
Folger tf Onaniens skrækkelige Last. Jeg kan der
for nu tale desto mere f orstaaelig om, hvad der la-
der sig gjore for at forhindre og helbrede disse
Lidelser.

Jeg vil da henvende mig til Forældre, Opdra-
gere og Lærere. I deres Hænder er det lagt at kunne
dræbe Lasten i Fodselen og de maa komme mig til
Hjælp ved min store Opgave.

Jeg kan ikke andet end gjore alle Bestyrere
og Ledere af Ungdommen opmærksom paa, at det
er deres hellige Pligt at holdt 6ie med denne værn-

— 55 -

melige Synd, at opdage og forhindre den. Den
rene, ubesmii tede Sjæl i Barnet, er det Pant, som
Herren har anbetroet dem og som han ren og ube-
plettet forlanger tilbage igjen; de vil engang faa et
tungt Ansvar dersom de ikke har fulgt mit Raad.

Derfor maa Forældre og Lærere s5rge for, paa
en passende Maade, at belære de dem Anbetroede
om de Forhold som staar i Forbindelse med Avle-
livet ; belære dem om den moralske og materielle
Betydning og Folge af Kydskhed og af Udsvævelser,
og navnlig da i Særdeleshed forklare dem Onaniens
skadelige og skrækkelige Folger.

Alle de andre Lidelser, som ere en Folge af
Onanie og Udsvævelser, og som jeg har omtalt, ere
af en saa alvorlig Beskaffenhed, at den medicinske
Behandling maa lede alt. Naturens Omhu for
Bevarelsen og Forplantningen af Menneskeslægten
er saa stor, at den, selv i Forbindelse med den men-
neskelige Viden, gjor de storste Anstrængelser for
at gjenopbygge hvad Synd og Udsvævelser har
odelagt. *Jeg kan derfor til alle de, som lide under
Folgerne af Lasten, sige, at de kan vente Hjælp
og Helbredelse; men Betingelserne ere: Fuldstæn-
dig Standsning af Lasten, Udeladelse af alle Kvak-
salverier og strængt efterfølge min Helbredelses-
methode. Jeg gjentager endnu engang min Ad-
varsel imod Kvaksalvere og Markskrigere, ja selv
mod virkelige Læger, hvis Praksis i denne Retning
kun er meget ringe. Ved de talrige Erfaringer, som
§taar mig til Raadighed, er jeg fuldstændig beretti-

— 56 —

get til at udtale denne Advarsel. Jeg har gjort
disse Sygdomme i alle deres Skikkelser til et Speci-
alstudium og jeg ved hvor let et mindre erfarent
Oie kan lade sig bedrage. Dertil kommer, at min
Behandling er væsentlig forskjellig fra de hidtil
sædvanlige. At min er bedre, beviser min Lykke,
og at udtale dette holder jeg for min Ret og min
Pligt til Interesse for Lidende og alle som trænger
til Hjælp.

Ttedie Kapitel.

Besmitte Iser, Ufrugtbarhed 05 Afmægtighed.

De afsondrende Kjærtier i det menneskelige
Legeme er i uafbrudt Virksomhed. Ligesom Leve-
ren stadig er virksom for at frembringe Galde, og
Nyrene at skille Urinen fra Blodet, saaledes ere og-
saa Stenene virksomme i at frembringe Sæden. De
levere deres Vædsker til Sædbl ærene, ikke derfor, at
de af Blodet bliver opsuget igjen, men derimod, for
at deres Fraskillel-e kan finde Sted, da dette er
nodvendig til kjodelig Omgang. Gjennem Udspæn-
ding af Sædblærene opstaar Pirrelighed og Tilskyn-
delsen, som er nodvendig til Forplantning af den
menneskelige Slægt. Naar Lysten alene lod sig
lede af denne Drift, og naar det fordærvede Menne-
ske, istedetfor gjennem en slet Vane eller gjennem
smudsige Billeder at opirre sine Organer, og lige-
som Dyrene strængt folge Naturens Onsker, saa
vilde man ikke kjende disse Sygdomme, som op-
komme gjennem liderlige Udsvævelser, og Frugt-
barheden vilde være lige saa stor som hos Dyrene.

Da Sædblærene, ligesom Galden, kun kan ud-
spændes til en vis Grad, saa opsluge de tildels de

— 58 —

flygtigste Dele af Sæden, og omendsjkondtOnifanget
af Blærene derigjennem formindskes, saa foraar-
sager dog det tilbageblevne, da det er skarpere og
meie opæggende, paa en uimodstaaelig Maade Op-
reisninger og tilfredsstilles det ikke paa en natur-
lig Maade ved at leve sammen som Mand og Kone,
saa befrier Sædblærene dem meget ofte selv af den
overflødige Flydenhed, hvilket man haver givet
Navnet af "Pollution" (frivillig Sædoverflod). Ofte
bemærker man det ikke, men bliver Opmærksom-
heden henvendt paa disse Udtomme1 ser, saa sker
det mest kun, naar deres altfor hyppige Gjentagel-
ser finder Sted og Skræk for Fftlgerne op va agner.

Omendskjondt den menneskelige Natur er
forskjellig, og bestemt Maal lader sig godt sætte,
hvor ofte Pollutioner kan fremkomme, saa kan
man dog i almindelighed sige, at den Slags Udtom-
melser, naar de forekommer oftere end 8 Uger, en-
ten altid fremkomme gjennem unaturlige Aarsager
eller ogsaa ere de et Tegn paa Svaghed.

Da Sædtabet stedse maa undgaaes, saa maa
man forebygge Alt, som kan have saadan Virk-
ning, Meget ofte forekomme Pollutioner naar man
har overlæsset Maven ved utilstrækkelig Legems
oveise, sove i svære og varme Senge, sove med Un-
dertoi paa eller naar Hoved og Fodder ligge hoit og
Underlivet altsaa lavere. Mangel paa Stolgang,
Sygdomme, især kronisk Betændelse af Urinroret
og Stenene kan foraarsage natlige SædudtCmmel-
ser. De forekomme mest ved Dagbrækning, hvor

— 59 —

den almindelige Pirrelighed af Legemet forho'ies.
Rousseau anbefaler, og det med Rette, unge Menne-
sker at beskjæftige sig med landligt Arbeide ; ved
Udmattelse af Dagens Arbeide folger en rolig Nat
og derved kan det unge Legeme finde Hvile.

De derimod, som har nydt Kjonsomgangens
Behageligheder altfor ofte eller Onaniens Last, kan
være sikker paa, at de intrædende Pollutioner er et
Tegn paa Svækkelse, og ere en Folge af Udsvævel-
ser. Udviklingen af Avledelene, Frembringelsen
af Sæden og alle gjennem Kjonsudviklingen fore-
kommende Forandringer af det hele Legeme, hænge
paa saadan Maade og saa hj ærtelig sammen med
hverandre, at Odelæggelse eller Misbrug af en eneste
Del eller System, afbryder den almindelige Har-
moni strax og viser dens Virkning paa de andre paa
en forfærdelig Maade.

Denne opeggende Tilstand angriber uhyre
rask Urinroret, ofte sætter en kronisk Betændelse
sig ind i de mest folsomme Dele, og giver tilkjende
uregelmæssige Krampetrækninger og Tilboielighed
til Opreisninger. Denne Pirrelighed virker paa
Sædblærene og Stenene, den frembringer en flygtig,
fortidlig brugbar, og derfor aldeles unyttig Afson-
dring ligesom unaturlig Udtømmelse. I denne Til-
stand forekommer meget ofte natlige Pollutioner
eller Sæden flyder bort ved at urinere og endogsaa
ved Stolegang.

Saadanne Pollutiooer fordre hurtigst muligst
medicinsk Hjælp, hvis de ikke i en meget kort Tid

- 60 —

skal fuldstændig ødelægge Kræfterne af den Syge.
F digerne af c en unaturlige, gjennein Onani og Ud-
svævelser foraarsagede Sædudflydelse, kan blive
paa folgende Maade betegnet: Musklerne blive
slappe, Gangen slæbende, Fordoielsen sker meget
langsom, ildelugtende Aande, Indvoldene uvirk-
somme; den Syge tager dybe Aandedræt, sukke
ofte, hans Ansigtsfarve er bleg ogblaaagtig, og Hu-
den, især paa Panden, bliver bedækket med Udslet,
Munden bliver bred, Næsen træder frem, Oinene ere
matte, glansidse og omgivne med blaa Ringe. Ind-
bilningskraften frembringer kun opdigtet eller
ugrundet Frygt det ringeste Vink til hans beher-
skende Lidenskab frembringer en Rystelse af An-
sigtsmusklerne, han bliver skamfuld og nedslaaer
Oinene. Den Ulykkelige undgaaer Oiekast af Men-
nesker, og frygter dem, især af det kvindelige Kjon.
Hans moralske Kraft er aldeles knækket og hans
Aand er knust.

En ubetydelig Avledygtighed kan vistnok,
uagtet den gjennexn de natlige Polutioner foraar-
sagede Svækkelse af Avlelemmerne, endnu forefin-
des, trods den ufuldkomne Tilberedelse af Sæden,
men hvilke ulykkelige Folger kan ikke folge der-
paa. Formerer disse Pollutioner sig, som sædvan-
lig er Tilfældet, saa bliver Sæd tilberedelsens Beskaf-
fenhed altid daarligere, Sæden bliver tyndfiydende,
snart gulagtig, snart blaaagtig farvet; hos Mange
slukkes den kj5delige Tilbailighed ganske ud; Op-
reisning bliver mere sjelden, ufuldstændig eller og-

— 61 —

saa aldeles umulig. Denne Tilstand af Avlelemmet
ligner den, som opstaar hos de der have drevet
Onanie i deres Ungdoms Aar. Den Syge bliver
frygtsom, bryder sig ikke om hans Omgivende,
hans Tanke er stadig rettet paa <^t Punkt, eller han
bliver barnagtig ligesom gamle Mennesker. Alle
Legemets Funktioner foregaa langsomt eller ere af-
brudte indtil almindelig Svækkelse af alle Evner,
Aand og Legeme finder Sted.

Medicinske Skribenter have bekræftet, at det
ikke er Sæd, som i saadan sorgelig Sygdom udflydør
af Lemmet, men derimod kun Slim fra Urinroret
eller Vædsker f a den fremstaaende Kjertel. Den-
ne Paastand er paa ingen Maade overensstemmende
med Pathologien. En kronisk Betændelse, som er
af en sædvanlig Aarsag, kan være forbunden med
en slimet Udflydelse; men den svækkede og ufuld-
komne Tilberedelse af Sæden, er mestendels s5rge-
lige F5lger af Onanie. Denne Flydenhed er ganske
vist ikke andet end den svage Frembringelse af
Sæd, og vores forste Pligt maa da være at standse
denne Udflydelse og gjengive disse Afsondringscr-
ganer deres Spændkraft. Kun nogle faa Konstitu-
tioner kan taale dette Tab, selv naar de paa en na-
turlig Maade forekomme. Men ve dem, som tager
sin Tilflugt til unaturlige Opirrelser! En ung
Mand, som har hengivet sig til Onanien, gifter sig,
og skal nu bytte sin rygges] ose Tilboielighed med
den naturlige Nydelse af Ægtesengen. Hvad vi'-
saa Forholdet mellem dette Ægtepar blive ? Ægte-

— 02i —

manden er maaske ophidset,, da dette er nyt for
barn, og fornemmer den saa meget stærkere; han
vil derfor prSve paa at fuldbyrde Oiemedet af
Ægtestanden; men Lidenskaben opflammer ham,
det hænder, at Sæden fortidlig udflyder, hans Fy-
righed aftager nu, hans Kræfter er lammet og han
er til enhver Anstrængelse udygtig, — bedrager til-
sidst sin Hustrus bedste Forhaabninger.

Der gives Tilfælde, hvor Mænd, hvis Legems-
styrke omtrent aldeles er odelagt, men hvis Avle
kraft dog ikke er tabt endnu. Men maa man saa
ikke i saadanne Tilfælde vente at se et sygt og sva-
geligt, til Sygdomme prædisponeret Barn, blive
fodt, og som i de f orste Aar vil blive bortryddet ?
Er det ikke nodvendigt for Bornene, at besidde en
kraftig Konstitution, saa at de kan faa en naturlig
og dygtig Udvikling ? I Sæd der er Liv, og giver
den Liv, men naar Kraftloshed gjennem usædvan-
lig Benyttelse taler, da er det ikke urimeligt at an-
tage, at Barnet bærer Tegnet paa Svækkelse gjen-
nem Forældrene.

Denne Svækkelse af Sæden fremkommer alt-
saa i de fleste Tilfælde gjennen kjodelige Overdri-
velser og Lasten af Onanie, og omendskjondt den
mangelfulde Betingelse ikke ganske forhindrer
KjSnsomgangen, saa gjor d^n ham dog næstendels
ufrugtbar, eller der bliver et Væsen frembragt, for
hvilket Livet kun er én sorgelig Foræring. De
hemmelige Synder for Ungdommen forbittre de
senere Aars Modenhed. Det stakkels Barn nyder

— 63 —

i altfalden rolig Samvittighed! Blomster blomstre
paa hans tidlige Grav, men En er levende, som al-
dug kan finde Ro, og hvis sønderknuste Hjerte bli-
ver kvalt af en evig Samvittighedsnag.

Er Avlelemmet saa svækket, at ingen Opreis-
ning mere er muligt, saa har man givet det Navnet
Impotence eller Afmægtighed. Dog kan denne Af-
mægtighed ogsaa gjennem en medfodt eller erhver-
vet Feilbygning af Avleorganerne finde Sted, Aar-
sagen er af to forskjellige Slags. Feil i Bygningen
af Avlelemmet eller Mangel paa Kraft. Afmægtig-
heden findes oftere hos Mænd end hos Kvinder.

Hos det kvindelige Kjon, kan der naturligvis
kun være Tale om Ufrugtbarhed. Hos de fleste
ufrugtbare Kvinder synes Avledelene at være godt
byggede, omendskjondt deres Kjonfedrift er ufuld-
kommen. Menstruationen er sjælden eller ogsaa
for rigelig, og forekommer uregelmæssig; meget
ofte er den blandet med en skarp, hvidagtig slimet
Flod. En Kvinde er meget sjældent modtagelig
hvis Menstruationen foiekommer urægelmæssig.
Kraftige cg flittige Kvinder ere ofte ufrugtbare, thi
deres Legemes Fyldighed skriver sig fra for liden
Bevægelse af Æggestokken, eller ogsaa er det et
Tegn paa Svækkelse af Avle- og Frembringelses-
organerne. Men ogsaa hos det kvindelige Kjon, og
endnu meget mere end hos det mandlige, kan man
finde denne væmmelige Vane af Selvbesmittelse.
Ingen Aarsag kan senere bevirke storre Odelæggelse
og derfor er det, at saa mange unge Piger, allerede

— 64 —
mange Aar for deres Modenhed, gaar i Graven.
Piger, hvilke i Umodenhedsalderen, endnu for Lege-
met er fuldstændig udviklet, gjennem en strafvær-
dig Vane, ophidser deres Kjftnslyst, gaaer forfærde-
lige Sygdomme imOde, af hvilket Ufrugtb rhed
endnu er den mindste Elendighed. Foruden den
Elendighed, som begge Kjo'n gaar i Mode vil des-
uden Kvinder, som hengive dem til denne hemme-
lige Last, faa hysteriske Anfald, haardnakket Gul-
sot, Mavekrampe, heftig Hovedpine, den hvide
Flod, skarpe, og med den naturlige Funktion af
Moderen, utaalelige Udflydelser, nedfalden af Mo-
deren og alle de Skrøbeligheder paa Aanden og
Legemet, som ere uadskillelig forbundne med disse
Sygdomme.

Vi kan vel med Rette sige, at Udovelsen af
jonsomgangens Udsvævelser, isærdeleshed Ona-
nien, er en Hovedkilde til den almindelige Skrøbe-
lighed som hersker i vor Generation; herfra skriver
sig den sorgelige, lange Række af Nervesyge, Hyste-
riske, Tungsindige, Blegsyge, Skrofulose, Lunge-
syge, Slove JSlege og tillige dem, som gjennem be-
dærvet Blodblanding bliver straffede af utallige
Lidelser og af hvilke Hospitalerne ere fyldt . Hvem
der vil avle sunde Born, maa forst og fremmest
selv være sunde; den Ansvarlighed, at give elendige
og svage Væsener Livet, og at være Skyld i deres
Elendighed vil foles med centnertung Vægt af For-
ældrene. Her gjælder Bibelens Ord, at Forældrenes
Synd i kal hjemsoges i>aa Bornene i 3die og 4de Led,

— 65 —

Derfor gjor jeg endnu engang Forældrene
opmærksomme paa deres store Forpligtelser over-
for deres Born og den hele Menneskeslægt. Jeg
henvender mig forst til Modre og Opdragerinder, til
hvis Omhu Pigeborn ere anviste; jeg maa bemærke
at ogsaa Pigerne fra dem maa erholde Belæring og
Forklaring over deres naturlige Bestemmelse; de
maa erfare, at der gives Laster og hvilke Folger de
have baade for Legeme og Sjæl. Der maa vaages
over Pigebarn ligesaavel som over Drengeborn, ja
næsten endnu mere, og jeg henviser i den Henseende
paa det forhen skrevne. Især er det farligt at lade
Pigeborn sove sammen med eller for længere Tid
betro dem til Tjenestefolk. Jeg ved mange Tilfæl
de, hvor disse belær! e Bornene om denne Last.
I Pensionater for Pigeborn har Onanien en forfær-
delig Udbredelse, og det er derfor nodvendig at ud-
vise streng Agtpaagivenhed for at forebygge denne
Last.

Om endskjondt de i dette Kapitel omtalte
Tilstande synes haablose, saa kan man dog allige-
vel g j en nem min sikre Helbredelse smethode bort-
rydde dem. Grjennem offentlige Bekjendtgjorelser
haaber jeg at denne Bog vil komme til Nytte for
Menneskeheden, og hvis den falder i Hænderne paa
Personer, som Snske at erfare mere om disse For-
hold, vil de altid ånde mig villig til enten mundtlig
eller skriftlig at meddele dem alle de Oplysninger
som d* forlanger.

De, ved Udsvævelser opstaaede Sygdomme,

— 66 —

aabenbare sig næste paa samme Maade, som de, der
er en Folge af On mien, og fordrer derfor omtrent
den samme midicinske Behandling. Ved Betyd-
ningen af disse Sygdomme og deres indgribende
Folger paa den hele Organisme, vilde det være ufor-
nuftig, hvis jeg i denne Bog vilde anbefale medi-
cinske Urter og Varer i Hænderne paa uvidende
eller ubetænksomme Mennesker, thi da vilde det
mere skade end gavne, og fordi det efter Beskaffen-
heden af disse Sygdomme er mere end sandsynligt,
at de Lidende, istedetfor at henvende dem til en
Læge, som har gjort disse Sygdomme til sin udeluk-
kende Specialitet, da vilde prove at helbrede sig
selv. Imod to Ting maa jeg særlig advare: Man
maa vogte sig for den vilkaarlige Brug af styrkende
Midler, selv om de ogsaa ere af uskadelig Beskaf-
fenhed, saasom Vin; men endnu meget mere imod
den Slags som faldbydes under Navn af "styrkende
Medikamenter" Saa nyttige og uerstattelige de
ere i Hænderne paa en erfaren Læge, gjore de lige-
saa megen Skade, naar de anvendes paa urette
Maade. Som det forresten ved enhver Sygdom bor
være Lægens Kunst at udfinde de Forhold hvor-
under den optræder, Alder, Kjon osv., for derigjen-
nem at finde dens Karakter og bestemme dens Be-
handlingsmaade, saaledes er det ogsaa her en Nød-
vendighed at sftge Sp cialisten. En Lægmand er
ikke selv istand til at foretage nodvendige Iagtta-
gelser ; og selv en Læge vil ikke kunne gjOre det,
dersom han ikke allerede i mange Aar har gjort

— 67 —

disse Sygdomme til sit Spicialstudium. Derfor ad-
varer jeg for det andet imod, at henvende dem, selv
til dygtige Læger, naar de ikke særlig har gjort
isse Sygdomme til deres Specialitet. Ligeledes maa
aldrig nogen hengive sig til Troen paa, at Naturen
alene kan erstatte de tabte Evner; thi dette er en
stor Feiltagelse. Derfor, 1 ov ikke, thi den tabte
Tid er uerstattelig, og Legemet vil tilsidst være
uhelbredelig.

Hvad endelig min Helbredelsesmethode an-
gaaer, da er den saa forskjellig fra andres, ikke
gjennem Valget af ubekjendte, eUer i disse Syg-
domme ikke endnu anvendte Midler, meD tvært-
imod kun gjennem en anden Anve; delse af alle-
rede bekjendte Medikamenter. Denne Afvigelse
fra den rette Vei af den herskende Methode er ikke
benyttet for at prove noget Nyt; men derimod er
det Frugten af min Studering og mine Erfaringer,
som er bekræftet gjennem utallige og lykkelige
Helbredelser.

Jeg ved af Erfaring, at mange Mennesker ikke
tage deres Tilflugt til en Læge, fordi de frygte, at
deres Sygdom vil blive bekjeudt; men disse oply
ser jeg herved om, at det hos mig er en Regel a
brænde alle Breve, eller efter fuldendt Behandling
af Patienterne, da at tilbagegive dem deres Breve ;
og jeg har kun gjort en Undtagelse med dem, som
jeg ved Slutning* n af min Bog, med udtrykkelig
Tilladelse af de helbredede Personer, her vil
offentliggjore.

— 68 —

Med Onanien for die, har jeg begyndt denne
Bog, fordi Udbredelsen af denne Last er saa stor,
og fordi Erfaringen har lært mig, at dens Folger ere
meget mere ddelæggende end jonsomgangens
Overdaadighed. Jeg vil nu i næste Kapitel paa
over til Folgerne af det sidst nævnte og sjældnere
omtale Onanien ; thi jeg vilde helst afholde mig
fra overflødige Gjentagelser. Min mangeaarige
Erfaring giver mig Ret til at forlange at man skjæn-
ker mig Opmærksomhed, og den afskyelige og store
Odelæggelse, som er en F5lge af Lasten, fordrer, at
alle bor medvirke til at standse dens forfærdelige
Folger, som de herigjennem har lært. Da dens
forste Spire nedlægges i Ungdommens Aar, hvor det
u ge Menneske endnu er undt r Opsyn af Forældre
og Opdragere, saa lægger jeg navnlig disse endnu
engang den Pligts Storhed og den Ansvarligheds
Betydning paa Hjerte, som paahviler dem overfor
Bo*rn og Pleieborn. Maatte de opmærksom læse
denne Bog og lade sig lede af de Alvorsord som heri
er sagt, da kan de være forsikret om, at have gjort
AJt hvad der stod i deres Magt for at forhindre en
af de skjendigste Laster — Oj anien.

FJerde Kapitel.

Dryppert, Den hvide Flod, Urinrorsforsnævring.

Betændelse. Svulmen af Stenene og Sygdomme

i Kjærtelen.

Idet jeg gaar over til de andre Elendiglieder,
som er en Folge af Overdaadighed eller Nydelsen
af en uren Kjonsomgang, begynder jeg med Dryp-
perten ; en Sygdom som forekommer meget ofte,
men som af de fleste Patienter sædvanligvis bliver
meget ringeagtet, og om hvis egentlige Væsen og
Helbredelse de urimeligste og gjenstridigste An-
skuelser herske.

Drypperten opstaaer enten gjei.nein altfor
ofte eller for længe ud5vet Sainleie og gjennem
Smitte. Det kan imidlertid ikke nægtes at under-
tiden Nydelsen af slette og rigelige Drikkevarer,
"Riden, lange Kj oreture, vedvarende Sidden paa
kold, fugtig Grund og Blærelidelser, kan der opstaa
Udflydelse af Urinroet, men dette bliver kun sjæl-
den Tilfældet og i Reglen kun hos allerede svækkede

— 70 —

og overordentlig pirrelige Personer. Derfor maa
en saadan Udflod, trods dens ydre Udseende, ikke
f orvexles med den egentlige Dryppert.

Paa dette Sted har jeg tænkt over den lang-
varige Strid som er fort om, hvorvidt en Dryppert
er syfilistisk (venerisk) Sygdom eller ikke. Den-
ne Strid er hoist kjedelig, da Syfilis kun ved di-
rekte Overforelse i Blodet kan opstaa.

Der forekommer vel Shanker eller syfilistisk
Betændelse i Urinroret, men dette er ganske for-
skjelligt fra Drypperten og dens Symptomer. Dryp-
pert og Syfilis er altsaa to fra hinanden total for-
skjellige Sygdomme.

Denne Sygdom viser sig i Reglen ni Dage ef-
ter Nydelsen af Kjonsomgangen, som har foraar-
saget den. To eller tre Dage for mærker man ikke
saa sjelden en feberagtig Tilstand, forbunden med
Hovedpine, Uro, almindelig Upasselighed og stærk
Torst, Forstoppelse og en vis kildrende Folel- e i
Urinroret. Særvanligvis er det meget smertefuldt
at lade sit Vand, ja ofte næsten utaaleligt. Perso-
ner, som har haft en Dryppert for, foler kun liden
eller slet ingen Smerter. Udflydelsen er i de forste
Dage tynd, indtil den efter kort Tid§ Forlob opnaaer
storre Fylde. Til de forskjellige gradvise Farver
kan der ikke tages stort Hensyn. M eget ofte viser
denne Sygdom sig ikke alene paa den Maade, men
ogsaa paa mange andre Steder af Avielemmet og
omgivne Legemsdele. Hver Nat, sædvanligvis hen
ad Morgenstunden, opstaaer der stærke Reisninger,

_ Ti-

som i Reglen ere forbundne med store Smerter, og
Patienten vilde gjerne undfly Sengen. Ikke saa
sjelden finder ogsaa en stSrre Hævelse af Forhuden
Sted, hvilket viser sig paa to Maader; enten kan
Forhuden ikke trækkes tilbage, hvad man kalder
Phimosis, eller den trækker sig fast sammen bag Ho-
vedet, og er ikke til at faa tilbage igjen — Paraphi-
mods Denne Phimosis kan ogsaa være et medfodt
naturlig Tilfælde, hvilket meget ofte forefindss.
Den bestaaer i en for lang eller snever Forhud, og
kan, hvis den er meget indskærpet, hindre K jons-
omgangen eller gjore den samme forgjæves, idet
Funktionerne bliver mangelfulde eller ogsaa den
for snevre Aabning af Forhuden forhindrer den re-
gelrette Udsprditning af Sæden. Meget ofte er
denne Phimose ledsaget af den saakaldte Kjertel-
dryppert — balanorlioea. Denne Svaghed er aldeles
ikke farlig, men man maa dog i rette Tid soge
Hjælp. Da Stedet og Aarsagen til dens Oprindelse
er ganske anderledes, saa mangler den ogsaa aliede
andre Symptomer af Drypperten. Denne Phimosis
kan i Regelen kun standses ved at splitte Forhuden
(en Operation), hvad forresten altid er at anbefale,
saasnart denne Uregelmæssighed bliver foruro-
ligende.

En ofte medfolgende Tilkjendegiveise af Dryp-
perten er en Betændelse i eller Opsvulmen af Ste-
nene. Stenposen bliver rod, er meget dm, klæbrig
og spænder i Forhold til Stensvulsten. Stenene
blive yderst omme og smertefulde og trækkende b*

— 72 —

vægende Smerter strækker sig langs med Sædstræn-
gen helt op til Underlivet. Bliver en saadan Sten-
svulst behandlet feil, kan den ende meget sorgeligt,
i§ær gjennem at medbringe Afmægtighed, edderag-
tig Bulning eller Tab af Stenene gjennem Materie-
udflydelse. Bliver den slimagtige Masse af Lemmet
gjennem Opirrelse af Drypperten befængt og op-
hidset, saa opstaaerden pinende Tilstand, som man
kalder Chorda, i hvLken Penisen befinder sig i en
boiet Opreisning og er en Hindring, til dens fuld-
stændige Opstaaen. Denne Elendighed, hvilken
kun er timelig, foraarsager store Smerter, som dog
mest forekomme om Natten. Naar den omtalte
Del ikke er meget ophidset, bemærker man disse
Symptomer meget sjelden, og den Syge f 01 er kun en
besynderlig Udflod, som er fulgt af stor Varme,
naar man lader sit Vand. I Almindelighed sym-
patiserer de omgivende Dele med de allerede an-
grebne, og de Syge fornemme en Stikken, Riven
eller ogsaa en forfærdelig stor Svækkelse i Laarene
og de nederste Dele.

Den ophidsede Tilstand af Urinroret paavir-
ker ogsaa undertiden den forestaaende Kjertel og
Urinblæren. F5rste Tilfælde foler man gjennem en
smertefuld trykkende F oleise paa det betræffende
Sted samt besværlig og draabevis naar man lader
sit Vand, og store Smerter ved hver Opreisning paa
Stedet, hvor den fremstaaende Kjertel omgiver
"H'inroret. Folgerne af en Angribelse af disse
Kjertier kan med Tidens Lob forbittre et Menneske

— 73 —

for hele hans Levetid, idet en forhærdet eller bli-
vende Svulst stadig frembringer UrinrOrsbesværlig-
heder og Smerter, ja endogsaa gj(5r Kjdnsomgan-
gen aldeles umulig

Af en endnu alvorligere Natur er en Betæn-
del e af Slimhinden i Blæren. Symptomerne af
denne Sygdom ere saa stærke og smertefulde, naar
de ledsages af Urinstandsninger, at jeg er overbe-
vist om Enhver, i dette Tilfælde, uden Opsættelse vil
henvende sig til en erfaren Læge. Derfor vil jeg her
hore op med en nærmere Beskrivelse af disse Syg-
domme, da enhver Patient foruden gjennen Smer-
terne og de allerede givne Beskrivelser af Sygdom-
men tydelig er bie ven oplyst.

Ogsaa Lyskekjertelen vil gjennem en Dryppert
opsvulme ikke ubetydelig. En saadan Svulmen
adskiller sig fra en syfllistisk Dryppert derved, at
ved Sidstnævnte kun een Kjertel paa den ene Side
opsvulmer, medens den ved Drypperten opstaaede
Lyskekjertelsvulst gjærne angriber flere Kjertier
paa en Gang og kun meget sjældent overgaaer til
Rorsætning.

Sluttelig er en Infiltration af Urinrtfrslim-
huden, hvilken naturligvis foraarsager en Sam-
mentrækning af Urinroret, en af de sædvanlige
Medfolger af Drypperten. Man foler den gjennem
Tryk ved at Urinen udtommes draabe- eller straale-
vis. Denne Sammentrækning er ofte saa stærk, at
den ganske forhindrer Udflydelsen af Urinen, og at
Udtømmelsen af den kun kan opnaaes gjennem In-

— 74 —
strumenter. Bliver dette Sygdomstilfælde forsomt,
saa bliver Portrykkelsen af Urinrorsslimhu den til-
lige med alle dens Folger en vedvarende og stadig
Besværlighed for Patienten. Denne Elendighed
viser sig hovedsagelig ved Forsommelse af Drypper-
ten, ved upassende Forhold, efter Fork j oleise og
ved Brugen af ophidsende Midler, især saadanne,
ved hvilke denne Sygdom rask og pludselig skal
uddrives samtved for ofte anvendte Insproitninger.
En hyppig Aarsag til en Dryppert er ogsaa Folgen
af Overdrive ser i kjonslige Nydelser, især Forlæn-
gelse af Kjonsomgangens Akt saavelsoni Onanien.
Denne Urinrorsformindskelse er en af de forfærde-
ligste Folger af Drypperten, thi ikke alene den sta-
dig kvælende Urinsbesværlighed, som sjælden lader
Patienten sove længere end to— tre Timer itræk,
men ogsaa ved Krænkelsen i Avledygtigheden.
Ved en Sammentrækkelse af Urinroret indtræder
nemlig ved Tilskyndelser en Snævrhed af Urinroret
som f oraarsager ulidelige Smerter og forhindrer Ud-
flydelsen af Sæden.

Intet piner og martrer et Menneske mere end
Forhindring af naturlig Udtommeise, og jeg adva-
rer derfor paa det indstændigste imod at forsomme
en Dryppert eller gjennem barbariske Midler at for-
drive den.

En af de sædvanlige Aabenbarelser ved en
Dryppert er ogsaa en Svulmen af Knæ eller Fod-
ledet og undertiden begge paa en Gang, forbunden
med Smerter i alle Ledene, lig Rheumat sme Hu-

— 75 —

den paa disse Steder er blod og beholder Indtryk-
ket af Fingrene.

Urinror snoden fra de kvindelige Avledele, sæd-
vanlig kaldet den hvide Flod, er temmelig lig Dryp-
perten hos Mænd, kun med den Forsk jel, at Urin-
roret hos Kvinden er af langt mindre Vigtighed end
hos Manden, saa at den hvide Flod ikke er saa an-
gribende, omenskjondt ogsaa den i Tidens Lob kan
f oraarsage de værste Folger. Jeg maa desværre til-
staa, at det kun altfor ofte er en Folge af Udsvæ-
velse og Besmittelse, at det fremkommer hos Kvin-
den. Symptomerne ved Tilstedeværelsen af den
hvide Flod er i Almindelighed de samme som ved
Drypperten.

Det er endnu kun nodvendigt for mig at sige
et Par Ord om Smitsomhed af begge Sygdomme. I
Almindelighed frembringer den hvide Flod hos
Manden Drypperten, og Drypperten hos Kvin-
den den hvide Flod. Ligeledes kan Drypperten
blive overfort paa andre Steder, ved Uforsigtighed
og Urenlighed, f , Ex. ved smudsige Fingre til Oine-
ne, 6 rerne og Næse. Særdeles farlige er e Folger ne
for Oinene, idet Dryppertudflydelsen frembringer
Innamation, hvilket sædvanlig ender med Tabet af
Oiet gjennem Flod af Materie. Man maa derfor al-
drig glemme ligestrax at vaske sine Hænder saasnart
man har berort det syge Lem.

Behandlingen af Drypperten og den hvide Flod
troer mange Patienter selv at kunne overtage, da
de fleste dertil tjenlige Midler ere dem bekjendte.

- 76 —

Men jeg kan forsikre, at denne Sygdom fordrer
storre Erfaringer og medicinske Iagttagelser end
nogen anden.

Jeg er aldeles ikke blind for disse Helbreds-
midlers Fortrin; men jeg ved ogsaa, at den urigtige
Anvendelse af dem ligesaa ofte virker skadeligt, og
jeg advarer derfor imod dens Anvendelse.

Da forresten alle i dette Kapitel omtalte Syg-
domme behover Behandling af en dygtig Læge,
hvis man ikke vil tilfoie sig selv stor Skade, saa
undlader jeg nærmere at omtale disse Ting.

Enhver som lider af en Dryppert eller den
hvide Flod maa, saafremt Vedkommende er i Be-
siddelse af Karakter, undlade at bedrive Kjonsom-
gang og aldrig indlade sig i Ægteskab. Man kan
forresten ikke ofte nok advare Enhver mod den
Letsindighed med hvilken saa mange Syge eller
Uhelbredede indgaa i Ægtes, anden. Det er umo-
ralsk og afskyeligt« det er en Synd og en Forbry-
delse imcd en anden Person. Hvor mange Ægte-
skaber ere ikke gjennem fed saadan afskyelig og
ubesindig Gjerning allerede fra Begyndelsen af
gjort ulykkelig, og hvor mange elendige Born be-
klager ikke denne Tilstand og deres bedrovelige
Tilværelse.

Ved den ulige storre Nervositet af de kvinde,
pge Avledele er den hvide Flod i Regelen endnu
mere haardnakk^t og langvarig end Drypperten
hos Manden. Af den samme Grund er dens Betyd-
ning ogsaa storre og dens Indflydelse paa Organis-

~ 77 —

men endnu stærkere. Enhver Selvbehandling af
denne Sygdom er aldeles iorl astelig. Den hvide
Flod fordrer umiddelbar lægelig Behandling og
Våget af en varsom og meget erfaren indsigtsfuld
Læge. Er denne Sygdom af længere Varighed, saa
bliver den saa haardnakket, at man erklærer den
for ulægelig; dens Folger ere sa» meget bedrøve-
ligere: Kræfterne tage af paa en forskrækkende
Maade, Ansigtsfarven bliver bleggul og askefarvet,
der indtræder almindelig Ulyst, Slappelse og Mod-
loshed. For alt andet dadler jeg den Fordærvelse
af Jordemodrene, til hvilke i Reelen det kvindelige
Kjon tager sin Tilflugt. Uendelig megen Elendig-
hed er f( taarsaget gjennem Hænderne og ved ufor-
nuftige Raad af disse uvidende Personer; men hel-
lere lader undertiden en Kvinde sin Sundhed, som
hun skylder Menneskeheden at bevare, odelægge af
en Person af hendes eget Kjon, for hun henvender
sig til en erfaren og dygtig Læge.

Jeg tillader mig derfor endnu engang, i et-
hvert Tilfælde, ogsaa ved den mildeste Dryppert,
ligestrax at soge Lægehjælp. Jeg bekæmper den
skadelige, men desværre saa almindelige Ide, at en
Dryppert er en ubetydelig Sygdom; tvertimod gri-
ber den meget mere ind i Nerverne og Avlelivet end
mange troer.

Femte Kapitel.

Syphilis eller venerisk Sygdom.

Over Oprindelsen af Syphilis hai man ofte
disputeret og endogsaa prGvet at bevise, at den alle-
rede existerede i Oldtiden. Dog vil jeg paastaa, at
denne Sygdom forst ved Enden af det femtende
Aarhundrede viste sig og gjennein de Spanske Op-
dagere af Amerika blev forplantet til Europa.
Denne Sygdom bredte sig fra Spanien til England,
Italien, Tyskland og Frankrig. I Neapel gjorde
man den forste Opdagelse, at Kviksolvet var et
Lægemidd-1 mod Syphilis, og endnu den Dag idag
hedder et vist Kviksol vpræparat Neapolitansk Salve.
Som Forfatteren fra sin mangeaarige Praksis ved,
er det ikke i Hytten hos den ubemidlede Beboer, at
denne Syphilis mest er at soge, men derimod hyp-
pigst i Pragtbygningerne. Saavidt har den for-
nemme Verden bragt det, at den uden for Huset er-
hvervede Besmittelse af Manden slet ikke mere er
Hustruen paafaldende, idetmindste tager hun intet
Hensyn dertil.

— 79 —

Desværre er allerede Befolkningen paa Lan-
det, hvor en regelmæssig Beskjæftigelse og sunde
Næringsmidler, indtil nu, var en sikker Dæmning,
mod Syphilisens Elendighed, bleven dragen ind
i den. «

Begrebet Syphilis — o± saa kaldet Venerisk —
er endnu ofte saa vaklende og uklart, at jeg an^er
det for rigtigst at soge at give Læseren et noiagtigt
Billede af Sygdommen og dens Folger.

Syphilis opstaaer kun gjennem Overgydning
eller Opsugning af den Syfilistiske Gift. Denne
Forgiftning kan kun rinde Sted naar Grif ten fra det
ene Legeme kommer ind i det andets Blod. Efter
et ubestemt Tidsforlob, af 3 til 20 Dage, viser sig et
rSdt Punkt, saa en lille Ophoielse med en lille Aab-
ning, hvilken dog raskt forstorres, saa at i eD kort
Tid en Byld former sig, omtrent af Storrelse som en
Linse. Randen af den er snart rund, snart uregel-
mæssig, haard, ulige. Bunden af Bylden er snart
r$d, snart gulagtig, og ved at berore den kjendes
den haard og afsondrer en lille smule gulagtig eller
gronagtig Materie. Disse for den Ukyndige meget
uskyldigt udseende Bylder, blive kaldet Schanker,
og ere i Heglen det forste Tegn paa syphilistisk
Smitte. De viser sig i æsten altid ved Forhuden,
der hvor den er foiet sammen med Hovedet, og tæt
ved eller i Urinroret. Ofte bliver osaa den syphili-
stiske Gift overfort til andre Steder, saasom Oinene,
Næsen, Orene, Munden, ja selv imellem Tæerne paa
Fodderne kan saadanne Bylder opstaa. Hos mange

— 80 —

Mennesker gaaer Schankeren meget hurtig i Dyb-
den og foraarsager betydelige Ødelæggelser, andre
faaer Fcrhærdelser med store Smerter, og igjen hos
andre viser der, sig Tilboielighed til Afsondringer.
Bliver en Scanker ikke holdt ren og bedækket med
Charpi eller med Lærred, saa foraarsager den i sin
Nærhed andre nye Svulster, saa at mange 6range et
uhyre stort Antal saadanne Schankersaar blive
frembragt. Den fdderagtige Afsondring af Byl-
derne indeholder den syphilistiske Gift som foraar-
sager Besmitt Ise. Den som altsaa har saadanne
Bylder og foretager Kjonsomgang, smitter fortsæt-
lig den anden Person. Ikke sjelden viser sig syphi-
listiske Bylder paa Ganen, hvilket giver sig ti 1-
kjende i en raa Stemme, Hæshed og en ringe Sluge-
besværlighed. Disse Bylder ere forfærdelig farlige,
fordi de gjor usædvanlige hurtige Fremskridt i
Slimhinden hvorved Stemmen lider særdeles.

Dog ikke altid opstaaer en Byld. Finder
Besmittelsen Sted, hvor -st Blodkar ender, saa bli-
ver sædvanligen Giften suget op og derigjennem af-
sat i en af Lyskekjertlerne eller i begge paa engang.
Kjen lerne svulme op, hvilket frembringer, hvad
man kalder en Bubo eller Lyskebyld. Kjendemær-
kerne af saadanne Bylder ere : Hudens hele

Overflade bliver ujevn og Farven paa Overhuden
bliver in ork, enten brunagti. , bl aaagtig eller smud-
sig fiolblaa. Man foler en trykkende Foleise i Svul-
sten fordi den bestræber sig for at aabne sig og ud-
tomme sit Indhold af Materie og Blod. Saadanne

— 81 -

Bylder kunne medfore forfærdelige Odelægge] ser.
Legemet mister sin Saft og Kraft til aldeles Udtom-
melse og Mennesket bringe§ til Gravens Rand.

Det hænder at SchaL ker, Bubo og Dryppert
forekomme paa en Gang. Ligesaa hyppig aaben-
barer der sig dog en Bubo alene, og det er slet ikke
sjelden at mange ere af den Mening, at de ikke ere
syphilistiske Besmittelser, men kun have faaet
Kjertelsvulst ved F ork j oleise, indtil de i Tidens
LOb af Andre belæres om Sammenhængen.

Schanker og Bubo betegner altsaa deD friske
syphilistiske Besmittelse eller den fdrste Optræden
af Syphilis, hviikeii Tilstand man derfor kalder
primær Syphilis. Den karaktiserer sig derved, at
forelobig kun lokale Symptomer vise sig paa de
smittede eller direkte med dem sammenhængeude
Dele af Legemet .

Men bliver Schanker eller Bubo forsomt eller
galt behandlet, sea gaaer den syphilistiske Gift over
i den hele Blodmasse, forandrer dens Beskaffenhed
og frembringer en Række af nye Sygdomstegn, som
man har givet Navnet den sekundære Syphilis.
Det karakteristiske ved den ligger deri, at den ikke
er opstaaet gjennem nye Besmittelser og derfor aa-
benbarer sig i Overhuden af Legemet eller paa de
Steder hvor Huden gaar over i Overhuden eller og-
saa Ganens og Strubens Siimhud.

Den forste Symptom paa en Optagelse af den
syphilistiske Gift i Blodet er i Reglen de svampige,
bJouikaalagtige Udbrud, den saakaldte Fugtig vorte

-82 —

eller Condylome. Denne Condylome viser sig som
Solian keren paa Randen af Hovedet, paa Baandet,
paa Forhuden og tæt ved Mundingen af Urinroret,
ligesaa ofte eller samtidig langs med Mundingen af
Endetarmen eller ved Mundvigerne; den opnaar
ofte en anselig Storrelse og foraarsager forskjellige
Besværligheder gjennem Trykker . Den bloder me-
get let og gaar over i Edder. Paa Endetarmen bre-
der den sig sædvanlig i en pladeagtig Figur, medens
man paa Penisen og Mundvigerne, sommetider og-
saa paa Oienlaagene, kan iagttage en koralagtigr
eller blomkaalagtigt Form. Farven er forskjellig
fra bleg k jodfar ve til morkerM og fiolblaa. Denne
Condylome er ofte yderst svær at fordrive.

Har nu Dannelsen af Condylome vedvaret
nogen Tid saa danner der sig paa Huden næsten
overalt paa Legemet, især paa Hovedet, paa Pan-
den, paa Halsen, Brystet, Siderne, Underlivet og
Frontsiden af Benene rdde Pletter, som omtrent
have en Farve som raa Skinke, og efter et Par Da-
ges Forlob skalle Huden saa der viser sig en rod
fugtig Flade. Disse Pletter maculae syphiliticae, hvis
de vise paa Panden fortrinsvis kaldede corona
syphilitica frembringe en stærk Kl oe, hvilket Pati-
enten gjerne vil forege ved at kradse dem, jo mere
de klOr sig des stærkere viser der sig Skab i Saaret
og desto storre bliver Pletterne. De forsvinde ofte
paa den ene Plads, efterladende sig en brun blaalig
eller sort Plet, og vise sig saa igjen paa et andet
Sted.

— 83 —

Endelig er der at bemærke den Eiendomme-
lighed ved denne sekundære Syphilis, at der fore-
kommer Svulster paa Ganen eller i Struben. Faar
man ikke dette Udslet til at standse, saa gaaer den
Syge de mest forfærdelige Lidelser og en Odelæg-
gelse af Stemmen imode. Nu og da forekommer
det vel ogsaa et en Scbanker i Lobet af kort Tid
heles og af Patienten slet ikke mere bliver bemær-
ket. Til Trods for alt dette indtræde sentre de her
nævnte Aabenbarelser af sekundær Syphilis, og den
Syge, som ikke troer at være bleven smittet, tænker
at hans Lidelse aldeles ikke er syphilistisk og foler
sig fornærmet, naar Lægen forsikrer ham, at det er
Syphilis.

Allerede de forhen beskrevne Lidelser er en
forfærdelig Straf nok for Kjonsomgangens Forbry
delse, men den slutter ikke Lidelsernes Række.
Bliver den sekundære Syphilis ikke bortryddet, for-
lader den skrækkelige Gift ofte Overhuden og Slim-
huden alene for at vende sig til andre Organer og
forandrer Menneskets herlige Legeme, dette Guds-
tempel, til et levende Aadsel.

Paa den sekundære Syphilis folger den terti-
ære. Den har sit Opholdssted især i Knokkelsyste-
met og i den dette omgivende Hud. Forst bemær-
ker man paa forskjellige Steder buldneagtige Hæ-
velser af Knoklerne, hvilke den der overlagte Hud
kun med megen Anstrængelse kan dække, saa at
Indflammation oploses. Borende og nagende Smer-
ter i Knoklerne plager den Lidende, og ve ham,

— 84 -

naar han soger Ro om Natten i Sengen; Vammen af
Sengen foreger Smerterne og bringer ham til For-
tvivlelse. Dog dermed er Naturen ikke tilfredsstil-
let. Knoklerne, især Næsebenet og Graneknoklerne,
inflameres og begynder at afgive Materie, Slimhu-
den forsvinder, Knoklerne falde sammen og Næsen,
Prydelsen af det menneskelige Ansigt, synker ind
og efterlader en tom Plads. Paa samme Maade for-
vandles Knoklerne i Ganen. Hvilket forfærdeligt
Syn, naar der hvor den smukt formede Ganhvæl-
ving skulde befinde sig, stirre Aabninger os imSde.
Skamferede Stykker af den odel agte Slimhud hænge
ned og den Ulykkelige opnaa kun at udstode mod-
bydelige Toner; enhver Lyd, som hsan giver fra sig,
forraader hans Sygdom.

Men dette er ikke nok ; den tertiære Syphilis
lader intet Sted paa Legemet fri, den angriber
Oinene og forblinder dem; den odelægger gjennem
Benedder og Svulster den kunstige Knokkelbyg-
ning af det indre Ore, og ødelægger Hørelsen; den
bringer Svulster og Bylder af de forfærdeligste Slags
til opstaa, den opæder Tandkjodet og Kinderne, den
foraarsager Koldbrand ogForraadm Ise af hele Dele
af Legemet, saasom Penisen eller Stenene. Beho-
ver jeg at sige mere ?

Man ser mindre af alt dette i de civiliserede
Byer, hvor saadanne Patienter gjerne vil være inde-
lukkede i Hospitaler. Værst viser Sygdommen sig
offentligen i de sydlige Lande, især paa de ostin-
diske Oer, hvor den sorte Befolkning uden Uncb

— 85 —

tagelse fremviser det forfærdeligsie Billede paa sy-
philistiske Ødelæggelser.

Som Onanien, saaledes odelægger ogsaa denne
Syphilis Hukommelsen, Energien og Evnen til at
nyde det Ædle og Gode.

Hvad skal man nu tænke om et Menneske,
som er bekjendt med alt dette, og som kjender Ke-
ligion og Moral, og som ved at han gjor galt, og dog
ikke lader sig afskrække sig fri at tilfredsstille sin
Lyst?

Jeg kan kun finde to Aarsager til denne Til-
stand. Den forste er Mangel paa i n klar Forestil-
ling om den Betydning som Kjonsomgangen har,
hvorfor jeg endnu en Gang opfordrer Forældre og
Opdragere til ikke at holde Kundskaben om disse
vigtige Ting borte fra dert s Born og Myndlige. De
faaer og soger den dog, men modtager den paa en
falsk, sk delig og uværdig Maade. Den anden Aar.
sag finder jeg er den, at Udsvævelser og syphili-
stiske Lidelser saaledes har knækket den moralske
Kraft, at det bliver uendeligt vanskeligr, ja om-
trent umuligt, gjennem egen Kraftanstrængelse at
redde sig ud af denne Alt ddelæggende Malstrom.

Det er — som nævnt — ikke pludselig eller i
nogen kort Tid at denne Syphilis optræder med al
denne Rædsomhed. Det tilhorer Syphi lisens Sær-
egenhed at skjule sig og pludselig, som Fjenden,
bryde frem fra et Baghold. Oftest viser dette sig
deri at de synlige Kj endemærker af Sygdommen
forsvinder og den Syge da, i den Mening, at være

— 86 —

helbredet, ubetænksomt forsommer Lægens Forord-
ninger. Fjenden lurer inde i Blodet, og forst efter
mange Aar kommer Sygdommen, uden at nogen
ydre Aarsag dertil kan paavises, igjen i en værre
Skikkelse end for.

Forretten er det meget ufordelagtigt baade for
de Syphilistiske, og indirekte for den ovrige Menne-
skeslægt, at den Skam, som man foler for denne
Sygdom, afholder de fleste Patienter fra at hen-
vende sig til Lægen; men der er ingen Grund for
denne Skam.

Bliver en Forbryder, en Morder syg, saa faaer
han almindelig Hjælp, man viser ham den samme
Agtelse, som det hæderligste Menneske, thi Syg-
dommen lader £n glemme hans Udskeielser. Hvor-
for skal il an da negte en Syphilistisk, hvis Udskei-
ser ikke ere saa store som en Morders, en lignende
Menneskekjærlighed ? Han er ikke i det ringeste
slemmere end tusinde Andre, der kun har været
heldige e. Og dog fælder man stedse en hjærtelos
Dom over den Syphilistiske. Derfor tor Sonnen
ikke betro sig til Faderen eller den Undergivne til
sin Foresatte eller engang Vennen til siu Ven, selv
ofte ikke engang til Lægen vil den Syge aabenbaie
Sygdommen i dens fulde Udstrækning, men soger
at skjule den gjenmm Kurfuskeri. Paa den Maade
bliver den ikke helbredet, men kun fort ind i den
sekundære og tertiære Form, og vil, som jeg for har
beskrevet, komme til at optræde mtd alle dens For-
færdeligheder.

— 87 —

Jeg advarer derfor alvorligen Alle, som har
modtaget en syphilistisk Besmittelse, til at foragte
disse Fordomme og ligestrax soge Hjælp af en dulig
Læge og gjennemgaa LLelbredelsesmethoden ordent-
lig og fuldstændig. Sygdommen forlader dem dog
-ikke af sig selv og det er dog sandelig bedre, strax i
Begyndelsen at blive helbredet, end gjennem en
unyttig og falsk Skamfolelse at paabyrde sig de
skrækkeligste Lidelser. Og de Sunde opfordrer jeg
til at betragte den Syge kun som en Syg, og ikke
vise ham en Foragt der alene vil opfordre ham til
at hemmeligholde sine Lidelser.

Den sorgelige Udbredelse af Syphilis har for-
aarsaget, at næsten Alle kjender Midlerne der blive
anvendte, og til disse hore desværre nu tildags
Kviksol vblandinger. Saavidt vides var Kviksolv
det forste Middel som man fandt virksomst og man
er bleven staaende ved dette, rigtignok meget kraf-
tige, men uhyre skadelige Medikament som Univer-
sal Middel. Som Folge deraf bliver der drevet et
skrækkeligt Misbrug med Tilberedelsen af Kviksolv,
saa at der omtrent ere ligesaa sorgelige Folger af
Midlet som af selve Syphilisen. Det synes nemlig
som om Kviksolv og syphilistisk Gift forener sig
til et endnu skrækkeligere nyt Stof, der bevirker
Ødelæggelser, skrækkeligere end Syphilisen alene.

Herved er opstå aet en almindelig Afsky for
Kviksol vet; samvittighedsløse Spekulanter have
benyttet dette ved at sætte i Omlob en utallig Ræk-
ke af hemmelige Midler, under Forsikringer, at de

- 88 —

ikke indeholde Kviksolv og at de ere ganske uska-
delige. Men disse Lægemidler indeholde dog
Kviksolv og foraarsage herved storre Skade.

Jeg anser det som min Pligt at advare mod
Brugen af alle hemmelige Midler, om endogsaa de-
res Anbefalinger ere nok saa forfor;sk lydende og
deres Navn taget fra de mest uskyldige Stoffer.

Den herf kende Bebreidelse mod Kviksolvet
er den, at det bliver i Legemet, og jeg har seet de
forfærdeligste Ting i denne Henseende.

Da jeg troer, at det vilde være ønskeligt for
mange at erfare noget om den sande Virkomhed af
dette Mineral, saa vil jeg her omtale denne Sag
nærmere. Blodet bestaaer, pom bekjendt af smaa
flydende mikroskopiske Kugler, udenom hvilke
der er Hudbeklædning. Denne er ikke tykkere
end at alle Urenhederne i de flydende smaa Masser
kan trænge igjennem den og derved efterhaanden
bringes ud af Legemet, og paa samme Tid fra Yder-
verdenen optage andre Stoffer der forfrisker B' od-
massen.

Kviksolvet fortykker og forhærder denne
Hudbedækning og forhindrer derved Blodets Vel-
virkning med Luften. Blodkuglerne bliver svøm-
mende omkring i Blodet som rode Bestandele. Blo-
det fortykkes og herved fremkommer Galde- og
Urinafsondringer, hyppige Stolgange, Kjertelsvul-
ster paa Nakken og Kindbenene og i Lyskerne.

Jeg vil imidlertid ikke forlænge de tie Kapitel
ved unyttige Optegnelser af allo de sorgelige Folger

- 89 -

som Brugen af Kviksølvet fører med sig. Jeg maa
beklage, at Lægerne forholdsvis lidt have bestræbt
sig for at forskaffe et andet Middel i Kviksølvets
Sted.

Jeg for mit Vedkommende, som i hele min
Tid har stræbt efter at formindske Faren ved de
kjønslige Sygdomme, har søgt at opdage de dertil
tjenlige Midler og allerede i lang Tid har jeg ophort
at bruge det forhadte Kviksolv. Min Behandlings-
maade skiller sig derfor især fra den almindelige, er
fri for alle slemme Følger og har de mest glimrende
Resultater i Retning af Helbredelse, hvad jeg gjen-
nem de troværdigste Attester kan bevise.

Jeg betjener mig ikke af saakaldte hemmelige
Midler. De Medikamenter jeg benytter ere længst
bekjendte Mediciner, men de ere alle fri for
Kviksolv.

Om en Selvbehandling med denne Medicin
kan der dog ikke være Tale, da den altid afsted-
kommer de ulykkeligste Følger. Jeg vilde aldeles
handle mod min medicinske Pligt, hvis jeg gav no-
gen Leilighed til Selvbehandling, og jfjg indlader
mig derfor kun paa nogle almindelige Noticer, som
ere vigtige for Enhver der lider af syphilistiske Be-
smittelser.

Helbredelsen af denne Sygdom fordrer si ræng
Lydighed mod Lægens Forordninger, hvorfor en-
hver Bestræbelse for at skjule Sygdommen er alde-
les forkastelig; det er den første Kilde af alle senere
Ulyksaligheder.

— 90 —

En af Lægen omhyggeligt valgt Diæt maa
noie folges. Jeg mener forresten ikke med Diæt en
Sultekur; kun et efter Omstændighederne passende
Valg af Spise- og Drikkevarer. Forsyndelser imod
disse Forskrifter hævner sig næsten altid frygteligt
og sætter den Syge langt tilbage i Helbredelse.

Ere de synlige Kjendemærker af Syphilis for-
svunden, saa er Giften selv ikke fjernet og de gi-
ves intet meie Odelæggende end nu at tro sig hel-
bredet og ikke længere folger Lægens Forskrifter.
Den usynlige, men endnu altid bestaaende Sygdom,
kommer ved den ringeste Forsømmelse frem igjen.
og det i en endnu værre Skikkel e nd for. Man
maa altsaa ikke antage sig at være helbredet forend
en erfaren Læge erl lærer videre Behandling fra
hans Side overflodig.

En stor Renlighed er frem for alt nOdvendig
for at ikke Giften, Materien indeholder, skal over-
fores til andre Steder. Det samme gjældér for
Drypperten, hvis Afsondring, ligesom Syphilis, er
yderst farlig for Oinene, Næsen og Orene.

Jeg advarer endvidere imod egenhændig Æt-
sen af de syphilistiske Bylder med Helvedessten og
lignende, fordi derved Karakteren af den bliver ud-
slettet medens ny e Svulst er paa andre Steder, især
i Struben, fremkaldes. Hos blodfulde Mennesker
eller ogsaa gjennem KjOnsomgangen med Kvinder
der lide af den hvide Flod eller lignende, fremkom,
mer ofte Svulster, hvilke ere saa lig en Schanker at
kun en Læges 6ie kan se Forsk jelkn. Blive disse

— 91 -

toucheret med Jlelvedessten eller et andet Brænde-
iniddel, kan ikke engang Lægen længere se For-
sk jellen, hvilket imidlertid for Behandlingen er af
storste Vigtighed.

Da jeg har bevist, hvor nodvendig en grundig
Behandling af syphilistiske Sygdomme er, og med
hvilken Lethed man kan overfore den paa sine
Born, saa er det en bydende Pligt for alle dem som
vil gifte sig og som er sig en tidligere Besmittelse
bevidst, da forst at gaa til en erfaren Læge, forend
de bringer en unævnelig Elendighed over Kone og
Born. Lidelserne af medfodt Syphilis ere omtrent
ulægelige, og forfærdelig maa Bevistheden hvile
paa Sjælen af dem. som gjennem Letsindighed give
Liv til Mennesker, hvis Legeme fra Fodselen af er
forgiftet og altsaa udygtig til nogensinde at opnaa
legemlig og aandelig Sundhed!

Fra min Brevvexling.

Jeg bar udtrykkelig Tilladelse til at offentlig-
gøre efterfølgende Breve, hvilket jeg nænner, for
a' ingen skal tro at jeg nogensinde gjftr Brud paa
den forste Regel for enhver Læge: ' 'U brodelig Taus-
hed om sine Patienter4'.

Sygdomstilfælde.

Forste Tilfælde. Ærede Herre! Jeg er 28
Aar gammel, mager og svag. har et blegt Ansigt,
lyst Haar og Skjæg og har fire Maantder siden gif-
tet mig med en ung Dame paa 18 Aar, af en ærbar
Familie, men jeg frygter for, at der ikke vil blive
fadt os sunde og friske Born.

For et Par Uger siden sendte jeg til en Herre
i vedlagte Beskrivelse af mig, jeg bi-
lægger ligeledes den Recept som han sendte mig og
som jeg nu bruger. Vilde De være saa venlig at
sende mig begge tilbage og lade mig vide, om jeg
kan tage hans Medicin tillige med Deres ? Jeg an-
tager, at hans Medicin er til at styrke min Mave;
alligevel er jeg, efter noiagtig Sammenligning af
Tilfældene i Deres Bog med mine, blevet tilstrække-
ligt overbevist om, at min Elendighed ligger mere
i Deres Fag; og denne min Frygt bliver fuldstæn-
dig retfærdig, naar jeg siger Dem, at jeg, fra det
tiende til omtrent det toogtyvende Aar, hengav
mig til den af Dem i Deres Bog behandlede djævel-

— 94 —

ske Vane. Jeg har altid, efter enhver Forbrydelse,
besluttet at vilde forbedre mig, og har maaske i 14
Dage ophort dermed, men ak, jeg faldt tilbage og
var tabt ligesaa hurtigt som jeg havde formanet
mig selv. Taknemligen meddeler jeg Dem, at jeg
siden jeg blev gift, aldrig mere har haft en Udt om-
meise (Emission) og ingen Lyst har havt til den an-
den og heri, haaber jeg, at jeg ikke har be-
smittet mig selv saa meget som mangen en Anden
har gjort; dog Mer jeg Begyndelsen til de af Dem
omtalte Symptomer. Natlige Emissioner har jeg
ikke havt i de sidste to Aar. Opreisning af Avle-
lemmet foruroliger mig uhyre meget og jeg horte.
at det er lige saa svækkende son:, Emissioner. Og
nu vil jeg beskrive Dem de forskjellige Symptomer.
Mange Aar har jeg været meget usund, hvad i Vir-
keligheden er ganske naturligt, da det havde sin
Oprindelse af min slemme Vane. For omtrent et
Aar siden maatte jeg afbryde en Forbindelse som
havde bestaaet i over to Aar, og saa længe denne
Forbindelse varede, var det Aarsagen til stor Op.
hidsning for mig, idet Aanden og Legemet gjen-
nem vellystige Inklinationer blev farligt af mattet.
Jeg har ingen bestemt Beskjæftigelse, min Stilling
fordrer ingen, og rinder det vanskeligt at rette min
Aand paa den ringeste Sag; dette var allerede i Sko-
len en stor Skade for mig. Den forste og fremmeste
af mine Lidelser er "en ubeskrivelig , Slappelse af
Hjernen", hvilket De har omtalt i Deres Bog, Tryk-
ken for Brystet, Besvær i at tage et dybt Aande-

— 95 —

dræt, Svaghed i Hulningen af Ryggen og under-
tiden i Knæerne, en ui derlig Foleise i den hoire
Testikel (Sten), som bliver omtrent til Smerte, som
om noget ikke var i sin rigtige Orden, en Trækken
i alle Nerver saasnart jeg bliver overasket eller naar
jeg er i Selskab. Avlelemmet er lille, omendskjondt
fuldkommen istand til at tilfredsstille min Kone.
Jeg har en stadig Forstoppelse, Livsaanderne ned-
trykkede, ingen Energi til noget, en Tunghed i For-
hovedet og Oienlaagene, uren Tunge og sommeti-
der en ubehagelig Smag i Munden.

Dog, som jeg for sagde, det særdeles Karak-
teristiske af min Elendighed er en uafbrudt Tryk-
ken og Tunghed i Forhovedet og Oienlaagene.
Dette alene tager Kraften fra mig, det frembringer
en sygelig melankolsk Folelse, som gior mig udyg-
tig i il enhver Ting, saa at Livet bliver mig til en
Byrde. Denne ryggeslose Synd har hemmeligt men
sikkert undergravet min Konstitution.

Jeg Snsker mig selv til Lykke, i det Haab, at
De er istand til at reise mig fra Faldet. Jeg er end-
nu ung, er ikke gaaet saa vidt som mangen Anden,
men jeg foler, siden jeg har læst Deres Bog "Red-
ningsankeret", og har sagt mig selv at Forbrydel-
sen er storre end jeg havde nogen Anelse om. Hvis
at De kan give mig Haab om min Helbredelse vilde
De gjore mig til det lykkeligste Menneske, og vil
jeg altid betragte mig som at staa i en stor Gjæld
til Dem, — Jeg vilde være Dem uhyre forpligtet
hvis De vilde lade mig vide hvormeget Kuromkost-

— 96 —

ningerne det i Hele taget vil belo'be sig til. Alle
Sporgsmaal skal jeg besvare sandt og tydeligt.

Vel vidende, at De vil gjore hvad De kan for
mig og idet jeg gjentagende takker Dem for Deres
hoist værdifulde Bog, venter jeg Deres Svar osv.

Andet Tilfælde. Ærede Herre! Jeg har
gjennemlæst Deres værdifulde Bog, og har dybt be-
klaget at den ikke tidligere er kommen mig for
Oje, thi var det sket, saa troer jeg at det vilde have
været et Middel til at bevare mig fra mange aan-
delige og legemlige Lidelser, idet den vilde have af-
skrækket mig fra at folge en Vane hvis onde Folger
jeg nu opdager. Dog hvad der er sket kan ikke
gj or es usket. Jeg foler mig dybt beskæmmet over
min Handlemaade, og har aldrig aabenbaret den
til nogen, men da jeg seer i Deres Bog, at De be-
handler mange Tilfælde lig mit, saa drister jeg mig
til skriftligen at meddele Dem mit; mundtlig kunde
jeg af Skam ikke gjore det.

Da jeg var omtrent tretten Aar gammel lærte
jeg af mine Skolekammerater Selvbesmittelse og
siden den Tid, til omtrent for to Maaneder siden,
har jeg stadigen begaaet den Synd. I Begyndelsen
gjorde jeg det ikke saa ofte, men desværre, de sidste
Par Aar kunde jeg knap tæmme mig; om jeg ogsaa
havde gode Beslutninger, saa vare de dog fcrgjæ-
ves, min ukyske Lidenskab forfulgte mig Nat og

— 97 —

Dag. Jeg hengav mig seiv sædvanlig to Gange om
Ugen og sommetider to Gange paa en Dag, omend-
skj ondt jeg i Regelen fulte mig nedslaaet, naar jeg
havde begaaet det, thi jeg vidste, at det var Uret,
dog dromte jeg kun lidt om de rædsomme Folger
som denne Last bringer med sig, til for omtrent 8
Maaneder siden, da jeg havde drevet det til at gjore
det tre Gange i en eneste Nat; ved den anden Gang
kunde jeg kun frembringe meget lidt Sæd og den
tredie Gang slet ingen, omendskjont jeg gjorde alle
mulige Anstrengelser. Siden den Tid har jeg kun
meget sjælden begaaet det igjen, thi jeg foler, at
jeg hverken har Kraft eller besidder stor Lyst der-
til. Jeg er ganske forfærdelig mismodig og ned-
slaaet. Alt er mig modbydeligt. Daglig, ja hver
Time, faaer jeg Tanken om at gjore en Ende paa
min kvælende Tilværelse. Jeg har ikke den rin-
geste Lyst til Selskab med Venner og Bekjendte,
allerhelst sidder jeg alene i min ensomme Stue,
grublende over min sorgelige Tilværelse. For det
andet Kjon har jeg slet ingen Tanke. Efter enhver
Anstrængelse faaer jeg Hj ærtebanken og mærker
en stor Mathed i begge mine Been. Jeg faaer in-
gen vederkvægende Sovn, thi det, som J3g for har
begaaet i vaagen Tilstand, kommer nu af sig selv i
Dromine, ja saa ofte som to a tre Gange i en
eneste Nat.

Jeg har til Dato ikke havt Mod til at anbetro
mig til en Læge. Kun den Tanke, at jeg er Dem
aldeles ubekjent, og vil vedblive at være det, giver

mig Mod til at anraabe Dem om Hjælp. Ak, hvor-
ledes skal jeg beskrive min Foleise! Min Daarlig-
hed ængster mig, fordi jeg har indgaaet et Forhold
med et dydigt Pigebarn, som jeg elsker og som er
meget yngre end jeg. Hvis De ikke kunde love og
sikre mig en fuldstændig Helbredelse — vil jeg være
nodt til at opgive alt Haab om at gjore hende til
min Kone. Jeg haaber De vil være saa god at lade
mig vide Deres Mening om dette Punkt. Jeg har
aldeles ingen ydre Symptomer paa ^oget Sted af
mit Legeme; alt hvad jeg foler af Smerte er somme-
tider en let Smerte i Stenene, mest i den venstre.
Jeg foler det aldrig om Dagen, ei heller har jeg
ufrivillige eller frivillige Opreisninger, undtagen
naar jeg er i Selskab og er en lille Smule fri imod
det kvindelige Kjon. Derhos ere de kun forbi-
gaaende og uden nogen Grad af Fasthed. Om
Morgenen har jeg uhyre stærke Opreisninger uden
at nogen forlibt Tanke er tilstede. Jeg er en ung
Mand paa tyve Aar; nyder nu, og har stedse havt
en fortræffelig legemlig Sundhed; aldrig har jeg,
paa Grund af Sygdom, maattet blive en eneste
Time indelukket paa min Stue. Jeg er ansat i
dette Nabolag, og gaaer sædvanlig hver Dag flere
Mil. Jeg haaber at hvis De kan skaffe mig Helbre-
delse, (hvilket jeg er overbevist om), at det da ikke
vil være kun for en Tid, men at den derimod vil
være stadigt varende — thi naar jeg tænker at have
en Kone og saa at mangle Kræfterne til at tilfreds-
stille hende, vilde det gjore mig endnu mere for-

— 99 —

tvivlet. Jeg lægger min Sygdom ganske i Deres
Hænder, idet jeg lover Dem at efterkomme Deres
Forordninger i alle Maader.

Haabende, at De vil raade og gjOre for mig
hvad De tænker er bedst, osv.

J. W.

Denne Patient erholdt mit styrkende Læge-
middel i et Tidsrum af tre Maaneder, og Folgende
er Virkningen af dets Anvendelse:

Ærede Herre! Modtag min hj ærteli gste Tak
af En, som bekjender at han har Dem at takke
for Helbredelse for sine Lidelser, især, at han er
Dem sin mandlige Avlekraft skyldig. Maatte De
altid hoste den i ette og velfortjente Lon for Deres
rosværdige Anstrængelser; dette er det oprigtige
Onske, agtede Herre, af Deres oprigtige.

J. W.

Tredie Tilfcelde. Siden jeg, min Herre,
har læst Deres uskatterlige Afhandling, aabenba-
rer jeg Dem min Hemmelighed. Jeg vil bestræbe
mig for at være saa kort og tydelig som muligt, og
maa, for alt Andet, aflægge den sorgelige Bekjen-
delse, at jeg har begaaet den vederstyggeligste af
alle Laster. Jeg begyndte dermed da jeg var ca.
20 Aar, og det opnaaede hos mig en skrækkelig
Udstrækning til jeg var Graven nær, og man raa-

— 100 —

dede mig til at forlade Byen og pro ve Landluften ;
men jeg aflod ikke min slemme Vane, indtil i mit
25 Aar, da jeg giftede mig med en hoist elskværdig
ung Pige, men fandt saa, til min Sorg, at jeg var
aldeles udygtig til at opfylde Kjons om gangens
Pligter paa Grund af en svag Opreisning af Kjons-
lemmet og den fuldstændige Udtomning af Sæden.
Efter to og et halvt Aars Forlob dode min Kone,
og til min Skam tilstaaer jeg, at jeg atter faldt til-
bage til min gamle Vane, men skjOnt ikke i saa
stærk en Grad. Jeg har nu i flere Aar lidt af Urin-
stansning, som jeg formoder har sin Oprindelse fra
Sten i Nyrene. Jeg har indtagei Copeiba osv., og
mangen en Gang har jeg været under Doktor-Be-
handlinger, men kun faaet meget lidt Nytte deraf,
og da jeg mærker, at saasnart jeg drikker fyrige
Drikkevarer, det da bliver værre, saa har jeg i lang
Tid opgivet Nydelsen deraf cg for en Tid drukket
Vand sat paa Urter, og foler nu meget liden Smerte
ved at lade mit Vand, men nu har jeg en pinlig
Smerte i den hoire Sten, som sommetider er svul-
den og ved Beroring smerter uhyre, og den er truk-
ket helt op til Kroppen; tillige foler jeg Smerter i
den bageste Del af Hoftebenet, lige overfor Nyren,
i Nærheden af den indvendige Del af Laarene; ikke
destomindre nyder jeg for Oieblikket en temmelig
go 1 Sundhed og lider kun engang imellem af
Galdeanfald. Det er formodentlig nodvendig at
sige, at jeg er fri for alle mulige veneriske Smitsom-
heder og aldrig folt det ringeste deraf. Jeg lever

— 101 —

regelmæssig og min Forretning er af den Slags der
fordrer megen Bevægelse, hvorfor jeg ofte foler mig
udmattet. Nu, min Herre, er jeg atter indgaaet et
fortroligt Forhold til et agtbart kvindeligt Væsen,
men frygter Tanken om en Forbindelse grundet
paa min- Yanmagt. Jeg ved ikke mere af Vigtig
hed, som jeg kan angive Dem, undtagen at jeg i de
sidste tre Maaneder eller længere i mit Fodselslem,
omtrent en Tomme eller mindre fra Hovedet, foler
en heftig Smerte ved enhver Opreisning, dog synes
den Smerte i den senere Tid at have forladt mig en
lille Smule. Opreisningerne ere meget sjeldne, da
Avlekraften synes at være ganske tabt.

A. Z.

D nne Patient erholdt Lægemiddel, og om
Virksomheden heraf, efter tre Maaneders Forlob?
vidner følgende Brev :

Min ærede Herre ! Jeg har nu indtaget den
Medicin som De sendte mig, og er meget glad ved
at kunne sige, at min Avlekraft igjen er fuldstæn-
dig helbredet. Jeg vilde derfor være Dem taknem -
lig hvis De vilde, som De pleier at gjore, sende mig
tilbage hele min Brevvexling imellem os, og tillige
at modtage min Tak for den Opmærksomhed og
Dygtighed som De har vist i min Sag. Jeg er,
ærede Hr. Doktor, Deres ærbødigste

A. Z.

— 102 —

Fjerde TilfÆlde. Min Herre ! Jeg fo'ler
den storste Beskjærnmelse ved at skrive om mit
Tilfælde, men er ikke destomindre kommen til den
Overbevisning, at uden en aaben Bekjendelse kan
ingen tilfredsstillende Resultater opnå es. Jeg vil
da ltgestrax begynde med en oprigtig Repræsenta-
tion, i det oprigtige Haab, at det ikke vil være for-
gjæves. Jeg er en af de elendige Stakler, som har
odelagt eo god Konstitution gjennem den skjæn-
digste sundhedsruinerende Onani. Jeg er nu 24
Aar gi. , oiensynlig i Nydelsen af uld Ungdoms-
kraft. Saavidt jeg kan huske, var jeg ikke mere
end 10 eller 11 Aar, da denne fornedrende Last blev
mig lært af et ungt Menneske, som havde tilbragt
sex Aar i en offentlig Skole, hvor han forst blev
lært den at kjende. Jeg var vedbleven dermed saa
længe at jeg folte, at enhver Smerte jeg mærkede
havde sin Oprindelse af denne skrækkelige Vaue.
Jeg har derfor opgivet den lidt efter lidt, og det er
omtrent to til tre Aar siden at jeg har brugt at
gjore det. Foi nogen Tid siden var jeg plaget af
natlige Udtommelser, og siden engang imellem, om-
trent hver fjortende Dag. Disse Udtommelser blive
foraarsaget af vellystige Dromme, og jeg kan aldrig
tro at Sæden kan være sund, da den er uhyre vand-
agtig og rigelig. Dette, min Herre, troer jeg er
Aarsagen til alle mine Besværligheder og Lidelser.
En af de skrækkelige Resultater er Saftsvækkelsen;
ligesom mit Avlelem har ogsaa de den omgivende
Dele 'aftaget og ofte er i en svedende og ilde-

— 103 —

lugtende Tilstand; men det er ikke det værste, Ta-
bet af Hukummelsen er en endnu værre Skade, da
det gjtfr mig udygtig til mine Forpligtelser, Jeg fo-
ler ogsaa, at min Forstand er bleven svækket. Men
der gives endnu noget andet og som synes at være
en Skrobelighed som sjælden træffes og som jeg al-
drig for har kjendt . Jeg har en hoist ubehagelig
Folelse i Struben, en slags kvælende Foleise. Det
er næsten altid nærværende, omendskjondt i for-
skjællig Grad. Jeg bliver undertiden ganske me-
lankolsk og fortvivlet. Jeg havde nær glemt at
omtale, at jeg stundom lider af en Stammen, der
særligen generer mig i selskabelig Omgang.

Jeg har givet Dem min Fortælling saa tyde-
lig og noiagtig som det er mig muligt, og jeg er fast
besluttet at bruge hvilkensomhelst Medicin mine
Evner tillader, da jeg er overbevist om, at der kun
gives faa Sygdomme, som ved en tidlig medicinsk
Hjælp og streng Opmærksomhed kan om ikke al-
deles bortryddes, saa dog delvis helbredes. Forend
jeg slutter maa jeg bemærke, at alle de ovenan-
meldte Skrøbeligheder ikke er opstaaet i et Par
Maaneder, men derimod kommen lidt efter lidt.
Hvis der skulde være nogen Sporgsmaal, som De
vilde have besvaret, bedes De være saa god at skrive
til mig og jeg skal strax besvare Dem. Naar De
skriver, vil De da være saa venlig at opgive Deres
fulde Honorar. A. B.

— 104 —

Med Tilladelse af en Herre, hvis Behandling
af mig har fort til et vedvarende Venskab mellem
os, anforer jeg nedenfor nogle Brudstykker af hans
Breve, der viser hans Tilstand og Resultatet af min
Behandling.

Femte Tilfælde. Min Herre! Siden min
tidligste Ungdom har jeg havt et modtageligt og
pirreligt Temperament, som har gjort mig til et
Offer for mine Lidenskaber. En fysisk Indbild-
ningskraft har været mit Livs Gift. Allerede i Sko-
len og i Selskab med Ungdoms- Venner hengav jeg
mig til Lidenskabens Tilfredsstillelse gjennem Selv-
besmittelse. Folgerne vare Svaghed, Tabet af
Appetit og de indledende Symptomer til Hen tæring.
I det Haab, at helbrede min skrækkeligt ruinerede
Konstitution, besluttede jeg at tage mig en Ægte-
fælle. Men jeg folte snart at mine Ungdoms-Ud-
svævelser havde faaet sin Gjengjældelse i mine se-
nere Aar. Min Kones tause Medynk med min Svag-
hed dadler mig mere end mundtlige Bebreidelser
vilde have gjort. Mit Liv er bleven forgiftet af en
sygelig Melankoli ved Forvisningen om, at jeg ikke
for mine egne Synders Skyld kan faa noget Afkom.
Min sædvanlige medicinske Raadgiver kunde eller
vilde ikke forstaa mig og behandlede min Sygdom
paa en Maade, som kun kunde tjene til at foroge
mine Lidelser. Under disse Omstændigheder vo-
vede jeg fort skriftligt og anonymt at sporge Dem
om Raad. Deres grundige Svar opmuntrede mig
og Deres Opførsel befæster min Tillid til Dem. Jeg

— 105 —

fandt en Ven og med Taknemlighed bekjender jeg
at jeg ved Deres Hjælp er frelst fra Odelægpelse.
Jeg fulgte Dt res Anordning, antog blindt hen De-
res fortræffelige Raad og da Bedringen begyndte
næredes mit Haab til det endelige Re ubat, som og-
saa er indtruffet. Der hengik efter min forste In-
troduktion til Dem, ikke tiMaaneder, for jeg havde
den Lykke og Glæde at blive Fader. Jeg skal al-
drig glemme den Glæde jeg folte da min Forstef5dte
blev lagt i mine Arme.

Nu foler jeg igjen at være i Besiddelse af min
Mandomskraft. Mine nervose Lidelser ere borte,
jeg er legemlig og aandelig kraftig, og dette gjen-
tager jeg, har jeg kun Dem at takke for.

Sjette Tilfælde. Min ærede Hr. Doktor!
Jeg har læst Deres Afhandling og siden den Tid er
jeg overbevist om, at jeg lider af en Sygdom, hvis
elendige Folger De saa troværdigt har forklaret, og
idet jeg haaber hos Dem at kunne faa Hjælp, fore-
lægger jeg Dem min Sag. Jeg er tyve Aar gammel
og har natlige Udtommelser omtrent hver fjor-
tende Dag. I de sidste fem Aar har jeg været hen-
given til Selvbesmittelse. Jeg dromte aldrig hvad
Resultatet deraf kunde være indtil jeg fornylig, da
jeg sogte Kjonsomgang, til min Skam opdagede, at
det slog feil at Lemmet pludselig blev slapt, forend
Udtommeise kunde finde Sted. Jeg er ogsaa plaget

~ 106 —

med Fordoielsesbesværligheder, men har ikke desto-
mind e frygtelig Appetit, lider cgsaa temmeJig me-
get af nervos Pirrelighed, er hed i Hovedet og har
Udslet. Saasnart jeg skal gjore noget synes det
som om jeg ikke havde nogen Magt over mig selv,
mit hele Legeme ryster. Dette pleiede ikke for at
være Tilfældet, thi jeg var dristig og uforfærdet og
brod mig om Ingenting. Jeg, som i Skolen varden
Forste i min Klasse og den Stærkeste ved Boldtspil,
afskyer nu enhver Anstrængelse fordi jeg kjender
min Kraftloshed. Sandheden er, jeg har rdvet mig
selv for min Kraft. Hvis De kan give mig den
jgjen vil De vise mig den storste Velgjærning pb a
Jorden. Jeg har ingen Smerter i Avlelemmet und-
tagen ved at lade mit Vand; det foraarsager i Be-
gyi delsen en let Smerte. AvJelemmet er usædvan-
ligt lille. Jeg foler mig virkelig ulykkelig, især da
jeg paa denne Maade maa tilstaa min Forbrydelse.

Under Behandlingen af dette Tilfælde mod-
tog jeg efter kort Tids Forlob folgende Brev :

Ærede Hr. Doktor! Jeg tager mig den Fri-
hed at vedlægge Regningens Restbelob og er saa
lyh kelig at kunne sige, at jeg nu, siden De har sendt
mig Medicin, mærker en stor Forandring, en Tilta-
gen af Livsaanderne og min Manddoms Kraft. £i-
den jeg for fjorten Dage tilbage begyndte at tage
Medicipeu er kun en eneste Udtommeise, forekom

— 107 —

men. Jeg foler mig allerede kraftigere og livligere
i enhver Henseende, og beder Dem, da det er Slut
med Medicinen, om videre Forordninger osv.

Efter fire Ugers Forlob skrev Patienten
folgende :

Jeg er lykkelig over at kunne meddele Dem,
at jeg i den sidste Uge ved Kjonsomgang fandt ø
jeg havde faaot mine Ungdomskræfter tilbage.

Syvende Tilfælde. Min Herre! Da Dg
onsker at vide, naar at den Medicin, som De sendte
mig vilde være forbrugt, saa skriver jeg til Dem,
for at sige Dem, at den i Begyndelsen af næste Uge
omtrent vil være opbrugt. Siden jeg modtog den i
Begyndelsen af Juli Maaned, har jeg noiagtigen ef-
terkommet Deres Forskrifter. Jeg har ogsaa været
opmærksom paa alt som De skrev an aaende Diæt,
osv. Resultatet er, som jeg forud vidste, at miif
Konstitution er meget bedre. Jeg har, ved at ind-
tage Deres Medicin, aldeles ikke folt nogen Ubeha-
gelighed. Jeg beder Dem sende mig hvad De nu
anseer tjenligt for mig, under nedenstaaende
Adresse. Jeg skal meddele Dem Resultatet naar
jeg har opbrugt den Medicin De nu vil sende mig,
og forbliver jeg Deres ærbodigste Tjener.

R. K.

~ 108 —

Ottende Tilfælde. Efter Grjennemlæsn in-
gen af Deres udmærkede Bog er jeg bleven bevæget
til at fortælle Dem om mine Lidelser; dog gjor jeg
det kun med Skam. Jeg er en af de Beklagelige,
som har Cdelagt min gode Konstitution gjeni em
Onanien. Jeg er nu 27 Aar gi. og var kun 12 Aar
da jeg lærte denne syndige Vane. Jeg vedblev der-
med mere eller mindre indtil mit nittende Aar, da
jeg blev belært om dens Fordærvelighed. Men ak !
Endskjondt jeg ophorte dermed saa ere dog dens
skrækkelige Følger blevne tilbage. En slem Virk-
ning ere de natlgeUdt ommel er som især for no-
gen Tid siden vare hyppige. Sæden er rigelig men
meget tynd; ligeledes forefindes Sædsvækkelse Jeg
har havt isinde at indgaa i Ægtestanden, men ind-
til denne Upasselighed er lægt, tor jeg ikke tænke
derpaa. Mit Avlelem er uhyre formindsket i Om-
fang, Stenene ikke saa meget som Lemmet. Op-
reisning er meget sjelden, undtagen ved vellystige
Tanker, hvilke jeg gjor hvad jeg kan for at und -
gaa. Ligeledes er jeg usædvanlig tynd, men seer
ikke destomindre mærkværdig godt og sundt ud.
Min Appetit er altid god, men ikke desmindre sy-
nes Foden kun at give mig meget lidt Næring; jeg
kan spise saa meget jeg vil, dog bliver jeg ved at
være mager. ' Et andet Symptom er Smerter i det
hoire Bryst. Jeg havde ogsaa for nogle Aar siden
en brændende Fornemmelse i Ryggen langs med
Rygraden, som naaede helt op til Skulderne, den er
dog nu mindre stærk. Synet og Hukommelsen er

— 109 —

nu ogsaa bleven daarlig. Min Lovemaade er me-
get regelmæssig; jeg har aldrig hengivet mig til
Uregelmæssigheder og bevæger mig meget i frisk
Luft. Men dog befinder jeg mig meget daarlig, og
derfor anbetroer jeg mig til Deres bekjendte store
Erfaringer, med den fulde Overbevisning, at De vil
hjælpe mig, og beder Dem derfor snarest muligt at
sende mig Medicin og vedlægge Deres Regning for
Omkostningerne. Forelobig sendes De hermed Be-
lobet af osv.

Niende Tilfælde. Ærede Hr. Doctor. De
maa tro at jeg har opgivet min Korrespondance
med Dem, men Sandheden er at jeg atter er frisk og
sund og hermed meddeler Dem det. Materieudflo-
den er forsvunden, ikke destomindre tog jeg Deres
Medicin til sidste Draabe og fulgte Deres Forord-
ninger bogstavelig. Jeg finder nu at min Fordoi-
else er meget forbedret og er igjen lige saa dygtig
og kraftig til Kjonsomgang som jeg noger sinde i
mit Liv har været. De Dromme og Udtommelser
om Natten, som svækkede mig saa meget for, ere
aldeles ophort. Jeg har nu en sund Sovn og mine
Livsaander ere friske. Jeg undrer mig ofte over at
jeg ikke for anede den afskyelige Aarsag til min
Elendighed og angrer meget, at jeg ikke for har hen-
vendt mig til Dem Modtag min hjerteligste Tak
for Deres Tjeneste og De kan være overbevist om,
at jeg evigen vil blive Deres taknemlige osv.

. — 110 —

Det folgende Tilfælde er i Alt det femte Til-
fælde saa fuldkommen lig, at det kun er nodvendigt
at henvise til det. V ;it efterfølgende Brev udtaler
sig om dets heldige Slutning.

Tiende Tilfælde. Min Herre! Jeg er om-
trent færdig med den sidste Flaske Medicin, som
De sendte mig og har noiagtigen fulgt Deres For-
skrifter. Det er mig meget behageligt at kunne
sige, at jeg ved Brugen af Deres Medicin befinder
mig meget bedre. Slimafsondringen og den ube-
hagelige Hoste er ganske forsvunden, ligesaa den
nervose Stammen, for hvilket jeg er Dem uhyre
taknemlig. Under Deres dygtige Behandling haa-
ber jeg fuldkommen at faa min Helbred igjen og
skal strængt efterkomme alle Deres Forordninger.

H. F.

Ellevte Tilfælde. Det har længe været
min Hensigt at henvende mig til Dem om en Ting
som jeg maa tilstaa at Skammen hidtil har afholdt
nrg fra at berore . Fodt i den bedre Klasse af Be-
folkningen, blev jeg tidlig sendt til et ærbart offent-
ligt Institut, hvor jeg tilbragte nogle lykkelige Aar.
Imidlert id udbredte der sig i vores Kreds en Vane,
som jeg som saa mange Andre ikke havde Kraft til
at modstaa. Efter et Par Aars Forlob var jeg et
forandret Menneske. I en Alder af 20 Aar var jeg
syg paa Legeme og Sjæl. Natlige Udtommelser, to
eller tre Grange i en Uge, medforte Nedslaaeihed,

— ill —

Kraftloshed og fuldkommen Udygtighed til Kjons-
onigangens Nydelser. Min Tilstand er skrækkelig.

Naar jeg søger Ro i Søvnen, finder jeg den ei. I
Dromme forfølges jeg af de frygteligste Fantasier.
Jeg længes efter Dagslyset, og naar Dagen kommer,
er jeg svag og afkræftet. Vil De være saa god at
sende mig Deres Raad og Deres Medicin, jeg skal
følge Deres Befalinger nøiagtig, og haaber, gjen-
nem Dem, at finde Hjælp og Lindrir g.

I sit sidste Brev skriver denne Patient efter
3 Maaneders Forlob:

De har igjen sendt mig en Pakke af Deres
uskattelige Medicin, og ved stadigen at folge Deres
Forordninger og ved den almægtiges Hjælp er jeg
paa en forunderlig Maade bleven fuldkommen rask
igjen. Jeg er nu bleven et nyt Menneske.

Jeg sender Dem denne Beretning for at De
kan benytte den for mangen anden Stakkel, som
er i den samme elendige Tilstand hvori jeg var.
De kan udelade mit Opholdsted, men skulde der
være Nogen, som vilde vide hvor jeg boer, saa har
De fuldkommen Ret til at fortælle det. Jeg forbli-
ver Deres oprigtige osv.

— 112 —

Tolvte Tilfælde. En paa et Universitet
uddannet 32 Aar gi. Mand spurgte mig om Raad
for en foruroligende og stadig Materieudflod af
Urinroret, der havde trodset forskjellige beromte
Doktorers Behandling. Det gjorde Indtryk af at
være en Sygdom i den forreste Kjertel. Han havde
været gift i tre Aar, men havde ingen Born. Han
begyndte at bemærke en betydelig Aftagen i sin
Avlekraft, men tilskrev dette fra en ulægelig Dryp-
pert og forlangte mit Raad. Paa Sporgsmaalet,
om han nogensinde havde hengivet sig til Onanie,
inaatte han tilstaa det, og udtalte sin Forbauselse
over at hans tidligere medicinske Raadgivere ikke
havde spurgt ham derom, thi han havde været for
undselig til af egen Drift at aabenbare det for dem.
Mellem de unge Mennesker paa Hoiskolen blev han
indviet i denne væmmelige Vane, men havde ikke
drevet paa med den i sin Ægtestand. Virknin«. en
paa hans Konstitution var det ikke saa let at faa
hævet. Folgerne vilde uden min Mellemkomst
være blevne varige. Men nu var 10 Uger nok til at
bringe hans Avlekraft tilbage.

•Det folgende Tilfælde er et af dem som om-
trent daglig kommer til min Kundskab og som vi-
ser min Behandling af dem.

Trettende Tilfælde. Min Herre! Jeg ta-
ger mig den Frihed at meddele Dem min Tilstand

— 113 -

saa aabent og kort jeg kan. Jeg er nu 29 Aar gi. og
var fra mit sextende indtil mit tyvende Aar hengi-
ven til den afskyelige Vane, som De omhandler i
Deres Bog. I denne Periode havde jeg to eller tre
veneriske Sygdomme — en Dryppert og en ubetyde-
lig Schanker, hvilken, gom jeg haaber, ved Anven-
delsen af Medicinen blev aldeles bortskaffet, thi jeg
har aldrig folt noget mere der af. Dog led jeg næ-
sten 8 Aar af en tynd Malerieudflydelse og af en
Svulst i den hoire Lyske, der saa ud som Brok, men
som ved at bære en e'astisk Bandage blev trængt
tilbage. For kort Tid siden fol te jeg sommetider
en trækkende Smerte paa det samme Sted I en
Alder af 25 Aar indgik jeg i Ægtestanden, idet jeg
den Gang var i Besiddelse af en temmelig god Hel-
bred, som varede til i de sidste fire Aar; da begyndte
jeg at miste min Appetit og Fordoielsesorganerne
blev paa een Grang saa svage at jeg hver femte eller
sjete Dag var tvungen til at indtage en stor Dosis
affdrende Medicin og i den Tid sjelden har haft
mere end to Stolgange. Engang blev jeg saa for-
stoppet at jeg maatte gaa til Hospitalet, hvor de,
efter at alle sædvanlige Afføringsmidler vare brugte
uden Virkning, maatte anvende en Spy ttekur. Der-
efter var min Konstitution i et Par Maaneder igjen
saa temmelig i Orden, men saa begyndte jeg at fole
at min Sygdom havde angrebet min Lever, da jeg
stadig blev foruroliget af Gralde og fik en meget hef-
tig Feber i Nærheden af Brystet. Ikke desto min-
dre har jeg i de sidste otte Maaneder igjen faaet

— 114 —

min Helbred tilbage, dog finder jeg, at jeg er fuld-
kommen fordomt til Afgrunden. Jeg har omtrsnt
alle i Deres Værk beskrevne Symptomer, nemlig
Tryk paa Hjernen, Udslet paa Panden og Laarene,
Kulderystelse osv. Medens jeg delte Leie med min
Hustru (hvad jeg nu har opgivet) opstod der ofte
en heftig Smerte i Nærheden af Leveren, forbunden
med stærke Afmattelser. I det sidste Aar har jeg
havt to Gange natlige Udtommelser. Mit Avlelem
er bleven betydelig mindre, den venstre Stener ble-
ven en smule stSrre end den hoire og foler jeg som-
metider i Nærheden af Aarerne i Lysken og Stenene
en forfærdelig Smerte. Jeg er, paa Grund af mine
Udsvævelser antageligvis, Aarsagen til min Kones
mange Lidelser. Omtrent et Aar efter vort Gifter-
maal blev hun generet af hyppige og forfærdeligt
smertefulde Menstruationer, som omtrent forekom
hver fjortende Dag. Paa det fulgte altid den hvide
Flod, og denne Tilstand varede i fire Aar. Jeg
kunde aldrig overtale hende til at meddele en Dok-
tor hendes Lidelser indtil en Jordemoder kom hende
til Hjælp. Hendes Mestruatioi er ere nu temmelig
regelmæssige, de forekomme med en Maaneds Mel-
lemrum, men ere ledsagede af en forfærdelig Smerte
i den nederste Del af Rygraden og sommetider en
betydelig Smerte i Underlivet. Jeg haaber nu,
min Herre, at det Ovenstaaende er tilstrækkelig til
at De kan domme om Naturen af vore Skrøbelig-
heder, og jeg henvender mig derfor til Dem og De-
res Medlidenhed, hvilken saa aabent og tydeligt

— 115 —

udtaler sig i Deres Bog. Jeg venter Deres Svar
ligesaa ængsteligt som en Forbryder venter paa sin
Benaadning, og indtil da forbliver jeg Deres op-
rigtige osv., osv.

Efter en kort Tids Forlob modtog jeg fra den
samme Herre folgende Brev :

Min Herre! Det er en taknemlig Pligt for
mig og for min Kone at erkjende don store Velgjer-
ning som er os vist gjennem Deres Medicin og De-
res Belæring. Vi ere, Gudske Tak og Lov, nu saa
raske som vi efter saa lange og alvorlige Smerters
Erfaringer, kan vente. Den hjærteligste Tak for
Deres Godhed og hurtige Hjælp. Jeg indeslutter
Anvisning paa Deres Regning staaer rigtig-
nok ikke i Forhold Deres Tjeneste, men det vil over-
bevise Dem om, at jeg f orstaaer Sto>relsen af denne.
Maatte blot alle Lidende være saa lykkelige at se
Deres udmærkede Bog og soge den Hjælp hos Dem,
som de sikkert vil finde. Modtag derfor osv.

T I LLÆ G.

Folgerne af Onanie hos det kvindelige Kj'ån.

Desværre ere ogsaa Piger og Kvinder i stor
Mængde hengivne til den for Legeme og Sjæl for-
dærvelige Selvbesmittelse, og de sorgeligste Syg-
domme, Ufrugtbarhed eller ufuldkomne Fodsier,
elendige Born og en Cdelagt Ægtestand, ere de.
uudblivelige Folger deraf. Da jeg ved, at ogsaa
Kvinder læse denne Bog og da jeg har modtage^
talrige Opfordringer om at give en Forklaring om
Folgerne af Onanien hos Kvindekjonnet, udgiver
jeg dette Tillæg, saasom det vilde blive umuligt for
mig at udgive en særskilt, kun for Kvinder be-
stemt Bog.

Den storre Pirrelighed i de kvindelige Kjftns-
organer, den lette Adgang til at udove den og ud-
Ove den hyppigere, er maaske Aarsagen til at alle-
rede smaa Pigeborn endnu forend de begynder at
gaa i Skole bedrive Onani, i den Alder naturligvis
uden Bevisthed om Skjændigheden og Skadelighe-
den af denne Last. Engang begyndt bliver denne

— 117 —

Akjændige Vane ogsaa med Bevidsthed fortsat ind-
til endelig de skrækkelige FOlger — men kun altfor
sent — standser den.

Er allerede hos Mænd Følgerne af Onani
mange og mangeartede, saa er dette endnu meget
mere Tilfældet hos det kvindelige Kjon. Men vi
tor ikke undre os derover, naar vi betænker, at
Kjunsomgangen er Kvindens egentlige Bestemmelse,
saaat alle Indflydelser paa Kjonsorganerne langt
hoiere Grad hos Dem virker tilbage paa den hele
Organisme end hos Manden. Det vilde omtrent
være umuligt at nævne alle de Fænomener, der har
sin Oprindelse af Onanien, og jeg maa derfor ^P
indskrænke mig til kun at omtale de vigtigste af
dem.

Allerede kort Tid efter at Kvinden har be-
gyndt med Selvbesmittelsen viser de forste Folger
sig. Det kvindelige Avielems Læber svulme i Reg-
len, medens Synderinden er meget ung, stærkt op
Skeden bliver meget fugtig og afsondrer hyppigt
saa rigeligt med Vædske at den viser i Pletter paa
hendes Vadsk. Modre og Opdragerinder beder jeg
derfor at være opmærksom herpaa ved Skiftning af
Undertoiet og deslige, thi disse Pletter ere sikre
Tegn paa Hengivenhed til Onanie. Meget sjelden
ere saadanne Pigebarn livlige, snaksomme eller
selskabelige, de ere drommeagtige og deres Blikke
s5ge enten Gulvet eller de stirre ud mod et Punkt;
i Skolen ere de uopmærksomme, bliver der kaldt
paa dem saa vaagne de, som af en fast Sovn, sæd-

— 118 —

vanlig under dyb Rodmen, hvilken forresten ind-
finder sig hver Gang nogen ser fast eller forskende
paa dem. De elske Ensomhed eller Selskabet af en
Medskyldig; thi besynderlig nok viser Pigeborn, af
hvil i e vi vente den storste Undseelse, ved Udovel-
sen af denne Last, ikke den mindste Undseelighed
Jigeoverfor Veninder, medens Drengeborn meget
sjelden udover denne Last i Fællesskab. Intet er
derfor fa rligere end at lade to Pigeborn sove sam-
men i en Seng; og naar Pigeborn vise en uforklar-
lig Kjærlighed og Kjælenhed imod hverandre, saa
er denne Omstændighed allerede mistænkelig og
fortjener at bemærkes.

Gjennem Onanien bliver naturligvis KjSns-
organens Pirrelighed og dervedSanseligheden stærkt
foroget. Ved kun at nære uren« og umoralske
Tanker taber Pigebarnet sin naturlige Sindsro og
uskyldige Barndom, hun foler intet Behag ved Leg
eller Omgang med sine Veninder, hun længes efter
Jomfruaarene, alene for at kunne realisere de umo-
ralske Dromme hendes ophidsede Fantasi har næ-
ret; hun s : uger i sig daarlige Romaner, og soger en
nærmere Omgang til Mænd, hv Iken hun meget let
opnaar, fordi man kun betragter hende som Barn.

Naar nu en saadan Pige indtræder i den efter-
længtede Jomfru Alderen, saa straffes ofte den
krænkede Natur derved, at hun pludselig faar en
formelig Modbydelighed imod Mænd, mod Ægte-
standen og Kjonsom gangens Nydelser. Mænd smi-
ler i Reglen ad Piger, som ikke ville gifte sig, fordi

- 119 —

de alene holde det for Affektation, men meget ofte
er det Alvor; idet Onanien har dræbt Lysten til
naturlige Nydelser og i Stedet for frembragt Afsky
for dem.

Men dette er paa ingen Maade den eneste
Straf. KjOn sorganerne selv begynder at blive syge.
Den unaturlige Ophidselse af dem bevirker i de
fleste Tilfælde en saa betydelig Forstorrelse i C li-
toris at den allerede bliver synlig udenfra og giver
Avledelen et yderst modbydeligt Udseende og ved
stadig Gnidning mod Beklædningen befinder sig i
en vedvarende ophidset Tilstand. Men ogsaa Mo-
derskeden begynder at drages med i Odelæggelsen.
Dens slimagtige Afsondring bliver altid rigere
indtil den udvikler Leucorrhoe (hvid Flod), som
bliver værre og værre jo stærkere Onanien fort-
sættes.

Denne hvide Flod bærer i sig Oprindelsen til
mange andre sygelige Tilstande er i sig selv en af
de slemmeste Fjender af Avledygtigheden og ode-
lægger Udsigten til en sund Efterslægt. Dog bliver
denne Sygdom i Reglen ganske forsomt eller gjen-
nem egen Behandling forværret. Sjelden kan en
Pige eller Kvinde bestemme sig til, for denne Li-
delse, at tage en Læge paa Raad, og deraf kommer
det, at saa uendelig megen Skade opstaaer af den.
Men særlig farlig er den hvide Flod, hvis den har sin
Oprindelse af Onani. Kjonsdelene have tabt sin
naturlige Elasticitet og Modstandskraft og Legemet
er odelagt og svækket gjennem Sædtabet. Og nu

— 120 —

begynder de mangeartede Lidelser. Fordoielsen er
Odelagt, Appetiten bliver daarligere, man faar
Modbydelighed imod alle Spisevarer eller ogsaa en
foi færdelig Sult og især Krav paa visse bestemte
Fodevarer, man faar en ilde lugtende Aande og
Smerter i Hovedet, Hjertet udvides, man foler
Smerter ligesom Mavekrampe, ofte indtræder Bræk-
ninger. Stolgangen og den maanedlige Renselse
ophorer, det gode HumSr viger for Fortrædelighed
eller Fortvivlelse, Huden bliver slap, gulagtig eller
graa, Oinene blive indfaldne eller omgivne afmærke
Ringe, Læberne blive blege, Munden smertelig for-
trukken, de underste Extremiteter, ofte tillige Over-
armene og Hænderne, blive paafaldende magre,
Brysterne blive slappe og visne; der indtræder en
pinagtig Smerte i Rygraden og en almindelig Mu-
skelsvækkelse, ja under; iden Lamhed, Urinen bli-
ver farveblandet og udlades ofte med Smerter. Dog
hænder det ogsaa at man paa saadanne Syge slet
ikke kan se noget, de synes blomstrende og sunde
og bedrage paa denne Maade deres Omgivelser, me-
dens de, idet de selv noie kjende deres Tilstand, gaa
omkring med tavs Fortvivlelse i Hjertet. Den
hvide Flod frembringer hyppig smertefulde Svul-
ster. Men ogsaa de inderste Avledele blive gjen-
nem Onanien kun altfor ofte trukken med i Lidel-
serne. En af de sorgeligste og skrækkeligste F ol-
ger af denne Last er at Moderen eller Uterus falder
ned. En saadan Nedfald af Uterus er en stor Elen-
dighed, der folges af mange og svære Lidelser. Det

— 121 —

er altid meget vanskeligt at læge den og umuligt,
hvis Patienten ikke oieblikkelig ophorer med La-
sten og noiefolger de medicinske Forskrifter.

Længere ud i Onanien anfaldes man af kramp-
agtige Tilfælde ja betages ofte af Nymfomani, en
indpaa det Modbydeligste grændsende Avledrift.
Endelig er Ufrugtbarhed og mislykkede Fodsier en
uudblivelig Fo'ge af Onanie. Utallige ere de min-
dre Lidelser, hvilket denne Last forer med sig, som
Vorter i Ansigtei, Tilboielighed tilNysen, Rheuma-
tisme, Nærsynethed, Tunghorthed, Skjælven paa
alle Lemmer, Sovnloshed, Svimmelhed, idethele
Lidelser, som det vilde være umuligt at opregne i
denne Bog. Men af alle Lidelser ere de aandelige
de værste, fordi Samvittigheden tilraaber En: "Du
synder afskyligt og bærer selv Skylden for Dine Li-
delser!" Ofte se disse Piger sunde ud og bedrager
de intet anende Forældre, men den tunge Samvit-
tighed skyer daglig og hver Time Opdagelsen.
Denne urolige Aanstilstand har stor Indflydelse paa
Legemets Kræfter. Jeg kan ikke give noget bedre
Raad, end at fatte en mandig Beslutning om at af-
sige sig Synden og gjore en fuldstændig Tilstaaelse.
Denne Beslutning vil koste megen Overvindels,
men det er den f orste Seir af det bedre Jeg, og vil
frembringe en velgjorende Sjælens Ro, der vil lette
deres skrækkelige Tilstand idethele.

Omendskjondt hos det kvindelige Kjon Fol-
gerne af Onanien idetmindste ere lige saa slemme,
og endnu stor re end hos Manden, og omendskjont

— 122 —

den mere pirrelige og dog slappere Konstitution
hos Kvinden niere vanskeliggjor Behandlingen, saa
vil jeg dog ikke nægte det kvindelige Kjon den
Trost, at deres Lidelser, selv om de ere blevne al-
drig saa slemme, er lægelige, forudsat, at intet Til-
bagefald til Lasten finder Sted.

Hos Kvinden maa imidlertid Valget af en
Læge være end mere omhyggeligt end for Mandens
Vedkommende, da Lægen her maa være en Men-
neskekj ender, og være istand til igjen at opreise
Kvindens Aandskr ift. Haardhed, Bebreidelser og
kjærlighedslds Behandling vil alene Helbredeisens
Værk sætte tilbage.

Hvad jeg nu har antydet vil være tilstrække-
ligt til at vise, at ingen Kvinde eller Pi^e er istand
til at helbrede sig selv, selv om jeg vilde opregne
alle de bedste Midler for alle saadanne Tilfælde.
Thi det mindste Feilgreb er nok til at hindre Hel-
bredelsen. Det er ikke engang det samme hvilken
Læge man betroer sig til; tværtimod, Valget af Læ-
gen maa foretages med stor Omhu, og af ham maa
Valget af Spise- og Drikkevarer for ethvert enkelt
Tilfælde paa det Noiagtigste blive foreskrevet. Jeg
anseer det derfor for aldeles unyttigt at give nogen
almindelig Oplysning om Fremgangsmaaden eller
Midlerne.

Derimod er det min Pligt endnu at sige til
den omtalte afskyelige Last, og om hvor edes man
kan forebygge at KjSnsomgangen ikke udvikles
altfor tidligt og stærkt og derved forer til Onanie.

— 123 —
Disse Vink giver jeg især til samvittighedsfulde
Modre, Lærerinder og Opdragerinder, hvis Pligt det
er at paase, at alene sunde og moralsk rene Jom-
fruer blive opfostrede.

Det staar ikke til at nægte, at paa den Vis
hvorpaa vore Dottre opdrages deres Kjonsdrift bli-
ver udviklet i en overordentlig stærk Grad. Vi
have allerede i Begyndelsen af dette mit Værk seet,
at hos Drengebarn og unge Mennesker megen le-
gemlig Bevægelse og meget Arbeide er nodvendigt
for at bevare dem fra Lasten. Betænker vi nu, at
Kjdnsdriften hos Pigeborn indtræder tidligere og i
endnu stærkere Grad end hos Drengebarn, saa maa
det fremstille sig for alle som helt uforsvarligt, at vi
ikke ogsaa opdrage Pigebornene paa den samme
Maade. Men man har f. Ex. fattet den ulykkelige
Ide at sige til Pigerne, at det ikke er ærbart for
dem at bevæge sig anderledes end i Skridt og at de
maa bevare sig mod den friske Luft saa meget som
muligt. De sørgeligste Folger af saadan en Opdra-
gelsesmaade kan ikke udeblive; ungdommelige Le-
gemer bliver ikke træt nok og derved vaagner Kjdns-
driften meget for tidligt og stærkere. Barnets Sjæl
bliver fængslet af k jodelig Lyst og saa opstaaer
langsomt og ubemærket denne Last, der næres der-
ved at Barnet mangler barnlig Leg, men i Stedet
trækkes med paa Fornoielser der kun bor være for-
beholdt for de Voxne. Allerede tidligen begyndte
de at interessere sig for det mandlige Kjon, soge
gjennem Klædning og Opforsel at behage dem.

— 124 —

De huslige Beskjæftigelser og Pligter, der skulde
være Kvinden det helligste, bliver dem en for-
hadt Byrde.

Men paa intet Pud kt er det mere nødvendigt
at komme tilbage til Naturen end hvor det gjælder
vore Pigeborns Behandling og Opdragelse. Jeg
har derfor troet at burde gjøre disse Ting til Gr jen-
stand for en aaben og ærlig Omtale og anser mig
derfor ikke for at gjore mig skyldig i nogen Utilbør-
lighed ved at nævne Tingen ved dens rette Navn.
At jeg ikke har hengivet mig til Overdrivelser, be-
viser medfølgende Breve, hvilke, horende fra Pige-
gehaand, tale i gribende Udtryk om Patientens for-
færdelige Legems- og Aandstilstand.

I korte Udtryk lader mit Raad til disse Piger
sig sammenfatte i folgende korte Ordelag. Skaf
Pigebørn tilstrækkelig frisk Luft og Bevægelse,
undgaa altfor rigelig og ophidsende Kost, sørg for
passende Beskjæftigelse saavel for Aanden som for
Legemet, søg saa meget som muligt at hindre Bar-
net fra at lære at kjende Ting, hvilke ikke ere pas-
sende for deres Alder og som kun fører dem paa
Af veie. Stor Omhyggelighed fordres med Hensyn
til Valget af Omgang med Tjenestefolk, hvis Mo-
ralitet vi ikke ere fuldstændig sikre paa, skulde vi
aldrig lade vore Døttre være alene med og aldrig
lade dem blive fortrolige med dem, thi af denne
Kilde er allerede flydt megen Skade. Endelig tør
en Pige saa lidt som en Dreng blive holdt borte fra
Kundskaben om hvad der vedrører Kjønsomgan-

— 125 —

gen. Dette kan naturligvis bedst overlades til Mo-
deren, og vilde Pigens Indtræden i Menstruations-
alderen være den mest skikkede Leilighed dertil,
idet man, naar man forbereder sin Datter herpaa,
samtidig kan omtale det andet. Jeg vilde kun
gjore mig skyldig i Gjentagelser hvis jeg vilde ud-
tvære dette videre. Jeg troer fuldstændigen at
have tilfredsstillet de til mig stillede Opfordringer.
Maaske vil jeg paa andre Steder noiere udtale mig
derom. Forelo bigt faar det Ovenstaaende være
tiis .rækkeligt.

— 126 —

Hoistærede Hr. Doktor! Med Skam og Yd-
mygelse maa jeg desværre tilstaa, at jeg lider af de
skrækkelige Folgtr af Onanie og opdagede det forst
da jeg havde læst Deres Værk, som beskriver denne
forfærdelige Last saa noiagtigt. Jeg vil uden
Skaansel meddele Dem mit Tilfælde, og beder Dem
indstændigt om at give mig Hjælp.

Som Pigebarn paa 13 Aar blev jeg gjennem
en Legekammerat forvildet fra den rette Vei, og
desværre vare vi kloge nok til at soge hemmelige
Steder, hvor vor gode intet vidende Moder ikke
kunde see os. Ikke destomindre voxede jeg op og
blev en stor og kraftig Pige, og traadte efter mit 14
Aar strax i Tjeneste i en fremmed Husholdning,
men bragte ogsaa denne sorgelige Last med mig
did. Da jeg blev fornuftigere begreb jeg rigtignok
dens Fordærvelighed, men havde endnu ingen
Anelse om hvor skrækkelige dens Folger kunde
være. Jeg kjendte ikke engang Ordene Onanie el-
ler Selvbesmittelse og hengav mig sorglos til min
skrækkelige Vellyst. Gud give, jeg tidligere havde
lært Deres Bog at kj ende og s5gt Lærdom deri, vis-
selig vilde jeg saa være bleven reddet i tide. a)

a) Dette Sted bekræfter igjcn, at min Bog endnu kunde
bringe tusinde Gange større Nytte, hvis Forældre og
Opdragere vilde soge dens Raad og derefter deres Son-
ner og Dottre i rette Tid og paa rette Maade brlære.

— ]27 —

Da jeg var 17 Aar gammel blev jeg foruroli-
get af en Snerte helt bag ved Kjonsdelene, hvilken
efter en Tid gik over til, hvad De i Deres Bog kal-
der "Nedfald af Moderen". Hermed forenede sig
den "hvide Flod", og min Tilstand blev skrække-
ligere, thi jeg havde ikke Mod til at aabenbare mig
til nogen. I denne Tilstand kom jeg tilbage til
mine Forældre og under Behandling af en gammel,
men god og menneskekj ærlig Læge. Jeg folte at
jeg maatte tilstaa Alt for ham, og aldrig i mit Liv
vil jeg forglemme den Time da dette tildrog sig.
Han i r< sted mig, men kunne ikke hjælpe mig no-
get, thi mine Lidelser ere de samme.

Tilfældig saa jeg en Bekjendtgjorelse om De-
res Bog. Jeg læste den og fandt deri et Vink fra
det guddommelige Forsyn, som sendte mig Tilgi-
velse og Hjælp. Derfor beder jeg Dem, ærede Hr.
Doktor, at give mig Dtres Raad og Bistand; og vær
forsikkret om min Taknemlighed. Jeg er velvox-
en, 23 Aar gammel og ser saa godt ud at Ingen kan
have nogen Anelse om mine Lidelser.

Deres Forordninger skal jeg noiagtig efter-
komme, da min Stilling tillader mig det, og beder
jeg Dem nu ret inderligt om et hurtigt Svar.

Hoisærede Hr. Doktor! SkjSndt jeg i Deres
værdifulde Bog, som jeg fik Leilighed til at læse,
ikke har fundet, at ogsaa Kvinder ere blevne hel

— 128 —

bredet, saa tager jeg mig dog den Frihed at soge
Hjælp hos Dem, og beder Dem aabent at sige mig,
om jeg kan eller ikke kan blive helbredet. Jeg vil
fortælle Dem min Tilstand uden Frygtsomhed, thi
jeg er i den forfærdeligste Fortvivlelse, og vil i et-
hvert Tilfælde gjerne vide, om jeg har noget at
haabe for.

Jeg er 24 Aar gammel, ugift, Datter af mindre
formuende Forældre, men dog i gode Forhold; der-
for har min Opdragelse været god og jeg har gode
Kundskaber. I mit trettende Aar forfaldt jeg gjen-
nem Forforelse til Onanie, hvilken jeg bedrev ind-
til mit 17 Aar. I dette Aar indtraadte min Periode
og jeg begyndte at lide af Bryst- og Krydssmerter
og fik den hvide Flod. Indtil da saa jeg sund og
kraftig ud, men nu blev jeg bleg, jeg tabte min
Appetit, havde ofte Hovedpine, Hoste, Aandedræt?-
besværligheder, nervCs Rystelse og mit smukke
morke Haar begyndte at blive paafaldende graat.
Dog er mit Udseende mere godt end daarligt, da
min Bleghed ikke synes sygeligt. Jeg har et stærkt
Bryst og kjodfuldt Legeme, kun mine Oine ere nu
■og da omgivne af hal vkredsf ormede blaaagtige
Ringe og min Aande er hyppig ildelugtende. Jeg
lider ofte af heftige Smerter, min forhenværende
Munterhed har forvandlet sig til Tungsindighed,
thi jeg foler Vægten af min Vildfarelse saa meget
stærke, som jeg i inderlig Hengivenhed har §luttet
mig til en ung Maud, hvem jeg gjerne vilde blive
en brav Hustru for. Dette kan begribeligvis kun

- 129 —
ske hvis min Sundhed igjen staar til at oprette, og
derfor beder jeg Dem ganske aabent at sige mig om
jeg tor hengive mig til dette Haab.

For Kuromkostningerne behover De ikke at
være bange, thi saasnart De skriver mig til hvor-
meget de ere, skal jpg strax sende Dem Belobet.

N. Y.

Hoitagtede Hr. Doktor! Fortrolig henvender
jeg mig til Dem med Bon om at staa mig bi i min
beklagelige Tilstand.

Jeg har med Opmærksomhed gjen nemlæst
Deres Bog, og endelig fundet den nodvendige Lær-
dom. Tillad mig at meddele Dem min Tilstand og
dens Aarsag ligefrem, og vil De da være saa god
aabent og ærligt at sige mig, om jeg ved Deres
Hjælp igjen kan helbredes.

I mit 12 Aar, da min legemlige Udvikling al-
lerede havde gjort saa stærke Fremskridt, at alle
antog mig for 16 Aar, blev jeg af en Tjenestepige i
vort Hus gjort bekjendt med den af Dem beskrevne
Last, og i flere Aar bedrev vi den tilsammen. Jeg
fortsatte dermed i omtrent 9 Aar, og holdt ikke op
dermed for min Legemstilstand forbod mig det.
Det er mig ikke muligt noiagtigt at angive, naar
Folgerne af min Synd forst indfandt sig, dog husker
jeg tydeligt, at jeg i mit 17 Aar blev meget bleg og
snart begyndte at lide i f rædsomme Krampe- og
Rygsmerter. Lægen erklærede dette for F alger af

— 130 —

haardnakket Menstruation, men jeg anede nu, at
disse Besværligheder havde sin Oprindelse af mine
egne Feil. Min Menstruation er meget uregelmæs-
sig og er nu forbunden med stærkere Krampe og
utaalelige Rygsmerter; mit Udseende er blegt, Oine-
ne ere matte og hyppigt omgivne af næsten sorte
Ringe. Medens jeg for havde et hoit fast Bryst er
dette nu lille og hænger slapt nedad, men især ere
mine forhen stærke, tykke og kraftige Laar, paa-
faldende kjOdlo'se og ligesaa er -det med mine Arme.
I det hele taget er jeg uhyre mat, stadig plaget med
Rygsmerter, hvilke ere af den Art, at det ofte fore-
kommer mig, som om noget Hedt dryppede mig ned
ad Rygraden. Med Rygsmerterne blander der sig
ogsaa Brysttranghed. Aandedrætsbesværligheder
og Hovedpine foler jeg næsten altid, og saa har jeg
i den sidste Tid begyndt at miste mit Haar. skj5ndt
jeg endnu ikke er 24 Aar gi.

Jeg er meget kraftlos, har ingen Appetit og kan
ikke taale nogen Spisevarer, da jeg meget daarlig
kan fordoie dem, har altid haard Stolgang, saa at
jeg ofte i tre til fire Dage kun en Gang, og da un-
der stærke Smerter, udtommes.

Intet morer mig. At læse og musicere er mig
modbydeligt. Jeg gaar ikke i Selskab, og ved den
ringeste Anledning opirres jeg og bliver heftig. Jeg
har allerede ofte. i denne min fortvivlede Tilstand,
havt Lyst til at ende mit Liv.

Til Deres Hjælp sætter jeg nu mit sidste Haab.
Vil De sige mig ganske aabent og ærligt, hvad jeg

— 131 —
har at vente, thi jeg er forberedt paa Alt. Kan De
hjælpe mig, saa vil min Taknemlighed blive uen-
delig. Vil De være saa god at adressere Svaret paa
dette mit Brev til osv.

L r.

Ærede Hr. Doktor! Jeg er gj en tagen de ble-
ven opmærksom paa Deres Bog, og jeg folte derved
en stærk Trang til at skaffe mig den. Jeg læste
især Slutningen, der angaar det kvindelige Kjon,
og fandt der min Datters, en Pige paa ikke fuldt 17
Aars Tilstand, saa fuldstændigt beskreven, at jeg
ikke kan tvivle mere, hvilke Aarsager det maa til-
skrives. Jeg har siden uophørlig iagttaget hende,
og er desværre kommen til den bedrøvelige og be-
stemte Overbevisning, at hun er hengiven til denne
Onaniens Last, dog har jeg hidtil ikke ladet hende
mærke noget, fordi jeg ikke er ganske paa det Rene
med mig selv om Maaden, paa hvilken jeg bedst
bor gaa frem, og derom gjerne onskede forst at hSre
Deres Raad. For at De kan bedomme hendes Til-
fælde meddeler jeg Dem folgende:

Min Datter er nu 16 Aar og 8 Maaneder gam-
mel. Indtil hendes 12te Aar havde hun lykkelig
overstaaet de sædvanlige Bornesygdomme, men var
ikke videre kraftig, dog sund og munter. Efter
hendes Konfirmation bragte hendes afdode Fader
hende i Institutet hos Fru i , hvor hun

— 132 —

tilbragte to Aar. Efter Faderens Dod tog jeg hende
igjen tilbage i mit Hus. Næsten et Aar gik hen
forend jeg bemærkede at hendes legemlige Udvik-
ling ingen Fremskridt gjorde, hendes hele Væsen
var slappere end forhen og hendes Sindstilstand
nedtrykt. Hun viste sig fraværende i Selskaber
var hun blufærdig og urolig, og hendes kjæreste
Opholdssted var Buskadserne i vor temmelig store
Have. Da hun efter hendes 15de Aar kom tilbage
1 il mig, blev hendes Tilstand endnu værre. Hun
blev omtrent uden Deltagelse for Alt, kunde ikke
taale nogen Beskjæftigelse, hver StSi var hende
modbydelig, for Sang og Musik havde hun slet in-
gen Lyst, og for Læsning kun meget sjelden. Min
Læge antog det for Besværligheder ved Menstrua-
tionen, og deraf kommende nervfts Svaghed; hun
klager særdeles over Hoved-, Ryg- og Bryst smerter,
Appetit og SOvnldshed. og denne Tilstand er den
Dag i Dag den samme, som forste Gang i hendes 16
Aar, da Menstruationen havde fundet Sted. Den-
ne er uregelmæssig og i de sidste 8 Maaneder kun
foregaaet tre Gange, og da under f oregaaende ræd-
somme Krampe. Hendes Udseende er blegt, Lege-
met magert og kraftlost, og især klager hun over
Mathed i begge Benene.

Jeg beder Dem nu indstændigt raade mig,
hvorledes jeg skal omgaaes den aandelige og legem-
lige Syge, og at sige mig, om jeg skal bringe denne
Sag direkte paa Bane til hende eller om jeg skal
undgaa at sige noget. Jeg har tænkt paa, at give

— 133] —

hende selv Bogen i Hænde, men vil dog ikke gjore
noget uden Deres Raad. Min Huslæge* har jeg af
flere Gfrunde ikke meddelt noget, og vilde heller-
ikke gjore det, fordi jeg ligestrax efter Modtagelsen
af Deres Svar til mit Hus paa Landet, tænker paa
at flytte.

Hav den Godhed saa hurtig som muligt og
ret udforligt at sige mig Deres Mening, og min st5r-
ste Tak kan De være forsikret paa.

Imidlertid indeslutter jeg her og be-
mærker kun, at jeg hverken vil sky Umage eller
Udgift, naar jeg bare kan beholde mit eneste Barn.

D ch

Underretning for Syge.

Alle Lidende, som onske at henvende sig i il
mig, anbefaler jeg den storste Noiagtighed i Beskri-
velsen af Symptomerne ved deres Sygdom, Alde-
ren, deres Levemaade og deres Beskjæftigelse. De-
res Meddelelser blive underkastede den samvittig-
hedsfuldeste og grundigste Provelse og paa denne
grundes derpaa Behandling^maadt n, der ikke vil
være dem til nogen Hinder for at varetage alle de-
res vanlige Gjoremaal.

For at nu ogsaa de mindre dannede skulle
kunne give mig et rigtigt og frit Billede af deres
Sygdoms Symptomer, har jeg paa et andet Sted
tilfoiet de nodvendige Sporgsmaal, hvilke da den
Syge forst noie maa eftertænke og derpaa klart og
nydeligt besvare.

Især kunne saadanne Ulykkelige regne paa
sikker lægelig Hjælp, som i sin tidligeie Ungdoms-
tid have hengivet sig til denne hemmelige Last eller
til overvættes Udsvævelser i K jonsomgangens ]STy-

— 135 —

delser, og derfor nu i deres Middelalder lide af syge-
lig Svækkel e af Avleorganet og Nervesystemet, og
som enten allerede ere overrumplet af en fortidlig
Vanmagt eller frygte dennes Indtrædelse.

Ogsaa de, der som FOlge af paadragen Sypbi-
lis, lide af Ringorme, haardnakket Hududslet, sy-
philistisk Gigt osv., eller have faaet Legemet svæk-
ket, Odelagt eller forgiftet gjennem overdrevne Do-
siser af Kviksolvspræparater, paa Grund deraf med
eller uden Afbrydelser fole sig syge, ville erholde
Trost, Lindring og i de fleste Tilfælde fuldstændig
Helbredelse.

Man kan forovrigt i alle Tilfælde fole sig for-
visset ohi den storste Taushed. Brevene blive paa
Afsenderens Forlangende enten tilbagesendt ham
eller efter fuldendt Behandling brændte.

Min Praxis har forlængst overskredet de For-
enede Staters Grændser, og mit glimrende Held be.
viser, at de som ere blevne syge og svækkede i sine
K jonsorganer med fuldkommen Tillid kan betro sig
til mig Jeg kan sige, at af de mange Tusinde af
jinine Patienter, er ingen bleven utilfredsstillet, og
eg kan uden Frygt opfordre til at lade mig straffe
for Logn, hvis der kan findes en eneste Patient, som
kan paastaa, at han ikke er bleven betjent godt og
billigt.

Mit Hovedoiemed er at standse disse Fusker
og Bedragere, som i offentlige Aviser anbefale sine
unyttige Hel bredelseskunster eller soge at sælge ie
Ohie Priser skadelige Tinkturer, Piller, Palver ellerl

— 136 —

deslige, og i Stedet til Menneskehedens Vel, at ind.
flire en rationel, gjennem tusinder og atter tusindei
af Erfaringer provet Helbredelsesmethode.

Patienter, som det af en eller anden Grund
ikke ei passende >at brevvexie med mig under
mit fulde Navn, bedes meddele mig dette. Jeg skal
da sende dem en Pri vat-Adresse, under hvilken saa-
vel Breve som ogsaa Pengesendelser sikkert og i
Taushed ville komme mig i Hænde.

Alle Forsendelser af Helbredelsesmidler kan paa
Forlangende af Patienten ske pr. Express, mærket:
"To be cailed fer", saa at man personlig kan af-
hente dem paa Express-Kontoret.

Alle mine Landsmænd og Landsmændinder
bedes at skrive mig til i vores Modergmaal og ville
faa Svarigjen tilbage i Modersmaalet.

For Patienter, fcom onske at se mig personlig,
tjener den Efterretning, at min Kontortid er fra
Kl. 10 Morgen til Kl. 3 Eftermiddag.

Om Sondagen er Kontoret lukket.

Di. M. A. Ericius.

Nr. 11 Clinton Place, NEW YORK, N, Y.

Sporgsmaalsblad Nr. 1.

For mandlige Syge,
der Sliske medicinsk Raad gjennem Brevvexling.

Anmærkning: Svarene paa SpSrgsmaalene
maa gives oprigtigt og saa noiagtigt f om muligt.
For alt andet oplyser Patienten i tydelig Skrift
følgende :

Navn......

Gade:

Husnummer:

Postkontor:

County:

Stat :

Expres Kontor :

1) Hvad er Patientens Navn og Beskjæf-
tigelse.

_ 138 —

2) Hvorledes er hans Forældres legemlige
Sundhed ? Ere de dode ? Hvor længe siden ? Af
hvilken Sygdom dode de ?

3) Har Patienten allerede gjennemgaaet
slemme Sygdomme ? Hvilke vare de og naar ?

4) Er han nogensinde bleven smittet ved
kjtfnslig Omgang? Af hvilken Slags vare Besmit-
telserne ? Hvor længe varede Sygdommen ? Paa
hvilken Maade blev den helbredet ?

— 139 —

5) Har Patienten efter Helbredelsen liavt
Smerter eller ere senere (efter hvilken Tid og paa
hvilken Maade) saadanne iagttaget af ham ?

6) Har Patienten allerede tidligere betjent
sig af Lægehjælp, og hvad blev der givet ham ?

7) Har Patienten nogensinde drevet Onanie ?
I hvilken Alder, hvor længe og i hvilken Grad
skete det ?

- 140 —

8) Hvori bestaaer den nuværende Bes var-
lighed og hvorledes ytrer den sig ?

9) Hvorledes er Patientens Appetit, Fordoi-
else, Sto]gang og Kræfter ? Er han fuldblodig eller
tyndblodig ? Har han at kjæmpe med Bekymrin-
ger elier lever han fri fra alle Bekymringer?

10) Har han aabne Saar, Bylder, Svulster,
Hududslet osv., og paa hvilke Steder ?

— 141 —

, 11) Lider Patienten af Pollutioner (natlige
Sæd ud tom in eiser ? Forekomme de hyppig ? Kan
han klage over Urinbesværligheder ?

12) Er Patienten vant til stærke spirituøse
Drikkevarer? Hvorledes er forresten hans Leve-
maade med Hensyn til Spise, Drikke, Sovn og le-
gemlig Bevægelse ? Hvorledes er hans Sindstilstand
i sin Almindelighed?

18) Har Patienten tidligere været overdrevent
hengivet til Kjonsomgang.

- 142 —

14) Er Patienten endnu i Besiddelse af sin
Manddomskraft ?

15) Ere hans Kjonsdele usvækkede og endnu
af god Beskaffenhed ?

16) Hvorledes seer Urinen (Vandet) ud? (Hvis
det er muligt saa bedes man sende en Prove af
Urinet fragtfrit pr. Express, og lader de te Sporgs-
maal ubesvaret).

Sporgsmaalsblad Nr. 2.

For l vindelige Syge
der onske medicinsk Raad gjennem Brevvexling.

Anmærkning: Svarene paa Spo'rgsmaalene
maa gives saa oprigtigt og noiagti^t som muligt.

1) Hvad er hendes Alder og Besk jæf ligelse?
Befinder Patientinden sig i uafhængig Livssiill ng
eller ikke ?

— 144 —

2) Hvorledes er Forældrenes Sundhed ? Ere
de dode ? Af hvilken Sygdom dode de ? Ere Lun-
gesygdomme, skrofulose Sygdomme osv. hyppige i
Familien ?

3) Forekommer Menstruationen (maanedlig
Renselse) nu regelmæssig eller ikke? Hvornaay
indtraadle den forste og under hvilke sygelige Aa-
benbarelser? Er den nu forbunden med Besvær-
ligheder, Smerter, Slimafsondring osv. eller ikke ?
Hvor længe pleiede den at vare? Er Menstrua-
tionsblodet meget morkt eller meget lyst og vand-
agtigt ?

4) Har Patientinden allerede gjennemgaaet
Sygdoumie og hvilke vare de ?

— 145 —

5) Har Patient inden nogensinde drevet Ona-
nie ? I hvilken Alder og paa hvilken Maade, hvor
længe og i hvilken Grad ?

6) Har Patientinden havt legemlig Omgang
med Mandpersoner? Har hun fodt Btfrn? Har
Barselen efterladt Folger ? Har Patientinden no-
gensinde paadraget sig syphilistiske Sygdomme?
Hvorledes blev de helbredede ?

7) Har Patientinden betjent sig af medieinskt
Raad ? Hvilke Midler ere bleven anvendte ? Hus-
midler ?

— 146 —

8) Hvori bestaaer de nuværende Besværlig-
heder og hvorledes ytre de sig ?

9) Hvorledes er Udseendet, Appetitten, For-
dtfielsen, Stolegangen og Unnudtonnelsen, Kræf-
terne, Sindstilstanden og Sovnen ?

10) Har hun aabne Saar, Bylder, Svulster,
Hududslet osv., og paa hvilke Steder ?

— 147 —

11) Hvorledes er Le vemaaden i Henseende til
Spise, Drikke, Sovn, legemlig Bevægelse og andre
Vaner ?

12) Hvilke sygelige Tilstande ytre sig i KjOns-
delene og i Brysterne ?

13) Hvorledes seer Urinen (Vandet) ud ? [Hvis
det er muligt saa bedes man at sende en PrOve af
Urinen fragtfrit pr. Express og lader dette SpSrgs-
maal ubesvaret].

Bornlose Ægteskaber.

I min mangeaarige Praxis har jeg tusinde
Gange hort, at et Ægteskab uden Born kun i de
mest sjeldne Tilfælde kan kaldes lykkelige, idet disse
Ægtefolk stadig have erklæret til mig, at deres Liv
var forfeilet, og at de intet Liv havde for det. Ofte
nok blev jeg Vidne til de mest ophidsende Bebrei-
delser mellem Mand og Kone, som stadig endte der-
med, at Manden gav Konen Skylden og Konen
igjen smed denne over paa hendes Mand, medens
jeg som Læge ofte opdagede, at begge Parter vare
Skyld deri.

For at bevise dette anforer jeg folgende:

Naar en Lindmand planter frugtbar Sæd i
frugtbar Grund saa vil den voxe trives og bære
Frugt. Men naar han saar daarlig Sæd i ufrugt-
bar Jord, saa vil han ikke opnaa nogen Host og
blive meget skuffet.

Saaledes gaar det ogsaa hos Menneskene.
Kun et fuldstændigt sundt Ægtepar ere istand til
at avle aandelig og legemlig sunde Bo'rn!

— 149 —

Grunden til denne saa sorgelige Ting, en
btfrnelos Ægtestand, ligger ofte hos begge Parter i
Ægteskabet, men i de fleste Tilfælde er det Man-
dens Skyld. Ilos Manden er det sædvanlig Sæd-
svækkelse eller Sædens daarlige Art, der har sin
Oprindelse i ovennævnte Kjonsomgang og Ung-
doms Udsvævelser.

Hos Kvinden er det Uorden og Svækkelse af
Avleorgai erne, den hvide Flod, osw, hvilke tildels
har sin Grund i lignende Aarsager.

Kan nu denne sorgelige Tilstand blive af-
hjulpen ? Ja ganske sikkert, svarer jeg, idet jeg i
talrige Tilfælde gjennem en rigtig Behandling har
bragt Hjælp og dermed Glæde og Ti freded i mange
Familier. Jeg kunde opgive hundrede Navne paa
Familier, hvis ikke Lægens Taushedspligt og

Ære vilde forbyde mig det.

Kun tor nogle faa af mine talrige helbredte
Patienters Vedkommende har jeg til Nytte for de-
res Lidelsesfæller tilladt mig, under deres Tak-
sigelser, at sætte Begyndelsesbogstaverne til de-
res Navn.

Alle dem, der onsker at komme under min
Behandling, opfordrer jeg til med fuld Oprigtighed
at besvare de i min Bog opstillede Sporgsmaal, saa
at j^g kan grundig undersoge deres Tilfælde og give
dem mit ærlige Raad.

De folgende Breve ere kun nogle faa af de
mange Taksigelser, som jeg har modtaget i den se-
nere Tid.

— 150 —

Newark, N. J.
Højstærede Hr. Doktor!
Hvordan skal jeg kunne takke Dem ? De
har jo gjort mig til det lykkeligste' Menneske; thi
for 14 Dage tilbage har jeg bragt til Verden et sundt
og elskeligt Barn. Min Mand er fuldstændig lyk-
kelig og siger, at han nu forst ved hvad han i de
mange Aar har arbeidet paa sin Farm for. Vi vil
aldrig glemme Dem.

Med Taknemlighed
Fru B. S.

New Baltimore, Ind.
Hoistærede Herre !
Med frydefuldt Hjærte meddeler jeg Dem, at
min kjære Kone efter 7 Aars bornlos Ægtestand
har bragt til Verden en kraftig og sund Dreng.
Tusinde Gange Tak for Deres udmærkede Be-
handling. Derer taknemmelige

F. F.

Pittsburg, Pa.
Ærede Hr. Doktor!
Min Kone blev igaar, efter 5 Aars barnlos
Ægtestand, forlGst med et deiligt Pigebarn, Nu er
der Liv, Fryd og Tilfredshed ved min huslige Arne.
Modtag min varmeste og dybtfolte Tak. Jeg ved-
bliverat være Deres taknemlige og ærbodigste

W. C.

— 151 —

Memphis, Tenn.
Agtede Herre!
Deres Behandling har ikke forfeilet sit Oie-
med; thi min Kone er igaar nedkommen med en
smuk Dreng. Vore inderligste Onsker ere saaledes
efter 10 Aars Forlob nu gaaet i Opfyldelse. Tak,
mange tusinde Gange Tak for Deres heldige Be-
handling. Deres trofaste

D II.

Forklaring til Tegningerne.

Tavle 1 og 2.

Disse Tavler viser Ansigter bedækkede med en
Slags morkercde afskallende Pletter cg Finner
(Fillipenser), hvilke, naar de, som hyppig skeer,
bedækker Panden, kaldes corona Veneris (Venus-
krone). De fremkommer gjennem stærk Onanie,
men især er det et Symptom paa stærk Kjonsny-
del e, undertiden ogsaa paa sekundær Syphilis.
Udslettet er ikke ligestrax saa forfærdelig udbredt,
som det er aftegnet paa denne Tavle, men er det
forst fremkommet tiltrænges der kun faa Uger for
det dækker baade Hoved, Ansigt og Legeme.

Tavle 3.

Sekundær Syphilis.
Syphilisti^k Hududslet.

— 153 —
Tavle 4.

Tertiær Syphilis.

a. Et Hoved ined indsunken Næse, knoklet
Pandeben, skaldet, med Hud udslet og opædte Kin-
der og Læber.

1. En ved Benedder odelagt Gråne.

Tavle 5.

Sekundær Syphilis.

Syphilistisk Hududslet paa Ansigtet.

Tavle 6.

Giver to Billeder af de sørgelige Virkninger
som fremkomme naarman anvender Kviksdlv ved
Helbredelsen af Syphilis.

Tavle 7.

Som Tavle 6. De sorgelige Virkninger af
Kviksolvet ved Syphilis.

Tavle 8.

Tertiær Syphilis. Tre Hoveder, en Haand og
en Fed, naar Sygdommen har opnaaet en hoi Grad.

— 154 —
Tavle 9.

Ødelæggelse af Tandkjodet ved Anvendelse af
Kviksolv imod Syphilis. Tænderne blive lfise og
odelagt og Tungen opædt.

Tavle 10.

Ødelæggelse af Ganen, en F5lge af Anvendel-
sen af Kviksolv imod Syphilis.

Tavle 11.

Det menneskelige Legemes Benbygning:

Pig. I. Hovedbenene. A. Hovedskal. B.
Ansigt, a. Pandeben. h. Isseben. c. Tindingben.
d. Nederste Grumme, e. Overste Gumme. /. Kind-
ben, g. Ydre H5regang.

Pig. II. a. Atlas. 1. Halshvirvel, 1). Om-
dreier 2. Halshvirvel. c. Sidste (7) Halshvirvel.
d. Forste og e. sidste (12) Brystnvirvel. /. Forste
og <7. sidste. (5) Lænde hv'rvel. h. Brystben. II.
Forste Ribben, k. Ellevte og L tolvte Ribben, m.
Ribbensbrusk. n% Noglebenet. <?♦ Skulderblad.
p. Ledflade paa Skulderbladet for Overarmhovedet.

Fig. III. Bækkenet, a. Krydsbenet. 1. Hof-
tebenet, c. Hoftehjelm. d. Skamben, e. Sidd»—
ben. /. Siddeforhoining. g. Ovre - Laarbens-
Hoved.

— 155 —

Fig. IV. Atlas eller 1. Halshvirvel.

Fig. V. En Ryg- eller Lændehvirvel.

Fig. VI. Armen. a. Skulderblad, b. Skul-
derhule, c. Hoved. d. Legeme og e. Albue-Led fort-
sættelse af Overarmbenet. /. Albuebenet. g. Spo-
len, h. Haandrodbenet. i. Midthaandbenet. Jo.
Fingerbenet.

Fig. VII. Benknoklerne, a. Ovrelaarben.
b. Hoved, e. Hals. d. Stor RullehOi og e. Ledfor-
hOining of Ovrelaarbenet. /. Knæskal, g. Skinne-
ben. 7i. Lægben. i. Ydre og Æ. indre Knokkel.

Fig. VIII. Knæledet, aabnet og seet bagfra

Fig. IX. Fodknoklen. a. Hælbenet. b.
Springbenet, c. Baadbenet. d. Rodbenet, e. Kile-
benet. /. Midtfod ber et. g. Taabenet.

Tavle 12.

Skelettet eller Benraden.

Skelettet fra Siden. 1. Pande; 2. Isse; 3.
Tinding; 5. Nederste Grumme; 7. Hals (med 7 Hals-
hvirvler); 8. Brystkasse (Ribben); 9. Overarm- Be-
net; 10. Forarmknokler (Spole); 11. Albueben (paa
For eller Underarm); 12. Haandrod-Knoklerne;
13. Midthaand-Knokkel; 14. Fingerled; 15. Tarm-
ben; 16. Skambugben; 17. Siddeben; 18. Ovre
Laarben; 19. Knæskal; 20. Skinneben; 21. Læg-
benet; 22. Fodrodbenet; 23. Midtfods Knokler; 24.
Taaled; 25. Brystben; 26. Skulderblad; 27. Bagho-
ved; 28. Krydsbenet; 29. Ribbrusk; 30. Hvirvelsoile.

- 156 —
Tavle 13.

Fig. I. Musklerne paa Forsiden af Hovedet
og Kroppen, a. Hovedskal b. Ansigt, c. Hals.
d. Overliv eller Bryst. e. Underliv eller Bug. /.
Bækken, g. Overlaar.

1. Pandemuskel. 2. Tindingemuskel. 3.
Oiets King- eller Sluttemuskel. 4. Mundens Ring-
eller Sluttemuskel. 5. Tyggemuskel. 6. Næsemu-
skel. 7. AagmuskeL 8. Hovednikker. 9. Nogle,
ben. 10. Store Bug muskel. 11. Mindre Bryst-
muskel. 12. Boiet Brystmuskel. 13. Lige Bugmu-
skel. 14. Mel lemribmu skel. 15. Lyskering. 16.
Laarkanal. 17. Skjoremuskel. 18. Laart ilt rækker.

Fig. II. Armmusklerne paa den forreste in-
derste Flade.

I. Deltamuskel. 2. Tohovedet Armmuskel,
en Forarniboier. 3. "Haand- og Fingerboier. 4.
Haar ddreier. 5. Senen paa Fingerboieren. 6. Tom-
melfingerens Muskler.

Fig. III. Benmuskler paa Bagsiden.

1, Stor Fæstemuskel. 2 og 3. Nedre Laarboier.
4. Lægmuskler. 5. Achillessene. 6. Hæl. 7. Indre
og 8, ydre Knokler.

Tavle 14.

Hjertet Hjertekammerets forreste Væg fjernet.

a. Hoire Hjertekammer- Væg. b. Venstre Hjer-
tekammer-Væg. c. Skillerum mellem hoire og ven-
stre Hjertekammer, d. Hoire Hjertekammers Hule

1

~ 157 —

c. Venstre Hjertekammers Hule. /. Trekantet Klap,
g. Tokantet eller bueformet Klap. h. Indgang til
Lungepulsaarene og i. Indgang til den store Le-
gemspulsaare (begge med 3 halvmaaneformede
Klnpper). h. Hoire Forgaard. 1. Overste Hule-
Aare m. Underste Hule-Aare. n. Lungepulsaare.
o. Store Legemspulsaare .p. Venstre Forgaard. q
Hjertepung.

Tavle 15.

Forevisning af Blodomløbet med det gjen-
n 3 u»ka irne Hjerte i Midten.

a. Hoire Forkammer og b. hoire Hjertekam-
mer, c. Lungepulsaaren med en hoire og venstre
Lunge. d. Haarkar i det mindre Kredslob (ind-
vendig i Lungen), e. Lungeblodaarene (af hvilke 4
Stykker, 2 i hver Lunge munde ud i det venstre
Forkammer or; bringe lyserodt Blod ud af Lungen).
/. Venstre Forkammer og g. venstre Hjertekammer,
forbunden ved den venstre Forkammermunding.
h. Store Legemspulsaare (Acrta). Det store Kreds-
lobs Hovedpuls. i. Pulsaare og le. Blodaare (over-
ste Hulaare) i den ovre Del af Legemet. L Buen og
m. Det nedgaaende Stykke af Aorta. n. Bug-
Indvoldepulsaare. o. Fordoielsesapparatets Haar-
kar. p. Portaare. q. Portaarens Haarkar indven-
dig i Leveren, r. Leverblodaaren. s. Nedre Hul-
aare. t. Det store Kredslobs Haarkar.

— 158 —
Tavle 16.

A. Hjernen paa dens nedre Flade.

a. Forreste, b. midterste og c. bagerste af den
store Hjerne, cl. Lille Hjerne, c. Forlænget Marv
(overste Ende af Rygmarven). /. Varolsbroen. g.
Synsnervekrydsning. li Lugtenerve. i. Hjer-
nestilk.

B. Hjernen, i Midten af dens Længde lodret
gjennemskaaren.

a. Forreste, b. midterste og c. bagerste Klap
af den store Hjerne, d. Lille Hjerne, e. Forlænget
Marv. /. Rygmarv, g. "Pons Varoli". h. Bjæl-
ken, i. Hulningen. Jc. Synshoien (bag ved Fire-
bol og Desmerkjertel). 1. Hjerneteltet (mellem den
store og lille Hjerne), m. Pandehulningen, n. Den
benede og o. den bruskede Næseskillevæg, p. Den
haarde Gane. q. Strubehovedet, r. Mundingen til
Oretrommen.

C. Den mindre Hjerne seet bagfra.

a. Den overste og b. den underste Halvdel.
c. Rygmarven.

D. Rygmarven seet bagfra.

a Den forlængede Marv. b. Rygmarvstap-
pen (den underste Ende) med Rygmarvstraaden. c.
Halsdel. d, Brystdel, e. Hoftedelen. /. Krydsben
og g. Lændbennerver.

E. Hals- og Brystdel af Hvirvelstotten, seet
forfra, med de sympathiserende Nerver og Melke-
brystgang.

- 159

a. Forste og b. Tandfor tsæt ni ng af c. anden
Halslivirvel. d. Halehvirvel, e. 13 ryst hvirvel. /.
Ribbenknap. <?. Overste llulaare. h. Venstre
Noglebenblodaare. i. Drosselaare. h. Den upar-
relige Blodaare. L Begyndelsen af m. Melkebryst-
gangen. n. Mundingen af Alt dette i Blodaarene.
o. Overste og p. underste Halskno. q. Brystkno.
r. Indvoldsnerve og s. Forbi ndelsestraad af den,
sympatiske Nerve med Rygmarvsnerven.

Tavle 17.

Brysthulningen foran aabnet med Lungerne
og Hjertet uden lijertepung.

a. Overste, 5. midterste og c. nederste Klap af
den hoire Lunge. d. Overste og e. nedertte Klap
af den venstre Lunge. /. Hjerte, g. Lungepuls-
aare. h, Lungeblodaare. i. Store Legemspulsaare
(Aorta), le. Overste Hulaare. 1. Mellemgulvet, m.
Brystbenene, n. Luftror, o. HOire og p. venstre
Leverklap. q. Maven. r. Tversgaaende Tyktarm.

Tavle 18.

Stilladset af Luftveiene

a. Strubehoved. &. Luftror, c. Holre og d.
venstre Luf trorsgren. e. Grening af LuftrOrsgrenen
indvendig af Lungen (Bronchion) Lunge eller
Luftblære.

— 160 —
Tavle 19.

Venstre Figur :

Strubehoved, Spise- og Luftrorene seet bagfra.

a. Nakkebenet. b. Stort Nakkehul. c. Ho-
vedpulsaare. d> Udgang af Næsehulningen, e.
Næseskillerum. /. DrOvel (paa den blOde Gråne).
g. Tunge (synlig gjennem Kjæven). h. Halskjert-
ler. i. Strubedæksel over Indgangen til Jc. Struben.
1. Svælghovedets Væg. m. Spiseroret, n. Luftrøret
(bagerste Væg), o. Deling af Luftr5ret i den^. ven-
stre og q. hOire Luftrorsgren. r. Store Legemspuls-
aare (Bryststykke). «. Hjerte, t. Uparrede Blod-
aare. u. Nederste Hulaare. v. Lungen.

HOire Figur.

FordOielsesapparatet, Leveren er slaaet op i
Hoiden saa at man kan se dens underste Flade.

a. SpiserOr. 2>. Mellemgulvet, c. Mave. d.
Mavemund. e. Blindi-æk af Maven. /. Portner.
g. Tolvfingertarm imed Aabning til Indflyden af
Galde- og Mavesaft), k. HOire og i. venstre Lever-
klap. Jc. Galdeblære. 1. Galdegang, m. Tribus-
tarm. n. Indtræden af Tyndtarmen i Tyktarmen.
o. Blindtarm, p. Ormfortsættelsen. q> Opstigende
Tyktarm, r, Ilttire Tyktarms Krumning, s, Tvers-
gaaende Tyktarm, t, Venstre Tyktarmskrumning.
h, Nedstigende Tyktarm, med S formede Krumnin-
ger, v, Endetarm, w, Urinblæren. x% Mavesaft-
kjertel. y, Milt. s, Venstre Lunge.

— 1G1 —

Tavle 20.

En lodretgjennemskaaren Nyre.
a, Barksubstance af snoede Urin kanaler, b.
Pyramider af lige udstrakte Urinkanaler, c, Nyre-
vorter, d> Nyrebækken, e, Nyrebæger. /, Urin-
leder, g, Pulsaare og h; Blodaare af Nyren.

Tavle 21.

Ansigtsnerver.

a, An^igtsnerve. h, Pande-Overoinehulnings-
nerve. e, Ore-Tindingnerve, d, Hagenerve. e, Un-
dertfiehulningsnerve. g, Store Oienerve, lille Nak-
kenerve og Halshudnerven.

Tavle 22.

Bryst- og Mavehulningen aabnet foran. Af
den sistnævnte er FordOielsesorganerne borttagne
og de Dele paa den bagerste Mavehulnings vælg ere
synlige.

a, Hals. 5, Skulder, c, Brystkastens V'æg. d,
Mellemgulvet, e, Mavevæg. /. Bækken, g, Ovre-
laar. h, Skillekjertel med Strubehoved, i. Luft-
ror. Te, Hjerte. lf Hdire Forkammer, m, Venstre
Forkammer, n, Hjertepung. o, Venstre Lunge
(trukken forud for at vise Lungeroden), p, Htfire
Lunge med Lungecellerne, q, Nabonyre. r, En-

— 162 —

den af det gjennemskaarne Spiseror, s, Nyre. tT
Urinlader. u9 Urinblære, v, Endetarm, w, Skul-
derhulning. y, Nogleben. z, Forste Ribben.

1, Hjertespids. 2, Holre Hjertekammer. 8,
Venstre Hjertekammer. 4, Hjerteaare. 5, 6verste
Hulaare. 6, Store Legemspulsaare (Aorta). 7, Lun-
gepulsaare. 8, Hoire og 9 venstre fælles Drossel-
aare. 10, Nftglebenaare. 11, Invendig Drosselaare
12, Hals Hovedpulsaare. 13, Skulderpulsaare. 14
Lungeaare. 15, Store Mavepulsaare (Aorta). 16
Nederste Hulaare. 17, Nyreaare. 18, Bækkenaare
19, Bækkenpulsaare. 20, Laaraare. 21, Lever blod
aare (som er skaaret af Leveren og udmunder i
den nederste Hulaare).

Indholdsfortegnelse.

Side.
Indledning III.

Forste Kapitel.

Om Kj&nslivet, betragtet fra Fysiologiens og

Moralens Standpunkt 9.

Andet Kapitel.

Uterlige Udsvævelser, Onaniens Virkninger paa
Aanden og Legemet, isærdeleshed paa
Nervesystemet 84.

Tredie Kapitel.

Pollutioner, Ufrugtbarhed, Afmægtighed 57.

Fjerde Kapitel.

Dryppert, den hvide Flod, UrinrOrsforsnevring,
Betændelse af Blæren, Stenenes Opsvul-
men og Sygdomme i Kjertierne C9t

Femte Kapitel.

Syphilis eller Venerisk Sygdom 78.

Fra min Korrespondance.

Sygdomstilfælde 98.

Tillæg.

Følgerne af Onanie hos det kvindelige KjOn. . .116.

Underretning for Syge 184.

Sptfrgsmaalsblad for mandlige Syge 187.

Sptirgsmaalsblad for kvindelige Syge 148.

Bornltfse Ægteskaber 148.

Forklaring til Tegningerne 152.

Zafrl 1.

Safel 2.

£<i?eJ .3«

Stafcl 4.

Safel 5.

:afcl (h

Zafti 7.

ZaW a.

Urtfel 9,

£afe* 10*

2*fct ii*

Jnfcl 12.

Zafcl IS.

$Afel 14«

Srtfcl 15.

^■P

S^ifel 16.

£«?cl «.

SEafei:i8.

lafcl li).

Zaftl aot

£a?cl 31

£a?d 22.

*b -a 6 ^

>/r?7^ *

&v c ° " ° ^ ^

LIBRARY OF CONGRESS

0 021 062 526 4

■

^m

■

',>i>.,1

vw.

.;!'•,; *(•'. «'!■>**, f;,"V,

VXM:

$1111 I

■i Hi