Skip to main content

Full text of "Arkiv för nordisk filologi"

See other formats 


Google 



This is a digital copy of a book that was preserved for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project 

to make the world's books discoverable online. 

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject 

to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books 

are our gateways to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that's often difficult to discover. 

Marks, notations and other maiginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the 

publisher to a library and finally to you. 

Usage guidelines 

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the 
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing tliis resource, we liave taken steps to 
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying. 
We also ask that you: 

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for 
personal, non-commercial purposes. 

+ Refrain fivm automated querying Do not send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine 
translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the 
use of public domain materials for these purposes and may be able to help. 

+ Maintain attributionTht GoogXt "watermark" you see on each file is essential for in forming people about this project and helping them find 
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it. 

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just 
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other 
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can't offer guidance on whether any specific use of 
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner 
anywhere in the world. Copyright infringement liabili^ can be quite severe. 

About Google Book Search 

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers 
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web 

at |http: //books .google .com/I 



Google 



IJber dieses Buch 

Dies ist cm digitalcs Exemplar eines Buches, das seit Generationen in den R^alen der Bibliotheken aufbewahrt wurde, bevor es von Google im 

Rahmen eines Projekts, mil dem die Biicher dieser Welt online verfugbar gemacht weiden sollen, sorgFaltig gescannt wurde. 

Das Buch hat das Uiheberrecht uberdauert und kann nun offentlich zuganglich gemacht werden. Bin offentlich zugangliches Buch ist ein Buch, 

das niemals Urheberrechten unterlag oder bei dem die Schutzfrist des Urheberrechts abgelaufen ist. Ob ein Buch offentlich zuganglich ist, kann 

von Land zu Land unterschiedlich sein. Offentlich zugangliche Biicher sind unser Tor zur Vergangenheit und stellen ein geschichtliches, kultuielles 

und wissenschaftliches Vermogen dar, das haufig nur schwierig zu entdecken ist. 

Gebrauchsspuren, Anmerkungen und andere Randl>emerkungen, die im Originalband enthalten sind, finden sich auch in dieser Datei - eine Erin- 

nerung an die lange Reise, die das Buch vom Verleger zu einer Bibliothek und weiter zu Dmen hinter sich gebracht hat. 

Nu tzungsrichtlinien 

Google ist stolz, mil Bibliofheken in parfnerschafflicher Zusammenarbeif offenflich zugangliches Material zu digifalisieren und einer breifen Masse 
zuganglich zu machen. Offentlich zugangliche Biicher gehiiren der OfTentlichkeit, und wir sind nur ihre Hiiter. Nichtsdestotrotz ist diese 
Arbeit kostspielig. Um diese Ressource weiterhin zur Verfiigung stellen zu konnen, haben wir Schritte untemommen, urn den Missbrauch durch 
kommerzielle Parteien zu veihindem. Dazu gehiiren technische Einschrankungen fiir automatisierte Abfragen. 
Wir bitten Sic um Einhaltung folgender Richtlinien: 

+ Nuizung derDateien zu nickikommemellen Zwecken Wir haben Google Buchsuche Tiir Endanwender konzipiert und mochten. dass Sie diese 
Dateien nur fur personliche, nichtkommerzielle Zwecke verwenden. 

+ Keine automatisienen Abfragen Senden Siekeine automatisierten Abfragen iigendwelcher Art an das Google-System. Wenn Sie Recherchen 
iiber maschinelle Ubersetzung, optische Zeichenerkennung oder andere Bereiche duichfuhren, in denen der Zugang zu Text in groBen Mengen 
niitzlich ist, wenden Sie sich bitte an uns. Wir fordem die Nutzung des offentlich zuganglichen Materials fiirdieseZwecke und konnen Ihnen 
unter Umstanden helfen. 

+ Beihehallung von Google-MarkenelemenlenDas "Wasserzeichen" von Google, das Sie in jeder Datei fmden, ist wichtig zur Information iiber 
dieses Projekt und hilft den Anwendem weiteres Material iiber Google Buchsuche zu fmden. Bitte entfemen Sie das Wasserzeichen nicht. 

+ Bewegen Sie sich innerhalb der Legalitdt Unabhangig von Direm Ver wend ungsz week mussen Sie sich Direr Verantwortung bewusst sein, 
sicherzu stellen, dass Dire Nutzung legal ist. Gehen Sie nicht davon aus, dass ein Buch, das nach unserem Dafurhalten fur Nutzer in den USA 
offentlich zuganglich ist, auch fiir Nutzer in anderen Landem offentlich zuganglich ist. Ob ein Buch noch dem Urheberrecht unterliegt, ist 
von Land zu Land verschieden. Wir kiinnen keine Beratung leisten, ob eine bestimmte Nutzung eines bestimmten Buches gesetzlich zulassig 
ist. Gehen Sie nicht davon aus, dass das Erscheinen eines Buchs in Google Buchsuche bedeutet, dass es in jeder Form und iiberall auf der 
Welt verwendet werden kann. Eine Urheberrechtsverletzung kann schwerwiegende Folgen haben. 

tJber Google Buchsuche 

Das Ziel von Google besteht darin. die weltweiten In form at ion en zu organisieren und allgemein nutzbar und zuganglich zu machen. Google 
Buchsuche hilft Lesem dabei, die Biicher dieser We lt zu entdecken, und unterstiitzt Au toren und Verleger dabci. neue Zielgruppcn zu erreichen. 
Den gesamten Buchtext kiinnen Sie im Internet unter |http: //books . google .coiril durchsuchen. 



A R K I V 



FOR 



irOEBISK FILOLO&I 



UDGIVET UNDER MEDVIRKNING AF 



SOPHUS BUGGE NICOLAUS UNDER 

CHRISTIANIA STOCKHOLM 

ADOLF NOREEN LUDY. F. A. WIMMER THEODOR WIS^N 

UPSALA KJ0BENHAVN LUND 



VED 



GUSTAV STORM. 



K0RSTE BIND. 

J 



CHRISTIANIA. 

J. W. CAPPELEN 

1883. 



4^ ^• 






I 






i nd h old. 



Side. 

Sophus Bugge. Oplysninger om Nordens Oldtid hos Jordanes. 

I. Eosomonorum gens 1 

Johan Fritzner. Ping e6r I)j68armal (Havamal 114). ... 22 

August Schagerstrdm. Om uppkorasten af nysv. ode, n. fatum 33 

Julius HofiFory. AstriSr og de to nordiske r-lyd 38 

— — Pjo&olfr hinn hvinverski og brydningen . . 44 
Gustav Storm. Har Haandskrifterne af „Heimskringla" angi- 

vet Snorre Sturlass0n som Kongesagaernes Forfatter? . 47 

Gustav Cederschiold. AUra kappa kvaeSi 62 

E. Mogk. Professor Dr. Anton Edzardi (f 6 Juni 1882) ... 81 
Gust. Stjernstrom. Forteckning ofver skrifter och nppsatser rd- 

rsDde de nordiska spr&keD, hvilka utkommit 1881 .... 86 
Gustav Storm. Brndstykke af en latinsk Overssettelse af Eonge- 

speilet fra 14de Aarfaundrede 110 

M. Nygaard. Om brugen af konjunktiv i Oldnorsk. I. 11. . 113 
AdoKNoreen. Sm& gramatiska och etymologiska bidrag. I, II. 150 
Kr. Kalund. Om lakuneme i Gull-Pbris saga. ...... 179 

L. Fr. Leffler. Prof p& en metrisk ofversattning till svenska af 

Nialssagas visor i drottkvsett (och hrynhenda) 192 

A. D. Anmeldelse af F. A. Anr^n, Bidrag till svenska spr&kets 

akcentlara 197 

Viggo S&by. Hustru 200 

Hans Geelmnyden. Om Stedet for Eongespeilets Forfattelse . .205 

Axel Kock. Ordforklaringar 209 

F. V. Norelius. Strodda anteckningar om svensk spr&kbruk 

under 1600- och 1700-talet 218 

Gustav Storm. Om Eedaktionerne af Jomsvikingasaga . . . 235 
Sophus Bugge. Bemserkninger til norr0ne Digte. I. Hynd- 

. Iulj66 249 

L. Fr. Leffler. Undersokning om de germanska, i synnerhet 

nordiska formema af adjektivet h^g 266 

Th. Mobius. tJber die Ausdriicke fomyrSislag, kviSuhattr, 

lj66ahattr 288 



IV 

Side. 

Adolf Noreen. Om ordet hastm 295 

Bjorn Olsen. Til Graagaasen 298 

E. Brekke. Anmeldelse af Manuel de la langue Danoise (Dano- 

Norv^gienne) & I'usage des etrangers par S. Broberg . . .301 
Gufitav Storm. Om Eilden til den svenske Rimkr0nike om St. 

Olaf 304 

Sophus Bugge. Bemserkninger til norr0ne Digte. II. Eigs- 

l^ula 305 

M. Nygaard. Om brugen af konjunktiv i Oldnorsk. III. . .314 
Gust. Stjerostrdm. Forteckning dfver skrifter och uppsatser ro- 

randa de nordiska spr&ken, hvilka utkommit 1882 .... 352 
Theodor Wisen. Om norrona medialformer paa -umk i fdrsta 

personen singularis 370 

Earl Henrik Carlsson. YUxlingen mellan a och a i stamstafvel- 

ser uti Vestgotalagen I — V 385 

Gustav Storm. Svend Grundtvig 393 

Rettelser 396 



Oplysninger om Nordens Oldtid hos Jordanes. 



BoBomonoram gens. 

Jordanes fortseller, som bekjendt, om den gotiske Konge 
Ermanarik et Sagn, der gjenfindes i en germansk episk Digtning, 
hvilken yi i Norden kjende bl. a fra Eddakvadet Hamdismal og 
fra Saxo Grammaticns. Jordanes's Ord er f0lgende*: Herma- 
naricfAS, rex Oofhorumy licet, ut superitis retulimu^, muUarum 
gentium extUerat triumphatar, de Hunnorum tamen adventu dum 
cogiiat, Eosomonarum gens infida, quae tunc inter alias UU famu- 
latum exhibebat, tali eum nanciscitur occasione decipere. dum enim 
quandam mulierem Sunilda^ nomine ex gente memorata pro mariti 
fraudulento discessu rex furore commotus equis ferocibus inligatam 
incitatisque cursibus per diversa divelli praedpisset, fratres eius 
Sarus et Animtus, germanae obiium vindicantes, Hermanarici lotus 
ferro petierunt; quo vulnere saucius egram vitam corporis inbeciUi- 
tate contraxit, 

Denne Fortselling bar spillet en RoUe i Unders0geIser om de 
nordiske Folks Oprindelse. Man Iffiste hos Jordanes Boxolanorum 
gens. Man mente, at Rhoxolaneme, der if0lge mange historiske 
Vidnesbyrd boede i Egnene nord for det sorte Hav, var et ger- 
mansk Folk, Skandinavemes nsermeste Stammefrsender. Deres 
Navn skulde vsere det samme som det Navn, finske Folk give 

* De origine actibusqne Getarum Kap. 24. Texten gives her efter 

Mommsens Udgave S. 91. 
' Haandskrifteme af 2den Klasse bar sunidh, de af Sdie Klaase sunihil 

Skrivemaaden aunielh synes at vise tilbage til en Form sunidda. 

ArkiT for nordisk Filologi. I. 1 



Svenskeme (finsk Buotsalainen en Svenske, RtMisi Syerige), hvil- 
ket h0rer sammen med Navnet Busser. 

Alt dette er forlsengst modbevist. 

Ehoxolanerne, som allerede naevnes f0r Christi F0d8el, 
var ikke et germansk, men et sarmatisk Folk, det vil sige af 
iransk ^t, og deres Navn maa forklares ikke af Finsk eller af 
Nordisk, men af Iransk ^. Derimod Finnemes Navn paa Sverige 
og Svenskeme (JRuotsi, Buoisaiainen) og det dermed sammen- 
h0rende Navn Russer er mange Aarhundreder yngre en Jor- 
danes og er sandsynlig af nordisk Oprindelse. Dfet synes at staa 
i Forbindelse med det gammelsveuske rofsmemi d. e. Borskarle, 
der tillige blev Navnet paa det svenske Kystdistrikt Roslagens 
Indbyggere ^. Den hos Jordanes meddelte Fortsellings oprindelige 
Kilde maa vsere et gotisk heroisk Sagn, men der er ingen Rime- 
lighed for, at Navnet Rhoxolaner skulde kunne optraede i et Sagn, 
der havde faaet sin faste Form paa gotisk Sprog ^. Endelig bar 
Lsesemaaden Eoxolanorum gens ingen Hjemmel i Jordanes's Text. 

Efter de bedste Haandskrifters Vidnesbyrd bar ban skrevet 
Ro807nonorum gens. Hvad dette Navn betyder, er bidtil ikke 
blevet paavist. Mullenhofif* giver et Vink, der, som jeg tror, 
peger i den rigtige Retning, ved den Bemserkning, at det ikke 
er et historisk, men et episk og uden Tvivl mythisk Navn. Men 
naar ban f0ier til, at det vil vaere forgjseves at lede efter Nav- 
nets Betydning, saa fremlsegger jeg i Modsaetning dertil den her 
felgende Unders0gelse. 

Rosomoni gjengiver efter min Formodning et gotisk Navn, 
der if0lge Vulfilas Skrivemaade vilde have Formen Rtismunans. 

* Se Mullenhoff: timber die berknnfb nnd sprache der pontischen Scythen 
und Sarmaten. Monatsbericht der Eonigl. Akad. d. Wiss. zu Berlin 
1866 S. 562 f. 

^ Se ThomBen: Ancient Russia and Scandinavia S. 95 ff. 

* MullenboifiMommsens Udgave af Jordanes S. 164 siger: deRhoxolanis 
in mythis fabnlisqne Gothomm cogitare absurdum est. 

* Momma ens Udgave S. 164. 



Jordanes^ bar i Iste og Sdje Stavelse af Bosomoni skrevet o, 
hvor Volfila maatte have skrevet u, ligesom ban ellers oftere 
skriver o for Vulfilas u. Saaledes Qothi d. e. GhUans; Ostro- 
gothoy bvis andet Led bos Vtdfila maatte bade — ffuta; OptUa 
d. e. UftUa. I anden Stavelse af Bosomoni er o indskudt i Lig- 
hed med, bvad der er ssedvanligt i Oldb0it7d8k; j£r. f. Ex. obt. 
fersanay der svarer til Vulfilas fairjma, obt. hrdbany der bos 
Vulfila vilde bede hrdbns. At saadant VokaUiidskud passer til 
Jordanes's Skriyemaade, ser man deraf, at ban i Kap. 14 to 
Gange skriver Vcdaravans, der bos Volfila yilde bede Valahrcfbns, 
Jordanes bar Ted Rosomonortim bmgt den latinske Genetiv paa 
— arum af et Navn, der i Gotisk, bvis min Forklaring er rigtig, bar 
TSBret b0iet som en an-Stamme og bavt Nom. pi. paa — ans, Paa 
samme Maade kalder ban det Folk, om bvis Historie bans Bog bandler, 
paa Latin Goihi Gen. Qothorum, medens de paa Gotisk bed Qvians, 
Det gotiske Navn *BusmunanSy som Jordanes bar gjengivet 
ved Rosomonij er afledet af et Substantiv *rusma Gen. ^rusmins. 
Dette Substantiv er bevaret i Oldb0it7dsk. Det findes der skre- 
vet rosamoy som overssetter rubor y i Accus. rosomon, som over- 
setter aeruginem. Dette rosomon staar i sin Form det deraf 
afledede Navn Bosomoni bos Jordanes nsermest. Ordet bruges 
fremdeles i Middelb0itydsk, bvor det betyder Fregne (lentigo) og 
bar Formeme rosemey rosem, rosemy rosen; deraf afledet rosemeht 
eller rosmat og rosemic eller rosmig, fregnet (se Lexers Ordbog). 
Ordet *rusmay obt. rosamo bar altsaa betydet B0dbed, men er sserlig 
blevet bmgt om r0dbrun Farve, og er da naturlig gaaet over til at 
anvendes om Rust og Fregner. ^rusma, Stamme rusman for ruds- 
many er ved Suffixet — sman afledet af *rittdany oldn. rj^a gj0re 
r0d; den korte Vokal i Rodstavelsen viser, at Hovedtonen oprin- 
delig bvilte paa SufGxet. Paa samme Maade er dannet f. Ex. 
obt. desmOy Dat. pi. fhesemony fnictus, successus, af dthany gedei- 
hen, og, naar man ser bort fra Kj0nnet, obt. brosama, hrosmUy 

* Det synes ikke her n0dveiidigt at adskille, hvad Jordanes bar skrevet 

paa egen Haand og hvad ban bar optaget fra en skreven Eilde. 

1* 



mht. brosemBy brosme, nht. brosame sandsjnlig af et til oldn. 
brjdta bryde svarende Verbum. *rt$sma, oht. rosamo forholder sig 
formelt til oht. rotatno, glsvensk rufmiy R0dine, ligesom ags. bl6sma, 
eng. blossom forholder sig til ags. bl6maB,{bl6ivan blomstre^. At 
saadan Orddannelse ikke har vseret fremmed for de nordiske 
Sprog, antydes bl. a. af et Fiskenavn norsk brasma f. (i Smaalenene) 
cyprinus brama, sv. braxen f., sv. Dial, brasma m., mht. brcJheem 
0. 8. v., der sandsynlig staar i Forbindelse med oldn. &ra^a flamme, 
brjd blinke, mht. brehen blinke, saa at Fisken har faaet i^it NavD 
deraf, at den er 80lYblaiik '. Dog er dette Navn mnUg et Laanord. 
Det oldh0itydske rosamo B0dhed maatte i Oldnorsk hede 
*rosmi. At dette Ord engang yirkelig har Yseret brugt, godt- 
g]0res efter min Mening ved rosmhvalr. De gamle Nordmaend 
havde for Hvalrossen to Navne rostungr og rosmhvalr^ Disse 
to Ord, hvis Oprindelse hidtil ikke har vaeret paavist, er ens- 
tydige, saa at i J6n8b6k nogle Haandskrifter har det ene, 
andre det andet (Vigfusson). Begge Ord kan paavises at have 
yseret brugte saavel paa Island som i Norge. Hvalrossen kaldes 
paa Island nu iike rosmhvdlr , men et Minde om, at Bensevnelsen 
f0r brugtes der, er bevaret f. Ex. i Stedsnavnet RosmJwdUmes^, 
Allerede tidlig blev det andet Sammenssetningsled i rosmhvah' 
afsendret i Form. I Konimgsb6k af Gragas fra anden Halvdel 
af 13de Aarhundred er Accusatiy en Gang skrevet Rosm hval 
(Finsens Udgave S. 34), en Gang Bdsmhvalf hror Bogstareme hv 
er skreyne over Lii\jen, mulig med en yngre Haandskrift (S. 31), 
og en Gang rosmdl (S. 36); enkelte Haandskrifter af Sturlunga 
har Rosmelmgar for. Rosmhvelingar (Vigfossons Udg. I, 210). 
Almuen i Norge Igender endnu Hvalrossen under dette Navn. 
Den kaldes (jfr. Aasen) i Nordland og det Trondhjemske ross- 

* Saaledes har Litauisk baade Suffixet — sme, f. Ex. i versme Eilde, og 
— me, f. Ex. i gdme Dyb. 

' Se Tamm Bidrag till etymologisk ordbok of^er svenska spr&ket. 

* Se Till»g om Ordet hrosshvalr. 

* Jfr. Kaalnnd hisi topogr. Beskriv. I, 82. 



mdl\ i det Trondhjemske ogsaa rossmal (hvilken Form dog ikke 
skal Ysere fuldt sikker) og i Bergens Stift, hvor den er lidet 
kjendt, rosamdr, Dette Navn er i Fonnen rosmarus brugt af 
Olaus Magnus i bans Skrift „Historia de gentium Septentrio- 
nalium yariis conditionibus" (Aar 1555), hvorfra Dyrets viden- 
skabelige Navn er hentet. Ligesaa omtaler Peder Clauss0n(Aar 
1599) det under Navnet Rosmar (G. Storms Udgave I S. 85—89), 
hyis Oprindelse ban feilagtig forklarer. Fra Norsk er dette 
Navn gaaet over i Dansk, bvor det forekommer under Formen 
Rosmer i et af Cbristian Ill's Breve ^. 

I det £Ber0iske Gongu-R61vs kyse6i kaldes en Havjsette Rosmar 
(Ebtmmersbaimb Fser. Kyseder 11, 135). Han byller sig i en 
Skindpels, der er sammensat af atten unge Sselers og to gamle 
Sselers Skind', og fai*er saa ud i Hayet, byor ban yader yed 
Bunden. Dette Kysede, der oprindelig er £Ber0isk eller norsk, 
bar yandret yidt om i Norden, og i dots danske Form (Damn, 
gl. Folkey. Nr. 41) kaldes Jsetten med samme Nayn Rosmer. 
Fra Kysedets norske Form bar den i Aafjordens Prsestegjseld 
(80ndre Trondlgems Amt) sungne Haltens Vise sandsynlig laant 
Udtrykket „Ro8maals Slsegt*^. 

Hyakossens Nayn rostungr, der forekommer i Kongespeilet ^, 
er nu tabt i Norge, men er Dyrets ahnindelige Nayn paa Island. 
Paa F8er0erne kaldes det roysningur, byilket Nayn er en senere 
Fordrdelse, byori, som det synes, rosmhvalr og rostungr er sam- 

* I Norsk Glosebog af ChriBten Jen80n, Prsest til Askevold, trykt 1646, 
staar: Roszmul. 

* Se Svend Grundtyig Danm. gl. Folkey. II, 663 a. 

* Saaledes forklarer jeg Ordene : har voru dijan kopaakinn (eller kobba- 
skinn) og cUdanahuSir tvinnar» I Islandsk beteg^ner A;opr ssarlig en aog 
Ssel. cUdanS'hudir er foryansket af gldungs-hudir af gldungr, egenUig 
en Gamling, et gammelt Dyr oyerboyed, sssrlig en gammel Stud. Jfr. 
Faer. KysBder S. 124, byor det om Sseler heder: Niggju verda fjosir 
ristar af hvorjum cUdansfiski. 

* I Norge forekommer rostungr ofte som Tilnayn, men betyder som 
saadant neppe: Hyalros. 



mensmeltede, og som er opstaaet derved, at Faeringeme bar sat 
disse Navne i Forbindelse med roysni Styrke og reystur st»rk^. 

Da Ordene rosmhvalr og roskmgr er enstydige, vsBkkes 
naturlig den Formodning, at Stammeordene, der indeholdes i 
Stavelseme rosm- og rost-y ligeledes bar vseret enstydige. Nu 
er de oldtydske Ord rosamo og rost, der i Lyd n0iagtig svare 
hertil, indbyrdes enstydige; begge betyde: Bust. Den Slutning 
kan da ikke let undViges, at rosmhvalr kommer af et tabt old- 
norsk Ord rosmi, der bar betegnet Bust eller egentlig B0dbed, 
r0d (r0dbrun) Farve, og at rostungr kommer af et oldnorsk Ord 
rost Bust. 

rosmhvalr kan vsere sammensat med rosmi, som giUgndr med 
gdlgif shuggsjd med shuggi, forsUauss med forsti o. s. v. 

Et til ^Bust", S0ndm0rsk ryst, sv. rost, tydsk rost masc, 
ags. og eng. rust syarende Ord er ikke paavist i den norr0ne 
Litteratur. Men selv om Ordets Brug i Nutiden rundt om i Norge 
skulde skyldes fremmed Indflydelse, synes intet at vsere til Hin- 
der for den Antagelse, at rost ligesaavel som rosmi i en Qem 
Fortid bar tilb0rt det norske Sprog, tbi Ordet er i sig selv 
seldgammelt. 

Af dette Ord rost ^Busf^ er rostuvhgr dannet ved et SufiSx, 
bvorved Navne paa flere Hvalarter er dannede: she^jungr, 
hnybingry rau^kemlmgr o. s. v. 

Den ber givne Forklaring af Ordene rosn^vair og rostungr 
passer godt til Hvalrossens Udseende. Hr. Gonsenrator B. GoUett 
bar godbedsfuldt benvist mig til f0lgende Beskrivelse af Farven 
bos Nordisbavets Hyalros i Aliens History of Nortb American 
Pinnipedes (Wasbington 1880): „In tbe young and middle aged, 
tbe body is ratber tbickly covered witb sbort bair, wbicb, bowe- 
ver, is tbinner and sborter on tbe ventral surface of tbe neck 
and body and on tbe limbs tban elsewbere. It is everywbere 
of a yellowisb-brown colour, except on tbe belly and at 

' Se Hammershaimb i F8Br0i8ke Evaader 11, 186. 



the base of the flippers (Forlabbeme), where it passes into dark 
reddishbrown or chestnut." 

Hvalrossen har altsaa efter min Mening faaet sine gammel- 
norske Navne af sin Farve, der i det hele er gulbrun, paa en- 
kelte Steder af Legemet merk r0dlig-brun. Til Sanunenligning 
med rostungr kan da anf^res de sammensatte Udtryk nrustbrun*^ 
og „rustgul" og det lettiske ruste, som er naerbeslsegtet med vort 
„Riist" og som i Ulmanns Ordbog forklares ved „en brunr0d eller 
gul Farve af Oretrss" *. 



Jeg vender nu tilbage til det gotiske Navn, som Jordanes 
har gjengivet ved Roso7noni. *RtiSfntinanSj i Ental *Rus^muna 
er dannet af *rtisina = oht. rosamo ved Suffixet an, det samme 
Suffix, hvorved i Oldnorsk f. Ex. Tilnavnet Uesi er dannet af 
hies Blis, faxi af fax, Derved at dette Suffix, som oprindelig 
havde Hovedtonen, traadte til, kom Stammen rusman her til at 
optrsede i den svsekkede Form rusmun-. Saaledes er i got. 
glitmunjan glinse Substantivstammen glitman (jfr. oht. glUemo 
Glans) svffikket til glitmun-. Den samme Svsekkelse til -mun- 
er foran Suffixet da indtraadt i oht. hliimmU (seldre germansk 
Stamme Jd€Ufmmda\ nht. Leumund i Forhold til got. hUumaj 
Stamme hliuman, H0rsel. 

Efter Jordanes's Gjengivelse Rosomonorum var en gotisk 
Form *Rtismunos i og for sig mulig, men af Hensyn til Orddan- 
nelsen synes en saadan Form mig mindre sandsynlig. 

Naar Rosomom, got. *Rusmunans er en Afledning af *rusma 
= oht. rosamo, R0dhed, Rust, Fregne, saa maa hint Stamme- 
navn betegne „de r^dlige", med Hensyn til Haarets eller til 
Hudens — mulig til begges — Farve, eller „de Fregnede" ^. 

' Hvor let baade *ro8fni og *ro8t kan have betegnet Farvenuancer, 8om 
indbyrdes har v»ret temraelig forskjellige, kan godtgj0refl f. Ex. ved 
Henvisning til finsk ruskia, som i Lonnrots Ordbog overseettes ved: 
^morkrod, rodbrun, kopparfargad, rodlett, yuabrun, rodgul, brandgul.** 

' Jacob Grimm (i Kuhns Zeitschr. I, 488) har til rosennun lentiginem 



8 

Jeg skal nu s0ge at vise, at et Nayn af saadau Betydning 
passer fortraeffelig i det gotiske Heltesagn om Ermanarik. Jor- 
danes siger ligefrem, at Sunilda (der svarer til det nordiske 
Oldsagns Svanliild) samt hendes Br0dre Sams og Anuuius h0rte 
til Bosomonemes Folk. Men naar Jordanes paa den ene Side 
kalder Bosomonemes Folk trol08t og sserlig betegner Sam.s og 
Ammius^s Overfald som en trol0s Handling, og naar ban paa 
den anden Side fortfieller, at Ermanarik lader Sunilda drsebe til 
Straf for, at bendes ^gtemand svigagtig er dragen bort^, saa 
er der al Gmnd til at tro, at ogsaa Sunildas ^gtemand b0rte 
til Bosomoneme og var H0vding for dette trol0se Folk, der 
bavde underkastet sig Ermanarik og tjente ham som sin Herre. 
Nu frembseves i alle andre Meddelelser af Heltesagnet om Erma- 
narik bans trol0se Baadgiver, der yed silie falske Baad voider 
Kongens Ulykke. Der synes altsaa at vflere god Grund til at 
gjenfinde denne trol0se Baadgiver i Sunildas af Jordanes omtalte 
Mand, der ligesom Sunilda h0rte til Bosomonemes trol0se Folk 
og som svigagtig forlod Ermanarik^. Dog maa det lades uaf- 

Grafif II, 548, der er Sideform til rosomon^ henf0rt Evindenavnet Bo- 
sanna cod. Lauresham. No. 2770 og 3565 (8de Aarh.), hvilket ban for- 
staar som „nicht sowolil eine sommersprossige &au aU eine rothwangige". 
Uden fold Grund vil Grimm skrive rosamo med langt o. Grimm vil 
endog til rosennun henf^re de frankiske Navne Baudorosena, Theodo- 
rosena, Flavaraaena, Dagarasena, Modorosena. Men de udelukkende 
frankiske Navnedannelser vise paa Grand af Ber0rel8e med Romaner 
mange ugermanske Eiendommeligheder. Navnene paa — rasenaj 
— rosena er saaledes sandsynligvis romanske Omdannelser af germanske 
Navne paa — rdda. Jfr. Bagarasena med T(^garat^ Theodoroaena med 
Theuderdda o. s. v. Lignende Omdannelse forekommer i det fran- 
kiske Navn Bransin (Forstemann S. 281)* i Forhold til Brand. 

* Ordene mariti fraudidento, discessu synes at maatte forstaaes om, at 
Sunildas Mand unddrog sig sin Troskabspligt mod Ermanarik, faldt 
fra ham, forlod ham og ikke lasnger anerkjendte ham som sin Herre. 
Jfr. diacessio = seditio Kap. 49 (S. 125 L. 13 i Mommsens Udgave). 

' Veesentlig den samme Mening er allerede udtalt af Wilhelm Grimm 
Deutsche Heldensage S. 2 i f0lgende Ord: „Der Ermanarich (Airma- 



gjort, hyilket Navn Sunildas Mand har havt i det af Jordanes benyt- 
tede gotiske Heltesagu; Ermanariks (Jormunreks) falske Raad- 
giver heder i tydske Saga Sibeche, Sifka, i nordiske Bikke. Den 
her fremsatte Mening, at Sunildas af Jordanes omtalte Msaxd er 
samme sagnhistoriske Person som Ermanariks* trol0se Raadgiver, 
modbevises ikke derved,' at de senere Optegnelser af Sagnet 
intet ved cm, at Svanhild var gift med Sifka eller Bikke, thi 
Jordanes staar i ethvert Tiifselde alene med den Beretning, at 
Sunilda blev drsebt til Straf for sin Mands svigefulde Bortgang^ 

Jeg slutter altsaa : Efter det af Jordanes gjengivne gotiske 
Sagn h0rte Ermanariks trol0se Baadgiver, der i tydske Sagn 
kaldes Sibeche, Sifka, i det nordiske Bikke, til Stammen Boso- 
moni eller Busmunans d. e. „de E0dlige" eller „de Fregnede**. 
Men hertil passer den i Pidriks saga Kap. 186 givne Skildring 
af Sifkas Ydre paa en mserkelig Maade: 

Sifca hans har er rauU som 6ZoS e&a rosa grasit oc harhofbc&r 
( — e^a fat gras er heitir rusalitter ok lita^i^ allt i Idkka A), hans 
andlit er least oc rau<bfrecnottr (r — ott A B). oc biartan likama 
haevir hann oc cdlan fr^knottan, rautt skegg heuir hann oc hcelldr 
sitt 0. s. V. 

Denne Skildring er lige&em en Illustration af den Stammes 
Navn, til hvilken Ermanariks trol0se Baadgiver efter det gotiske 
Sagn h0rte, Bosomoni d. e. Bu&nmnans, de R0dlige eller de 
Fregnede. 

nareiks) des Jornandes ist kein anderer als dieser Ermenrek [der Yil- 
kina saga], und das treulose geschlecht, das in seiner nahe dient und 
ihn verderben und betriegen will, wird durch Sifka vorgestellt". Og- 
saa Baszmann Deutsche Heldensage I, 276—279 identificerer Sunildas 
Mand med Ermanariks trol0se Raadgiver. 
* Paa en Eombination af Jordanes's Fortcelling med Beowulf 1197 — 1201 
(2394—2403) grunder sig den af Miillenhoff (Haupts Zeitschr. XII, 305) 
neeynte Slutning „dass Heime einmal fiir den Gemal der Swanhild galt^' ; 
men denne Slutning synes mig altfor svagt begrundet. Ligesaa lidet kan 
jeg finde det sandsynligt, at Sunildas Mand hos Jordanes skulde svare 
til det islandske Sagns Randv^r, Saxes Broderus, 



10 

Paa den anden Side vinde vi ved denne Kombination af 
Meddelelserne i Pi6riks saga med Jordanes Vished for, at Skil- 
dringen af Ermanariks falske Baadgiver som en r0dliaaret og 
r0dskjsegget Mand, skj0nt den minder om Middelalderens Fore- 
stillinger om Judas, ikke kan vsere et i kristelig Tid i Tydskland 
indkommet Motiv, men allerede har tilh0rt det gotiske Sagn paa 
Jordanes's Tid. Den r0de Rsev gjselder og bar fra gammel Tid 
af gjfleldt for listig og trol0s. I figurlig Betydning som vort 
„R8Bv" brugtes lat. vtdpes og gr. aXo7n)| (Lucas 13,32). Rsevens 
Farve, den r0de, blev da ogsaa anseet som Tegn paa Falskhed. 
Allerede bos Plautus er den indfiile Trsel rufus. Som et 
r0dbaaret og r0dskj8egget Menneske fremstilles i Middelalderen 
den Trol08e. 

I det tydske Digt om Wigalois af Wimt von Gravenberg 
fra Begyndelsen af det 13de Aarbundred kjsemper Digtets Helt 
med en r0d Bidder, om bvem det beder (med forandret Sprogform) : 

Ihm war der Bart und das Haar 
beide roth und feuerfarb; 
von denselben bor ich sagen, 
dass sie falsche Herzen tragen. 

Fortfiellingen om Wigalois er fra Tydsk gaaet over i nordiske 
Litteraturer *. Den falske og feige ^Bidder B0d" spiller en 
RoUe i det norske Eventyr om „Fugl Dam" (A8bj0msen og Moe 
Nr. 3) og i flere nordiske Eventyr. I islandske Eventyr optraeder 
en falsk Baadgiver Raubr. 

I »ldre Tydsk forekommer jse rot brugt i Betydning af „alt- 
for ond, falsk**; „t(6eZ** og ^rot'' blev sammenstiUede*. I Hakonar 
l)attr Harekssonar (Fms. XI, 428) siges : fat er mUt rclbj at fu 
truir aldregi Idgum manni ok rau^bskeggjuhum. Ordsprog fra an- 
dre Lande (Tydskland, Spanien) advare ligeledes mod den B0d- 
baarede og B0dskjseggede. 

* Se Nyemp Morskabsleesning i Dahmark og Norge S. 125 — 138. 

* Littre anf0rer af Cotgrave (16de Aarbundred) : Les plus rouges [o : les 
plus malius] y sont pris. 



11 

I Heltesagnet er *Riismunans, Rosomoni saaledes allerede 
yed sit Navn mserkede som gens infida^. 



Efterat det hos Jordanes forekommende Navn iZo^owowt saa- 
ledes er sikret og oplyst baade i Form og Betydning, skal jeg 
fremseette en Formodning om et i et norr0nt Heltedigt forkom- 
mende Ord, som mulig turde staa i Forbindelse denned. 

I Atlakvi6a siger Hunekongen Atles Hustru Gudrun til sin Bro- 

der Nivlnngen Gnnnar, der som Gjsest er kommen til Huneland, 

at ban er forraadt og at ban beller burde angribe Atle med 

Vaaben. Da svarer Gunnar i Str. 17, at det er for sent at 

samle Nivlungeme: 

langt er at leita 
lyda 8inn%8 tU 
of rosmofjqll Binar 
rekka oneissa, 

Dette Ord rosmofjqU er bidtil ikke forklaret^. Fra Formens 
Side vilde det v»re tilsted^ligt at opfatte rosmo som Genetiv af 
et til det tydske Hankj0n8ord rosamo svarende Hunkj0nsord 
*ro8ma E0dhed, hvorefler rosmofjqll vilde betyde „R0dbeds5elde", 
r0de Fjelde. 

Men uagtet der forekommer Exempler paa, at et Fjeld paa 
Grand af sit Farveskjser faar Navn „R0dfjeld", saa synes mig 
dog et Udtryk som „Ri^ens r0de Fjelde" i det norr0ne Digt 
lidet sandsynligt. Jeg t0r lede efter en anden Forklaring. 

Bosomoni, got. *Ilu,smunans maatte i Oldnorsk bede ^Bos- 
nwnar eller *Rosntunarj da vi i dette Sprog af samme Stamme 
bar rosmhvak. Af "^Rosmonar vilde regelret dannes ^Rosmonfjgll. 
Den i Haandskriftet af Atlakvi6a forekommende Form rosmo kan 

* Om den r0de Farve som Tegn paa Falskhed se Jacob Grimm, Rein- 
hardt Fuchs XXX; Deutsch. Worterb. IV, 1, S. 337 f. At Svanhilds 
Broder heder Erpr d. e. Brun og betegnes som jarpskgr d. e. Brun- 
top, vover jeg ikke at bringe i nogen Forbindelse med *Bti8munans. 

* Til Ordet i Atlaky. anf0re8 i den Ama-Magn. Udgave et nyisl. rosm 
quisquiliae, excrementa. Dette er maaske beslaegtet med vort rusk. 



12 

let vaere opstaaet af rosmo d. e. rosmon derved, at Stregen over 
er bleven overseet eller glemt^. 

Met jeg' udtrykkelig betegner Formen Rosmonfjglli Atlakvida, 
som grundet paa en usikker Fonuodning, af hvilken min Forkla- 
ring af Rosomoni ikke er afhsengig, t0r det dog maaske ikke 
vsere 0rke8l08t at give denne Formodning den nsermere Begrun- 
delse, hvortil den trsenger, saameget mere som Begnmdelsen maa 
r0re ved Sp0rgsmaal, der i andre Henseender er af Vigtighed 
for Under80gelser om de norr0ne heroiske Kvad. 

Hvad Forbindelse kan der vsere mellem RosmonfjgU og Niv- 
lungeme samt Rin, ved hvilken Nivlangerne boede? 

For at kunne besvare dette Sp0rg8maal maa jeg fremhsBve 
nogle EiendommeUgheder ved Atlakvida. 

Dette Digt er af 8seregen Vigtighed for den norr0ne heroiske 
Digtnings Historie, fordi vi der tydeligere end i de fleste andre 
heroiske Digte kan iagttage forskjellige Lag^. Atlakvi6a i sin 
foreliggende Form forudssetter Benyttelse af seldre Kvad, dels 
om samme ^mne, dels om andre heroiske Sagn. Verslinjer, der 
uforandret er overf0rte fra seldre Digte, staa her ved Siden af 
omarbeidede og nydannede. Verslinjemes forskjellige Alder og 
Oprindelse r0be8 ofte af det skiftende Versemaal og Uoverens- 
stemmelser i det poetiske Udtryk. 

Jeg skal her nsevne nogle af de Elementer i Atlakvi6a, som er 
overf0rte fra Kvseder, i hvilke andre heroiske Sagn har vseret 
besmigne. 

Flere enkelte Udtryk er optagne fra det Digt om Kampen 

mellem Goter og Huner, hvoraf vi har Brudstykker i Slutningen 

af Hervarar saga. Naar Hunekongen Atles Sendebud lover Gun- 

nar og Hogne, hvis de vil komme til Hunaland (V. 5) : 

8UM Danpar, 
hris pat it fMBra, 
er medr MyrkviS kalla, 

* Jfr. f. Ex. vollo Vgluspa i Cod. Reg. Str. 82 Feil for voUom; einvgi 

Fafii. 17 for einvngi. 
' Jtr, mine Bemserkninger i ZeitBobrift fur dentsche Philologie VII, 836. 



13 

er disse Udtryk aikkert laante fra Kvadet i Hervar. s. (Bugges 

Udg. S. 269 — 270. 348), hvor Jl/gSr krsBver af sin Broder Angan- 

ifr^ Gotemes Konge: - 

hfU pcU it fnara, 
er Myrhvidr heitir 
CVar. er Myrkvidir J^eita), 

stein pann enn fagra (Var. meira) 
er stendr a stgdum Danpar. 

T\n Danparsta)bir (d. e. Dnjepr-Stad, saaledes som P. A. Munch 
forklarede Navnet) har sin rette Betydning i Hervar. s., hvor 
Navnet betegner det Sted, paa hvilket Goternes Konge vcelges og 
den gotiske Kongeborg er, men ikke i Atlakvi5a. Derfor t0r vi 
ogsaa i Adjektivet hringreif6um\ der findes som Epithet til 
hjdlmum ogbeJckjum Akv. 1. 3. 16, hvor Udtrykket i Haandskriftet 
er forvansket til aringreypom, formode Efterligning af hjalmi 
hringreifbum i Kvadet i Hervar. s. (S. 266. 346 Bugges Udg.). 
Umiddelbart efter denne Linje f0lger i Hervar. s. hvgssum nueki^ 
hvormed man kan sammenstille mceki hvassastan Akv. 7. 

Af sserlig Vigtighed for os her maa vsere den Kjendsgjseming, 
som jeg allerede tidligere tror at have paavist, at der i Atla- 
kvi5a er optaget Vers fra et Kvad, der besang Series og Ham- 
ders Haevntog til Jormunrek. Dette gjselder Akv. 14 a, der efter 
Haandskriftet skrives saaledes: 

Land sa t>eir Atla 
00 liftscialfar divpa, 
Bicca f^reppar standa 
a borg inni ha, 
sal vm 8v6r})io{)om 
sleginn 8e8smei{)om, 
bvndnom rarndom, 
bleicom scioldoin. 

Et Bevis for, at der her foreligger Benyttelse af et Kvad om 
Sorle og Hamder, har vi i Navnet Bikki; thi dette er Navnet paa 
Jormunreks falske Raadgiver, der spiller en fremtrsedende RoUe 
* Af ret/*a, udstyre rigelig (her ikke : glsede). 



14 

i Sagnet om Svanhilds, Sorles og Hamders D0d, medens BUcki 
derimod aldrig ellers forekommer som Atles Mand. At den an- 
f0rte Strophe er med en enkelt Forandring overf0rt fra eller dan- 
net efter et Digt om Sorle og Hamder, godtgj0res ogsaa ved 
Saxo Grammaticus's Skildring af Jarmeriks Borg (S. 411 — 414), 
der forudsffltter Verslinjer af et dansk Evad, som her ordret har 
stemt overens med Skildringen af Atles Borg i Atlakvida 14 a. 
Dette er nsermere udviklet af mig i min Udgave af SsBmundar 
Edda S. 429 f. ; S. 439. Anledningen til Overfiairelsen var given 
deri, at der i begge Sagn var for en vsesentlig Del samme Si- 
tuation: To Br0dre komme ridende over vilde Fjelde til sin 
Svogers, en fremmed Konges Land, livor de skal finde sin D0d. 
Vsegtere speide fra dennes Borg, for at Overfald af Fiender ikke 
skal overraske Kongen. Denne sidder selv omgiven af sine 
Msend inde i Hallen og drikker Vin. Han skildres i begge Sagn 
som grusom, havesyg og ovennodig. Br0drene trues i det frem- 
mede Land med Galgen. Gudrun optrseder i begge Sagn som 
de to Br0dres Beskytterinde, om end paa forskjellig Maade. 

Jeg finder det sandsynligt, at ogsaa en anden Digtning, 
hvori Jormunrek er optraadt, har havt Indflydelse paa AtlakviOa. 
I dette Digt Str. 12 ledsages Gunnar og Hogne, da de drage 
hjemmefra med f0lgende 0nske : 

HeUir fariS nu ok horskir, 
hoars ykkr hugr teygir! 

Disse Ord vise n^ert Slsegtskab med de Ord, som i Pidriks 
saga Kap. 324 (S. 284) udtales af Erminrik til bans Krigere, der 
skal drage ud til Kamp mod Tbidrik, Attilas S0nner og Huner- 
nes Haer: farit htmlir oc verit nu hrausUr oc gobir drengir. 
Ligeledes vise de Ligbed med de Ord, som Attilas Hustru Erka 
grsedende udtaler til sine unge S0nner, da de med Tbidrik drage 
mod Erminriks Folk (Piftr. s. Kap. 319 S. 280) : Nu verit fit 
sua vaskir oc raustir sem ykkor vapn duga. oc sua mikit sem i 
skiptir at fit komit h<BUir hteim. fa fUcki mer halfu mceira varba 



16 

at fit megit Jueita raustir menn oc gdbvr drengir, fa er fit hafU 
verU i orrosto. 

Ogsaa viser Akv. 32, 5 — 7: 

dynr var i gardi, 
drgslum of prungit, 
vdpnsgngr tnrda, 

hyor Trsengselen i Atles Gaard omtales, Lighed med ^i6r. s. 
Kap. 321 (S. 281), hvor Scenen ligeledes er i Attilas Kongeborg: 
Nv er i Susat sua mikiU gnyr oh stormr af vapnabrdki oc af 
aUsskonar kalli oc hcestagtueggian oc alhkonar gny af hterinom. 
AUr fessi stdbr er sua fullr af mannom oc hestom at tsngi ma8r 
ftBT framkonm fott ganga vili Ligeledes med Ordene i Piftr. s. 
Kap. 324 (S. 283) om Troppesamlingen i Erminriks Borg: Nv er 
sua mikit hall oc op oc stormr um alia fessa borg oc vapna hrak 
oc hiBsta gnceggr oc fyss manna, at hvert strceti er nu fullt af 
haermannom. 

• Hvis ikke andet kom til, maatte man tro, at disse Ligheder 
hayde sin naturlige Grand alene deri, at tilsvarende Sitnationer skil- 
dres paa de anf0rte Steder i de to Digtninger, og ikke i en nser- 
mere historisl: Sammenhseng mellem disse. Men man maa endnu 
mserke f0lgende. Det synes lidet passende, at Hognes unge S0n 
yed Afskeden fra sin Fader Hogne samt sin Farbroder og Eonge 
Gunnar, disse pr0yede Helte, der drage afsted for som Venner 
at gjseste Atle, udtaler Ordene: heilir fari<b nu oh Jiorshir, hyori 
ban 0nsker, at de maa yise sig tapre paa Fserden. Derfor yilde 
Svend Grundtyig stryge oh foran horshir, hvilket nu yed Sam- 
menligning med Pi()r. s. yiser sig utilstedeligt. Derimod er det 
meget naturligt, at i Pidr. s. Erka paalsegger sine S0nner at yise 
sig tapre, da de f0rste Gang drage ud til Kamp. Ligeledes er 
det netop byad man maatte yente, at Kong Erminrik, da ban sen- 
der sine Msend ud til det Slag, byortil ban er stseynet, ikke blot 
0nsker dem Lykke paa Fserden, men ogsaa siger til dem: Viser 
Eder som tapre Msend! Der er derfor Grund til at tro, at Or- 
dene heilir farib nu oh horshir i AtlakyiOa, byor de ikke passe, 



16 

skyldes en Efterligning af et andet Heltedigt, hvor de fortrseffelig 

bar f0iet sig ind i Situationen. 

Dette st0ttes yed et andet Ord i samme Strophe af Atlakvi6a. 

Det heder: 

Leiddu landrggni 
lydar oneisir, 
grdtendr gunnhvata 
or gardi Huna. 

Her, hvor der er Tale om Gunnar og Hogne, som drage til Hu- 
neme, er Huna som Navn meningsl0st. Heller ikke kan Gunnar 
og Hogne kaldes huna unge Drenge, saa meget mindre som Hunar 
i Digtet bruges som Na^-n paa Atles Folk. Man bar derfor her 
formodet Skrivfeil, som man bar s0gt at rette paa forskjellige 
Maader. Jeg antager derimod nu, at Ordet Huna her tankel0st 
er beyaret fra et Digt, som bar fortalt om Atles S0nner, der 
med Hnnernes Hser drog ud mod Erminrik. 

Str. 12 i Atlakvida viser altsaa efter min Mening Benyttejse 
af et Digt om Jormunrek (Erminrik), der maa have vandret ind 
fra det nordlige Tydskland og som i sin tydske Dragt maa have 
vseret nser beskegtet med det nedertydske Digt, hvorpaa Fortael- 
lingen i I^idriks saga om Thidriks Tog sammen med Attilas S0n- 
ner mod Erminrik grunder sig K 

Da Atlakyi6a saaledes bar optaget Laan fra flere andre Hel- 
t^digte om Huner og Goter, af bvilke det ene bar bandlet om 
Sorles og Hamders Hsevntog til Jormunrek, saa kan ogsaa Bos- 

' Det vilde f0re mig for langt bort fra mit egentlige Mmne, om jeg her 
neermere skulde unders0gc det i Pidriks saga og i det h0ityd8ke Digt 
„Rabeii8chlacht" bebaudlede Sagn, at Attilas (Etzels) Sinner falde paa 
et Tog mod Erminrik. Jeg skal da her ikke indlade mig paa enDr0f- 
telse af den Formodning, som P. £. Miiller (Sagabibliothek II, 248, 
i Langes tydske Overssettelse II, 224) har fremsat i f0lgende Ord: ^At 
de trende Fostbr0dre, Erp, Ortvin og Thether drage ud for at stride 
imod Ermanrek, og faldc i det vundne Slag, synes en dunkel Erindring 
af Sauries og Hamders Tog mod Jormunrek." Denne Formodning er 
tiltraadt af E. Martin Deutsches HeWenbuch II S. XXV. 



17 

manfjgU i Akv. Str. 17 vaere overf0rt fra dette Digt om Sorle 
og Hamder. Og herimod kan ikke opretholdes den Indvending, 
at Rosjnonfjgll efter sin oprindelige Betydning ei passer til 
Situationen i Atlakvifia, thi det samme kan siges om Navnene 
sta^i Danpar i Str. 5, Huna i Str. 12, og, hvad navnlig her maa 
fremhseves, om Bikka i Str. 14, hvilket Navn efter min ovenfor 
begrundede Formodning staar i den n0ieste Forbindelse med 
Bx>8monfJ2ll. 

Dette Stedsnavn betegner: Rosmunemes Fjelde d. e. Fjel- 
dene i Rosmunemes Land eller de Fjelde, som adskille Rosmu- 
nemes Land fra deres Naboers Lande. Dette Navn vidner om, 
at *Rosmonar i Heltesagnet var Navnet paa en Folkestamme, 
ligesom Jordanes bmger Udtrykket Rosomonorum gens. Sammen- 
ssetninger, som fra Betydningsforholdets Side er analoge, bar vi 
i Hunmgrh Atlakv. 13, Finnheitr^ FinnmgrJc, Gautelfr, Raumelfr, 
Saxelfr o. s. v. 

Men hvorledes skal vi forklare den Omstsendighed, at Rinar 
er f0iet til Rosnionfjqll^ uagtet Jormunrek og Bikke i det nordiske 
Sagn ligesaaUdet ssettes i Forbindelse med Rin, som Rosomoneme 
efter det gotiske Sagn boede ved Rin? I denne Henseende er 
Versemaalet oplysende^ 

Mange Verslinjer i Atlakvi6a er i malahattr, hvis vigtigste 
Eiendommeligheder er Linjer paa 6 Stavelser, foran hvilke kan ind- 
trsede en Optakt, samt Udgang paa J_ ^ eller i_ :=- --• Verslinjen 

of Bosmonfjgll Rinar 
er i malahattr med Optakt ligesom i samme Strophe Linjen: 

at samna Niflungum, 
Andre Verslinjer i Atlakvida f0lge derimod ikke de for 
malahattr eiendommelige Regler, men er i kvi5uhattr. Dette 
gjselder endog hele Halvstropher og Stropher. Sammenlign f. Ex. 
Str. 20, 5—8; Str. 23, 25, 37. Fremdeles er det ved Sammen- 
lignrng af Verslii\jer i Atlakvi6a med beslfiegtede Verslinjer i 
andre Digte klart, at den Form, som Verslinjerne i Atlakvi6a bar, 

' Jfr. Sievers i Pauls og Braunes Beitrage YI, 850 ff. 

Arkiv for nordiik FUologi. I. 2 



18 

ofbere er fremkonmien ved Udvidelse af seldre kortere Verslinjer. 

Akv. 5, 8: 

er medr Myrhvid kdUa 

som er i malahattr med Optakt, godtgj0res ved Verslinjen : 

er Myrkvidr Tieiiir 
i Hervar. s. at vsere udvidet i metrisk Henseende. Akv. 36, 4: 

vid hunang of tuggin 

gjenfindes med Undtagelse af of i Gkidr. 11, 41, L. 6 : H'8 hunang 
tug gin, I Gu6r. 11 er Linjen i kviftuhattr, idet de to Stavelser 
hunang er metrisk ensgjseldende med en lang. Akv. 2, 7 : 

seggr inn sudrcmi 

forekommer ligelydende i Sigur5. 4, 1; se min Udgave S. 420. 
Deraf ser man, at Linjen fra f0rst af er skabt ikke til et Digt 
i malahattr, men til et Digt i kyi6uhattr, hvor den da oprindelig 
vistnok har lydt: seggr s^ubrosni^. I den umiddelbart forud- 
gaaende Linje i Akv. 2 JcaMri rqddu er jo fra et Digt 1 kvidu- 
hattr det oprindelige Versemaal uforandret bevaret^. 

I Forbindelse hermed maa endnu fremhseves, at Strophe 14 a 
(Land sd feir AUa — hleihum sJygldum)^ der, som ovenfor nseynt, 
er overf0rt fra et Eyad om Sorle og Hamder, tildels er i kviftu- 
hattr. Dette gjselder om: 

sal um sudrpjodum 
sleginn sessmeidum, 

og naynlig uimodsigelig om: 

bundnum rgndum, 
hleikum skjqldum. 

Herefter er der Gruhd til at antage, at overhoved de Verslinjer, 

der fra Digtet om Sorle og Hamder er gaaede over i Atlakvi6a, 

oprindelig har vseret digtede i kviduhattr. Det t0r da formodes, 

at dette ogsaa gjselder om Linjen: of RosmonfjqU Rinar^ hvis 

jeg har Eet i, at Ordet RosmonfjgU oprindelig har h0rt hjemme 

i Digtningen om Sorle, Hamder og Jormunrek. Men dersom 

' Jfr Sievers i Pauls og Braunes Beitrage YI, 336. 

* Sievers's Forslag (8. 351): pa k<Mri r^ddu synes mig uheldigt 



19 

denne Linje er Omdannelse af en i kyiduh&ttr forfattet Linje, 

saa maa dens oprindelige Ordlyd have vseret: 

of Rosmonfj^. 
Ordet Binar^ der i Mening ikke passer til RosmonfjfU^ har altsaa 
after min Formodning ikke i Digtningen om Sorle og Hamder 
Yseret forbundet med dette Ord, men er kommet til i Atlakvida, 
hvis Helte var GKinnar og Hogne, som boede ved Bin. 

Et andet Sp^rgsmaal, som jeg endnu mindre vover med fiild 
Sikkerhed at bekrsefte, er det, om hele den Halvstrophe Atlaky. 
17, 3 — 6, hvori Navnet Rosmonfjqll (efter min Rettelse) forekom- 
mer, i en oprindeligere Form har h0rt til et i kviduhattr forfattet 
Digt om Sorle og Hamder. Versemaalet i denne Halvstrophe 
taler ikke herimod. Linjen rekka dneissa kan ligesaavel, med 
Antagelse af Elision, passe til kviduhattr. Ogsaa Linjen langt er 
at leita kan meget vel oprindelig have h0rt til et i kviduhattr 
forfattet Digt, hvad enten er, i seldre Form e^, her som ofte har 
vseret udtalt saa, at det ikke dannede en egen Stavelse, eller at 
har manglet. Linjen ly6a sinnis tU stemmer vistnok overens med 
maJahattr i Antal af Stavelser, men afviger fra dette Yersemaal 
derved, at Linjen ender med Ordet tUj som da mulig senere er 
kommet ind her. 

Det er klart, at disse Yerslinjer i et Digt om Sorle og Ham- 
der ikke vilde kunde passe i andre Personers Mund end i en af 
de to Br0dreB, og at Ordene ikke kunde have vseret ytrede, f0rend 
efter at Br0drene var komne til Jormunreks Land, hvor de alene 
stod overfor en talrig Flok af Goter. Vanskeligt er det derimod 
at sige, til hvem disse Ord, hvis de virkelig har h0rt bjemme i 
et Digt om Series og Hamders Hsevntog, kunne have vseret sagte, 
og jeg skal derom ingen Formodning udtale, da ethvert fast 
Holdepunkt, saavidt jeg ser, her fattes. 

Sagnet om Sorle og Hamder er i Digtform vandret fra Nord- 
tydskland til Danmark og siden til Norge og Island*. Dette 

* Jfr. mine Bemserkninger i Zeitschrift fur dentsche Philologie VII, 

888. 894. 

2* 



20 

fremgaar navnlig med Klarhed af de Overensstemmelser mellem 
Hamdismal og den nedertydske af Godeke udgivne Vise om Kong 
Ermenriks D0d, hvilke Raszmann (Deutsche Heldensage I, 356, 
359 f.) har paapeget. Men Ermenriks-Sagnets Udbredelse mod 
Nord har fundet Sted gjennem flere Digte og i flere Str0mninger 
til forskjellige Tider.* 



Tilleag om det oldnorake Ord hrosshvalr. 



hrosshvcdr (d. e. HestehTal)be8krive8i Kongespeilet (Christiania 
Udg. S. 30 f.) som en for Mennesker farlig Hval, hvis Kj0d ikke 
er spiseligt, og den adskilles fra rostungr, der S. 41 f. aabenbart, 
som ellers, er Navn paa Hvalrossen. Ogsaa i Gragas (Finsens 
Udg. af Konung8b6k S. 36, Sta6arh61sb6k S. 45) adskilles hrosshvalr^ 
hvis Kj0d man ikke skal spise, fra rosmhval/r Hvalros, som man kan 
spise, naar det er tilladt at spise Kj0d. Yersene i Snorra Edda 
1, 680 f. nseyne baade rostungr og hrosshvalr. Paa disse Steder kan 
derfor hrosshvalr ikke betegne Hvalros, hvorved Finsen (Gragas 
n, 35) og Vigfusson (Ordbog) overssette Ordet. 

hrosshvalr er dog i Betydningen .,Hvalros" fra Norsk gaaet 
over i flere fremmede Sprog. I sin Gjengivelse af Nordmanden 
Ottars (Ohthere's) Fortselling kalder den engelske Kongo -Alfred 
Hvalrossen horshwcel (d. e. hrosshvalr). Det samme Navn for 
Dyret forekommer i 18de og Begyndelsen af 19de Aarhundred i 
Tydsk under Formerne Roszwalj Ruszwal; se Sanders Ordbog, 
hvor Ordet feilagtig forklares som „russisk Hval". Det samme 
Ord for Hvalrossen kan allerede tidlig i 14de Aarhundred paa- 

* At en fra Nedertydsk overf0rt Vise, der behandlede Sagnet om Ermana- 
rik og hans falske Haadgiver nsermest i Overensstemmelse med Pid- 
riks Saga og Indledningen til Heldcnbuch, var kjendt i Danmark i 
14de Aarhundred, har jeg 80gt at godtgj0re ved Paavisning af Visens 
Spor i den danske Ballade om Erik Clipping og Marsk Stig. Se: Det 
philologisk-historiske Samfands Mindeskrift, Kj0benliavn 1879. 



21 

vises i Frankrig. Bemardus de Ortolis fra Sydfrankrig taler 
Aar 1327 om denies de roardo d. e. Hvalrostsender ; se Pavelige 
Nuntiers Regnskabs- og Dagb0ger ved P. A. Munch S. 25. Littre 
opf0rer fra 14de, 15de og 16de Aarh. rohart, rochal, rohal, 
Hvakos, ogsaa Hvalrostand. rohal er for roshal af hrosshvalr 
(jfr. oldn. rosmal af rosmhval); i rohart er I gaaet over til r, 
som i vort rosmdr, ved Assimilation, dog tillige ved PaavirkAing 
af det romanske Suflfix — ard. 

Dot nytydske Walrosjif, Walrus^ eller WaMrosjs, hoU. Walrus 
(der forekommer i Midten af 18de Aarhiindi'ed), bar ladet de to 
Sammenssetningsled i hrosshvalr, tydsk Roszwal, Ruszwal bytte 
Plads. Fra Hollandsk er vel Ordet kommet ind i Engelsk som 
walrus og fra Tydsk sandsynlig i Dansk som Hvalros, i Svensk 
som hvalross, vdlruss, Enkelte engelske Ordb0ger bar waltron 
Hvalros. Jeg ved ikke, om dette er en Forvanskning af walrus. 
Disse Ords Historie maatte kunne f0lges n0iagtigere ved Gjen- 
nemgaaelse af seldre zoologisk Litteratur. 

Endelig kan tilf0ies, at Ordet hrosshvalr i Middelalderen er 
gaaet over til Irlaendeme, i hvis Skrifter rosuali eller ruasuaU 
nsevnes som et Havubyre, der ved at spy fremkalder D0d og 
Dyrtid. Se Wbitley Stokes i Revue Celtique I, 258. 

Cbristiania 2den Juni 1882. 

SOFHUS BUGGE. 



Ping e6r f)j66arnidl. 

(Havamal 114). 



Naar der blandt de mange Leveregler, som ere os opbeva- 
rede i Havamal, forekommer f0lgende: fjolhunniffri kanu sJcalattu 
i fahmi sofa svd cU han lyki fiJc l^m; hon svd gSrir, at fu gdir 
eiffi fings nS fjdbans mdls (V. 114): da er dette jo en Advarsel 
mod saaledes at lade sig besnsere af nogen EYinde, at man i 
Vellyst hengiver sig til hende, da F0lgen deraf vil blive, at hun 
yed sin fortryllende Magt faar dig til at glemme, hvad det er 
din Pligt at varetage, og du ikke skulde tillade dig at fors0mme. 
Men istedetfor at omtale, hvor ilde det skulde vsere, om du der- 
Yed \om til at fors0mme .saadanne Ting i Almindelighed, nsevnes 
her en Ting i Sserdeleshed, nemlig gd fings ok fj66ans mdh. Ti 
uden lovligt Forfald (naijibsynjdlaust) maatte jo ingen udeblive fra 
det Ting, yed hvilket han skulde m0de, og enhver som gjorde 
sig skyldig i saadan Udeblivelse, paadrog sig derved Ansvar. 
Men medens Forholdet er klart med Hensyn til Ordet fing, stil- 
ler det sig derimod tvilsomt, hvorledes fj6tans mdl er at forstaa, 
eller hvad dermed menes. S. Egilsson i Lex. poet, har oversat 
disse Ord ved ^colloquium cum rege", medens jeg derimod hel- 
ler skulde opfatte dem som = konungs erindi o: hvad man har 
at udi*ette paa Kongens Yegne eller efter bans Befaling. Hvor- 
ledes man end forstaar disse Ord, er det dog unsegteligt, at man 



33 

ogsaa deri kan og maa finde noget nsevnt, som ingen Mand 
turde for80mine; ti naar Kongen yilde have nogen i Tale, burde 
jo demie konune tilstede, og naar Kongen havde overdraget nogen 
at tale sin Sag eller r0gte sit ^rinde, da var jo dette en Pligt, 
ban med Samrittighedsfiildlied havde at efterkonune. Et st0der 
mig dog i Ordforbindelsen fj6bans mdls, nemlig at der synes 
falde en altfor stserk Accent paa mdlSy til at den Alliteration, 
som finder Sted mellem f i J^ings og fj66ans^ kan findes i fiild 
Orerensstenunelse med Ssetningens Indhold eller der g]0re den 
rette Virkning; skj0ndt dette ikke vilde haye vseret tilstrsekkeligt 
til at vsekke Mistanke bos mig om, at ber var indkommen 
en Forvanskning af det oprindeUge Udtryk. 

Naar jeg alligeyel finder Gnuid til ber at antage en saadan 
Forvanskning, er jeg derfor foranlediget dertil af andre Omstsen- 
digbeder, som tillige bave givet mig Anvisning paa, bvad der 
sandsynUgyis bar y»ret det oprindeHge Udtryk. Jeg kan nemlig 
paavise to Steder, bvor J^ing oh fjSbarmdly eller d fingi c&r 
fjSbarmdliy dfmffwm etr fj6&armdlum forefindes som en Ordforbin- 
delse, der efter den Sammenbseng, bvori Ordene forekonmie, 
bserer et umiskjendeligt Prseg af at bave vseret i abnindelig Brag 
paa samme Maade og i samme Betydning som fing ok ^6&stefna, 
bvor der er Tale om saadanne Sammenkomster, ved bvilke Fol- 
ket m0dte frem for at man der konde forbandle om sine Anlig- 
gender eller de Sager, som der skulde finde sin Afgj0relse. I 
Diplomatarium Norvegicum 8de Bind Nr. 331 Iseses der nemlig 
f0lgende : vitnum fet med varum insiglum i fesso qpno brefe, fet 
mU oidre h0yrde fas gtBUt at sire Olauer som song % Hobele, gudh 
hans sad haue, (eder hans wamet teder Astridh aa Rise i Oslo 
h(Bradhe teder Ommunder hennar son, gudh J^eira saU haue, ceder 
nohor aa fma voegnae logfcesUs teder amagha a fingi mder fiodh- 
armcde, i hirkmdurom teder i ooU teder at half 3 0rtogabol i Tofte- 
rudhi. Fremdeles finder man i Dipl. Norv. lite Bind Nr. 175 
f0lgende Ord : hafde mer thet cddrte amaghat huarket a fighum 
adher tiodhe mteUmn* Af disse Breve er det f0rstns9vnte udstedt 



24 

paa Vestby (i Vestby Sogn paa F0II6 ved KristianiaQordens 0st- 
side) den 23de April 1447, det andet udstedt i Idd Sogn (ved 
Fredrikshald) Aar 1443 uden Angivelse af Dagen. Men medens 
selve Breyene saaledes tilh0re en yngre Tid, saa at vi deri ikke 
kiinde vaente at finde det gamle Sprogs Former i uforvansket 
Skikkelse, saa bar vi dog ber i Ordene d J^ingi teder fiodharmale, 
a fighum cedher tiodhe mcelium bevaret et Udtryk, der i sig selv 
bserer et uforkasteligt Yidnesbyrd om at vsere seldgammelt, uag- 
tet det paa intet andet Sted er fundet bevaret, end ikke i Lo- 
vene, bvor man dog skulde bave kunnet vsente at finde det, ja! 
vistnok ligesaa gammelt som det i Lovene (Grag. Konungabok 
I, 206'; 6ula))ingslog 54) forekommende at oldri ok dti, hvor- 
med det i f0r8tn8evnte Brev er forbundet. 

Men bvad betyder saa Ordet fj6barmdl? At derved skal 
forstaaes et Slags Folkem0de, som allerede i det foregaaende er 
bemserket, derpaa bentyder allerede den Sammenbseng, bvori det 
forekommer. Endnu klarere bliver dog dette, naar man ser ben 
til, at paa samme Maade, som vi finde i det fi^rstnsevnte Brev 
fing e&r fj6tarmal forbundet med oil (sder at (o : oldr etr at), 
saaledes forekonmier fing oJc fj6<bstefna forbimdne dermed i 
Grag. Konungsb. I, 206^ og Hei6arviga saga c. 33 (Islend. sogur U, 
380), bvor det i de der bevarede Formler for trygtamdl og 
grfbamdl beder: ai oldri oh at dti^ d ]5ingi ok d fjdbstefnuy at 
kirkna sokn (jvf. det f0r8te Brevs i kirkjudurum) ok i konungskusi, 
Heraf kan yi nemlig med Trygbed slutte, at fjoibarmdl er = 
fj^stefna. Men det ij^jobstefna liggende stefna bar igjen samme 
Betydning som fing^ bvorved betegnes et forud bestemt M0de, 
inden bvilket man vil forbandle om og s0ge afgjort en eller flere 
Sager af privat eller offentlig Interesse. I denne Betydning fore- 
konmier nemlig stefna jevnligen i de gamle norske Breve, af 
bvilke endog et sammenstiller fing og stefna paa en saadan 
Maade, at jeg finder mig foranlediget til ber at anf0re f0lgende 
Ord deraf (Dipl. Norv. lite Bd. Nr. 165) ath han gether ey rtekes a 
thing cedhr stefne. 



26 

Mindre klart og mere tvilsomt kan det derimod synes, hvor- 
ledes ogsaa mdl i J^jd^armdl skulde kunne have en saadan Be- 
tydning, ligesom en saadan Betydning af Ordet mdl saavidt mig 
bekjendt ikke tidligere er paavist for det gamle norske Sprogs 
Vedkommende. For de tyske Sprog er den deiimod bekjendt 
som gammel og ahnindelig. Navnligen bruger Lex salica Ordet 
i den-latinske Form mallus netop i Betydning a,i J^ing, og lige- 
som der Udtrykket ad mallum manire betyder at indkalde, stevne 
til Tings, saa bruges de deraf dannede Verber mallare, admal- 
lore i samme Betydning, medens malloberg betegner Tingstedet 
eller det Bjerg, paa hvilket man holdt Tinget, i Lighed med, 
at Stedet, hvor det islandske oifingi holdtes, kaldtes logberg, og 
man i Norge bar „Ledingsberg'' som Benaevnelse paa gamle Ting- 
steder og Markedspladse i Nordlandene, bvor de fik sit Navn af, 
at Ledingen der blev opkrcevet. 

Som sammensatte tyske Ord, hvoraf mdl med denne Betyd- 
ning udgj0r den ene Halvdel, kan nsevnes: 1) mbt. malstat (ght. 
mahalstat) o: gerichtstatte, Midler & Zarncke Mittelbochd. 
"Worterb. 11, 2, 601; in disjs Neupergerische landgericht auf der 
gewenlichen mahlstat Oesterreicb. Weisthiimer VI, 128^; mnt. 
mcdstatj mcdstede: loco legitimo banni regdlis qui locus vulgo mal- 
stad vocatur Wilmans westfel. Urkunden in, Nr. 431 se Scbiller- 
Lubben Mnd. Wb. Ill, 17 a; 2) mnt. malman = ding^nan, gn. 
fingmdbr: duth hebben vorgemelte die malszlude (jvf. orddslude i 
det foregaaende) vor recht in gebracht unde von wegen des ganees 
gerichts umstandes gesprachen Oldenb. Urk. fra 1562 efter Schiller- 
Liibben Mnd. Wb. m, 15 a. jvf. Grimm Weisthumer m, 210. 
218.^ 3) burmal = burspraJce Grimm Weisthumer m, 209. 211 1. 

At mdl, som foruden at have andre Betydninger ogsaa be- 
tyder Tale, Samtale, eller Sag, som er Gjenstand derfor, som 
foredrages, hvorom der forhandles, i det gamle norske Sprog til- 
lige bar haft Betydning bS fing, stefna, M0de, hvor saadanne 
Forhandlinger f0res eller deslige Sager finde sin Afg}0rel8e : dette 
* Jvf. burm(a og burding Gott. gel. Anz. 1878 S. 412. 416. 



26 

kan nn sluttes af dets Forekomst i andre sammensatte Ord for- 
uden i fjdbarmdl. Af saadanne har vi 1) mdlstd)br Heilagra 
manna sogur I, 13P^, som yistnok er == t. mahlstaU og har 
Betydnlngen af Tingsted (Jing$ta6r) ; 2) mcUstofa, der synes lige- 
from at betyde en Stue, hvori der holdes mdlstefna Flatobog 
n, 82i« (jvf. 42«*; Fm. s. VH, 282), der Dipl. Norv. I, 83 {mdlstofa, 
i Tunsberg) omtales som et Sted, hvor der i Aaret 1294 var 
gefinn domr ok laga orshurtr ved tvende Lagmsend, og isser fore- 
kommer som Navnet paa en Stue i Bispegaardene, sandsynligvis 
den, hvori den geistlige Bet holdtes under Biskoppens Forssede 
f. Ex. i Bergen: Munkalifs Brevbog p. 40; Dipl. Norv. X, 21; i 
Teigum (jvf. Dipl. Norv. IV, 546) Dipl. Norv. IV, 642. Det nor- 
ske eller nordgermanske Ord mdlstofa er det vel ogsaa, vi har i 
den Skraa for det tydske Kontor i Novgorod, som er aftrykt i 
Sartorixis Urkundliche Geschichte des Ursprunges der deutschen 
Hansa, herausg. v. J. M. Lappenberg II, 266 %., og hvori fore- 
komme flere nordiske Ord, som der maa have vseret i Brug f0rend 
Hanseateme der vandt Indpas og derpaa fra Handelen fortrsengte 
deres nordiske Naboer. Paa dette Sted Side 271' heder det 
nemlig: nemen sal stan uppen mdlstouen lengh wen drey daghe^ 
medens man om Betydningen af disse Ord, saavidt mig bekjendt 
og efter min Mening, hidtil kun har havt mislykkede Gisninger. 
Ti det t0r vel antages, at der ved denne malstoue menes den 
Stue, hvori Hanseateme hatde sine M0der til Forhandling af 
forekommende Sager, men hvori der ogsaa gaves ankommende 
Kj0bm8end Adgang til et kortvarigt Ophold indtil de havde kun. 
net skaffe sig et andet Herberge. 

Har mdl med sanmie Betydning som fing eller stefna i det 
gamle norske Sprog vseret anvendt til Dannelse af de nysnsevnte 
sammensatte Ord, hvoraf det udgj0r en Del, kan det heller ikke 
vsere paafaldende at forefinde det saaledes anvendt i fjobarmdlj 
og det saa meget mindre, som vi finde et dertil svarende theot- 
main som tydsk Stedsnavn brugt om det nuvffirende Detmold 
(en aabenbar Forvanskning deraf) i Fyr8tend0mmet lippe, som 



37 

• 

maa have fiEiaet sit Navn deraf, at der holdtes E6t8m0der, noget 
som efter paalidelige Efterretninger ogsaa var Tilfseldet. I An- 
nales Lanrissenses (Pertz Monumenta Gennanica historica I, 164) 
Iseses nemlig felgende, som Fortaelling om noget, der skede i 
Aaret 783 : Damnus rex Carolus iter fedt partibus 8ax(mi<B eo 
qvod Saxones iterum rAelles fuissent et cum pauds Francis ad 
TheotmaUi pervewU; og i et Brev fra Aaret 1247 trykt i Gudeni 
C!odex diplomaticus exhibens Anecdota Moguntiaca I, 697 fg. 
kuiidg]0re Bredrene Herman og Henrik af Wolfershausen, at Er- 
kebiskop Sigfrid af Mainz havde overdraget dem blandt flere 
Jurisdietiones^ ogsaa jurisdictionem super viUam DyetmeUcy que 
Oberstgerichte vocaktr, som ban dog kunde gjenl^se efter Taxt; 
bvorhos der i Brevet tilf0jeB f0lgende: denique licet^ sicut prm- 
dUcum est, centos quasdam nobis in feudo concesserit — homines 
tamen in ipsarum centarum terminis cammorantes nichUominus 
tenebwfUwr venire ad majus tribunal comit(xtf4S Hassieej si ex dliqua 
causa Uhic fuervnt evocati; jvf. y^das Gerichte ee Dyethmelle und 
was dasu horet^ i en Dom af Aaret 1326, hvoryed afgj0re8 en 
Sag mellem Erkebiskop Matthias af Mainz og Lan^Lgreve Otto 
af Hessen, og som er aftrykt i G. P. Kopps Nachricht yon der 
Verfassimg der Gericbte in fiirstlich Hessen-casselicbem Lande, 
Bilag til 3tes Stjick Side 118^^ * 

Kan det saaledes ansees hssyet over al Tvil, at fjd^armdl 
som Betegnelse af et M0de til Forbandling og AfgJ0relse af Eets- 
sager eUer andre offentlige Anliggender allerede i meget gammel 
Tid bar yseret brugt ikke alene i Norge, men ogsaa i vid^re Ud- 
strsekning inden den germanske Verden, og at man i fing ebr 
^SbarmcH bar et i Folkemunde aknindeligt forekommende Ud- 
tryk, som, 8kJ0ndt det kun er forefimdet i to Breye fra Midten 
af det 15de Aarbundrede, dog maa antages at yaere en Ary fra 
seldgammel Tid: da forekommer det mig b0rjst sandsynligt, at det 
er en Forvanskning beraf, yi bar i fings ne fjobans mats paa 
det af Hayamal i Begyndelsen af dette Stykke anf0rte Sted. En 
saadan Forvanskning kan man ogsaa let forklare sig. Saa yel 



28 

kjendt og saa ofte brugt som Udtrykket fing ok fjtHbarmdl maa 
have vseret i Norge, synes man nemlig paa Island i dets Sted at 
have sagt: J^ing ok 'pjotstefna. Men var J^ng ok fjobarmcU 
ikke noget paa Island gangbart Udtryk, kan man let tsenke sig, 
at Nedskriveren, om han h0rte det i den Leveregel, som er os 
bevaret i Havam. 114, ikke har forstaaet det, og derved saa 
meget lettere er kommen til at saette fjd<bans mdl for fjdharmdl, 
som Genitivet ]^j6tans paa flere andre Steder i Havamal fore- 
konmier forbundet mod et andet derpaa f0lgende Substantiv. 

Men som det er aabenbart, at Ordene i Havam. 114 ere 
tagne af Folkets Mund som en i samme fra Mand til Mand gjen- 
nem lange Tider forplantet traditionel Leveregel, kan man ogsaa 
let taenke sig, at den antagne Forvanskning aUerede der er ind- 
traadt. Saadan Forvanskning indtrseder nemlig ofte i Folkemunde 
naar et Ord til samme Tid, som det er bevaret i enkelt Udtryk 
eller Ssetning, derimod i0vrigt er blevet forsBldet og gaaet ud af 
den ahnindelige Sprogbmg. Stundom vedblev man da at bruge 
det, uden at forstaa det eller gj0re sig Bede for dets virkelige 
Betydning f. Ex. i de paa Listerland endnu tildels forekommende 
Udtryk frisk som fure, frisk som tandre (o: lid), saa at man 
paa Sp0rgsmaal om, hvad dette fure eller tandre betyder, ikke 
faar andet Svar, end at man plejer sige saa. Stundom vil man 
derimod vel have nogen Bede derpaa, men tager Fejl i sin Gjaet- 
ning og slaar sig til Bo med en falsk Tydning, som gj0r sig 
gjseldende enten i den Forklaring, man giver af det fremdeles 
bevarede Ord, eller ogsaa ved i det foraeldede Ords Sted at ind- 
ssette et andet, som, uagtet det er af en ganske forskjellig Be- 
tydning, dog synes at passe i Sammenhsengen. Et Exempel her- 
paa har man i den Optegnelse af Hemingvisen, som af J0rgen 
Moe er optegnet i Hardanger og meddelt i Norsk Folkekalender 
for 1860 Side 81 fg. Naar Gj0gren her tiltaler Homing med 
disse Ord: aa kva Slag (B datta for en Roreson som kjeme so 
seint om Kvelden? og Homing til Svar derpaa siger: aa inkje <b 
eg noko Koggebam aa slet itikje vil ek da heita: da er det jo 



29 

nemlig aabenbart at hoggebarn ikke er andet, end det gamle 
Sprogs kogurbarn Fomald. s. II, 229; Mariusaga 1056*^ (jvf. 
Jcogursveinn Harbardsljod 13; Snorra Edda ed. AM. I, 160^ 
167 V. 1. 21. n, 286), et Ord, som forekommer i Troldenes Mund, 
hvor de tiltale eller omtale alimndelige Mennesker, og hvorved 
der forekastes disse deres Lidenhed og Uanselighed (ligesom der 
rise Strutham i der Rosengarte v. 1242 i W. Grimms Ddgave 
tiltaler Heime med Ordene du munderUeiner man). Men da er 
det en urigtig Opfatning af Sangersken, naar hmi forklarte det, 
som om det skulde betyde en, som var avlet af tvende S0dskende, 
ligesom en lignende Misforstaaelse maa have givet Anledning til, 
at Ordet Horeson er indkommeti Gj0grens Tiltale, hvor hoggebarn 
yistnok bar vseret det oprindelige, eftersom Ordene: aa inkje ae 
eg noko hoggebarn jo ikke kunde vsere noget passende Svar paa 
Tiltalen, hvis denne ikke havde betegnet ham som saadan. 

Naar det, som jeg haaber, i det foregaaende er godtgjort, 
at mdl i fjobarmdl maa have samme .Betydning som stefna i 
^Sbstefna og at der ved fjotarmdl som ved Jj^jStstefna beteg- 
nes et Ting, et offentligt M0de, som afholdes efter forudgaaende 
Bestemmelse, saa kan man dog ikke herved blive staaende. Ti 
om end fing og fjoharmdlj fing og fjotstefna ere Ord, hvis Be- 
tydning falder nser sanmien, saa ere de dog derfor ikke ens* 
tydige, og der bliver nu Sp0rgsmaal om, hvad Slags Ting det 
var, som bar Navn ai ^jobarmdl eller fjodstefna. At der ved 
theotmelli maa tsenkes paa et vist Sjaereget Slags Ting, har ogsaa 
J. Grimm indseet; men naar ban i sine Deutsche Rechtsalter- 
thiimer Side 746 siger: „Das verstarkende diot — zeigt an, 
dasz sich an diesen orten vor alters grosze volkgerichte (diot- 
fnahalj thiohmdl) befanden", er dette neppe rigtigt, om end Hen- 
synet til det gamle norske Sprogs fj^bland, fj6bhonungr let kan 
fremkalde en saadan Formodning, og synes give den St0tte. 
Det citerede Sted af de Wolfenhausenske Herrers Brev taler 
nemlig derimod. Ti vistnok siges der om villa Byetmelle eller 
jurisdidio super vUlam Dyetmellc, at samme vocatur Oberstgericht, 



30 

men tillige siges der, at de Personer, som Ii0rte til de deri 
neevnte juriscUcHones vare pligtige effcer Stemiiig at ni0d6 red 
maji^ tribunal comitcUus Hassue. Efter den Forbindelse, hvori 
a fingi e&r J^jSbarmdU forekommer paa de af mig anf0rte tvende 
Steder, kan det heller ikke vel tsenkes, at der ved fj(S6armdl 
skulde betegnes noget cdlsherjarfing eller fyVcisJ^vng. Derimod 
synes fj^ i j^jSbarmdl at have samme Betydning som i ^Sb- 
gata, ]^j66leSb, fj^vegr^ hvilke Ord ligesom ahnaimaleiby alman- 
navegr, cdmenningsgaia, alinenmngsstrcetej cdmenningsvegr betegne 
en Alfarvej, en Vej, som er almindelig (cdmenniligr), staar aaben 
for alle og enhver, paa hvilken den store Msengde af Folket 
jevnligen faerdes. Ved Siden af fjSbstefna bar vi ogsaa afonewni- 
lig stefna, almenniligt fing, cUmennisstefna, almannafingj ^ hvor- 
ved, efter Sanmienhaengen paa de Steder, hvor Ordene forekomme, 
maa vsere at forstaa et saadant Ting, som holdtes til en vis Tid 
og paa et vist Sted (jvf. ahnennUig stefnustofa Dipl. Norv. I, 937), 
og hvorved TingmsBndene (jfr. stefnulytrinn Dipl. Norv. in, 120) 
havde at mede uden sserlig Tilsigelse,' altsaa det samme som 
i Tyskland heder ungebotenes ding i Modseetning til gebotenes 
ding,^ som holdes til forskjellige Tider og Steder i s»rlig An- 
ledhing og efter sserlig Indkaldelse, naar nemlig nogen fandt det 
fom0dent at stefna, gera fing. Men naar der er Tale om ahnen- 
nUigt fing, cdmennilig stefna o. s. v., da menes derved vistnok 
altid Bygdeting eller hera)bsfing; jfr. almenniUg byg&arstefna 
Dipl. Norv. I, 5941 HI, 496*. XI, 89^ 

Om fj6banndl betegner et Ting af en vis sserlig BeBkaffenhed^ 
medf0rer dette dog ingenlunde, at det i Forbindelsen fing oh fj6b' 
armdl modssettes fing saaledes, at man skal Isegge Mserke til og 

' I samme Betydning forekommer cdping Dipl. Norv. I, 770. II, 4. m, 
185. Norges g. Love II, 489^* og almannatoU Dipl. Norv. V, 44*. 

^ Se Hertzberg Grnndtreekkene i den eeldste norske Proces S. 114 fgg. 

* Se Grimm Deutschea Worterb. II, 1166 *•; Osenbruggen i Sitzungsbe- 
richte der hist philos. Glasse der Eais. Academie (Wien) 41 Bd. (1863) 
8. 169». 



31 

Ysegt paa Forskjellen mellem begge Ords Betydning. Dette be- 
h0Yer ligesaalidt at vsere Tilfselde med fing og fjSbarmdl som 
med fmg og fj6tstefna. Hensigten bar kan vseret i dette Til- 
fselde, som i mange lignende, at finde et Udtryk, der faldt vel i 
0ret og feestede sig let i Hukommelsen, ved Anyendelsen af 
tyende Ord med lignende Betydning, som ogsaa passede vel sam- 
men yed den Alliteration, der ligesom knyttede dem til hinanden. 
Deraf, at det var Stedet, bvor saadant Bygdeting eller fj^- 
armdl i seldgamle Dage holdtes, bar sandsynligvis ogsaa J^Sba- 
lyng faaet sitNavn/ fjStalyng (vistnok eu Forvanskning ai fj<S6- 
arlyngj ligesom man bar hygtastefna for hygtarstefna f. Ex. 
Dipl. Norv. I, 672* XI, 89^") beder nemUg Kirkestedet i den 
Bygd, som fordum kaldtes Skiringssalr, og bar oprindeligen ikke 
betegnet andet, end en Lyngbede inden 08tbygaardene8 Skov*, 
bvor Prestebolet indtil Aaret 1367 var indskraenket til de Jord- 
stykker, som* Presten bavde opdyrket. i Kirkens nsermeste Om- 
givelse *. Men Anledningen til, at det blev Kirkested, gav vistnok 
den Omstsendigbed, at det tidligere bavde vseret det Sted, bvor 
Bygdens Msend samledes til aJmennUigt fing. Det var ogsaa na- 
turligt, at man i bin Tid, da Tingene endnu boldtes under aaben 
Hinmiel, dertil maatte vselge et Sted, som ved sin naturlige Be- 
skaffenbed, sin t0rre Grand, og sin paa en Gang frie og centrale 
Beliggenbed egnede sig dertil; og at man virkelig gjorde dette, 
derpaa benpege foruden de allerede anf0rte Bensevnelser logberg 
og ledingsberg ogsaa Ordet fingbrekka (Grag. Konungsb. I, 99. 
107. n, 158). Men ligesom man enkeltvis finder det n0gne hrekka 
sat for det sammensatte fingbrekka bvor der er Tale om Ting- 

* Jvf. Grimm Weisthumer I, 580 fg. Naar Waitz deatsche Verfassungs- 
geschichte I, 137 (3te Ausg.) antager at Ordet ty eller thyy som i det 
Nedertydske forekommer i Betydning af Tingsted (Orimm Weisthumer 
in, 91. 94 jyf. Brem. Niedersachs. Worterbuch Y, 66 kan vsere kommet 
„von dem alten Thing, Ding,^ forekommer det mig dog, som om pjod 
skulde ligge nssrmere. 

« Se DipL Norv. I Nr. 896. 



32 ' 

stedet (Grag. Konungsb. I, 192^0) tan man finde det sandsyn- 
ligt nok, at Ordet lyng er brugt paa samme Maade. Derved 
kunde da Navnet fjd^alyng vaere opstaaet og kommet i Brug om 
Heredets abmndelige Tingsted, noget der synes saa meget an- 
tageligere, som vi ogsaa andensteds forefinder Ordet lyng som 
Navn paa et Tingsted, nemlig det, hvor 08tergotlands Landsting 
eller Ljunga|)ing holdtes, og hvor senere Staden Linkoping, op- 
rindeligen Ljungakoping, opstod. 

Kristiania d. 16de Juni 1882 

JOHAN FBITZNER. 



Om uppkomsten af ny s v. 5 d e , n. fatum. 



I Tydning af gamla svensJca ord Lund 1881 har A. Kock 
sid. 19 — 22 sokt uppvisa, att det nysv. odSy n. ar ett till form ock 
betydelse urgammalt svenskt substantiv, hvars kon ursprungligen 
yar feminint, men sedermera forandrades till neutrali genom 
p&varkan af s&dana ty&stafviga neutra som byte, apple, lyte^, 
S&som stod &beropar E. slutorden i femte flocken af Sm&lands- 
lagens kyrkobalk ock Gamla ordspr&k 705. 

Det forra stallet lyder: Nw gaar till handte sonn oat othe 
sinne. oc ringer ey lagha ringning. slaar then Tdocko stmder. bote 
firi tolf ora. folder tha Mapper a han eUer Mohcae. oc lyuter doth 
^f %^ ^ sitBlfiwr a ivtBrhum sinum. I det bar forekommaiide 
feminina othe ser K. grundformen till det nysv. neutret ock 
ofversatter oat othe sinne med evdigt sitt ode, i ofverensstdmmelse 
med odets beslut Sm&landslagen skulle i 8& fall intaga en 
midantagsstallning bland de svenska landskapslagarna, som for 
ofrigt ingenstades skrifya ett lagbrott eller en olyckshandelse p& 
odets rakning; detta kan emellertid bero p& en ren tillfallighet^ 

* Huruvida denna genusvaksling bor antagas hafva forsif^gatt redan i 
fsv. eller forst under ett ynfp'e spr&kskede, framgar icke tydiigt af Eocks 
ord; jfr sid. 20 „detta ord (ode eller 6d i betydelsen 'fatum' eller 
'fortuna') i fornsvenskan kunde hafva annat genus (masculinum eller 
femininum)" ock sid. 22 „i fornsvenskan odhe (fatum) var eller kunde 
vara femininum" med. sid. 22 „6(fo har i nysvenskan blifvit neutrum". 

' Man torde knappast med K. ik stalla det i samband med Varends- 
bornas annu kvarlefvande tro p& ett blindt, allt beherskande ode. P& land- 
skapslagamas tid var denna antagligen tamligen jamnt spridd ofver 
hela det d& bebygda Sverige; den tidens religiosa iippbyggelse- 

Azkiv for nordiak Filologl. I. 3 



34 

ock f&r darfor icke Sberopas som nigot bestamdt skal emot 
Kocks ofv^ersattning. £tt s&dant tror jag mig daremot hafva fun- 
nit i ordfoljden ock tankeg&ngen p& det sv&rtydda stallet. Detta 
best&r af tre, i sjntaktiskt afseende fr&n hyarandra skilda satser; 
den fbrsta slntar med ordet ringning^ den andra med ordet dra, 
den tredje racker fr&n ock med folder till citatets slut. Man 
bar d& icke rattighet att losbryta aat othe sinne ur den sats, 
hvari det st&r; hvad uttrycket an m& betyda, 8& ar det adver- 
bial till gaar tiU ock ringer ey lagha ringning ock bar ingenting 
att gora med de foljande slaar then Mocko sunder ock lyuter 
doth aaf. Lagen l&ter icke, s&som K. p&st&r sid. 21, en person 
aat dihe sinne r&ka ut for en olycka, utan blott aat othe sinne 
g& &8tad ock ringa olaga ringning. Att nu ofversatta othe med 
ode skulle gora bela uttrycket krystadt ock onaturligt; det ar 
icke troligt att lagstiftaren tankte sig det blinda, allt beberskande 
odet s&som causa efficiens till ett tilltag, som forr&dde mera 
okynne an elakhet ock val bogst sallan v&llade gamingsmannens 
dod. En vida battre mening vinner man med en annan ofver- 
sattning af ordet othe. Lagen forutsatter tydUgen, att det icke 
gama kan falla gammalt forst&ndigt folk in att i otid g& ock 
ringa med socknens kyrkklocka; den sager namligen icke nto 

gaar till bonde oc ringer, utan nw gaar tUl bonde sonn 

oc ringer. Men icke bailer en yngre man antages 

kunna till&ta sig ett dylikt pojkstreck, s&yida ban ar yid sina 
sinnens fuUa bruk; forst om ban af en eller annan anledning 
kommit aat othe, d. y. s. forlorat sin normala tankekraft ock 
sjalfbeberskning, kan ban s& forg& sig mot kommunal god ord- 
ning. Jag tror namligen, at othe er samma ords om det isl. ceti, f., 
ock ofversatter foljaktligen : nu gdr bondeson dstad i sin gcden- 
shap eller i fyllan ock villan (jfr sadana isl. uttryck som ftera 
veit er fleira drekkr, drekka ser liHt vit, drekka frd ser vit). 

skrifter ta^a flerestades till orda mot detta slags ofvertro, ock det 
torde sv&rligen kunna uppvisai, att dessa uttalanden sarskildt arc 
riktade till Sm&lands innebyggare. 



35 

Gamla ordapr&k 705 lyder: Ffaa haiva odhen alia hawa 
dodhin. Sedan man forlorat stodet af Sm&landslagens offie, finnes 
intet skal att uppfatta odhen sksom best. ace. sing, af ett feipi- 
nint odhe (borde regelratt beta odhena, men G. o. 726 bar likval 
ocks& ace. mwsin), alkaminst som det till betydelsen Mlkomligt 
ofverensstamnier med ofer, m. ock odh, n. Dessa betyda antingen 
rikedom, egendom eller lyeka, men aldrig ode, en betydelse som 
ocks^ ar omojlig p& ifir&gavarande stalle. Gitatet ar s&ledes b&de 
med afseende p& form ock betydelse af intet yarde for forkla* 
ringen af det nysY. ode, som just betyder fatimi, men icke lycka. 

Annu iterst&r likval ett skenbart bevis for att fsY. mojligen 
en g&ng egt ett fem. odhe fatum, namligen det af Gleasby-Vig* 
fiisson upptagna isl. au)br, f. fate, destiny. Men detta isl. femi- 
ninum st&r p& lika klena fotter som dess fsv. motsvarighet ock 
npptages hvarken af Egilsson, Fritzner eller Wimmer. Den enda 
form, man bar att tillg&, ar gen. sing. au)bar i uttrycken haga til 
at^ar, fa aulbar ock dnaulbr auSbar, ock pi alia tre stallena stam- 
mer det icke blott till form, utan enligt min &sikt af^en till be- 
tydelse med au!br, m. rikedom, lycka. I haga tU autar m&ste det 
namligen betyda rikedom eller lycka, i fd aubar ofv^ersattes det 
battre med skatt, lycka eller salighet (jfr det af Eydqvist 11: 36 
anforda gud giffue hans si^l hymmerihis odh). Ock i dnavibr 
atibar kan au!baT mycket val uppfattas som en adverbielt anvand 
genitiv af auSbr rikedom med betydelsen valde, magnopere (anal, 
med raunar, reyndar, forhunnar, vdnar, hUtar). 

Tillsyidare torde man s&ledes ega ratt att betrakta ett vare 

sig maskulint eller feminint au<br, ofer, ofe med betydelsen fatum 

s&som ett antagande mot varkligheten b&de inom islandskan ock 

fomsvenskan; det ligger d& icke langre n&got ofvrerraskande i 

att ordet saknas i de eljest s& fomtrogna norska dialektema ock 

att man p& de talrika stallen i den aldre svenska literaturen, 

dar begreppet fatum onekligen foreligger, aldrig traffar n&got 

ode eller dc2, utan stadse n&got af orden odhna, odhnolagh, skepna, 

shepnolagh (till de af Eydqvist 11 : 215 ock m : 262 anforda kan 

3* 



36 

jag laggaMed. Bib. 1 : 47 : 3, Birg. Uppenb. 1 : 252 : 7, HI : 121 : 9, 12,^ 
Sial. Trost 33 : 17, 33 : 18, 34 : 6, 36 : 31, 40 : 4, 45 : 7, 46 : 5,46 : 9, 
46 : 30, 47 : 9, 47 : 17, 48': 14, 48 : 19, Suso 438 : 22, Med. Post. 
1 : 224 : 18, Alex. 7638, 7642, Gamla ordsprSk 486). 

Med den ringa kannedom, man annu eger om svenska spri- 
kets ordforr&d efter reformationen, torde det knappast vara moj- 
ligt att narmare bestamma tiden, d& ordet ode, n. fatum forst 
yisar sig i svenskt tryck (i danskan, dar ordet ocks& forekonuner, 
ar det enligt Molbechs ordbog „et af nogle Nyere optaget Ord")- 
Det traflfas i Olai Verelii index af &r 1691 (sid. 21 ock 225 s&- 
som ofrersattning af audit ock sk^na\ men saknas annu i Sy- 
nonymorum libellus af kr 1587; finge man daraf draga en slut- 
sats, sk skuUe ordet hafva uppst&tt under 1600-talet. Det finnes 
sedan upptaget i Spegels, Linds, Ihres ock Sahlstedts glossar ock 
synes tidigt hafva slagit sina aldre synonymer ur bradet; skepne 
traffas sista g&ngen i Verelii index (sid. 225 s&som ofversattning 
af skepna) ock odnalag sista g&ngen i Linds ordabok. 

Efter min ofvertygelse ar nu detta ode ingenting annat an 
neutrum af adj. odhin, isl. au^nn af odet bestamd. Af detta 
adjektiv synes i isl. foretradesvis neutrum au)bit ha yarit i bruk 
(Egilsson ock Cleabby-Vigfiisson upptaga bland en massa citat 
endast tY& eller tre eksempel pli. andra former), ock likadant 
var val forhSIlandet i fsv. ; Gottlandslagen har visserligen auj^in 
(Med. Post, n : 206 : 17 odhin betyder rik, lycklig), men neutrum 
ocOiU traffas i St. Rimkr. 8 : 2 (se Rydqvist m : 262) samt i Sial. 
Trost 33:26, 36:33 ock 46:30. D& denna • neutralform icke 
egde till sitt stod en serie bojningsformer, som gemensamt pekade 
pa dess adjektiva natur, ock Ak den endast ytterst saltan synes 
varit &tf6ljd af ett substantivt hufvudord, blef medvetandet om 
dess ursprung latt fordunkladt; odhit ofvergick s&lunda forst till 
substantiv (jfr ffront gronsaker, vildt villebrad, verldsaUt 0, hvarefter 
man uppfattade andelsens t s&som suffigerad artikel ock aflags- 
nade det (jfr den analoga behandlingen af -w i sate, jatie, droit^). 
* Meddelade af Prof. Richert under akademiska forelasningar. 



37 

Ett par med ode alldeles aualoga fall erbjuder nysyenskan i 
de neutrala substantiven linne ock ylle, hvilka i fomspr&ken icke 
ega n&gra substantiva motsvarigbeter. De ha uppst&tt ur neutr. 
lirniUy yUit (af fsv. adj. linnin, ullin, yllin), hvilka voro flitigt 
anvanda s&som attribut ock predikativ till de neutrala Made ock 
^yffj ock p& samma satt ha norska dialekter iktt de neutrala 
substantiven linint linne ock ullint ylle (Aasen, Grammatik sid. 170). 

Up sal a, den 18 Juni 1882. 

AUGUST SGHAGEBSTROM. 



Astri6r og de to nordiske r-lyd. 



I den strid, som for en &rrsekke siden {0rte8 mellem Bugge 
og 6i 8 las on om de oldnordiske kvindenayne p& -rtbry spillede 
navnet Astrifbr en ikke uvflesentlig rolle. Som bekendt havde 
Bugge, tidskr. f. philol. VII, 226 ytret den opfattelse, at det 
som sidste bestanddel af kvindenavne hyppig forekommende -rt^r 
var afledet af verbet rtba, medens Gislasons &rb. f. nord. old- 
kyndighed 1868, 351 ff. herimod gjorde gseldende, at der af de 
med r{6a paralelle stserke verber, s&som ifba, l{6a, s(<ba o. s. v. 
ikke kan afledes femininformer som *6f8r, *ltbr, *^r, og tillige frem- 
hsevede at Astr^r efber Bugges forklaring vilde have „den lidet 
smagfdlde betydning: elskovsrytterske". GKslason mener derimod, 
at alle kvindenavne p& -rihr opr. have sluttet pfi. 'frtbr, hvilket 
hyppig findes b&de som sidste compositionsled (Jdfrtbfy Snafrfbr 
0. 1.) og som selvstsendigt kvindenavn: Fr{6r. I tidskr. f. philol. 
Vin, 189 — 90 praeciserer Bugge — uden bestemt at ville bensegte 
muligheden af, at kvindenavne p& -Wdr kunne udg& fra 
seldre -/rt&r — sin opfattelse derhen, at -nSr, fem., opr. stamme 
rtdja-, var dannet af -H&r, mas., stamme riba-. Hvad specielt 
navnet Astrihr betrseffer, mener Bugge i overensstemmelse med 
Cleasby-Yigfiisson, at ikke dst men dss er det ferste compositions- 
led og finder en st0tte for denne opfattelse i Dynnastenens 
„J.m&i". AstrHbr vilde da ikke have betydningen „kaerlighed8- 
rytterske", men snarere omtrent: ^guddommeligrytterske*", hvilket 



39 

ganske stemmer overens med den kendsgenxing, at de fleste 
kyindename efter deres betydning m& opfattes som yalkyrje- 
navne. Herimod indvender Gislason, &rb. 1870, s. 120 ff. at 
mandsnaynene p& -rttr ere altfor f& og sjeldent forekommende 
til at man t0r tro, at de danne grundlaget og udgangspunktet 
for den talrige slsegt af kvindelige egennavne p& -rf&r. An- 
g&ende Astribr protesterer Gislason bestemt mod den antagelse, 
at t er indskudt: „hyor r og ^ h0re til forskellige led i en 
sammensaetning, forliges de meget godt; jfr. t. ex. Isri6ryisrd<br^ 
Asrohry husrum'^. Langt snarere kunde man, mener Gislason 
med F. Magnusen antage, at Astribr stod for Asfrt&r ved en 
oyergang af sfr til str lig den, der foreligger i Msfru — hustru. 
Men da det yed F. Magnusens antagelse bliyer uforst&eligt, hvorfor 
det heder Ast-ribr ikke *As-tribr af *Asfnbr ligesom hus-fHi 
bley til hus-truy fastholder Gislason sin opfattelse: at naynets 
f0rste bestanddel er dst ikke ass. „Det eneste,'^ siger ban, „der 
kunde lede til den formodning, at Jist- i AstrHbr dog mulig stod 
for As-, er den enkelte omstsendighed, at Ast- som f0rste led i 
i et sammensat oldn. personnayn ikke synes at forekomme und- 
tagen foran r. Men (pS. den anden side) hyor let hayde t ikke 
kimnet forsyinde imellem s og en f0lgende endelyd, sprogbrugen 
ikke tillod at opofre? Man taenke sig f ex. et *Astdiss[ Des- 
uden ere der, foruden fr^ja (bunk0n) og rdta (hank0n), kun f& 
som sidste led i sammensatte oldnordiske personnayne brugelige 
stammer, der i forening med Ast yilde frembringe en sk0n 
betydning. Forbindelser som *Asibera, *Astbjdm, ^Astbrandr^ 
*-45/^5^eirr yare naturligyis mulige,m6n de yilde dog yaere et gemi- 
nantur tigribus agni? Efter Gislasons opfattelse er nay- 
nets »ldre form alts& ^Astfribr^ efter Bugges mening derimod 
Asrf^r. 

Jeg tilst&r, at ingen af disse forklaringer forekommer 
mig fuldt tilfredsstillende. Bugges tydning bar den syaghed, at 
den ikke seyner p& fyldestg0rende m&de at forklare det sidste 
compositionsled -riJbu Dette haye Gislasons modbemserkninger 



40 

krh. 70. 121 f., som det synes mig, til evidents godtgjort. Og 
sserlig for navnet Asiri<br''Q vedkommende kan det, s&vidt jeg ser, 
i ingen henseende have den ringeste betsenkelighed at antage 
-ribr for at udg& fra et opr. -frUbr, Medens jeg sSIedes med hen- 
syn til forklaringen af navnetssidstebestanddel ganske slutter Tnig 
til Gislasons opfattelse, mk jeg for det f0rste leds Yedkommende 
erklsere mig fuldkommen enig med Bugge. De indvendinger, 
som Gislason bar gjort gseldende berimed, synes mig ikke at bave 
afg0rende vsBgt. N&r nemlig Gislason jrtrer, at 5 og r forliges 
meget godt, bvor de b0re til forskellige stavelser og derfor 
snarere kunde vsere tilb0jelig til at slutte sig til F. Magnnssens 
mening, at sfr var g&et over til str ligesom i husfru = hustruy s& 
er dertil for det f0rste at bemserke, at formen hustru sikkert 
ikke er opstiet ved en ellers ganske nb0rt og pbysiologisk fuld- 
stsendig ubegribelig overgang af sfr til str; utvivlsomt er husfni 
f0rst bleven husru og beraf er da formen hustru opst§.et ved 
indskud af t ligesom i straumr af sru, eller i stammen austra- 
oldn. austr. cfr. lit. auszra (Noreen, nord. tidskr. f. pbilol. n. r. 
IV. 35, Sievers, Paul-Braune beitr. V. 526). Ordet hustrif, berer 
OS alts&, at indskud af t kan finde sted, selr om ^ og r b0re 
til forskellige stavelser, og de af Gislason anf0rte, ikke synder- 
lig byppig forekommende tilfselde, bvor f0rste led slutter p& s dg 
andet led begynder med r, kunne i det b0jeste kun bevise, at et 
sligt indskud ikke med absolut n0dvendigbed beb0ver at indtraede 
vera It, bvor den omtalte lydforbindelse forefindes. Og p& 
den anden side synes Gislasons forsvar for dst som ferste led 
mig ikke fyldestg0rende. Gislason indr0mmer selv, at dst i 
begyndelsen af navne kun forekommer foran r ( — jeg kender 
ikke andre exempler end Astribr og Astrd)br — ), men ber kan 
det, som vi nys bave set, meget vel vsere ihdskudt. At t kunde 
udfalde i et tilfselde som det af Gislason supponerede Astdiss 
er sikkert. Men det er ikke mindre sikkert, at det ikke vilde 
vaere udfaldet i andre tilfselde s&som *AsiMldr, ^Asteibr — 



41 

s&fremt s&danne navne overhoyedet havde existeret. Og n§r 
Gislason videre bemserker, at der foruden fri6ja- (hunk0n) og 
rdba- (liaiik0n) kon er f& som sidste led i sammensatte oldnor- 
diske personnavne brugelige stammer, som i forening med Ast 
yilde frembringe en 8k0n betydning, sk er dette vel i og for sig 
rigtigt, men for det foreliggende Bp0rgsm&l uden vsegt, ti ingen 
Til vistnok nsegte, at naynene Astritr og Astrdbr haye en ikke 
mindre tiltalende og naturlig betydning, n&r man opfatter det 
f^rste led som ass, end hyis man med Gislason anser den f0rBte 
bestanddel for identisk med substantiyet dst Jeg 8k0nner der- 
for ikke rettere, end at alt taler for og intet imod at antage 
Astrwr for at ysere opst&et af et opr. Asfrior, Her ligesom i 
husfru udfaldt f0rst fei og i den s&ledes opst&ede mellemform 
med sr (som yi m&ske bar beyaret p& Dynnastenen) ind8k0des 
til lettelse af udtalen et t: Astrtbr, At det heder Ast-rHbr men 
huS'tru, hyilket GKslason finder p&faldende, synes mig ikke yan- 
skeligt at forstfi: yed en — yistnok forholdsvis sen — folke- 
etymologi bar man sat Astritr i forbindelse med dst, hUstrA 
derimod med adjektiyet triir. 

Er nu denne forklaring den rette, haye yi altsA heri et nyt 
yidnesbyrd om, at M oldn. kan indskydes mellem et s og et 
oprindeligt, ikke af opst&et r. Heraf lader sig imidlertid 
med fdldkommen sikkerhed slutte, at det opr. r, de seldre ru- 
ners R, endnn i oldn. bar beyaret sin den tale karakter og 
ikke, som Wimmer (fomn. forml. s. 11) og Bngge (Kristiania 
yidenskabsselskabs forhandlinger 1872 s. 424) mene, er bleyet 
„gutturalt" eller uyulsert, ti det er naturligyis utsenkeligt, at et 
t skulde kunne indskydes mellem et s og et ikke dentalt r. Til 
samme resnltat er ad anden yej ogsS, Vemer kommen, anz. 
f. d. a. IV. 341. At ogs& det af js opst&ede r, de seldre runers 
H', m& haye yseret dentalt, f0lger af sagens natur og betyiyles 
yel af ingen. 

S0ge yi nu n0jere at bestemme, hyori forskellen mellem 
disse to dentale r-lyd bar best&et, synes det mig ikke tilstrsek- 



42 

keligt med Vemer anf. sted at antage, at de have vaeret udtalte 
med forskjellig timbre, ti „timbren" er afhsengig af mundstillingen, 
og p& denne sidste kommer det ved bestemmelsen af en lyd f0rst 
og fremmest an. Jeg bar nu i Kuhns zeitschr. XXm, s. 531 f. 
eftervist, at det ssedvanlige evropseiske tunge-r, som Brticke kalder 
det alveolaere, ikke udtales p& samme sted som det alveolsere t, dy s, 
jSy I, n, men noget Isengere tilbage i munden, mere hen ad cerebral- 
stillingen til, og jeg bar tillige gjort opmserksom p&, at det gamle 
indiske r efter prati^akbja'emes beskrivelse bar vseret udtalt p& 
samme m&de ^ Det t0r da ogs& antages, at dette r, som jeg bar 
kaldt det gingivale, bar vseret identisk med det fsellesgermanske 
r og det umordiske R. Men ved siden af dette findes der ogs& et 
andet, virkeligt alveolsert r, som fremkommer, n&r man bringer 
tmigen i den stilling, som udkraeves for at udtale det alveolsere 
f eller s^ (efter Briickes betegnelse), og dette adskiller sig fra det 
gingivale ved, som jeg anf. st. bar p&vist, at bave en mere „bvis- 
lende" character og tillige derved, at tungeryggen ved dets 
frembringelse er mere bsevet op mod ganen, bvorved den nser- 
mer sig til i-stillingen. Det forekommer mig nu meget sandsyn- 
ligt at antage dette rent alveolsere r for at vsere identisk med 
de seldre rmiers V) ti pa den ene side er dette opst&et af det 
fsellesgermanske 0, hvilket efter al rimeligbed bar vseret en ren 
alveolarlyd, og p& den anden side virker det af ^ opst&ede r i 
senere nordisk i-omlyd, hvilket fortrseffeligt stemmer med det 
alveolsere r's ovenfor fremhsevede med i nserbeslsegtede natur. 
Og sandsynligheden stiger efter mit sk0n nsesten til vished, n&r 
vi betsenke, at netop de samme to r-lyd, bvis tilvserelse jeg her 
bar forudsat for umordiskens vedkommende, den dag i dag fore- 

* Det beror pa en misforst&else, n&r Sievers ytrer, at jeg har kaldt 
„da8 vordere r*" gringivalt og derimod „da8 mittlere nnd hintere r*** 
alveolaert (Grundzuge der phonetik*, 85 — 86). Jeg har tveertimod kaldt 
den mere fremskudte („yordere**) r-lyd alveolcer, det mere tilbage- 
trukne, normal-evropniske tunge-r derimod gingivalt (cfr. mine oven- 
citerede bem»rkninger i Kuhns zeitschr. XXIII. 



43 

komme ved siden af hinanden i armenisk, hvor de straengt hol- 
des ude fra hinanden og have hver sit tegn. Det gingivale, 
normal-eyropseiske r skrives nemlig her med tegnet /^.j bvor- 
imod det armeniske ^ — hvad prof. Sievers har gjort mig op- 
mffirksom p& og hvad jeg selv senere har haft lejlighed til at 
overbeyise mig om — er fiildkommen identisk med det rent 
alveolsere r. N&r et nulevende sprog b&de i tale og skrift kan 
holde disse to r-lyd ude fra hinanden, er det ikke for dristigt 
at antage, at det samme har vseret tilfeeldet med de seldre 
nmers sprog. 

K0benhavn i juli 1882. 

JULIUS HOFFOBT. 



Pj6661fr hinn hvinverski og brydningen. 



Den af flere nyere grammatikere mere eller mindre klart 
udtalte tanke, at ^brydningen" i oldnordisk umiddelbart beror 
p& epenthese af et i endelsen forMndenvserende u (v) eller a, 
hvorved det opr. e reap, blev til jf eller ja, er af Bugge (i bans 
afhandling om Ham5ismal, Z. f d. ph. VII, 394 f. bleven optaget 
og yideref0rt. Bugge opstiller nemlig her den formodning, at 
ligesom u og a have haft den evne at fremkalde brydningen, 
sSledes havde det ikke-omlydvirkende i (= «ldre e) den egen- 
skab at hindre samme, og ban S0ger p& grundlag heraf at 
forklare tilvserelsen af dobbeltformer som berg og hjarg, idet 
ban forudsdBtter, at ordets opr. bejning yar 

sg. n. a. berga 
d. berge 
g. bergas, 
bvoraf der udyiklede sig en flexion 

n. a. bjarg 
d. berge 
g. bjargs. 
Ved gensidig udjsevning opstod da heraf efter Bugges mening 
dobbeltformeme berg og bjarg. 

Hvor skarpsindig og tiltalende denne forklaring end er, bar 

' Foran omlydyirkende t var allerede leenge f0r brydningens op- 
treeden e i rodfltavelsen blevet til t, s&ledes som Leffler har vist i sin 
afhdl. om i-omlyden, tidskr. f. fiL n. r. 11. 



45 

den dog kun hypothetisk vserd, s&lsenge den af Bugge forud- 
satte flexion 

n. a. bjarg 

d. berge 

g. bjargs 

ikke er eftervist som faktisk existerende. Yi se da og8&, at 
f. ex. Paul i sine iinder80gelser om den germ, vocalismus (beitr. 
VI) ikke tager hensyn til Bngges forklaring, men udtryk- 
kelig firemhsever, at brydningen ogsS. m& have fundet sted, hvor 
endelsen indeholdt et i (1. c. s. 23 — 24). Det t0r derfor neppe 
ansees for overfl0digt at fremhaeve, at vi i en visa af Pj6661fr 
hinn hviuverski finde et fuldgyldigt bevis for, at den nysomtalte 
flexion virkelig engang bar vseret forh&nden. Det drejer sig her 
om ordet jqburr (senere jabarr), hvilket efter Bugges theori 
engang m& have haft f0lgende flexion 

sg. n. JQfturr 

a. jgfiur 

d. ehre 

g. J95urs 
pi. n. ja6rar 

0. 8. V. 

I den omtalte visa af Pj6661fr laese vi nu (Hkr. ved Unger s. 75) 

verit med oss unz verdi 
veftr; nu er brim fyrir Jadri. 

Det i sidste vi8Uor5 forekommende „helrim" : ve6r co Ja6ri 
stridor ganske mod Pj6561fs metriske technik. Fraset nemlig 
enkelte archaismer sSsom, at Pj6661fr — som alle de seldre skalde — 
i a5alhending hyppig rimer former med og uden w-omlyd med 
hinanden (svangr co Igngu, herfangs eo stqngu Sn. E. I. 310 o. dsL), 
at ban rimer i med det af i ved v-omlyd opst&ede y (trygglaust 
CO friggja, Sn. E. I 306, Ingvifreys, o : Yngvifreys </> fingi Sn. E. 
I. 312 o. lign.) er Pj6d61fs praxis ellers m. h. til helrimene ganske 
den samme som de senere skaldes, og rimenes n0jagtighed lader 



46 

i de allerfleste tUfselde intet tilbage at 0nske^ Det er derfor 
ogs& ganske utroligt, at Pj6d61fr skulde have tilladt sig i a6alhending 
at rime 66 med ja6. Indssette vi derimod den af theorien krse- 
yede form E6ri er alt i fuldkommen orden; der mk da Iseses: 

verid med oss unz verdi 
vefir; nu*8 brim fyr E6ri. 

At brydningen derimod p& Pj6661fs tid var indtr&dt, hyor 
endelsen indeholdt et a eller u, fremg&r af visaor6, som 

leik blabs Begin fjatrSLT 

(!>j6661fr, Sn. E. I. 314) 
ge6i;gr&r, und sik jgrbn 

(PorbJQm homklofi, Hkr. s. 60). 
Bugge udtaler 1. c. den formodning, at brydningen er op- 
st^et i l0bet af d. 8. &rhundrede; jeg kan ganske slutte mig her- 
til — ialtfald gar det neppe an at ssette dens opst&en senere. 
Pj6561f8 ovenciterede visuorft Iserer os nu, at reglen om, at c i 
endelsen hindrer brydningens fremkomst, endnn yar virksom om- 
kring flr 900. Men omtrent et &rhundrede efter synes det gamle 
forhold at vsere udvisket; idetmindste finde vi hos Hallfre6r 
vandr8e5askald rim som 

ma!6r und 861ar jaSri, (Fms. 11. 322) 
hvad der ikke lader sig forlige med en flexion som den oven- 
omtalte. 

* I den f0r8te halystrophe af den Hkr. v. Un^^er b. 76 anfefrte drotkviedte 
visa findes ganske vist en groy forsyndelse mod reglerne for adalhend- 
ing, idet yfGudro/ir^ her rimer p& „st6ran". Men Pj6d61fr er her 
ganske uden skyld: der m4 naturligvis leeses G6r66r, cfr. Bogge, ant. 
tidskr. f. Sverige V. 40—41. 

K0benhavn i juli 1882. 

JULIUS HOFPORY. 



Har Haandskrifter af „Heimskringla" angivet Snorre 
Sturlassen som Kongesagaernes Forfatter? 

Da Peder Claus80n8 Norges Beskrivelse og Norske 
Kongers Kr^nike var udgivet af Ole Worm (1632 og 1633), 
fomyedes som bekjendt Snorre Sturlass0ns Navn som historisk 
Forfatter. I danske og norske Shifter fra Tiden kort f0r og efter 
1600 havde Kongesagaerne gaaet under Navn af „Biskop Isleifs 
Kr0nike" eller „Biskop Isleifs og Presten Ares Kr0nike" ; denne 
Theori var ogsaa optaget i en modificeret Form af Peder Claus- 
s0n, idet ban antog Biskop Isleif for at v£ere Forfatter af Konge- 
sagaerne i Haandskriftet Bergsb6k; derimod har ban nden at 
tvivle paa flere Steder omtalt Snorre som Forfatter af de egent- 
lige sammenbsengende Kongesagaer. Hvad Autoritet bar br. Pe- 
ders Ytringer berom, bvorfra bar ban bentet denne Oplysning? 
Den naturligste Antagelse, at det Haandskrift, bvorefter br. Peder 
oversatte, angav Snorre som Forfatter, er ikke bleven bestyrket 
ved Paraleller fra andre Haandskrifter. Af de bevarede Haand- 
skrifter (eller bevarede Afskrifter af tabte Haandskrifter) er der 
kun trCj der gjengiver bele Kongesagaerne „fra Opbavet af" 
(Kringla, J0fraskinna og Codex Frisianus), da to andre Haand- 
skrifter kun indebolder de kristne Kongers Historie fra Olav den 
bellige af (Eirspennill og GuUinskinna) og det eneste paa Island 
fimdne Haandskrift (A. M. 39 fol.) kun er endel tesrevne Blade 
fra Vserkets forskjellige Dele og ligeledes mangier Begyndelsen ^ 

* Cm disse Haandskrifter se mine Oplysninger i Snorre Sturla880ns Hi- 
storieskrivning S. 206 — 11 og Sigurd Ban€830ns Proce^ S. 43 ff. 



48 

Af de tre fuldstsendige Haandskrifter havde Kringla allerede ved 
Midten af det 16de Aarhundrede mistet Iste Blad (hvorpaa For- 
talen stod), saa at Overssetteren Mattis St0rs80n ikke kjendte 
Vaerkets Forfatter; J0£raskiniia havde over Fortalen kun Over- 
skrifben ^Eonunga sogur ero her rita6ar" og Codex Frisianus kun 
Overskriften „Prologu8"; og af det paa Island bevarede Haand- 
skrift citerede i 1609 Amgrim Jonss0n de f0rste Ord i Fortalen 
uden at kunne angive dets Forfatters Navn (Crymogaea p. 37). 
Alligevel kom i lange Tider ingen vsesentlig Tvivl tilorde mod 
Peder Clauss0ns Autoritet, der desuden bekraeftedes ved at andre 
Skrifter fra Sluten af 13de og fra 14de Aarhundrede (Jarle- 
sagaen og den store Saga om Olav Trygvess0n) citerede Snorre 
Sturlass0n som Autoritet for norske Begivenheder inden et Isen- 
gere Tidsrum; i nyere Tid har han endvidere faaet en ny St0tte 
ved at man har fremdraget Laurents Hanss0ns Overssettelse, der 
ligeledes ved Fortalen angiver Snorre Sturlass0n som Konge- 
sagaemes Forfatter*. 

Konr. Maurer var den f0rste, der begyndte at ytre Tvivl om, 
at ,,Heimskringla'' i den Skikkelse, vi kjender Vserket, er for- 
fattet af Snorre^; han fremhsever, at den eneste Autoritet, hvor- 
paa Efterretningen hvilede, egentlig var Laurents Hanss0n, som 
ved Benyttelsen af Jarlesagaen og af den store Olafssaga kunde 
vsere falden paa den Conjectur, at Snorre var Forfatter en, — at 
Peder Clauss0n godt kunde have havt Efterretningen fra Laurents, 
„den er ja selber einer Probstei des Guladinges verstehend, ganz 
gut noch personlich gekannt haben kannte", — og at Ole Worm og 
senere kun har udskrevet Peder Clau8S0n. Herimod har jeg i sin 
Tid s0gt at gj0re gjaeldende, at baade Peder Clauss0ns og Laurents 
Hanss0ns Opgifter stammede fra de Haandskrifter, de benyttede, 
og at de neppe kan have kjendt hverandre personlig. For den 
sidste Mening var mine Grunde dengang mindre stserke, da jeg 

' Se Uddragene i Nicolaysens Norske Magasin I, Fortalen p. XVTII. 
^ Ueber die Ausdrucke altnordische, altnorwe^sche u. altislandische 
Sprache. Munchen 1867. 



1 



49 

ligesom Maurer sammenblandede Oyerssetteren Laurents Hanss0n 
med en lidt senere Samtidig af samme Navn; jeg har senere op- 
taget denne Unders0g6lse til ny Behandling, og efterat jeg har 
studeret nsermere Overssettelsen selv * og berigtiget flere Omstaen- 
digheder i Laurents Hanss0ns Levnet, skal jeg i det f0lgende 
fremlsegge det yigtigste hefaf for at bringe paa det rene de to 
Overssetteres personlige og literasre Forhold til hinanden og der- 
igjennem s0ge at forklare, hvorledes de begge kan nsevne Snorre 
Stttrla8S0n som Kongesagaemes Forfatter. 

1. Laurents Hanss0n siger om sig selv i Fortalen til Saga- 
overssettelsen, at ban har tjent i Kongsgaarden under Kong Fre- 
drik I (1523 — 33) og at ban her har Isert Dansk^. Han er altsaa 
utvivlsomt den Mand, som et Brey fra Kong Christian III til Esge 
Bilde af Site April 1637 omtaler paa f0lgende Maade: „her er 
en fattig Earl udi Riget, kaldes Laufis Norman^ og er f0dt udi 
Norge, som her lang Tid udi Landet vseret haver og tjent vor 
kjsere hr. Faders Cansler M. Claus Gjords0n, og siden haver tjent 
OS elskelige hr. Johan Rantzau Ridder og vaeret hans Foged paa 
Krogen"'. Han er altsaa endvidere den ^Laurits Nordmand**, 
der i Aarene 1528 — 30 nsevnes som Johan Eantzaus „Skriver" 
paa Krogen (Kronborg) og som i 1530 fik „Presentat8" paa 
Blystrup Kirke*. Da Krogen under Grevens Feide blev tagen 
af de Grevelige (1534), har naturligvis Laurents mistet sin Post, 
og siden har ban vel fulgt Johan Rantzau, thi det er efter den- 
nes Anbefaling, at Kongen i 1537 forlenede Laurents med Kron- 

' Denne findes i den ArnamagusBanske Samling som No. 93 fol., en Afskrift 
deraf er taget for det norske Kildeskriflfond (i Rigaarkivet) ; Pr0ver af 
Overssettelsen findes trykt i Norske Magasin, Fortalen S. XIV — XXVII. 

^ ^Thertill kenns leg meg meget haffue glemt Dansk maall, siden thet 
f0r8te Ett. k. Ma. her faderfader kon. Frederich, huess siell gudhaffuer. 
gaff meg vnyttigisten madh vdi sin f^rstelige Gaard", se Norske Ma- 
gasin I, XVII. 

' Danske Magasin 4de Bind S. 67. 

^ Fredrik d. Istes Registranter S. 194 og 754. 

Arkiv for nordisk Filologi. I. 4 



50 

godset Stedle i S0ndhordland ^ Resten af sit Liv har derfor 
Laurents tilbragt i Norge, navnlig i S0ndhordland. Flere Be- 
mserkDinger i bans Sagaoverssettelse viser ogsaa, at han er sserlig 
godt kjendt i Hordalands Kystegne. Hvor nemlig Steder her om- 
tales i Kongesagaeme, tilf0ier Overssetteren gjerne korte geogra- 
fiske Oplysninger; saaledes indskyder han at Haakonshelleren er 
„en vghe si0es ner Berghen" og „2 vger si0s ner Alrikstadh^ og 
at „emellom Fitie oc Hakon helle er 4 vger si08", at Alrekstad 
er ^strax hoess Berghen", at Sseheim er „i Norhordalen 4 vger 
si08 ther fra som han d0de", at Avaldsnes er „ther ssom nukon- 
gens Capell staar i Karmsond^ o. s. y. Mserkes b0r ogsaa, at 
ved Navnet „ Sigurd Orm i Auga" tilf0ie8 i Margen: „Auga i 
Hardanger" ; Overssetteren har aabenbart ved Tilnavnet „Orm i 
Auga" maattet tsenke paa den s0ndhord8ke Familie Orm (Erik 
Onn til Vatne) og er meget naturligen kommet til at formode 
at „Auga" var Gaardsnavnet Aga i S0rfjorden. Naar Laurents 
i Fortalen kalder sig „Bonde paa Kongens Gaard Skough^, maa 
denne Gaard derfor s0ges i Hordalands ydre Kystegne og jeg 
har da her blandt Krongods kun fundet en eneste Gaard af 
dette Navn, Skouge paa Sartor0en*. Hvorfor Laurents i disse 
Aar (c. 1650) boede paa Skouge og ikke paa St0dle, kan 
naturligvis ikke oplyses; muligt er det dog, at han har havt en 
eller anden Bestilling, der gjorde ham det bekvemt at bo nser- 
mere Bergen. Hvad der bringer mig til at tsenke derpaa, er de 
sseregne Forhold, hvorunder vi finde Laurents anvendt som Skri- 
ver i en Bergensk Lovcodex; Haandskriftet 1273 fol. i den 
Thotske Samling er skrevet 1551 — 52 af flere forskjellige ; den 
f0rste Skriver (T. I.), som har indf0rt det meste i Bogen, bar 
skrevet en Landslov i Oversaettelse med dennes ssedvanlige Til- 
laeg og desuden tilslut gjort Uddrag af de Ans0gninger, som om 
Sommeren 1561 udgik fra de Bergenske Autoriteter til Eongen; 
inde i Bogen har Laurents Hanss0n indskrevet en Bearbeidelse 

* N. Rigsrejfistranter I 50. 

^ Den opf^res i Skatiemandtal fra 1563 blandt det konfiskercde Stiftsgods. 



51 

af Kristenretteme og en Overssettelse af Grsenseme mellem Norge, 
Syerige og Busland efter en Gulathings Lovbog; og endelig An- 
des paa et rent Blad midt inde i Bogen opf0rt med Biskopen 
Gjeble Pederss0ns Haand en Forklaring over Fser0isk og Hjalt- 
landsk Landskyld. Det ligger saaledes naer at formode, at de 
to andre Skrivere bar fungeret i Biskopens Tjeneste. Om Grsense- 
dokumenteme er det at mserke, at de ere oversatte efter det 
smukke Haandskrift (nu AM. 322 fol, 114 og 733 qv.), som 
Lagmanden Jon Simons80n i 1660 arvede efter sin Broder Hans 
Simon880n i Salten og at Lagmanden kan have haft Haandskriftet 
med, da ban var tilstede ved Lagtbinget i Bergen Juni 1661. 
Og naar saaledes de offentlige Autoriteter i Bergen bavde lagt 
Mserke til og benyttet Laurents Hanss0ns Eundskaber i det gamle 
Sprog, falder det meget naturligt, at ban kort efter h\ey for- 
firemmet til en Embedsstilling, der netop krsevede Kyndigbed i 
det gamle Sprog; i Aarene 1664 og 1557 finde vi nemlig „Lau- 
rents Hanss0n" eller „Laurits Skriver" som Lagmand i Stavanger \ 
Hans Virksombed blev ber ikke langvarig, tbi allerede i Jnni 
1658 finde vi en ny Lagmand (Nils Jobnsson), og da ogsaa i 
1559 Laurents' Gaard St0dle forlenes til en ny Besidder, maa 
det antages for givet, at Laurents Hanss0n er d0d om H0sten 
1657 eller Vinteren 1667 — 68; naar Hensyn tages til, at ban 
allerede ved 1528 var naaet frem til Foged, kan ban ved sin 
D0d neppe v«ret stort yngre end 60 Aar. Allerede Alderen er 
Vidnesbyrd nok for, at ban er forskjellig fra den Laurits Hans- 
S0n, der i 1660 blev Slotsskriver paa Bergenbus, som saadan fik 
Prffibende i Stavanger (1664) og som senere blev Tolder (1679), 
Saadmand og Borgermester (1686) i Bergen og f0rst d0de 
1596 ; ban var en Prestes0n fra Eyfylke, S0n|af Hans Klingeberg, 
der d0de somPraest i Ly omtr. 1560^, og maa bave vseret omtr. 
30 Aar yngre end Lagmanden. 

' Dipl. Norv. VI, 782 og N. Rigsreg. I, 208. 

' Dette oplyses i Stavangers Eapitelbog og i HerredagsprotokoUeme 

fra 1599 i Anledning af Processen om bans Efterladenskaber. 

4* 



52 

Af disse Oplysninger vil det sees, at Laurents Haiiss0n ikke, 
som man tidligere mente, er en Samtidig af Peder Clauss0n (f0dt 
1645 f 1614), men at han h0rte til en meget seldre Generation 
og d0de allerede medens Peder sad paa Skolebsenken. 

2. Laurents Hanss0ns Sagaoverssettelse kjendes £ra bans egen- 
hsendige Exemplar. Det sees af bans Fortale, at da Laurents 
med mange af sine Landsmsend var tilstede ved Prins Fredriks 
(II's) Hylding i Oslo 1548, opfordrede i Prinsens NsBrvserelse 
Dr. Christian Morsianus og Mag. Hans Svaning bam til at over- 
saette norske „ Antiquitates" paa Dansk, og ban lovede at fors0ge 
berpaa. Dette beskjaeftigede bam ogsaa over to Aar, og f0r8t 
„paa det tredie" kunde ban sonde en st0rre Del, nemlig fra 
„Opbavet" til Haakon Jarls D0d, til den udvalgte Kongo med 
en underdanig Dedikation til denne; Overssettelsen bar altsaa 
vseret fuldendt enten H0sten 1550 eller i L0bet af Vinteren 
1550 — 51. At Exemplaret ogsaa er kommet i de rette Hsender, sees 
af at den kgl. Historiagraf Hans Svaning bar skrevet sit Navn 
derpaa med Datering „Ribe 1556" ^ Ogsaa Bogens senere 
Skjaebne kan forf0lges. Efter sin Hovedkilde Codex Frisianu9, 
der bar Overskriften her hefr konungahdJc o. s. v., bar Laurents 
Hanss0n givet sit Arbeide Titelen: then Norske Kronik ssom 
JcdUes Konninge Boghen; men netop et Folio-Haandskrift af Ti- 
telen „den norske Kr0nike som kaldes Eongebogen" anf0res 
blandt de B0ger, som efter Arild Huitfeldts D0d overleveredes 
til Universitetsbibliotbeket i 1618, og under samme Titel gjen- 
findes det i en Catalog over Uniyersitetsbibliotbekets Haandskrifter 
fra Midten af 17de Aarbundrede ^. Naar Haandskriftet senere 
findes i Ame Magnuss0ns Besiddelse, maa det forklares af, at 
det med flere andre Haandskrifter var udlaant til bam f0r Bi- 
bliotbekets Brand i 1728, at det reddedes med bans 0vrige Manu- 
skripter ved Brandon og siden ved bans D0d med disse ind- 



' se N. Magasin I. Fortalen, p. XXVII. 

^ 86 R0rdain, Glaus Ghristoffersen Lyskanders Levned. 



63 

lemmedes i bans Samling, uden at man lagde Mserke til, hvilke 
Haandskiifter der virkelig tilhorte ham. 

Denne Haandskriftets Skjaebne er af Betydning; den viser, 
at Laurents selv bar sendt sit Arbeide i 1550—51 ud af Landet 
og at det siden bar ligget i Universitetsbibliotbeket. Der er 
altsaa Muligbed for, at Haandskriftet kunde bave vseret benyttet 
af danske Historikere, Isenge f0rend "Werlauflf i dette Aarbundrede 
drog det frem af ufortjent Glemsel, og jeg skal nedenfor paa- 
vise, at det virkelig er blevet benyttet i et Vserk, bvor ingen f0r 
bar formodet saadant. Derimod bar man neppe Adgang til at 
antage, at Overssetteren bar ladet tage Copier af sit Arbeide, 
f0r ban sendte det til Kongen, tbi det var jo udf0rt efter dennes 
Bestilling og for at tjene de danske Historikere; bvis vi t0r 
d0mme efter de andre omtrent samtidige norske Overssettelser, 
vilde man isaafald ogsaa bave fundet Spor af andre Copier i 
norske eller danske Bibliotbeker. Det t0i* saaledes antages for 
sikkert, at Peder Claus80n, der i sit beleLiv ikke kom uden- 
for Norge, ikke bar bavt Adgang til at benytte sin 
Forgjsengers Arbeide. 

3. Den ejendommelige Omsteendigbed, at baade Laurents 
Hanss0ns og Peder Claus60ns Overssettelse udtrykkelig ssetter Snorre 
Sturlass0ns Navn over Prologen, bar jeg tidligere s0gt at forklare 
af, at begge bar benyttet det samme eller de samme Haandskrif- 
ter og at et af disse udtiykkelig ved Fortalen bar angivet Snorre 
Sturlass0n som Forfatter. * Men ogsaa berimed reiser der sig 
Betsenkeligbeder. Laurents Hanss0n siger vistnok i sin Fortale, 
at ban begyndte at oversaette efter „Kongebogen" (Codex Frisianus) 
og at ban siden ogsaa fik en „anden Bog at rette sig efter" og 
denne „anden Bog" skulde saaledes kunne bave omtalt Snorre 
som Forfatteren ; menenmeget ombyggelig Gjennemgaaelse af bans 
Oversaettelse viser mig, at ban i den 8t0rste Del af sit Arbeide 

' Denne Mening bar jepf endnu fastholdt i Fortalen til Saml. Skr. af Peder 
ClauB80n Friis p. LVI. 



54 

og ialfald for Ynglingasaga, Halvdan Svartes, Harald Haarfagres 
og Haakon den godes Historic hm har Mgt Codex Frisianus; 
f0rst i Olav Trygvessons og Haakon Jarls Historie begynder ban 
at inddrage Stykker af den store Saga om Olav Trygye8S0n, og 
hist og her har han desuden isser i Ba.nden tilf0iet smaa No- 
titser og Anmserkninger efter Jomsvikingasaga, Jarlasaga o. flL 
Det Haandskrift af Olavssagaen, han benytter, er da rimeligvis 
den „anden Bog'', som Laurents i sin Fortale omtaler blandt 
sine Hovedkilder. 

Heimskringlas Fortale i Laurents's Overssettelse har Tisse 
Ejendommeligheder, som har bragt Gudbr. Vigfusson til at an- 
tage at den ikke stanimede fra Codex Frisianus; for at enhyer 
kan d0mme herom, aftrykker jeg den derfor her fuldstsendig : 

Prologus eller Fortalen til Norske Er0nicken som kallis Konninge 
Boghen fordansket af then gamle Norske af Lau. Han. Bonde. 

A ))e8Bi Bogh let ec Rita fomer frasogur etc. 

Pa thenne bogh lodh ieg sckriffae gamle frasauger om h0ffdinge 
de som Regemente haufiie baft udi desse nordlander oc pa danske 
tunge hafne talet sa som ieg hafaer h0rt aff vise menz sauge Same- 
ledes aff forslagne men som hloge ere at regne fordomz slegter oc 
mangfoldige affsprungJc, det de megh sannelige saugt hafae, En part 
thet som finniz udi \aiig£{edre tall, ther som konger och andre vseldige 
men haffue rsegnet sit k0n (genealogia) En part er schrefuit effter 
aller aelzte fordomst frasaugner eller visur (carmina) som gamle men 
hafuegiort sig til tidhkorten, asn tha at wi eige widhe sanningen ther 
om. dogh widhe wi sa megen varteken til att de selzte oc viseste men 
hafue bullet thet for saningenn. Tiodulft aff hwine, then var Skald 
kon. horiager haraldz, han beginte quedhe om Rangual kong aff hei- 
dinge herrer szom kalledis ynglingar tall (s: slegt). Rangual kong 
war son Olaffs geirstaders alfs, broder haldans Swart e. Udi thenn 
quade (carmina) ere beneffnede xxx bans langfedre oc saugt fraa huers 
deris d0dh 00 begraffning och legerstedt. Fiolner hedt en som war 



55 

8011 Ingmfrddis thenn som Swenske dyrkede saa lenge, aff hans naffne 
ere ynglinger kallade. 

*£iwind Skalda^iJ regnede oc langfaedre hokons jarls (comes) 
theun som yar kallet hakon righi, vdhi themi quade szom de kallde 
ballige tal szom quedit war om hakon. Seming s0nn Ingviifrddis er 
der met optald, der er oc saugd ifra huers deris d0d oc legerstedh. 

Effter TioduLffs saugbe er ff0r6t schrififain ynglingers tydh oc tber 
met fylgir andre merckelighe men. 

Thenn f0r8te oUd (antiquitas) kalledis bruna old, dha brende de 
alt d0dt folk oc opreiste der h0ige stene. Effter thet at Fr0ir konnng 
war laugder i h0ug boess Oppsale, da giorde mange h0ffdingie siden 
b0wffue oc store stene boss til Aminning sine frender oc de stene kal- 
ledis bautbestene. Och siden dan konngb som kalledis Mykillaate 
(Magnanimus) theenn war konge i danmarck bannd lodb g0re segh enn 
jord h0ugb oc b0d siruB mend att berse sig dydb d0den met al kon- 
nings omamentt, beste kleder, rustningh, bans eigenn best met sin 
ridbtygb oc med megbit annet, saa giorde mange bans slegbtinger 
effter bonnom. Begynttis der aff bough olid i danmarck effter tbet. 
Lang tbid der effter boUe Swenske och Nordmsenndt brenne olden oppe 
i deris laundk met menigheden. Thenn tbid barald kongh baarffager 
war konnge i Nore thaa bygdis Islandb ff0rst met Norshe men som 
i kronicke staar etc. i thenn tydh ware menn boss banem aff de 
szom paa Norske kalledis Skall, kand mange mend deris viser, oc 
haffue alle norrigis konger selffue quedith oc ladit qticedhe themm 
ffor sig till tidkortingh. Tber aff themm haffue wii megit tagit till 
effterd0me i thenne kronicke szam konger och andre h0ffdinge 
selffue brugede och lode deris b0rnn Itsre atth icke schulle forglemis 
deris fforceldernne merckelige mandoms gerninger oc liffs endelijgste, 
holle wii thet ffor sanninge som i therib quedur fynnis om deris feerdb 
och orlogs brugk etc. 

Her fylgir effter aff thenn merckelige Sauge scriffuere Aare prest 
i Isslandh oc de szom band fylgir i Sanger andre wittige meil szom 
staa i same Fortalen Snorris Sturllis bistoriographi Noric(orum). 

Aare prest thsen frode (curiosus inuestigator) ban war denn f0r- 



56 

ate man szom schreff sauger her i landet ipaa norsk maal bode nye och 
gamel. han schreff meat och £P0rst i syne b0gker om yslanz b0gnLng, 
langsettning oc landzh0ffdinger hure lenge huer leffde och huad i huers 
tyd vnderligen [eller merckeligenn hanndledis, han haofde thet Aare 
tall f0rst till thess att Island christnedis oc siden til sina dange. han 
schreff meghit om Norrighe Danmarch England etc. Och tycker megh 
hanns saughe merckeligiste were thi hann laugde aller mest wind om 
att widhe Herris och h0ffdingers brugsk oc settertall (genealogia) nye 
och gamell, Han war saa gamell att han war ff0d thenn vintter nest 
effter fall haraldz kongis Siurttszen. Hand schreff Norrigis kongers 
gamble sauger effter beretning Odtz kolsens, habsen aff Agde^ide^ £n 
odd fick berettning aff Torger affradz koll then man szom viseste var 
i sodann tyng och saa gamell at han minttes att hakon jarll then 
righe war slaghen, oc bode paa Nidernese vdi same stedh lodh Oluff 
Tryggesen kong bygge koffsteet dere. 

Aare prest var vii vinttre gamell der han kom i H0kedal till 
hallz toraresen och war der xv vinttre. 

Haller war megit rittig oc fforstandigh man oc mynniger han 
myntthes att Tangabrander prest christnedhe Issland. 

Aare war xii yintre gamel daa Issleff biscop d0de. Halle seglde 
till Atskillige land, han war sanct Oluff fselags manndh oc k0ffman 
han wiste aff mange landes leiligheder och thenn thid bedreffuith war 
udan landz och jnnen szom han laugde seg till mynne etc. 

Thet som effter fylgir in prohemio er intthet annet sbu Aara tall 
huilkit man fynnir i selffue kronicken om huer kong i fra Sancte 
Oluff oc tillforenn etc. 

Her enndis Fortalenn Snorris Sturlesenn vdi konninge Boghen. 

Denne Overssettelse har ganske vist sine Eiendommeligheder, 
som jeg har udhaevet i Texten med Cursiv; men disse ere enten 
Oversaetterfeil (f. Ex. Navnene Tnglinger taU, Bagnvald af Heid- 
inge herrer, Inguifrdde, Agdeside) eller rene Tillseg f. Ex. Udtrykket 
„de som paa Norske kalledis Skall/' om Islands Bebyggelse „med 
norske Msend, som i Eronike staar,^ om at Eongerne lod sine B0m 



57 

IsBre Skaldedigtene o. s. v. Men i0yrigt findes intet, soni gaar 
ud over Codex Frisianus, og navnlig kan msBrkes, at dennes Fell 
15 Aar for 14 gjenfindes og at hvor denne bar en Udeladelse, 
f. Ex Tilnavnet hinn frobi ved Pjdbdlfr, der mangier dette Tilnavn 
ogsaa i Overssettelsen. Det maa derfor ansees for sikkert, at 
ogsaa her Laurents kun bar benyttet Codex Frisianus og at de 
Friheder, ban bar taget sig, ikke bar nogen St0tte i Kilderne. 
Man kande berimed indvende, at i Peder Clau8S0n8 Oversaettelse 
gjenfindes Fortalen under Titelen Snorre 8turles0ns Fortale paa 
^n Chr0nicke med netop de samme Eiendommeligbeder, og at da 
Peder Clauss0n er littersert uafbsengig af Laurents, kunde Over- 
enssteiamelseme kun forklares af, at de bar benyttet samme 
Kilde. Saaledes bar ogsaa jeg tidligere rsesonneret, men er nu 
bleven opmsBrksom paa, at denne Overensstemmelse maa for- 
klares anderledes. Denne „Snorre Sturles0ns Fortale" 
er nemlig indsat af Ole Worm foran Peder Claus- 
S0ns OverssBttelse og Worm bar taget den fra Lau- 
rents Hanss0ns Overssettelse, som da fandtes paa 
Universitetsbibliotbeket. Allerede den ydre Ordning i 
Worms Udgave synes at tilsige dette, thi Snorres Fortale staar 
trykt efter Worms Fortale u d e n Paginering — og altsaa tillagt efter 
Bogens Trykning — , medens Pagineringen f0rst begynder med 
det f0lgende Blad. Og det bevises til Evidens derve^, at denne 
Fortale indebolder ikke blot Feil, som stammer fra Laurents's 
Fortale (f Ex. „aflfHeidinge", „Ingefrode") og som neppe Hr. Pe- 
der kunde bare begaaet, men ogsaa derved, at den bar optaget 
alle Laurents's Oyerssetterfribeder og alle bans f0rD8evnte Tillseg \ 
som aldrig kunde bave staaet i bans Original. Da Worms Ud- 
gaye er saa sjelden, bidssetter jeg Fortalen ber, idet jeg ogsaa 

* andtagen „Agde8ide", thi Stykket om Are frode er udeladt af Worm. 
Naar nu Worm i Udgaven af Norges Beskrivelse (1632) henviser om 
Are til Fortalen paa Snore Starles0ns Norske Ghr0nicke, maa ban 
have ment Laurents's Overseettelse, thi i Peder Glau880n8 er Stykket om 
Are netop udeladt. 



68 

her udhsever de Eiendommeligheder, som gjenfindes i Laurents's 
Prolog eller ere fremkomne ved Forvanskning af denne: 

I denne Bog hafiier jeg ladet skrifue gamle Fraasagn om de fi0£P- 
dinger, som hafuer regerit i disse Nordiske Lande, oc brugt Danske 
Tungemaal ; efter som jeg hafuer fomommit a£P de viseste Msends For- 
tellelse, OC deris Angifuelse, som sandferdeligen viste at opregne de 
gamle Herrers Slegteregister oc Affkom. En Part er tagen aff det 
Bom findis i Langftsdre Taiy herudi findis Kongemis oc andre Her- 
rers Herkomst: En Part er skrefaen efter de aller eldiste Fraasagn 
oc Yiser, som de Gamle hafiier digtet at fordrifue tiden med, oc en- 
dog det som findis derudi siunis undertiden nogit utroeligt\ Saa er 
det dog altid holden aff Eldste oc Viseste for Sandhed. 

Thiodulf aff Huine var Kong Harald Haarfagers Skaald, hand 
giorde en Vise om Kong Rangvald aff Heidinge, huilcken hand kalde 
Ynglinger tall. Kong Rangvald var Kong Oluffs S0n paa Gierstad, 
som bleff kaldit Alff, oc var Halffdan Svartis Broder. Vdi denne Vise 
opregnede hand tredne aff hans Forfaedre, oc beskreff hver deris D0d, 
Begrafudse oc Laagersted. Der var en hed Fiolner, Ingefrodis S0n, som 
Svendske dyrckede saa lenge ; aff hannem bleff de siden kaldet Tnglibger. 

Eivin Skalda^iZ giorde ocsaa en Vise, som hand kallede Haleiga 
tall, huorudi hand Hakon Jarl, som bleff kallede Hakon den Rige, til aere 
opregnede alle hans ForfsBdre for Hakon Senings0n, som var Ingi- 
frodis S0n, oc derudi opregner hand ogsaa huer deris D0d, Begrafuelse 
oc Lejersted. 

Efter Thiodulfs Opregnelse er her f0rst skrefuen Ynglings Idreter, 
oc der efter f0lger andre fornemme Herrers merckelige Gierninger. 

Den f0rste Alder kaldis Bruna Old; Thi de brende de som d0de, 
oc satte store Stene paa Steden som det skede, tii en Ihukomfnelse. 
Mens efter at K. Froer bleff begrafuen udi en H0i ved Upsal, da 
giorde siden mange fornemme H0ffdinger sig H0je, at begrafue sine 
Venner der i, oc satte store Stene der hos til en Amindelse, som de 
kallede Bavtasteene. Mens der var en Konning udi Danmarck som 
hede Dan den Mykilaate, hand lod gL0re sig en H0i aff Jord, oc befol 



69 

sine Mtendy at naar hand er d0d, skulde de here haus Legem i samme 
H0i, med kongelig amamenter, beste Kleder, Rysting, sin egen Heet 
oc mange andre kostelig og dyrebare Beprydelser. Huilcket mange 
andre aff bans Yenner og Frender siden efterfolde. 

Oc der efter begyntis saa den anden Alder udi Danmarck, som 
de kalde Hougoldt. Mens de Norske oc Svenske hulde enda lang tid 
der efter Brende Olden ved lige, boade Herreme oc den gemene Mand. 

Den tid Kong Harald Horfager regerede ofver Norge, da Begyntis 
Island f0rst at byggis OC besettis med Norske Mcend, som Chr0mcken 
mdere om formdder. Samme Kong Harald haffde altid nogle bos 
sig i sin Hoff, som de paa Norsk koMede Skaald, disse giorde Viiser 
011^ huis merckeligt som sig tildrog i bans tid. Samme Yiser er m0git 
giengs bos buer mand, oc bafuer Norriges Konger som kom efter ban- 
nom, altidt til tidsfordriff enten selfuer qutedet samme Viser eller 
ladit dennom qutede for sig: Aff samme Yiser bafuer vi bafft stor 
Ynderretning oc Bebielpning i Henne Cbr0mcke at sammen skrifue. 
Oc efterdi Kongeme selff hafue brugt disse Viser, oc lod deris 
Bern Usre dewnom, at de icke skulde forglemmc deris Forfcedris 
merckelige Gieminger oc Endeligt^ mens altid hafue dennom tU et 
Eftersiufl] kand mand icke andit end bolde det for sandingen, som 
derudi formeldis om deris Fserd oc adskillige Idretter. 

En Sammenligning vil vise, at denne Foi-tale i et og alt 
stammer fra Laurents Hanss0ns „Prologus'', at den kuu er denne 
i nyere Sprog, i renere Dansk og i forkortet Skikkelse og at 
den ikke kan bruges til at vise, at Laurents Hanss0n8 „Pro- 
logus" viser ud over Codex Frisianus. 

4. Ad denne Vei viser det sig saaledes umuligt at forklare, 
hvorfra begge Overssettere bar faaet Snorre Sturla80n8 Navn som 
Forfiatter af Kongesagaeme. Da Laurents ikke bar fundet Nav- 
net i sin Kilde, Codex Frisianus, bar vel heller ikke det tabte 
Haandskrift, hvorefter Peder Claus80n oversatte, mere end 
de bevarede, angivet noget Forfattemavn. (At Hr. Peder virke- 
lig bar kjendt Snorre som Kongesagaemes Forfatter, er sikret 
ved Citateme i den korte Kongehistorie, som f0rst nylig er 



60 

offentliggjort, se Samlede Skrifter af Peder Clauss0n Friis, S. 142). 
Alligevel tror jeg det ikke er vanskeligt at forklare, hvorfra Nav- 
net er hentet; Maurer har anvist Veien, den eneste som gives, 
naar den Udvei lukkes, som jeg f0r ansaa for brugbar. 

Jeg har ovenfor nsevnt, at Laurents Hans80ns Hovedkilde 
ved Siden af Codex Frisianus er et Haandskrift af den store 
Saga om Olav Trygves80n (^propria cronica Olavi"). En Sammen- 
ligning af de Steder, hvor Sagaen citeres, synes med Sikkerhed 
at vise, at det Haandskrift, Laurents benyttede, var det samme 
som nu kjendes under Navnet Bergsbdk (Isl. 2 qv. i kgl. Bibl. i 
Stockholm). Dette Haandskrift, som Svensken Sparfvenfelt er- 
hvervede under sit Ophold som Krigsfange i Norge (Skien 1677 
--78), er skrevet paa Island i Slutningen af 14de Aarhundrede 
og indeholder foruden mindre Stykker en Afskrift af Olafs Saga 
Trygvasonar og af Olafs Saga helga, begge i vidl0ftige Recen- 
sioner. Overskriften paa den f0rste Saga er „her byriar sogo Olafis 
konungs Trygguasonar, er Bergr aboti snaradi", hvor „snaradi" 
vistnok er enten Skrivfeil for „skrifadi" eller uheldigt Udtryk for 
„samlede"; fra denne Overskrift stammer Bensevnelsen Bergsbdk 
for hele Haandskriftet. Dette Haandskrift har vistnok senest 
i Begyndelsen af 16de Aarhundrede naaet til Norge, thi som jeg 
ved en anden Leilighed skal vise, blev det her benyttet i Chri- 
stian d. 2dens Tid af den Mand, der til Brug for den danske 
Historiker Christiern Peder8S0n gjorde Uddrag af de norske 
Kongesagaer. Efter Laurents's D0d er Haandskriftet rimeligvis 
forblevet i Stavanger, thi Peder Clauss0n, som gjennem sit hele 
Liv var user knyttet til Stavanger, har baade i sit Skrift om 
Island fra 1680 og i flere langt senere Skrifter benyttet dette 
Haandskrift og har derfor vistnok erhvervet sig Haandskriftet i 
Stavanger. Nu er Bergsb6k et af de Haandskrifter, der paa ikke 
mindre end fire Steder under Beskrivelsen af Svolder-Slaget citerer 
Steder hos „Snorri Sturluson", og da disse Citater ordret stem- 
mer med Heimskringla, maatte den Overssetter, der samtidig be- 
* 86 Saml. Skr. af Peder Glaussiarn Friis, S. 109 f. 



61 

nyttede Bergsb6k og et Heimskringla-haandskift, snart blive over- 
bevist om, at det Vserk af Snorre, som Bergsbdk citerede, laa for 
ham i „Kongebogeii" . At Peder Clausson bar uafhsengigt af sin For- 
gjsenger efterhaanden naaet til samme Theori, kan vi omtrent 
paavise. I 1580, da ban skrev om Island, kjendte ban rimelig- 
vis kun Bergsb6k; denne bar ban troet var oprindelig forfattet 
af Biskop Isleif, som ban derfor gjorde til Islands seldste bisto- 
riske Forfatter; af Bergsbogens Fortale til Olav den belliges 
Saga og af Citateme i Olav Ti7gY6S0ns Saga Isertebanbaade Are 
og Snorre at kjende (se Samlede Skrlfter af Peder Claus80n 
Friis S. 190 f.); Tidsordenen mellem dem kunde ban slutte sig 
til fra de islandske Annaler. Senere, da Peder Glauss0n fik fat 
paa et Haandskrift af Heimskringla, bar ban opdaget, at Citateme 
i Berg8b6k stemmede og bar derefter med Trygbed omtalt Kongs- 
sageme som Snorres Arbeide. 



Hesultatet af den foregaaende Unders0gelse er altsaa, at 
intet kjendt Haandskrift af Kongesagaeme bar angiyet Snorre 
som Forfatter og at naar Laurents Hanss0n og Peder Glauss0n 
nseyne bam som saadan, bar denne Paastand kmi Betydningen af 
en — for0vrigt rigtig — Slutning fra Citater i Bergsb6k. 

Kristiania 1. Juni 1882. 

GUSTAV STOBM. 



Allra kappa kvde6i. 



1. Lesid er flest af l^da dr6tt, 
me6 listmn fromdu serinn t)r6tt, 
fleiri hafa t>eir frdrnai 86tt 
fri6ir garpar snjaUir. 

Eg ma t>a telja marga 6tt, 
mildmgs fundu hallir. 
Ektor nefni eg einn af |)eim, 
er serinn b^tti ^tum seim. 
DcMDb {)6tti dyrstr af f)eim, 
t)6 dreingir vaeri snjallir. 

2. Skdld-Helga var kvinnan kser; 
kom {)6 Artus sorgin nser. 
Mirmant s6tti meyjan skser, 
ma t>£t6 fregnazt vida. 
Karlamaffnas kennum Yser, 
kumii hann bezt ad stri5a. 
Ivent trega6i au5ar-Rist; 
Erek hafdi sdtii nist; 
Fl&ris fekk |)6 farit gist 

fyr falda-lindi bli6a. 

1* frvnar hds. 

1^ Om man rdttar tiU Ma ef^ p& , . .^ ad hlir metern battre, 

1 ' mil din (If r fr^T (med prick under det senate g) hds. ; versen synes bora 
uppfattas 8&m relativsats, men meningen dr ej klar. 

2' Betrdffande pronominal formen ye&r jfr Wisens Riddararimur p. XL. 
kennum akrifces t hds. kienv, som mojligen kan uppfattas som ksen- 
um, i hvUket fall veer mdste tydas som adj. (= vserr). 



63 

3. Gibbon unni guUhlafts-grund. 
Geirmon hrepti blidu stund. 
Filpo grseddi id fagra sprund, 
fekk hun ast af stilli. 
Tristram I)ra6i tyinna-grund, 
trega var skamt a milli. 
Samson unni seima-Na. 

Sara' beid hann Solli |>ra. 
Hagbar gekk {)ar haugi fra, 
harmrinn trii eg hann villi. 

4. Partalopi fyr pella-Na 
pmdur var hann i langri |)ra. 
Remund mundi og raunir fa, 
rsesir f6r so vi6a. 
Konrdtr lag5i kappit a, 
kunni hann bezt lit ri6a. 
Asmund bar {>a6 yfrid megn; 
Olafr J)6tti og vaskur |)egn; 
Sig^'tur ha6i sverfta regn 
og s6tti a Irland 8tri6a. 

5. Helga {>6tti Hogni knar. 
Hjdhnar hrepti daudasar; 
Orvar-Oddur ei var far; 
Angantyr re6 detta. 
Fimibogi gjorftizt flestum grar, 

3^ gallaz hds. 

8» fhilpo hds. 

8' fata Jids. 

4*® Med uttrycket strida a Irland kan jdmforas Cl-Vigf. Diet, striba II 

och Severs saga J250^*; men till denna anvdndning af sselga kdnner 

jag intet motstycke. 
5* hnar hds, 

b* angan tyr hds. detta otydligt hds. 
6* fimbogie hds. 



64 

ef feinguzt hann aft pretta. 
Illuga lofa6u eingin flj66. 
Ann var6 koUuft skyttan g60; 
P6rir hdlegg J)tingan m66 
J)or6i a Ingjald retta. 

6. Aprival fekk ^mn steypt, 
Alarms gat drepit og deytt. 
Teransival fekk 2Vron veitt, 
Trausta gjorfti aft lemja. 
Florenskis gat flogftmn eytt 
jPe»aaw5 aft semja. 

Belus beitti brand! bezt, 
bar t)6 sigr af koppum meat; 
hann valdi ser hinn vaska best 
og vildi rftinu fremja. 

7. VUmund utan vel gekk flest 
Virga atti sverftit bezt. 
Landres gat fyr lygarnar mest 
launaft vondu meingi. 
Porsteinn bcearmagn |)urfti ei best, 
J)egn fra eg optazt geingi. 

A Orminum matti Einar sja, 
og Erling, er J)ar sigldi fra. 
Tristram fra eg meft brandinn blA 
brytjar foftur sins meingi. 

5' vard (V'd') mycket otydligt i Ms. 

6 ^ retta dr i hds. utpldnadt, sd att hloU borjan (Vi . . .') kan Idsas. 
6* Orden gat flogdum dr mycket otydliga i hds. 
6* kopp°»&/ mefb Tids. 
8* f)ollem baei' raag hds, 

7 '® I meingi dr sista hokstafven ej utskrifven, men mojltgen aniydd ge- 
nom ett (otydligt) forkortningstecken ofver g. 



65 

8. Hermann h]j6p fyr mtirinii meat, 
mjog var Jarlmann leikmn vest. 
Bui hinn digri var6izt bezt; 
bila6i hann ekki a5 stri6a 
Vagnivm, sa sem vogaAi flest 

og vildi aunga kvida; 

Bjom t6k mann sinn barinn i hel; 

belt {>6 Sveini unda-f)el. 

Befur l^sti vigi vel, 

var sa tamr a6 smida. 

9. Oddgeir danska var afrek kent, 
er o£Ein reift kdngiim BumimevU, 
Boa og Kldres badum hent 

aft bera sin vopn til viga; 

Otuel var listin lent, 

let sa kempur hniga; 

Bdlam f6r med boftskap bezt; 

Baldin t6k hinn vaska best, 

AUcaen fekk sefibrest, 

er yfir hann gjorfti a5 stiga; 

10. Karlamagnus k6ngur h;fr 
koppum |)6tti vitr og sk^; 
BoUant sjaldan r6mu fl^, 
roskvar kempur feldi; 
Olivert var dreingrinn d^, 

8' Bui mycket otydligt i hds. — vardizt kan mojligen l&saa bardizt % 

hds, — I St. f. bezt har hds'. brefl. 
9' hent far vol uppfattas som neutrum af adj. hentr samt var supple- 

ras ur det- foregdende, 
9* lent af lena (== ^i^ etUigt Jonsona Ordb.). 
9^ bala hds. 
10* v' 81* hds,, men det senare ordet tyckes vara utpldnadt af skrifvaren 

AxkiT for nordiik Filologi. L 5 



66 

1 dau5ann {>j6dir seldi; 
BtBring og Samson birta skal, 
badir fellu i Bunsival; 
VaUeri margan heidinn hal 
hart fra lifi skeldi. 

11. Olafar k6ngar enn voru tveir, 
SB6ri funduzt varla en t>eir. 
Haraldur beitti hvosstun geir, 
hjalma kunni at snida. 
Himingi var hreystin left, 
hef eg })ad spurt syo vffta. 
Ulfr enn rau&i me5 unda-|)el 
a Orminmn langa barftizt yel, 
t)essi lamdi If 6 i hel, 

let {)eim hoggin ri6a. 

12. Victor og Bldvus vir6a tal 
a6 velli 15g6u, 86ta og Fal. 
Onund og Randver inna skal, 
ftsi lifi sviptu, 

fir5ar reistu fagran sal 
og Fenu i burtu kipta. 
Nichanor var til nauda stefiit; 
og nd fekk Saul/us or6 sin efiit, 
Antises og Ahd he&t 
minsta lei6 fyr giptu. 

11* left Cl^d' ^^') gif^^ icke rim och kan ddrfdr svarligen vara riktigt. 
11' I 8t. f, bardizt kan man ock Idsa ^ar6izt t Ma. (jfr noten tiH 8*). 

11 • 'lydi her hds. 

12*, "Deff^a versers tolkning synes osdker. 
12" fev hda. 

12 » fint hd8, 

12*® I 8t. f. fyr kan, emedan fdrkortningatecknet Wr otydligt^ mojUgen 
Idsas for, fra eller far (far); meningen dr oUar. 



67 

13. Vestfirdskt er {)a6 yisna lag, 
yil eg {>yi ekki leingja brag; 
hlifin brotni me6 hrddrar slag, 
h^r mim eg l&ta dyina. 
Kom t)eim ei so kl6kt i hag, 
{)eir kunnu slikt a6 tma. 
Margan vissa eg malma-b5r, 
og misjafiit f>6 f)ei]n g&ngi i kjor, 
letu sumir Iff og fjor 
og li5smenii marga sina. 



Det bar ofvan meddelade HUa kvadet — vi kalla det for 
korthetens skull Akk — ar trykt efter Stockholmsmembranen 22, 
4 : to, hyilken for ofiigt inneh&Uer rimor ocb ett par andra smarre 
dikter samt (i Arwidssons Katalog) uppgifyes vara skrifven om- 
krisg midten af 16:de &rhundradet; ocb detta ar, s&vidt jag bar 
kunnat finna, den enda bandskrift, i bvilken kvadet ar bevaradt. 

Hum mycket aldre an bds. Akk ar, kan ej med full nog- 
grannbet bestammas. E. Kolbing, som i sitt arbete „Beitrage 
zur vergleicbenden Gescbicbte der Romantiscben Poesie und Prosa 
des Mittelalters" (Breslau, 1876) omtalat Akk ocb citerat &tskil- 
liga Terser darur, anser det vara forfattadt omkring &r 1500. 
L&ngt fore denna tid kan dikten i alia bandelser icke bafva kom- 
mit till, att domma efter vissa unga spr&kformer, framfor alt 
sammanblandningen af ei ocb ey, som rimma i str. 6. 

Dikten torde altsi tillbora mans&ldem nast fore reformatio- 
nen, en tid, d& den literara alstringsf&rm&gan p& Island var gan- 

13 » »WeBtfirdzt' hds. 

13 • Hd9. har ej freir, utan '|)i' (= fresai?). Om utdemnandet af at jfr 

anm. tUl Skikkju-rimnr % ^Versions Nordiques du Fabliau frangaia 

U Mantel MautailM p. 76. Sammanhanget dr ej tydligt i dessa 

verser, 

13 » Hih-efter etdr: 'Finis vti allra kappa kveedit J>itt' (Sd!) 

5*. 



68 

ska svag och icke bar firambragt n&gra verk af storre varde. ^ 
D& ju i grunden forsviimande litet hittils blifvit gjordt for veten- 
skaplig undersokning af den vidtomfatiande fornnordiska litera- 
turen i dess helhet, och dk t. o. m. de alsta periodemas historia, 
med hyilken man likval mest sysselsatt sig, annu visar sk stora 
luckor cell 8& m&nga osakra resultat, ar det ej att undra p&, att 
endast en och annan flyktig blick annu bar kunnat egnas ki den 
yngre islandska literaturutvecklingen, som nastan blott i det fall 
tilldragit sig uppmarksamhet, att den kirnnat meddela n&got for 
den aldre tiden upplysande. Ungefar det samma galler sprfiket: 
islandskans utyeckling under de sista fern &rhundradena (eller 
annu n&got langre tillbaka) ar ett kapitel i de nordiska sprikens 
historia, som hittils forblifvit sk godt som oskrifVet. Och annu 
larer det val droja lange, innan Islands literatur och spr&k for 
denna tid (man skulle kunna kalla den for „den efterklassiska'') 
blir p& ett n&gorlunda tillfredsstallande satt behandlad. Nu 
hafva vi ocks& — icke langesedan — forlorat den man, bvars 
m&ngsidiga forskareifver p& detta omr&de sakerligen l&ngt mer 
an p& n&got annat gjort utomordentligt rika skordar, af bvilka 
blott ringa delar &terst& i strodda anteckningar och annu mycket 
mindre framtradt i tryck. J6n Sigurdsson fick ej bailer njuta 
den ro fr&n andra varf, som hade varit erforderlig for att l&ta 
den massa af vetande, ban samlat, komma yetenskapen till godo ; 
bans strafv^anden for sina landsmans politiska frigorelse, for deras in- 
tellektuella och materiella lyftning gjorde, som bekant, i bog 
grad anspr&k p& bans krafter, anda tils debrotos. Mycket godt 
och nyttigt bar ban utfort, men det ar nedsl&ende att besinna, 
bum mycket vi annu bade kunnat lara af honom, om mera ledig- 
bet, tid och kraft blifvit honom forunnad. 

Eftersom den tid, p& bvilken Akk uppst&tt, hittils blott i 
mycket ringa m&n ar kand, kan ett literaturprof darifr&n ej just 
p&rakna synnerligt intresse, d& ju forutsattningama for att be- 

* Den ypperliga satiren SkidaHma torde val fl anses n&got aldre; se 
Maorers grundliga onderBokningar dfver dess &lder i bans opplaga. 



69 

donuna det efter sin tid och art mestadels saknas. Men Akk 
bar en egendomlig betydelse for literaturhistorien. Ty d& dess 
inneh&ll best&r i upprslknande och kort karakteriserande af en 
mang(l hjaltar ur sagoma, gif^er det oss tillfalle att se, hyilka 
delar af den aldre literaturen p& den tiden voro lasta och om- 
tykta, och lemnar s&lunda for kannedomen af tidehyarfvets kul- 
tiir och smak en m&ttstock, som ingalnnda ar foraktlig. 

L&t OSS darfor tiUse, till hvilka olika slags sagostofiF de i 
dikten omnamde l\jaltame kunna hanforas! 

Af de islandska attsagomas personal forekomma endast 
Finnbogi [hinn rammi]^ (5), [Kr6ka-]Refr (8), samt Skald-Helgi 
(3); den sistnamdes saga finnes icke mera, men ersattes af rimor. 
Det ar s&ledes icke m&nga s&dana sagor, som fSrfattaren har 
kant, och icke haller aro de tre namda bland de basta i sitt 
slag; men man bor val marka, att de till sitt inneh&U aromycket 
afrentyrliga och i det hela mindre tiUhora historiska §>ttsagor *bxl 
„lygis6gur". 

Af de norska konungasagoma har forf. mk handa icke kant 
annat an en berattelse om slaget vid Svoldr, fr&n hvilken han 
anfor Einarr [|)ambarskelfir], Erlingr [Skjalgsson] (7), Ulfr hinn 
ranfti (11); visserligen namner han (11) Olafar k6ngar — ^tveir", men 
n&got annat intyg, att han last Olof den heliges saga, finnes 
icke. Huravida med den Haraldr, som omtalas i samma strof, 
menas konnng H. hardradi, kan jag ej med s&kerhet afgora. 

Bland andra sagor, som raknas till de historiska, har forf. 
begagnat endast Jdmsvikinga saga, af hvars personer konung 

* S& ofta som den eller de anforda personema (pfvit sitt namn &t 
sagan, ansa vi ofVerflodigt a£t sarakildt utsatta sagans titel; likasft 
ntelemnas B&dana bibliografiska notiser, som lasaren latteligen kan 
anira£Fa i Mobii arbeten Gatalogns librorum Islandicorum etc. (Lipsisd 
MDCCGLVI) och Yerzeichniss der . . . Altnordischen . . . Scbriften 
(Leipzig 1880). I denna undersdkning anfora yi nomina propria i 
deras yanliga, normala former, icke i de, ofta vanstalda, som texten 
till Akk anvandi 



70 

Sveinn, Bdi hinn digH, Vagn [Akason] och Bjom [hinn brezki] 
omnamnas (8). 

I mycket storre antal forekomma hj altar fr&n romantiBka 
sagor, diktade i Norden, samt fr&n of^ersatta riddareromaner. 
Emellertid ar det icke mojligt att noga &tskilja dessa ty& slag, 
dels emedan stoffet annu ar b& ofiillstandigt undersokt (m&nga 
af sagoma aro icke ens utgifna), dels darfore att & eua sidan 
utlandska annen vid ofversattning och bearbetning f&tt m&nga 
nordiska tillsatser, & andra sidan &tskil]iga i Norden diktade 
sagor efterlikna riddareromanema och gjort l&n ur dessa ^. 

For att latta ofversigten stalla yi forst de ofversatta sagoma. 
Fornamsta platsen bland dem intages bar af Karlamagnus s., 
hyilken forf. af Akk m&tte ha kant ganska val, d& ban utom 
Karlamagnus sjalf (2,10) anfor personer fr&n de flesta af sagans 
t)8ettir, namligen ur 11 Landres (7), ur III Oddgeirr och Buma- 
ment (9), ur IV Balam, Boz och Glares (9), ur V Alkain och Bald- 
vin (9), ur VIII Reliant, Oliver, Bseringr, Samson och Valteri (10). 

Daremot ar det p&fallande, att f)idrikssagan8 talrika I^jalte- 
skara bar representeras endast af Yi5ga [Yelentsson] och Tri- 
stram [Herf>egnsson] (7). 

Af Artus-kret«ens hufmdpersoner upptagas de b&da alskame 
Ivein och Erek (2). Men d& i 2' sages: lorn {>6 Artus sorgin 
nser', ar det knapt troligt, att forf. tankt p& de o^ersatta sa- 
goma (vare sig 'Artus-kappa sogur' eller Breta sogur); snarare 
vilja yi sammanstalla denna vers med Hjalmters rimur ok 
Olvers I, 9 (Kolb. anf. skrifb p. 152): Artus var fyrir EUdam 
spentr af oflgum harmi, hann bar sorg i hyggju barmi. B&da 
dessa stallen torde hafva afseende p& den annu outgifiia „Artus 
saga Bretakonungs", hvilken, s& vidt jag kan minnas, &r ett 
yngre machverk'. 



* Flere anm&rkninger och notiBer of^er dessa fr&gor traffas i inledningen 

till mina „Fomsdgar SuArlanda^, som nu ar under tryckning. 
' Jfr for ofrigt Samsonar saga fagra, i synnerhet slutet. 



71 

Fr&n ofversatta sagor bar rimmaren vidare hemtat [Isolds 
alskare] Tristram (3), Flores (2) ur sagan cm Flores och Blan- 
kiflur \ Konradr Pceisarason] (4) ^, Mirmann (2), Partalopi (4), Victor 
och Blaus (12) (outgifVen saga) ; hyartill jag tror mig bora lagga 
Gibbon (3) och Bemundr (4), bvilkas annu icke publicerade sagor 
&t minstone yid flyktig genomlasning gora intryck af att vara 
ofversattningar. 

Vi komma nn tiQ den tabika klass, som plagar benamnas 
^lygisogur^, d. t. s. sagor af diktadt inneh&ll, sanimansatta p& 
Island. Det ar dock icke omojligt, att yi hit rakna en eller 
annan, som i sjalfva verket harleder sig fr&n utlandskt original, 
ty dessa sagor aro, s&som vi ofVan amnarkt, annu icke tiUrackligt 
undersokta for att kunna med sakerhet bestammas med afseende 
p& sitt urspruBg. XJr sagor af denna art bar Akk upptagit fol- 
jande lijaltar: Jarbnann och Hermann (8); Filpo [eller Filip6] 
(3), om hvilken nu ej finnes n&gon saga, men val rimor, som 
blifrit utgifha af Wisen i „Riddara-rimur" (Kphmn 1881); As- 
mundr, Olafr och Sigur6r (4) nr Saga af Sigar6i f6t ok Asmund 
Hdnakonangi (otrykt); Helgi och Hogni (6), som forekomma i 
Andra-nmor (motsvarande saga ar ej kand, de gamla rimoma 
aro icke annu trykta, men refererade i Kolbings Beitrage); f>or- 
steinn bs&jarmagn (7); Sanlus och Nicanor (12), till bvilkas saga 
man sannolikt ock f&r hanfora de i samma strof namde Antises 
och Abel'; Ann och [bans son] P6rir haleggr, hvilken senare 

* Den oatgifna sagan om Flores och Leo daremot ar till inneh&llet 
identisk med folkboken om kajsar Octavianus; se Nyrop, Almindelig 
Morskabslaesning i Danmark og Norge igjennem Aarhundreder (Kj0- 
benhavn, 1816), pp. 107 fo^. 

' Eonrads saga kan dock mojligen vara diktad p4 Island, ehuru stoffet 
mestadels ar l&nadt ntifr&n; se Fomsogur Sudrlanda, Inledning, 
Afdeln. IV. 

' Tydningen af 12 *f ^o ar osaker. Abel omtalas visserligen i Saulus s. 
ok Nicanors s&som hnfvudpersonernas efber flere strider besegrade 
fiende, men bans broder kallas i den trykta tezten icke ^Antises*' 
utan ^Mattias^; jag antager emeUertid, att samma person afses, och 



72 

dodade konung Ingjaldr (5), ur Ans saga bogsveigis, som snarast 
bor hanforas till denna afdelning. Men den berattelse om stri- 
den p& Samso, hvariMn Akk l&nat namnen Orvar-Oddr, Hjahnarr 
och Angant^ (6), m&ste val halbre raknas till den heroiska literatu- 
ren, vare sig nu den hemtats ur Hervarar saga eller n&gon re- 
daktion af Orvar-Odds saga. 

S& l&ngt kunna vi nfigorlunda sakert redogora for de i Akk 
uppraknade hjaltame. Men dikten upptager ytterligare &tskilliga 
namn, af hyilka visserligen n&gra hutma tillhora kanda sagor, 
ehuru jag ej ar i tillfalle att bestomdt identifiera dem, men de 
ofriga aro tagna £r&n sagor, som, om de ej aro forlorade, ki 
minstone for mig aro fnllkomligt obekanta. Jag vill emellertid 
anfora de &terst&ende nanmen med s&dana reflexioner, som de 
foranleda. 

Vilmundr (7) ar troligen den samme som hufnidpersonen i 
sagan om Vilmundr vidutan, till hvilken jag ej haft tillg&ng. Illugi 
(5) ar val icke n&got ovanligt namn i sagoma, men jag kan ej 
erinra mig n&gon viss, p& hvilket uttrycket 'Uluga lo&6u eingin 
flj66' eger full tillamplighet; sv&rligen kan det yara Illugi Gri6- 
arf6stri, fastan denne yisserligen dodade flere trollpackor. Dik- 
tens ord om Hagbar' (3 '* ^^) synas icke passa in pa den m&ng- 
besjungne Hagbar5r. Om 'Ektor' (1) ar den trojanske Hector, 
som yal kunde vara kand fr&n Trojumanna saga^ eller n&gon 
annan sagohjalte (m& banda hufvrudpersonen i den outgifoa Hek- 
tors saga^?), form&r jag ej afgora. Samson (3) ar val snarast 
den bibliske Simson, hvilkens karlek tillDelila ('Dalida') onmam- 
nes t. ex. i Beyers saga (se p. 212, not. 2) och n&gon g&ng i ri- 

att namnolikheten beror p& en, ingalonda oyanlig, godtyoklighet hos 
n&g^on afflkrifrare ; i s&dant fall m&ste man naturUgtvis tillerkanna 
storre anktoriiet &t Akk, eftersom sagans ntgifrare haft endast anga 
papperBhandflkrifter att fo^a. 

' Han omnamnes ock i forbig&ende i Baerings saga p. 122. 

' Denna saga kallar Ame Magnusson (enligt Nyrop, anf. skrift p. 39): 
de Heotore qvodam (non genuino illo Grseois celebrato, sed altero, 
in Islandia, ni fallor, primitus e£Eicto) ineptissimam fabolam etc. 



73 

mor (se Kolbings Beitrage p. 155), men kunde ocks& vara hjal- 
ten i Samsonar saga fagra. LikasS, finner jag det ovisst, huruvida 
med David (1) menas den gamle Judakonungen, om hvilken en 
rima (se Beitrage p. 163) sager 'visir unni vifum si^jolliim', eller 
n&gon annan. — Den olycklige alskaren Sorli (3) omtalas ocksA 
i Malshattakvsedi och &t8killiga rimor, men bans saga tyckes 
vara forlorad (se Kolbing anf. skrift p. 156). Alldeles ingen for- 
klaring kan jag istadkomma till namnen Himingr (11) \ Geirmon 
(3)^ Onundr och Sandver (12) samt de i str. 6 upptagna, hvilka 
sistnamda synas tillhora hogst fyra olika sagor'. Det ar att 
hoppas, att fortsatta studier p& detta omr&de skola kunna kon- 
statera, huruvida har anspelas p& S.nnu bevarade sagor eller s&- 
dana, som funnits vid medeltidens slut, men sedan g&tt forlorade. 
Yi hafva i det foreg&ende uppraknat sagor s&som kallor for 
den knnskap, Akk:8 forfattare haft om sina I\jaltar. Det ar 
likval icke troligt, att ban alltid hemtat sina notiser direkte ur 
sagotextema sjiUfva; en stor del har ban sannolikt f&tt p& andra 
hand, namligen &&n de efter sagoma diktade rimoma. Produk- 
tionen af rimor var, som man vet, under 15:de &rbundradet 
ganska liflig, och rimoma torde offca hafva skattats h5gre an sina 
original, sagoma, ty i itskilliga fall, dar sjalfva sagan nu ar for- 
lorad, foreligger motsvarande cykel af rimor i m&nga uppteck- 
ningar^. Och att ganska m&nga af de sagostoff, som varitkanda 
af Akk:s forfattare, p& bans tid redan hade blifvit omsatta i 
rim, finner man af inneb&llsforteckningarna till skinnbockema AM. 



1 



Kan val ej vara en forvrangd form af Hiringr (Iringr, Irungr) och 

alt8& tillhora anting^en Magus s. eller Mirmanns a.? 

Knappast att antaga som fel for Geirmand(r). 

Namnen i atr. 6 tyckaa alia (utom 'Trauati') genom ain form tyda pa 

utlandska original, men full viaahet harom gifva de ej, d& ja ocka4 

rent ialandaka lygiaogur stundom, efter riddarsagomaa £5reddme, 

anvanda namn af fr&mmande klang. 

84 forh&ller aig t. ex. med de h&r fomt omnamnda Skald-Helga-, 

Filpo- och Andra-rimnr. 



74 

603 och 604, 4: to, Guelpherbytanus Aug. 42, 4: to (se Kolbing, 
anf. st. pp. 140 — 1, samt dansk AntiqvariBk Tidskrift 1849 — 
61, p. 7 folj.)* Men vi behof^a icke &tndja oss med att 
erinra, att diktaren hade tillfiQle att, om ban ville, begagna 
rimor; fastmer ar det latt bevisadt, att han verkligen gjort 
det. Ty Akk m&ste, s&som vi nedanfor skola vidare utveckla, 
b&de till sin metriska form och sin komposition anses vara 
en egendomlig utgrening af dessa rimverk. Vida mindre sk- 
kert, men andock af ett visst intresse ar det bevis for samma 
sak, hvilket kan hemtas af formen p& n&gra nomina propria. 
Dels kan namUgen — liksom i rimoma - for bekvamare uttal 
eller for metems skull andelsen -r (-w) efter konsonant i nom. 
sg. bortkastas (se namnen p& -mimdr och tillnamnet hdleggr), 
dels forekomma n&gra personnamn i s& stark vanstaUning, att 
den halst synes bora forklaras genom antagandet af ett s&dant 
mellanled som rimor (hyilka ju i detta afseende plaga till&ta sig 
itskilliga Mheter); hit hora nanmen 'Yagninn' for Vagn^ 'Bal- 
din' for Baldvin, 'Olivert' for Oliver^ samt val afven 'Blavus', 
som ar metriskt bekramare an det aldre Blaus (eller Blaus). 



Sedan vi nu granskat diktens inneh&U, vilja vi egna n&gon 
uppmarksamhet &t dess form. Kompositionen ar enkel. Stycket 
boijar med en kort inledning (I 1—6), hvari forfattaren sager, 

' Eanske har forf. (eller den rima, som varit bans kalla) i detta ord 
sett icke ett egentligt namif utan ett binamn. 

' De andra formema med tillagdt -t, Mirmant ocb Ivent, forekomma 
redan i sagobandskrifter fr&n c. 1400. Afven skrifsattet Tirga' for 
Vi5ga &terfinna8 i sagoma. — Oyisst ar, om den gamla nordiska 
ofversattningen af „£rec et Enide^ baft formen Erex^ som nn tiU- 
bor sagans (papper8-)band8krifter ocb kan vara den franska nomi- 
nativen, eller Erek s&som Akk (jfr. stafhingen 'Errek' i Skikkju- 
rimur I, 14). — Om formerna 'Hagbar' ocb 'Geirmon^ bora betrak- 
tas som kormpta, bafva vi lemnat oafgjordt. 



75 

att man laser om m&nge for tapperhet och karlek beromde 
man, och att ban kan i en fart ('6tt') uppraJina en mangd s&dana. 
Slutorden (str. 13), hvilka, liksom de inledande versema, aro n&- 
got svaga med afseende p& logiskt sammanhang, inneh&lla, ait 
Tersslaget ar 'Yestfirdskt' (hvarmed sannolikt menas, att forf. 
sjalf ar fr&n Vestfirdir), att bans s&ng nu &r till anda, samt att 
den omtalat m&nga lylQtar, bvilkas oden varit af skifbande art. 
Den allra storsta delen af dikten (1^ — 12^^) best&r i uppriUmandet 
af bjaltame. Vid namnet fastes en kort uppgifb om personens oden, 
bedriffcer eller egenskaper; ofta ikr en s&dan notis verkligen karak- 
teristisk ocb fyndigt vald, t. ex. om Landres (7), Hermann, Bjom 
[brezki] ocb [Kr6ka-] Befr (8), men stundom sager den intet annat 
an bvad som kunde galla om litet bvar af bjaltame ; se t. ex. 
uttrycken om Hector ocb David (1), om Harald (11); i s&dana till- 
fallen blir det icke sallan sv&rt att forst&, bvilken person foi-f. 
bar &syftat. Han bar utan tvifvel yelat upprakna alia de bj altar, 
som ban kunde erinra sig; detta antydes af orden 'Margan vissa 
eg malma-bor' 13 7 ocb annu mer af diktens namn: ^{2ra kappa 
kY8e6i, som val f&r antagas forskrifva sig ir&a forfattaren sjalf. 
Om ban ansett de sarskilde bjaltame bistoriske eller ej, bar ban 
icke angifvit; m& banda trodde ban p& samtUges realitet. Ord- 
ningen, i bvilken namnen anforas, ar p§, det bela tillfaUig ocb 
godtycklig; i allmanbet sammanstallas visserligen personer Mn 
samma saga, s& t. ex. bandla str. 9 ocb 10 om l\jaltar ur Karla- 
magnus s., men Karlamagnus sjalf namnes dess utom i str. 2 ; af 
kampame i Srolderslaget namnas Einarr ocb Erlingr i str. 7, 
men Ulfr binn rauM forst i str. 11. Nationaliteten utgor bailer 
icke n&gon fast indelningsgmnd, ty om ock t. ex. str. 5 upp- 
tager endast nordiska namn, eller om stundom, t. ex. 3^—3 7, 
foljer en l&ng rad af utlandska, s& blifva k andra sidan dessa 
b&da slag ofta blandade om bvarandra (t. ex. i str. 7). Endast 
i ett afseende skonjes en bestamd plan, som ganska omsorgsfiillt 
iakttagits. Forfattaren bar namligen p& ett stalle i borjan af 
sin dikt (3^ — 4^) samlat de l^altar, bvilka ban anfor s&som be- 



76 

kante fSr sina (mestadels olyckliga) karleksoden^. Och just i 
denna anordning finna tI ett af de sakraste beyisen p&, att det 
ar genom studium af rimar som forfattaren kommit p& den tan- 
ken att skrifva Akk. 

Denna punkt fordrar likval en utforligare utredning. Vi f& 
namligen icke med tystnad forbig& den omstandigheten, att af^en 
den aldre islandska poesien eger dikter, som till inneMllet aro 
jamforliga med Akk. Redan Eyvindr Finnsson (skaldaspillir) 
diktade en dr&pa ,,om alia islandingar'' ; vi veta ej, hum den 
yar beskaffad, men kunna icke gama antaga, att den yarit kand 
af forf. till Akk; ty- Eyyinds poem torde, eftersom det aldrig 
citeras i fomskriftema ^, hafya gS.tt forloradt ganska tidigt, i 
alia handelser l&ngt fore Akk:s period; icke bailer kan n&gon 
af Akk:s hjaltar hafya omnamts i den gamla s&ngen. I 13:de 
&rhundradet forfattade Haukr Valdisarson sin 'Islendingadr&pa' ; 
i det till yira dagar beyarade stycket (26 V* strr.) lofprisas ett 
antal for tapperhet och styrka beromde man, som lefyat p& 
Island under „sago&ldem". Helt sakert bar afyen Hauks dr&pa 
yarit frammande for Akk:s forfattare, hyilken, s&som vi sett, 
yisar en marklig obekantskap med de islandska attsagomas 
hjaltar; med &agmentet af Islendingadrapa bar ban icke n&gon 
annan an Finnbogi hinn rammi gemensam. Snarare kunde man 
frestas att antaga samband mellan Akk och det sannolikt om- 
kring &r 1200 ^ diktade Milshattakyse6i. Hufyudinneh&llet i detta 
kyade utgores af ordspr&k, men dar forekomma ocks& sm&notiser 

* Inskjutningen af de ty& yersema i Earlamagnus (2^ ") gor dock 
afbrott i liBtan pa ftlskarne. Att namnet 'Hagbar' i 3* ar oklart, 
hafva yi forut anmarkt For ofrigt stallas Hektor och David allra 
forst (1) utan att karakteriseras som tillhorande alskames flock. 

' Det enda undantaget skulle vara versparet 'tit red >Ing61fr leita 
6gnreift' med EQorleifi^ 8& framt denna (af Olafr hvitaskdld i Sn. £. 
n, 184 citerade) yi8u96rdangr verkligen, som J6n Signrdsson for- 
modat (se Sn. £. Ill, 455 — 6), tillhort ifrlgavarande dr&pa. 

> Jfr Mobil npplaga pp. 28—24. 



77 

om fir&n sagor och myter kanda per&onligheter^ (se strr. 7 — 9, 
13^ 22^), och i dessa notisers form r&der en amnarkningsvard 
ofirerensstaminelse med Akk, s& mycket mera som afven vers- 
slaget (7- eller 8-stafyig runhenda) klingar tamligen lika; ja, 
yersen 13' 'Sorli sprakk af gildri ))ra' bar ju ett p&fallande tycke 
af Akk 3® 'Sara bei6 hasn Solli |)ra'. Vi finna likval icke till- 
rackliga sk&l att formoda n&gon direkt inverkan fr&n Mhky. p& 
Akk. Ty af alia de m&nga namn, som de ty& kvadena umeh&lla, 
ar icke mer an ett enda gemensamt for dem bagge, namligen 
den nyss anfbrde Sorli; och denne behof^er Akk:8 forfattare 
yisst icke haf^a upptagit efter Mhkv. Afv^en om ban icke kant 
en saga eller n&gra rimor om denne mans lefiiadsoden, m&ste 
ban bafva varit van att finna bonom framstald bknd exemplen 
p& olycklige alskare i rimomas '^mansongvar^ (jfr strax nedanfore). 
Och det ar just dessa erotiska inledningar till rimoma, yi m&ste 
betrakta som de narmaste monstren for Akk. I en s&dan man- 
s&ng forekommer namligen ofta upprakning af sagoI\jaltar, som 
blifyit namnkunnige for sin karlek; som beyis barp& kan detyara 
tillrackligt att banyisa till de mans&nger, hyilka Kolbing bar af- 
trykt i sina Beitrage. Bland dessa mans&nger upptager den till 
Geirar^s r. VIQ: Sorli och Tristram^ den till Hjalmters r. ok 
Olyers I: Artus, Sorli, Tristram, Hogni och Heftinn, Hringr och 
Tryggyi, ivent, Alexander, 'Afsalon', Davd, den till Hemings r. 

< Om den i Mhky. 70—8 omtalade 'Etjamir' kan Mdbius ej lemn^ 
n&gon upplysning. Jag vill darfor framstalla en gissning, hvilken 
synes mig hsSvtk goda skal for sig, namligen att har anspelas p& 
Eleazar, Saara son; berattelsen om bans bedrift (1 Maco. 6, 4l3^t6) 
passar fullkomligt till kvadets nttryck. — P& tal om Mhkv. hade vi 
kanske ocksft bort inl&ta obs p& att nndersoka, i hvilket forh&Uande 
str. 94 af Snorres Hattatal star sa val till Mhkv. som till Akk, med 
hvilka bada den har stora likheter. Men som en s&dan undersokning 
sknlle blifVa ganska vidlyftig, utan att andock konna i nagon ya- 
sentlig m&n inverka p& y&rt slntomdome om Akk:8 omedelbara 
monster, 8& hafva vi ansett den ej vara af noden f5r oss, bur mycket 
intresse den an i och for sig konde erbjuda. 



78 

I: Gu6j6n jarl^, S&rlif Partahpi, Urafii och Gunnlaugr, SkdM- 
Helgi, Tristram, den till Geirar6s r. Vn : Priamus, Mirmann, Ivent^ 
Fldres, Samson sterki, Sorli, Rollant. Man ser strax, att de 
fiesta af dessa namn afven forekomma i Akk och dar aro sam- 
mamforda i den forsta delen^. Det kan alt8& icke synas tvifVel 
underkastadt, att Akkis forfattare, som val i likhet med sina 
samtida hogt varderat rimorna, just af mans&ngemas alskare-listor 
hemtat tanken p& att sammansatta en dikt om aUa de hjaltar, 
han k&nde; ban bar icke egt nAgon storre sjalfstandigbet i upp- 
fattningen af sitt amne ocb darfor — mer eller mindre omedvetet 
— kommit att forst b&lla sig till de personer, ban i sina fore- 
bilder s& ofta p&traffat, d. v. s. alskare, ocb 1 synnerbet olyck- 
lige s&dana.» 

Vi skola nu kasta en blick p§, Akk:s metriska byggnad. 
Strofen ar 10-radig, med tre olika rim, ordnade efter skemat 
AAAbAbCCCb, bvarvid liten bokstaf beteoknar kvinligt rim. Rim- 
men aro nastan alia rena; felaktiga aro blott str. 6 steypt: :deytt 
(etc.) ocb str. 11 left: :geir (etc.); daremot torde str. 6 veitt:: 
deytt (etc.) samt strr. 6, 7, 8, 9 bezt: :mest (etc.) fS. anses som rena 
rim efter det d&varande uttalet^. 

Alliterationsord finnas stundom i storre antal, an reglema 
medgifva; i 6^ forekomma t. o. m. fyra stu61ar. 

* Kdlbing forklarar sig (anf. skrift p. 157) icke veta, hvilken denne 
'Gudjon' varit Formen 4terfinna8 emellertid i pappershandskrifter 
till Beven saga s&som en (folketymologisk) forvrangning af namnet 
p& hufvndpersonens fader, Guion. 

' Endast Rollant gor undantag. 

' P& det att ingen ma forestalla sig, att Skida-rima, som sammanfor 
en raangd sagol^altar, och som torde ha forfattats n&gon tid fore 
Akk, mojligen kunnat i n&got afseende hafva tjanat till forebild for 
den samma, vifja vi papeka, att de b&da diktema ej hafva n&gon 
person gemensam (om det ej skulle vara Hagbardr, Akk:s 'Hagbar'). 

* Forf. hai* ej haft erforderlig skicklighet att finna omvftxlande rimord 
i s& stort antal, som det tamligen sv&ra versslaget krafver. I de 
kvinliga rimmen forekommer ordet vida 2^* 4*« ll^'t sirida^^t 410, 8 ^* 



79 

Versema med manligt rim &ro efter regeln 7-8tafnga, de 
med krinligt efter regeln C-stafviga. Evantiteten i de forra &r: 

1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 

i de senate: 

1. a. 3. 4. 6. 6. 

Men i dessa skemata kan l&ng staf^else upplosas efter formeln: 
eUer 3 } ti" w ^; 

blott de stafvelser, som bilda rimmet, kunna icke underg& upp- 
losning^ 

Vid versernas skandering m&ste man dess utom taga hansyn 
till elisionen, t. ex. i nefni eg 1 ^, grseddi 16 3 ^ mundi og 4 ^, bila6i 
hann jamte ekki a6 8^, samt till den omstandigheten, att uti 
nomina propria vokalen e (&tfdljd af en konsonant) i allmanhet 
raknas som l&ng^ (t. o. m. i det nordiska Reftir 8'), men som 
kort i namnen Teransival (6^) och Fenacius (6*). Felaktig ar 
endast versen 10^ (sfi framt man ej f&r lasa: Bering og). 

Jamfora yi nu de metriska forh&llandena i Akk med dem i 
aldre rimor^ s& finna vi fall motsvarighet, s& nar som p& vers- 

rida 4*1 11 lO; afveu i de manliga r&der stor enformi^het: jfr 8'''— • 
och 11 7-9; 37, 8 och 41, «; 67-», 7 h «. 8, 6, 8 h »i 3, 6 och 9 7-9; ja, 
stundom g&r forf. 8& l&ngt, att han anvander aarnma ord tv& g&nger 
till rim i en och samma strof: 1*» ^% l^, 9, 31, 6, 74, 10. 
' Upptakt forekommer 1«. 8, 6», 77, 8, 9«, lis, 12 «, 8, 138 

* Upptakt forekommer lio, 2 10, 410, 6«, 610, 9*, 10, 10 «, 12 «, 18 «. w 

' Akk har i de 7-8tafviga versema den fdrsta stafvelsen uppld8t9ggr, 
den andra 8 ggr, den tre^je 7 ggr, den fjdrde 3 ggr, den femte 
4 ggr, den ^dite 1 g&ng; i de G-stafviga verserna nppldses den /*dr«to 
stafyelsen 6 ggr, den andra 4 ggr, den tredje 2 ggr, den fjdrde 
aldrig. Man 8er, att afeen i detta versslag stafvelsenpplosningen 
halst forlagges till versens boijan. 

* Likasi t. ex Filip6-rimur II, 48; III, 26; VI, 29; VHI, 5, 14, 16. 

* Se t. ex. redogorelsen i inledningen till Wis^ns Riddararimur. 



80 

antalet i strofen. Ty medan visan i rimoma regelbundet bar 
fyra versrader, har Akk :8 visa tio. Men afven i denna pnnkt l&ter 
sambandet latt uppyisa sig. Om man blott fasth&ller, att uti 
hvarje af Akk:s strofer versema 3 — 6 bilda en korrekt, uti ri- 
momas allmannaste versslag, det s. k. ferskeytt, affattad strof, 
8& marker man strax, mad huru enkla medel detta versslag blif- 
yit utvidgadt till det for Akk egendomliga. 



Af Akk bafva forut endast enstaka verser blifnt i tryck 
meddelade. Har har jag foljt en forlidet kr gjord afskrift af 
membranen; vid korrekturlasningen har jag haft endast denna min 
afskrift att tillg^. Tezten har jag normaliserat och darvid iakt- 
tagit s& val versslagets fordringar som ock for ofrigt de spr&kliga 
egendomligheter, hvilka kunna anses tillhora den tid, d& kvadet 
blifvit forfattadt; af s&dana egendomligheter har likyal det lilla 
Akk icke att uppvisa n&gon, som ej torde vara for den sakkun- 
nige lasaren till Mlo kand ur forut publicerade skrifter fr&n 
samma period ^ 

^ Det enda yngre spr&kbruk, som mojligen behofver sarskildt p&pekas, 
ar anvandningen af enkelt finalt r, dar det aldre spr&ket har rr (8&- 
ledes Hj41mar 5^ h;^, nkfr, dfr sir. 10). 

Lund den 3 juli 1882. 

GUSTAF GEDEBSGHIOLD. 



Professor Dr. Anton Edzardi. 

(t am 6. Jani 188S). 



AIb im sominer 1878 herr Prof. G. Storm aus Christiania in 
Leipzig weilte, tind man in fachgendssischem kreise unter anderen 
aach uber die gdindung eines wiBsenschaftlichen organes sprach, welches 
aasschliesslich artikel aus dem gebiete der nordischen phUologie, gleich- 
yiel in welcher germanisclien sprache dieselben geschrieben seien, auf- 
nehmen sollte, da war es ganz besonders Dr. A. Edzardi, welcher mit 
begeisterung f&r diesen plan eintrat und welcher demselben seine 
trnterstutzung nach krfiften zusagte. Leider soUte er nur von der 
verwirklichung desselben h5ren und anstatt arbeiten von ihm in dem 
neuen arkiv zu lesen, mflssen wir ihm gleich im ersten hefte einen 
nachmf widmen. 

Am 11. m&rz 1849 zu Anklam in Pommem geboren, auf dem 
gymnasium seiner vaterstadt vorgebildet, widmete sich Edzardi in Hei- 
delberg, Kiel und Leipzig haupts&chlich dem studium der germanischen 
sprachen. Ganz besonders batten die Professoren Mobius in Kiel und 
Zamcke in Leipzig auf seine geistige entwicklung einfluss; jener 
impfte ihm die warme liebe fUr die nordischen sprachen ein, dieser 
begeisterte ihn fiir das germanische altertum und namentlich fOr die 
deutsche heldensage. Letzterer galten seine ersten arbeiten aus- 
scbliesslich. Mit seinen untersuchungen Uber Eonig Bother, auf welche 
hin er von der philosophischen facultat der universit&t Leipzig (1873) 
promoviert wurde, betrat er dieses gebiet, auf welchem neben klei- 
neren aufsatzen 1875 seine grflndliche ausgabe der Elage und 1876 

ArklT for nordiak FUologi. I. 6 



82 

seine nUnterBuchangen iiber das gedicht von St. Oswald*' erschienen. 
Durch letztere erlangte er Ostem 1876 die venia legend! fiir germa- 
nische sprache und literatnr an der Universitat Leipzig. Von jener 
zeit an widmete er seine arbeitskraffc fast ausschliesslich dem 
nordischen. 

Bevor sich jedoch Edz. an eine philolog^sche behandlung der altis- 
landischen literaturdenkmaler machte, hatte er bereits eines der anmutig- 
sten derselben dem dentschen volke in einer nachdichtung geschenkt; 
1875 erschien seine „Schdn Helga und Ghinnlaug*' eine dichtnng, firei 
nach der altnordischen Gunnlaugssaga, bei welcher ihm E. Tegn^rs 
Fridhthjofssaga muster und vorbild war. Ueberhaupt war Edz. eine 
poetisch angelegte natur; von kindheit an hat er die poesie gepflegt, 
wie er selbst im eingang seiner Bilder aus deutscher und nordischer 
Sage (Anklam 1876) singt: 

Matter, Bohon als jtinger knabe,. . 
Sohuf ich manohen Bohlicbten relm, — 

und noch in den letzten jahren dichtete er in seinen musestunden an 
einem leider nicht ganz vollendeten epos ^Ghmnar und Njal". So war 
die poesie immer der hintergrund seiner philologischen studien. Gleich- 
wol hat er diesen jederzeit den ersten platz angewiesen und seine 
arbeiten sowol als vorlesungen trugen durchaus den stompel strong 
philologischer methode. — Durch seine vorlesungen iiber die Eddalieder 
und durch seine recensionen von Bergmanns ebenso phantasievoUen 
als unkritischen arbeiten iiber dieselben im literarischen Central- 
blatt, dessen mitarbeiter Edz. bis zu seinem ende war, wurde er 
zu einer griindHchen priifung der nordischen quellen unserer mytho- 
logie und heldensage gefiihrt. Die resultate seiner untersuchungen 
legte er in seinen ^Eleinen beitragen zur geschieht-e und erkla- 
rung der Eddalieder" nieder (Germania XXIII und XXIV), deren letzter 
(Ueber die Gripispd) erst dieser tage erscheinen wird. Zu gleicher 
zeit veranlasste ihn das erscheinen von Bassmann's buch „Die Niflunga- 
saga und das Nibelungenlied** sich eingehender mit den fragen, welche 
sich an die Pidrekssaga kniipfen, zu beschaftigen. Im verein mit 



83 

6. Storm wies er die bisher herscliende ansicht, die noch in jfingster 
zeit in Treutler einen hartn&ckigen verteidiger gefanden, dass die 
islSndischen has. AB anf die Stockholmer membrane zurQckgehen, 
znrdck tmd sprach das verbaltnis der hss. unter sicb and das der 
Bchwedischen Didrikschronik zu ihnen in seiner beistimmenden recen- 
sion von Elockhofrs Studier ofver Pidrikssaga (Germ. XXV.) ebenso 
klar wie einleuchtend aus. Das gesammte ergebnis aber seiner einge- 
benden forschungen auf dem gebiete der quellenschriften der germanischen 
heldensage legte Edz. in der einleitung zu den ^altdeutschen nnd alt- 
nordiscben Heldensagen" (Stuttgart 1880) nieder, einem werke, mit 
velchem er endlich dem deutschen volke eine gute und zugleich philo- 
logische ubersetzang der Ragnarssaga und des Nomage6t8|)attr, den 
hauptquellen der Nibelungensage, schenkte. 

Unterdessen hatte man begonnen von anderer seite form und 
inhalt der Eddalieder und anderer germanischer mythenquellen anzu- 
greifen. Dass sicb die scbwierige skaldenpoesie nicht aus sicb selbst 
entwickelt babe, sondem unter dem einfluss des keltiscben, hatte Edz. 
selbst entdeckt und in seinem aufsatze „t}ber die skaldiscben versmasse^ 
(Paul and Braune's Beitrage V.) bewiesen. Dass jedocb der kern 
xmserer Eddalieder, wie Sievers behauptet, gleicb der skaldenstrophe 
in silbenz&blendem versmasse gedichtet sei, hat Edz. — und immer 
mehr scheint man jetzt hierin auf seine seite zu treten — nie zuge- 
geben; zu widerholten malen ist er auf das bestimmteste fiir die alte 
alliterationstheorie eingetreten. Auch die hypothese Vigfussons, dass 
die Eddalieder auf den Orkneys, Hebriden und Shetlandsinseln ihre 
heimat hfttten, ist von ihm durch eine 'eingehende untersuchung der 
firage (Beitrage YIII) zurtickgewiesen worden. Yor allem aber waren 
68 die grossen revolutionaren ideen Bugges, welchen er mit echt con- 
servativen ansichten tiber diese fragen entgegentrat. Seine ebenso 
sachliehe wie leidenscbafstlose widerlegung von Bugges Studier ets. 
Tim Ueidelberger Literaturblatt) hat Uberall, und selbst da, wo man 
den neuen ideen beifall zoUte, anklang gefunden. Auf einer reichen 
kenntnis der m&rcben- und sagenliteratur fussend, erklarte er nacb 

dem vorgange J. Grimms aUes ubereinstimmende der nordiscben quel- 

6* 



84 

len mit den deutschen sagenzugen entschieden fur gemeingennanisohes 
eigentum, und die rettong desselben hat er sich bis zu seinem letzten 
athemzug zur aufgabe gemacht. Die positiyen resultate seiner for- 
Bchnngen hoffte er einst in einem handbnche der germanischen mytho- 
logie niederzulegen. Vor aUem war es eine neue anffassung von Loki 
und dem iotenreiohe, von weloher er oft und mit wanner begeistenmg 
sprach K 

Leider sollte es ihm nicht vergdnt sein, diesen seinen lieblings- 
plan zur ausfOhinmg zu bringen. Schon seit jahren littEdz. an brust 
und kehlkopf und nicht selten musste er seine academische t&tigkeit 
seiner gesundheit halber aussetzen. Unter solch korperlichen be- 
schwerden, welchen sich allerlei andere verdriesslichkeiten zugesellten, 
sind all seine arbeiten entstanden. Gleichwol zeigte er sich in den- 
selben nie gereizt oder personlich; mit der ihm eignen bescheidenheit 
ging er strong saohlich zu werke und erkannte offen alles an, was die 
wissenschafb, mag es auch in ganz geringem grade gewesen sein, 
wirklich gefordert hat. 

Seinen tod hatte er sshon langst vorausgesehen. Um noch 
einen letzten versuch zu machen, seine gesundheit wider herzusteUeUf 
bechsoss er diesen sommer in Suden zu verleben. Die unterdessen 

« 

erfolgte emennung zum ausserordentlichen Professor an der universitat 
Leipzig verschob die abreise um einige tage. Dieses war die letzte 
freude, welche er erleben sollte; nur wenige tage darauf (am 31. mai) 
warf ihn ein blutsturz auf s krankenlager, von welchem er nie wider 
aufstehen sollte; nach hartem todeskampfe machte ein herz- und lungen- 
schlag am 6. juni seinem rastlosen leben ein ende. Noch kurz vorher 
hatte er seiner freunde, und vor allem auch der nordichhen, gedacht 
und die seinen gebeten, diesen seinen tod mitzuteilen. Und wahrlich, 
mancher hat in ihm einen treuen, aufrichtigen freund verloren. Die 
germanische philologie aber, in deren annalen er sich einen dauemden plats 
erworben, verliert einen eifrigen, wahrheitsliebenden anhanger, der die wis- 



^ Es ist zu bedauem, dass sich unter seinen mannscripten nichts findet, 
was noch veroffentUcht werden konnte. 



85 

Benschafb jederzeit in erster linie als emeherin des volkes auffasste, 

wie er es klar in seinen bildern aus deuiscber und nordischer sage 

auBspricht : 

Wenn wir auf berfiifes scheitel 
Dem volk unnahbar stehn, 
Ist unser wissen eitel, 
SchneU mag's der wind vdrwehn: 
Im Yolke ifit der bronnen, 
Der ewig fliesst and qoillt, 
Was einzebie ersonnen, 
Mit lebenskrafb erfullt. 

Leipzig, im jnli 1882. 

E. MoaK. 



Forteckning 

5fVer skrifter ooh uppsatser rdrande de nordiska spraken, 

hvillLa utkommit 1881, 

npprllttad af 

Oust. StJemstrGin. 



I. Bibiiografl. 

Sartsch, K., tybersicht der Erscheinnngen auf dem Gebiete der ger- 

manischen Philologie 1880. 
Germania XXVI s. 423—505. 
BowaMiiiS, R. M., Meddelanden fr&n svenska riksarkivet. Y. 130 s. 

8. Sthlm. (P. A. Norstedt & S0ner). 1 Kr. 

Sista hfb. af Bd. I, hyartill titelblad och innehallsfdrteckning 4 s. 
medfolja. 

Halvorsen, J. B., Norsk Forfatterlexikon 1814 — 1880. Paa Grondlag 

af J. E. Krafts og Chr. Langes Norsk Forfatterlexikon 1814 — 

1856. 1, 2 H. S. 1—128. Kra. Den norske Forlagsforening. 

A 1 Kr. 

Huitfeldtj H. J., En Yisdomsbog fra det 16de Aarhundrede. 

Bland „Smaa8tykker" i Norsk hist. Tidskr. 2 R. Ill, 2 s. 267—76. 
Redogors for Codex No. 80 fol. i Amamagnseanska samlingen i Kbhvn 

Jahresbericht Uber die Erscheinnngen auf dem Gebiete der german. 

Philologie, herausg. von der Gesellschaft fUr deutschen Philologie 

in Berlin. 2 Jahrg. 1880. 307 s. 8. Berlin. Calvary & Co. 6 Mk. 
^Skandinavische Sprachen" s. 119 — 39. 
[Kletntning, G. E.J Ur en antecknares samlingar. [Ny tillokad npp- 

laga] s. 65—128. 8. Upsala. 

Bland ^Skrifter utgifiia af svenska Literatorsallskapet". 1 UppL 
tryckt i 150 ex., ej i bokh. 



87 

Lmnstrdm, Hjalmarj Svenskt boklexikon. Aren 1830 — 65. Hft. 
37—46 B. 577—739. 4. Sthbn. Hj. LinnBtrom. & 1 Kr. 

Montdius, 0., Sveriges arkeologiska literatur &ren 1880 — 1881. 

Sv. FornminnesforemngenB Tidskr. No. 18 1881 b. 102—108. 

Stjemstrom, G., LiteraturhistoriBk bibliografi I. 1880. 14 b. 8. 

Bihan^ till „Sainlaren" I, 2. Inneh&ller afven forteckning dfver 
skrifler i svenska spr&ket. 1880. 

Vahl, J,, Dansk Bogfortegnelae for Aarene 1869—1880 H. 1—5. 

8 8. 4. Kbhyn. Forlagsbureauet. ^ 1 Kr. 

li. Literaturhistoria och Biografl. 

Benediktsson, J5., S^Blmnannasefir me6 sk^^ingam og vi6aukum eptir 
J6n PjetursBon. 1, 1. (Ut^n titelbl.). 295 s. 8. Reykjavik. 

Edsardi, A,, t)ber die Heimat der Eddalieder. 

Paul u. Braune's Beitrage VIII. s. 349—70. 
Geete, R., ^Morgenstunde hat Gold im Munde." 

Germania XXVI s. 848—50. 
Chranddl, B. Um Sturlunga sogu og Prolegomena eptir Dr. Gu6- 

brand YigfiisBon. Oxford 1878. 

Timarit I. (1880) s. 6—82. 
Heise, A.y Bemserkninger til „Hi8torien om Peder Smed*^ 

Kirkehiat. Samlinger udg. v. H. F. R0rdam. 3 R. III. s. 186—201. 
Hildebrandy E., Om aktheten af den Peder Swart lilBkrifna biskopB- 

kronikan for Vester&B Btift. 

Hist. Tidskr., utg. af Sv. historiska Foreningen. I. s. 274 — 88. 
Homy F. W.y Den danske Literaturs HiBtorie fra dens Begyndeke 

til vore Dage. En Haandbog. 9 — lOde Hefte. Ebhvn. Gyl- 

dendal. 2,50. (Kplt. 10,50). 
Klockhoffy 0,y Studier dfver EufemiaviBoma. 56 8.8. UpBala (1880). 

Ak. Bokh. 1,76. 

Upsala aniversitets ftrsskrift 1881, Filos , spr&kv. och hist, vetensk. 
1. Anm. i Literar. Centralblatt 1881 No. 9 (E. Maurer); i Getting. 
Gelehrt. Anzeig 1882. s. 16—32 (Edw. Schroder). 

Lexikon, Svenskt biografiakt. Ny foljd. VIII, 3 s. 369—552 -f 

Vm 8. 8. Sthlm. Beijer. 2 Kr. 

Anm. i Hist. Tidskr., utg. af Sv. hist. Foreningen. I, 2. 



88 

Lundell, J. A., ofveredkt af de senaste &rtioiideiia8 varksamliet for 

kannedom om folkm&l och folklif i Sverige och andra laader. 
Sy. Landsm&len I, 11 s. 18—98. Sthlm. (1880). 
MUUer, iS., Kortfattet dansk LiteratarHistorie til Brug i Skole og 
Hiem. 242 s. 8. Kbhvn. Schubothe. 2,75. 

Nyropy Kr.y Sagnet om Odysseus og Polyphem. 

Nord. Tidskr. for Filologi N. R. V s. 216—55. Afven i Sartr. 
Ebhvn. (Madsen). 0,75. — Anm. i Literatarblatt fair germ. u. roman. 
PhUoloRie 1882. No. I. (F. Liebrecht). 

Schlyter, C, J., Om en foregifyen annu i beh&U varande aldre redak- 

tion af SodermamialageD. 5 s. 4. 

Acta universitatiB Lundensis XYII. 1880 — 81. 
Schweitzer, Ph., Die Entwickelong der nationalen Dichtung in Nor- 

wegen 1758 — 1858. Ill s. 8. Jena. Deistting. 1,60 mk. 
Storm, G., Samlede Skrifter af Peder Ciauss0n Friis, udgivne for den 

norske historiske Forening. Christiania 1881. 493 og LXXXIU S. 8. 

Anm. i Nord. Tidskr., utg. af Letterstedtska Foreningen 1882 s. 
331—34. (Yng. Nielsen). 

Str0m, T., Dansk Literaturbistorie. 3 Udg. 330 s. 8. og 1 Tabel. 

4 Kr. 
Sunden, D, A., Kort dfversigt af svenska vitterhetens historia jamte 

f^reg&ende ofversigt af diktkonsten och hennes arter for elemen- 

tarondervisningen. VIII -|- 184 s. 8. 2 Kr. 

Anm. i Ped. Tidsskrift 1881 s. 378-79. (Friedlander) ; Ped. Tidskr. 
1882 8. 167—64. (G. F[runck]). 

Thomsen, O., ^fidgrip J6n biskups Amasonar. 
Timarit I. (1880 s. 49—63). 

TreuUer, H., Die Otinelsage im Mittelalter. 1. Die franzosischen, 
nordiscben und engliscben Versionen der Otinelsaga und ihre 
Beziehungen zu einander. U. Ausl&ufer und angeblicbe Yerwandte 
der Sage von Otinel. 

Engl. Studien V, 1. s. 97—149. 8. Heilbronn 1881 — Anm. i Zeit- 
scbrift fur roman. Philologie V, 4 (Bangert). 



89 



ill. Tidskrifler och Ifirda 8ftil8kap8 Skrifter. 

Aarb0ger for nordisk Oldkyndighed og Historie, udg. af dot Kongl. 

Nordiske Oldskrift-Selskab. 1881. EC + 389 s. 8. Kbhvn. 

(Gyldendal). 4 Er. 
Bidrag, Nyare, till kftzmedom om de SYenska landsm&len och svenskt folk- 

lif, Tidskrift utgifven p& uppdrag af landsmftlsforeningame i Uppsala, 

Helsingfors och Lund genom J, A. Lundell, 1879 och 1880. I, 

7—13 8. 271—746 + viij s. 8. Sthhn. (Samson & Wallin). 6 Kr. 
Anm. i Deutsche JLiteraturzeitung 1881. No. 50. (J. Hoffory). 
— — 1881 H&ft. A— T. TiUs. 220 + xxxviij s. 8 jftmte 1 karta. 

Sthhn. (Samson & Wallin). 4,60. 

I, 7—13 0. 1881 A— D. anm. i Pad. Tidskr. 1882 s. 171, 72 (A Scha- 
gerstrom) — 1881 F. inneh.: Ragglor (g&tor), besvarjelseformler, 



ordstaf och ordspr&k fr&n Frvksdalen s. v — x; Daniels son, 0. A., 
Svardsjokyickheter xj — xiv; Itapp, J. A, En julg&nff fr&n Sanseryds 
socken i sm&land xiv — xvj; Linasten, E., Hum gar det till att ff& 
&r8ff&ng, fr&n Urshult, Sm&land xyi — xvi^; Folklekar fr&n Ytud 
socken i Rosla^en xvi^ — xxiij; Carlheim-Gyllenskiold, V., Tor 
i en vallvisa xxiy — xxvy. 

M&nadsblad, Eongl. Yitterhets Historie och Antiqyitets akademiens, 

ntg. af K HUdebrand. 1881. Irg. 12 ark 8. 3 Er. 

Inneh: Hil deb rand, H.,£n gammel lur s. 1 — 11; Montelius, 0., 
Om den nordiske brons&ldems ornamentik 17 — 71; H of berg, H., 
Eort ofversigt af Hallands naturbeskaffenhet och fomlemningar 81 — 89; 
Hilde brand, H., H&llristningar fr&n Bohuslan, tecknade och utgifna 
af L. Baltzer med forord af V. Rydberg 89—96; Nor din, Fr., Om 
Gotlands fomborgar 97 — 147; Hildebrand, H., En stridslur fr&n den 
tidigare jern&ldem (fr. Barfva socken, Sodermanland) 147—50; Hil- 
deb,rand, H., Om fomlemningars y&rd 161 — 169; Hildebrand, H. 
Wendelfyndet. 179—84. 

Samlaren, tidskrift utgifven af svenska Literaturs&Uskapets arbetsutskott. 

I, 2 s. 4 4- 1 105—60 + 14 s. 8. ; E, 1 64 s. 8. Upsala. (V. Roos). 

Arliga medlemsbidr. 5 Er., d& flera bihang tillika erh&llas. 

Anm. jamte sallskapets ofriga skrifter i Ny sv. Tidskr. 1882 s. 
267—72. (G. F[runck]). 

Tidskrift, Antiqvarisk, for Sverige. Utgifven af Eongl. Yitterhets Hi- 
storic och Antiqyitets Akademien genom H. HUdebrand. YI, 4. 
Sthhn. 1 Er. 

Inneh.: Soderwall, E. F., Smarre bidraff till textkritiken af sven- 
ska medeltidsskrifber — Bruzelius, N. G.,Hallristningarne i Jarre- 
stads harad i Sk&ne — Hildebrand, H., Statens historiska museum 
och k. myntkabinettet. 



90 

Tidskrift^ Antropologiska sektionens. (Svenska sallskapet for antropologi 
och geografi) I, 3—7. 16 + 15 + 76 -f- 8 + 18 s. 8. 

StMm. 1879—81. 

Inneh: No. 8. Retaius, Nagra kranier fran Bten&ldem i Sverige 
15 8.; No. 5. Lundell, J., Om de svenska folkm&lens frandskaper 
och etnologiska betydelse 76 s. ; No. 6. Hildebrand, H., Fomlemningar 
fr&n Kypern 8 s. 

— Nordisk, for FQologi. Ny R«kke V, 2, 3. s. 81—256. 8. 
Kbhvn. (1880). Gyldendal. irg. 8 Kr. 

Tidskrift, Svenska fomminnesforeningens. TV, 3 (No. 12 1880) s. 

189- 296, 21 fig. Sthlm. 

Inneh.: Sv. fomminnesforeningenB 6te allm. mote i Ealmar 1880 
8. 189 — 217; Palmgren, L. F., Fomlemningar i Vestbo och Ostbo 
harad af Sm&land 239—58; Monte Hub, C, Fynd fr&n bronsildern i 
Eahnar Ian. 259—87. 

— — — V, 1 (No. 13 1881) B. 1—108. Sthlm. 1882. 

Inneh. : MonteliuB, 0., Den forhistoriska fornforskningen i S verige 
under 1880 och 1881 8. 1 — 52; Stolpe. H., Grafundersokningar p& 
Bjorko i Malaren &r 1881 53 — 63; 01s son, P^ Om n^era fomminnen 
fr&n Jemtland och Angermanland 64 — 70 ; H i 1 a e b r and, H., Bidrag till 
v&r medeltids kannedom fran aren 1880 och 1881 71 — 87; Eichhorn, 
Chr., Gripsholms slotts konBthistoria under renasBansen 88 — 101; 
Montelius, 0.. Sveriges arkeologiska literatur aren 1880 och 1881 
102—108. 

— Uplands Fomminnesforenings, utgifven af C A. Klingspor, IX 
(n, 4) B. 129—76 och LVn— LXXX. Sthhn. 

Tmer. Tidskrift utgifven af svenska sallskapet for antropologi och 
geografi. Red. af S. Nordstrom. 1881, h. 1, 2. 90 s. 1 karta. Sthhn. 



Acta universitatis Lundensis. Lands universitets &i*88krift. XYI. 

(1879—80). Lund. (Gleerup). 
Arbok bins Islenzka fornleifaf^lags 1880 och 1881. IV + 120 s. 8. 

1 Tabel. Reykjavik. 

Anm. i Literar. Centralblatt 1882 No. 25 (A. Edzardi). 
Bidrag till k&nnedom om Goteborgs och BohusllUis fomminnen och 

historia, ntgifna p& foranstaltende af lanets hush&Uningss&llskap. 

H. 6. s. 117—128 8. 3 kartor. (Sthlm. 1880). Gdteborg 

(N. J. Gtunperts bokh.) 2 Kr. 

Inneh.: Ekhoff, E., Qville harads fasta fomlemninffar b. 117—92; 
Ekhoff, E., Bohuslanska fomsaker fr&n hedna tiden IvT Qville harad 
B. 195—234. 



91 

Bidrag tiU Sodermanlands ftldre knlturlustoria, p& uppdrag af Soder- 
manlands fomminneBforening ntgifna af H, Anunson 11, 4 -)- 216 

B. 8. 2 pi. Sthlm. Samson & Wallin. 2 Kr. 
I aikom 1877. 
Blandinger ndgivne af UniyerBitets - Jubilsdets danske Samfund ved 
SamfondetB Sekret«r (C. Weeks). 1 H. 70 + X a. 8. Kbhvn. 

(R. Klein). 2,60. 

Universitets-Jubilseets danske Samfund No. 3. Inneh. : S&bYf V., 
Exempler paa uorfj^aniske Lydformer i Dansk. s. 1 — ^48; S&by, v., Et 
Par Uadra£[ af Lyngbys Breve tilHagerup b. 49— *69; Stephens, G., 
En Torkshire-Liste over dansk-engelske Mandsnavne fra det lite 
Aarhundrede s. 60—66 ; N i e 1 8 e n, 0., Et Brudstykke af et dansk Legen- 
darium b. 67 — 69. Beretning om Samfundets Stiftelse, Love, Styrelse 
og Medlemmer s. I — X. 

Familjebok, Nordisk. Eonversation&lexikon och realencyklopedi. lY, 

5— V, 3. Sthlm. Gemandt. A 1 Kr. 

Inneh. up^satser rorande de oordiska spr&ken af LefBer, LundeU, 
Noreen, Wisen m. fl. 

Forhandlinger, Christiania YidenskabsBelBkabB 1880. TIUb. IY -f- 485 

8. 8. Chra. (Dybwad.) 5 Kr. 
UdBigt, Eort, over det philologiBk-hiBtoriske Samfunds Yirksomhed 

Okt. 1878— Okt. 1880. Med Titelbl. og IndholdBfortegnehe tU 

Ifite — 26de Aarg. Trykt som ManuBkript. 36 b. 8. Kbhvn. 

1880. (Klein). 0,75. 
ArsBkrift, UpBala univerBitets 1881. UpBala. Ak. Bokh. 



IV. Allmftnt. 

[Bergstedt, C. F.J Hvad er ^Bpr&kvetenBkap?** 

Nord. Tidskr., utg. af Letterstedtska Foreningen s. 243 — 81. Se 
tillika 8. tidskr. s. 684—86. 

CentervaU^ J», Det andra nordiBka filologmdtet i KriBtiania den 10 — 13 
AnguBti 1881. 

Nord. Tidskr., utg. af Letterstedtska Foreningen s. 558 — 68. 
Danielsson, 0. A., Grammatiska anm&rkningar. I. Om de indo- 
enropaeiBka femininstammame p& -i och n&gra darmed boBlagtade 
bildningar i grekiBka och latinBka spr&ken. 63 b. 8. UpBala. 
Ak. bokh. 1,50. 

Upsala Univ. ftrsskrift 1881. Files., spr&kvet. och hist, vetenskaper. 6 



92 

DjurMou, 6r., Om svenska ortnamnen, stalda i samband med histo- 

riska och kamerala forskningar. Fdredrag. 
Sv. Landsm&len. I, 11 (Sthlm. 1880) 8. 90—119. 

JEdgren, A, Hj., Statistical and discursive notes on Yrddi-deriyatives 

in Sanscrit. 17 s. 4, Lund. (Gleerup). 0,60. 
Lands universitets ftrsskrift XYII. 

JElodstromy J., Om konsonantgeminationen och andra d&rmed i sam- 
manhang st&ende fr&gor. 

Nord. Tidskr. for Filologi. N. R. V s. 13B— 67. 

Kock, A.y Ein konsonantisches Auslautsgesetz des gotischen aus dem 

Accent erklart. 

Zeitschrift f. deutsches Alterthum, heraasg. v. Steinmeyer XXY. a. 
226—32. 

Leffler^ L. F., och Soderwdtt^ K, K, Handlingar rorande tills&tt- 
ningen af e. o. professorsembedet i svenska spr&ket vid Upsala 
universitet. [I, lU] 64 och 65 s. 8. Lund. Gleerup. 0,75 och 0,60. 
n, lY. 27 och 14 s. 8. Upsala. Ak. bokh. 0,60 och 0,26. 

Lundell, J. A.y Om de svenska folkm&lens fr&ndskaper och etnolo- 

giska betydelse. 76 s. 8. 

Antropologiska sektionens tidskrift I, 5. Sthlm. (1880). Jfr. LU., 
Svenska Landsm&len I, 13 a. 19 — 23. 

— Om dialektstudier med s&rskild hansyn till de nordiska spr&ken. 

Fdredrag vid andra nordiska filologmdtet i Kristiania 10 — 13 

Augusti 1881. JUmte 13 teser. 31 s. 8. Sthlm. Samson & Wallin. 
Sv. Landsm&len 1881 G. (B. Ill, 1.). 

Lundgren, Jf., Anm&lan af „Whitney, W. D., Spr&ket, dess lif och 

utveckling, ofvers. af G. Stjemstrdm. Sthhn. 1880. A. W. Bjorck.*^ 
Ny sv. Tidskrift 1881 s. 109—115. 

Madvig, J, iY., Hvad er Sprogvidenskab ? 

Nord. Tidskr., utg. af Letter a tedtska Foreningen 1881 a. 481—93. 

Schmidt J J.y Die germanischen Prsepositionen und das Auslautsgesets. 
Euhn'a Zeitschrift fur Yergl. Sprachforachung. Bd. XXYI. a. 20—45. 

Sievers, Ed., Eleine Beitr&ge zur deutschen Grammatik. VUl. Das 

Yerbum kommen. IX. Zur Flexion der schwachen Yerba. 
Paul u. Braune's Beitrage. YIU. s. 80—94. 



93 

Stormy Joh.f Englische Philologie. Anleitong zum wisBenschaftlicben 
Stadium der englischen Spracbe. I. Die lebende Spracbe. XYI 

-|- 468 8. 8. Heilbronn. Gebr. Henninger. 9 mk. 

Anm. i Anglia Anzeig. IV. b. 128 — 81. (M. Traatmann); i Gott. 
Gelehrt. Anzeiger. St. 44 1881 (H. Sweet); Hernia's Archiv. LXV, 2, 
afren separat (D. Asher); Deutsche Literaturzeitnng 1881 No. 14 
(A. Napier); American Journal of Philology. 11,8. s. 484 ff. (Garnets) ; 
Taalstudie II 8. 292 fl. (C. S.); Ped. Tidskr. 1881. 8. 310. (G. Stjem- 
strom). 

Tamm, Fr., Einige germaniscbe, besonders niederdeutscbe, Worter im 

LitbaoiBcben. 

Mittheilungen der lithauiscben literarischen GesellBchaft. 4 Heft. 
Heidelberg 1881. S. 288--42. 

Tegner, Es., De ariska spr&kens palataler (ej follst&ndig). 40 s. 4. 

(Lund 1878). Ej i bokb. 

Torp, A,f Die Flexion doB P3Ji in ibrem Verb&ltniBS zum Sanskrit. 

93 8. 8. Ejdstiania. 

Umversitatsprogr. £ d. erste Halbjabr 1881. 

V. Runkunskap. 

Brusewiiz, O., Om runstenen fr&n Nya Elfsborg (No. 1516 bland 

fbrem&l i Goteborgs MuBei bistoriska samling). 24 s. 8. 1 pi. 
Aftr. ur Goteborgs Yet.- ocb YitterhetsBamballes handlingar 1881. 

[BurCj J.J Rn+1K*+HrH+*H rtR+-HM+. Ub-saliae Sveonum A± 

Aurorsa Gh-atise CI3 13 IC. 

Eoj^arstick i stor folio pat., ursprungligen tryckt p& 2 hopsatta 
ark, nu p& ett stort blad gammalt papper. Variant af midtelpartiet, 
Rnnalfabeten tillokade p& ett sarskild Dlad i oktav. Heliogravrr fran 
Generalstabens fotolitogr. anstalt i Stockholm. 88 ex. For subskrib. 
10 Kr. 

Bjame, H., Runinskriften p& Forsaringen. Ett tydningsfbrsok. 

Nord. Tidskr. for Filologi. N. R V. s. 177—88. 

K0bk€, P., Yore Forfsedres Skriftegn. Med 23 fig. 48 s. 8. Kbbvn. 

(Gad). 0,40. 

Ssertr. af Folkelsesning 1881. 
lAndcUy P. J,y Nyfunnen runsten (i YilJberga socken Upland). 

Upland Fomminnesforenings tidskr. h. IX s. LXXYIII, LXXIX. 
— RunBtename i Upsala beskrifha ocb tolkade. 11 s. 8. 8 foto- 
grafier. Upsala. 5 Er. 



94 

IThorsen, P. G., De danske Rnnemindesmffirker, beskrevnQ og forUa- 
rede. 2 Afd. Jyllande Runemindesnuerker tilligemed Meddelelser 
om alle 0erne8. Afbildn. og Text. 11. Text. 292 a. Imp. 8. 
Ebhyn. Hagerup. 15 Er. 

VI. De s&rskilta nordiska Spr&ken, 

a) Qrammatik, lexikografl. 

Carpenter, W. S., Grundriss der neuislandischen Grammatik. XYI 

-j- 130 B. 8. Leipzig. Schlieke. 4 Mk. 

Anm. i Gott. Gelekrt. Anz. St. 36 1881 (E. Wilken) ; Literar. Cen- 
tralblatt No. 28. 1881 (A. Edzardi), Literaturblatt f. germ, und romao 
Pbilologie No. 2 1881. (F. J6n8S0ii). Jfr. och Zar nenislandischeD 

Grammatik Germania XXYII s. 257 — 87 (Bjom Magnusson Oken). 

Edzardi, A.y Zur Eddametrik. 

Paul u. Branne's Beitr. Vm. s. 348—49. 

Qislasony K., Nogle Bemserkninger angaaende Tnglingatal. 

Aarb0ger f. Nord. Oldk. 1881 8. 186—261. 

— BemsBrkning til en 'ViBohelmingr' af Snorri Sturluson. 

Aarb0ger f. Nord. Oldk. 1881 s. 262—56. 

Matirer, K., tJher die norwegiacb-islandischen gagnfostur. 

Sitzangsb. d. philo8.-pbilolog. und hist. CUse der K. B. Akademie 
der Wi88en8chaften zu Munchen 1881. Bd. II. S. 225—68. 

Mogk, E., Ginnngagap. 

Paul u. Braune'8 Beitrage Vm 8. 153—60. 
NUssOfiy L. G.J Fomisl&ndsk grammatik i trenne h&ften. 2 h. s. 
109 — 60 (jftmte ett bihang „Ett ord i sinom tid^ sisom svar & 

Jul. Hofforys anm., se nedan). 

1 BL uttom 1879, anm. i Nord. Tid8kr. for Filologi. N. R. IV 8. 
154—68. (Jul. Hoffory); 2 H. anm. i Ny 8V. Tidskr. 1882 8. 89, 90. 
(A. Noreen). 

Olsen, Bjom Magnusson, Et islandsk Stedsnavn. 

Aarb0ger f. Nord. Oldk. 1881 s. 38—45. 
— „Me8t** eda „melt" ? (Hei6arviga saga). 

Timarit. I. (1880) 8. 271, 72. 
Primer, On tbe consonant declension in joldnorse. 11. 

American Journal of Philology II, 6. 



96 

Sievers, E.<, Beitrage zur Skaldenmetrik. III. 

Paul u. Braune's Beitrage. VIII. S. 65—79. 
Sigu/rbarsonj S.^ Nogle Bemierkninger til det Dr. Gbrings Udgave 
af Finnboga-Saga (Halle 1879) yedf0jede Glossar. 

Aarb0ger f. Nord. Oldk. 1881 s. 67—68. 
Pdrkelsson, J.j Supplement til Islandske Ordb0ger. Anden Samling: 

ftdlgengit-hweddr s. 129—208. 

I ^Skyrla urn hinn Iserfta 8k61a i Reylg'avik*' 1880—81. 

b) Texter. 
Carmina norrcena. Ex reliquiis vetustioriB Norroen» poSsis selecta, 
recognita, commentariis et gloBsario instnicta, edidit TH. Wis^. 
112 B. 8. Lund« (1880). Utan titelbl. Ej i bokh. 

Carpenter, W. H., Toiikysedhi. An Icelandic Poem from about 1660 A. D. 
American Journal of Philology. 11, 6. 

Edda. En islandBk samling folkliga fomtidsdikter om Nordens gudar 
ocb hjiUtar, p& svenska af P. Aug. Godeke. 2 uppl. XXTV -f- 
396 B. Sthlm. P. A. NorBtedt ft Sdner. 6 Er. 

Edda Snorra Sturlusonar. Edda SnorroniB Sturlsei. Tomi Tertii 
Pars Prior. Accedunt tabulsB lithographic» quinque 606 s. 8. 

Kbhvn. Gyldendal. 5 Kr. 

Anm. i Literaturblatt fur germ, und roman. Philologie 1882 No. 8. 
(F. J6ns8on). 

Elis saga ok Bosamundu. Hit Einleitung, deutscher Obersetzung und 
Anmerkungen zum eraten Mai herausg. von Eugen KdJbing. 

XVI + 217 8. 8. HeUbronn. Gebr. Henninger. 8,60 Mk. 

Anm. i Deutsche Literaturzeitung 1882 No. 4 (6. Cederschiold); 
Literar. Centralblatt 1882 No. 26 (A. Edzardi). 

— — — Fransk ofvers&ttning af E. Kolhmg, 

Atfoljer Elie de Saint Gille, publ. par G. Raynaud. Paris 1879. 
(Societe des anciens textes fran^ais) 8. 91 — 181. 

H&ttatal Snorra Sturlusonar. Herausgeg. von Th, MSbius, II. Ge- 

dicht und Eommentar. 139 s. 8. Halle. Buchh. des Waisen- 

bauses. 2,80 Mk. 

I (Gedicht) utkom 1879. Anm. i Zeitschr. f deutsche Philologie 
Xn s. 231 — 43 (E. Mogk); I, II i Anzeiger f deutsches Alterthum 
VII 8. 196—200 (Jul. Hoffory); i Literaturblatt fur germ. u. roman. 
Philologie 1881 No. 1 (B. Symons). II i Literar. Centralblatt 1881 
No. 46 (A. Edzardi); Reme critique 1882 No. 15 (G. Cederschiold). 



96 

Islenzkar Fomsogur, gefhar at af Hinu Islenzka Bdkmentafelagi. 11. 
Reykdflela og Valla-Ljdts saga (ved IHnnur Jdnsson). XX + 206 

8. 8. Eaupmannahdfii. 

I. Gluma og Lgdevetninga Saga (Udg. af Gndm. t>orla]gsBon). Anm. 
Timarit I. s. 261—69. 

Jdnsson, Brandr, G^5inga Saga. Ed Bearbeidelse fra Midten af det 
ISlrh. EfterH&ndBkrifterudgivenafG.Porl4kB8on. XIV + 117 s. 8. 
Skrifter af Samfundet for Udgiv. af gammelnord. literatur. 

Nikolsdrdpa Hallprests, an Icelandic poem from circa A. D. 1400. 

Diflsert. by W, H. Carpenter, Halle. 

Anm. i Zeitsohr. fur dentsche Philologie XII, 5 (Th. Mobins). 

Riddai*a-Rimur. Efter handskrifiema utgifna af Th Wisen. XLVIII 

+ 176 8. 8. 

Skrifter af Samfundet for Udgiv. af gammelnord. literatur. 

Sagan om Gnnnlog Ormtunga och Skald-Ramn. P& Bvenska tolkad af 
P. Aug. Godecke. Ny, omarb. uppl. 47 s. 8. Sthlm. P. A. 
Norstedt & Soner. 0,50. 

Saga, Die, von den Yolsungen und Niebelungen. Aus der altnordischen 
Volsungasaga frei iibertragen von A, Edzardi, XVI + 123 s. 8. 
Stuttgart. Heitz. 2 Mk. 

Anm. i Liter. Centralblatt 1881 No. aS (E. Maurer). 

Sievers^ JE., Die Fseroische Sigmunds-rima. 

Paul u. Braune's Beitrage VIII 8. 95—101. 

Sijmons, JB.j Anmalan af: Die prosaische Edda im Auszuge nebst 
Volsunga^eaga und Nomagest6-{)4ttr. Mit ausfOhrlichen Glossar 
herauBgeg. von E. Wilken. Paderbom 1877 och Unterauchungen 
zur Snorra Edda. Als Einleitung sur prosaiscben Edda im Aus- 
zuge von E, WUken. Paderbom 1878. 

Zeitschrift fur deutsche Philologie XH s. 83—113, 368. 

Snorre Sturlass0ns norake Kongers Sagaer. Overs, af P. A. Munch, 
Godtkj0bsudg. 2 Opl. I. 650 + XXXVm s. 8. Era. Feil- 
berg & Landmark. 4 Er. 



97 

Speculum regale. Ein altnorwegischer Dialog nach Cod. Arnamagn. 
243 fol. B. und den Ultesten Fragmenten herausgeg. von 0. Bren- 
ner. XVI + 212 s. 8. Munchen. Kaiser. 6 Mk. 

Anm. i Literaturblatt far germ. a. reman. Philologie 1882 No. 5 
(L. LarsBon); Deutsche Literaturzeitung 1882 No. 11 (Y. Dahlerup); 
Revae critique 1882 No. 6 (£. Beauvois). 



8. ]>ansl£a« 

a) Qrammatilc, lezikografi. 

Arlaud, 0., Bevingede Ord. De i det danske Tale- og Skriftsprog 
hyppigst anvendte Gitater. Supplement. 210 s. 8. Ebhvn. 
Forlagsbureanet. 2,60. 

Soysen, A.j Danske Bet8krivning60vel8er. 98 s. 8. EbHyn. Gyldendal. 
1 Kr. 

Hvnd^ A.y Dansk Sproglsere til Skolebmg. 2den Udg. 20 s. 8. 
(1880). Forf. 0,20. 

Kallcar, 0., Ordbog til det seldre danske sprog (1300—1700) 1, 2 H. 

8. 1—208. Kbhvn. 3 Kr. och 3,50. 

Uniyersitets-Jubileeets danske Samfund No. 1 och 6. 

Larsen, A., Af en Afskrivers Optegnel&er. Nogle aeldre Betydninger 
af nuvserende danske Ord navnlig fra 17de Aarhundrede. 84 s. 8. 
Kbhyn. Gyldendal. 1,25. 

M0Uerj A. C. C, Kortfattet dansk Sproglsere. 16 s. 8. Kbhvn. 
Schou. 0,25. 

Itecke, E. t;. d,, Principeme for den danske Yerskunst efter dens 
hifitoriske og systematiske Udvikling. 2 Dele. 232 -f- 276 s. 8. 
1 Tavle. Kbhvn. Gyldendal. 7 Kr. 

Hovsing, f ., Konservative Sprogbemserkninger til beleilig Overveielse 
for de vaklende. 96 s. 8. Kbhvn. Lehmann & Stage. 1,50. 

Sdby, F., Exempler paa uorganiske Lydformer i Dansk. 

I „Blandinger", udgivne af Universitets-Jubilseets danske Samfund. 
H. 1. 8. 1—48. 

Vanning, L,, Ord og Taleformer af det jydske Folkesprog. 

Samlinger til jydsk Historic og Topografi. Aalborg. Bd. Vni s. 267—78. 

ArkiT for noxdiak Filologi. I. 7 



98 

Vanning, £., Bemserkninger til A. Hansens Afhandling: „Gainle sjeel- 

landake Stedsnavne" i Aarb0gerne for 1879. 
Aarb0ger for Nord. Oldk. 1881 s. 46—49. 

b) Tezter. 

Codex Esromensis. Esrom Elosters Brevbog, udg. ved 0. Nielsen af 
Selskabet for Udgivelse af Eilder til den danske Histore. 1 H. 
B. 1—176. Kbhvn. (1880). R. Klein. 2 Kr. 

ErsleVy Kr,, Tre Gavebreve af Dronning Margrete fra Aaret 1411. 

Kirkehist. Samlinger, udg. ved A. F. R0rdam, 3 R. Ill s. 367—79. 

Flor, C, Haandbog i den danske Literatur samt nogle Pr0ver af 
norske og svenske Forfattere. 8 Udg. ved P. Hansen. 480 s. 
8. Kbhvn. Gyldendal. 4,75. 

Kirkelove, Danske, samt Udvalg af andre Bestemmelser vedr0rende 
Kirken, Skolen og de Fattiges For80rge]se fra Reformationen ind- 
til Christian V's danske Lov 1536 — 1683. Udg. med offentlig 
Under8t0ttel8e af H. F. R0rdam. Iste H. 192 s. 8. Kbhvn. 
Gad. 2 Kr. 

Legendarium, Et Brudstykke af et dansk. Meddelt af 0. Nielsen, 

I „Blandinger" udgivne af Universitets-Jubilseets danske Samfund. 
H. 1. 8. 67—69. 

Mandeville^s Reise p4 Dansk fra 15de Arhundrede, efter H&ndskrifter 
udgiven af M, Lorenzen, 1, 2 H. s. 1 — 206. Kbhvn. 

Skrifter af Samfundet til udgivelse af gamrael nordisk literatur. 
Nielsen, 0., Kj0benhavn8 Diplomatarium. Samling af Dokumenter, 
Breve og andre Kilder til Oplysning om Kj0benhavn9 eeldre For- 
hold f0r 1628. Udg. ved Kj0beuhavn8 Kommunebestyrelses Om- 
sorg. V, I. 400 8. 8. Kbhvn. Gad. 4 Kr. 
Tingsvidner, Gamle jydske. Samlede og udg. med Oplysninger, Regi- 
ster og Ordlister af 0. Nielsen. 1 H. s. 1 — 96. (Kbhvn. Reitzel). 
3,50 (i bokh.). 

Universitets-Jubilseets danske Samfund No. 4. 
Traktat, en lystig, om St. Peders trende D0tre paa ny udg. af 
V. S&by. IV + 9 8. 8. Kbhvn. (Reitzel). 1 Kr. 
Universitets-JubilsBots danske Samfund No. 2. 



99 



3. Nox-ska. 

a) Qrammatik, lexikografl. 

Aasen, /., Norsk Grammatik. Omarbeidet Udgave af „Det norske 
Folkesprogs Grammatik." Ny Subskr. XVIII + 400 s. 8. Kra. 
Mailing. 3 Kr. 

— Norsk Ordbog med dansk Forklaring. Omarbeidet og for0get 
Udgave af en seldre „ Ordbog over det norske Folkesprog". Ny 
Subskr. XVI -f 976 s. 8. Kra. MaUing. 8 Kr. 

BrekkCy K., Bidrag til dansk-norskens lydlsere. 66 s. 8. Kra. 

I Aars og Voss's Skoles Indbydelsesskrift 1881. 
FritjsneTy J., Sproglige og kulturhistoriske Studier over gamie norske 

Ord og Udtryk. I—III 22 s. 8. Chra. (Dybwad). 0,45. 

Gbristiania Videnskabsselskabs Forhandlinger 1880 No. 16. 

GreetCy R., N&gra iakttagelser med anledning af den nynorska spr&k- 

rorelsen, betraktad fr&n svenska synpunkt. 
Ny Bv. Tidskrift 1881 s. 162—76, 199—215. 
Heyem, 0, J., Norsk m&llaere. 

P& bondebarnets bokmal af 0. J. H0yem,for ^Norsk skule boksamling** 
1880 No. 4 och 5. Nidaros 1881. 

Knudsen, K., Unorsk og Norsk eller Fremmedords Avl0sning. H. 8. 
8. 881— 994 -f XXXIV s. 8. Kra. Cammermeyer. 0,50. Kpl. 5 Kr. 

— Af M&lstriden 1881. Svar til Prof. Job. Storm og Literat A. 
Larsen. 124 s. 8. Kra. (Cammermeyer). 0,25. 

— Skolen og Fremmedorden. Med Efterskrift til „ Unorsk og Norsk". 
Ill 8. 8. Kra. (Cammermeyer). 0,25. 

LsTckCy e/i, Kort Omrids af Modersmaalets Grammatik. 16 Opl. 40 s. 
8. Kra. Cappelen. 0,40. 

b) Texter. 

Biskop Eysteins Jordebog (Den r0de Bog). Fortegnelse over det geist- 
lige Gods i Oslo Bisped0mme omkring Aar 1400. Efter ofiPent- 
lig Foranstaltning udg. ved H. J, Huitfeldt. Med 13 Bl. Fac- 
ciraileaftr. XXXIII + 577—783 s. 8. Kra. 1880. Feilberg 
& Landmark. 2,50, Kpl. 7,30. 



100 



a) Grammatik, lexikografi. 

Almqmst, G. J. L., Svensk ratskrifmngslara 19 uppl. bearbetad 
och lampad efter svenska akademiens ordlista (4 uppl.) af P. E. 
M. Fischier. VI -|- 49 s. 8. Sthlm. Askerberg. 0,30. 

fArpif RJ, Ur Yastmantands — Dala landsm&lsforenings samlingar ofver 

landsm&let i Vastmanland och Dalame. III. 31 s. 8. Upsala. 

Tryckt som handskrift Ej i bokh. I. Gefle 1877 : II. Upsala 1880, 
anm. i Svenska Landsm&len I, 18 s. 8, 9 (A. Noreen). 

Beckmafly J. P., Praktisk larobok i svenska spr&ket jamte rftUkrif- 
ningslara och fr&mmande ord med forklaringar. Ill s. 8. Eri- 
stimehanm. 1 Er. 

SoBthiuSf J., De nonnuUis ad cultum svetici sermonis pertinentibaB 

paragraphis. 6-j~ ^t. 12. Upsalise. (Sthlm. Samson A Wallin). 0,50. 

Synodaldissert. fr&n Yesteras. Omtryok efber ett af de tvanne beva- 
rade ex., med indledning af G. S. 

Golunibi^, S., En svensk ordeskotsel ang&eude bokstafver, ord och 

ordesatt. Med inledning, anmarkningar och Register utgifven af 

Gustaf Stjernstrom och Adolf Noreen. XXXYI + 78 s. 

8. Upsala. (Y. Roos.) 2 Er. 

Bland Skrifter utg. af Sv. Literatursalskapet 1881. Anm. i Ny Sv. 
Tidskr. 1882 s. 272—75 (A. Schagerstrom). 

Eriksson, 6r., Ordb'sta ofverAkers och Osterrekame harads folkspr&k. 

I „Bidrag till Sodermanlands aldre kuliurhistoria" II. s. 31 — 91. 
A-F tillag till ordlistan i foreg. hafte (Sthlm. 1877); G-E fallstandigt. 

Freudenffldl, A. 0., Svensk ratskrifningslara, p& gnindvalen af nor- 

diska rattskrihiingsmotets ofverg&ngsforslag och med sftrskildt af- 

seende p& Finland. Helsingfors. 51 s. 8. 

Kock, A,, Tydning af gamla svenska Ord. 36 s. 8. Lund. Gleerup. 0,75. 

Anm. i Literar. Centralblatt 1881 No. 50 (A. Edzardi); Deutsche 
Literaturzeitung 1881 No. 43 (E. Yemer); Nord. Tidskr. utg. af Let- 
terstedska Foreningen 1881 s. 580-83 (A. Noreen). 

— Sorbygdm&let. Aomalan ock iagttagelser. 

Svenska Landsm&len I^ 12. 11 s. 8^ Sthlm. (1880); anm. af.Ordbok 
ofver Almogemalet i Sorbygden af N. F. Nilen. Sthlm. 1879" 

Leffler, L. Fr.. Ordet eld belyst af de svenska Landsm&len. 

Sv. Landsm&len I, 7 120 s. 8<> Sthlm. (1879). — Tillag (af forf.) se 
Sv. Landsm&l. I, 18 s. 49—52. 



. 101 

Lind, E. H., Cm rim och verslemningar i de svenska landskaps- 

lagame. 92 s. 8. Upsala. Ak. bokh. 1,75. 

Upsala Univ. ^rsskrift 1881. Filos^ sprikvet. och hist, vetensk. 3. 
Anm. i Literaturblatt fur germ. u. roman. Philologie 1882 No. 3 
(A. Eock). 

Lonnegren, A, V., Grandsatser i svensk prosodik (jamte ofVersattn. 

af Odyssens 1 s&ng). 24 b. 4. 

I Redogorelse for hogre allm. laroverket i Lulel. 1880 — 81. Anm. 
i Ped. Tidskr. 1882 s. 148—51 (L. G. Nilsson); Svar af Lonnegren s. 
Tidskr. s. 213—16. 

Magnusson, J., Tillagg tUl Adolf Noreens ordbok ofver Fryksdals- 

m&let. 93 b. 8vo. Sthlm. (1880). Samson & Wallin. 
Sy. Landsm&len 1881 B. (B. II, 2). 
NcrcUandery J,, NordlahdBka haBdjursnamn (j&ute Yalvisor uppteok- 
nade af 0. A. D — ^n, H. P. H — ^t och J. N — n samt lockl&tar 
upptecknade af Yilh. Carlheim-GylleoBkiold). 62 b. 8. Sihlm. 

(1880). Samson & WaUin. 
Sv. Landsm&len 1877—80 I, 9. 
Noreen^ A.y F&rdm&lets Ijudl&ra mod ledning af C. Sftves och P. A. 
S&yes ordsamlingar. 86 s. 8. Sthlm. (1879). 

Sv. Landsm&len I, 8. — ^ Tillagg och rattelser (af forf.) se Sv. 
Landsm. I, 13 s. 46—49. 

— Anmal af S. Soderberg, Fomgutnisk Ijudl&ra. Lund 1879. 

Sv. Landsm&len I, 13 s. 1 — 8. 

— Anteckning vid l&sningen af 1600-talets svenska grammatici. 

23 8. 8. Upsala. 

Aftryck ur Indledningen till S. Columbus, En svensk Ordeskotsel 
Upsala 1881. 

— Dabn&let. I. Indledningen till Dalm&let. 23 b. 8. med 1 karta. 
Sthlm. Samson & WaUin. 

Sv. Landsm&len 1881 D. (B. IV, I). 
Schagerstrom, -4.., Cm tyska l&nord med kt i medeltidsvenskan VI + 
97 s. 8. Upsala (1880). 

Anm. i Nord. Tidskr., utg. af Letterstedska Foreniugen 1881 s. 
306—8 (A Noreen). 

Schwartz, E. och Noreen^ A,^ Svensk Spr&kl&ra for hogre undervis- 
ning och sj&lfstudium. 1. Haftet. 8 4* 64 -f~ LII b. 8. Sthlm. 
P. A. Norstedt & S0ner. 1,50. 



102 , 

Inled. 6 8.; I. Ljudlara af A. No re en s. I — 35; II. Formlara al 
E. Schwarts s. 87 — 64. Bihang I. Rattskrifningslara af A. No re en 
8. 1 — XL; II. Verslara af A. Lindgren 8. XLI — LIL — Anm. i Finsk 
Tidskr. XI 8. 325—27 (A. 0. Freudenthal) ; Tid8kr., utg. af Ped. For- 
eningen i Finland XVIII 8. 399—402 (H. Vendell). 

Stjernstrom, G., Spr&k8triden mellan Urban Hjarne ochp Jeser Svedberg. 

Fin8k Tid8kr. XI. 8. 421—29. 

Soderivdllj K. F., Smarre bidrag till textkritiken af svenska medel- 

tidBhand8krifter. 

Antiqvarisk Tidskr. for Sverige VI, 4 24 a. 8. Afven sartr. (Be- 
handlar stallen i Konunga-Styrelsen, Svenska Medeltidens bibelarbeten, 
Legenden om 6regoriu8 af Armenien, Su808 gudeliga Snilles Wackare. 
Helige Bemliard8 skrifter). 

TanifHy Fr,, Syen8ka ord bely8ta genom Blaviska och baltiska 8pr&ken 

48 8. 8. Up8ala Ak. bokh. 1 Kr. 

Upsala univ. Ar88krift 1881. Filos., 8pr&kv. och hist, vetensk. 2. 
Vendell, H., Laut- und Formenlehre der Schwedischen Mundarten in 
den Eirchspielen Onnso und Nukko in Ehstland. II -j- 222 s. 

4. Ak. Abh. Hel8ingfor8. 

Anm. i Svenska Landsm&len 1881 F. s. I — V (A. Noreen). 
Verner, K., Anmal. af A. Kock, Spr&khistoriska undersokningar om 

Bvensk akcent. Lund 1878. 

Anzeig. fur deutsches Alterthum VII s. 1 — 13. 
Ostgota lagen. Aftryck efter 1830 &r8 upplaga, ombesorjdt af L. Fr. 
Leffler, 154 s. 8. Upsala Ak. bokh. 4 Kr. 



b) Texter. 

Diplomatariiun, Svenskt, fr4n och med &r 1401. Utgifvet af Riks- 
arkivet genom Carl Silfverstolpe. II, 2 8. 241 — 456 4. Sthlm. 
P. A. Norstedt & Soner. 5 Kr. 

II, 1, 2 anm. i Ny sv. Tidskr. 1882 8. 264—67 (K. H. K[arl8son]> 

Gersons lardom hum man Bkall do. Tryckt i Upsala 1614 (Facsi- 
mile) 36 8. 8. Sthlm. 2,60. 

Samlingar utg. af Sv. Fornskriftsallskapet No. 77. 
Medeltids postillor, Svenska, efter gamla handskrifter utg. af G. E, 
Klemming. II, 2 s. 145—306 8. Sthlm. (1880). 2,50. 
Samlingar utg. af Sv. Fornskriftsallskapet No. 76. 



103 

Medeltids dikter och rim (^Utg. af G. £. Elemming) 1 H. Andliga dikter 

8. 1—172 ; 2 H. VerdsUga dikter och rim b. 173—312. Sthlm. k 2,50. 
Samlingar utg. af Sv. Fomskriftsallskapet No. 78, 79. 
Sveriges Eronika (vanligen kallad den prosaiska) fr&n Gog t. o. m. 
Earl EnutsBon samt utdiag ur Danmarks kronika. (Utg. af 
G. E. Elemming). 

Svenska FornskrifBallskapets allmanna&rsmdte 1881 s. 219 — ^96 8 
Sthlm. 

VII. Mytologi, Arkeologi. 

Arenlem^ K, og Thorsteinsson, S., Nordisk Mythologi, efter Eil- 

derne. 4de Opl. 128 s. 8. Ebhvn. Steen. 1,70. 
Balt^er, L., Hallristningar fr&n Bohuslan. Med f6i*ord af W. Rydberg. 

1 H. 15 8. fol., 3 pi. Goteborg. Utg. 2,75. 

Texteii p& svenska och franska. Jfr. Yitterhets Hist, och Antiqvi- 
tets Akademiens Mauadsblad 1881 s. 89 — 96 (H. Hildebrand). 

Bang J A. Chr., Om Midgardsormens Prototyper. 

Norsk hist. Tidskr. 2 R. lU, 2. s. 222—32 
Bru^elius, N. G,j Hallristningarne i Jarrestads harad i Sk&ne. 

Antiqvarisk Tidskr. for Sverige VI, 4. 22. s. 8. 
Bugge, 8», Studier over de nordiske Gude- og Heltesagns Oprindelse. 

1 R., 1, 2 H. 8. 1—288. Chra. Feilberg & Landmark. Tills. 4,25 

Anm. 1 Literar. Centralblatt 1881 No. 15 (E. Manrer); Anglia An- 
zeig. IV 8. 87, 88 (R. P. Wulcker); Deutsche Literaturzeitung 1881 
No. 81 (Mullenhoff); Literaturblatt f. germ. u. roman. Philologie 1882 
No. 1 och 4 (A. Edzardi). 

— Studien iiber die Entstehung der nordischen Gotter- und Helden- 
sagen. Autorisir. f}berBetzung von 0. Brenner. 1 Reihe. 
1 Heft. 906 s. 8. Miinchen. Eaiser. 2 Mk. 

— Nogle Bemserkninger om Sibyllinerne og Voluspd. 

Nord. Tidskr. utg. af Letterstedtska Foreningen 1881 s. 163 — 72. 
Engdhardt, C, Nordboernes sociale Forhold i Stenalderen. 

Nord. Tidskr. utg. af Letterstedtska Foreningen s. 494 — 503. 

— Jemaldems Gravskikke i Jylland. 

Aarb0ger for Nord. Oldk. 1881 s. 79—184, 1 pi. 

Feddersen, A., To Mosefund. 

Aarb0ger for Nord. Oldk. 1881 s. 369—89. 



104 

Keyser, M., Samlede Afhandlinger. Ny subskr. VI -f- 480 a. 8. 

Era. Mailing. 3 Kr. 

— Efterladte Skrifter. Ny R»kke. I, U, a. 583 + VH + 412 

-f 332 8. 8. Era. MalliBg. I h&ften & 1 Er. * 

Kornerup, J.y Cm den tidlige Middelalders Stenhuggerkunst i Danmark. 
Aarb0ger for Nord- Oldk. 1881 e. 256—80. 

L0ffler, J, B.y Tamdrup Eirke. 

Aarb0ger for Nord. Oldk. 1881 s. 69—78. 

Maurer, K., Cber die Wasserweihe des germanischen Heidentbumes. 

81 8. 8. MQncben (1880). Franz. 

Ur ^Abhandlungen d. k. Bay. Ak. d. Wissenschaften in Muncben*^. 
— Anm. i Literar. Gcntralblatt 1881 No. 29 (A. Edzardi); Anzeig. 
fur dentscbe Altertbum No. 8 (MnllenhofiF) i Literaturblatt fur germ, 
u. roman. Pbilologie 1882 No. 4 (Cobn). 

MofUelms, 0., Om den nordiska brons&ldems omamentik ocb dess 

betydelse f5r fr&gan om periodens indelning. 

Yitterhets Hist, ocb Antiqvitets Akademiens M&nadsblad 1881 b. 
17—71. 

MiiUer, S., Die Tbier-Omamentik im Norden. Ursprong, Entwickelung 
und Yerb&ltnisB derselben zu gleicbzeit. Stilarten. Arcb&ologische 
Untersncbang. Aus dem D&n. CLberseizt von J. M 68 to rf. YIIl *|- 

191 8. 8, 2 Steintaf. Hamburg. 0. Meissner. 5 Mk. 

Danska uppl. 1880 i Aarb0ger for Nord. Oldk. ocb Sssri, anm. i 
Nord. Tidskr. utg. af Letterstedtska Foreningen 1881 b. 105—09 
(C. Engelbardt). 

Nor din, Fr., Om Gotlands fomborgar. 

Vitterbets Hist, ocb Antiqvitets Akademiens M&nadsblad 1880 s. 
97—147. 

NorcUander, J., Minnen af bedentro ocb kultur i norrlandska ort- 

namn. 25 s. 4. Hemosand. 

I Redogorelse for allm. laroverket i Hemosand 1880—81. 

Nover, J., Nordiscb-germauiscbe Gotter- und Heldensagen fiir Scbule 
und Volk. Unter Mitwirkung von Wilb. Wagner. VHI -f 214 
S. 8. Leipzig. Spamer. 1,60 Mk. 

Petersen, H., Om Dronning Margretbe Sprsengbests Gravmonument i 

Doberan. 

Aarb0ger for Nord. Oldk. 1881 s. 50—56. 



106 

Petersen, J., Om Stenalderens Gravfonner i Danmark og deres ind- 

byrdes Tidsforhold. 

Aarb0ger for Nord. Oldk. 1881 8. 299—868. 
Rtes0, M,j t)ber vier Eddasagen. Die Ragnarok-, Heimdal-, Mimir- 
and Helsage. 127 a. 8. Leipzig. Sohafer. 2)50. 

Bydberg, F., Sibyllinerna och VoluBp&. I, n. 

Nord. Tidskr. utg. af Letterstedtska Foreningen 1881 s. 1—29, 
118—62. 

— Astrologien och Merlin (Om kcUlorna till Btj&rneskildringen i Gal- 
finds Historia Regam BritanniaB) I, U. 

Nord. Tidskr. utg. af Letterstedtska Foreningen 1881 s. 877—409, 
447—80. 

Ryghj K,, Fund fra broncealdem i det nordeni^eldske Norge. 16 s. 

2 pi. 0,75. 

Christiania Videnskabsselskabs Forhandlinger 1880. No. 7. 

— O., Minder om Gndeme og deres Dyrkelse i nordiske Stedsnavne. 

28 8. 8. Kra. (1880). Steensballe. 0,40. 

SsBrtr. af P. A. Mnnchs Norr0ne Gnde og Heltesagn. Ny Udg. 
StemeTy A,, Om den nordiska mytens anvftndning i bildande konst. 

52 8. 8. Sthlm. Fritze. 1 Er. 
Storm, G.y Om Gravstenen fra Fjnre og en Sidegren af det norske 

Kongehus i 14de Aarhundrede. 

Norsk hist. Tidskr. 2 R. Ill, 2 s. 206—221. 
Undset, J., Jemalderens begyndelse i Nord-Enropa. En studie i sam- 

menlignende forhistoriek arkffiologi. 10 -}~ ^^ *- 8. 209 fig. 

och 32 pi. Ejra. Cammermeyer. 16 Kr. 

Amn. i Ny sv. Tidskr. 1882 s. 63—78, 99—106. (H. Hildebrand). 
Werner, H., Wamheme kyrka och kloster. II. 64 a. 4. 4 pi. 

Lidkoping. 3 Er. 
Worsaae, J. J. A., Nordens Forhistorie. Efter samtidige Mindes- 

mserker. 6 + 197 s. 8, 1 Kort. Kbhvn. Gyldendal. 2,60. 



106 



VIII. Kulturhistoria m. m. 

Arpi, R.y Anmal. af: Bidrag til en historisk-topografisk Beskiivelse 
af Island ved P. E. K. Kaalund. I, II. Kbhvn. 1877, 79 och 
Al{)ingissta6ur hinu forni Yi6 Oxari, med uppdrattum efter Sig. 

Gu5mundBSon. Kaupmbfn. 1878. 

Nord. Tidskr. utg. af Letterstedtska Foreningen 1881 s. 360 — 76. 
DarestCy JR., Les anciennes lois de I'Islande. Paris, Impr. Nationale 
11 s. 4. sartr. 

[Estlander, C G.], Om folks&ngens vagar i norden. 19 s. 8. 
Aftr. iir „Albuin, utg. af Nylandingar VIII" H.fors. Ediund. 
Frederiksen, L., Folkelivet i Danmark og S0nderjylland i Aarhun- 
dredet 1766—1866. 148 s. 8. Kbhvn. Scb0nberg. 1,75, 

Grondal, JB., Mannfraedi og fornleifar. 

Timarit 1 (1880) s. 92—134. 
Hansen, Chr., Det gamle Nidaros. En kulturbistorisk Skildring. 

96 s. 8. Throndbjem (1880). Forf. 1,50. 
Hildebrand, IL, Sveriges medeltid. Kulturbistorisk skildring. I, 

2, 3. s. 113—400. Stblm. P. A. Norstedt & soner. 2 Kr. 

ocb 3,50. 
Hofberg, H., Genom Sveriges bygder. Skildringer af v&rt land och 

folk. Ny uppl. 1, 2 H. 96 s. 8. Sthlm. Alb. Bonnier. 4 0,50. 

J0rgenseny A. D., Det seldste K0benhavn. III. 

Aarb0ger for Nord. Oldk. 1881 s. 281—98. I, H. Aarb0g. 1872, 77. 
Kornerupy J.y Om Esrom Klosters Forbindelse med Venden og de 

architektoniske Spor deraf. 

Aarb0ger for Nord. Oldk. 1881 s. 1—37. 
KrugeTy J,, Det aryska elementet i den fornsvenska familjens och 

slagtens organisation. (Tryckt som manuskript). 120 s. 8. 

Lund. Gleerup. 2,50. 
Liljenstrandy A., De nordiska bygningabalkarne. Deras rattsordning 

i organisk utveckling. 1, 2. H. Ill + 192 s. 8. Helsingfora. 

(Sthlm. P. A. Norstedt & soner). k 1,25. 

OlseUy Bjom MagnussoUy „Avelling^o6or6". 
Timarit 11, 1 s. 1—31. Reykl'j 8ikvla8 



107 

MoUeTj P. voftf Strodda utkast rorande svenska jordbrukets historia. 

1 H. 96 B. 8. Sthbn. P. A. Norstedt & soner. 1,25. 
Nielsen, 0., Kj0benhavn i Aarene 1536 — 1660. I, 2. (Kj0benhavn8 

HiBtorie og Beskrivelse HI, 2). 208 b. 8. Kbhvn. Gad. 2,50. 
Nidseny Y., Trsek af den norske Bondestands Kulturudvikling i de 

sidste 300 Aar. Fern pop. Forelsesninger. 169 s. 8. Era. 

Cammenneyer. 2 Kr. 
Storm, G.J Magnus Erling880ns Lov om Kongevalg og L0fte om Ero- 

nens Ofring. 16 b. 8^ Era. Dybwad. 0,25. 

Ghristiania YideuskabsBelskabs Forhandlinger 1880, No. 14. 
Strindberg, A., Svenska folket i helg och socken, i krlg och fred, 
hemma ocb ute, eller ett tusen &r af svenska bildningens historia. 

H. 1—6. B. 1—272. Sthlm. Fritze. A 1 Er. 

Anm. Nerd. Tidskr. utg. af Letteratedtska Foreuingen 1881 s. 
422—27 (O.Montelius); Hist. Tidskr. utg. af sv. hist. Foren. XCIII, 
XCIV. (E. Hildebrand) ; Nysv. Tidskr. 1881 s. 322—32(8. J.Boethius); 
Finsk Tidskr. XIII 1882 s. 58—60 (M. G. Schybergson). 

WiUe, H. J., Utrykte Optegnelser om Thelemarken. Udgivne i Ud- 

drsg af L. Daae. 

Norsk hist. Tidskr. 2. R. Ill, 2 s. 145—205. 

IX. Folkliteratur. 

Aasen, /., Norske Ordsprog. 2den Udg. XVI + 238 s. 8. Era. 

Mailing. 2,80. 
AsbJ0msen, P. Chr., Norska folksagor och huldresagner. Af forf. 

genomsedd svensk ofversattning af £. Lundqvist. Med ett 

inledande forord af P. A. Godecke. 346 s. 8. 34 pi. 

Sthlm. Alb. Bonnier. 4 Er. 
— AuBwahl norwegischer Yolksm&rchen und Waldgeister-Sagen. Aus 

dem Norwegischen iibersetzt von H. Denhardt. VHI -f* 289 

B. 8. Leipzig. Refelshofer. 6 Mk. 
Bergh, H, A, E., Nye Folke-Eventyr og Sagn fra Valders og Hallingdal. 

114 8. 8. Ghristiania. Cappelen. 1,50. 

Bj0men och rafven (saga frdn Magg&s by, Orsa socken, Dalame) 

upptecknad af E, Eriksson. 
Sv. Landsm&len I, 13 s. 52 — 54. 



108 

Blumenberg^ H. 6r., Folkvisa frin Norrtelje skarg&rd med mnsik — 

Danslekar (fr&n sydostra Upland med muBik). 

Uplands Fornminnesfdrenings tidskr. IX. s. LXXIII — LXXVIU. 

Bondeson, ^., Jon i SUithult. HaU&ndska gr&nsbolifvet skildradt. 2 

uppl. 32 8. 12. Sthlm. Alb. Bonnier (Oreskriftet for folket 110). 

0,25. 

Se Sv. Landsm&len I, 11 s. 202—210. 

— Visor p& Atradalens bygdem&l 56 s. 12. (Upsala 1878). Sthhn. 
Alb. Bonnier (Oreskrifter for folket 111). 0,25. 

— Marknadsgabbar p& Sjonevad 47 s. 12. Sthlm. Alb. Bonnier. 
(Oreskrifter for folket 113). 0,25. 

— Pojken ocb Skam. HaUandsk folksaga. 

Eal. „Syea'' 1882 s. 101—105. Sthlm. 1881. A Bonnier. 

Daae, L., Norske Bygdesagn. 1 Saml. 2 Udg. VIII + 243 b. 8. 
Ejristiania. Cappelen. 2,75. 

Elveskud, dansk, syensk, norsk, f»r0i8k, islandsk, skotsk, vendisk, 
bohmisk, tysk, fransk, itaHensk, katalonsk, spansk, bretonsk Folke- 
vise iOverblik ved 8, Ghrimdtmg 98 s. 12. Kbhvn. Sch0nberg 
1 Kr. 

SsBrtr. af Danmarks gamle Folkevisor. 4 (og 2) Del. 

Feitterg, H, F.y Sm&pr0yer af forskellige jyske Landskabsm&l med 
(den Lyngbyske) lydskrift. 12 s. 8. Kbhvn. Ej i Bokh. 

Folkesagn, samlede i Lister og Mandals Amt af Job. Th. Storaker og 
0. Fuglestvedt, udgivne af 0. Fuglestvedt. Iste Del, med Til- 
IflBg: Sagn fra Listerlandet, meddelte af J. M. Osmundsen. 
124+21 B. 8. FlekkeiQord. Kjonig Hansen. 1 Er. 

Folkvisor, (fr&n Sodermanland), upptecknade af E, Oberg med melodier 

Bidrag till Sodermanlands aldre kulturhistoria 11. s. 16— SO. 
Folkmusik fr&n ofre Sverige upptecknad af G. Bn. 

St. Landsm&len I, 10. 13 8. 

Fdredrag p& landsm&l vid Landsm&lsforeningames fest i Upsala Nov. 

1879. (Uppteckn. bide med landm&lsalfabetets och vanliga 

typer). Fr&n F&ron vid Gotland, Gotlands fastland, Medelpad, 

Offerdal i J&mtland, Mora i Dalame, Wendel i Upland, p& 



109 

Eom hamnstorg, en stockholmsbild ; fir&n N&rike, Sefvedes 
harad i Ealmar Ian, Aspelands h&rad i Ealmar Ian, Bohusl&n, 

Halland, Sk&ne. 

Sv. Landsmllen I, 11 s. 123—231. 
Grundtvig, 8., Danske Folkeffiventyr, efter trykte og utrykte Eilder. 
2den Udg. 240 b. 8. Ebhvn. Reitzel. 1,50. 

G&tor fr&n Akers h&rad (Sodermanland). 

Bidrag till Sodermanlands aldre kulturhistoria 11 s. 92 — 101 ; fori- 
sattning Mn I. (1877). 

Jonssofiy M., Folktro, seder ocli brok i M5re under 19de &rh. 

25 8. 8. 

Sv. Landsm&len 1881 A (B. 11, 6). 

Kristensen^ E. T., iEventyr tr& Jylland samlede af Folkemunde. 

Udgivne med offentlig Underst0ttelse (Jydske Folkeminder, isser i 

Hammerum Herred. Femte Samling) 400 s. 8. (Ebhvn. Sch0n- 

berg). 4 Er. 
Landstad, M, JB., Gamle Sagn om Hjortd0leme 97 s. 8. Era. (1880) 

Dybwad. 1,20. 

Lindstrom. G,, Nylftndska folkes&gner. 

„Album utg. af Nylandingar Vni". Hfors. Edlund s. 155—61. 
Sagor, sagner, legender, afventyr och skildringar af folkets lefnadssiltt 
p& landem&l hufvndsakligen ur landsm&lsfbreningames samlingar 

8. 1—48. 8. 

Svenska Landm&len 1881 E. (6 III, 2). 
Vigstram, E,, Folkdiktning, visor, folktro, sagner och en svartkonst- 
bok, samlad och upptecknad i Sk&ne. Andra samlingen Ylll -f- 

456 s. 8. GSteborg T. Hedlund. 3 Er. 

lata samlingen Kbhvn. 1880, anm. i Germania XXVII. s. 115—22 
(F. Liebrecht); Sv. Landsm&len I, 13 s. 23—88. (L[unde]ll). 

— Prasta-Paren. Folkhistoria p& sk&nska bygdem&let, upptecknad i 

Riseberga socken, Norra Asbo harad i Sk&ne. 

Eal. „Svea" 1982 s. 108—112. Sthlm. 1881. A. Bonnier. 
Yolkmarchen, Schwedische. Ausgewahlt und bearbeitet von B.Turley 
Vni + 316 s. 8. Leipzig, Abel. 2,50 Mk. 



Brudstykke af en latinsk Overssettelse af Kong< 

speilet fra 14de Aarhundrede. 



Blandt de i de senere Aar i den Amamagnseanske Samling ind- 
ordnede Stykker findes en Afskiift med Ame Magnus80ns Haand af at 
Membranbrudstykke, som efter Ames Paategning var fundet ^blandt 
BartholomseuB Jacobsens Papirer^', og som lyder saa: 

nlustri Domina, Domina mea Ducissa [Ingeburge filia regis Nor- 
vegie, eadem manu supra lineam] narrante comperi, multifaria mira- 
bilia in aquilonaribus mundi partibus emergentia, ab inexpertis et ex- 
traneis vix credibilia. Sicut enim in India vehemens mirum reputatnr, 
qvod ingentes dracones et yenenosi ab hominibus parvee quantitatis 
domantur et eqvitentnr : ita ultra Norvegiam et in Norvegia contingunt 
mira seque stupenda, et apud Indos forte pro fictitiis reputata, velad 
hoc et similia : qvod homines, alligatis hastis sive asseribus - x • ul- 
narum circum coriatis sub plantis pedum, tanta velocitate discurrunt, 
qvod animalia sicut renos et similia capiunt cursitando. Item dicitur 
ibi esse palus talis naturaa, qvod si lignum infigitur illi, mutatur in 
lapidem. Situm Norvegise possumus pensare ex hoc, qvod in ilia sunt 
qvsedam terrse, et prsecipue Holgheland, ubi prenduntur strumuli; in 
qva sic se habet cursus solis, qvod a 4^ ydus Novembris ad qvartiun 
ydus Januarii propter remotam solis absentiam nuncqvam in tantum 
lucescit dies, qvod stellsa tarn clare non apparant supra eorum orizon- 
tem sicut in media nocte. Hoc spatium terrse comprchenditur inter 
duas parochias ibi satis famosas, videlicet Yagon et Andemes. In 
qvibusdam locis sol non emergit super orizonta ante -x- kal. Febru- 
arii; sed postea prolongatur dies, adeo qvod stat continua dies sine 
nocte ab viii° ydus Aprilis usqve ad -xv- kal. Octobris. Item in 
Holegheland videtur solis corpus die ac nocte, licet non meretur dici 
nox, in eorum emisperio a xviii^ kal. Junii usqve ad 8^ kal. Augusti. 

Modo secundum ordinem Speculi Regalis in Norico ydiomate con- 
Bcripti oportet primo exprimere rairanda occurrantia de Yrlandia ; qvse 
qvidem annexa dicitur 6r0nlandi9e, sed propter impenetrabilia deserta 



Ill 

non pertingitur ad earn, tamen scitur ex eo qvod animalia qvsBdam qvsB 

tantum vivere dicuntur in Yrlandia veniunt interdum ad Gr0nlandiam. 

Ibi est salubris temperies aeris; nee multum necesse de vestibus. Item 

venenosa animalia, sicut serpentes, ibi vivere non valent; qvia terra 

est talis efEicacisB, qvod qvocumqve portatur, interficit ea. Idem faci- 

unt lapides et arbores circulo circumducto. Item secundum relationem 

didici ibidem esse qvandam aqvam, qvse alterat naturam ligni in f undo 

transfixi in ferrum; partem vero stantem in ip^a aqva mutat in 

lapidem; sed eztrema particula stipitis super aqvam erecta, manet 

in sua forma substantialiter lignum, si steterit per tres annos, 

et tantum ilia arbor qvse vocatur acrifolium. tamen in eadem palude 

crescnnt arbores et arbusta. Item incolae istius regni sunt ferocissimi, 

sed sanctos et humiles valde reverenter diligunt, et nuncqvam aliqvos 

tnicidabant, per eosqve sub misericordia Dei conservantur. Item au- 

divi ibi duos fontes existere sub iugo montis unius, qvorum unus 

variat qvidqvid album fuerit, sicut ovis vel eqvus, in colorem contrarium, 

sicut nigredinem. et alter fons, cuiuscumqve color is fuerit res sibi intincta 

reddit ipsam albam. Item est ibi in qvadam aqva, nomine Logica, 

insula mobilis qvse aliqvando videtur eminus e terra defluere, aliqvando 

cominuB affluere, et prsecipue in diebus dominicis. Postqvam fuerit 

taliter revoluta per vii annos, tunc coniungitur rupi terrse consolida- 

tione firmissima, eoqve tempore connexionis causatur sonus vehementis- 

simus ad modum tonitrui. Deinde exit alia insula simili modo con- 

globata fluitqve aliis septem annis et sic in infinitum. Mirabilem 

affectum habet potentia huius loci, non portat nisi unam personam 

tantum, ut dicunt qvi freqventer navigio venenmt ad eam. Item 

qvalemcumqve infirmitatem habuerit patieDs, et qvieverit paulisper 

super ea, ab omni passione liberatur. Item legitur in Ybemia modicam 

insulam esse, nomine Inhiisgluer, in qva mortui non sepeliuntur, sed 

eriguntur cadavera eorum, sicut vivi starent in cimiterio, et npn 

corrumpuntur. Item invenitur ibi una insula, in qva homines mori 

non possunt; sed cum longa valetudine fuerint concussi, deportantur 

et obiunt. Item in aqva nominata Logherne est nimia habundantia 

piscium, in eaqve sita est insula fertilissima, cuius dimidietatem 

inhabitant dsemones tam potentes sicut in inferno, in saniore vero 

parte illius fuit una ecclesia, et homines ibi habitabant, sed raro 

recesserant. Ibiqve visum est qvoddam monstrum, formam habens 

humanam, hirsutum valde, jubam gerens eqvinam. Hsec de natura 

terrie creduntur retinere effectum et veritatem. verum tamen qveedam 

feruntur ibi miraculose choruschare propter sedulas preces sancti. 



112 

Ame tilf0ier: „Reliqva disiderantor, et heic scriba substiterat 
nam restat in pagiua vacuum pursd membransB, nunqvam inscriptum.'' 
Stykket bar altsaa ikke vseret fortsat; da vi imidlertid ingen Garanti 
bar for, at Ames Original var den virkelige Original, kan Overssettelsen 
godt bave vseret fuldstsendigere og bave strakt sig over Isengere Af- 
suit af sammeYaerk. Det viser sig strax, at vi ber bar at gj0re mod 
en Overssettelse eller rettere Uddrag af, Kongespeilet (Brenners Udgave 
S. 25. 22. 35. 39).^ If0lge Ordene i Iste Linje bar Oversetteren 
v»ret i Hertuginde Ingeborgs Tjeneste — snarere Ingeborg Haakons- 
datter, Hertuginde af Sverige og Halland, end bendes Cou&ine Ingeboi^ 
Eriksdatter, — og bun bar enten gjort ham opmssrksom paa det paa 
Norsk skrevne „ Speculum regale^ eller maaske ligefrem oversat 
Stykker deraf for bam. Det Exemplar af Kongespeilet, som var i 
Eongedatterens Besiddelse, bar vasret af Redaktionen A (Brenner). 
OverssBtteren er aabenbart en Udlending og Geistlig; et Yidnesbyrd 
for at ban var Svensk (eller Dansk), kunde maaske 80ge8 i at Rens- 
dyrpaa Latin overssettes med „renus.^ I allefald bar Brudstykket In- 
teresse som et af de tidligste Yidnesbyrd om de littersere Forbindelser 
mellem de nordiske Lande, der opstod gjennem de fyrstelige Giftermaal : 
ligesom Erik Plogpennings Datter Ingeborg synes at bave foranlediget 
Overf0relsen af danske Annaler til Norge — og derigjennem til Island — 
(Gbristiania Yidenskabsselskabs Forbandlinger 1878 No. 6), og ligesom 
Eufemiapaa Grund af Svogerskabet med den svenske Hertug Erik bar 
ladet overssette romantiske Sagaer paa Svensk, saaledes sees beraf 
at Hertuginde Ingeborg bar i Sverige (eller Danmark) foranlediget en 
Overseettelse eller Bearbeidelse for Fremmede af Dele af Kongespeilet. 

o. 8. 



1 



Om brugen af konjunktiv i oldnorsk. ^ 



Oversigt* 

I. Konjunktiv i hovedssBtninger. § 1 — 15. 

§ 1. I hovedssetn. bruges saavel prsesens som imp erf. konj. § 2. 
Prsescns konj. om a) ^nske og b0n, b) opfordring, befaling. 
Anm. Opfordrende konj. i 3die pcrs. (ental el. flertal?) om et ubestemt 
subjekt. §8. 0nske og opfordring etc. udtrykt ved imp e rati v. Anm. 1. 
Opfordring og befaling (stundom 0nske) udtrykt ved prses. ind. af sktUu. 
Anm. 2. 0nske, opfordring, befaling udtrykt ved prses. konj. af skulu 
(shyli). Anm. 3. Opfordring udtrykt ved mumi. Anm. 4. Forbud udtrykt 
med hir6 eigi med inf. Anm. 5. Ordstillingen i seetninger med opfordrende 
konj. og imperativ. § 4. Opfordrende koi^j. enkeltvis i bissBtning. 
§ 5. Konjunktiv i en at-ssetning efter vi\jesudtryk med udeladt ssetnings- 
konjunktion ikke at forvexle med opfordrende konj. § 6. Prsss. kopj. 

* Ved aifattelsen af denne og ligncnde syutaktiske afhandlinger bar jeg 
brugt den &cmgangsmaade, at jeg f^rst bar gjennemgaaet et par st0rre 
vserker og saavidt muligt optegnet alt, hvad der syntes at kunne tjene 
til emnets belysning. Paa grundlag af dette materiale bar jeg saa ud- 
ar1)ejdct en sammenbsengende fremstilling, og rigtigbcden af devundne 
resultater er derpaa pr0vet ved en ny gjennemgaaelse af et vidtl0f- 
tigere udvalg af literaturen. De skrifler, som saaledes er benyttede, 
er vaesentlig f0lgende: Saga Olafs konungs ens belga (Kr.ania 1853X 
Gammel norsk homiliebog (Kr.ania 1864), Morkinskinna(Kr.ama 1867), Kon- 
gespeilet (Kr.ania 1848), Jomsvikinga saga (Cederschiolds udgave), Njala 
(Kbbvn. 1875), Fsereyingasaga (Flat0bogen), Gragas (Finsens udgave). 
1 forbindelsc med dette udvalg af prosaliteratur bar jeg ogsaa paany 
bebandlet det materiale, som jeg i sin tid samlede til ^Eddasprogets 
syntax^, og derunder cr jeg i adskilligo ting kommen til en anden 
og, som jeg haaber, rigtigere opfatning, bvad der vil sees, om man 
sammenligner denne fremstilling af konjunktivens brug med det tilsva- 
rende afsnit af eddasyntaxen. 

Arkiv for nordisk FUologi. I. 8 



114 

8om indr0mmende konj. § 7 a). Praea. indikativ brugt i samme betydn. 
8om indr. konj. i en hovedssetn., der logisk slutter 8ig til det f0lgeDde som 
en hypothetisk forseetning. b). Hovedssotn. i indik. og konj. i denne betydn. 
forbundne. § 8. Til en betingelsessaetn. med ef og ind. knyttet ved oft, 
enda (en) en ssetning i indr^mmende konj. Aniii. 1. En konjunktivisk 
ssetning paa samme maade knyttet til ssetn. med poat^ en tidsssetn. eller 
relativssetning eller Anni. 2. enkeltvis til en bisastn. af anden art (f. ex. 
aarsagsssetn.). § 9. Frees, konj. i 8p0rgsmaal 8om dubitativ konj. Anm. 
Indikativ i lignende 8p0rg8maal. § 10. Imperfektum konj. som poten- 
tial konj. Anm. Ogsaa i 8p0rg8maal. § 11. Potential konj. ofte lidet 
forskjellig fra prses. ind.; sjelden brugt om fortid. Anm. Prses. konj. 
af i>ilja i poesi som potential konj. — pikki mer. § 12. Potential konj. 
i bissetninger. Anm. Potential imperf. konj. ogsaa i bisaetn., der efter sin 
art skolde staa i prses. konj. § 13. Bissetn. til en hovedssetn. i potential 
konj. faar samme form som denne og ndtrykkes i imperf. konj. Anm. 1. 
Dog kan efber hovedssetn. i potential konj. konstrueres i bisaetn., som om 
hovedsaetn. havde prses. ind. Anm. 2. Omvcndt kan efter prsBs. ind. i 
hovedsaetn. konstrueres, som om den var udtrykt i potential koig. § 14. 
Det samme tankeforhold, der finder sit udtryk i den potcntiale konj., be- 
tegnes ogsaa ved omskrivning med munda. § 15. Imperf. konj. som 
0nskende koig. Anm. 1. 0n8keadtryk med imperf. konj. eSskulu. Anm. 
2. Brugen af imperf. konj. i 0nske skyldes en ellipse. 

II. Hypothetiske udsagn. § 16—27. 

§ 16. Hypothetiske udsagn i indikativ. Anm. 1. Hovedsaetn. i 
hypothetisk udsagn i imperativ eller opfordr. konj. § 17. En indskraenk- 
ning knyttet til en naegtende hovedsaetn. med nema og f0lgendc konj. 
Anm. 1. Mindre n0iagtig nema efter positiv hovedsaetn. Anm. 2. ek veii 
eigi, nema ^jeg skulde tro, at". Anm. 8. I poesi enkeltvis en indskrsenk- 
ning med ef og prses. konj. Anm. 4. Konj. efternema egentlig koncessiv? 
§ 18. Imperf. konj. i begge saetninger i det hypoth. udsagn, naar bo- 
tingelsen udsiges som et tilfaelde, den talende alene taenker sig eller 
antager. § 19. Konj. i begge saetninger, naar betingelsen udsiges som 
antaget mod virkeligheden, om nutid imperf., om fortid imperf. 
el. plusquamperf. § 20. I hovedsaetn. omskrivning med munda (mynda) 
Anm. 1. Sjelden nema := ef eigi i de § 18 — 20 omtalte udsagn. Anm. 2. 
Istedetfor mynda bniges undertiden skylda. § 21. Betingelsen ikke ud- 
trykt i en fuldstaendig saetning. Anm 1. Ved korthed i udtrykket kan 
betingelsen ligge i en infinitiv eller en at-saetning i imperf. konj. eller 
Anm. 2 i en relativsaetning i imperf. konj. Anm. 8. Sammenblandct 



115 

temporal oghypothetisk seetn. § 22. Den betingede hovedsntn. i 
bisffitningsforhold til en anden ssetning. § 28. Biseetning til et betinget 
odBagn i imperf. (plusq.) konj. sat i koig. § 24. Betingelsen ndtrykt i en 
iadr0mmende ssetn. med poat (selv om) og imperf. konj. § 25. Stundora 
mindre n0iagtigt hovedsaBtningen i prses. eller futurum ind., nagtet 
betingelsen ved at siettes i imperi. ko^j. er betegnet som et tesnkt til- 
fseide. Anm. 1. Grunden dertil. Anm. 2. Imperf. ind. istedetfor imperf. 
konj. i hovedsaetn. stundom om det, der vilde viere pHgt eller til- 
fa 0rligt; yderst sjelden ellers. § 26 a). Undertiden er den indikativiske 
seatn., Ul hvilken en betingelsesaeetn. i imperf. eller plusquamp. kox\j. er 
f0iet, ikke den virkelige hovedsaetn. i det betingede udsagn. b). Deraf ef 
med imperf. koig. elliptisk i betydn. ^hvis blof*. § 27. Imperf. konj. i 
betingelsessaetn. om et oftere gjentaget tilfaelde. Anm. Forslgellig fra de 
§ 25 — 26 omtalte tilfaelde, er det, at betingelsessaetn. staar i konj. som en 
fremmed tanke, eller fordi saetn. bestemmer en inf., akk. med inf. eller 
saetn. i konj. 

III. Substisintiviske bisaetninger. § 26^5. 

§ 28. Eonjunktiv i at-saetninger efter verber og talemaader, der be- 
tegner straeben el. omsorg, vilje og indvirkning; efter nutid (fremtid) 
praes. konj.; efter fortid imperfekt. konj., sjelden praes. Anm. Det 
udtryk, hvoraf den koojunktiviske at-saetning er afhaengig, underforstaaet 
eller blot antydet i sammenbaengen. § 29. Isaer efter verber og tale- 
maader, som betegner en indvirkning, samt „bcstemme, beslutte*' saettes i 
at-saetningen ogsaa hjaelpevaerbet skulu i indikativ eller (sjeldnere) kon- 
junktiy; byppigst efter hovedverbnm i fortid. Anm. I udeladt at. Anm. 
2. munu som hjaelpeverbum istedetfor skulu. Anm. 3. Efter verber, der 
betegner straeben, vi^'e og indvirkning ogsaa infinitiv. § 30. Eonjunktiv i 
at-saetninger efter purfa — porf, naudsyn er — samt kostr, Anm. 
Efter kostr ogsaa skulu (munu, vUja). § 31. Eonjunktiv i at-saetninger 
efter verber og talemaader, der betegner mening, tvil, frygt; 
1) efter hovedverbum i praes (perf.) praes. konj. om det nutidige, perf. 
om det fuldendte, imperf. (tildels perf.) om det forbigangne; 2) efter 
fortid imperf. om det samtidige, plusquamperf. om det fuldendte 
eller forbigangne. Anm. Undertiden indikativ i disse tilfaelde; 3) efter 
hovedverbum i nutid kan ogsaa det fremtidige udtrykkes med praes. 
konj.; 4) men hyppigcre betegnes efter nutid det fremtidige ved praes. af 
tnunu; 5) efter fortid betegnes det fremtidige ved imperf. af munu. 
Anm. Det fremtidige udtrykt ved skulu med bibfij^ydning af n0dvendighed, 

pligt eller forsikring. § 32. I at-saetninger efter verber og talemaader, 

8* 



116 

der betegner formodning, haab, frygt, bruges munu (ind. el. konj.) eom 
mod alt hjselpeverbum. Anm. 1. Sjelden udeladt at ide §§ 31 — 32 nsevnte 
saetninger. Stundom hovedssBta for objektsastning med at. Anm. 2. Akk. 
med inf. efter de i § 31 nsBvnte verber. § 33. Eoqjnnktiv i at-ssetninger efter 
verber og talemaader, der betegner udsagn, naar den talende vil have sset- 
ningens indhold opfattet som et c i t at af en andens ord. 1) Efber hovedverbum 
i p r se s . el. p e r f. brnges p r ee s. konj. om det nntidige, p e r f . om det fuldendte, 
imp erf. el. perf. om det forbigangne; om det fremtidige omskr. med 
prsBs. af munu (skiUu). 2) Efber hovedverbum i fortid bruges imperf 
om det samtidige, plusq. om det forbigangne; om det fremtidige omskr. 
med imperf. af munu, § 34. KoAJunktiv i at-ssetninger efler udsagnsverber, 
naar ssBtningens indhold betegnes som ikke stedfindende. §35. In- 
dikati V i at-ssetninger efter udsagnsverber, naar ssetningens indhold skal be- 
tegnes som noget, der virkelig finder sted. Anm. £r hovedssetn. hi- 
storisk prsdsens, f0lger i bissetningen dels tidsformer (i ind. el. konj.) som 
efter nutid, dels som efter fortid. § 36 a). Ofterefindes dog, navnlig efter 
fortid, indikativ for konjunktiv i disse ssetn. b). Ikke sjelden iindes i side- 
ordnede ssetn. af denne art ind. og koi^ forbundne. § 37. Blandede ud- 
tryk af direkte og indirekte tale. Anm. 1. I en af udsagn verbum aiheengig 
at-saetn. munu om det formodede. Anm. 2. Udeladt at. Anm. 3. Akk. 
med inf. efber udsagnsverber. § 38. Konjunktiv i saetninger med at efler 
udtryk, som betegner a) det kan haende, er muligt, kan saa vaere. Anm. 
1. Sjelden indikativ. Anm. 2. Indikativ efter „det haender, indtraeffer**, 
hvor der betegnes et faktum. b) det er langt fra, mangier meget (noget) 
paa, er naer ved. Anm. 1. Efter disse udtryk bruges i at-saetningen ogsaa 
omskr. med munu (ind. el. konj.). Anm 2. butty (btid) med konj. med eller 
uden at i betydn. „det kan vcere at, maaske, kanhaende'*. § 39. I alle 
andre end de § 28 — 38 omhandlede a t-saetninger saettes i aim. indikativ. 
Saaledes efler verber og talemaader, som betegner sansni^ng, kundskab, 
erfaring, erkjendelse. Anm. 1. Nu og da konj. efter saadanne verber, 
idet de opfattes som indeholdendc et udsagn eller en formening, i 
at-saetningen kan da ogsaa bruges munu (cfr. § 32). Anm. 2. Altid konj., 
naar udsagnet betegnes som ikke stediindende. Anm. 3. Akk. med inf. 
efber saadanne verber. § 40 a). En at-saetning saettes i indikativ, naar 
der udsiges en dom eller bemaerkning om et forhold, der betegnes som 
virkelig stedfindende. b). Derimod scettes konjunktiv, naar det, 
hvorom en dom eller bemaerkning udsiges, betegnes som noget, der er 
taenkt i almindelighed, eller c) som ikke stedfindende. Anm. 1. 
En forklarende bemaerkning, der ved pat er at f0ies til et konjunktivisk ud- 



117 

sagn, saBttes i konj. Anm. 2 er for at. § 41. Sp0rgcDde biseetaiiDger efter 
omsteendighedeme i konj. eller indikativ. § 42. Konjuuktiv sesUes 
efter verber 9g udtryk, som betegner „pr0ve, for80ge, raadslaa om" o. 8. v. ; 
pr898. konj. om nutid, imp erf. om fortid; det fremiidige i regelen ikke 
udtrykkelig betegnet. Anm. 1. Sjelden indikativ efter saadanne verber. 
Anm. 2. ntunu i disse 8p0rgeB8etninger forat betegne tvil eller uvished. 

I 

§ 43. Konjnnktiv sssttes fremdeles efter verber og udtryk, som betyder at 
„sp0rge'^. Anm. 1. munu i di80e Bp0rge88etninger. Anm. 2. Ikke Bjelden 
indikativ efter verberne ^at Bp0rge^. § 44. Efter udsagnsverber seettes 
sp0rgende bisaetninger i lighed med at-BSstninger i konjunktiv eller indikativ. 
Anm. 1. munu i disBe 8p0rge88etninger. Anm. 2. Efter bidja 8p0rgeB8etn. 
med ef istedetfor a t-88Btning. Anm. 3. Efter meningsverber kan an0i'' 
agtig forekomme sp0rgende biBSBtn. i koiy. § 45 a). I alle andre tilfsalde 
sBdties den 8p0rgende biBsetning i indikativ. b). Navnlig efter verber og 
udtryk, som betegner iagttagelse, kundakab, er faring o. b. v. 
Anm. 1. Stundom konjnnktiv i 8p0rge8eetninger efter dis:o verber, idet de 
opfattes med betydning af „pr0ve, under80ge*'. Anm. 2. I den Bp0rgende 
biBastning potential, hypothetiBk, dubitativ konj. o. s. v. Anm. 3. Koi\j. 
efter ef i betydn. „om maaske". 

IV. Adjcktiviske bissetninger (rclativsaetningcr). § 46 — 48. 

§ 46. RelativBsetninprer i indikativ, naar de udtrykker en bestcm- 
melBe ved en enkelt eller enkelte gjenatande. §47. Konjunktiv i ge- 
neraliserende relativssetninger efter nsBgtende, 8p0rgende eller op- 
fordrende hovedssetning. § 48. Ogsaa i andre tilfaelde sKttos generali- 
scrende relativssetning gjerne i koi:^.; dog bruges ogsaa ind. Anm. 1. 
Konj. i indskrsdnkende relativBSBtningcr. Anm. 2. Bestaar rclativsaetn. af 
en komplez af to Bsetninger, saBttcB koi\j. i begge eller i den, hvori hoved- 
tankcn ligger. Anm. 3. Koi\j. i generaliBerende relativsaetn. med bibetydning 
af hensigt. 

V. Adverbiale biseetninger. §49 — 69. 

§49. Hensigtssaetninger saettea i konj., efter nutid praBaens koiij., 
efter fortid imperf. Anm. 1. Prses. konj. efter fortid. Anm. 2. Poten- 
tial konj. i hensigtssBBtn. Anm. 3. skulu Bom bjaelpeverbum i henaigtasaetn. 
Anm. 4. tnega som l^jaelpeverbum. §50. F0lge8aetninger aaettea i koi^., 
naar hovedsaetn. cr a) naegtende, b) Bp0rgendo, c) opfordrende; d) efter 
udtryk, Bom betegner „vaerdig, skikket til** ; e) f0iet til en betingelsessaetn. 
eller aaetn. med poat Anm. 1. Ogaaa efter tidsaaetn., der i betydn. naermer 
sig betingelsessaetn. Anm. 2. Hypotbetisk, potential o. b. v. konj. i f0lge- 



118 

ssetn. § 51. Konj. efter svd at i indskraeiikende betydn. ^forsaavidt*'. 
§ 62. I alle andre tilfcelde f0lges8etn. i ind. § 63. Indr0inmende bi- 
ssetn. Konj. eher poat i betydn. ^omend, selv om." § 64. Eoig. efter 
p6<U i betydn. ^endslg^nt, uagtet". Anm. 1. For poat bmges pd-iU 
stondom p6. Anm. 2. poat bmgt som ef. § 55. AarsagBsntn. i 
aim. i ind. § 56. Koi\j. i aarsagsscetn. i betydn. „ikke af den grund, 
at". § 57. TidsBsetninger i aim. i indikativ. § 58. Efter ddr og 
fyrr enn baade ind. og koi^j. § 59.. Indikativ soetteB a) naar hoved- 
seetn. er neegtende; b) i regelen naar der betegnes, at noget fandt sted 
en tis tid f0r noget andet. § 60. Ko^junktiv ssettes. naar hovedsaetn. 
indeholder en positiv opfordring. § 61. I alle andre tilfeelde ssettes 
baade ind. og (oftere) koig. § 62. SammenligningQ,88etn. indledes 
med aem eL en (stundom ok). § 68. Konj. i aammenligningssBtn. med sem, 
naar adsagnet betegnes som noget, der seettes og antages til sammenlig- 
ning. Anm. 1. Undertiden i sammenligningssseto. fuldstsendigt hypothetisk 
udsagn. Anm. 2. Blandet udtryk af tids* og sammenligningsBsetn. § 64. 
SammenligningBBntn. efter verber ,,at synes*^. Anm. munu som hjaslpc- 
verbnm i disBe saetn. § 65. Sammenligningsseetn. efber verber ,,at erfare^ 
§ 66. Sammenligningsssetn. med en efter komp. i ind. § 67. Konj. i 
88etn. med en i betydn. „for stor til, at^S Anm. 1. Overfl0digt indskudt 
hddr. Anm. 2. Un0iagtigt konj. for ind. § 68. Konj. efber heldr en og 
fyrr en forat betegne, hvad der 80ge8 afvserget. § 69. Konj. efter en, 
heldr en efter nsegtelse i betydn. „ikke mere, end om''. Anm. 1. Eien- 
dommelig anvendelse i det seldre digtersprog af press, koi^j. af vera i sam- 
menligningsssetn. efter en. Anm. 2. at udeladt efter en. Anm. 3. Un0i' 
agtig koi\j. for ind. udenfor de § 67 anm. 2 omtalte tilfeelde. 

VI. BissBtninger udsagte som en andens tanke eller 

tale 0. 8. V. § 70—77. 

§ 70. Koi\j. i bissBtning, naar indholdet betegnes som sagt eUer teenkt 
af en anden. § 71. Koxg. i bissetn., f0iet til infinitiv, efter a) meningsver- 
ber, b) udsagns verber, c) viljesverber, samt d) til infinitiv, der angiver 
hensigt. § 72. Konj. i bissetn. f0iet til at-ssetn. efber a) meningsverbcr, 
b) udsagnsverber, c) viljesverber, samt d) til sammenligningsssetn. efber 
menings verber, e) til 8p0rgende bisaetn. i konj. f) til hensigtsseetn. § 73. 
Indikativ i disse saetninger, naar de indeholder on forklarende bemaerkning. 
§ 74. Indikativ un0iagtigt for koi^junktiv. § 75. Blandede udtryk af 
konj. og ind. i disse bisastn. § 76. Indirekte tale. § 77. Bisaetn. sat i 
konj. som led af andre slags konjunktiviske saetn., end de ovenfor naevnte. 



119 



I. Konjunktiv i hovedssetninger; 

§ 1. I hovedsaetninger bruges saavel prcesens som imperfek- 
turn konjunktiv. Prses. konj. er optativ og hortativ, koncessiv og 
duhitativ; imperf. konj. er potential og tildels optativ, 

§ 2. Prsesens konjunktiv 

bruges hyppig forat betegne mshe og hen — opfordring, for- 
nukning, hud og hefcAing. Ahnindeligst anvendes paa dennc maade 
3die pers. (navnlig af ental); 2den pers. er (isser i prosa) sj el- 
den; kun enkeltvis findes Iste pers. Denne enskende og op for- 
drende konj. findes baade i positive og negative udtryk, men for- 
trinsvis i positive. 

a). 0^n$ke og hm: 

Gu6 f)akki y6r, herra minn (Kgs. 6, 31). se vei verfti oss 
(Mork. 81, 21). vei verfti j)inum legg (Mork. 194, 29). haldi 
Hel t)vi er hefir (Sn. E. I 180, 20). birti astar logi hjortu var 
(Horn. 101, 34). verfti J)inu vili (Horn. Ill, 15). hjalpi sva mer 
gud i })visa Ijosi ok 66ru, sem ek hygg etc. (Grag. 80, 3). matr 
se per lei5r (Sk, 27). skriftiat |>at skip er und |)er skri6i (H. H. 
2, 31). faiist {)er nu vei (Nj. 4, 16; upers. gid det maa gaa dig 
vei). gi*amir hafi Gunnar (Br. 9). sva hjalpi per hollar vsettir 
(Oddr. 8). troll hafi t)ina vini (Nj. 36, 5). hafi J)ik allan troll 
(Mork. 43, 13). 

lofadr ser })u gu6 dr6ttinn minn (Nj. 106, 26). heil se J)ii, 
Maria, miskunnar ser pi^ full, drottin se med per, blezad se pi 
meftal allra kvenna ok blezaft se aldin kvidar J)ins (Hom. 61, 29). 
heill |)ii farir, heill Jiii aptr komir, heill pii a sinnum ser (Vafl[) . 4). 
at undrsjonum pu verftir (Sk. 28). 

allir se ver velkomnir (Nj. 91, 77). ^ 

* 

b). opfordring, formaning, hud og hefaling: 

renni ni^ hverr heim hug um, hve {)at mun g0rt hafa; unni 
ser s6ma sjalfiim ok kunni at Uta, hvat honum hoefir, en unni 
konungi rettra laga, ef adr hefir nokkut at skort, ok minnist a, 

* Hertil kan maaske f0ies: vol ek, verdak a fitjum (Ykv. 29). 



120 

hve {)essum hefir farit, er i moti honum gengu fyr skommu 
(Mork. 138, 9). ollum monimm se t)at kunnigt (Mork. 131, 19). 
skj6tr er domr minn: fl^ hann af landi ok komi eigi aptr, me6an 
mitt riki er (Heimskr. 644, 22). ef hann vill nokkura ssett yift 
mik gera, {)a fari hann a fond minn ok leggi ni5r hegomanafh 
(0. S. 162,35). ek man eptir vera, en Jakob fari (0. S. 88, 26). 
gjaldi hann fullum gjoldum I)at, er doemt var — en ef J)at er 
eigi goldit fyri jafnlengdina, ^& fari hann litlaegr — falli fe hans 
halft 1 konungs garft (0. S. 86, 20 fgg.). gangi n6 til einnhverr 
ok faist vi6 mik (8n. E. I 160, 1). nemi ma5r bo6or6 guds 
(Hom. 6, 3). skammisk maftr at vera dramblatr (Horn. 16, 5). 
l^si Ijos y6art fyrir monnum (Hom. 99, 23). hverr er eyrun 
hefir, {)a heyri J)e8sor orft (Hom. 102, 22). hafi hann i6 mikl^ 
men brisinga (Ham. 15). J)veginn ok mettr ri6i ma6r pingi at 
(Hav. 61). verM engi sva djarfr, at hann rseni (0. S. 135, 12). 
harm! engi af annars g65u, ne hryggvisk af annars sselu ^om. 
41, 18). saurgi eigi oss lostasemi ne Ijot hngrenning (Hom. 70, 
16). akri arsanum triii engi ma6r (Hav. 89). 

standi menn upp sem tidast ok hafi hendr a f)eim Palna- 
toka (Jomsv. 63, 17). standi menn upp ok drepi hann (Mork. 
43, 13). mi vil ek brutt fl;^ja ok g0ri sva allir minir menn (Jomsv. 
74, 11). fari danskir efta Su6rmenn ok enskir her a onnur 
skip (Mork. 3, 24). f)eir er naestir standa, seti {)eir sina spj6ts- 
odda fyrir brj6st hestmn J)eira (Heimsk. 618, 19). J)eir er meinlfieti 
hafa, standisk |)eir J)au sterkliga (Hom. 40, 19). oil heipt ok 
reifii takisk fra y6r (Hom. 43, 9). heyri jotnar (Sk. 34). renni 
rokn bitlu6 til regin|)inga (H. H. 1, 54). fari engir, fyrr en allr fen- 
flotinn, dvelist ok 0ngir J)a eptir, er ek roB or hofninni (0. S. 38, 30). 
skulu menn hoggva bii e5a taka a6ra vist sem mennfjurfu til at- 
fcB6a sik, en menn geri ekki annat spellvirki (0. S. 206, 12 fg.). 

ek setla, at t)d munir vera |)vi braut kaupandi; ok komir 
aldriaptr (Jomsv. 61, 15). J)er liroektit hit sanna lj6s, veri J)er nii 
i myrkri; J)er elsku5ut dau5a, se J)er glata6ir; fylgftu j)er djofli- 
num, fari J)er meft honum til helvitis elds (Hom. 63, 24). |)ii rad 



y^ 



121 

nemir (Fafn. 20; Hav. 112 fg.). heldr {)d hana eina latir meA 

asa sonuiu vammalauda vera (0g. 53). sk6simdr |)u verir ne 

skeptismidr (Hav. 126). 

Anm. Ikke sjelden bruges opfordrende konj. i 3. pers. 
om et ubestemt subjekt („maii") : * 

kalli mer hingat kerlinguna (Sn. E. 1 160, 5). seti hann i fjotur 
ok drepi hann a morgun (0. S. 118, 1). fari til 8kj6tt ok skill |)a 
(0. S. 72, 4). brenni mer inn hilnska a hli6 adra ; tjaldi pox urn j[)a 
borg tjoldum okskjoldum (Sig. 3, 66). hoggvi {)enna sem ti6ast 
(Joms. 76, 13). drepi {)enna sem skjotast (Jomsv. 76, 23). lati 
hann eigi lausan (Joms. 77, 1). fylgi nt Hrei6ari heim ok fari hann 
eigi (Mork. 40, 34). foeri mik aptr a sama sta6 (Mork. 46, 18). 
fai honum silfrit (Mork. 48, 36). lati af tjcildin af skipunum 
sem tiftast ok taki norftr me6 r66ri (Mork. 57, 24). fari eptir 
honum (Mork. 1.93, 1). kalli Harald hingat (Mork. 193, 7). 
fai mer slatr (Mork. 194, 18). fai mer ve6feit i bond (Mork. 
196, 22). gefi henni upp sokina (Mork. 204, 20). grei5i mi 
{)a, ek em biiinn vi6 at taka (Nj.'24, 53). visi mer til Njals- 
sona (Nj. 88, 126). taki pi alia (Nj. 153, 44). 

§ 3. Opfordrende konjunktiv bar idethele samme betydning 

8om ifnperaiiv og tjener til at supplere denne form. Da der af 

imp. haves 2. pers. ent. og fl. samt 1. pers. fl., bar dette til- 

f0lge, at, som anf0rt, opfordr. konj. hyppigst forekommer i 3. 

* Om man her bar 3. pers. ental el. flertal, er vanskeligt at eige. Disse 
former er enslydende, og analogi kan tale for begge dele. I indikativ 
bruges 3. pers. ent. ofbe i upe^sonlige udtryk, og 3. pers. flert. udsiges 
standom temmelig ubestemt om en fierhed personer, saaat „de" faar 
betydningen „folk, man". I aim. ligger det unsegtelig nsermest at 
tsenke paa 3. pers. flertal (cfr. udtryk som: standi menn upp ok drepi 
hann; Mork. 48,13), men stundom udgaar opfordringen isaer til en enkclt 
person, og da synes flertalsformen paafaldende. Maerkes maa ogsaa, 
at samtlige herhen h0rende udtryk kan omskrives med upersonligt 
skal: skal drepa t)enna sem skjotast = drepi o. s. v. (Sml. dog: 
standi menn upp ok taki hann ok skal hann drepa, Nj. 87, 106). Rigtigst 
turde det maaske vsere at antage, at 3. pers. konj. baade af entail og 
flertal kan bruges opfordrende om et ubestemt subjekt, og da formen 
blev den samme, har man vel endog i det enkelte tilfaelde ikke gjort 
sig rede for, hvilket tal man brugte. — Forrestcn, naar det f0lgende 
ord begynder med {), kan disse former paa — i ogsaa vaere 2. pers fl. 
imp. med bortfaldt endelse 6 (t). 



122 

pers. I 2. pers. bliver derimod imp. det naturligste og simpleste 
udtryk saavel for b0n og 0nske som for opfordring, formaning og 
hefalhuf. I 2. pers. fl. falder desuden formen for konj. og imp. 
sammen (undtagen ved verbet vera, hvor konj. dannes af en an- 
deu stamme). 1. pers, fl. imp, udtrykker meget sjelden 0nske, 
men bar i aim. den eiendonmielige betydning, som vi udtrykker 
ved omskrivningen ,,lader os", bruges altsaa, hvor en opfordring 
fremsaettes saaledes, at den talende indbefatter sig selv blandt 
dem, som den rettes til. Naar forresten 1. pers. ent. og fl. konj. 
saa yderst sjelden forekoimner i 0nske og opfordring, bar dette 
sin grand i, at man for dette tilfaelde heist (ligesom ofte ellers) 
anvender omskrivning (f. e. vilda ek, at og lign.). 

a). 2. pers. imp. 
om 60W, 0nslce: 

sva eggjaftir t)ii mik, blotaft verft |)u (Horn. 193, 24). gef 
J)ii allra konunga heilastr (Sn. E. I 394, 1). njot heill handa 
(Nj. 36, 48). t)u, Fafnir, ligg i fjorbrotmn (Fafn. 21). lifftu heill 
(Sig. 1, 17). kom6u heill (H. Hj. 32). verc^u heill (Hym. 11). 
ver6u sem J)istill (Sk. 31). 

om opfordring og hefaling: ^ 

takit byr6ingssegl vart it foma okfai J)eim j}at (0. S. 115, 19). 
farit nu aptr ok segit konungi y5rum sva (0. S. 45^ 33). J)er 
takit nestbaggann ok biiit til natturftar y6r (Sn. E. I 146, 22). 
ger^u i liking annarra manna (Sn. E. I 174, 5). smistu fra illu 
ok ger gott (Hom. 3, 12). seg6u mer, ef {)u veizt (Sig. 1, 6). 
S0kkstu g^gjarkyn (Heir. 14). gratattu (Sig. 3, 25). dvel pi 
eigi at sniiask til drottins J)ins ok fresta eigi dag fra degi 
(Hom. 25, 2). 

Hvor n0iagtigt imp. ogopfordrende konj. udtrykker det samme 
tankeforhold, sees bedst, naar begge udtryksmaader sidestilles: 

en f)u ra6 nemir ok ri6 heim heftan (Fafn. 20). Erlingr ! fdi J)er 
festu konungi J)a er honum liki, si6an gangi Asbjorn til gri6a 
(0. S. 119, 38). 



123 

b). 1. pers. flert. imp.: 

skiljumk heilir (Sig. 1, 52). — 

hittumk i vik Varins (H. Hj. 22). au6 molum Frofta (Grott. 5). 

roum siftan samfast — hlifum oss fyrst ok gaetum vapna varra 

— g0rum {>a sem harftasta hri6na (0. S. 38, 30 fgg.). hrseftumk 

ver guft (Horn. 27, 10). forftumk ver hvamtveggja haska ok 

vsettum OSS Ifknar af mildi gu6s (Horn. 7, 1). 

Anm. 1. Opfordring og befaling betegiies ogsaa ved shal 
(prses. ind. af skulu), der egentlig udtrykker pligt, n0dvendighed 
og bestemmelse : 

opt skal hann bi6ja fyrir ser ok opt lesa (Horn. 7, 13). eigi 
skulu I)er hraedask (Horn. 67, 27). t)er skulut rafta, konungr 
(0. S. 119, 27). Qolkunnigri konu skalattu i faftmi sofa (Hav. 113). 
or6uin skipta t)u skalt aldregi vift I'lsvinna apa (Hav. 122). standi 
menn upp ok toM hann ok ^/caihann drepa(Nj. 87, 106). skulu 
menn hoggva bu efta taka a6ra vist, sem menn |)urfu til at foefta 
sik, en menn geri ekki annat spellvirki (0. S. 206, 12). |)eir er 
fremstir standa skulu setja spjotsliala sina i jorftina — en j)eir 
er nsestir standa, seii beir sina spj^tsodda fyrir brj6st hestum 
|)eira (Heimskr. 618, 17j. Ogsaa 1. pers. flert. : skulu ver brjota 
{)ar upp gi'jot ok veita karlmannliga vorn (Fl. I, 135, 21). 

Stimdom kan ogsaa skal bruges som en staerk betegnelse 
for 0nske; saaledes afvexler Sk. 27 fgg. skal^ opfordrende konj. 
og imp. i 0nskeudtryk: 

ara f)iifu a skaltu ar sitja — matr se {)er meir leiftr — at 
undrsjonum |)ii verbir — me6 |)ur8i J)rih6fftu6um {)u skalt se nara 
— |)ik ge6 grixn — verbu sem |)istill — Hrimgrimnir heitir t)urs 
er J)ik hafa skal — oeftri drykkja fa |)\i aldi-igi etc. 

Anm. 2. I eddadigtene udtrykkes 0nske, opfordring og 
befaling stundom ved prses. konj. af skulu (skyli)^ tildels saa, 
at ind. og konj. af dette verbum staar i sideordiiede udsagn 
uden forskjel i betydningen: 

her skyli engi 66rura granda (Grott. 6). hon skyli moma 
(Oddr. 29). t)itt skyli hjarta hrafnar slita (Gu6. 2, 8). ^ik skyli 
allir ei6ar bita (H. H. 2, 30). 

gattir allar um sko6ask skyli (Hav. 1). gla6r ok reifr skyli 
gumna hverr (Hav. 15). :Qar sins skylit ma6r J)orf J)ola (Hav. 40). 
vin sinum skal maftr vinr vera, |)eim ok |)ess vin ; en livinar sins 
skyli engi maftr vinar vinr vera (Hav. 43). Cfr. Hav. 6 ; 33 ; 42 ; 
54—56; 64; 75; 93; Oddr. 22. ^ 

' Hvor denne konj. (skyli) egentlig er at benf0re, er tvilsomt. Jep; bar 
tidligere (Eddaspr. syntax I pag. 61 *) anseet den for en slags potential 
konj., men antog dog tillige, at skyli i enkelte tilfaelde kunde bruges 



124 

Anm. 3. En opforJring udtrykkes (noget svagere) ogsaa 
ved munu baade i 2. pers. og i 1. pers. flertal (hvor det altsaa 
faar samme betydning omtrent som 1. pers. fl. imp.); sml. 
„Betydn. og brugen af verbet wwnw" i Aarb0ger for nord. 
oldk. 1878 pag. 282—85: 

varast |)ii J)at, at eigi aetlir J)ii h6f fyrir J)er e5a keppist 
vi6 J)er meiri menn, en eigi muntu fyrir vsegja at heldr (Eg. cap. 
6 fin. du maa ikke el. faar ikke). tnunut fiat eigi optar gera at 
fara higat me6 fa li6i (Eg. cap. 12 fin.). 

munu ver her hlaupa fyrir hamarinn ok leggjumst til simds 
(Fl. 1, 553, 31). 

rdm ni!l a m6t {)eim ok leggi sva hverr fram sitt skip, sem 
^hann er drengr til, ok ekki munum ver tengja skip var (Kon. 
s. 58, 31). 

Anm. 4. Forbud kan omskrives ved A/rS eigi med inf. 
(hvormed i overssettelse det latinske noli med inf. gjengives). 

hirft eigi J)u yfir at stigask af illu, heldr stig j[)u yfir ilt meA 
g66u (noli vinci a malo, sed vince in bono malum Horn. 12, 13). 
hirft eigi J)u at d^rkask i krapti J)inum (noli gloriari Hom. 16, 17). 
hir6i6 eigi J)er at gera vel a meftal y6r (nolite fraudem facere 
Hom. 35, 2). 

hir6a |)ii oss hra?6a (Atlm. 41). hir5attu holdmn heiptir gjalda 
(Gu6. 2, 28). hirftattu bj66a (Guft. 2, 29). 

Anm. 5. Med hensyn til ordstillingen i satninger med 
opfordrende konj. maerkes, at verbet regelmassig scettes foran 
subjektet, naar dette er 3. pers., medmindre der ligger sa3r- 
eget eftertryk paa subjektet: 

drottinn se me6 |)er (Hom. 61, 30). oil heipt ok reifti ok 
brajfti — takisk fra y5r (Hom. 43, 9). ek man eptir vera, en 
Jakob fari (0. S. 88, 26). matr se {)er meir leiftr en manna 
hveim enn frani ormr meft firum (Sk. 27). gramir hafi Gunnar 
(Br. 9). Guft J)akki yftr (Kgs. 6, 31). 

optativisk, „idet et 0nske udtales om, at noget maa vaere skjffibnens 
vilje.^ Men det t0r nok fastslaaes som rcgel, at pros. konj. (ialfald 
udenfor et enkelt verbum) ikke hruges potentialt, og den anf0rte op- 
tativiske betydning er temmelig kunstig. Det forekommer mig nu 
sandsynligst, at sJcyli er opfordrende konj., saaledes nemlig, at kon- 
junktiven er overf0rt fra hovedverbet paa dot omskrivende hjaelpe- 
verbum. Det indikativiske udsagn „))ik skulu allir eidar bita'' udtrykker 
ved omskrivning omtrent den samme tanke som det konjunktiviske „t)ik 
biti allir ei6ar", og ved analogi er saa den koiyunktiviske form gaaet 
over paa skulu. Der vil i det f0lgende paa flerc steder bemserkes den 
eiendommelighed, at naar et koujunktivisk forhold omskrives ved 
hjaelpeverbum, dette hjaelpeverbum gjeme selv vil antage konjunktivform. 



125 

Undtagelser findes af og til. Se forresten exemplerne ovenfor. 

Er verbet 2. pers., ssettes derimod gjerne subjektet f0r8t; 
cfr. Hav. 112 fgg; Vaf{). 4; Sk. 28; 0g. 53; Fafn. 20. 

Ogsaa ved imp., hvor verbet aim. stilles foran subjektet, for- 
saayidt dette tilf0ies, kan dog subjektet staa f0rst, naar der 
ligger eftertryk derpaa: 

|)a mselti Skr^mir til Pors, at hann vill leggjast niftr at sofna, 
en f)er takit nestbaggann (Sn. E. I 146, 22). ek ri6a mun til 
{)ess gulls, er i lyngvi liggr, en J)U Fafnir! ligg i fjorbrotum 
(Fafn. 21). t)igg6u her Sigur6r! en f)ii, Geitir! tak vift Grana 
sjalfum (Sig. 1, 5). en J)U fl^ eigi, t)6tt 116 se g0rt til J)in 
(Jomsv. 61, 35). 

§ 4. Opfordrende konj. h0rer hjemme i den enkelte ssetning 
eller i hovedssetningen i en periode. Enkeltvis trseffes den i en 
bissetning: 

hann liggr sjukr heima at M6, segir Otkell; f)ar er hann 
standi aldri upp, segir Gissurr (Nj. 51, 26). J)ii, Fafiiir! ligg i 
ijorbrotum, t>ar er f)ik hel hafi (Fafn. 21). letia maftr hana 
langrar gongu, ^bxs hon aptrborin aldri ver6i (Sig. 3, 45). 

§ 5. Naar der til et viljesudtryk f0ies Here afhaengige led 
bestaaende af en rsekke a^ssetninger eller afvexlende infinitiver 
og a^ssetninger, udelades i 2det og f0lgende led ofte saetnings- 
konjunktionen at, og idet saa tillige verbet faar plads foran 
subjektet, erholder ssetningen et mere selvstsendigt udseende og 
megen lighed med en hovedssetning i opfordr. konj., hvormed 
den dog ikke maa sammenblandes ; cfr. § 29 anm. 1. 

ma hann pi {)ar koma, ef hann vill, at vit gerim ssett okkra, ok 
hafi |>at riki hvarr okkarr, sem 66alborinn er til (0. S. 45, 35). 
t)er skulut bera Sviakonungi |)au min orft, at ek vil fri6 setja 
milium landa varra til Jieira takmarka, sem Olafr Tryggvason 
haf6i fyr mer, ok se {)at bundit fastmselum, at hvarigir gangi J)ar 
um fram (0. S. 53, 2). en her eru mi kostir tveir a me5 oss, 
annattveggja at |)er takit nd yOS kristni e6a haldit bardaga i 
dag vi6 mik, ok heri |)eir sigr a o6rum, er sa gu6 vill, er ver 
truum a (0. S. 109, 38). hinn annarr at halda bardaga vi6 mik, 
ok hafi sa fe, er sigr hefir (0. S. 241, 34). bydr honum tva 
kosti, at hann muni eigi vera i borginni, ella gefi hann honum 



126 

 

Astridr d6ttui' sma (JomsY. 68, 21). kom f)at asamt med {>eim, 
at J3eir inyndu gjalda skatt, sva sem Sviakouungr kref6i, ok 
heimti Noregs konungr 0ngar skyldir af {)eim (og at N's konge 
ikke skulde krseve etc. 0. S. 44, 35). {)a beiddi jarl f)e8s, at 
konungr skyldi Ija honum fresta til annars sumars, ok fceri jarl 
{)a heim at sinni (0. S. 97, 33). Kniitr konungr baft t)au or6 
segja jarli, at hann samna6i her ok skipum ok foeri siftan til 
fun5ar vi6 konung, en siftan roeddi J)eir um ssettir sinar (0. S. 
163, 13). 

§ 6. Prses. konj. bruges fremdeles som indr0mmende konj. 
(conj. concessivus). Denne, der i betydning ligger den opfordrende 
konj. nffir og er at betragte som en afart deraf, udtrykker f0rst 
en tUladclse til, at noget maa ske, demsest en indremmelse af, 
at noget er saa eller saa, samt en qpfordring til at antage eller 
scette, at noget finder sted („lad ham gj0re det" — ,,lad vsere, 
at det er saa", „lad os antage el. sset, at noget er saa"). 

nu mun virt af livinum ))inum, sem t)ii t>orir eigi at berjast. 
Hallfreftr mselti: vir6i |)at hveiT, sem vill (Flat. I. 499, 15; lad 
enhver bed0nmie det el. enhver faar (kau) bed0mme det). verbi 
at t)Yi, sem ma (Hrafnk. s. 21, 14^; det faar gaa, som det kan). 
se f)at sem annat a {)inum domi (Jomsv. 66, 31). 

mi tdkitn ver J)enna kost, hvat vill br66ir minn |)a bjoda 
Haraldi Nor6manna konungi fyrir sitt starfV (Mork. 117, 11 saet, 
at vi antager dette vilkaar). 

§ 7, a). Indr0mmende konj. er idethele lidet almindelig; 
navnlig udtrykkes det, der for tilfaeldet gsettes eller antages, 
gjeme i indikativ og faar altsaa samme form som det, der frem- 
ssettes som faktisk og virkeligt. Saaledes udtrykkes det anf0rte 
sted Mork. 117, 11 paa f0lgende maade Heimski\ 619, 13: mi 
tek ek {)enna kost, hvat vill hann |)a bj66a Haraldi konungi. 
Sigurftarsyni fyrir sitt starf? 

Is»r findes ofte i lovsproget og stundom ellers en saadan 

* Sommerfeldts uclgave. 



127 

indikativisk hovedssetning, der logish slutter sig til det efterf0l- 
gende som en hypothetisk forssetning: 

nd fykkir presti eigi rett at skim farit, |)a varftar Qorbaugs- 
gard (Grag. 6, 25). nii scettumst ek vift f)a, [)a er t>at vel, en ef 
{)eir halda bardaga moti oss, J)a eru J)ar tveir kostir fyr hondum 
(0. S. 206, 3). nii herr sva til, sem eigi er 0rv8ent ok opt kann 
verda, al ver komim eigi fram Grcenlandsferftinni, herr oss at 
Island! e6a oftrum londum, hvern veg skal ek skiljast vi6 konung 
"|)enna? (0. S. 75, 25). 

b). Da nu ogsaa en indr0mmende konjunktivssetning i be- 
tydning ligger en betinget forssetning nser, lader det sig gj0re 
at koordinere to hovedssetninger, den ene i ind.^ den anden i 
hmj., saaledes at de begge efter meningen indeholder den for- 
udssetning, under hvilken det efterf0lgende udsagn udtales: 

skor er skapa6r ilia, e6a skapt se rangt, |)a er t)er bols 
be6it (Hay. 126). nii hefir maftr sveinbam fram foert i oesku, 
enda verbi sa ma6r veginn slftan, j)a . . . . (Grag. I 281 ; citeret 
i Oxforderordbogen). 

§ 8. Ikke sjelden knyttes til en betingelsessffitning med ef 
og ind. ved konjunktioneme ok, enda^ (en) en ssetning i konjunk- 
tw^ der synes at maatte opfattes som indr0mmende, i betydningen : 
„og sset at", el. „og lad os antage, at", „og i tilfselde at": 
j)ykki mer J)a vel S}^slat, ef |)i!i heyrir or6 Sviakonungs, ok segi 
hann annathvart ja efta ni (0. S. 53, 12). ef |)ar er litlendr herr, 
ok fari |)eir f)a6an meft langskipum, |)a »tla ek morgum kotbii- 
ondum munu })ykkja verfta |)rongt fyrir dyrum (0. S. 127, 4). 

* enda er en forbindende konjunktion, der i det vsesentlige bar samme 
betydning som oh, men dog med stterkere eftertryk udheever det fol- 
gende ord, omtr. „og desuden, og tilmed". Dette fremgaar af den 
rige exempelsamling i Oxforderordbogen, hvor der ogsaa oplyses, at i 
parallelateder i forskjelligc baandskrifter i det ene stundom staar ok, 
i det andet emZrt. Q>h.h(B6i — enda: hadier nu, at J)u h^ggr stort, enda 
att })u mikit at laiina Gunnbildi (Nj. 5, 45). ek veit, at hee^i er, at {)u 
vill vel, enda kannt f)u vel (Nj. 26, 21). 



128 

en ef ver 8e6rumk nu nokkut — ok mli ver nu eigi treysta herinn 
at eggja ok yeita fyrirgongu, J)a mun |)egar fjoldi hersins Jiat, 
er stall mun hjarta drepa (0. S. 214, 11). ef ek lifi ok megak 
ra6a, |>a skaltu alclri optar i hana koma (Sn. E. I 162, 9). era 
J)er t)a betra hint i at eiga, ef ek ber a monnum eftr gerik a6ra 
livisii — en et)tir {)at sc ek barAr e6a meiddr fyr minar tilger6ir 
(Mork. 36, 13). mer mun verfta fefrekt, ef ekki aflast i her- 
na5inum ok hcetfa ek J)vi (Mork. 83, 26). ilia ert J)ii gefin, ef 
mer vex })etta i augu ok fora ek eigi at hitta Svein konung 
(Mork. 86, 3). mun ek leggja raft a me6 J)er, J)at er |)er mun 
duga, ef J)ii kant me6 at fara ok bregbir |)ii hvergi af (Nj. 7, 57). 
{)at munt ^ii eiga til at segja, at Gunnarr mun eigi lengi munda 
atgeirinum, ef hann foerir hann a lopt ok se hann rei6r (Nj. 49, 131). 
ef hann vill eigi kunna ok hafi hann vit til, ok Tar6ar honum 
I)at Qorbaug8gar6 (Grag. 7, 25). segftu j)at iA eina, ef |)itt cefii 
dugir, ok t)ii Vaf|)ni6nir vitir (Vaff). 20). margr pi fr65r {)ykki8k, 
ef hann freginn erat, ok ndi hann J)urrfjallr I)ruma (ELsly. 30), 
reini mun f)er ek {)ykkja, ef {)d reyna knatt ok stigaJc land af 
legi (H. Hj. 21). 

hitt er mi ra6, ef |)u |)orir at berjast, enda se nokkur daft 
1 |)er, at f)ii takir vapn J)in (Jomsv. 66, 9). fyrir engan mmn |)Ori 
ek at vekja konunginn, en segja ma ek honum tiftindin, ef pti 
vill, enda vekir t)ii hann (Fm. IV 170, 30). J)at er mi raft, at 
|)ti soekir til f)eira mi, ef t)u |)orir, enda ser {)ii nokkut at manna 
ok se nokkur daft i f)er (Flat. I 170, 27). ef lik er foert 6r 
f>ingum prests, {)a er hann skyldr at fylgja {)vi til grafar, ef honum 
eru aftr orft ger, enda sc J)at innan hrepps (Grag. 10, 7). — 
reifta hey J)at er skylt er, ef honum J)ykkir |)at hagligra at gefa 
en hitt, er aftr er heima, enda hafi peiv eigi eyki til fengit fyrir 
j61 (Grag. 28, 28). 

Anm. 1. Paa samme maade kan en konjunktivisk sstning 

knyttes til en saetning med fdaf, til en tidsssetning og en rela- 

tivssetning, der i betydning n^enner sig en betingelsessajtninp: 

|)6tt eigi nai prestfundi ok segi hann lilajrftum manni til, at 

hann iftrast, ok sva t)6tt hann megi eigi ma^la, ok geri hann ps^r 



129 

jartegnir, at menn finni, at hann iftrist i huginum, |)6tt hann 
komi eigi tungunni til, ok skal p6 grafa hann at kirkjn (Grag. 
12,10). nii s^ist mer hitt vitiiigra at vera heldr hja {)eini er 
um mik hyggr — |)6tt |)ar se heldr ^olmenni, en hinnug, |)6tt 
menn se fair ok se {)ar engi til umhota (Mork. 39, 23). hvat 
stodar per, |)6attu eignisk allan heiminn, en |)ii bi)bir skada andar 
j[)innar (Horn. 36, 11). * 

|)ar er maftr tekr vi6 fe byskups ok hverfi fe J)at e6a glatisk 
annan veg, ok heldr sa eigi abyrgft, er Yi6 t6k (Orag. 20, 6). 
hvervetna {)e6s er vegnar sakir standa ilboettar a milli manna, 
enda vUi menn saettask a J)au mal, t)a . . . (Grag. 11 20, citeret 
i Oxforderordbogen). J)a skal n6tt vera a haust ok a vetr, er eigi 
ma sja dag, ok vevi hann |>ar, er hann msetti sja i haf dt i ve5ri 
sk:^lau8u (Grag. 36, 7). 

legg einn hlut i felag vi6 {)eim monnmn, er jafiian sitja i 
kaupstodum, ok se f)eir tryggvir ok Tcunni vel vi6 kaup (Kgs. 9, 14). 
ef lik finnst a QoUmn f)eim, er vatnfoll deila merki, ok skal sa 
mafir foera lik til kirkju, er nsest byr votnum J)eim i herafti, er 
nsest sprettr upp likinu a flallinu, enda eigi hann 11 hiiskarla ok 
nm sjalfum ser (Grag. 11, 11).^ 

Anm. 2. Hvis disse i § 6 anf0rte konjimktiver rigtig op- 
fattes som koncessive, har man altsaa den granmiatiske uregel- 
msessighed, at en hovedscetning ved en sideordnende konjmiktion 
er knyttet til en listBtning, paa grmid af, at den logisk trseder i 
samme forhold til hovedudsagnet som denne bissetning. Endnu 
mere paafaldende er det, naar enkeltvis en saadan koncessiv 
konjunktivssetning med betydning af betingelsesssetning er side- 
ordnet med en bisajtning af anden art (f . ex. en aarsagssaetning) : 

mattu a |)at lita, at dyrit mun deyja fyrir })er, fars (saasom) 
it {)urfut vistir miklar, en se fe farit (Mork. 62, 16). segftu J)at 
i6 {)ri5ja alU |)ik svinnan kve6a, ok J)ii Vaf|)ni6nir mtir ( Vaff). 
24; hvor der neppe rigtigt er rettet til ef). 

§ 9. Endelig bruges prses. konj. stundom i sp0rgsniaal forat 

udtrykke overveielse eller tvil, (conj. dubitativus s. deliberativus) : 

hvi um segjak |)er mikinn m66trega? (Sk. 4; hvorfor skulde jeg 

sige dig), hve um |)reyjak |>ijar? (Sk. 42). hvat megi f6tr fceti 

veita? (Hamd. 14). hvar mega ek betr mina roe6u hefja heldr 

* Indikatio i en ligneude saetning Horn. 4, 8: hvat stodar, }>6at nokkurr 
segisk hafa tni, ok hefir hann eigi verkin; men texten er maaske 
ikke rigtig. 

' mun eigi {)at meiri scemd, herra ! ok betra ofirum til spurningar: gera 
hann or landi ok megi hanti vera annarsstadar metJ rikum monnum 
fyrir fjar sakar (Mork. 140, 16 = ef t>u gerir hann or landi ok megi hann). 

ArkW for nordisk Filologi. I. 9 



130 

en minna g65a menn a f)a ena miklu ogn? (Horn. 211, 2; hvor 
skulde jeg bedre kunne begynde). hverr se mdiri |)j6fr en |)6? 
(Mork. 176, 13). hvat se heldr J)a en ek g0ra konungi eigi 
skapraun i hervist minni? (Mork. 141, 23). hvi megi sva vera? 
(Mork. 97, 17). hvat megi meiri skomm [ok svivirfting gera 
sinum konungi? (Mork. 133, 1). 

I 8p0rgsmaal bruges munu forat betegne tvil og uvished (se 
Betyd. og brugen af verb, munu pag. 289) tildels med omtrent 
samme betydning som den dubitative konj. : 

hvi mun J)at eigi til, at t)ii farir lei6 J)ina, sem 1)6 vill? 
(Mork. 62, 3). 

Dette hjselpeverbum kan da ved analogi selv ssettes i konj.: 

hvi mynim her vilja heyra a pa, skraektun? (Atlm. 65). hvat 

muni hvelpr sa ra6a gri6um? (Mork. 80, 34).^ hvi muna ek 

J)at mi optar g0ra um fjandmenn J)ina? (Mork. 45, 21). hvi myni 

hann oss eigi vel launa? (0. S. 34, 39). 

Anm. Denne anvendelse af konj. er ikke hyppig, og of- 

tere findes lignende rhetoriske sp0rgsmaal udtrykte i indikativ : 

hversu md sa miskunnar vaetta af gu5i, er eigi er miskunn- 

samr vi6 annan? (Hom. 10, 13). hvat jofnum ver 66rum mon- 

num via hana? (Hom. 170, 22). « 

§ 10. Imperfektum konjunktiv' 

bruges forat betegne noget som muligt og taenkeligt (hvad 
der „turde" eller „kmide" finde sted), og anvendes navnlig, hvor 
man 0i3isker at udtrykke sig med forsigtighed, beskedenhed eller 
forbeholdenhed (conj. potentialis) : 

mi ver6r konungr at sja heilt fyrir oss; fiisir vcerim ver (vi 
kunde vaere tilb0ielige til) at gerast bans menn (0. S. 48, 10). 
eigi hljotu ver me6alor5askak af honum Moerakarli, ok vaeri hann 
launa fyrir ver6r QiSin kunde fortjene 0. S. 157, 34). vili mer 
enn vajri (jeg kunde endnu have lyst til) at vega |)ik sjalfan 

* Men Heimskr. 598, 27: hvat mun hvelpr sa rada gridum? 

* Det ovenfor anf0rte sted Mork. 141, 23: hvat se heldr |)a en ek g0ra 
etc. findes Heimskr. 645, 32 udtrykt : hvat er heldr j)a ? Segit konungi, 
at ek geri honum etc. 



131 

(Atlm. 85). allftiss vsera ek til (teira, {)yiat fair munu slikir i 

varu li6i (Jomsv. 66, 29). ills vaeri |)eir fra mer ver5ir, er hann 

drapu (Fl. I 137, 10). — nii ef yftarr vili er til at sk^a pesss, 

hluti gerr fyrir mer, {)a vilda ek gjarna me6 athygli til hl^da 

(Kgs. 10, 13). vUdim ver til y6ar fara (Mork. 93, 25). eigi vil- 

dim yer honum skada gera (Mork. 128, 31). vildim ver yitahvat 

til heldr (Mork. 169, 26). — vel mcetiim tveir triiask (Sk. 5). psA 

er {>6 satt, at ilt er litill at vera; ])a er aflit nsBr ekki, en I>6 

m^etti vera fraleikrinn (Mork. 37, 7). litil ti5endi eru enn, en 

g0rast msetti {)etta at tidendum (Jomsv. 71, 19). vera msBtti STa, 

sem J)er segit (Heimskr. 619, 30). — sva fcetti mer, sem vera 

mundi stcerri slatraefiii (Jomsv. 72, 3). til pess (xctti t>6 ekki 

lilikligt (Mork. 39, 12). vetrvistar {)(£ttumk ek {)urfa (Mork. 39, 14). 

— |>a mselti sa vid hann: miskunnar ertu bA {)urfi. Prestr sva- 

rar : ek fyrfta mi miskunnar gu6s . almattugs (0. S. 250, 39). — 

})d tettir at |)ola f)essi pinsl fyrr en ek (Hom. 193, 9). {)eir munu 

soekja i Austfir5ingad6m, en {)eir setti i Nordlendingad6m at soekja 

(Nj. 141, 83). — sa skyldi mikla soemd af mer hafa, er mer segfti 

til Hrapps (Nj. 88, 94). skyldir {)ii eigi msela ykkr tal ba5um ok 

heg6ma i J)essu (Nj. 148, 47).* — eigi kvcemi f)au tiftendi til 

eyma mer, at mer {xBtti verri (Nj. 43, 3). 

Anm. Den potentiale konj. findes ogsaa i spffrgsmaal: 
vildir |)U, at ek stcefta upp? (Mork. 38, 12). efta vseri per 
fusari, segir hann, undan at halda? (Mork. 77, 29). ^hverr vaeri 
dau5daginn betri en deyja fyr gu6s kristni heilagri? (Mork. 197, 31). 
hvat s%Idir pd um suud seilask, er sakar 'ru alls ongar? 
(Harb. 28). 

§ 11. Som exempleme godtgj0r, bruges den potentiale im- 

perf. konj. i udsagn, som gjaelder mitiden. Stundom er den da 

ogsaa kun ved en svag nuance forskjellig fra prsBS. ind. Saa- 

ledes: hversu margar k^r vildir J)u eiga? (0. S. 64, 13), men 

' Af skulu findes o^saa imperf. indikativ i samme bety doing som den 

potentiale imperf. konj.: )>Yiat ver skyldum med sva mykln kostgaefi 

leita at skiija ok fylla oil bodord guds, at ekki ae eptir uskilat ok ugroett, 

{)& er drottinn k0mr a domsdegi (Hom. 120, 24). 

9* 



132 

lidt nedenfor: hversu marga vildu J)a eiga? (0. S. 64, 17). Sml. 

ef ek em Nor6ma6r, hvat viltu J)a? B6ndi svarar: ek vilda drepa 

t)ik (Heunskr. 622, 26). 

Sjelden bruges imperf. konj. potentialt om fortid: 

illu heilli var |)i!i foeddr, at |)ii J)j6na6ir eigi gu6i, meftan 

t)i!i liftir, J)viat fyrr en J)ii letir lifit, vmri mal at idrast misger- 

ninga J)iiina (Horn. 190, 23). Ii5s {)ins vserak |)a {)urfi, P6rr! at 

efe helda t)eiri inni linhvitu mey (Harb. 32). 

Anm. I den seldste poesi forekommer ^res^. konj. afviija 
i potential betydning: ok ek vilja vita (Sk. 3). ek viljak ykkr 
imd hvera setja (Hym. 9). ok ek vilja vita (Fjols. 7 o. fl). 
viljak J)at lita (Atlm. 59). sem J)iisjdlf vilir (Atlm. 71). sml. Alv. 7 
samt Sig. 3, 49, hvor R. bar vili^ men Bugge og Grmidtvig vilja. 

Denne Brug er enestaaende og synes at tyde paa, at forhol- 
det oprindelig bar vseret som paa gotisk, hvor viljan mangier 
prsBS. ind., og denne maade erstattes ved konj. (Sml. Gislason 
Nogle bemserkn. om skjaldedigtenes beskaflfenhed i Vid. selsk. skr. 
5te rsekke IV [1872] s. 294 flf.). 

Jeg bar tidligere antaget fyldci (J)ikki) i det almindelige ud- 
tryk fyWd mer (f)er) for berben b0rende (saaledes ogsaa Wimmer, 
Fomn. formlara § 155 B^). Men at J)ykki mer virkelig A-a« vsere 
en lydlig afaendring af ^ykkir mer sees f. ex. Jomsv. 61, 33: 
fiWd mer ^u vel bafa J)at er ek legg til meft |)er, bvor verbet 
er 2den pars.; og naar det heder Jomsv. 67, 13:. bvart fikhir 
ytr ra6, at ver takim vi6 J)eim? ^dX ^ikhi' mer ra6, segirBiii — 
hvor altsaa J^Td mer i svaret staar parallelt med J^ikkir ybr i 
8p0rgsmaalet, synes deraf at maatte sluttes, at f)ikki mer er at 
opfatte som indikativ. 

Men er p^'ees. konj. i potential betydning indskraenket til 
verbet ,vilja^ hvor den kan have sin sserlige gnmd, synes skyli 
heller ikke at burde opfattes potentialt, naar en anden forkla- 
ring er mulig. Se ovenfor § 3, anm. 2. 

§ 12. Potential konjunktiv ssettes ogsaa i hiscetninger, naar 
man vilde vaelge denne form for udsagnet i tilfalde af, at det 
var udtrykt i en selvstaendig ssetning: 

a) substantiviske at-saetninger : 

veit ek skaplyndi al|)^6unnar, at til {)ess vceri oUum titt at 

m 

komast midan |)r8elkan ritlendra h6f6ingja (0. S. 32, 24), veit ek 
margra manna vilja til J)es3, at betra fMi at |)j6na Noregs 
konungi (0. S. 48, 6). |)at syngjmn ver me5 {)eiri jartein, 



133 

at sva sem a pall af palli sva skyldim ver stfga af laBgra 
mannkosti jafnan til ens hasra mannkostar (Horn. 207, 28). 
J)at er 0rindi okkat, at vift vildini raftast til li6s vi5 y6r 
(Jomsv. 65, 11). hafa skulum vi6 til J)ess einor6, at vit ril- 
dim, at pn kcemir aldri i varri flokk (Jomsv. 67, 17). 

b) relativssetninger : 

J)viat eitt or6 ma |)at msela i brsefti, ef maftr gaetir eigi, er 
si6an vUdi hami me6 gulli keypt hafa, at Umselt vseri (Kgs. 7, 9). 
eru t»ar margir {.eir menn, er 66albomir f(BtHst til vera at hafa 
rettindi af jafiibornum monnum ser (0. S. Ill, 37). vil ek mma 
{)er fjeira ssetta, er per vcsri mest soemd at, ok |)ii mcsttir bezt 
vi5 una (Fl. I, 147, 1). hitki hann veit, er hann vita fyrpti 
(Hav. 22). peiv hafa eigi brjost |)at, er |)eir fyrfti, ok eigi astar 
vekku ser i brjosti, er gu5s S8e6i mcetti |)ar rostask f)eim til gagns 
(Horn. 103, 2). |)at er enn makligr avoxtr iftranar, at ver var- 
nim vi6 nokkurum hlutum |)eim — er oss maetti lofat vera at 
hafa (Hom. 109, 21). vil ek ekki annat en p\i farir til vetrvistar 
ok pai me6 pins li5s alt, er t)inn vegr vceri pi meiri en a6r 
(0. S. 156, 15). 

c) andre bissetninger : 

hann mun vera eigi med jofnum vitrleik, sem konungi scemdi 

(Mork. 163, 34). satt er |)at, at margir scBkja |)eir a minn fund 

er ek ma eigi sva gott gera, sem viHnn vceri til (Mork. 186, 35). 

J)viat skylt t;(m tal okkart um marga hluti (Kgs. 4, 1). er J)at 

grunnu61igt, ef p<x aetlar at selja honum sjalfdoemi, J)ar er pti 

cettir at taka (Nj. 49, 88). 

Anm. Ogsaa i bissetninger, som efter sin art skulde ud- 
trykkes i prces. konj., kan der ssettes potential imperf. konj., 
naar man med en vis ubestemthed, forsigtighed og forbeholden- 
hed vil have udsagnet betegnet som noget, der maaske eller mu- 
ligens kunde (skulde) finde sted: 

eigu I)eir. opt at minna pk a kristind6m, at j)au m(Btti 
kunna Pater noster ok Credo (Hom. 137, 31). ver megum me5 
nokkurum ver61eik pk biftja ama5aror68 vi6 gu6 a domsdegi, 
sva at ver mcettim njota eilifrar sajlu (Hom. 145, 26). hon hei- 
tir speculum regale eigi fyrir drambs sakir pess er rita6i, nema 
fyrir pk sok at J)eim skyldi |)ykkja girniligri til nams, er heyrfti 



134 

(Kgs. 2, 29). sa hinn g66i akr jartegnir t)eira manna bijost, er 
hyggja at g0rla, me5an |>eir heyra talt fyrir ser, at Jieir skyldi 
{)at hafa ok halda (Horn. 103, 21). pyi eigum ver vel at halda 
|)essa ti6 me6 hreinum hlutum, at yer meetttm J)okk ok lof veita 
varum drottni (Hom. 62, 12). vil ek me6 leyfi bifija yftr, at ^er 
lengit me6 t)vi t>essa roeftu, at ek yrba (var. ver^a) nokkut froft- 
ari um pB, hluti (Kgs. 10, 5). 

f)ykki mer |)at radligast. at ver €ettim hinn fimmta d6m ok 
scettim {)ar |)au mal, er eigi megu lukast i fj6r6ungsd6mi (Nj. 
97, 70). betra pjkki mer, J)6tt ek hafa it sama riki ok eignir, 
at minn frsendi se konungr y^r Noregi heldr en litlendir konimgar, 
ok mcetti enn var sett upp hefjast her a landi (0. S. 34, 28). 

{)6at |)at v€eri makligra, at {)er Geysu doetr brynnit herinni, 
ps. setla ek hitt raft (Mork. 52, 18; „uagtet det kiinde vaere ri- 
meligere"; forskj. fra t)6at J)at se „uagtet det er r."). 

eigi munu per J)vi |)etta vi6 oss gera at festa oss upp, at 
eigi vaeri hverr yftar makligri til (Mork. 135, 24; „skulde vaere" ; 
forskj. fra se „er"). eigi hefir t)ii fyrir {jvi mikinn s6ma, at eigi 
v<Brir pA b'tils ver6r (Mork. 176, 8). 

§ 13. En hiscetning, som f0ies til en hovedsaetning i poten- 
tial konj. og ikke selv udsiger noget som virkelig stedfindende, 
faar sanmie form som den potentiale hovedsaetning og ssettes i 
imperf. konj. Skulde bisaetningen efter sin art egentlig staa i 
praes. indikativ, virker altsaa hovedsaetningens potentiale konj. 
baade paa dens tid og maade, skulde bisaetningen staa i praes. 
konj., virkes der blot paa dens tid: 

vilda ek, at {)& kcsmi vel i hald (0. S. 124, 32). heldr 
vilda ek, |}6tt pvi vceri at skipta, at J)ii yrhir yfirkonungr i 
Noregi, J)6tt J)u lifbir eigi lengr i konungd6minum en Olafr 
Tryggvason (0. S. 33, 20). mi vilda ek gu6 |)ess bidja, at ek 
vceri einhver onnur skepna (Hom. 194, 9). gjarna vilda ek, at 
Danir reeki lengi minni til varrar kvamu (Mork. 55, 31).- vildim 
ver gjarna heyra, at |)er re6it (Mork. 195, 11). J)at vilda ek 
at pT£k foerir nakkvat naerri riki Syiakonungs (Fl. I 139, 27). |)at 
vilda ek, at nesit J)etta vceri alt sait hvert sumar (0. S. 64, 9). 
mi vaeri psit minn vili, at ek tnatta J)ik drepa (Hom. 194, 15). 
pti vaerir f)ess ver6ust kvenna, at fyr augiun |)er Atla hjoggim 
(Sig. 3, 32). J)at vaeri skylt, at ek launata y6r t)enna beina 
(Mork. 91, 33). vaeri mer nau5syn, at J)li vaerir i borginni 



135 

(JomsY. 68, 23). mer fxBtti |)vi |)etr, er f)ii kcemir |)ar sidr, er 
Qolment V(eri (Mork. 36, 39). |)oetti mer sannligt, at hann nuBtti 
vi6 kannast, at Nor6menn em komnir (Mork. 52, 11). JxBtti 
mer uggvist, at hann hemi skj6tt a minn fund (Fl. I 147, 20). 
{)at msetti enn verda minnar sefi, at ^A cettir eigi j[)essu at hr6sa 
(Jomsv. 77, 23). |)at mastti vera, at temja mtetti d^rin e6a 
onnur kykvendi, {)6at t)au recri grimm (Kgs. 1©, 35). sva msetti 
til bera, at ek launaba |)er liftveizluna me6 {)vi kvanfangi, er bezt 
er 1 Noregi (Mork. 83, 20). vseri mikit undir, at" oss toskist 
stormannliga ok nokkut m(Btti J),ess til frama vinnast i pessi for 
(Mork. 157, 10). hinn veg vserir J)d undir brdn at lita, sem |)d 
myndir eigi vera ragr (Nj. 37, 22). 

Anm. 1, Da, som ovenfor anf0rt, den potentiale imperf. 
koiij. i betydning ligger prses. ind. nser, kan der i den under- 
ordjQede ssetning bruges samme udtiyksmaade, som om hoved- 
scetningen virkelig havde prses. ind.: 

uA {)6at y5r f)ykki barnlig spuming mm um slika hluti, vilda 
ek {less y5r biftja, at J)er svarit likendliga (Kgs. 35, 24). J)at 
^dlda ek, at f)6 rceddir ekki um, ok se kyrr veftjun pessi (Mork. 
98, 25). sinl. vilda ek, at per l{er<bit mik, hvert stafrof e6a 
upphaf er ek mega (var. mcetta) |)at nema af y6r, at ek mega 
{)a5an af lesa allar ritningar (var. er t>adan af Icesa ek a6alrit- 
ningar) mannvits yftars, ok sva stiga ek i y6ur f6tspor (Kgs. 
4, 11). vfieri pai monnunum skyldligt ok p6 nauGsynligt at kunna 
g66a skilning a j)vi, nser haskatimar vceri (var. eru) ok lifoerir, 
e6a nser peix timar k(Bmi (var. eru) er vel er til hsettanda alls 
(Kgs. 12, 3). 

Anm. 2. Omvendt kan der efter prses. ind. i hovedssetningen 
konstrueres i bissetningen, som om hovedsaetningen havde po- 
tential konj.: 

vil ek mi biftja {)ik, at p\i leiir (var. Idtir) ekki til pin. taka 
um tal vart (Nj. 120, 7). vil ek bi6ja J)ik frsendi ! at ^li tinnir 
Leifi nokkurra soemda eptir fo6ur sinn, ok meeita ek gjalda 
honum |)at fe, er {)ii att hja mer (Fl. I 149, 15). {)ykki mer 
f)annig helzt at unnit, sem Sigur6r Porlaksson myndi hafa vegit 

manninn (0. S. 140, 1). 

• 

§ 14. Den potentiale imperf. konj. bmges temmelig hyppig, 
meYi er indskrsenket til en liden kreds af verber. Den er almin- 
delig af verbet t>era, findes ikke sjelden af vilja, mega, fykkja, 
tildels at furfa, eiga, shtdu; forresten kun enkeltvis. Men det 



136 

samme tankeforhold, der finder sit udtryk i den potentiale konj., 
kan ogsaa betegnes ved en omskrivning med munda (mynda). 
Denne omskrivning bruges baade i hovedsaetninger og bissetninger, 
og staar den i liovedssetning, saett^s verbet i bissetningen over- 
ensst. med § 13 i imperf. konj. *: 

ek munda vilja heldr, at hann fyjidi {>at, at mer b^ fleira 
innan ri^a en kal eitt (0. S. 132, 16). hitt munda ek setla, at 
me5 henni myndi nu vera beggja ykkur gsefa (0. S. 14, 5). myndi 
ek J)at vilja. at standa |)er |)a nsest, er 1)6 J)yrftir mest (Nj. 49, 69). 
lifha munda ek mi kj6sa, er li6nir eru (H. H. 2, 28). hitt mundi 

• 

(B6ra jorlum J)ykkja, at vi6 menu maeltir ok mik sseir (Gu6. 3, 1). 
j)at munda ek vilja, at hann elti ykkr eigi optar (Fl. I 133, 23). 
kj6sa myndi menu, at hann fylg6i |)er fastara (Mork. 47, 1). 
myndi |)at sannast (sc. vera), ef mer {)oetti eigi vi6 m66ur mina 
skomm maelt, at ek mynda pik aldrigi kalla vam br6dur (0. S. 
145, 25). ek mynda setla, at Hakon jarl myndi litla hrid hafa 
vald yfir Noregi (0. S. 188, 38). myndi mik J)ess sizt af per 
vara (0. S. 191, 31). 

I sp0rgsmaal: 

hvi mynda ek lond fl^a efia eigur minar? (Heimskr. 645, 1). 
hvi munda ek fara a fond bins mesta livinar mi'ns ? (Fl. 1 142, 23). 
hvat myndi5 er j)urfa minnar li6veizlu vi5, pax sem er gengud 
til Gufimundar? (Nj. 120, 23). 

I bissetninger: 

mart ferr mi a annan veg en bezt myndi sama (0. S. 216, 7). 
ekki myndi f)ik p2it dreyma, er eigi mjudi skyldra at vaka ok 
bdast vi6 hemimi (0. S. 210, 35). era sva horski- hildimei5r, 
sem ek hers jaftar hyggja mundak (Fafn. 36). en J)at fylgir, at 
ek mytida j)ess til gata, at J)at myndi til saka vera fiindit, at 
|)eir myndi eigi vilja, at Poralfr seg5i eptir |)eim lidafiir Jjaer, er 
hann mmii vitat hafa, at satt er (0. S. 140, 2). 

Om fortid: 

kemr J)ar at Noregi, sem hann mundi kj6sa, austr vi6 Tuns- 

' Sml. „0m betydn. o. br. af munu" pag. ft98— 303. 



137 

berg (Fl. I, 130, 19). pa> var6 t)at undr, er ek munda eigi triia, 
at vera msetti (Sn. E. I 164, 3). 

§ 15. Imperf. konj. bruges ogsaa af og til 0fiskende, naar 
0n8ket fremssettes med beskedenhed, forsigtighed eller tvil, til- 
dels med en bibetydning af, at 0n8ket ansees for uopfyldeligt (sml. 
vort: maatte (kunde) det skel gid det var saa!). 

lifiia munda ek nii kj6sa, er liftnir eru, ok ImcBtta ek J)erf)6 
i fa6mi felast (H. H. 2, 28). eigi vilda ek, at i varum fundi 
vyrdi freistat, ok mtBtta ek sjalfr ra6a (Didr. 8. 102, 26). |)a er 
ja&t or5it, sem ek mynda OBskja, ok mcetti f)eir Gautamir eigi 
foBra fe sitt undan hema5inum, er ver skulum veita |)eim (Mork. 
89, 28). vil ek gefa {jetta feit ok mcetti sva lifriftr t)eira Isegjast 
(Mork. 185, 15). fa mer heldr jarls dottur nokkverja, ok fenga 
ek |)ar me& fe mikit (Mork. 83, 25). imstti mi ok Nor6menn 
minnast a (ok {)at mundi t)a i hug, er |>eir ur6u at liggja undir 
ofsa ok lifridi Dana, ok f)eira gangr var mestr i Noregi um daga 
Sveins Alfifiisonar) at hefnast vi6 j)a, ef foeri gajfi til (Mork. 53, 29). 
nd maetti 6gnask J)e8Sor har6yr5i J)eir, er dvaldir eru i drambi 
heims f)es8a ok hyggjask se munu Ufa (Horn. 213, 7). 

Anm. 1. Hertil er maaske at henfore: J)eirar farar |)6rfgi 
v€er% (Sig. 3, 35). or6 kvaft J)a Vingi J)az an voeri (Atlm. 39), 
hvor isaafald 0nsket er udsagt om fartid. 

Ogsaa endel 0nskeudtryk med imperf. konj. af skulu h0rer 
vel rigtigst hid : 

skyMi ykkrar samfarar skammar vera (Nj. 11, 46). sart ert 
t)6 leikinn, ok skyldi eigi sva opt (Nj. 16, 19). |)at skyldi eigi 
vera, sog6u |)eir (Nj. 127, 25). skyldi langt til annars sliks (Nj. 
129, 20): skyldi t)essi hnngr eigi ver6a t)er at hofu6bana (Nj. 
138, 155). niu rostum er |)u sJcyldir ne6ar vera, ok vaxi {)er a 
badmi barr (H. Hj. 16). seva skyldi (Vkv. 42). 

Anm. 2. Det kan neppe vaere tvilsomt, at brugen af 
imperf. konj. i 0n8kende udtryk skyldes en ellipse, idet der maa 
underforstaaes et (potentialt) vilda ek, at el. lign. Konjunktiven 
er formodentlig f0rst fremkommen i J^det led af et viljesudtryk 
(hvor det idetheletaget er almindeligt, at at udelades, og ssetnin- 
gen derved faar et selvstajndigere udseende) og saaledes, at det 
med lethed ktmde sluttes af sammenhaengen, hvad der underfor- 
stodes. Ved den orden, hvori exemplerne ovenfor er anf0rte. 



138 

er s0gt angivet, livorledes denne sprogbnig efterhaanden kan 
have udviklet sig*. 

• 

n. Hypothetiske udsagn. 

§ 16. Hypothetiske udsagn staar i indikativ, naar alejie det 
logiske sammenhaengsforhold mellem to handlinger skal betegnes 
(at noget finder sted i tilfselde af, at noget andet finder sted), 
uden at der hentydes til det udsagtes virkelighed eller mulighed. 

i5r6tt er {jat, ef {)ii efnir (Sn. E. I 152, 13). ef allir hlutir 

1 heiminum grata hann, |)a skal hann fara til asa aptr, en hald- 

ast me5 Helju, ef nakkvar mselir vi6 (Sn. E. I 178, 25). ef sa 

ma6r stigr i |)ann h61ma, er sjiikr er, ok neytir hann |)eira grasa, 

er |)ar vaxa, |)a ver5r hann |)egar heill (Kgs. 22, 25). {)amegum 

ver skilja himneska hluti, ef rettlsetis sol skinn i hjortum varum 

(Horn. 117, 1). Ijiifr ver6r leiftr, ef lengi sitr annars fletjum a 

(Hav. 35). munu {)eir eigi y5r spara, ef J)eir komast i foeri 

(0. S. 215, 25). 

Anm. 1. HovedssetAingen kan staa i imperativ eller op- 
fordr. konj. 

ef fe J)itt tekr mikinn voxt, pi skiptu |)vi til felags i a6ra 
sta6i (Kgs. 9, 6). ef hann geldr refsing syndar fyrir rettlseti, 
stilli hann pinsl syndar fyrir miskunn (Horn. 37, 5). 

Anm. 2. At den forudssetning, under hvilken noget udsi- 
ges, stundom udtrykkes i form af en hovedssetning i indikativ 
eller koncessiv konj., og at navnlig en saadan ssetning i konj. 
knyttes ved ok og enda til en almindelig betingelsesssetning med 
ef og indikativ, er ovenfor omtalt § 7 og § 8. 

§ 17. En indskrsenkning knyttes til en nsegtende hovedsset- 
ning (eller 8p0rgsmaal med nsegtende mening) med "nema ^med- 
mindre"; en saadan ssetning staar altid i konjunktiv. 

a). Almindelig har hovedsaetningen pr^esens (futurum), og 
bisaetningen staar da i prcesens konj. 

* Det er muligt, at ogsaa den 0n9kende (opfordrende) pnes. konj. er op- 
staaet ved en lignende ellipse. Men i hvert fald bliver der denforskjel 
mellem anvendelsen af imperf. og praes. konj. i 0nske, at medens den 
f0r8te er udviklel inden det oldn. sprog fra de forudsaetninger, hvoraf 
dette er i besiddelae i den form, hvori det historisk foreligger, maa 
oprindelsen til den f0rste 80ge8 i eprogets forhistorie. 



139 

veit ek, at |)ii munt eigi segja hersogu, nema sonn se ( Jomsv. 
71, 21). mun oss eigi hl^6a svabiiit, nema ver takim nakkvat 
gott raft (Jomsv. 73, 35). kann ek sva skaplyndi {)itt, at mer 
er lifoert i eyjar, nema ek fata i triinafti y6rum (0. S. 99, 7). 
k0mst 0ngan veg or sta6, nema borinn se (0. S. 109, 22). nema 
hyerr verdi endrgetinn af vatni ok helgum anda, {>a ma hann 
eigi inn ganga i riki gu6s (Hom. 6, 1). megum ver eigi hug 
yarum nser koma himneskum hlutum, nema ver takim dcemi af 
likamlegum hlutum (Hoin. 171, 8). engi J)at veit, at hann ekki 
kann, nema hann mseli til mart (Hav. 27). sjaldan bautarsteinar 
standa brautu nser, nema reisi ni6r at ni6 (Hav. 72). hann engi 
ma6r aptr um heimtir, nema foeri mer Freyju at kvan (Ham. 8). 
t)ikkak ek f)at, nema f)ik hafak (H. Hj. 7). skaltu verlaus vera, 
nema {)d vilir |)enna (Gu6. 2, 30). 

til hvers skulu ver lengi lifa vi6 skomm ok meizlur, nema 
sva beri til, at ek msetta blindr sigrast? (0. S. 70, 18). hvat 
sto6ar oss at vita t)j6nustu engla gu6s a himni, nema ver dragim 
nokkur dcemi til vars batna6ar af eptirlikingu |)eira? (Hom. 
178, 8.)i 

b). Sjelden er (udenfor indirekte tale) hovedssetningen forti- 
dig, og bisffitningen saettes i imperf. konj. 

fengtt |)eir eigi haldit, nema t)eir feldi hann (Sn. E. 1 176, 8). 
hann heyr6i ekki, nema oept vaeri at honum (Fms. 4, 204). 

Svasi sag6i, at {)at mundi eigi vera, nema konungrinn festi 
hana ok fengi at logum (Agr. 5, 24). kva6sk alldrigi lengr a 
hann trila, nema hann hefudi med nokkurri bendingu {)eira udcema 
(Hom. 153, 21). kvaftat mann ramman, nema kalk bryti (Hym. 28). 
olvi bergja leztu seva mundu, nema okkr vseri ba6um borit (0g. 9). 
sva mikill logma6r, at 0ngir f)6ttu logligir domar doemdir, nema 
hann vaeri vi6 (Nj. 1, 5). 

* Men indikativ i samme slags ssetuinger, naar der istedetfor nema 
ssettes ef eigi: hvat stodar at halda ena ytri hatid heilagra a jordu, ef 
hjortu var f^sask eigi til eunar idri hatidar fjeira a himni? (Hom. 
187, 1). 



140 

Anm. 1. Mindre n0iagtig ssettes undertiden nema efter 
en* |)ositiY hovedssetning, idet dennes indhold da stiller sig for 
tanken i nsegtende form. 

berr er hverr at baki, nema ser br66ur eigi (Nj. 152, 19 
„mgen er beskyttet" ). eitt saman er hveitikorn (hvedekomet kan 
ikke formeres), nema t)at falli a jorft ok deyi (Hom. 69, 3). alt 
em liskop, nema einir viti slikan lost saman (Hav. 98). fyr slikum 
sem |)ii ert, |)a mun ek for6a ^orvi minu, nema ek feigr se 
(Harb. 12). hsettr er heimiskvi6r, nema ser g66an geti (Sigrdr. 
30). segir sva, at alt myndi pi upp brenna, nema hann byrgi 
J)eim me6 boenmn sinum (0, S. 246, 13). 

Saaledes udtrykket fvi at eins neina „kun i det tilfaelde, at" 
(opstaaet ved torblanding af fvi at elm — ef og eigi — nema) : 
ef er berist a J)ingi, |)a ra5i6 er {)vi at eins a {)a, nema er sefi 
allir sem 0ruggastir (Nj. 139, 106). 

Anm. 2. Saerskilt mserkes udtrykket: ek veit eigi, nema 
(eg. jeg ved ikke, om ikke) i betydn. „jeg skulde tro at". 

ek veit eigi, nema Prainn launi okkr engu g65u (Nj. 88, 96). 
ek veit eigi, nema pd virdir |)etta til ginningar (Mork. 38, 19). eigi 
munda ek vita, nema bl65refillinn bans Vagns koimi vift mik 
littat i gser (Jomsv. 75, 13).^ Cfr. er ei(ji rdbit, nema (det er 
ikke rimeligt andet, end) ek sveigja bann at y^r, at y6r mun 
hart liykkja undir at bila (Nj. 58, 59). 

Anm. 3. Enkeltvis findes i poesi efter en hovedssetning i 
imperativ en indskraenkning med ef og prces, konj. 

nalgaztu mik, ef {)ii megir (Grimn. 53). vega pu gakk, ef |)ii 
reiftr ser (0g. 15). inn pA bj66, ef Eirikr se (Eiriksm.). 

Anm. 4. Brugen af konj. efter nema er ganske forskjellig 
fra de anvendelser af konj. i betingede udsagn, der omtales 
nedenfor, og som viser en tydelig sammenbseng med den poten- 
tiale imperf. konj. Derimod synes den na?rmest at vsere at stille 
ved siden af den § 8 omhandlede konj. efter oJc og enda og 
altsaa egentlig at vajre at forklare som koncessiv. Derpaa tyder 
ogsaa den omst^ndighed, at imperf, konj., som najvnt, efter tiema 
er (udenfor indirekte tale) saa paafaldende sjelden, at den ikke 
kan oprindelig va^re hjemme her, men maa antages at betegne 
en senere udviklet analogi. Nema er et adv. „undtagen" ; i for- 
bindelse med indr0mmende konj. faar det betydningen: „und- 
tagen forudsat at" = ^medmindre" ; paa den anden side gaar 
ordet med felgende indikativisk udsagn over til en adversativ 
konjunktion „men". Mserkes maa dog, at medens efter ok og 
enda ssetningen bar den indr0mmende s^etnings ordstilling med 
verbet foran subjektet, staar efter nema som ssedvanligt i lusjet- 
ninger subjektet f0rst. — Maaske ogsaa den i anm. 2 omtalte 
praes. konj. efter ef er fremkommen ved en sammenblanding 

* Cfr. j)u veizt ei«?i, nema sd vordi fcRJam {= detkanhaendeatKgs.?, 35). 



141 

af en almindeli^ betmgelsesssetning i prses. ind. og et dermed 
ensbetydende udtryk i koncessiv prses. konj. Under alle om- 
stendigheder er imidlertid dette en singularitet, der ikke bar 
fsestet sig til sprogbrug. 

§ 18. Naar i det betingede ud»agn betingelsen udsiges som 
et tilfselde, den talende alene tsenker sig eller antager, ssettes 
imperf. konjtinktiv saavel i hetingelsesscetningen som i hoved$(Btningen. 

nd yr6i J)er |)a skoruliga, ef |)ii letir t)etta spj6t sva afhond- 
nm, at J)at stce6i i brj6sti Olafi enum digra (0. S. 124, 36). 
ek msetta, ef ek vilda, me6 einu orfti senda y6r til helvitis (Horn. 
63, 11). vffiri gott, ef t)ii koemist i vinfengi vi6 hann (Mork. 
171, 21). ef smserri menn ger6i slikt, vaeri stbrrefsinga fyri vert 
(Mork. 193, 34). v«ri vel, ef eigi fylgfti meira ilt (Nj. 12, 70). 
vaeri {)at vel, ef eigi gyldi betri menn J)innar illsku (Nj. 53, 47). 
|)d vaeri |)er hefnt Helga dau6a, ef {)ii vaerir vargr a vi6um liti 
(H. H. 2, 33). spakr |)(Etti mer spillir bauga, ef hann i[jdrsega 
frdnan aeti (Fafn. 32). horskr fxBtti mer, ef hafa kynni' astrad 
mikit ykkar systra; hyg5i hann um sik ok hugin gleddi(Fafn. 35). 
saell ek {)a fxBttumk, ef ek sjd knaetta Hamdi ok Sorla i hoUu 
minni (Hamd. 23). 

§ 19. Konjunktiv bruges ligeledes i begge saetninger i det 
hypothetiske udsagn, naar man med et bestemt faktisk forhold 
for 0ie, vil have betingelsen udsagt som antaget mod virkeligheden. * 
Imperf. konj. bruges, naar udsagnet gjaelder nuiid, om fortid 
bruges mest bestemt plusquamperfektum, men ogsaa ofte imperf. 

eigi vaeri eilifar kvalar, ef endir yr6i d (Hom. 104, 27). ek 
vilda feginn upp risa, ef ek maetta (0. S. 247, 25). eigi vilda 
ek hendmar til spara, ef ek maetta J)8er n;fta, en J)at mi ek eigi 
fyrir sakir blindleiks (0. S. 70, 21). vist vaera ek J)4 sannliga 
kalla5r verri hof6ingi, ef ek bi5a svd elli, at ek vaera banamaftr 
broftur mins (Mork. 117, 29). ef fyr .utan vaerak, svd sem fyr 
innan emk, (Egis holl um or5inn, hofu6 {)itt baerak i hendi mer 
(vig! 14). ef ek inni aettak (Egis hoUum i Baldri likan bur, lit 
|)u ne kvaemir fra asa sonum (0g. 27). kominn vaeri mi, ef koma 
hyg6i (H. H. 2, 50). 



142 

Om fortid: fyri longu selda ek hann fram, ef. hann v»ri i 
minni var6veizlu (Nj. 88, 180). lengi liggja letir j[)d J)ann lyngvi 
i inn aldna jotun, ef J)ii syerfts ne nytir (Fafii. 29). hann urn 

« 

setti, ef hann eiga knsetti (Sig. 3, 3). 

karlmannligt verk vseri J)etta, ef einn hef5i at verit (Nj. 
112, 11). ef t)ik hefdi J)at dreymt hina fyrstu n6tt, sem nii var 
hina 8i6urstu, pk mundi i!ifri5rinn verda a t>inum dogmn ok f)a 
hefda ek ^igi gengit me6 per (Jomsv. 56, 19). 

Sjelden udelades betingelseskonjunktionen: hef&i J)at verit pi 
bo6it, j)a v»ri margr ma6r sa a lifi, er n6 er daudr, ok betr 
mundi |)a standa riki i Englandi (Heimskr. 619, 11). 

§ 20. Saavel hvor i det betingede udsagn betingelsen ud- 
siges som noget, den talende alerie tsenker sig, som hvor den 
sfiettes som en antagelse mod virkeligheden, bruges i hovedsaet- 
ningen istedetfor konj. en omskrivning med munda eller mynda\ 
og denne er i prosa endog det almindeligste udtiyk. Ahninde- 
ligvis bruges munda i forb. med prces. inf., men hvor der beteg- 
nes en antagelse mod virkeligheden, ssettes, naar udsagnet* gjsel- 
der fortid, ogsaa perfeJctum inf. 

a) ef J)ii fynnir a torgi trii fala, hversu myndir |)d kaupa 
hana, ef J)ii vserir g65r ma6r (Hom. 35, 7). ef hverr J)j6fr e6a 
vikingr misti auga sins i stuld e6a i rani, p& myndi hann aldregi 
siftan stela ne rsena (Hom. 35, 18). ssettast myndu vi6 enn, ef 
ek skylda ra6a (0. S. 216, 9). J)6tt psx vaeri fyri eldr brennandi, 
pSL mynda ek ok minir lidar {)egar i hlaupa, ef ek vissa, at f>at 
keyptist i, at per hefSit pi fri6 eptir (0. S. 243, 1). meira myndi 
pSii vert |)ykkja, ef ver ynnim mi sigr ok soemd e5a land undir 
OSS (Mork. 77, 10). ef ek fynda hesta mmaok vapn, pi munda 
ek aptr hverfa (Nj. 12,. 76). 

b). om mdid: margr myndi vilja a einum degi opt at vettugi 
ver6a, ef kostr vaeri J)ess (Hom. 104, 25). I)at myndi mselt, ef 
litiginn ma6r vaeri, at gratit hef6i (Nj. 53, 42). myndi eigi sva, 
ef ek vaera nokkurum vetrum yngii (0. S. 139, 12). p\mi myndi 

* Cfr. Om betydn. og brugen af verb, munu pag. 299 ff. 



143 

vera um merkistdngina, ef allir hirdmenn ^iair Yseri nii a Kiima- 
vegi (0. S. 206, 32). eigi mundak tnia, ef mer vaeri sagt fra, 
at Asal)6rr mundi eigi meira drykk drekka (Sn. E. I 156, 15). 
eigi mundak kunna at msela {)Yilikt vid A8al)6r, ef ek hef&a eigi 
set fyrr, at J)T!i ert miklu minni fyrir t)er, en ek hug5a (Sn. E. I 
158, 18). af mtmdi nii hofuftit, ef Eipr lif6i (Sn. E. I 370, 3). 
mikil mundi sett jotna, ef allir lif6i (Harb. 23). hennar mundu5 
it hefnsL leita, ef it m66 settift minna broe6ra (Gu6. hv. 3). 

Med udeladt betingelseskonjunktion: hef6i hann 
li6 slikt, sem hann er froekn sjalfr, ^k mundi hann optar sigr fa 
(Mork. 46, 5). 

om fortid: undarliga mundi mer t)ykkja, J)a er ek var heima 
me6 asum, ef |)vilikr drykkir vaeri sva Utlir kalla6ir (Sn. E. 1, 158, 13). 
myndi hann eigi |)ora (have turdet) at koma me6 Iserisveinum, ef 
engillinn nefndi hann eigi a nafn (Hom. 117, 28). Adamr myndi 
ok eigi syndgask, ef eigi vseri ormr (Hom. 193, 23). eigi gafti 
hann bryggjunnar, ok mundi hann ganga a kaf ilt, ef eigi toeki 
menn til bans ok styddi hann, er hann gekk dt a skipit 
(0. S. 125, 1). lengra myndir |)ii renna i anni helgu, ef J)u 
koemir J)vi vi6 ; kalla6ir |)6 |)a eigi Ulf enn raga (0. S. 167, 26). 
einn mundi Sigurftr oUu ra6a, ef hann lengr litlu lifi heldi 
(Br. 10). 

ef er heffti5 vi6 mik um radit i fyrstu, |)a myndi aldri or6i 
a hafa verit komit (Nj. 91, 30). eigi myndim ver hafa farit me6 
y5r i fyrstu, ef J)a hef6i slikt roett verit (Mork. 3, 26). gjama 
mundi hann hafa viljat drepa hann i fyrstu, ef honum vseri |)at 
lofat (Kgs. 36, 28). 1)6 myndut er nu hafa til gaett ens meira 
fengsins, ef per vaerit jafnskeleggir mer, ok mundim ver Haraldr 
konungr fundizt hafa {)essu sinni, ok skyldu Nor6menn reyna 
hvart Danir kynni at berjast (Mork. 58, 36). 

Anm. 1. Sjelden bruges i de § 18 — 20 omtalte betingede 
udsagn nema = ef eigi: 

eigi myndi drottinn sjalfr e6a spamenn bans fasta (= have 
fastet)' {)essa fostu, nema hon hef5i mikil merki i {)essi tolu 
(Hom. 107, 29). 



144 

Anm. 2. Istedetfor mynda bniges undertiden shyldaf^OJi}. 
el. ind.) med bibetydning af forsikring: 

J)eir skyldi hafa farit hingat hina mestu sneypu, ef ver hef&im 
vi6 verit (Nj. 50, 48), skyldi eigi sva farit hafa, ef ek hef6a 
vift verit (Nj. 89, 74). ^orvi yhru skylduft er fir6ir vera, ef 
ek vissa j^at far fyrir (Sig. 2, 7). skyldak laiina kogursveini 
{)inum kanginyrdi, ef ek koemumk yfir sundit (Harb. 13). 

§ 21. Stundom er betingelsen ikke udtrykt i en ftddstaendig 
ssetning, men antydet ved et enkelt ord eller udtryk (f. ex. ella, 
elligar) eller ved sammenhsengen : 

ella vseri |)etta et bezta verk unnit (0. S.' 117, 9). ella 
hef5i hann eigi haldit log sin sjalfr (Horn. 173, 9). Bjami 
skaut hja ser skildinum — ella hef6i spj6tit sta5it i gegnum 
hann (Nj. 145, 67). ella mundi verr farit hafa (Fl. I, 149, 32). 
ek mynda elligar fiisliga t)iggja {)etta bo6 (0. S. 156, 16). 

gefi gu6 sunrMariu, at lokin vseri |)in sefi; |)a myndi hvarki 
okkat til helvitis koma (Horn. 194, 13). eigi mmidir J)ii svd 
renna fra |)mum manni ok ei skal ek (Jomsv. 63, 23). myndi 
J)at eigi t)ykkja liklegt enum fyrrum monnum (vilde ikke have 
synes 0. S. 139, 8). bamit var atkomit dau6a, ok myndi f)at 
iQandans ma6r (vilde have vaeret), en mi var j)at gu6s maftr 
(0. S. 123, 10). myndi hann eigi J)ora (vilde ikke have turdet) 
at segja J)au verk bans, er bsedi sjalfr h6f6inginn ok allir J>eir, 
er heyr6u, vissu, at hann hef6i hvergi naer verit; j)at vaeri ^k 
ha5 en eigi lof (0. S. 3, 5). launat myndi ek J)er |)vi hafe 
(Mork. 65, 3). |)at myndi ek ekki g0rt hafa (Mork. 65, 7). 

Anm. 1. mer myndi ekki stoda at hafa lissett vid fiik 
(Hom. 193, 28) er egentlig et forkortet udtryk for: ef ek 
hef6a lissett vi6 J)ik, myndi |)at (sc. at hafa dssett ve6 |)ik) mer 
ekki stoda. Saaledes kan betingelsen oftere ligge i en infi- 
nitiv: va^ri oss t)at drlausn at J)urfa eigi lengra at fara at 
komkaupunum (0. S. 113,38). betra hef6i J)er verit at renna 
eigi fra magum f)inam (Nj. 145, 196). fegnir myndim ver, 
herra ! J)vi at hafa sunnar tekit land en Finnmork (Mork. 107, 12). 

Ved en lignende forkortelse kan ogsaa en substantivisk at- 
ssetning i impeif. konj. repraesentere den betingelse, under 
hvilken hovedssetningen udsiges: 

t)at vseri nokkur varkunn, at J)6 heldir fraenda I)inn e6a 
f6stbr66ur (0. S. 145, 19 = ef J)d heldir etc. — vseri |)at 



146 

nokkur varkunn, at J)ii heldir etc.). Hovedssetningens konj. er 
altsaa hypothetisk, idet betingelsen ligger i saminenhaeiigen ; 
konj. i at-saetningen at forklare efter § 23 ^ betr vseii nu, at 
Erpr lif6i (Sn. E. I 368, 78). vseri vel, at J}d hef6rr eyrindi 
(Nj. 89, 28). vffiri betra, at |)eir sseti heima (Horn. 65, 22). 
vfieria j^at scemt, at hann sva re6i Gjuka arfi (Br. 11). vseri 
hitt makligra, at f)u bsedir e5a by6ir fe til (0. S. 193, 32). 
eigi mundi o5rum fiskum hl^-fta, at |)eir vseri sva margir sem 
a6rir hvalir (Kgs. 32, 25) ». 

Anm. 2. Betingelsen kan ogsaa indeholdes i en relativscet- 
ning i imperf. konj.: 

sa vseri ssell, er sinn hug heffti |)angat sem hann er (Horn. 
126, 13 = ef madr hef6i etc. vaeri hann (sa) ssell) ^. sa vfleri 
ra61eitinn ma6r, er ra6 hitti til at g0ra sva, at l;f6r |)essi 
|>agna6i allr (Mork. 100, 7). myndi sa nii hafa hlaupit i braut 
fra per, er eigi vseri jafnvel hiigaftr sem ek em (Nj. 151, 28). 

Anm. 3. Sammenblandet temporal og hypothetisk saetning: 
mi setla ek, at oss man lettara falla at eiga um vift Svein jarl 
einn saman en j5a at })eir vaeri ba6ir til landvamar (0. S. 
32, 31 ; end naar de rar etc. d. e. end det vilde vsere, hms de 
var begge etc.). 

§ 22. Den betingede hovedssetning kan trsede i bissetnings- 
forhold til en anden ssetning: 

segja mun ek, hvemig gert mundi, ef ek skylda rd6a (0. S. 
205, 13). {)at munda ek setla, at siglanda myndi |)etta {)ykkja 
ve6r fyrir Jadar, ef Erlingr Skjalgsson hef6i veizlu biiit fyrir oss 
a S61a (0. S. 138, 18). |)at hafa menn fyr satt, at Kniitr 
konungr hafdi vitat um fer6 Hareks, ok hann myndi eigi sva 
hafa farit, ef eigi hef5i a6r vinattumal farit milli J)eira Kmits 
konungs (0. S. 171, 2). verit hafa |)8er stundir, ef fundi okra 
hefdi saman borit, er t)ti myndir ekki kunna segja fra ti6indum 



Sml. vel vseri J>a, ef sva vseri, at J)a veidi bseri eigi undan (Nj. 44, 131). 
Sml. J)7iat I^at cr satt at segja, at sva fellr mer t)etta nser um trega, 
at mer )>(Btti betra at hafa latit tva sonu mina — ok Ufdi Hoskuldr 
(var. vari H. a lifi; udelacU at Nj. Ill, 30). veeria ^er verri vsenleikr 
minni ok kcemist J)u mccJ 66rum inonnura (Mork. 37, 8; det yilde ikke 
vsere vserre for dig at have mindre 8kj0nhed, og at du kuude komme 
med blandt andre mennesker). 

Sml. blanding af relativt og betinget udsagn: }>C8s hendr eru uskirdar, 
ef hann tekr mutur (Horn. 87, 27). 

ArkiT for nordisk Filologi. I. 10 



146 

(Or S. 155, 25). nii er i)at au68^nt, at aldrigin mynda ek synd- 
gast, ef eigi vaerir j)ii me6 mer (Horn. 194, 7). var J)6 sva 
mikit, at mer mundi endast til bana, ef a hefdi komit (Sn. E. I 
162, 19). |>at veit trda min, at aldri hefdir |)ii i hana komit, ef 
ek hefda vitat a5r, at {)ii hef6ir sva mikinn krapt med per 
(Sn. E. I 162, 11). sa ek paX, at hann vildi mer gri6 bj66a ok 
riki mikit, en ek vaera banama6r bans, ef ek segda til bans 
(Heimsk. 619, 31). kann vera, at konungr launa6i bann mjok, ef 
J)er fengit drepit bann (Mork. 91, 36). setit befir 1)6 sva nser, at 
J)ii msettir bafa befnt J)essa, ef {)ii bef6ir baft til J}rek ok karl- 
mennsku (Nj. 117, 26). 

§ 23- En bissetning, som f0ie8 udfyldende til et betinget 
Tidsagn i imperf. (plusq.) konj. og ikke selv udsiger noget som 
virkelig stedfindende, ssettes i (imperf.) konj. (sml. § 13): 

nd yr6i per |)a skorulega, ef |)ii letir J)etta spjot sva af 
bondum, at J)at stceN i brj6sti Olafi enum digra (0. S. 124, 36). 
|)6tt J)ar vseri fyrir eldr brennandi, pi mynda ek ok minir li6ar 
J)egar i blaupa, ef ek vissa, at t)at kej/ptist i, at per hefbit pk 
fri6 eptir (0. S. 243, 1). pdX bygg ek log, ef sva mikill yr6i 
mismuni kunnustu manna, at mal yrti eydd a pnmx eda Qorum 
ldg|)ingum ok vattar vi6 nefndir, at |)a6an af vseri aldrigi upp- 
reist til f)ess sama mals (Mork. 183, 20). s;fnist mer, at matt 
bef6i sva verfta, at ek rita {)er J)ann kniit, er J)d vaerir aldrigi 
8i6an konungr i Noregi (Mork. 187, 35). 

Men : p6 er J)at satt, ef ek bef6a vitat, pk er ek var heima 
1 Langey, at Porir bundr mundi koma i ferO vara me6 116 sva 
mikit, sem bann hefir^ at ver myndum etc. (0. S. 134, 10). 

§ 24. Betingelsen kan ogsaa udtrykkes i en indr0mmende 
ssetning med foat (og imperf. konj.), naar der skal betegnes, at 
noget vilde finde sted, „selv om" eller „om ogsaa" noget andet 
fandt sted: 

j)6at alt mannkyn mselti fra uppbafi beimsins ok til veraldar 
enda, pk msetti eigi segja bimna fagna6 allan (Hom. 60, 22). 
j)6at tekit vaeri bit mesta fjall ok yr6i J)at at eldi ok vseri |)ar 



147 

i kastat, f)a yr6i |)at J)egar at jokli (Horn. 104, 21). em ek ekki 
skald^ en t)6tt ek kyima yrkja, f)a myndi y5r |)ykkja psX sem 
annat um mik heldr litilvaegligt (0. S. 143, 15). f)6 munda ek 
gefa |)er, f)6tt 6r gulli vaeri ok |)6 selja, at vseri 6r silfri (Ham. 4). 

Demie konj. maa hverken sammenblandes mad den alminde- 
lige konj. efter fdat (§ 53) eller mad de § 12 anm. omtalte 
tilfselde. 

§ 25. Stnndom findes mindre n0iagtigt indikativ af prges. 
el. fnturum i hovedssetningen, uagtet betingelsen ved at ssettes i 
imperf. konj. er betegnet som et tsenkt tilfselde*: 

mun lengi uppi, ef ver fengim mi t)ess hefnt (Mork. 58, 1). 

mun honum Hka vel, ef hann hef'bi |)at annat jarls riki (Mork. 

88, 20). skiptir |)at 0ngu um aptrkvamu vara, ef Magniis kon- 

ungr pissi, hvat at er s^st (Mork. 6, 11). allar {)ser salur, er i 

helviti eru, J)a fa |)8er ro, ef {)eir fengi kristni, fyrir helgi J}essa 

dags (Horn. 61, 12). fyrir |)yi at |)at mun s^ask verr *en van 

vseri til, ef y6arr son liktisk t)eim, er eigi vseri (var. er) vel 

(Kgs. 5, 16). J)viat margir hlutir eru |)eir her me6 oss, er {)ar 

munu undarlegir |)ykkja vera, ef var roeda maetti sva langt 

fljiiga (Kgs. 19, 21). ek em per fegin or6in ok f)vi fegnust, ef 

t)inn |>roski mcetti mestr ver5a (0. S. 33, 17). erum ver fegnir 

orftnir, ef J)it mteUit ssettast (Heimskr. 645, 29). I)at er til kostar, 

ef koma mcettib ti 6r 6ru olkj61 hofi (Hym. 33). 

Anm. 1. Det b0r bemserkes, at i de anf0rte exempler 
f0lger betingelsessaetningen efter hovedssetningen, og uregelmees- 
sigheden synes at maatte forklares deraf, at den hypothetiske 
imperf. konj. egentlig kun er en eiendommelig anvendelse af 
den potentiale, der, som for omtalt, ofte kun ved en ubetydelig 
nuance skiller sig fra et ligefremt udsagn i prses. (fut.) indikativ. 

* Hovedssetningen kan selvf^lgelig ssettes i potential imperf. konj., cm 

betingelseBssetningen staar i ind. 

vari {)at rafi, ef nokkur dad er i {)er, at rafiast fyrstr upp at Bresti, 

en adrir fylgdi (sc. at; om konj. se § 13) t)er eptir (Fl. I, 129; 11). nu 

ef ydar er vili til at skjra })es8a hluti gerr fyrir mer, t>a vilda (var. 

vU) ek gjama med athygli til hl^da (Kgs. 10, 13). 

10* 



148 

Anm. 2. I en betinget hovedsaetning, der -betegner, at 
noget vilde vcere pligt eller tilbprUgt, ssettes stundom imperf. 
indikativ istedetfor imperf. koiijunktiv: 

var J)at p6 rettara, at jarlar hef6i veitt hl^'6ni ok |)j6no8tu 
konungum J)eiin, er rettkomnir varu her til rikis (0. S. 45, 19). 

EUers findes i den betingede hovedssetning yderst sjelden 
indikativ af imperfekt. istedetfor konj. 

stdtt f)6 mer {)a fjarri, ef {)er fcBtti nakkrat undir um mik 
(Nj. 11, 32). 

§ 26, a). Undertiden er den indikativiske saetning, til hvil- 
ken en betingelsesssetning i imperf. cUer plusquamperfektum konj. 
er f0iet, ikke den virkelige hovedssetning i det betingede udsagn, 
men denne er ved et sprang i tanken udeladt og underforstaaes 
af sammenhsengen : 

ekki eru {)au gimileg til ats fyrir soetleiks sakar (og man 
vilde altsaa ikke biyde sig om dem) ef menn hefti J)au eigi meir 
fyrir Isekningar sakar (Kgs. 26, 32). er monnum vel setr, ef lofat 
v(Bri at vei6a hann (Kgs. 30, 9; og man vilde spise den, hvis). 
malit matti {)6 upp taka a o6ru I)ingi, e/* hann hefbi J)rek til 
haft (Nj. 22, 70; og ban vilde have gjort det, hvis). bsedi era 
cerin ok n6g |)vflik, ef |)ess foetti nau5syn vera at lei6a sva morg 
doemi i eina roe6u (Kgs. 37, 15; og jeg vilde fremf0re dem, hvis). 
s^ var svipvisi, ef J)eir sin gce^i (Atlm. 7). kann ek eigi skap- 
lyndi Ragnhildar frsendkonu, ef honum yrbi au6velt at komast 
yfir rekkjustokkinn hennar, ef hann hef5i latit merkin (Mork. 91, 25). 

b) Derfor kan ef med imperf. konj. bruges paa samme maade 
som vort elliptiske „hvis blot" (hvor der er underforstaaet en 
hovedssetning af almindeligt indhold: „det vilde vaere vel" el. 1.). 
gott hj6na ert t)U, ef slik vsari morg (Nj. 69, 29). J)viat ver 
hofum f)at cerit mart, ef oss kcemi {)at vel at haldi (Nj. 124, 47 
var.). mey veit ek eina myklu fegrsta, ef |)ii geta ma^^ttir (Fafn. 
40). vatns er j)orf, g66s um oe6is, ef ser geta msetti (Hav. 4). 
morg eru g66, ef gumar vissi, heill at sver5a svipun (Sig. 2, 20). 
sparkar attu ver konur, ef oss at spokum yr5i (Harb. 18). 

§ 27. Af og til forekommer (imperf.) konj. i en betingelses- 
ssetning, som det synes, forat angive et oftere gjentaget tilfselde: 



149 

lagdi sYa mikit vi6, ef nokkurir vceri f)eir, er eigi vildi af 
lata heidninni, at suma rak hann braut 6r land! (0. S. 60, 1). 
baefti var hoegt at vega undan ok j)6 oerit stint fyri grjoti, ef 
ofaD vceri a borit (0. S. 20, 15). |)at var hattr Erlings, ef 
dvinir bans Jccemi fyrir hann (Fms. VII, 319). en skotit a |)a, ef 
J)eir fosri nser meginlandi (Fms. YUI, 419). 

Anna. Med de i § 25—26 omtalte tilfselde maa ikke for- 
blandes, at konj. kan staa i en betingelsesssetning, fortU den 
talende vil have saetningens indhold betegnet som tsenkt eller 
sa^ af en anden — eller fordi ssetningen er f0iet bestemmende 
til en infinitiv, akk. med inf. eller saetning i konj.: 

hann bet |)eim sinni vinattu fullkominni, ef hann yrbi ein- 
valdskonungr (0. S. 35, 4). sumir hrseddusk ha6 ok spott, ef 
|)eir genffi ser einir at vegum (Kgs. 1, 12). 

been |)a er ek hafta hugat at bi6ja, ef mer bcerist veftfeit 
(0. S. 76, 20). lilfar |)6ttumk oUu betri, ef J)eir Uti mik aldri 
t^a (Gu6. 2, 11). hygg ek, at honum vseri {)a annat i hug, 
ef hann hcemist me6 florvi i braut en J)at at halda optar deilu 
vi6 oss Sviana (0. S. 58, 7). 

eller at konj. ssettes i en elliptisk sp0rgessetning med ef i 
betydningen: „om maaske" : 

mimtu mer Freyja! Qadrhams Ija, ef ek minn hamar maettak 
hitta (Horn. 3); se § 45 anm. 3. 

Fredrikshald, November 1882. 

M. NYGAAKD. 



Sm& grammatiska oeh etymologiska bidrag. * 

I. Till laran om i-omljudet. 
Man har val hittills tamligen allmant antagit — om Soder- 
bergs afVikande mening se langre fram — , att tillvaron af oomljudd 
y6kal i rotstafvelsen af ord s&dana som subst. arinn, adj. rotinn, 
bundinn beror derp&, att foljande stafvelse inneh&Uer ett s. k. 
oursprungligt i, d. v. s. ett i, som p8, omljudstiden annu var e 
och som s&dant icke verkade omljud^. Detta S^skHdningssatt torde 
emellertid icke langre kunna uppratthallas. Forst och framst 
kan man ej numera, s&som forr, anse det nordiska i vara upp- 
kommet af ett aldre a, upptradande i got. bundans o. d., sedan 
Paul (Beitrage VI, 238 flf., 403 ff.) uppvisat, att suffixet redan i 
urgermansk tid bade afljudet a : e (eller i) : u, och vi i gotiskan 
sjalf aga bildningar fuUkomligt motsvarande de nordiska p& -inn, 
t. ex. adj.* fulgins, subst. aigifif verbet fagin-on; for ofrigt finnes 
p§. nordiskt omr§,de ej sallan suffixformen -inn vid sidan af 
-ann^: fsv. morghin och morghan (Rydq. IV, 427), fsv. Of in, 

^ Efterfdljande anteckningar, tillkomna s&som forarbeten till en blifvande 
fornnordisk grammatik, har jag trott mig kunna offentliggora i hopp 
om, att de icke sakna alt intresse, ehuru min af andra goromal strangt 
anlitade tid icke medgifvit mig att §,t vissa af de har behandlade fr&- 
goma skanka den utforliga framstallning, som de fortjanat och tarfVat. 

' Samma isikt framstalles annu hos 0. Brenner, Altnordisches Handbuch 
(s. 58 och Herestades), ett arbete som kommer mig till handa.just un- 
der tryckningen af denna uppsats. 

' Den tredje suffixformen -unn (om hvilken so Paul Beitr. VI, 240 f., 403 £, 
Sievers Beitr. VIII, 328; angelsachs. Gramm. § 366) ar ej haller sall- 
synt jamnsides med -inn och -anny t. ex. isL (och fsv.) morgunnj fsv. 
Opufis-dagher (Rydq. IV, 76), sustkun (Rydq. Ill, 206 ; jfr. nysv. syskon), 
bundon (Rydq. IV, 71), aldin och aldon (sent aallan), aptun och aptan, 
oran men orunm-hot (Rydq. V, 29; IV, 75) m. m. 



151 

men Odhans-dagJiin i Dipl. 1393 (se Luildgren, Spr&kliga intyg 
om hednisk gudatro i Sverge s. 28), fsv. systJcin men fg. syscan^ 
fsv. subst. huTidin eller hundan (Rydq. IV, 70 f.) karfve (jfr. par- 
ticipet hundin) m. fl. ex. 

Men afven den, som anser i uti bundinn representera urger- 
manskt e eller i (icke a), torde anse rotstaf^elsens u vara Ijud- 
lagsenligt berattigadt, om ban namligen bestammer sig for det 
fbrra altemativet (urgerm. e) och i likhet med Paul (Beitr. IV, 
418) h&ller fore, att indoeuropeiskt kort e i urgermansk tid bibe- 
hoU sig i obetonad stafvelse i allmanhet och endast fore z ofver- 
gick till i, Man skulle s&ledes hafva haft & ena sidan *nahtiz 

4 

(indoeur. noktes)^ hvaraf isl. n&trj k andra sidan *bundenoz 
(indoeur. bhndfienos), hvaraf isl. bundinn for ett n&got aldre 
bundenn. Men denna Pauls S,8igt tyckes numera forlora anhan- 
gare, och delta med alt skal. Man bar fasthallre att med Sievers 
(Beitr. V, 157 not) antaga, det hvarje kort e i obetonad stafvelse 
redan i urgerm. tid ofverg&tt till i, en &sikt som senare afven 
Kogel (Beitr. VIH, 135) och Osthoff (Beitr. VHI, 555 not) i 
hufvudsak omfattat. For Pauls mening talar p3, nordiskt omr&de 
egentligen endast 2 pi. -i6 (indoeur. -ete) som ikke tyckes verka 
omljud (farib, ikke ferilt o. d.), men ingenting ar rimligare an 
det antagandet, att den oomljudda vokalen i 2 pi. beror p& l&n 
frin de andra b&da personerna i pluralen (fara och *farum, 
yngre fgrum), liksom 1. pers. sing, l&nat sin omljudda vokal frSn de 
hkda, andra singularformema. I en imperativ som t. ex. dk 
(Sy€, age) ar daremot slutvokalen bortfallen for tidigt for 
att hinna verka omljud, om icke mojligen bos vokalen e, som 
ju redan i urgermansk tid var mottaglig for omljud. OcksS. 
antar Kogel (anf. st.), att imperativen af t. ex. bera en gang 
hetat *bir (q>iQe), men att e inkommit frS,n presensformerna med 
e, ett antagande, som ju icke ar agnadt att vacka n^gra betank- 
ligheter. 

Men om man nu ansatter urgermanska former sSdana som 



152 

*hufidinojs, *farinos o. d. *, sa m&ste dessa representeras af isl. 
*hyndinn^ *ferinn o. d. Den omljudda vokalen i bundinn, farinn 
o. d. hor dk ursprungligen hemma i de kasus, som icke haft 
suffixYokalen i utan antingen a, u eller mojligen ingen aflednings- 
vokal. For ord ined kort rotstafvelse, s&som farinn, skulle man 
kunna antaga, att den omljudda vokalen liarror fr&n de synkoperade 
kasus, afven om den vokal som synkoperats varit i, ty denna 
synkope skedde i dylika ord fore omljudstiden (Sievers, Beitr. 
V, 69); men for ord med lang rotstafvelse, s&som bundinn^ ager 
denna forklaring ingen tillampning, enar i bar skulle hafva ofver- 
lefvat omljudstiden (jfr. vaVba, men d0f)i(ba). En analogi till ut- 
trangandet af den omljudda vokalen har man i alia fall i visst 
afseende uti participier sadana som tal^Tj som miste anses stk 
i stalletfor aldre *telvbr (jfr. Paul Beitr. VI, 171), men som ikit 
sitt a fr&n taVbany tal<ba m. fl. former. 

Nu blir emellertid fr&gan den, om vi p& nordiskt omr&de 
hafva exempel p& omljudd rotvokal hos ord p& -mn, eller om 
dessa mojligen kvarst& s&som ett starkt stod for Pauls teori om 
ett urgermanskt e i obetonad stafvelse. Participiema isl. fkinn, 
dr^nn, fl^inn, gn^ginn, hleginn, Jcleginn, skekinn, s^ginn, t^nn, 
fveginn, f^nn (particip till ett forloradt verb *fakan, jfr. got. 
faheds) och subst. r^qin, m^giny E^ginn bevisa ingenting, emedan 
omljudet bar kan vara att forklara pS, samma satt som i dat. 
dggfi, nom. dr^ki, flfki (jamte flaki, som l&nat a fr&n ofriga kasus), 
dar i ar aldre e och gutturalen tydligen spelat en roll vid om- 
Ijudets intradande*. Storre beviskraft torde man kanske vara 

* For antagandet af dylika talar starkt Tanumstenens JiaitinaR (hvarpi 
^ugge (gort mig uppiuarksam). Mindre vikt torde vara att tillmata 
sadana iinska llnord som arina (Thomseii, uber den Einfluss der germ. 
Spr. auf die finn.-lapp., s. 49). 

' Mindre egentligt uttrycker sig val Wimmer, d& han (Forn. forml s. 20) 
tillskrifver k och g i och for sig form&ga att omljuda a. Man forst&r 
da icke, hvarfor det heter t§kin?i, drgginn men taka, draga (icke t^koy 
dr^a). Tydligtvis ar det i forsta hand icke A;, g, atan det darp& fol- 



153 

benagen att tillmata partic. isl. f^inUy g^ginn och det i isl. 
Homilieboken ej sallsynta synginn, som ej garna kan antagas hafva 
lanat vokal Mn inf., samt subst. myrginn (jamte morginn, mor- 
gtmn), men d& afven i dessa ord en guttural ing&r, lamna de ju 
mojlighet oppen for samma tydning som de forra. Stor vikt 
kan man ej bailer fasta vid adj. isl. hse(binny hygginn, gleyminn, 
breyUnn, gsetinn, gr^inn, lyginn o. ,d., af hvilka val ojamforligt 



jande i som verkat omljud, hvaraf foljer, att de synkoperade formerna 
Ijudlagsenligt skulle hafva oomljudd vokal. VaxlingeQ dr^ginn: n. pi. f. 
dragnar^ dr§ki: g. d. a. draka har sedan utjamnats, sk att fornsvenskan 
i regeln l&tit den oom|judda vokalen segra — om de jamforelseyis fk 
exemplen pa motsatsen se nedan — , islandskan daremot i participiema 
den omljndda, sa nar som i gnagit (jamte gn§git)j en form som jag icke 
finnar n&gra skal att i likhet med Wimmer (ForD. forml. s. 117 not) 
halla for oriktig; hos andra ordklasser &ter har af^en i isl. vanligen 
den om\jadda vokalen genomforts, sa att i ex. af alia dativer p& 
-gi, 'hi endast d§gi &terstar med omljndd vokal (jamte oom^'add, se 
Wimmer Oldn. Leeseb.^ XXV not, dar den i Fom. forml. s. 61 gifna 
forklaringen af d^i s&som tc-stamsdativ tages tillbaka). Skulle den 
af Sievers (Beitr. YIII, 331 not) framkastade gissningen, att d^gi mqj- 
ligen ar en kompromissform af dat dctgi och lok. e^, bekrafla sig, 8& 
forsvnnne afven detta exempel. 

Da m&ngen torde i likbejb med Rydqvist tvifla p&, att svenskan ager 
sakra exempel pa omljud i dylika fall som d& nyss anforda isl. orden, 
sa anfor jag har foljande exempelsamling : fteghin (s& alltid), hvars (b 
senare ocksa intrangt i verbet fsv. faghna, nysv. fdgna; slaghin (Upl. 
L. en g&ng, Bjserk. R. 2 ggr, a. VgL. en gng, y. VgL. 8 ggr, Lydek. en 
gng ; jfr. Rydq. I, 455) men vanligen alaghin ; drmghin (y. VgL. 6 ggr, 
Ant. till VgL. 4 ggr; dessutom har 6. L. icke blott part, dregit^ ntan 
afven konj. pres. dregi, se Soderberg, Forngatn . Ijudl. s. 29); opvagins' 
porp (i diplom); pres. konj. taki 1. tiki (y. VgL. 2 ggr, Lydek. 3 ggr) : 
part, fingin^ gengit (hvardera n&gra ggr i a. och y. VgL. samt Lydek) • 
fg* gingin; dat. daghi (a. VgL. 2. ggr; afven ack. har dar 2 ggr for- 
men dagh ; det en gang forekommande endaghte kan vara felskrifning, 
men kan ock vara sp&r af en urspranglig bojning endcsghi : endctgha) . 
ThorkU (Rydq. IV, 63 ; Lundgren, Spr&kl. int. s. 53), dar omljud verkas 
i forra delen af en sammansattning genom vokalen i den senare delen, 



154 

storsta delen ar tamligen unga bUdningar af ord, som redan 
inneh&Ua omljud, s&som hssba, hyggja, gleyma, breyta, geeta, 
gretta, lygi o. d. En dylik forklaring ar daremot ej gama till- 
lamplig i fr&ga om isl. hr0sinn (till hrdsa), hfppinn (till happ), 
s^inn (till sandr) och n&gra andra likartade adjektiver, bland 
hvilka sarskildt fortjanar anmarkas yfrinn (^rinnj irinn), fsv. 
yfrin (ifrin, ofrin, ofnin, oftast ympnm, nysv. ymnig; Rydq. 11, 

8&som i Tkyrbiorn, Tyrgils (Lundgren, anf. st. s. 50 f. ; fr&n dylika 
sammansattningar kunde fledan forstafvelsen f)yr utstrackas till andra 
ord, som sjalfva ej hade anledning till om\jud, t. ex. Tlvyrgerus); ati 
myrghiny morghin fdnnits i fsv. framg&r af den* annu i Tiallmanns och 
Vallenii grammatikor upptagna pi. mdrnar, d. v. s. myrghnar (jfr. min 
inledning till S. Columbi En svensk ordeskotsel, s. XXIll). Till de bar 
anforda exemplen ur fornspr&ket kommer nu ytterligare de nysvenska 
dialektemas vitnesbord. Sa t. ex. kunna Fryksdalsm&lets och Dalby- 
m&Iets participer tejj tagit, drejj dragit, slejj slagit, tvejj tvagit endast 
forklaras ur fsv. takit, dreeghit, slaghit, pvaegit; fSlrom&lets laki BsAtlake 
tyder pa en fsv. bojning laki: laka, liksom isl. dr§k%y fsv. draki forut- 
satta ett nrsprungligt dr§kt: draka{9^ Svenska Landsm&len I, 171, 382 
och Fryksdalsm&lets ^'udlara § 19). Hithorande exempel ur Dalm&let 
anforas nedan s. 21. 

Fr&gar man sig nu, hyarfor t uti dr§ki verkat omljud, under del 
att t uti t. ex. hani icke haft denna verkan, s& m&ste svaret blifva, att 
guttural en p&skyndat utvecklingen fr&n e till »*, s& att det forra ordet 
hade i uti andelser redan p& omljudstiden, hvaremot det senare da 
annu hette fiane. Med delta antagande ofverens stammer det fortraftligt, 
att umordiska inskrifter i allmanhet hafva dativ p& -e hos mask, 
a-stammar, t. ex. Tunestenen Woduride, Jarsbargstenen Hite, Tjnrko- 
brakteaten Wodhakume (se Bugge, Tidsk. for Phil og Peed. VII, VIII, 
Arb0ger f. 1871 och 1878), men daremot Krogstadstenen har % uti dat. 
Stuingi (Bugge, Tidskr. for Phil, og Paed. VIII), hvarest guttural fore- 
g&r andelsen; en olikhet som ej gama kan ha kronologiska skal, da 
Krogstadstenen icke tillhor de yngsta umordiska stenarne och sarskildt 
val icke ar mycket, om ens n&got yngre an Jarsbargstenen. Man vantar 
att finna samma differ ens hos de svaga mask., som dock i stallet upp- 

* [Not Tid korrektnrlftsningen:] Sedftn ofvanst&ende redan var trykt, har jag obier- 
verat, att denna mening fOrslagsviB framBt&lts af LefAer i Tidskr. f. Filol. N. B. 
n, Vfi not. ; Jfr. T-omlJudet 8. 5 f. not. 



156 

427 f., IV, 318, 323 f.)^ Bevisande ar ocks& det sallsynta ^tann 
jamte aptanny hvilkeu forra form jag anser bero pa en kompro- 
miss mellan *^tinn (= ags. (Bften, se Paul, Beitr. VI, 241) och 
aptann, Inom svenskan fimia vi flera andra sl&ende exempel. 
Redan Soderberg (Forngutn. Ijudl. s. 9 not) bar fast sig vid 
&y. ypin, opin jamte opin, upin och fg. eln jamte fsv. cAin,^ 
en dubbelhet som ban forklarar ur en ursprunglig bojning ypin: 
upnuMy elin: dinar. Tilldessa exempel komma ytterligare (Brin^ 
jamte arin (isl. arinn) samt &tskilliga particip-former. I Vastm. 
L. Kr. B. 5 hroten for det vanliga bruiin, Cod, Bildst. s. 426 
thryskit jamte Vadst. Kl. R. thrushin (Rydq. I, 211, 302), ofta 

visa ett annu ej fuUt forklaradt a (hvarom senast Vemer i Anzeiger 
VII, 13) ochdetta 8&val i TTiu^&'/a (Yeblungsnaes), ^*uu7i2a (Vardebrakt ea- 
ten), Mfajrfijla (Etelhem), som i Ranfijnga (Vimose), Aufijnga (Skod- 
borgbrakteaten). 

' Rydqyist an8&g ursprungligen, att fsv. ympnin var ,,utan all motsvarig- 
bet i ofriga skandinafspr&k" (II, 427), men trodde sig senare kunna 
identifiera yfrin och ympnin genom att antaga, det ^f ofverg&tt till 
m ocb r till n** (lY, 318). Ett dylikt antagande ar naturligtvis numera 
fullkomligt oh&Ubart, men icke desto mindre anser jag identiteten af 
yfrin och ympnin yara hojd ofver alt tvif^el. Den ursprungliga b0j- 
ningen bor haf^a varit: sing. nom. m. yfrinn, pi. nom. m. ^yfrnir^ dat. 
*yfrnum o. s. v., i hvilka senare former r bortfallit p& grand af stall- 
ningen mellan ty& konsonanter. Efter de s&lunda nppkomna formerna 
yfniry yfnum o. d. omskapas sing, yfrinn till yfnin, som sedan ntyeck- 
las p& yanligt satt till ymnin, ympnin (jfr. hafn: hamn: hampn o. d). 
Nysy. ymnig bar anslutit sig till de talrika adj. p& -ig^ liksom lydig 
(fsy. lypin) ; jfr. sv. dial, galig for galen. 
' Att detta ord yerkligen i suffixet inneh&ller indoeur. kort e — trots got. 
aleina (men gr. (oXivfj, fht. elina) — , papekas af Soderberg (Wimmer). 
Betraffande det enst&ende och besynnerliga got. aleina framkastar 
Kluge nyligen (Etymologiscbos Worterbuch der deutschen Spracho s. 65) 
den gissningen, att det belt enkelt ar felskrifning for cUina, 

' Nysy. arU tyckes forhalla sig till (erin liksom fsy. fht. himil till fsy. 
isl. himinny got. himins. Orsaken till vaxlingen ar anna outredd (jfr. 
dock Sy. Landsm. I, 308). Andra exempel inom de nordiska spr&ken 
p& forekomsten af / jamte n i samma ord anforas af Bugge i Kahns 



156 

fccttw (latin), ej sallan veexin (vaxin), i hvilka tv& (mojligen tre) 
sistnamnda man dock kan tanka sig inflytande frS.n presens; om 
fingin, ffingin se ofvan s. 153 not. Vidare ar att marka, att &tskil- 
liga nysvenska former bara tydliga vitnesbord om tillvaron af 
fomsvenska former med omljud. Ett dylikt fall bar redan So- 
derberg (anf. st.) p&pekat, namligen gyUen(e), d. gyJden, isl. 
guUinn^, AUdeles analogt ar yllen, fsv. ullin (vid sidan af hvil- 
ket alts& ett yllin m&ste hafva existerat). Ett tredje exempel ar tra- 
gen, som icke gaiua kan skiljas fr&n isl. frdinn. Trcigen forut- 
satter ett fsv. *]^rcemn^, hvaraf ett yngre dialektiskt *fr{eghin 
med samma utveckling som gifvit fsv. frugha (isl. fruva, se Wim- 
mer, Fom. forml. s. 68), orogha (jamte oroa, Rydq. HI, 144; 
lin fr&n medellagt. rotven), Joghan for Jowan, Joan^, i Flores 



Zeitschr. XIX, 445; XX, 44, 46, 50, hvartill kan laggas fsv. spUdra, 
spindra; daremot ar nykil for lykil ett fall af dissimilation (se Sv. 
Landsm. 1, 807), liksom ock sakerligen vanmcU och vaiman jamte valmcd 
(Rydq. IV, 324). 
* Dock tyckes Soderberg icke haf^a tankt p§,, att man ej utan vidare 
f&r anse gtdlinn haf^a f&tt sitt u fr&n de synkoperade formerna^ enar 
afven dessa enligt de af Sievers upptakta synkoperingslagama maste 
p& grand af rotstafvelsens langd hafva haft omljadd rotvokal, i han- 
delse den synkoperade vokalen varit t. Altsa m4ste u ursprungligen 
horahemmai de former, som haft annan suffixvokal an i (jfr. ofvan s. 162). 
^ Fsv. *pr(Bwin forh&ller sig till isl. prdinn liksom isl &ntvinn till ddinn. 
V bortQoU icke Ijudlagsenligt fore i, sasom af animnn, hdvir, slmvir, 
snjovi m. m. framgar. Man har s&lunda en g&ng bojt *davinn, pi. 
ddnir; '^pravinn, pi. prdnir o. s. v. Till de synkoperade formema har 
man sedan skapat nya osynkoperade utan v, alt8& ddinn, prdinn, Tva 
ord, som vid denna, forklaring gora sv&righeter, aro de svaga mask. 
di och pdi, i stallet for hvilka man vantar sig *avi (jfr. lat. avun-culus 
och got. avo) och *pavi (l&n fr&n lat. pavo). y 

* Leffler anfor i sin afhandling „0m 1607 ars upplaga af Uplandslagen*' 
(s. 7 f ) flere fsv. exempel pa bade Jowan och Joghan, hvilka former 
han tyckes anse for sidoordnade ombildningar af Joan, For gh fore- 
sl&r han ingen tydning, men w anser han vara ofverfordt till Joan fr&n 
Ivan, ett antagande som synes mig alldeles ofverflodigt. Uppkomsten 



157 

ryghUse (l&n fr&n medell&gt. hermcenisse, se Tamm, Tranne 
tyska andelser, s. 23; jfr. sv. rueUe), Gust. 1:8 Bib. sioghar (isl. 
sjovar), sniogha (isl. snj6va\ Synonymorum libellus lagher (for 
*latver, lat. laurus), i sv. dialekter snog sno (isl. sfijov-ary -i, -a), 
5?oflF slo (isl. sljdv-an, -ir, -ar), roga roa (jfr. det nyssnamnda 
fsv. orogha\ varml. Olagtis Olavus, Magris (for *Maveris) Mau- 
ritz, Agerora (*Au'erara) Aurora, Agerell (*AwereU) Aurell, 



af ett „hiato8fyllande" w mellan o eller u och en foljande vokal ar i 

fsY. icke just 8& sallsynt. Utom Jowan kan s&som exempel barp& an- 

foras ur OgL: hroua (Rydq. IV, 113), Cod. Bur. houa (Rydq. I, 122). 

Dctta parasitiska w ersattes senare, lika val som det ursprungliga, af 

gh. Pa 8& siitt representeras det w, som visar «ig i Cod. Bnr. houa^ 

numera af ^r i rede-hogen (fav. boin)\ sv. mogen ar fsv. moin^ knoge ar 

isl. knuiy och troligen ar v&rt nuvarande verb knoga identiskt med 

Rokstenens knua. Redan i Gust. I:s Bib. traffar man det nuvarande 

trogen for fsv. troin, och det i samma urkund upptradande loghe be- 

traktar jag likaledes sasom utveckladt ur fsv. /ot, lo, i stallet for a^ 

med Rydqvist (IV, 31) gora det osannolika antagandet, att „det aldre 

lo utgor forkortning af loghe*^. For ofrigt finner jag det knappast be- 

rattigadt att, sdsora Rydqvist (II, 319, IV, 31, 249) och Bugge (Rok- 

stenen, s. 18 not) gora, identifiera loi^ lo, loglve med isl. lafi, fsv. lave, 

laglve (i variant till Stadslagen), nysv. lafve, hvilka b&da ord ju af de 

fiesta svenska dialekter h&llas strangt atskilda till formen; ocksa torde 

mojligen det finska lanordet luuva (Thomscn, Einfluss der germ. Spra- 

chen auf die finn.-lappischen s. 51, 152) tyda p&, att o i fsv. lo(i) ar 

umordiskt och urgermanskt, alts& icke uppkommet genom u-omljud af 

a, sasom Bugge (anf. st.) antar. — P& samma satt kan nu ocks& for- 

klaras det vid forsta p&seendo besynnerliga g i den vidt kringspridda 

dialektformen blog for hlod. Sedan det slut^judande 6, s&som i allman- 

het i svenska dialekter, bortfallit, uppstod hiatus, t. ex. i nom. sing. 

best, bloen, hvaraf *blowen och andtligen *bloghen, blogen. — Mojligen 

har man att vid utvecklingen fran w till gh antaga ett mellanstadium 

ghw, gw, s&som verkligen &tminstone en dialekt har, namligen RILgo- och 

Wichterpalm&let (se Freudenthal i Finska vetenskapssocietetens nBidrag** 

XXIV, 174 f.), dar man finner bugwer bor, trugwer tror, blugwin blodet, 

gugwer god m. m.; jfr. ock Faro-dialektens trugvur trogen, rogva ro 

0. s. V. (Hammershaimb, Annaler f. 1854, s. 240, f., 254). Uppkomstcn af 



158 

ostergotl. broger (jfr. Ostgotalagens broua), agator auditor * m. m. 
(se Fryksdalsm&lets Ijudlara § 208, Sv. Landsm. I, 200, 319); 
jfr. svenska hvardagsuttalets Agust for August^. 

Bast ock talrikast reprasenterade aro dock de omljudda for- 
mema af orden p& -inn uti n&gra nutida nordiska dialekter, som 
tillhora den skandinaviska halfons allra markligaste och &lder- 
domUgaste. Bland de norska munartema' komma har sarskildt 
i betraktande de nordanQalska dialektema i Brekken (annex 
till R0ros), S8elbo(0verbygden), bMa tillhorande s0ndre Thrond- 
hjems amt, samt Meraker (annex till Stj0rdalen), Vukn (annex 
till Vflerdalen), Snaasen og Lek0, de senare fyra inom nordre 
Throndhjems amt. I Vuku har jag t. ex. funnit*: flyrCrCi^ (isl. 

gh finner sin fysiologiska forklaring dari, att tungan vid bildandet af w 
sankes framtill och hojes baktill mot gommen just vid laget for gh; 
blir denna hojning tillrackligt stor, sa att luftstrommen icke utan friktion 
kan komma igenora det af tungan och bakre gommen bildade passet, 
8& har man gh fardigt. 
' De tva sista exemplen aro mig ben age t mcddelade af Herr Gustaf 
Rnndgren, ostgoto. 

* Att den skenbara ofvergangen v > gh egentligen ar en ofverg&ng 
V > w > gh och salunda de darpa anforda exemplen ocksa aro att fora 
hit, soker jag visa i en sarskild exkurs har nedan s. 161. 

' De har och i dct foljande lamnade uppgiftema om norska dialekter 
bero samtliga p& mina egna iakttagelser nnder en forskningsresa i 
Norge sommaren 1882. 

* Jag fr&nser har och i dct foljande frin exempel, motsvarande isl. drpgit, 
t§kit o. d., enar dessa, s&som i det foreg&ende p&pekats-, aro mindre 
bevisande. Ej haller upptar jag sasom bevis sadana participier som 
ftyji (isl. flogit), hydi (bodit) o. d., som mojligefi kunna hafva l&nat sin 
Yokal fr&n presens, ett antagande som jag dock anser hogst osanno 
likt pa grund af olikheten i kvantitet hos vokalen i part, (kort) och 
pres. (lang). 

^ Med f betecknar jag har s. k. sc/»-ljud, af hvad slag detta vara m& 
(snpradentalt, dentipalatalt, palatalt o. s. v.) ; med n\ V, t\ d' utmarker 
jag palatalt eller dentipalatalt n, ly t^ d; X ar ett icke s&ngbart I (=A 
i nyisl. hl^ se Bj0m Magnussen Olsen i Germania XXII, 257 fi); I nt- 
marker s. k. tjokt l;jefteT <* ar i regeln tecken for s. k. cA-^ud. 



159 

slungU), syrCnH (sungit; jfr. homiliebokens syngit)^ styvCrU {stun- 
git), hyriifii (bundU), tycTd'ji (tuggif)^ syffji (sohkit), grevi (grafit), 
skevi (skafit), feri (farit), ge\i (galit), meli (malit) m. m., men & 
andrasidan: sprun'nHisprungit), furCvCi (funnit), vurifH {mnnii)^ 
spwfivii (5p«wmY), ruririi {runnif)^ hruvCnH {}>rmmit\ Exempel 
frin Snaasen aro: bryn'nH (ferwwm'O, ryrCfCi {runnit), spyWnH 
{spunnU)j fyrivii (funnit), vyrinH (wnrn'O, styvCnH (stungitX spryn^nH 
(sprungit), feri (farif), skevi (skafit), wdi (malit), ge\i (gdlit), grevi 
(grafit); fran Lek0: sPyffji, spryffji {stungit och sprungit, om- 
bildade till stukhit, sprukkit efber pret. stalck, sprakk; jfr. sv. 
stuckit, spruckit); svyXti (solti{),vyXti(oltH) samt sprynW, hryn^nH, 
ryn^nH, fyrirti, vyrivii, Fr&n Meraker bar jag: ^y^'^V* (sokkit), 
spryVfji (sprungit, jfr. ofvan), tyjji (tuggit), sprytti (sprottit), 
syn^rCi (siingit^ syngit), styrCrCy (stungit), Xlyn^n^y (slungit), 
hryn^n^y (brunnit), ryn^n'y (runnit), hyrCn'y (bundit), vyXty^ (oltit), 
svyXti (soltit), vyrpi (orpit), syvi (sofit), vyksi (vaxit)^, ge\i (gcdif), 
grevi (grafit), skevi (skafit), feri (farit) m. fl. Fn\n Brekken m& an- 
foras : brynW, rynW, vyn^nH, spyn^nH, spryn'nH, fyririi samt frin 
Sselbo: f^i^ (fo^rii), fevi (skafit), je\i (galit), meli (malit), grevi 
(grafit), tyjji (tuggit), syn^n^ji (sungit), ryrCnH (runnit), spynW 
(spunnit), vynW (unnit), men flun^n'ji (slungit), sprun^n'ji (sprun- 
git), brunW (brunnit), 

' I de sex siata exemplen beror slutvokalen y for i p& enprogressiv vo- 
kalharmoni af alldeles samma slag som uti det svenska Dalbym&lets 
^jjy tyggft) dyrCrCy dynga, mytH^jy mycket, hvarom jfr. Sv. Landsm. 1, 170. 

' M&lets form forutsatter naturligtvis ett *vuxit, hvars u mycket val kan vara 
af gammalt datum, enar detta verb troligtvis ursprungligen haft bojuingen 
v^a (got. vahsjan, fsv. veexa; jfr. Sv. Landsm. I, 698) 003 uxum uxinn 
(yxinn), hvilken sedan storts af analogibildninger. 

^ Detta liksom de fyra foljande orden bar stark tonvikt pa sista stafvel- 
sen. Ett dylikt satt att aksentuera ord, som i fomsprSket voro tv&staf- 
viga med kort oppen rotstafvelse, bar jag ocks4 funnit i en svensk 
dialekt, Dalmalet, som inom ett litet omr&do i ostra Mora (byama 
Nnanas, Gars&s, Risa, Bargkallas, Vattnas och mojligen anna n&gon 
annan) bar salii s vala, jato ata, stjalo stjala, ovif bufvud, ftUi ik\e, 



160 

Den bar anforda exempelsamlingen ar ingalunda uttommande 
men, s&som jag formodar, andock tillrackligt stor for att vara 
bevisande i fragan. I alia de citerade formerna synes mig den 
omljudda vokalens boga alder vara bojd ofver alt tvifvel, utom 
mbjUgen i feri, well, grevi, ge\i, skevi, som kunde tankas bafva 
f&tt sin omljudda vokal genom analog! fr&n dr^it, tehit o. d. 
I ofriga fall vederlagges ett forsok att forklara omljudet vara fr&n 
yngre tid redan genom ett p&pekande af det forb&llandet, att 
uti en ocb samma dialekt fun^nH, sprutCn^i sta vid sidan af 
hyn^nH, syn'nH o. d. Saledes tvinga oss dessa former att till- 
skrifva redan fomspraket dubbelformer funninn : fynninn o. s. v., 
st&ende till bvarandra i sanmia forb&Uande som de faktiskt be- 
fintliga morginn : myrginn o. d. 

Til samma resultat kommer man \}k grund af de omljudda 
participformer, som forekomma i Sverges — &tminstone i fraga 
om bojningen — alderdomligaste dialekt, Dalm&let. Foljande 
exempel, som under n^got skiftande former forekomma inom 
Dalm&lets vidstrakta omr&de, uppfor jag bar under den form de 
aga i byn Asen (jfr. Sv. Landsm. IV, 1 ff): ferrb (isl. farii)^ 
greviib (grafit), wied'iS^ (mah't), stendeb (fsv. standit; i Mora ocb 



hiti bitit o. s. v. Men under det alt denna aksentuering bar ar genom- 
fjT&ende regel i ord af ofvan angifna beskaffenhet, bar jag i seelbo-ma- 
let funnit densamma endast i ett fatal fall. — Enligt J. Storm (Eng- 
liscbe Pfiilologie I, 433) skall on s&dan betoning afven forekomma i 
Tinn uti Tbelemarken, t. ex. hane bane, vyta' veta. 
Med d' betecknar jag bar ett kakuminalt d, staende p& gransen till 
„tjokt" I ocb salunda i Ijud viil identiskt med det indiska d, som bc- 
skrifves pa samma satt (J. Storm, Engl. Pbil. I, 25). Det ar i Dalarna 
en egendomligbet for byn Asen ocb vissa delar af Yambus socken ocb 
representerari etymologisktafaeende enkelt I. Samma Ijud bar jag ny- 
ligen funnit i en norsk dialekt, nambgen i Mo (Nordre Odalen), ocb 
dar i samma etymologiska betydelse som i Dalame, t. ex. stoti^ stol, 
Htcp^'^a stjala. Jfr. ock sicilfanska uttalet carwddw for covallo (Storm, 
anf. St., s. 4 not). 



161 

Orsa forekommer sUsdi, jfr. isl. stodbinn), eefs^ed^ (g*«Oj *^^8 
(ddU)f bl(es'ed {bldsit), r^8cS {rdtit)^ d'ec^cS {Idtit, jfr. fsv. IcetU), 
felleh (fMit), eldeb (haldit), ecPd^a'ebHhqggvit), A'apeb (hlgupit)K 
Frin Orsa och Mora kan jag dessutom anfora skevi (skafit)^ greeti 
(grdtii), f^ncFfi (f^git), gevCd'ji (gfngit), hvartill komma de 
sarskildt p& Solleron forekommande draj (dr^U), gncej (gn^git), 
lUaj (slegit), Uej {t^t)^ tvcej (fv^it), M{ej (Megit). 



Ezkurs om 5fverg&ngen v > gh. 

D& det ser ut som om i fsv. ej blott w utan afven under- 
stundom v ersattes af gh, sk ar detta blott skenbart, och i sjalfva 
verket har man afven bar att utg& fr&n tv. I alia fuUt sakra 
fall st&r namligen gh (v) omedelbart efter o eller u, och jag an- 
tager, att det umordiska (i got. med. b betecknade) bilabiala 
v-ljudet — som annu i dag kvarlefver i byn Asen i nordligaste 
Dalama — hiir i foljd af den foreg&ende labiala vokalens infly- 
tande aldrig ofvergick till dentilabialt v, utan i stallet utbyttes 
mot det nara liggande, likaledes bilabiala w] en forklaring som 
ar hogt rimlig, sarskildt i betraktande daraf, att, s&som Eock 
nyligen (Studier i fornsvensk Ijudlara, s. 29) p&visat, det gamla w i 
fsv., om det omedelbart foregicks af prefixet o-, m-, lange kvar- 
stod, Atminstone dialektiskt, utan att ofverg^ till v, t. ex. otoin, 
men vin. P& sa satt forklaras stugha genom mellanstadiet stuwa 
ur det i andra fsv. dialekter bevarade stuva, stova (mht. stube 
0. s. v.); ughur- eller oghor-maghi (se Rydq. IV, 249), jamte 
ovormaghi] hiJLguth och huvu]^, oghan och ovan (Rydqv. IV, 249, 
Leffler, V-omlj. s. 55); annu forekommer i Strangniistrakten dga 
pa, enligt hvad fil. kand. J. A. Drysen meddelat ndg. Samma 

* Med 8^ betecknar jag mouilleradt 5, med e^ motsvarande s&ngbara Ijud. 

* <B B.T nti dalmalet den regelbundna representanten for isl. ey, t. ex. 
ara (heyra och eyra), a (ey), d<Ba (deyja), skceta (skeyta), wtek (veykr) o. s. v. 

Arkiv for nordisk Filologi. I. 11 



162 

forklaring kan tillampas p& sughl jamte sufl och ar mojligen den 
ratta (jfr dock Sv. Landsm. I, 697). Detsamma galler om Jcughul 
jamte kiifl (isl. kiifl), i hvilket fall dock formen med gh kan bero 
pa inflytande fr&n lat. cucuUus. Knappast hit hanforligt ar stiug- 
bam, 'fadher (Rydq. IV, 239), dels emedan man icke r&kar n&gon 
skrifning med gh (detta dock kanske tillfalligt), dels emedan 
stiug- kanske snarare ar uppkommet af det stjuk-^ som visar sig 
i vissa fornnorska liandskrifter och val ursprungligen tillhor blott 
sammansattningen stjtiJcmociir (jfr fsv. vakn for va2)n, afven i fin- 
skan vaakuna, se Thomsen, Jinf. st. s 49, 179; fsv. vtekna for 
va^ma; sv. diall. gaitJcn o. d. for g^upn), liksom en annan fom- 
norsk och fsv. form st^f-, fsv. stitif- val ursprungligen utg&r 
frkn stinffafiry son, Daremot har en sv. dialekt i vara dagar 
att uppvisa en mangd hithorande fall. F&rom&let har namligen: 
l(i)uga^ lofva (fg. lufa), d(i)ugin skamd (fsv. duvin), r(i)ugi s&r- 
skorpa (isl. hrufa) m. fl. exempel (se Sv. Landsm. I, 319, 322), 
af hvilka nfigra aro svarare att igenkanna sasom hithorande, t. ex. 
dungna domna for *dugna (fsv. dufna)^ Tdungna remna (isl. Mofna)^ 
sungna somna (isl. sofna), dar gh senare ofverg&tt till ng-ljud 
pa grund af stallingen fore n (jfr. sv. vagn, regn o. d.). Motsva- 
rande exempel fran norska dialekter anforas hos Aasen, Norsk 
grammatiks. 110. — Annat an i stallningen nast efter o, u tyckes 
icke V (b) Ijudlagsenligt ofvergS, till gh i fsv., fitminstone pS, dess 
klassiska tid. Forst fr&n midten af 1400-talet har jag ftmnit 
laghe (isl. Idfi, som dock af Bugge anses stS, for Idvi och i s& 
fall icke hor hit; se Bokst. s. 18), forst fran 1500-talet fasie- 
laghen (medell&gt. fastelavend, Rydq. Ill, 273). Att dubbelheten 
hagri: hafri ar urgermansk (liksom tighn: ofn, rogn: *rofn, 
nysv. rmn och mojligen sughl: sufl) tror jag mig i Sv. Landsm. 
I, 696 f. hafva gjort sannolikt, och jag finner ett nytt starkt st<)d 
for min asikt om ^:8 &lder i de finska formema kaJcra, hagra 
o. d. for hafre (Thomsen, anf. st. s. 138, 66). ForhMlandet mel- 

* Jap betecknar bar med {i) ett mycket reduceradt * eller c-ljud. 



163 

Ian fsv. faghn och fd. fafn (fsv. fampn) samt isl. fa)bmr (flit, fadum^ 
ags. faibm) ar fortfarande dunkelt. 

En god analog! till den bar ofvan behandlade ofverg&ngen 
af bilabialt v (b) till w (hvaraf gh) efter o, u utgor det urnor- 
diska bortfallet af interrokaliskt v (b) fore u, hvilket bortfall 
m&ste tankas bafva forsigg&tt s&, att u ombildat v till w, som 
sedan p4 vanligt satt fore u bortfallit. Exempel aro: isl. bjdrr, 
fsv. biur for *bjgfurr (ags. beofoVy fht. bibar, hvarifr&n sv. bdfver ar 
linadt); isl. fc/rfrr remsa for *6;g/t/rr (annat ord, jfr. lat. fibra); isl. 
JdrviJc for ags. Eoforvic ^ ; isl. hguhr, fsv. Aoicr for "^hqfukr (fht. habuh, 
ags. heafoc), hvilken aldre form ^terfinnes dels i det finska JiavuJcka 
(sallan havUdca, Thomson, anf. st. s. 136, 73), dels i den umor- 
diska V&ngastenens haimk-ofur^ (Bugge, Tidskr. f. Phil, og Psed. 
Vin, 184 ff.), hvars w i stallet for 6 tydligt visar riktigheten 
af mitt ofv^an gjorda antagaude, att b narmast of\rerg&tt till w 
och forst sedan bortfallit; isl. Gjuki fcr *Gifuki (fht. OUnka; i 
fr&ga om suflfixvokalens afljud jfr. f. havukka, fht. habuh: f. hav- 
ikka^ mht. hcSnh och fht. kranuh: nht. kranich m. m.); andtligen 
rakneorden 7 och 11, dar dock utvecklingen ar mora komplicerad. 
Urgerm. *sebun blir urnord. med brytning (sasom i gjgf, jqfurr, 
Sj^fn) *sjffu eller *sjufti med samma dubbelhet jg, ju^ som ock8& 
visar sig i fjgkkr: fjuJckr, mjql: mjulna^; haraf yngre *sJ2(w)u = 
isl. sJQu och *sju(w)u = fsv. siu, hvars dialektiska biform siugh, 

' jgfurr vildsvin (ags. eofor, fht. ebur) har val &ter inidrt f fr&n de 
synkoperade kasus. 

' Emellertid ar denna lasning icke fullt saker. Enligt privat meddelande 
fr&n Bugge ar han numera „incst tilbeielig til at leese hauk'^% s&som 
ock8& Stephens last. Har V&ngastencn hauk- och icke hawuk-j 8& ar 
bortfallet af h (w) redan af my eke t garnmalt datura. 

' Formen mylna utg&r val, s&som Bugge anm&rker, fr&n lat. molina, 

Mjulna torde bero pa ett slags folketymologi efter ff^'p/, p& samma 

satt som fsv. kyndibtiassa jamte kandebruessa (Rydq. IV, 91 ; Soderwall, 

Om frammande ords behandling i fsv. s. 5) rattat sig efter det verb, 

som i isl. heter kynda (oklart ar forhallandet mellan detta och fsv. 

quindla). 

11* 



164 

siug (Rydq. II, 559) val uppkommit af *siuw, d. v. s. det okon- 
traherade *sitiu (jfr. ofvan s. 156 flf.). — Det urgerm. *ainalifdn, 
svagt fern, (se Leffler, Tidskr. f. Fil., N. R. IV, 285 f.) skulle 
p& nordiskt omr&de Ijudlagsenligt bojas *ellifa: *elK(w)u; isl. 
eJlifu, fsv. (ellivu hafva i den senare formen &terinf6rt f fr&n den 
ftrra ; andra nordiska diall. hafva daremot genom en kompromiss 
mellan b&de formema skapat en bojning *elli(u)fa: *eUiufu^ som 
ftterfinnes i fsv. celliuvu samt i Stminstone en norsk dialekt (Vser- 
dalen) under formen oljov. 



2. Till Iftran om brytningen. 

I. Hvilken ar den vokal, som underg&tt brytning i fsv. 
hiug 1. hiog, stiugger, tiiigga, nysv. njugg och sv. dial, skjtigger 
skygg*? HarpS, torde man i allmanhet vara benagen att afge 
det svaret, att det ar i, som brutits^, en &sikt som kan tyckas 
tillrackligt motiverad genom en hanvisning p& isl. hygg, styggr, 
tyggva^ som ju uppvisa t;-omljud af i. Icke desto mindre kan 
denna mening, som jag ocksS. sjalf forr hyst (se Sv. Landsm. 
I, 738), knappast vara riktig. Jag tror nu, att den vokal, 
som i fsv. brutits fore gg, ar e, och jag stoder denna min &sikt 
hufvudsakligen p& foljande grunder: 

1. Uppkomsten af gg fore to (hvarom senast Kluge i Bei- 
trage zur Geschichte der germ. Konj. s. 127 flf.), som bar fore- 
ligger uti rotstafvelsema bemv-, steuw-, teuw-^ hneuw-, ar att 
fbrlagga till det urnordiska spr^ets allra alsta tider, om man 
ocks& icke med Miillenhoflf, Scherer, Zimmer m. fl. vill gora den 
annu aldre, i det man forlagger den till en ostgerraansk (gotisk- 
nordisk) spr&kperiod, som till sin existens ar minst sagdt tvifvel- 
aktig. I alia handelser ar utan tvifvel gg aldre an ofverg&ngen 

' Se Schagerstroms afhandling om Vatomalet i Uppland (Sv. Landsm. 

n, 4, 8. 7). 
* S& framstalles ock8& saken af Leffler i afhandlingen Om v-omljudet s. 62. 



165 

Mn det ursprungliga eu till det yngre m, en ofverg^ng som pa 
tysk botten ju forst i historisk tid genomforts och iifven i nor- 
den icke behofvrer sattas till aldre tid an 500-talet. De alsta 
exemplen p& iu aro bar Vardebrakteatens Niumla och den n&got 
yngre Beidstadstenens ludingaB. Altsft hafva vi sannolikt att 
uppstalla utvecklingen *heuW' > ^heggiv-, icke *b€mv- > biuw- 
>• higgw'. Sedan genom uppkomsten Siigg diftongen eu forsvun- 
nit, finnesf icke langre for e n&gon anledning att ofvergi till i, 
och en form biggw- kan nu icke existera annat an i sddana fall, 
dk fbljande stafvelse innehaller ett i eller j, 

2. Isl. bar hneggr = sv. njugg och hn0ggva (jamte hnyggja), 
hvilka b&da ord med nodvandighet forutsatta en rotstafvelse 
*hneggw'. Jag bar i Sv. Landsm. I, 692 forsokt att forklara 
isl. hn0ggr ur en stam *hnaggidaj yngre *hneggwia', men detta 
later sig icke gora, enar ordet icke kan eller f&r skiljas fr&n 
sv. njugg ^; och d& man naturligtvis icke for detta ords skull 
fSr statuera en annars exempellos brytning af e, maste altsd det 
isl. forutsatta aldre e, icke g. Isl. hneggva iter bar jag i Sv. 
Landsm. I, 738 betraktat s&som ett svagt verb (*hnauician) och 
skilt det fr&n hnyggja, som d& skuUe vara det starka *hneuwan, 
Denna forklaring ar alt for konstlad och dessutom obehoflig, da 
forhillandet mellan och y vida enklare Mter forklara sig pS 
annat satt. Verbet bar i urnordisk tid bojts : Vmeggvu, *hniggmR, 
*hniggvfb, *hn€ggum, ^hniggvUb (jfr ofvan s. 151), *hneggva^ hvaraf 
yngre isl. hn0gg, hnyggr, (hnyggr), hneggum, hnyggvib, hn0ggva^. 

* Daremot bor det skiljas fr&n t. ge-nau (got. *ga-news? se Kluge, Etymo- 
logisches Worterbuch s. 104), med hvilket jag (anf. at.) ansettmigkunua 
janifora det. Sievers anfor (Ags. Grammatik § 68) ett isl. hngggr, mot- 
svarande ags. hnedw ; med hvad ratt vet jag icke. Jag anser isl. hn0ggr 
(urgerm. *hneuiO') forh&lla sig till ags. hnedw (urgerm. *hnauw-) som 
isl. adj. rjodr till r^udr, fsv. gior till gor, m. m. 
' Hur Osihoff tanker sig uppkomsten af den ursprungliga bojniug hnygg- 
juifij hn0ggvidf hnyggja^ som ban i Morpbol. Unters. IV, 27 noten antar, 
bar jag omojligen kunnat fatta med ledning af bans dar gifha kuappa 
antydningar. 



166 

Inf. hnyggja ar sMedes en analogibildning efter hnt/ggr, hnyggvUb. 
Pa samma satt ar isl. tyggva, tyggja nybildning i stallet f8r ett 
aldre *t0ggva = dalm&lets tegga (om hvilket strax mera), och 
fsv. hryggia for ett iildre *br0ggva = f3,rom&let8 bregga (se 
nedan), ags. breovan. 

3. Dalmalet liar neggais) st&ngas om kreatnr (isl. hneggva), 
tegga^ tugga (isl. tyggva, -ja) och begg bjugg, korn (isl. bygg). 
Har forutsatter e enligt dalska Ijudlagar nodviindigtvis ett ur- 
sprungligt e eller mojligen 0, men kan omojligen utg& frin vare 
sig i, y eller iu. Vi tvingas s5,lunda att icke blott for de b&da 
verben antaga urnordiska former med -eggw- i rotstafvelsen, utan 
vi m^ste afven forutsatta ett *beggW'. Hur ar d§. det y att for- 
klara, som upptrader i isl. bygg och afven n&gon gSng (t. ex. i 
VgL. IV tv& g&nger) visar sig i fsv., dar dock biug ar vida vanli- 
gare an byg (Rydq. IV, 87)? Jag antar, att ordet ar nrsprung- 
ligen en w-stam* och s&lunda urnordiskt bojdes: nom. beggwu, 
dat. biggiviu, hvaraf isl. *b0gg, byggvi, fsv. biug, bygg(v)i. Ofs^er- 
hufvud torde icke neutrala «-stammar vara sS, sallsynta i de 
nordiska sprSken, som man vanligen antager. Utom fe (got. 
faihu) hafva vi med sakerhet att hit fora fj^l- (ags. feolu, oblik 
kasus feola, se Sievers, Ags. Gramm. § 275)^ samt troligen tjgr 
(ags. teoru) i tjqr-vUbr, som i fr^an om vokal forh&ller sig till 
tyrvi sSsom fsv. biug till byg. Pa grund af ags. ealu, som dock 
kan vara ii?a-stam (se Sievers anf. st.), kan man for isl. ^l for- 
moda en urspnmglig flexion: nom. ^Z {*al{w)u), dat. *0lvi (*dlmu, 
*^lm)^ och man finge p& s& satt en god forklaring p& det oregel- 

' Det af Save (Starka verben s. 18, jfr Rydq. II, 623) ai]fdrda tugga 
tillhor Mora och Orsa, tegga daremot Alfdalen, som har det alderdom- 
ligaste spr&ket. 

' Haremot strider ej, att ags. har gen. s. beoicas (Sievers, Ags. Gramm. 
§ 250), da ju i ags. de fiesta neutrala u-stammar (afven feoh) helt eller 
dclvis antagit K7a-stammarnas flexion (se Sievers, anf. st. § 275). 

' Dativen fUi ar troligtvis bevarad i dalmalets adv. fil med betydelsen 
„sakerligen** ; jfr Sv. Landsm. IV, 69. 



167 

bundna o i fsv. ol jamte Gottlandslagens ol. Men mUnne man icke 
bar att pa delta satt tyda afven vokaldifferensen i isl. shreJCy 
skrgk (Wimmer, Laesebog ' s. 268), fsv. skrok, skruk och isl. 
neutr. pi. rgA (jfr fs. rakay st. f. sing.), r0k (sa ofta i isl. homi- 
lieboken, se LefHer, Om v-omljudet s. 62 noten), en differens 
som ar latt forst^elig under forutsattning af en ursprunglig boj- 
ning shrqk, 8kr0hn\ rgk, r0kvi? Antagandet af u-stam skuUe 
afven i viss m&n forklara dubbelformerna bos isl. snv0r, smj^r, 
fsv. synor, ig. smier ocb isl. kj0, kjot (sallsynt, se Leffler, Om 
v-omljudet s. 10), fsv. kot (a. VgL.), kyt^ kioty kiot (UL). 

4. Faromfilet bar neggur njugg, bregga brygga (se Sv. Landsm. 
I, 331), i bvilka ord e-vokalen m&ste enligt gutniskans Ijudlagar 
fiterfbras till fg. e. Att afven svenska riksspraket en g&ng haft 
jamte njugg med dess brutna vokal en form negg med obrutet 
e, framgar af de i Linds Swansk och tysk ordabok (1749) an- 
forda formema ndgg svag, naggt dhr oar, fidgghet svagbet, pd 
hvilka Herr F. V. Norelius gjort mig uppmarksam. 

5. Om den vokal, som undergitt brytning i fsv. stiugger 
(jamte stygger, isl. styggr), Vatom&lets skjugger (jamte riks- 
spr&kets skygg), varit i, ar det omojligt att forstA, bvarfbr en 
och samma Ijudforbindelse -iggw- i samma spr^k och pi\ samma 
lid behandlats p& tvk belt olika satt, i det att i dels brutits till 
iUj dels omljudts till y, s& att man i fsv. har jamte hvarandra 
stiugger ocb stygger. Antagandet af, att man i urnordisk tid 
hade tva olika former af rotstafvelsen : steggw-, skeggw- (hvaraf 
med biytning stiuggtv-, skiuggw-) ocb stiggiv- skiggiv- (hvaraf 
med omljud styggw-, skyggtv-), gor daremot dubbelbeten iu:y 
fullt begiiplig. Vaxlingen steggw- : stiggw-^ skeggw- : skiggw- 
kter beror utan tvifvel darpa, att stiugger ocb skiugger liksom sa 



^ Ofvergangen till wa-sisims bojningen skr0k, gen. 8kr0k8 har analogier 
i flexionen fJQr, g. fjgrs och Iki^rr^ g. hj^rs (jamte det aldre hjarar)^ 
dar med sakerhet iildrc u-stammar foreligga (ifr got. fairhwus m. och 
Jiairus). 



168 

mSnga andra nordiska adjektiv (se Soderbergs Fonigutn. Ijudl. 
s. 12; Noreen, Sv. Landsm. I, 691 f., 733)* urspruBgligen varit 
M-stammar^ och sdsom s&dana i vissa kasus bojts sasom m-stam- 
mar. Denna senare stam liar i rotstaf^^elsen regelbundeti, yngrey; 
jfr den alldeles analoga yaxlmgen mellan isl. ]^J2^^ («-stam) 
och fykkr (ta-stam) ^. 



' Till de pa de citerade stallena anforda u- och t-staminarna kan na ett 
eller annat nytt exempel lag gas. Att grdr ar u-stam fraing&r af ags. 
grkg vid sidan af fht. grao (Paul, Beitr. VIII, 221). Det kan icke, 84- 
8om Klnge (Etym. Wtb. s. 118) antar, vara t'-stam, emedan det d& icke 
kunde p& nordiskt omr&de hafva n&gon oom^'udd form, efbersom jn 
rotvokalen ar lang. Sak samma med fev. sniaider (snaslder) jamte 
snildr (Rydq. IV, 120); jfr fg. qver = isl. kvirr. Daremot kan gprstr 
(mht. garst, nht. garst-ig) vara s&val i- som w-stam. Kan icke vaxlin- 
gen isl. sijup', fno. st^p-, fsv. stiup-, styp- i isl. sijup-fadir m. fl. sms. 
lampligen forklaras genom antagando af en adjektiv te-stam? — Det 
af mig (Sv. Landsm. I, 692) p& grund af dalm&Iets snogg fonitsatta isl. 
sngggrjkmie 8n0ggr forekommer verkligen i literaturen, t. ex. i Finnboga 
saga neutr. snokt (se Gerings upplaga s. XII). 

' Leffler meddelar mig, att afven han af Stskilliga skal drifvits till an- 
tagandet, att stiaggr ar urspranglig u-stam. 

 Att formen j&yA;/;er icke haller for fsv. varit frammande, framg&r af adv. 
pyccla, ihiklica, pikla, kompar. pylUare, piklar (Rydq. V, 162). Natar- 
ligtvis f&r man icke med Rydqvist (anf st.) anse formerna med i hafva 
den aldre ^obrutna** vokalen, utan ar i uti thiklika m. m. uppkommet 
ur y genom det yngre fornnordiska t-om\jud af y till t, som ju synner- 
ligen ofba, ehuru sporadiskt, visar sig i fsv., men ej haller ar obekant 
for isl. ock fno., t. ex. fsv. firir (fyrir), ivir (yvir), kotstikki (stykki)^ sillir 
(af sylfj, skUdir (af skyld), firri (fyrrt), filgia {fylghia)^ spiria (spyria), 
tikkia (pykkia), misfirmir (af misfyrma), tilpt (tylpt^ pi. tUptir), stUd 
{styld, pi. stildir), riggia (af rygger), anit {nyt f. ja-stam), slikt (af slykia), 
pirr {porr, pi. m. pirrir, f. pyrrar, porrafy jfr Sv. Landsm I, 692), 
sinia (synia), sizkin {systkin)^ kindilmtessa {kyndil-), ifrin iyfrin), 
osinum {osyniom), ipin (ypirC)^ fg. naupsinarifsv, nopsyn), nysv. tinning 
(fsv. thynninger), Rospiggar (fsv. -byggiar) m. m. (jfr Rydq. IV, 82, 91, 
V, 137 f., II, 404); isl. firir [fyrir), ifir (yfir), pikkja {pykkja), minni 
(mynni)f minning (mynning), pret. konj. minda {mynda : mindir)^ skilda 



169 

1. Jag tanker mig alts&, att brytningslagen for ofvan 
behandlade ords vidkommande ar att formulera p& foljande satt: 

1. Urnordiskt -eggto- brytes i fsv. till -iuggiw)-, -iogg(w)-y 
t. ex. biug (biog\ stiugger, tiugga\ nysv. njugg, dial, skjugger; 
tr-omljudes i isl. och fiio. till -0ggiv-, t. ex. hn0ggr, hmggvu; 
krarst&r s&som -egg- i Dalama och p& Gotland, t. ex. dalm. 
hegg^ negga{s), tegga, firom. neggur^ bregga. 

2. Urnordiskt -iggw- brytes icke, utan t(;-omljudes b&de i 
fsv. och isl.-fno. till -yggw-, t. ex. fsv. byg, styggery trygger, bryggia, 
rygh'le^ (jtr. isl. hryggr; skrifoingen gh ar att jamfora med Cod. 
Bildst. dagh dagg, Vadst. Kl. E. rygh rygg, Rydq. IV, 259) och 
nysv. skygg (:t. scheu = trygg: t. treu); isl. tyggva^ hnyggja^ 
tryggr, dyggr, hryggr, styggr, tryggva, hryggva och mojligen 
ffyffff^<^ Gfr- flit- giwen?), skyggva^. 



n. En annan punkt, hvarutinnan laran om brytningen torde 
tarfva revision, ar foljande. Bugge bar i Sv. Landsm. IV, 108 f. 

(skylda : skUdir), pres. konj. skili (skyli, se Finnbofira Saga, Goriiigs 
uppl. 8. X), brinja (firynja^ sc Agrip, Dalilerups uppl. s. XIV), /*/ (lyf, Ja- 
Btam), higgja {hyggj<i)j fj^ikinngii-kynngi), kindilmessa (kyndil-)m. m (jfr 
sarskildt Gislason, Um frumparta s. 48 f.). AiVen p om^judes p& samina 
satt tin »', ehuru sp&ren daraf aro mera sallsynta, t. ex. fsv. bili {byliy 
Rydq. V, 25), fno. imiss (isl. pmiss)j isl. sitidi {9^ndi)y siniligr (s^niligr), 
lisir (l^sir) o. d. (Gislason, anf. st s. 44). — For islandskans vidkom- 
mande ar ofVerg&ngen y > i i fyrir, yfir, pykkja, skyldi, myndt, mynni 
oppfattad som en art af i-omljud redan af Leffler i Tidskr. for Filologi 
N. R. II, 294 not., dar ocks& skikkja med tillhj&lp af denna Ijudlag 
bringas samman med sv. skynke, 

' Den jamte tiugga forekommande formen tttggaf togga (Rydq. I, 231) 
= nysv. tugga tanker jag mig bero p& kompromiss mellan de bada 
rotstafvelseformer titigg- och tygg-^ som furelago i den ursprungliga 
bojningen: tiugg, tyggr, tyggr, tiuggumy tygg(o)id, tiuggiv)a, 

' Daremot hor val icke isl. byggva, fsv. byggia hit, utan ar dess y upp- 
kommet genom i-omljud af u, ifall Paul (Beitr. VIII, 212) och Osthofif 
(Morph. Unters. IV, 27 f.) hafva ratt uti att forklara byggva for identiskt 
med gr. fVOii eeol. ^v^(0. 



170 

not, framkastat den skarpsinniga gissningen, att brytning intrader 
icke blott hos det urnordiska e, som ar arfdt irkn urgermansk 
tid, utan afven hos det e, som p& nordisk botten och troligen 
redan i umordisk tid uppkommit genom forkortning af ft, urgerm. 
at fore tva konsonanter K Med anledning af den i dalm&let fore- 
konimande formen jdgd halg, som, after hvad jag (anf. st } med- 
delat, enligt dalmalets Ijudlagar forutsatter ett isl. *hjdlg<by yttrar 
ban: ,*hjdlgh bar vel laant sin vokal fra Former som *hjdlga, 
bvori jeg ser den ved ren pbonetisk Forandring af hailago op- 
staaede Form. Jeg skj0nner ikke, hvorfor e i Jielg^ ei skulle 
kunue brydes, uagtet det var opstaaet af urgeimansk ai Dette 
e maatte tvertimod brydes ligesaavel som et urgermansk 6, hvis 
det paa den Tid, da Brydningen forud indtraadte, udtaltes paa 
samme Maade som det urgermanske e. Men jeg 0iner intet, der 
skulde tale imod denne Forudsa^tning. I oldn. hclga ser jeg alt- 
saa en Analogidannelse (istedenfor *hjdlga) ligesaa vel som i 
herg for og ved Siden af hjarg. Jeg antager, at man en Gang 
b0iede: nom. helgi, gen. hjdlga^\ Denna Bugges forslagsmening 



^ Att en dylik forkortning sakerlifj^en en gkuf^ varit genomf^&ende regel, 
och att undantageu s&ledes bero p& yngre analogibildniugar (fir§iU for 
*breU efter br§idr o. r. v.), bar jag redan i Sv. Landsm. I, 358 noteii 
p&pekat. Allmant bekanta aro dc isl. excmplen engi^ ekkiy helgi, helgan 

0. 8. v., nekkverr^mestr^ flestr, eUifu^fUsk, eldr (se Leffler i Sv. Landsm. 

1, 271 f.), till hvilka kunna laggas vetka {vgit-ek-aj Isl. Homil.), celti 
(vgittfjy vetzlor (v§izlur; de b&da aenare exemplen i Agrip, ge Dahlc- 
rups uppl. 8. XII f.), enn- {$inn-^ se Finnboga saga, Gerings uppl. s. X). 
Excmpel ur fsv. torde daremot vara mindre kanda, hvarfor jag bar 
meddelar fttskilliga aengin, lekki, (Bngti (= akkC), (elli{u)vu^ /kssk, flaster^ 
master, halghir (pi., hvaraf analogice sing, haiagher jamte det regel- 
bundna helagher), vmzla, stmnka (af sten, stpinn), St<BJfUcU (St^in-kftUl)^ 
hanUa (isl. h^imta; fsv. afven htenta, dar ^ ombildat m s&som i f&roma- 
lets grynta, fldnta^ tdnt, Sv. Landsm. I, 307), alia dessa ofta forekum- 
mande; mera sallsynta fall arc tenge (den ende), mn, att, ansatnen, 
eendaghi, upreest (af resa), aldh jamte de vanligarc enge, en o. s. v. 
(jfr Rydq. IV. 38 f. o. flerest.). 



171 

tror jag mig nu kunna kraftigt understodja genom anfo- 
rande af andra exempel p& en dylik brytning som den for dal- 
mfilets jdgd forutsatta. 

Forst och framst finnes verkligen inom fsv. den af Bugge 
a priori konstruerade formen hjdlga, Lundgren anfor (Sp&r af 
hednisk tro och kult i fsv. personnamn s. 53) ur ett odateradt 
diplom skrifningen Hielgo och ur runor healgiy i hvilka former 
man icke har rEttighet alt se blotta skrifvarep^fund. Detta sk 
mycket mindre, som man ager ett annat bevis for tillvaron af 
bojningen fsv. Uelghi, obi. Hialgha uti den form, hvarunder detta 
maskulinum liksom det befryndade femininet, som Ijudlagsenligt 
bor hafva hetat Hialgha (Helga ar pS^verkadt af Helgi), pa Va- 
ragemas tid upptagits i ryskan. Oleg och Olga forutsatta ju 
namligen enligt ryska Ijudlagar aldre *Jelgi, Jelga (jfr Thomson, 
The relations between ancient Russia and Scandinavia s. 137) 
p& samma satt som ry. odno motsvarar forutslavisktye(7mtiO. s. v. 

Vidare har dalmalet (alfdalskan) utom det ofvannamnda 
jdgd i^hjalgt) tv& andra alldeles analoga fall, sufestantivet jdld 
eld och superlativen mjdst mest, hvilka forutsatta isl. *jaldr och 
*fnjastr, I jdld och mjcist ar ja ikke (sasom Leffler i Sv. Landsm. 
I, 272 antar) den nutida representanten for diftongen ej, ty 
denna upptrader i alfdalsm&lct alltid som ie med tonvikten p^ 
* och med reduceradt e (t. ex. stien sten, hriet bred), utan jd 
motsvarar har som alltid i dalm&let isl. ja*. Ordet eld bor strangt 
Ijudlagsenligt utveckladt hafva bojts: eilibr, ^ilrbs^ elde, eilvb, pi. 

' Afven i dalm&lets tjdg tiotal, &kerlapp af visa storlek och jdldk clak, 
dar Leffler (anf. st. noten) likaledes anser ja vara = ft, ar denna Ijudfor- 
bindelse = aldre ja. Tjdg ar namligen icke samma ord som sv. teg, 
isl. tfigr (jfr ock8& den afvikande betydelsen), utan ar den gamla u- 
stammen ijogr 1. tjugr, tjagar, tigij tjog, pi. tigir, tjaga^ tjogum, 
tjogUj hvaraf med olika utjamning sv. tjog (fsv. tiugher)^ dalm. Ijdg (jfr 
Rydq. II, 563), isl. tigr (togr, tugr ar val en konipromiss mellan *^ogr 
och tigir af samma art som fsv. tugga, sc ofvan s. 168 not.). Om 
jdldk se nedan. 



172 

jaMar, jalda, j^ldum, jalda. Genom olika utjamning erhalles isl. 
eldr (fg. eldr, fsv. celdh) och dalm. jdld; fsv. eeld^ nysv. eld sir 
en kompromiss mellan ^libr och elde (se Leffler, Sv. Landsm. I, 
277). P& analogt satt har mjos^ uppst&tt. Att st icke hindrar 
brytning ses af isl. jast och jgstr. — I de b&da orden jdld och 
mjdst berodde uppkomsten af det e, som underg&tt brytning, 
darp4 att ei stod framfor tv& konsonanter, hvilken stallning med- 
forde dess forkortning till e. Men en dylik forkortning miste 
ilfven intrada uti obetonad stafvelse; jfr pi. blinder = got. 
blindai, konj. pres. farer, -e = got. farais, -at m. m. Ett 
exempel p4 brytning af ett pS. detta satt uppkommet c ha vi i 
dalmMets jdldk elak. Jag antar i likhet med Leffler (Sv. Landsm. 
I, 272 noten), att ordet ar sammansatt af gi alltid och lakr^ 
dSlig, men tanker mig dess utveckling pa foljande satt. Likasom 
sa mS,nga andra sammansattningar kunde det hafva hufvud- 
tonvikten pa andra sammansattningsleden ^. Detta foranledde en 
forkortning af forsta stafvelsens vokal, liksom i hlaggarn (vid 
sidan af hldr), Arhoga (men d), vassera (men vdr), ekorre (men 
isl. ikurni; redan i a VmL och MELL. visar sig eiwrml), lekamen 
(men lik), emot, emellan (men prep, i^) m. fl. fall, som antingen 
annu hafva eller en g&ng hafl denna betoning. I den pH sa 

' Leffler haller for ovisst, huruvida man har att skrifva lakr eller Idkr. 
Jag anser att vokalens korthet otvetydigt fraingar af foljande omstan- 
digheter. 1) Dalmalethar kort d = isl a, pa samma satt som i hand 
(kona), luvd (lofa), gdpd (gapa) m. m. 2) Nysv. har a icke d. 8) Fritz- 
ner och Vigfusson ange isl. lakr. 4) Ordet ar val identiskt mod ags. 
wlao^ iolacu \jum (och utgor i sa fall ett af de fa exemplen pa nor- 
diskt begynnande I for aldre tol-). Den langa vokalen i no. Idk ^t 
val att forklara pa samma satt som i sv. dka, sv. och no. dker subst). 

* Om denna betoningsprincip i aldre och yngre svenska se Eock, Tidskr. 
for Filologi, N. R. Ill, 247 not; Tydning af gamla svenska ord s. 3ff 
samt min inledniug till Samuel Columbi En svensk ordeskotsel s. XXI 

* Fonnerna imot, imdlan^ som en och annan nutida forfattare soker 
infora, aro saledes stridande mot svenska sprakets allmanna utveckliDgs- 
lagar och knappast mera berattigade an ikorre och likamen Bknlle xan. 



173 

satt uppkomna formen elakr brytes c, och vi erhalla det *jalakr, 
som ligger till grand for dalm&lets jdldk. Bikssprakets dak med 
sitt l&nga e bar naturligtvis redan fran forstone baft bufvud- 
tonvikten p& forsta sammansattningsleden ocb forb&Uer sig s&le- 
des till jdldk som fsv. brollop till brollop, aldre sv. Gotstaf till 
Gtistaf ocb skoikonung til skotkonung ^ 

Men biytningen torde kunna tillerkannas ett annu storre 
omr&de for sin verksambet. Jag inser icke, bvarfor ej det 6, 
som upptrader i de en g&ng reduplicerande verbens preteritum, 
ock8& skulle vara miderkastadt brytning. Jag antar s&lunda, att 
&y. fioUom, hioldom aro de Ijudlagsenligt utvecklade formema i 
pret. pi. af folia, halda^, ocb att k ena sidan isl. feUnm, heldum 
rattat sig i fr&ga om vokal efter sing, fell, helt, k andra sidan 
fsv. fioU (i OgL., fioll i UL.), hiolt (OgL. ocb UL.) l&nat to fran 
pluralen. Att fsv. alst baft singularformer fuUt ofverensstiim- 
mande med isl. fell, helt, framg&r af Tjangvidestenens fil, d. v. s. 
fell (se Bugge, Antiqvarisk tidskr. for Sverige V, 104) ocb aldre 
Vastgotalagens haelt (Rydq. I, 164). 



ni. Altsedan Pauls uppsats om den fomnordiska brytningen 
(Beitrage VI, s. 16—30) torde det fa anses s&som afgjordt, att 
e ursprungligen ocb Ijudlagsenligt undergick br}iining, sS, ofba en 
„h3rd" vokal (a, o, u) foljde i nasta stafvelse, men aldrig annars. 

* Se Kock, TydD. af gamla sv. ord s. 3 ff. — Andra exempel p& ord, 
som i likhet med de af Kock anforda upptriida med hufviidtonvikten 
an pa forsta, an p& andra sammansattningsleden, aro : fsv. Thorlogh^ -er, 
Ingdogh, Tilloger, men afven Thorlogh m. fl. namn pa -logh; Asgotus, 
Alguter, men afven Asgoter (se Lundgren, Sprakliga intyg etc. s. 
15 och 53; Spar af hednisk tro etc. s. 12, 39, 47); neutr. ualruf 
(OgL. och SkL.) ar val daremot att ski\ja fran fern. pi. ualraubaR 
(Rokstenen). 
' Jag anslnter mig harutinnan till en af amanuensen Aksel Andersson i 
harvarande lilologiska seminarinm framstald forslagsmening. 



174 

Haremot tyckas tvk exempel strida, namligen fsT. siax (sitex) 
jamte S(ex (isL sex) och fsv. iak {iak) jamte isl. ek (dock afven 
jak, &tminstone en gling, se Gislason, Um frumparta s. 17)^, dar 
man med ^nken fast p& got. saihs, ik, som sakna slutvokal, 
tycker sig icke hafva att tillgS, den for brytningen nodvandiga 
forutsattningen : en foljande hard vokal. Detta bar ock sin 
fulla riktighet betraffande siax, som, hur Ikngt tillbaka i 
tiden man an g&r, blott bar att uppvisa den enstafviga formen 
s€x^. OcksS, anser jag visst, att fsv. sax, isl. sex ar den Ijud- 
lagsenliga formen, ocb att fsv. siaa; (suex) l&nat den brutna vo- 
kalen fran ordinaltalet fsv. siatti {sitetti jamte seetti, isl. sSUij, 
som Ijudhigsenligt bor hafva bojts i isl. : nom. setti, oblik form *sjatta 
(for aldre *sehte^y *sehta), sedan med olika utjamning isl. setti, setta, 
fsv. siatti, siatta. Nu torde emellertid m&ngen vara benagen att neka 
mojiigheten af brytning i en s§,dan form som *sehta p& den 
grund, att h i andra fall tyckes hafva hindrat brytningens intra- 
dande^. Dock torde endast inter vokaliskt h^ hafva utgjort ett 



' Wimmer betviflar (Fornnord. forml. 8. 86) riktigbeten af formen jak, 
detta af jag vet icke bvilka skal. Atminstone iir val formens sallsyn- 
bet icke tillracklig att gora den misstanki 

^ Tillvaron af bojning i gotiskan bos rakneorden 4, 9, 10 ocb salunda 
kanske afven bos 6 kan man icke stodja sig p& for forklaring af bryt- 
ningen i siax, balst gotiskans bojning bos dessa rakneord ofverens- 
stammer med f-stammarnes, som uppvisar „lena" andelsevokaler. 

^ Att isl. setti, fbt. seJUo (sallsynt) bevarat ordinaltalets aldre ocb ur- 
germanska form, under det att got. saihsta, fbt sehsto m. m. lanat s 
fran kardinaltalet, bar Sievers papekat bos Ostboff, Morphol. Unters. 
IV, 329 noten. 

^ Se Leffler, Tidskr. for Filologi, N. R, II, 169 not ocb min uppsats i 
Beitrage YII, 489. Om Pauls i nagon m&n afvikande mening se Bei- 
trage VI, 107. 

^ Det fortjanar anmarkas, att h ar intervokaliskt afven i forbindelsen 
'hW', dd ju det umordiska w ar vokal, medljudande u. Haraf for- 
klaras, att brytning ej intradt i *sehwa (fsv. sea) o. d fall. 



175 

s&dant hinder, och delta tydligen p& den grand, att h i 
sAdan stallning rimligtvis redan fore brytningstiden bortfoU, 
hvaiTid det foreg&ende e forlangdes. Daremot ser jag inga 
skal till att forneka brytning fore konsonantgruppen hi, dar 
h troligen langre kvarstod; att h i och for sig icke hindrar 
brytning, syns af angelsachsiskan. Men afVen om man vill 
anta, att h redan fore biytningstiden forsvunnit genom assimi- 
lation med t, s& upphafves darigenom icke antagandet af br}'t- 
ning i sehta > siatta, men den har d& indtradt fore tt i stallet 
for hi K 

Annorlunda gestaltar sig forhallandet vid fsv. iahy isl. jak 
jamte ek. I urnordiska inskrifter forekommer dels en proklitisk 
form ek pi Guldhornet, Tunestenen, Kragehulspjutspetsen*, Lind- 
holmsamuletten och Jarsbergstenen *, dels en enklitisk form 'ia 
p& Lindholmsamuletten ^ och mojligen pa en brakteat fr&n Sjsel- 
land (Stephens n:o 57; tolkningsfoi*slag af Leffler i Antiqvarisk 
tidskr. for Sverige VI, 2, s. 14 not), bida g&ngerna i for- 
bindelse med ett foreg&ende ha(i)te, haiti. Petta %a m&ste 
vara en stympning af ett sjalfstandigt eka, en form som 

* Jag anser for gifvet, att, da ht assimilerades till tty foreg&ende vokal 
icke forlangdes, liksom omvandt att, d& vokalen fick ersattningsfor- 
langning, intet tt uppkoni; annars skulle det forsvunna h hafva blif^it 
pa dubbelt satt ersatt. Dottir o. d. maBte fattas som beroende p& 
kompromiss mellan stamstafvelsema dot- och dott-. Rester af en med 
den forra analog ha vi i jdta (jamte jdtta), sut (om detta ar = sott; 
• jfr den sallsynta dat. pi. suttum)^ knes-bot (= t. Bucht, s&som Lund- 
gren mnntligen gjort mig uppmarksam pa); hldtfj ruktr, dfftr, vitn 
lyritr, eyvit, hvat-vetna aro tvetydiga. Den regel, efter hvilken antin- 
gen vokalforlangning eller assimilation intradt, ar sv&r att finna. 
Har aksenten afven har spelat en roll? 
' Enligt privat meddelande af Bugge. 

• Dcssutom pa Rcistadstcnen under den nagot afvikande form en ik. 

* Om denna och ofriga har citorade indskrifter se Bugges tolkningar i 
Tidskr. for Phil, og Peed. VII och VIII samt Arb0ger fiir 1871, 1872 
och 1878. 



176 

utgor just hvad man vantar sig s&som en Ijudlagsenlig mot- 
svarighet till ett indoenropeiskt eg(h)dm, -dm (gr, iydv, skr. 
ahdm) \ och som vidare stammer med fht. ihha (jamte ih). 
Alia tre formerna: eka, ek, ''ha &terfinna vi i yngre tid. 
Det betonade eka bar gifvit fsv. icik^ isl. joik^ som i det forra 
spr§.ket uttrangt, i det senare f&tt vika for det proklitiska ek^ 
som emellertid i en svensk dialekt annu lefyer kvar, namligen i 
dalmalet (jfr. nedan). Det enklitiska ''ka andtligen &terfinnes i 
det isl. -k eller -g- som suf&geras k verbet, ocb som ej bailer 
for fsv. eller fd. varit frammande, s&som framg&r af det p& Bok- 
stenen forekommande nuk^ som af Bugge (enligt privat meddelande) 
fattas s&som nu% samt af Bjorketorpstenens falahak ocb oag)^. 
Sedan emellertid en g&ng iaJc blifvit enberskande i fsT. ocb fd., 
vidtogs en ny differensering af ordet. Det betonade iak ofvergick 
Ijudlagsenligt genom progressivt t'-omljud till i€Bkj det proklitiska 
ocb enklitiska iak f5rblef daremot oforandradt^ tills slutligen 



* Dot slutande a i eka forutsatter en aldre form p& nasal (jfr horna = ieur. 
*kornom o. d.); mot den nasal-loaa formen i gr. iy^i ^^t. ego skulle 
Bvara umord. *eku^ isl. *j^k (jfr- 9J^f = *gebu^ -o, ieur. gh^hd 1. -5) 
Cm forhallandet mellan det germanska k och det sskr. h yttrar Bugrge i 
Sv.Landsm.IV, 2 (under ordet stege) : ^Det for Dalmaalets stitjt siege forud- 
satte *8tiki (ieur. ^atigon-) forholder sig til det ssedvanlige stigi {*8tighon-) 
som got. ik, iyio: aham; kinnns^ yivxy^: hanus; mikila, fifyccg^ sskr. 
mag'mand: mahant; ycckt ^Bskr, inatrum. g^nid, gen., 9Lh\»g'^mas:XCtftai; 
{m{)k, -y€: 'ha. Jeg forudssetter, at der i visse Stillinger i Seetnin- 
gen blev brugt Former med sonantisk nasal: ^stighn-, *eghmj 
*ghn' o. s. v., der blev til ^stign-, *egm, *gn'. Deraf kan det germ. 
k forklares." Denna tydning synes mig omedelbart tilltalande genom 
sin enkelhct. 

2 Se Bugge i Tidskr. for Phil og Peed. VII, 341 och Antiqvarisk tidskr. 
for Sverige V, 143 f. 

^ Jag anser namligen i motsattning mot Kock (Studier i fornsvensk {jud- 
lara s. 128 f.), att i oaksentuerad stafvelse det progressiva t-om\jadet 
icke verkar, lika litet som 2i-om1judet (t. ex. hastar, kallar, tungur^ 
men hari^ fg. yr\ hvadan altsa fsv. vcelia^ hipia o. d. icke sta i strid 



177 

tonlosheten har som i m&nga andra dylika ord framkallade ofver- 
g&ngen 'k> gh^. I fd. segrade nu den betonade formen itxik, yngre 
jeg (jfr stek > steg o. d.), i fsv. daremot den obetonade iaft, y. 
iagh. Men s& snart jagh blifvit ensamt r&dande, vidtages ny dif- 
ferensering, och vi f& dels ett betonadt jag (jfr vcegh > vdg\ dels 
ett obetonadt jV, som i skrift visar sig redan hos Vallenius Vest- 
mannus, och som Ijudlagsenligt forlorat gh i obetonad stafvelse 
p& samma satt som de samtida taa\ draa\ nd^n, drW, underW 
m. m. (se min inledning till S. Columbi Ordeskotsel s. x). 
I Y&ra dagar andtligen h&Uer ja p& att uttranga jag, ett 
uttal som redan ar sallsynt i hvardagligt tal. — AfVen for- 
men ek, som blef den segrande i isl. och dabnal, kom snart 
nog till att p& dylikt satt differenseras, i det att vokalen 
forlangdes, nar ordet stod betonadt*. Det^a ^k ligger till grund 
sival for nyisl. eg (jeg) som for dalm&lets iX;'. Denna senare 
form har sedan ytterligare klufvits i det betonade ik och det 
obetonade ig eller i, af hvilka former sedermera an den ena, 



med Ijudlagarna, liksom ej haller nyav. jag. Pa denna fraga kan jag 
emellertid for tillfallet icke narmare inlata mig. 

' Jfr Rydq. IV, 267; Kock, Studier i fsv. ijudl. a. 35 ff., Tidskr. forFilo- 
logi N. R. Ill, 249, Sprakhist. undersokn. om a v. aksent s. 120. 

* Jfr differenaeringen af fav. at och aat (nyav. att och at), af och aaf 
(nyav. af och hvardagligt af), ial. ur, ^r, or, /ir jamte 0r- m. m. Ofver- 
hnfvnd torde de fornnordiska apraken likaom angelaachaiakan (se Sie- 
vera, Aga. Gramm. § 122) hafva haft tendena att forlanga vokalen i 
enstafviga ord pa enkel konaonant. Jfr de i naata not anforda exemp- 
len nr fomgutniskan. 

' I dalm&let ar langt i den regelbundna repreaentanten for ial. f, t. * ex. 
lit (let), kni (Jcne\ tit (J)Htr\ ila (hela) m. m. Pa aamma aatt maate 
prea. ir (ar) hanvisa pa ett ial. *6r, den betonade formen vid aidan af 
det obetonade er. Detta *er aterfinnea afven i fg. ir, aom har * for 
aldre ^ (icke e, a&sora Soderberg Forngutn. Ijudl. a. 15 antar) pa .aamma 
aatt aom fg. kni (kne), vi (vi), hit (het) m. m. Jag ar benagen att pa 
samma aatt tyda fg. mip for *mid (jfr ial. med). 

Axkiv for nordisk Filologi. I. ^^ 



178 

an den andra blifvit envaldig inom olika varieteter af dalm&let 
(se. Sv. Landsm. IV, 112 f.)^ 

* Dei ar icke blott pron. jag som p4 detta satt haft urnordiska dubbelformer 
alt efber olika satsbetoning, utan tyifvelsutan bar samma forhallande 
agt rum med de fiesta ofiriga pronomina. Om dubbelheten pu — du, pat 
— daty pessi — dessi^ pinn — dinn m. m. se Sv. Landsm. I, 303, Co- 
lumbi Ordeskotsel b. XVI, Leffler Tidskr. for Fil. N. R. V, 78; Kocks i 
Studier i fsv. Ijudl. s. Ill ff. framstalda tvifvel hafva icke rubbat min 
ofyertygelse i frigan, men det ar icke bar stallet att inga i bemotande 
af desamma. — Got. vets bor pa nordiskt omr§.de hafva gifvit dels 
betonadt *ri», dels obetonadt *veR, yngre v^r (jfr. mer^ per, sir for 

* wis *jM», sis); fsv. vir ar val en kontamination af *ms och *wi?. — 
Got. juSy hvars u ar gammalt, efter hvad lit. jvtSy zend yuSy skr. yush-ma- 
utvisa, bar bade i vastgermanska och nordiska sprak ombUdats till 
*j%s (-z) i analogi med v*», got. veis (jfr. j&er, pik for J5i«, puk efter wer, 
mikySb'y sik; nysv. hvardagsuttalets di for de efler r», J, Ni; dalmalets 
dug du efter tgr jag, se Sv. Landsm. IV, 62). Detta jfe bor, sedan j forsvunnit 
(jfr dVy ungr for jer, juggs m. m.), upptrada sasom betonadt *is, obe- 
tonadt *eRy yngre er; fsv. ir ar en kontamination af bada formerna. 
En kompromiss af annat slag har agt nim i det atminstone en g&ng 
funna isl. es (se Wimmer, Fornnord. forml. s. 86, dar tvifvel uttalas 
om formeuB riktighet). Fg. f tr, ir kunna raotsvara vare sig fsv. vir, ir 
eller isl. vir, er (jfr forra noten). I det forra ordet kan icke det gamla 
% i got. veis vara bibehallet (s^om Soderberg, anf. st. s. 7 anser moj- 
ligt), enar nordiskt B forvandlar foregaende t, i till e, e, liksom u, u till 
0, (0, i). 

Up sal a i oktober 1882. 

ADOLF NOBEEN. 



Om lakuneme i Gull-P6ris saga. 



Blandt de sSkaldte Islendinga-sogur h0rer GuU-Pdris saga 
eller Porskfirbinga saga vel ikke til de ypperste, men indtager 
dog, som K. Maurer (i sin udgave af sagaen, Leipzig 1858) bar 
vist, en respektabel plads 8& vel ved sit indhold som ved sin for- 
holdsvis betydelige alder. En sserlig opmserksomhed vsekker sagaen 
ved sine lakuner, idet midterpartiet (slutningen af lOde, 
hele lite og begyndelsen af 12te kapitel) samt slutningen 
mangier, da de p&gaeldende partier er udskrabede eller bort- 
Taskede i det eneste tilvaerende membranb&ndskrift, hvorfra alle 
papirsh&ndskrifter formenes at stamme. Adskillige af disse bar 
fors0gt at Qseme de nsevnte lakuner, s&ledes ved at forbinde den 
bevarede del af kapitel 10 med slutningen af kapitel 12, samt 
ved at tilf0je en slutning. Den ssedvanlige slutning er en temlig 
ud&rlig beretning om forskellige anslag mod Tores liv, indtil 
ban bliver forr&dt under et af sine bes0g oppe i Djupadal, bvor 
det kommer til en kamp, under hvilken Tore styrter sig med sine 
guldkister i den dervserende foss, — swedes som det kan Iseses 
i Porl. J6nssons udgave af Gull-Poris saga, Reykjavik 1878. At 
denne slutning ikke kan vsere segte, er allerede udtalt af Maurer 
(GuU-P. saga s. 6); hvad Tores sidste kamp angar, stemmer den 
med folkesagnet, s&ledes som det er meddelt i Islenzkar {)j6d- 
sogur n, 8. 86—86. En anden, hidtil ikke omtalt udfyldning af 
en del af sagaens slutning meddeles af k0bmand Boge Benedikts- 
son i en indberetning til det kgl. nordiske Oldskriftsselskab, 1846. 
Han beretter her, hvorledes ban for mange &r siden bavde f^et 
et sagabrudstykke til l&ns fra prsesten p& Reykjanses (Bst.), som 
ban afskrev og ber sender i den formening, at det mi vsere af 



180 

Gull-P6ris saga (hvad det og8& er) ; efter skrifttegnene at d0mme 
var det nedskrevet i det 18de irhundrede. Dette brudstykke, 
der slutter sig til sagaens sidste bevarede ord — om Tores ven- 
ners landsforvisning — , fortseller, hvorledes Tore skaffer dem plads 
i et skib, der stod oppe vestpfi, i KoUafjord ved Galtaros; ban 
ledsager dem derhen med et st0rre f0lge, men p& tilbagevejen 
bliver ban af Torgils p& Torgilsstads og Styrk&r i Barms forenede 
styrke angreben, idet ban passerer „vadlen" i DjupaQord. Der 
paf0lger nu en kamp, der skildres omtrent som de af Ame Mag- 
nuss0n laeste ord (aftrykt bag i Maurers udgave) lader formode, 
at den der skildrede kamp er forl0bet. „Prandr" styrter sig i 
en foss, Tore kaster et spyd efter ham og rider derp& bjem; 
fra nu af bliver ban mere og mere vanskelig at omg&s — ber- 
med ender brudstykket uden afslutning. 

Da man,indtil Gudb. Vigfusson i 21 de krg. af N^ Felagsrit, 1861, 
offentliggjorde sin Isesning af membranh^ndskriftets sidste side 
(bvorom mere senere), af sagaens tabte slutning kun kendte de 
af Arne Magnuss0n Iseste ord, der findes p^ en i AM. no. 495, 4. 
(Asgejr Jonss0ns c. 1700 tagne afskrift af sagaen) indkls^bet 
seddel, og da denne ikke vides at vsere afskreven eller pfi anden 
m&de bleven abnindelig bekendt f0r Maurers offentligg0relse, 
matte en udfyldning af sagaen som ovenstiende fra Island, n&r 
den kunde f0res tilbage til 18de kvh., unsegtelig forbause, s& 
meget mere som den i sit indhold giver en fornuftig tilslutning 
til det foreg^nde og viser den resignation at standse uden af- 
slutning. Rigtignok vilde en s&dan berigelse af en sagatekst 
gennem nyere papirsh&ndskrifter fra Island vsere noget enest&ende; 
men muligheden deraf kan dog ikke p& forh&nd udelukkes. Jeg 
besluttede derfor nsermere at unders0ge sagen, bvorved jeg i det 
hele f0rtes ind p& forboldet mellem membranen og udfyldningen 
af dennes lakuner. Uagtet mine resultater vaesentlig er af ne- 
gativ art, bar dog den vedholdende beskseftigelse med membranen 
bragt et og andet frem, som formentlig kan vsere af interesse, 
og som jeg derfor herved skal tillade mig at meddele. 



181 

Den oftere nsevnte membran, som indeholder Gull-P6ris saga, 
udg0r en del af AM. 561, 4. Dette pergamentsh&ndskrift, der 
belt igennem er beskrevet med samme h&nd, er nu fordelt i tre, 
omtrent lige store hffifter, betegnede ved bogstaveme A — C; men 
hvor stort h&ndskriftet oprindelig bar vseret, lader sig ikke sige, 
da det bSde ved begyndelsen og slutningen er defekt. I sin nu- 
Taerende skikkelse taeller det 41 blade, hvoraf Iste hsefte (A.) 
indbefatter 15 blade, der indeholder en del af Beykdsela; 2det 
hsefte (B.) bar 16 blade, af hvilke det f0rste vsesenlig bar vseret 
optaget af slutningen af Beykdsela, hvorefter sk f0lger Gull-Pbris 
saga, som bar strakt sig over resten af bseftet og desuden f0rste 
side af 3die hsefte (C), bvis 10 blade i 0vrigt indeholde en del 
af Lj6sYetninga saga. Foruden at bsefteme A og C ogsa pi an- 
den m&de lider af defekter, er bandskriftet blevet mishandlet ved, 
at en tidligere ejer, formodentlig c. 1600, bar dels udskrabet, dels 
bortvasket skriften overalt, byor to Iseg st0dte sammen for s&ledes 
at vinde plads til andre optegnelser. Til dels er virkelig ogs& 
den s&ledes indvundne plads bleven beskrevet med nyere skrift, 
delvis stkr dog pladsen endnu torn. 

Hvad nu f0rst lakunen ved enden af 6ull-P6ris saga ang&r, 
sk slutter nsestsidste side i AM. 561, B. 4. med begyndelsen af 
kap. XX, bvor der berettes, at efter drabet \yk Stenulv (Stein61fr) 
skal de i dette indviklede forlade landet. Den f0lgende side, 
alts4 den sidste i dette bsefte, er uden noget som heist spor af 
skrift, og pergamentet 6r her sk grundig bearbejdet med skrab- 
ning og vask, at det sikkert aldrig vil lykkes at ik et bogstav 
frem. Som bekendt var man Isenge lige sa mistr0stig med ben- 
syn til sagaens slutning, der indtager f0rste side i 561, C, og 
selv efter at Gudb. Vigfusson bavde meddelt sin Isesning afdenne, 
har nseppe sidens Iseseligbed vseret almindelig anerkjendt. Ved 
f0r8te 0jekast synes virkelig det brune — formentlig hkde skra- 
bede og vaskede — pergament heller ikke at indeholde noget skrift- 
tegn. I en vis belysning viser sig dog, pa et lille parti ad gan- 
gen, bogstaveme, der med en svag tone bsever sig frem fra det 



182 

ki*0llede og hist og her i udkanten flsengede pergament. Gudb. 
Vigfussons laesnmg er beundringsvserdig, og selv med den som 
vejledning skal der betydelig bade tid og t&hnodighed til at ar- 
bejde sig igennem den pagseldende side, sk0nt arbejdet netop 
veJ sin vanskelighed tkr noget spsendende ved sig. Da G. V.s 
Isesning i alt vsesentlig holder stik, m& for dette stykkes vedkom- 
mende udfyldningen i det Boge-Benediktsonske h&ndskrift, der 
deler alle fejlene med de af Ame Magnu880n -Iseste Unjer, bero 
p& vilk&rlig bearbejdelse af de da kendte brudstykker, og altsi 
bliver der p& forh&nd en til vished grsensende sandsynlighed for, 
at den forang&ende udfyldning af lakunens begyndelse, der skulde 
svare til den sidste, for skrift belt blottede side i AM. 561, B., 
skyldes fri digtning; dette bekrseftes end yderligere ved, at den 
i udfyldningen meddelte beretning om rejsen til KollaQord og 
kampens begyndelse ingenlunde svarer til en side i membranen, 
men nseppe vilde optage mere end Qserdedelen af en s&dan. 

Men hvorledes kan da denne udfyldning vsere opstaet p& 
Island senest i l0bet af forrige &rhundrede? At sedlen med de 
af Ame Magnu8S0n laeste ord skulde vsere afskrevne af en af de 
fk Islsendere, der p& den tid havde adgang til den Amamagnse- 
anske samling, og ad den yej bragte til Island, forekommer mig 
lidet rimeligt. Men Asgejr Jonss0n8 afskrift af GuU-Poris saga 
(AM. 495, 4.), bag i hvilken sedlen er indhseftet, bserer foran en 
p&skrift af Arne Magnus80n, hvori der oplyses om, at dette h&nd- 
skrifl fra 1707—27 bar vseret til l&ns p& Island (hos Sira Vigfus 
p& Helgafeld og lagmand Odd Sigurdss0n). Sedlen bar formo- 
denlig alt da vseret indkleebet i hSndskriftet og er derigennem 
bleven bekendt p& 0en. 

Af GuU-Poris sagas slutning, som den foreligger i AM, 561 C, 
bar jeg — med bistand af kand. Gu6m. Porlaksson — med 
megen anstrsengelse og tidsspilde taget en faksimileret afskrift. 
Da intet bogstavret aftryk foreligger, og da dog enkelte rettelser 
derved er fremkomne, kan det maske have sin berettigelse her 
at forelsegge denne, der i 0vrigt, som det vil ses, ikke ak meget 



183 

sendrer G. Vs. Isesning, som viser, hyor mesterlig dettc f0r8te- 
Miidsarbejde er gjort. 

Den p&g»ldende side i membranen (h»ftets f0r8te) bar rime- 
ligvis baft 28—29 Hnjer (pk de f0lgeiide blade i bsefter C. veks- 
ler linjetallet fra 26 — 29). Af Iste linje ses imidlertid sk godt 
som ingen spor, og i den ber f0lgende gengivelse er den beteg- 
net ved en rsekke piikker; det samme gselder sidens sidste (28de) 
Unje. 

Tekst: 

* (peir) gatu mgi fylgt honum o{ian) . . . (ser) hann fa 
bardagan(n) [sed ....?] | ' hann sen ser hann kom ofan 
aa fiorona |)a fiell (|)or)Ileinn vid bardW bnd J)o[rfkfirdingar?] | 

* voidvzt af fkipinv. senn ser peii fa poii laupa ofan aa 
fio2una Ivpu peii all(ir) | * 02 fkipinv til moz vid hann z gio2dv 
peii pa, alia barda b2id. J)av (kerling z) | ^ f ty2kar fottv bsedi 
at t)02i sen |)orgilf i od2um ftad {)a komv at faurv | ^ nautar 
J)02if z vrdu |)a diupfirdingar ofrlidi bo2nir peir fottvzt faft por 



1 



Af denne linjes bogstaver ses, som anf0rt, kun enkelte svage rester. 

„gatu" og de to f0lgende ord samt „o"" i „ofan" ses tydelig; derefter 

f0lgcr enkelte utydelige bogstavtrsek indtil ^hann**; sserlig tydelige er 

ordeno ^fa bardagann", derefter ses enkelte trsek af et eller flere ord, 

der bar sluttet linjen. 

Ordene ber er forboldsvis tydelige indtil „^a fiell**, men synes dog 

i det hele med temlig sikkerbed at kunne laeses ind til ^brid**; dctte 

ord er tvivlsommere, og umiddelbart derefter f0lger et tydeligt j)o, 

hvorefter der endnu er plads til 5 — 6 bogstaver, bvoraf svage spor ses. 

Ordcnc lade sig gennemgSende med sikkerbed bestemme. 

De tre f0rste ord er meget utydelige, dog utvivlsomt rigtig Iseste; de 

f0lgende ord blive tydeligere, s&ledes lader sig med sikkerbed konsta- 

tere formen „alla" — feilskrevet for „all" eller „allir". Af linjens slut- 

ning — de i parentes satte ord — ses kun svage spor. 

Sserlig det f0r8te ord er utydeligt, dog lader samtlige ord i linjen 

sig bestemme. 

Linjens f0rste ord er utydeligt, men lader sig dog bestemme, de andre 

ord er sikre. 



184 

® fteinn z prandi vard hvo:tueg^ miog faar J)orgilf vardizt 
alldraDgiliga [aDn fi] | ^ ell J)0 fiWr t>^^Di Gr z grimi par (fiell 
z ftyrkar z.. mmn) adiir af t)2flndi (vi menu) \ ^® fiellu af poii 
Mn (fidann) flydv iffi?Vdingar hverr J)dra ser yndan komzt | 
** J)02?r sellti porgili vpp mcf? ftVdinum t«7 pes£ ser ftWr t)etm 
vard gil mikit fteyptizt ke(rli)ii | ^* g ofan i seinw mikinn fo2f 
flew {)02ir kaftar septir henne hellvfteini miklvw (z kom) | ** aa 
milli fota hewne z par liezt hon h par fidan kerlingar gil z 
kcrlingar aekra z |)ar | ** (he/?r iafnaw) fidan reimt J)ott. t>^r 
G. felagar vrdv farir nockvt z fort; f)(?i2 | ** vtan vw fumarit 
fern setlat yar z ser mikil faga af peim i no2egi ira virff kip(tuin) | 
*^ peiv2^ oluif hnufu J)e?'r {)rand(r) z |>orftein« vrdv badir 
g28eddir at lieil(u) | " [faettull] pek povir z J)rand2 vm Jiav 

'^ Samtligre ord er Iseseilge, med uudtagelse af lii^jens slatningsbogstaver, 

der nsermest er tilsatte cfter gaetning, 
^ Af denne liuje voider isser midterpartiet vanskelighed ; det f0r8te „l" 
i fiell" viser en besynderlig bugtet form, heller ikke de f0lgende ord 

kan betragtes som ganskc sikre. 
*^ Begyndelsen af lii^jen er vel kun svagt Iseselig, men dog sikker; tyde- 

ligere star tilsyneladende det femte ord, der af G. V. Iseses „8arir**. 

Muligvis t0r man her Isese ^sidann" (sidan), 8k0nt de enkelte bogstaver, 

hvoraf hvert enkelt tilsyneladende star klart, tildels g0r et noget 

fremmedartet indtryk. Resten af linjen er sikker, det sidste ord dog 

kun svagt Iseseligt. 
** Hele linjen lader sig med sikkerhed Isese med undtagelse af sidste 

ord, som dog neeppe er tvivlsomt. 
*^ Linjen lader sig belt igennem laese, kun de sidste bogstaver er utydelige. 
" Et par ord i linjens f0rste halvdel er vel temlig svage, dog lader de 

sig vistnok alle bestemme. 
** De to f0r8te ord er meget utydelige, ogsa henimod slutningen blive 

skrifttegnene svagere. 
'* Linjens f0rste ord er vanskeligc at leese. 
" Linjen er tydelig med undtagelse af de enkelte i parentes satte 

bogstaver. 

" Begyndelsen af linjen er sa utydelig, at „88Bttu8t** ncermest fremtrseder 
som gaetning. 



185 

(mala)ferli ser par hofdv giorzt | *® (imilli) poiir bio aa J)ori- 
Aodym langa SBfui z atti annat bu i hlid hann \ ^^ [giordist illr 
z udsell] vidffkiptif ae J)ui meir ser hann seldizt meir pat yar \ 
*® fagt seitt hvertt iinn at Gvdmwndr fon hanf hafdi fallit i 
bardaga sen pat (h) | *^ afdi J)o logit verit poii hra fua vid 
f>esfi tidindi aer hann fretti at hann huarf a | *^ b^ott fra bui 
finy z yilTi seingi ma^^r hvat af honum yeri oadit sed: hann kom 
nidr | '' sen pat hafva menn iirir fatt at (hann) hafve at d2eka 
ozdit z hafi lagiz y(t a) | ^* gyllkistu2 linar hiselzt pat (z) leinge 
Man at menn fa dieka flivga [o] | ^* [fan] vw peim megin 
fra tjoiiftodym er gyllfoff ser kalladz z iftr fiordinn i fiall | 
*^ (|)a^ rer) ftenda \iir baenym i hlid. Atli fon hanf tok fiaryardveizly 
SBpttr hann z bio | ^^ aa {)02iftodym z {)okkadift yel (naabyym) 
finum (z lykr) I)ar pessi faygo a(f) | *^ 

*• F0rflte ord lader Big kunsvagt skimte, ellers erlinjenforholdsvis tydelig. 

" Linjens begyndelse er saa uklar, at ordene neermest kun lader sig geette. 

^ Aile liniens ord lade sig med sikkerhed Isese. 

V Bestemmelsen af samtlige ord voider ingen yanskelighed. 

^ Begyndelsen af linjen er vol kun svagt Iteselig, men dog utvivlsom ; 

og8& enkelte andre ord er utydelige, dog lader de sig alle bestcmme. 
^ Enkelte bogstaver er vel utydelige, dog voider bestemmelsen af ordene 

i del hele ingen vanskeligbed, kun de allersidste bogstaver sta sserdeles 

svagt. 
^ Linjen lader sig Isese med sikkerbed, uagtet de f0rste bogstaver cr 

Bvage, ^hiselzt^ er utvivlsomt. Efter sammenbsengen mk linjen vsentes 

at skuUe slutte med et „o"; de saerdeles svage skrifttegn minde dog 

nseppe om et sidant. 
^ Linjen ma antages at skulle begynde med ,,fan'^ ; tilsvarende bogstaver 

er det dog vanskeligt at opfatte. De to f0lgende ord er utvivlsommo, 

de derefter f0lgende ,,megin fra^ derimod forholdsvis vanskelige at 

IflBse. Liiyens 0vrige ord volde ingen tvivl. 
^ Ordene er, om end til dels meget svage, dog laeselige. 
*' De i parentes satte ord og bogstaver, seerlig „naabvvm" er tvivlsomme ; 

alt andet lader sig sikkert bestemme. 
^ Af denne linje ses sa godt som intet spor, dog synes den at have veeret 

fuldt ud beskrevet, og muligvis bar endog skriften fortsat sig endnu 

ind pa en f0lgende lii^e. 



186 

I ovenstaende gengivelse af s. 1 i AM. 661 C. 4to er de i 
membranen anvendte forkortelser, for sk vidt de henh0re til 
„b6nd", opl0ste; derimod er „skammstafaiiir" bibeholdte. Mem- 
branens interpunktion er bevaret, ligesS, dens anvendelse af 
store og smS, bogstaver. Hvad der ikke med sikkerhed bar kun- 
net laeses, er sat i abnindelig parentes; bliver usikkerheden Bk 
stor, at IfiBsningen nsermer sig gsetning, betegnes dette ved kantet 
parentes. Hvor der after kantet parentes f0lger sp0rgsmalstegn, 
antydes herved, at det af parentesen omsluttede skyldes yilk&rlig 
gsetning. 

Hvad forholdet mellem Gudb. Vigfussons Isesning og den her 
fremsatte ang&r, vil man se, at denne sidste — bortset fra den 
troskab, hvormed her retskrivningen for f0rste gang gengives — 
i det hele taget kun afviger i mindre vaesentlige punkter. For 
linje 1 er kun dens fordums tilvaerelse konstateret. De i linje 
2 — 3 foretagne sendringer er ikke belt sikre. I linje 4 er mands- 
navnet „Grinir" bleven afl0st af et „|)eir". I linje 8 er et z 
(p: ok) kommet til. I linje 10 er „sarir" ombyttet med et rig- 
tignok noget betsenkeligt „sidan" og lakunen bortfalden. Linje 
15 er for0get med et z. I linje 16 erformen „hnufu" konstateret 
og et z tilsat. I linje 17 Iseses „{)au" for „t)essi". I linje 23 
laeses for „lag8t" „lagiz", hvorefter et „vt" mk hseydes. Linje 
24 indeholder den vaesentligste rettelse, idet her i steden for ^i 
ormslici J)at var" Iteses „hi8elzt J)at z", hvorved den besynderlige 
„drage i slangeskikkelse" bringes ud af verden. Endelig Iseses i 
1. 25 „fiordinn" for „fiord", og ved det sidste bevarede bog- 
stav a(f) konstateres en fortssettelse af siden ud over 1. 27. 

Med hensyn til det her behandlede, ved Gudb. Vigfusson 
fremdragne, brudstykkes indhold synes det givet, at den i dette 
omhandlede kamp finder sted inden Tores landsforviste venners 
bortrejse, og ikke — som hkde den kortere og den Isengere ud- 
fyldning antager — under Tores tilbagerejse, efter at ban bar 
fulgt dem til skibet. Sand^ynligvis er Tores venner, pS, et sted, 
hvor de med et £art0j er landede, blevet overfaldne, hvorefter 



187 

Tore oppe fra landet iler dem til hjselp. Den „|)or8teiDn", der 
i f0lge linje 3 falder, kan ikke vsere Tores fostbroder af dette 
navn, da ban senere i stykket omtales; er navnet rigtig la;st, mk 
det vel snarere vsere en af bans modstandere ved navn Torsten, 
enten 80nnen af den af Voflu-Gunnar drsebte Hromund eller Sten- 
uIys s0n Torsten. At kampen sikr mod DjupQordingeme f0rte 
af Torgils og Styrk&r, hvortil Tr&nd, en 80n af Helge p& Hjallar 
bar sluttet sig, &emg&r klart nok af det f0lgende. Om derimod 
Isigordingerne bar vseret med, m& sjnes mere tvivlsomt. Rigtig- 
nok nsevnes i 1. 10 ^isfirdingar'', men det kunde vsere enfejlskrift 
for „diupfirdingar" ; fejlskrifter er der nok af i dette bindskrift. 
£n s&dan fejlskrift vilde vsekke formodning om, at sagn om en 
kamp mellemTore og IsQordingeme bavde foresYsevet sagaskriv- 
eren. Det kan med temlig sikkerbed antages, at b&de Torgils 
og Styrk&r er faldne i kampen; den „6.", der tillige med Grim 
i f0lge linje 9 drseber Torgils kan enten vaere Tores S0n Gud- 
mund eller „V6flu"-Gunnar, er m&ske snarest den sidste. Ogs& 
Styrk&rs datter KerUng omkommer, som det 1. 11 — 13 berettes; 
ti at „|)orgils" 1. 11 er en skrivfejl for ^Kerling", er Sbenbart. 
Igen i 1. 14 m0der et stort G., der i og for sig b&de kunde 
betegne Gudmundr, Gunnarr og Grimr; snarest skal det vel be- 
tegne denne sidste. At „G. og bans kammerater** i Norge far 
noget at g0re med Olve bnuva, derom vides ellers intet. Tores 
fostbroder Torsten (Einnarson) og bans modstander Tr&nd bel- 
bredes, og Tore og Trand forliges. At Tore senere, som f0lge 
af en stserk sindsbevsegelse, ^Isegger sig ud" og bliver til en be- 
vinget drage, er bvad man kunde vsente. Hvor man bar tsenkt 
bam ruge over sine skatte, er ikke klart. At den lille bsek syd 
for Torestad (se IB I, 529—30) er sagaens GuUfoss, kan synes 
underligt K P& den anden side er det ikke rimeligt, at man bar 
tsenkt sig dragen komme flyrende over balsen fra nabofjorden 
mod vest, Djupafjord, bvor der vel er en stor foss, bvortil sagnet 

' Ved IB. betegnes Kr. Kaluud: Bidrag til en historisk-topografisk Be- 
skrivelse af Island I — 11. 



188 

om Tores forsviiiden er knyttet; fossens rette navn er desuden 
nseppe GuUfoss, men Ejiikandi (IB. I, 534). At kampen har 
fundet sted i DjupaQord/er givet ved stedsnavnene Kerlingargil og 
Kerlingarekra (IB. I, 533). 

Samtidig med unders0gelsen ang&ende membranens slutnings- 
lakune la det nasr ogs& at have opmserksomheden henvendt pa 
de to i sagaens midterparti udskrabede aider. Den herved frem- 
bragte lakune indtager S. 16 — 17 i AM. 661, B. Den gamle 
skrift er afskrabet og pergamentet derefter beskrevet med femte 
rime af de s&kaldte Ulfhams rimur, der findes belt bevarede i 
det forholdsvis gamle pergaments-hindskrift AM. 604, 4. Dog 
skimtes ikke s& ganske lidt af den gamle skrift, og det kan 
nseppe betvivles, at man, selv med en m&deholden anvendelse 
af kemiske midler, kunde f& den s3. meget frem, at den blev i 
alt fald delvis Iseselig. Den tilintetgjorte del af sagaen svarer 
til slutningen af lOde, hele lite, samt begyndelsen af 12te kapi- 
tel. Hver af de to sider har formodenlig haft 29 linjer — at 
d0mme efter hseftets 0vrige sider og forholdet mellem disses linje- 
tal og antallet af de i margenen af hvert blad anbragte linje- 
punkter. Gudb. Vigfasson har Isest de endnu bevarede r0de kapi- 
teloverskrifter rigtig. Temlig langt nede p& s. 16 findes over- 
skriften „fteinolfr tok hval". Af dette kapitel (det lite) har pi 
denne side nseppe st&et mere end fire linjer. Kapitlet har be- 
gyndt med et stort r0dt |), der tydelig ses, n8.r pergamentet 
holdes op mod lyset; hist og her lader sig ord og bogstaver 
skelne, s&ledes i kapitlets f0rste linje „tidenda", i den tredje 
„fteinolf(0". Den manglende slutning af kap. 10, der har op- 
taget hele den 0vrige del af siden, kan altsd ikke have vseret 
8& ganske ringe. AUerede forholdsvis h0jtoppe p& s. 17 begynder 
kap. 12, idet her omtrent i 12te linje ses en r0d kapitel- 
overskiift ,,t)orir drap menn fteinolfr. ilgesom ogsi her kapitlets 
begyndelsesbogstav — ^ — er bevaret. Hele kapitel 11 kan altsi 
kun have optaget 15—16 linjer. Sidens 0vrige nogle og tyve 
linjer har udgjort' den st0rre halvdel af kap. 12, som ender pa 



189 

den f0lgende side, lisje 9. Kapitel 11.8 korthed kan vel falde 
besynderlig, dog synes efber hseftets beskaffenhed (to Iseg, hvert 
pa 4 blade) intet blad at vsere bortkommet. 

Medens de almindelige nyere papirh&ndskrifter n0jes med 
Ted et par linjer at forbinde de bevarede partier af kapitleme 
10 og 12 med hinanden, bar Porl. J6nsson i sin udgave, Reyk- 
javik 1878, p& en fyldigere m&de udfyldt denne lakune — som 
ban i fortalen siger „efter et h&ndskrift fra Bredefjord", om 
hvilket ban desvserre ingen nsermere oplysning giver. Kapitel 
10 bar her f&et en afslutning, der straks viser sig usegte, med 
et par linjer svarende til dem, der i de ssedvanlige nyere h&nd- 
skrifter danner overgangen mellem kapitleme 10 og 12. Der- 
efter f0lger bos Porl. Jonsson et kap. 11, der straks m& vsekke 
opmserksombed; kapitlet er saerdeles kort, 26 linjer i lille oktav- 
format. Det begynder med" ordene „I)at ver6r |)e8su nsest til 
tiftenda" og handler om, bvorledesSteindlfr g0r et uheldigt for- 
s0g pa at ber0ve Tore en del af en hval, som er opdrevet p^, 
den Guld-Tore tilh0rende 0de Hvallatr. Overensstemmelsen med 
de tilstedevserende spor af membranens kapitel 11 er, som det 
vil ses, overraskende. Ogs4 kapitel 12, der bos Porl. J6nsson 
begynder med ordet P6rir, har den ved membranen givne, rig- 
tige initial; dette kapitel, der indtil hvor membranens s. 18 be- 
gynder, optager 45 linjer, bliver imidlertid noget for langt^. 
Dette handler om, hvorledes Stein61fr sender nogle m ae n d (flugu- 
menn) til Hof-Hallr og beder ham om at vsere dem behjselpelig 
i et anslag mod Tores liv; &a ham sendes de til s0nnen Raudr, 
bvor de afvsente et passende tidspunkt til overfaldet. Dette gdr 
for sig, en gang da Tore og Ketilbj0rn er pA hjemvejen fra Gils- 
Qord. De tage ind p& Gr6sta6ir — om busfruen her meddeles 
det, at hun er enke efter Ottar, en s0n af Bj0m 0str0ne. Trods 

^ Til en membranside pa 30 liiyer svarer 40 af den Porl. Jonssonske 
udgaves; til de 15 linjer, som kap. 11 syndsynligvis har optap^et i mem- 
branen, flkulde alt8& egenlig kun svare c. 20 i udgaven, til de udrade- 
rede 18 — 20 linjer af kap. 12 omtrent 25, medenB ndgaven har 45. 



190 

hendes advarsler fortssetter de rejseD, de to alene. De blive da 
ogs& overfaldne af Band og Stenolvs msend, men de to fostbrgdre 
hugger ned for fode, indtil Raud flygter. Om bans skaebne be- 
retter det endnu bevarede brudstykke af kapitlet. Fortsellingen 
i f0rste del af kapitel 12 bar, som bemaerket, for det f0rste den 
fejl at Ysere for lang, beller ikke synes den at slutte sig ganske 
heldig til kapitlets i membranen bevarede slutning; hen omtales 
nemlig det efter kampen f0lgende forlig, hvor der blandt andet 
bestemmes bod for „Torstens s&r", medens der ikke bringes 
nogen forsoning i stand i anledning af noget „gods'^ som Tor- 
bj0m stokk bar taget fra Tore — men om det r0vede gods er 
intet berettet i det foregdende og om Torstens s^ kun i udga- 
vens til kapitel 10 f0jede slutningslinjer. Dog er ogs& her i ka- 
pitlets indhold en imiiskendelig lighed til stede med den i mem- 
branen bevarede kapitel-overskrift. Kapitlet indeholder desuden 
den i sagaen ellers savnede oplysning om Groas herkomst, en 
oplysning, der stenmier s& vel med tidsforholdene, at den ikke 
synes p& forh§,nd at kimne forkastes, om det end m& foixmdre 
at traeffe Groa som enke netop her. Endelig &emg&r det i kap. 
12 skildrede overfald ret naturlig af den mellem Tores Render 
tidligere (kap. 10) indg&ede forbindelse. 

Hvorledes skal nu disse ejendonmieligheder ved den nsevnte 
udfyldningforklares? S§. vidt vides bar, f0r Gudb. Vigfusson teste 
kapitel-overskrifteme til kap. 11 og 12, disse ikke vseret rigtig 
tydede, og overhovedet ikke behandlede f0r af Maurer i bans 
udgave, og om noget fors0g p& at Isese noget af .den 0vrige skrift 
p& disse sider forlyder intet. Det vilde vsere saerdeles tiltalende, 
om man turde tsenke sig spor af den oprindelige tekst for dette 
partis vedkonmiende bevarede p& Island; men, da slutningen af 
kapitel 10 ikke viser noget spor til en s&dan segte teksts beva- 
relse, t0r man vel heller ikke h&be noget sligt for restens ved- 
kommende. Er da virkelig de svage spor af skrift, der nu kan 
tydes, alt tidlig (f. eks. omkring dette ^rhundredes begyndelse) 
Iseste og resultatet anvendt p& Island til konstruktion af en tekst? 



191 

Det er heller ikke sandsynligt, da intet spor til kesning foreligger 
i den Amemagnseanske samliog. Eller — er det hele et fors0g 
p& tekstkoQstruktion af aldeles ny oprindelse, 8& at den ubekendte 
forfatter bar kunnet 8t0tte sig til Gudb. Vigfnssons IsBsning? 
Hvorledes det end forholder sig, vil det vaere sserdeles 0n8keligt 
at erfare noget nsermere om de p& Island tilvserende h&ndskrifler, 
der have denne udfyldning. 

K0benhaYn, September 1882. 

KB. kAlund. 



Prof p& en metrisk 5fversattning till svenska af 
Nialssagans visor i dr6ttkv8ett (och hrynhenda). 



Det af Sievers uppstalda sjemat for dr6ttkv83tt-Yersen, hvilket i dessa 
5fver8attningar blifvit foljdt, ar, som bekant, f6\jande: 

/ 
/ 



./ 
/ 



/ 



Naturligtvia kan i nysvenskan en stafvelse vara kort oaktadt position. — 
Sista takten bar jag, med afvikelse fran forntidens regler, stundom l&tit 
iitgoras af tv& enstafyiora ord (af hvilka det forsta bar hufvudtonen). Denna 
fribet, bvaraf afven Kosenberg begagnat sig i sina ypperliga metriska 
tolkningar af dr6ttkv8ett-Yisor pa danska, synes icke vara synnerligen 
stotandc. Det torde for ofrifft vara alldeles nddvandifft att tillgripa den, 
dels for att £3, assonerande ord — den andra assoneranae stafvelsen i hvar 
versrad bar jag alltid, i ofverensstammelse med forntidens regler for det 
strangt ntbildade drottkvcett, l&tit vara den nast sista i versraaen — , dels 
for att fd plats for en del smaord, da man, sasom jag bar gjort, strangt 
fastballer vid den regeln, att ^bufvndstafven" skall sti. i den jamna vers- 
radens f6i*sta stafvelse (Nialssagan bar namligen inga s4dana (aldre) friarc 
^yRS^^ drottkveett-visor, som t. ex. flere Egils i Egilssagan [jfr ock Hatta- 
tal str. 54], dari bufvudstafven fdrst stir i andra stafvelsen af forsta tak- 
ten). Till belysning af bvad bar yttrats m& anforas yersraderna: 

iS^tod jag i bjaltars str id pa 
^^anden af Irska Ian det. 

[Att lata en dr6ttkv8Btt-vers sluta p& ett enstafvigt ord med bnfvudton, 
sasom flere nysvenska ofversattare ratt ofla gora, ar daremot en full- 
komligt otillborlig finbet, som alldeles forstor metern.] — I afseende & alli- 
terationen bar jag tillatit mig den fribeten att lata sk, sp^ at n&gon gan^ 
rimma mot 8 purum eller mot bvilka andra Ijudfofbindelser borjande med 
8 som balst. For ett nysvenskt ora torde t. ex. 8k, si ocb s bilda lika goda 
rim som si, sm, sv. — AfBaatbs icke assonerande ofversattning bar jag bar 
ocb dar baft gagn. I tolkningen bar jag i allmanbet fo^jt J6n Porkelsson. 
Endast sadana visor, som kunna anses gamla ocb akta, bar ja£|^ ofversatt. 

— For att ask&dliggora alliterationens ocb assonansens anordning i dessa 
ofversattningar bar^a i den forsta visan rimmen utmarkts med sarskild stil. 

— Dessa ofversattningar torde vara de forsta, i bvilka forsok blifvit gjordt 
att pa svenska efterbilda forntidens assonanser med strangt iakttagande af 
reglema for anvandningcn af detta slags rim, bvilken omstandigbet ni& 
Ijana som en ursakt for offentbggorandet af dessa stycken. Det kan ju 
vara af ett visst intresse att se, att dessa forntida skalderegler anna i dag 
l&ta tillampa sig p& svenska spr&ket. 



193 
I. Njala, kap. 7, visan 1. 

(Unn syarar p& hennes faders M&rds fraga, hvad hon hade att saga om 

sin man Rut, fr&n hvilken hon ville ski^jas :) 

KiandvB, ej jag kunde 
krigaren, och tiga 
Skt<{Ze Unn, om ill2L 
oj for gruflig sejd den 
vapenkloA;e vising 
Var ren kommen i fara. 
Men, om jag 8ager sanning, 
8pott och Mn jag blott fUr. 

VapenlUok, af mig nybildadt ord =: den som forst&r sig p& vapnens bruk. 

n. Kap. 23, visan 1. 

(Gnnnar fr&n Lidarande, utkladd till smeden Kophcden, talar ilia om folkct 
p4 Rangavallarne infor Rut for att fa tillfalle att framhalla den dode Mard 

Giga, fader till Ruts franskilda hustru Unn:) 

Manner ses nu i sanning 
— s&dant rykte mycket 
ofta i enrum dryftas — 
aldrig p& Rang&vallen. 
Gig-Mdrd likral gjorde 
hjaltedater i feltslag. 
Sent guld-odare skadas 
alike i makt och aktning. 

I Bvenskan bildar g frarafor leu vokal alliteration med gj, hj^ j. — Guld- 
odare = frikostig man. 

m. Kap. 23, visan 2. 

(Heden [Gunnar] svarar foljande pa Ruts fraga, om han hort, hur det gick 
for Mard i hans tvist med Rut, hvarmed syftas darpa, att Mard lyckades 
skilja Unn fr&n Rut, men m&ste gifva eftei: i sina anspr&k pa Unns hemgift, 

dk Rut utmanat honom till envig :) 

Hort har jag nog, hum 
hai'de kampen Mard har 
ringdis-rof^ret ofvat, 
r&nat husfrun irkn dig. 
R&dde vanner, ej radde: 
rid ej ut att strida! 
M&rd dock modigt fordom 
maktat klingan svinga. 

Bingdis-rofvet = rofvet af ringdisen, den ringsmyckade kvinnan. Andra 
ledet i en sammansattning kan, som bckant, bara alliterationen. 

ArkiT for nordisk Filologi. I. IS 



194 
IV. Kap. 30, visan 1. 

(Gunnar ropar under en strid till sin brodcr Kolskappr, Bom bvilade sijr 

ett ogonblick for att dricka en sk&l mjod:) 

Girig om du gama, 
hjalte! mattat, men svalta 
har i fajd sjalf f&r du. — 
Fiken ar koi'p efter liken, 
flaksar kring i flockar 
frackt ofver vargens backar. 
Men i striden stannar 
storste kampen torstig. 

Vargens backar = blodstrommarne. 

V. Kap. 30, visan 2. 

(Gunnar kvader foljande, efter att ha erfarit, att vikinj^en Hallgrim hade 

en ypperlig hillebard:) 

Hildstorms-hojara med vald fr&n 
hillebarden jag skiljer. 
Mannen, som strider standigt 
staller till, skall ja*g falla. 
Veten for visso det, I 
vanner, hafVets svenner: 
skall, mot sitt harfolk hulde, 
Hallgrim i striden falla! 

Hildstormen, valkyijan Hilds storm = striden. Hildstorms-hojarn = kri- 
garen. Hafvets svenner = vikingar. — Enligt det allmannaste svenska 
uttalct af det (dat) bildar detta ord halfassonans med veten, 

VI. Kap. 30, visan 3. 

(Efter att ha fait Hallgrim och i byte tagit hillebarden kvader Gunnar:) 

Frajdad viking slog med frojd jag, 
falde raskt den kampe valdig. 
Visst dock hade Hallgrim hvassat 
vida ute hjalmspot, spjutet. 
Horen alia kampar, hum 
hillebarden ryckte till sig 
ulfva-fodarn! I fajd den skailfve 
ford af bans bander till lifvets andel 

Hjcilmspot, skaldcomskrifning for spjutet. Ulfva-fodarn, den som ger ulf- 
varnc'foda = krigaren. — I svenskan bildar hv alliteration med r. — 
Versarten ar hryfiJienda. 



196 
Vn. Kap. 78. 

(Skarpheden, Nials son, och Hogno, Gunnars af Lidarande son, g& en kvall 
forbi Gunnars hog och hora denne kvada foljande visa:) 

Glad i hag ur hogen 
Hognes fader sade: 
Latt jag ofta lyfte 
lans i vapendansen; 
lyst af st41ets str&lglans 
stolte, hjalmade hjalten 
ej for valdet vajde, 
ville hallre falla, 
ville hallre falla. 

I den senare halfversen ha i ofversattninffon hel- och halfassonansema fait 
byta plats. Slutet har jag lanat fran Baath. — Den sisia versraden 
upprepas, s&som ofla i spok- och drompoesin. 



Vm. Kap. 145, viaorna 1—3. 

(Sedan brandmannens flock med Flose i spetsen och hamnarnes flock med 
Kare i spetsen sammandrabbat a altinget och Skafte Toroddsson skald 
forgafVes sokt skiija kamparne at samt darvid sialf blifvit ilia medfaren, 
astadkoms till slat stillestand. Skafte smadar dS. Kare for att han sprungit 
fran sina svagrar vid Nials-branden. Kare svarar:) 

Driste du ej lasta 
d&dkar hjaltes ara, 
vek ock modig viking! — 
Hveno Skaguls hagel. 
Dig bak dorren smog ju 
du blodsinte rodskagg, 
straxt dn horde svardens 
skarpa tungor sjunga. 

Ville du makla mellan 
mannen — i dina hander 
skotes skolden ilia ! — ; 
stjalpte i kuU den hjalpam! 
Skalf da haftigt Skafte 
skald, nar af kockar fockad 
undan han vardt helt hurtigt 
han i taltet den hjalten! 

Logo man, nar IS^or 
lekande Nial slekte, 
Grims och Helges hemska 
hadanfard dem bragt gladje. 

13* 



196 

Snart, I brandens svenner, 
slut ar tinget. Tjuta 
m&nde d& andra vindar 
mellan Svinafj alien. 

„D& vardt ett hogljudt skratt" sager sagan. 

Valkyijan SkagtUs hagel =^ pilame (ori^nalet har en annan bild). Sista 
versparet har i ofversattningen fatt blott 2 rimstafvar (i st. f. 3). — 
Svina^all hette Floses gard. 

IX. Kap. 155. 

(I Orkno-jarlen Sigurds hall sitter juldagcn en flock af brandmannen sam- 
lade till dryckeslag, dari bland andra Gille jarl fran Hebriderna och den 
irlandsk norske kungen Sigtrygg deltogo. En af brandstiftarne, Gunnar 
Lambeson, berattar pa kung Sigtryggs begaran om Kialsbranden, men 
vanstalde darvid mycket och ^sparade icke pa logner^. Hamnarnes anfo- 
rare, K&re, springer i det samma ovantadt in med draget svard och kva- 
der foljande visa, hvarefter han hugger hufvudet af Gunnar:) 

Mannen skryte mindre! 

Minnet an ej syinna 

hunnit, att haf^ets svenner 

hamnd fS.tt, som de amnat. 

Gaf for branden gifvits 

gald: i blodshamnd faldes 

— minnens det! — prilande manner. 

Maten korpen ej ratarl 

X. Kap. 157, sista visan. 

(Gille jarl fran Hebriderna dromde, att en man kora fran Irland och for* 
talde i foljande s&ng om slaget vid Dublin, dar Sigurd jarl och kung 

Brian folio:) 

Stod jag 1 kampars strid p& 
stranden af Irska landet, 
dar som skoldar skira 
skeno och svarden hveno. 
D&nade vapen-donet, 
dod s&gs Sigurd bloda, 
s&g JAg Brian segna, 
segersall han faldes. 

Upsala 1881—1882. 

L. FB. LEFFLEB. 



197 



J. A. Auren. Bidrag till svenska spr&kets akcentlara. Stockholm 
1880. P. A. Norstedt & Soners forlag. 81 s. 8. 

Laran om aksent ock kvantitet ntgor en del af det spr&kveten- 
skapliga fUltet, som forst p& senaste tiden borjat grundligare under- 
sokas; det oaktadt foreligga redan nu viktiga arbeten p& detta om- 
r&de, utgifna isynnerhet af utlandske spr&kforskare ; men &fven de nor- 
diske vetenskapsmannen hafva med framgang egnat sin uppmarksamhet 
&t dessa foreteelser. Det forn&msta inom v&rt land utgifna arbete om 
aksenten fir utan tvifvel: ^Sprdkhistoriska undersokningar om svensk 
akcent af A. Kock, Lund 1878." 

Under hosten 1880 utkom ytterligare ett arbete, hvilket angifver 
sig 8&som ett bidrag till y&rt spr&ks aksentl&ra. Forfattaren till detta 
arbete, hvars titel vi satt ofvanfor deesa rader ock hvilket vi hfir vilja 
egna n&gon uppmarksamhet, ar forut bekant genom sina arbeten om 
svenska spr&kets kvantitet ock Ijudlara ock framlagger i dessa bidrag 
resultaten af sina forskningar rorande aksenten i v&rt hogspr&k, men 
forbig&r alldeles v&ra dialekter, hvilka dock hafva ganska intressanta 
ock for bedomandet af hogspr&kets aksent larorike foreteelser att upp- 
visa: Afhandlingen sonderfaller i en allman del, dar forf. behandlar 
aksentens vasende ock arter, ock en mera speciel del, dar redogorelse 
lamnas for aksentueringen af de olika orden samt for de forandringar 
denna underg&r i det sammanhangande talet. Denna senare del utgor 
det vardefullaste af arbetet, och ehuru ej inneh&llande synnerligen 
mycket nytt, har den dock att bjuda flere saker att taga fasta p&. 
Eksempelvis vilja vi nftmna ' redogorelsen for de sammansatta ordens 
aksent, dfir forf. visar skilnaden mellan sMana uttryck som utan rocken 
ock utanrocJcen, hvilken bestar daruti att stafvetaen -an i forra fallet 
fkr hogre ton an den forsta, medau i det sammansatta ordet b&da 
stafvelserna hafva samma rosthojd. S& vidt vi ha oss bekant ar forf. 
den forst e, som uppvisat denna skilnad. 

Innan vi ofverg& till den allmfinna delen af afhandlingen m&ste 
vi anmarka det egendomliga sUtt, hvarp& forf. i inledningen redogor 
for aksentlfirans behandling under de senaste tjugo &ren ock dess st&nd- 
punkt for narvarande (hosten 1880). I allmanhet finnas har hvarken 
forfattarenamn eller titlar angifna, 8& att lasaren, om ban ej k&nner 
till hela den spr&kliga liter aturen, svafvar i fullkomlig ovisshet om, 
hvilka arbeten af forf. dsyftas. Dessutom har forf. under l&tit att taga 
i betraktande de senast utgifna arbetena i fr&gan. Med den snabba 
utveckling vetenskapen nu har, ar det oforklarligt, hum forf. kunnat 
publicera ett sju &r gammalt arbete utan att taga hansyn till den lite- 
ratur, som under tiden uppst&tt. Ett arbete fr&n 1878 nftmnes vis- 
serligen, men endast i forbig&ende. Vi taga oss friheten bar p&peka 
n&gra af dem forf. forbisett: Storm, Om Tonefaldet (Tonelaget) i de 
skandinaviske Sprog, Chra. 1874; v. Kr denier , Svensk Metrik I, Sthm. 
1874; A, JR., Afhandling om svenska spr&ket, ib. 1875; Sweet, A 
handbook of phonetics, Oxford 1877 m. fl. Man kan ej annat an 



198 

forv&na sig ofver, burn forf. kan p&sta sig ha antydt sin ^stallniug 
till alla^ foreg&ende akcentteorier" ock B&som det nya i sin egen fram- 
h&Ua, att den ar bygd p& Ijudfysiologien, d& han forbig&r 8&dana ar- 
beten, som de bar'namda, hvilka alia sett dagen fore forfs. eget. 

Om forf. B&ledes ej lagt n&gon ny grund for aksentlaran, 8& bar 
han daremot vid sina undersokningar utg&tt fr&n en alldeles ny ock 
annu obevisad sats : att aksent ock kvantitet i v&rt spr&k aro b4 full- 
komligt oberoende af bvarandra, att foga eller intet kan mellan dem 
sagas vara gemensamt (s. 10). Forf. yttrar sig nastan roed ovilja 
om dem, som kunnat framkomma med den &sikten, att dessa foreteel- 
ser ej aro alldeles oberoende af hvarandra, oaktadt han sjalf yttrar 
(s. 51), att „hojniT)gen eller sankningen tillkommer den forsta stafvel- 
sen, som i s&dana (flerstafviga enkla) ord alltid ar l&ng," ock (s. 67) 
att bojnings- ock sankningsprocessen alltid i v&rt spr&k forsigg&r pi 
en l&ng stafvelse ^. ^' Detta forb&llande, sammanstaldt med bvad forf. 
namner & s. 74, att man ,.med ratta sager den stafvelse, p& hvilken 
aksentens bufvuddel, bojnings- eller sankningsprocessen, ar forlagd, 
vara foretradesvis aksentuerad'^^ borde ej allenast hafva visat forf. or- 
saken till det af honom ogillade pastdendet, utan ftfven kommit honom 
att misstanka, att aksent ock kvantitet verkligen aro i n&gon man 
beroende af hvarandra. Forv&nande ar ocks^, att forf. i de af honom 
(s. 10) valda eksemplen huren ock Bur en endast framb&Uer kvanti- 
tetsskilnaden ock alldeles forbig&r den starka tonvikt (ej tonhojd) som 
tillkommer andra stafvelsen i det senare ordet. Man kan visserligen 
uttala denna stafvelse l&ng, utan att p& den &amma lagga n&gon ton- 
vikt, men ordet blifver d& ej detsamma, bvilket v&l tyckes visa, att 
tonvikten ej ar nagot, som vid betraktandet „har endast kan komma 
i andra I'ummet.'' Att denna tonvikt (rostetyrka) ar beroende af kvan- 
titeten, namner forf. s. 18; men icke bor val den egenskapen bos 
detta beroende, att „ega en mycket enkel forklaringsgrund'* (om hvil- 
ken man likval ej far n&gon upplysning), hindra oss att erkauna skil- 
naden mellan de har framtradande foreteelserna af kvantitet ock ton- 
vikt. M&banda erkanner forf. denna skilnad, men han namner darom 
intet. Daremot framg&r alldeles tydligt, att forf, ej erkanner denna 
tonvikts ratt att kallas aksent, bvilket f&r sin naturliga fdrklaring i 
forfs. ofvannamda utg&ngspunkt. Efter en kort framstallning af talor- 
ganets satt ock form&ga, att angifva olika tonhojder, p&star forf. belt 
enkelt att ..rosthojdens af innehdllet oberoende fordndringar hos 
Ijudningarne (stafvelsema) i ett ocli samma eller i tvdnne ndrstd- 
ende ord ar det, som man allm&nneligen^ forst&r med aksent."' 
Att detta emellertid icJce ar den dllmdnna uppfattningen, finner man 
redan af en jamforelse med de &sikter forf. anfor i sin inledning, hvar- 
till ytterligare kan laggas svenska okademiens bestamning i hennes 
spr&klara: „Den bojda eller sankta rostens markligare tryckning pi, 
en stafvelse, i jemforelse med en annan, p& hvilkan rosten mindre 
bvilar; kallas Accent, Tonvigt, Ljudvigt'^ med hvilken Sundens, i 

* Sparringen gjord af rec. 



199 

hans spraklara, pa det narmaste ofvereDsstammer, samt Kocks i det 
forutnamda arbetet, „Akcent ar markerandet af ett sprakljud framfor 
ett annat genom forte eller genom musikalisk hojd." An flera skuUe 
kunna anforas, men dessa visa tillrackligt, att det ar i strid med all- 
inanna meningen, som forf. fr&n aksentens begrepp utesluter den icke 
oviktiga, vanligen s. k. exspiratoriska aksenten eller tonvikten. 

Sid 22 talar forf. om nornidlhdjd eller normalton ock menar 
darmed den tonhojd, med hvilken ett ord tillfalligtvis uttalas. Af 
forfs. framstallning i ofrigt finner man, att denna 8. k. normalhojd ar 
n4got ytterst vakslande ock att hvarje m£lnniska bar en mangd s&daua 
noi-malbojder till sin disposition, bvilka bon i sitt tal forl&gger p& de 
olika orden. Det m& fr&gas, bum n^ot sd vakslande som dessa ton- 
bojder kan gora skal for benamningen normal-ton. I detta samman- 
bang vilja vi afven reservera oss mot past&endet (s. 48) att de rost- 
bojdsfor&ndringar, som forf. kallar aksent (etymologisk aksent) skuUe 
vara frivilligt alstrade, bvaremot normaltonerna (oratorisk aksent) skulle 
vara ofrivilliga. Skall man tal a om n&gon skilnad bar, s& blir forb&l- 
landet alldeles* tvartom. Ordens etymologiska aksentuering sker alltid 
instinktmassigt (atom mojligen vid undersokning af aksent o. d.) ook 
i foljd daraf ocksi ofrivilligt. 

I det andra kapitlet ofverg&r forf. till att bestamma aksentens 
arter ock borjar med att beskrifva de rostbojdsforandringar, som for- 
nimmas vid uttalet af orden tager ock taga. Den sankning ock boj- 
ning af tonen, som forekommer p& andra stafvelsen i dessa ock dylika 
ord, kallar forf. dtergdngston eller dtergdng, emedan ban anser att 
rostbojden bar 4terg4r till den ton, som angifves, nar man borjar ut- 
tala ett ord. I tager kan detta mojligen vara forb&Uandet — bero- 
ende p& om forsta stafvelsen bar bade uppdt- ock nedatg&eude porta- 
mento eller endast ned4tg&ende — men i taga ar vid bogsveuskt uttal 
tonbojden p& sista stafvelsen n&got bogre an vid borjan af stafvelsen tag. 
Summan af de rosthdjdsforandringar, bojning eller sankning med fol- 
jande dterg&ng, bvilka fornimmas i dessa ord, ar bvad forf. kallar 
akut ock gravis; men d& ban sager, att de s& allmant kallas, doljer 
ban sig &ter blygsamt bakom allmanbeten ; bvad som allmant kallas 
akut ock gravis, det ar, oafsedt tonvikten, den p& forsta stafvelsen 
fomimbara boga eller l&ga tonen. Sant ar, att Rydqvist beskrifver gravis 
sSsom „ett ofullg&nget belt, som vantar p& nasta stafvelsen, bvilken den 
ej kan vara forutan'', men darmed bar ban icke sagt, att gravis ar 
den l&ga tonen pa forsta stafvelsen tillsammans med den boga p& den 
andra, utan ban bar endast velat angifva det faktum, att gravis i spra- 
ket aldrig upptrader ensam, utan alltid S,tfoljes af bogre ton p& en 
foljande stafvelse. Detta forbdllande, som afven namnes af Kock 
(a. st. sid 67), anser forf. vara det karaktaristiska for all aksent ock 
vill darfor ocks& uppvisa, att akuten nodvandigt m&ste bafva en &ter- 
g§,ng, ty en akut utan dtergdng „inuebar ett stridigt forb&llande mot 
naturkraftema^, emedan stambanden nodvandigt maste dtertaga sin 
normala stallning, bvilan. Ja val, stambanden strafva alltid tillbaka 



200 

till denna stallning, men icke behofver dUrfor den s. k. aterg&ngen 
intrada pa en sarskild stafvelse. Tvartom borjar denna redan pa forsta 
staf^elfien saval i toger som i tciga. Forf. anmarker ocksl (a. 77) 
att „i det enstafviga tag af toger rdsthqjden mot sltUet af stafvelsen"'^ 
en iakttagelse, som torde ha visat forf., att itergang icke nodv&ndigt 
fordrar sarskild stafvelse i vart hogspr&k. Men, invander forf., h&r 
forefinnes ingen aksent, utan endast en fri normalton. Manne icke 
denna s. k. normalton ar hunden^ da den ju utgor begynnelsepunkten 
for en i samma stafvelse skeende sankning (jfr. s. 22)? Forf. 
framh&ller s&som skilnad mellan tag ock tager, att i forra fallet ej 
skulle finnas nagot uppatg4ende portamento, men val i ett senare. 
Ar v&l detta mojligt? I bada fallen strommar ju luften ut, under 
det vokalbanden spannas, hvarigenom just ett portamento uppkom- 
mer. D& jag nu bar samma rosthojdsforandring i ordet tag, som 
i forsta stafvelsen af ordet tageVy b& bor jag vail ocks& benamna dem 
med samma namn. Forf. anm&rker vidare, att rosthdjdsforandringen i 
tager &r den samma, som i uttrycket tag mig. N&val, hvad bevisar 
detta? Sa vidt vi kunna forstft, ingenting annat an att ordet mig 
blir likst&ldt med stafvelsen -er i afseende p§, aksentueringen, d. v. s. 
att det blir enklitiskt, men ingalunda att tag forst genom samman- 
stallningen med mig far akut. 

Oaktadt forf. definierar aksenten s&som sammanfattningen af de 
rosthojdsforandringar vi fomimma i ett ord (eller i tvanne narst&ende), 
B& att akut &r hojning j&mte aterg&ng o. s. v., 8& later ban likv&l af 
allmftnna meningen forleda sig att tala om akut ock gravis med ater- 
gang, ett uttrykssatt, som ovilkorligen forutsatter att akut ock gravis 
kunna vara &terg&ngen forutan. 

Till sist instamma vi fallkomligt med forf. d&ruti, att „den redan 
gjorda framstallningen behofver samvetsgrant ock moget granskas, 
innan annu nagot steg langre i h&r antydda riktning tages.*^ 

Upsala 1882. a. d. 



Hustru. 



I Peder Syvs „Nogle betenkninger om det Cimbriske Sprog" 
(1663) s. 61 siges hustru egenlig at betyde: den, der er huset tro*, 
og samme afledning (vistnok efter P. S.) findes i 2det bind af Viden- 
skabemes Selskabs danske ordbog (1802). I f0lge denne urigtige for- 
k la ring begyndte nogle at gore void p& sprogbrugen og skrive hustro 
(jvf. Rasks prisskrift (1818) om det gl. nordiske sprogs oprindelse 
8. 22). Reislers dansk-tyske ordbog (2det opl. 1808) bar Hustro og 
Hustru som lige berettigede former; i Ambergs (1810) hen vises fra 

* Sammesteds forklares husbond som ^husets baand, som binder og hol- 
der til sammen i huset^. Mistydningcn var her si abcubar, at denne 
forklaring ingen indgang vandt. 



301 

Hustrue til Huustroe som den fonnentlig rigtigere form. Ja endogsa 
af yore nulevende forfattere er der i det minste en, der skriver eller 
har skrevet hustro^^ og det skulde ikke undre mig, om det hist og 
her p& vore s&kaldte hdjekoler Iserea, at dette er den rette form. — 
I Badens dansk-latinske ordhog 17B8 findes kan Hustrue; derimod 
har Moth (f 1719) b&de hustro og hustru (men bruger i sine eks- 
empler knn hustru). Den forste form har han maske selv dan net 
efter P. Syvs forklaring; dog er det ogsa muligt, at han kan have 
Bet den i et gammelt skrift. I teldre tid kan der nemlig, om end, 
Bom jeg tror, ikke hyppigt, findes en form p& ^tro; f. eks. hostro^ 
hostros (gen.) Gl. jyske Tingsvidner s. 12; jvf. Hostraa Molb. glos- 
sar 1, 365*. Og8& i Glsvenek forekommer hustro (Rydqvist II, 81). 
Denne seldre form m& vi naturligvis ikke tsenke os fremkommen pa 
Bamme m&de som den yngre, ved falsk etymologi, men ved naturlig 
lydudvikling enten af hustru (idet endeselvlyden som f0lge af forkor- 
telsen gik over til en mere &ben) eller af husfro ^. Vi mk saledes skelne 
mellem en norganisk og en organisk form hustro. 

Ihre, der og8& (af P. Syvs skrift?) kendte den nseynte afledning 
af hus og trOj indsi allerede det urigtige i den. Han siger derom i 
sit glossar: „£8t elegans certe hsBC derivatio, cuique nil aliud defit 
quam Veritas. Ut enim verbo dicam, hustru reapse idem est ac hus- 
frUj f post duriorem literam in ^, quod banc locum ssepius occupare 
Bolet, converso^. I sarame retning men udf0rligere udtalte Rask sig 
i sit prisskrift (s. 22 — 23). Nuomstunder er der naturligvis ingen 
Bprogkyndig, som tvivler om, at hustru har udviklet Big af husfru. 
Der kan da kan blive sporgsm&l om, hvorledes overgangen er at for- 
klure. Ihre, Rask, N. M. Petersen (sproghist. 1, 223), Knudsen (Hdb. 
i dansk-norsk Sprogl. s. 397), Rydqvist (anf. at,), Gislason (Aarb. f. 
nord. Oldk. 1870 b. 125 med note 6 s. 138) og flere, som have om- 
talt denne overgang, have tenkt sig den som en umiddelbar overgang 
af f til t. Derimod er en ny forklaring opstillet af A. Noreen i Nord. 
tidskr. f. fil. n. r. IV, 35 og godkendt af Jul. Hoffory i Iste hsefte 
af dette arkiv s. 40. I f0lge denne forklaring blev husfru forst ved 



1 



Pastor M0rk Hansen; sc f. eks. bans 1848 udkomne kirkcbistorie s. 11. 
— For ikke leenge siden bar jeg set en skolelserer bruge den nsevnte 
form i et brev. 

Som pa disse steder findes oftere forste led i form en ho8- (ligesom i 
hosbondey hosbondy nu i aprogarterne hosben eller lidsben); f eks. hos- 
frwe (og hwsfrwcE) Kdbenh. Dipl. 2, 69 (1482); hosffrves (gen.) Cod. 
Earom. s. 200 (148()); hosfrve.hosfrw T. Degn s. 2()4 og 253 bos Tborsen; 
hostrue, hostrwen Sk&nel. I. Addit..F. 2 (15de arb.). Pa sistnsevnte sted 
findes Offsa hestruen, og denne form med „overlyd" forekommer hyp- 
pig; £ eks. hesfrw sk. arveb. 34; h0stTW, heslru Hr. Mikael s. 9; D. gl. 
Folkevis. 2, 142 v. 6; Kr. Pedersens D. Skr. 1, 48; P. Eliesens D. Skr. 
8. 57; Vedels Sakee 8. 101; h0sirue Arrebos Skr. 2, 297. Jvf bynavnct 
H0st€rk0b (fordum Ihuifrukep^ Petersens Saml. Afh. 1, 135). 
Med hensyn til Dansk i det minste forekommer den forste forklaring 
mig sandsynligst, da jeg kun kender husfro fpa yngre hskr. af skanske 
lov (hosfro Skancl. 1, 136 i cod. L hos Scblyter). Den siste forklaring 
antyder Rydqvist (anf st.) med hensyn til den svenske form. 



202 

bortfald af f til hiisru og dette senere ved indskad af t til ht^ru. 
„. . . cuique nil aliud defit quam Veritas^ vilde Ihre vistnok ogsa have 
sagt om denne forklaring, hvis ban havde kendt den, og jeg skal til- 
lade mig at sige det i bans sted og bevise, bvad jeg siger. 

Sporge vi, bvorfor de naevnte forfattere forkaste antagelsen af 
en umiddelbar overgang fra husfru til hustru^ svarer Noreen (anf. 
st. 8. 36, noten), at denne antagelse ,,8aknar alt stod'^, Hoffory, at 
en sadan overgang er ^ellers ganske uh0rt og fysiologisk fuldstsBndig 
ubegribelig^'. Altsa, hverken bistorisk eller fysiologisk skal den gamle 
betragtningsmide lade sig retfserdiggore. 

Historisk bliver der naturligvis forst og fremmest eporgsmal om, 
bvorvidt en mellemform lader sig pa vise eller ikke. Soni vore forfat- 
tere meget vel vide, er nn det siste tilfseldet, og jeg skal nedenfor 
vise, at de sprogbistoriske kendsgerninger endogs^ ligefrem udelukke 
antagelsen af en s&dan. Sporges der demsest om analoge overgangs- 
tilfielde, da mener rigtignok Hoffory (anf. st. s. 41), at navnet Astrthr 
gennem en mellemform Asribr er fremkommet af Asfrtbr. Men den 
formentlige mellemform er usikker og den antagne grundfoi*m ikke bi- 
storisk dokumenteret. Et sikrere eksempel p& en overgang af S-fr 
til S'tr bave vi i et andet egennavn, nemlig det endnu ej ganske af- 
lagte navn Sester, fordum Sestrith, der svarer til obt. Sisifred (se 
0. Nielsen i Blandinger udg. af Univers.-Jubil. d. Samfund, 2det bfflfte 
8. 72). Her findes nu, && vidt vides, ikke nogen mellemform. £n 
historisk betragtning f0rer os altsa netop til at antage en umiddelbar 
overgang af husfru til huMru, og hvis der ikke stiller sig lydfysiolo- 
giske vanskeligbeder i vejen for denne antagelse, kunne vi ikke be- 
tsenke os p& at anse den for den rigtige. I f0lge Hoffory skuUe sa- 
danne vanskeligbeder nu rigtignok i allerbojeste grad vsere tilstede, 
idet en umiddelbar overgang skal vsere ligefrem ubegribelig. Men at 
denne pastand savner al objektiv grund, er let at vise. 

Lad 08 forst betragte den af husfreyja udviklede form huspreyja, 
glsv. husprea (Rydqvist anf. st.). Her bave vi en beterogen dissimi- 
lasjon, idet der i stedet for en sneevringslyd er tr&dt en spserringslyd ^, 
og dette er tydeligt nok en lettelse af udtalen, da man nu i stedet 
for at bringe underlsebe og overt sender i stillingen for f og presse luf- 
ten gennem den saledes dannede snsevring slipper med en simpel Isebe- 
artikulasjon, en simpel tillukning og abning af Isebeme. En sadan 
dissimilasjon foreligger nu ogsa i hustru, men lettelsen af udtalen 
gik her et skrrdt videre, idet den spserringslyd, som tr&dte i stedet 
for fj ikke blev den til samme hovedrcekke som dette b0rende men 
den med S (og m&ske og8& med r) ^ bomorgane, idet der alts^ med 

* Snsevringslyde kau man med et fsBlles navn kalde alle de konso- 
nantiske mundlyde (orales), der ikke ere spaerringslyde o: „ver- 
scblusslaute" ; underklasserne kunue kaldes gnidningslyde (frikativer, 
spiranter), dirrelyde (r-lydene; saledes allerede Bredsdorff) og side- 
lyde (/-lydene). 

* Om r i Dansk pa den tid, overgaiigen her foregik (vel omtr. ved 1400), 
var tungelyd, hvad det sikkert var i Islansk og Svensk, eller som nu 



203 

andre ord fandt en assimilasjon (anahnlichung) sted. Overgangen var 
alt8& p& en gang en heterogen diBsimilasjon og en homorgan 
assimilasjon. Det er formodentlig denne dens blandede karakter, 
som har forledt Hoffory til at erklsere den for ubegribelig. En sadan 
blanding af disaimilasjon og assimilasjon er dog, som vi se, meget vel 
begribelig og kan ogsa p&vises i andre tilfselde. Dertil h0rer f. eks. 
overgang af ht til /?, som i gotisk fragihts — fragifts o. desl. (dis- 
similasjon, for 8& vidt f er en snsevringslyd, assimilasjon, for sa vidt 
det er en fortis). Jvf. Rumpelt, Deutsche Gram. I. § 51, 4 a. — 
Hvad der naermest foranledigede overgangen husfru^ — hustru var 
nden tvivl en tidlig indtr&dt kvantitativ svaskkelse af siste sammen- 
setningsled ^. I jo kortere tid udsigelsen skal ske, og jo svagere ud- 
andingstrykket bliver, desto storre bliver naturligvis trangen og tilboje- 
ligheden til let og bekvem udtale. At husfreyja kun blev til hus- 
preyja, husfru derimod til hustru, har vistnok sin grand i den i 
siste tilfselde indtr&dte svsekkelse af tidsm&l og betoning. 

Jeg haber nu at have vist, at en umiddelbar overgang af husfru 

dr0bellyd (uvulsert), kan vel vsere tvivlsomt men er her uden videre 
betydning, da det i ethvert tilfselde (som allerede Ihre rigtig har set) 
vsesenlig var r, det kom an pa (jvf Jomfru). For sa vidt r har vseret 
medvirkende ved overgangen, har det snarere vseret i Mfte dets al- 
mindelige end i f0lge dets sseregne karakter. Dirrelydene D0re til do 
vanskeligere lyde (jvf Kerapelen, Mechanismus etc. § 182); vanskelig- 
heden bestar i at traeife det rette forhold mellem luftstroinmens styrkc 
og modstandsaevnen hos den del, der skal ssettes i vibrerende bcvee- 
gelse: er luftstrommen for stcerk, forhindres tilnaermelses-bevfiegelsen, 
er den for svag, kommcr fjaernelses-bevsegelsen enten elet ikke eller kun 
ufaldkommen i stand. Det siste var der her fare for pa grund af den 
kvantitative svaekkelse af siste sammensoBtningsled, hvorom der ret 
straks skal blive tale, og desto vigtigere var dot da, at den forogaende 
lydforbindelse blev sa let som muligt. 

* Herfra, ikke fra htisfrue, udgik den ny form, der blev hustru^ ikke 
hustrue, Nar den siste form alligevel undertiden kan findes (f. eks. 
Lucidar. s. 38 hiLstrua:), sa var det en videredannelse af hustru til lig- 
hed med husfrue^ der (tilligemed hmfru) en tid lang brugtes side om 
side med den ny form. I nyere tid er e i husfrue kun et ortograiisk 
eller rettere uortografisk tegn. 

* Der findes maske endogsa apor af endeselvlydens overgang til halvlyd : 
hosfres, hpsfres (gen.) K0benh. Dipl. 3, 3 (1454), hesfrcB smst 4, 53 
(1455); ligesa: /jM,?^r^ Skanel. s. 372 note 62 (sk. kirkelov 14 i noglo yngre 
hskr), ^j0f«^rc Skdnel. s. 22(5 n. 10, IwstrcB smst. I. Addit. H. 2. Dog er 
det muligt, at disse former ikke udga fra husfru men fra husf'rB. da 
der allerede ved 1300, altsa pa en tid, da hwifr0 er det ssedvanlifir fore- 
kommende ord i Dansk, enkelte steder kan findes husfrcBj husfre {hus- 
frcB Er. 88b11. lov 1, 3, overskr. [men i registret husfr0]y husfre sk. kir- 
kelov 14 i cod. Had. [runehskr. kunu matiz], husf'ra smst. i A. M. 37. 
Jeg antapfer, at -a?, -e her allerede er halvlyd. I det yngre hskr. 
[A. M. 286 fol.], hvorefter K. Anchor udgav jyske lov, findes stadig 
husfros, husfre). 

Pa Drej0, hvor ordet, der ellers synes at vcere sjseldent i vore nu- 
vserende spro^arter, endnu bruges (i betydn. husmoder, madmodcr), 
er endeselvlyoen endogsa belt bortfalden, idet det hedder hosier (Molb. 
D.-Lex. s. 684). Jvf det forhen omtalte bynavn H0sterk0b, hvor ende- 
selvlydens bortfald dog neermest skyldes sammenssetningen. 



204 

til hi^tru ingenlunde er ubegribelig men tvertimod viser sig som na- 
tiirlig og vel begrundet. Hvad den antagne middelbare overgang an- 
gar, da kan man vel ganske i almindelighed indromme muligheden 
af en sadan, men sandsynlig forekommer den mig i og for sig ikke 
at vsere, og historisk virkelighed m& jeg bestemt frakende den 
(se nedenfor). Med hensyn til sandsynligheden skal jeg ' bemserke, at 
der ikke ved denne lydforbindelse synes at veere tilstrsekkelig gnind 
til en 8& vidt gaende sendring som ud8t0del8en af /*, da de tre med- 
lyde vare fordelte p& to stavelser, og isser mk jeg gore opmierksom 
p&, at siste sammenssetningsled var i fuld brug som selvstaendigt ord, 
6& at dels betydning i sammenssetningen uden tvivl stod klar for de 
talende, og at sprogbevisstheden derfor nseppe vilde t&le en && voldsom 
operasjon som bortkastelsen af forlyden. Alt hvad taleorganeme i 
nsBrvffirende tilfeelde med rimelighed kunde opna, var uden tvivl kun 
at fl indsmuglet et surrogat for det besvaerligste led i lydf0lgen. 
Dette lykkedes ogsi, men vi se, hvorledes sprogbevisstheden ligesom 
vsegrede sig ved at anerkende den usurperede form, idet den oprinde- 
lige en tid lang holdt sig ved siden af denne. ^ — Og demsest, om vi 
uu og8& antage, at husfru virkelig var bleven til husru, sa er det 
et sporgsmal, ora sistnavnte form, hvis den skulde underga videre for- 
andring (hvorfor der i og for sig ingen n0dvendighed forela, jvf. Gis- 
lason anf. st. s. 123), ikke snarere var bleven til hussu (jvf. louss, 
gen. pi. lausra og laussa) end til hustru. Indskud af t mellem 5 
og r tilh0rer vistnok en langt seldre sprogperiode end den, hvortil 
nservserende overgang vilde b0re. I Dansk findes i alt fald, 84 vidt 
jeg ved, intet sidestykke dertil. 

Men hermed forholde det sig nu, som det vil, bovedsagen er, at 
den antagne middelbare overgang ikke blot ikke kan historisk pavises 
men historisk bestemt mh afvises. Hvis den opstillede mellemform 
hliSru virkelig havde vseret i brug, da vilde det vsere et sandt under, 
om vi intetsteds i den nordiske litteratur skulde finde spor deraf, 
da de to yderformer forekomme pa s& utallige steder. Men forgaeves 
80ge vi denne form i de islanske ordb0ger, forgseves hos Rydqvist 
(2, 81 og 3, 85) og i Schlyters ordbog (art. Husfrugha), forgaeves 
endelig ogs4 i Dansk. Jeg bar allerede i det foreg&ende anf0rt de 
fleste af de eeldre danske former; jeg skal nu tilfoje nogle bevissteder 
for de 0vrige, de egenlige hovedformer: husfrugh<B (gen.) Er. ssbIL 
lov 1, 27 i A. M. 26 (men i overskr. husfr0) ; husfrugh Flensb. 
bylov 1 (men smst. og ellers husfr0); husfrwe K0benh. Dipl. 1, 140 
(1416); husfruce Lucidar. s. 39 men smst. hustrucer; husfrur Susos 
visdomsb. s. 97 men smnt htistru; husfrw gen. 13, 1 i gld. bib. men 
smst. 2, 24 hustrw (begge former hyppige) ; hwsfrwcer Rimkr0n. v. 
791 hos Molb. men smst. hvstruer i de af ham med D og E beteg- 

* Endnu Moth har i sin ordbog kusfrue i betydn. „en fomem mands 
kone" (jvf. nysv. husfru, Rydqvist anf. st). Men pa bans tid var be- 
visstheden om Bammenhsengen mellem formerne udvisket, som vi se af 
P. Syvs tolkningBfor80g. 



205 

nede udgaver (ndg. G h08tnoer); hustrw P. Eliesens D. Skr. b. 6 
men husfru smst. b. 12; hustru gen. 16 i bib. 1550 og s&ledeB i 
f0lge Molbeeh alley egne i dette vserk; Hustruis (gen.) Yedels SakBe 
8. 9 men Hussfrue smst. s. 8. — Alts4 : husfrughtje, husfruey husfru^ 
hasfru(e\ h0sjfru(e), husfro (?), husfre (?), hosfre (?), h0sfre (?); 
hustru, hostru, hestru, hustrue etc., hustro, hostro, hustre (?), 
hostre (?), h0stre (?) — i sandhed, her er former nok, men „husru" finde 
vi ikke deriblandt, og, by ad mere er, yi se, at formeme med fog formeme 
-med t slntte b& tset sammen, at de byppig f o rek omm e i e t og b amme 
skrift, 8& at der ingen plads bliyer for den opstillede mellemform. 
N&r alts& Noreen siger, at antagelsen af en umiddelbar oyergang 
fra husfru til hustru ^saknar alt Etod"^, ik m& jeg i f0lge det fore- 
g&ende tyertimod sige, at det er antagelsen af en middelbar oyergang, 
som sayner al st0tte og kuldkastes af de sprogbistoriBke kendsgerninger. 

E0benhayn i noyember 1882. 

VIGGO SlBY. 



Om Stedet for Kongespeilets Forfattelse. 

I Fortalen til den af Keyser, Munch og Unger i 1848 be80r- 
gede Udgaye af Kongespeilet anf0re8 blandt de forskjellige afgj0rende , 
Gmnde for, at den nbekjendte Forfatter bar boat i Norge, ogsaa den, 
at ban „benpeger paa et Landstr0g noget sydligere end H&logaland 
— Nanmdalen eller det nordlige Trondbjem — som sin Hjembygd, 
hyor ban hayde sin Bopael". Da Prof. G. Storm yar af den For- 
mening, at de Udtalelser i Kongespeilet, hyortil ber sigtes, og som er 
af astronomisk Indbold, muligens kunde tjene til at bestemme Stedet 
noget nsermere, bar jeg efter bans Opfordring underkastet disse Ud- 
talelser en n0iere Under80gel8e, bvis Resultat ogsaa synes at bekrsefte 
Rigtigbeden af Prof. Storms Formodning. 

I Cap. 6 og 7 (efter den norske Udgayes Inddeling) forekommer 
tre Tal-Angiyelser, der kan betragtes som Resultatet af lige saa mange 
Obseryationer, byoraf byer enkelt kan ijene til at bestemme Stedets 
geografiske Bredde. De Udtryk, byori de bimmelske Fsenomener om- 
tales, r0ber i h0i Grad Autodidakten ; dette medf0rer forsaayidt en 
Yanskeligbed, som der skal nogen Omtanke til for at finde, i byilket 
Forbold Udtrykkene staar til de Cirkler paa Himmelkuglen, hyortil 
FsenOmeneme fra seldgammel Tid bar yseret benf0rt. Paa den anden 
Side indebolder den nseynte Omstaendigbed en Borgen for, at Obser- 
vationerne yirkelig er eegte og udf0rte paa Stedet, noget som da og- 
saa fremgaar tydeligt nok af andre Udtalelser i de samme Eapitler. 

F0lgende Sted i Slutniugen af Cap. VI indebolder to af de om- 
bandlede Tal-Angiyelser : 

„En ek bafda A6t eagt |>er, byersu margar stundir yer6a i tyeim 
„d(Bgrum, ok nefnda ek f)8er fyrir f)6r, ok markada ek lengd byeiTar 
„standar me6 {)eirri tilyisan, at III stundir li5i, me5an b61 gengr um 



206 

„eina »tt. Nu eru adrar smar stundir, {)8er er ostenia era kalla6ar, 
„ok gera f)8er LX eina hina, er fyrr nefnda ek. Nu s^nisk mer 
^sannligast, at svd nordariiga sem ver erum Btaddir, at b61 vaxi Y })e8Bar 
^stundir enu smd am dag, ok sva miklu minna en sex, sem t61ftungri]in 
,,er or {)e8sari einni hinni litlu stand; en {)at {)ykki m6r sannast am 
„aakning 861ar vera, at hon vaxi {)rjd hlati af t>es8am stundam til 
„aa8trs ok til vestrs, ok inn fj6r6a til lise5ar upp a himininn*^. 

F0rst og fremat maa man natarligvis vssre sikker paa, at de her 
omhandlede ostenta virkelig er ensbetydende med vore Minaiter; i saa 
Henseende maa det nsevnes, at if0lge den danske Udgave af Eonge- 
speilet (af 1768) er der et Par Haandskrifter, som lader det gaa 40 
Ostenta paa en Time istedetfor 60 ^ ; men da Ordet ogsaa forekommer 
i andre Skrifter fr& Middelalderen som Betegnelse for en Tidsdel, og 
da kan i Betydningen Minatter, saa bliver der ingen Tvivl tilovers. 
Af samme Grand bar jeg ogsaa med nogle Haandskrifter benyttet 
Lffisemaaden ostenta istedetfor ostensa, som baade den danske og den 
norske Udgave bar. 

Den f0rste Observation er nu, at Solen voxer 5*Vi2 Ostenta om 
Dagen. Af selve det citerede Stykke fremgaar ikke med Sikkerbed, 
hvad ban mener med, at „ Solen voxer" ; men af den ved S0nneQ6 
Sp0rsmaal fremkaldte Forklaring i nseste Kapitel kan det sees, at der 
sigtes til 0gningen i Dagens Laengde. Dfk Dagen ikke voxer eller 
minker lige hurtigt bele Aaret igjennem, maa der menes den gjennem- 
snitlige TUvcext, som ban aabenbart bar faaet ud ved at dividere 
Forskjellen mellem Isengste og korteste Dag med det mellemliggende 
Antal Dage. For os bliver altsaa den omvendte Regning at udf0re; 
multipliceres 5*Vi2 nied 182Va) ^om er Antallet af Dage i et balvt 
Aar, saa faaes 1080 Minuter eller n0iagtig 18 Timer. Dette er For- 
skjellen mellem Isengste og korteste Dag under Bredden 64^ 42^ 

Den anden Observation indeboldes i Slutnings-Bemserkningen i det 

citerede Stykke: nfd bon vaxi |)rjd bluti" etc. Omsat i vor Tids 

Tale kommer dette ud paa det samme som, at den Bue af Horizonten, 

der ligger mellem Stedet for Solens Opgang (eller Kedgang) paa den 

korteste og paa den Isengste Dag, er 3 Gange saa stor som Solens 

Tilvsext i [Middag8-]H0ide i samme Tid. Da den sidste er 2 X 23 V2 

= 47®, saa skulde den f0rste vsere 141®. Dette giver Bredden 64® 52'. 

Endelig indeboldes den 3die Observation i f0lgende Ord af Cap. VII : 

„|)at veiztu, at ber er um vetrinn med oss litill dagr ok litill 861ar- 

„gangr, svd at s61 befir eigi meira gang en at bon veltisk um eina sett'* etc. 

Som det kan sees af Begyndelsen af det f0r citerede Stykke, 

betyder „^tt" Ottendedelen af Cirkelen eller en Vinkel paa 45®. 

* Blandt de mange Inddelinger af Timen, som bar vseret i Brug i Mid- 
delalderen, var der ogsaa en paa 40; men disse Dele ksAdtes Momenta, 
Hos BedUy som levede henved 500 Aar for Kongespeilets Forfatter, er 
Momenta de mindste Tidsdele, for hvilke en bestemt Vserdi angives. 
Ostenta omtales af bam i en anden Betydning, nemlig som de mindste 
Dele (en Ottendedel af vore Buesekunder), bvori Astrologeme delte 
Cirkelen. 



^ 



207 



Alligevel bliver der nogen Tvivl om Betydningen af oveDstaaende, 
nemlig eftersom man tager de 45^ langs Himmelens ^kvator eller 
langs Horizonten. Skulde man holde sig udelukkende til det her 
citerede, saa maatte man vselge det f0r8te; naar der nemlig siges, ^at 
der gaar 3 Timer, medens Solen gjenneml0ber en ^tt^, saa passer 
deite kun paa ^k vat or. Men if0lge Fritzners Lexikon brages Ordet 
paa andre Steder i saadan Forbindelse, at Vinkelen maa regnes langs 
Horizonten, nemlig til Betegnelse af yerden8hj0rneme (nor6r, utnor5r 
0. 8. Y.). Det maa ogsaa bemserkes, at Sproget havde et andet Ord 
for at betegne Ott^ndedelen af D0gnet, nemlig eykt. Det er vel heller 
ikke rimeligt, at Kongespeilets Forfatter skulde have klargjort sig 
Forskjellen mellem Timevinkel og Azimut — noget som maaske neppe 
engang t0r forudssBttes om Pluraliteten af Kongespeilets nuvserende 
Lsesere — saameget mere som Forskjellen paa saa h0ie Bredder ikke 
er betydelig. Benyttes nemlig den f0rBte Forklaring, if0]ge hvilken 
den korteste Dag paa Forfatterens Opholdssted skulde vsere 3 Timer, 
saa giver dette Bredden 65^ 22^; forklarer man derimod ^veltisk um 
eina sett" derhen, at Buen af Horizonten mellem Solens Opgang og 
Nedgang paa den samme Dag er 45^, saa faar man Bredden 65^ 0^ 
If0lge ovenstaaende skulde det sidste Resultat vsere meat i Overens- 
stemmelse med den almindelige Sprogbrug, og vel ogsaa med Forfat- 
terens videnskabelige Standpunkt. 

Tages Middeltallet af de tre indbyrdes uafhsengige Bestemmelser 
af Bredden, nemlig 64^ 42', 64^ 52' og 660 0', saa faaes 64^ 51'. 

Til Sammenligning hidssettes Bredden af 



NamsoB 64<» 28' 

Fosnea 64 42 



Nfier0 64<» 50' 

Vigten, Nordende ... 65 



For at enhver kan* faa en Oversigt over disse Forhold uden selv 
at udf0re de n0dvendige Beregninger, meddeles nedenfor ^ en Tabel, soiu 
for hvert tiende Minut af Bredden, mellem 64® og 66®, giver Lsehgden 
af den laengste og korteste Dag, samt disses Forskjel (under Over- 
skriften „Diff."); dernsest under Overskrift „Horiz. kort. Dag" Buen 
af Horizonten mellem Solens Op- og Nedgang paa den korteste Dag, 
og endelig under Overskrift „Azimut-For8kjer den Bue af Horizonten, 



Bredde. 



Laengste 
Dag. 



Korteste 
Dag. 



DifT. 



Horiz. kort. 
Dag. 



Azimut- 
Forskjel. 



640 0/ 
10 

20 
30 
40 

64 50 

65 
10 
20 
30 
40 

65 50 
G6 



20h 54m 


3h 


58m 


16h 


56m 


540.1 


21 2 


3 


52 


17 


10 


52.8 


21 11 


3 


46 


17 


25 


51.4 


21 19 


3 


39 


17 


40 


49.9 


21 29 


3 


32 


17 


57 


48.3 


21 40 


3 


25 


18 


14 


46.8 


21 51 


3 


18 


18 


33 


45.1 


22 4 


3 


10 


18 


54 


43.4 


22 18 


3 


2 


19 


16 


4L5 


22 35 


2 


53 


19 


42 


39.5 


22 57 


2 


44 


20 


13 


37.4 


23 33 


2 


34 


20 


59 


35.2 


24 


2 


23 


21 


37 


32.8 



1310.7 
133.3 
135.0 
136.7 
138,6 
140.6 
142.7 
145.0 
147.6 
150.5 
154.0 
159.1 
163.6 



208 

sum ligger mellem Stedet for Solens Opgang (eller Nedgang) paa den leng- 
ste og den korteste Dag. Ved Beregningen er der 86lvf0lgelig taget Hensyn 
til Refractionens Indflydelse, som paa disse b0ie Bredder er ikke ubetydelig. 
Endelig er der taget Hensyn til, at Solens 8t0r8te og mindste Decli- 
nation dengang var noget forskjellig fra nn, idet der er benyttet den 
Vserdi, som Ekliptikens Skraahed havde omkring Aar 1200. 

Naar man altsaa bar givet et Tal i Rubrikken ,,Diff.'', som ved 
den f0r8te af Observationerne i Kongespeilet, eller i Rubr. „Azimut- 
Forskjel", som ved anden Observation, eller i Rubr. „Hpr. kort Dag** 
som ved tredie Observation, saa kan man tage den tilsvarende Bredde 
ud af Tabellen, umiddelbart eller ved en let Interpolation. 

Naar der et enkelt Sted i Tabellen er et Minuts Forskjel mellem 
Tallet under „Difif.'* og det Tal, som man faar ved at trsekke korteste 
fra Isengste Dag, saa kommer dette af Br0kminuterne, som ikke er 
medtaget i Tabellen. 

Det staar nu kun tilbage at bed0mme den Usikkerhed, som kan 
befte ved det udledede Resultat. AUerede den gode Overensstemmelse 
mellem de tre ssBrskiite Vserdier af Bredden er et Tegn paa, at Feilen 
ikke er betydelig; dog kan dette Tegn ikke tiUeegges nogen afgj0rende 
Yegt, da Overensstemmelsen til en vis Grad kan vssre tilfseldig. 
Et sikrere Kriterium faar man af Observationernes egen Beskaffenbed. 
Naar det saaledes ved den f0r8te beder, at Dagens gjennemsnitlige Til- 
vsext fra Midvinter til Midsommer er 5'Vi2 Minut, saa vilde man, 
ifald dette Tal var direkte udledet ved Observation, vasre berettiget 
til at ssette Un0iagtigheden til h0i8t Halvparten af den mindste benyt- 
tede Enbed, altsaa til V24 Minut; multipliceres dette med 183, saa 
faar man en Usikkerbed af henved 8 Minutter i Forskjellen mellem 
Isengste og korteste Dag; hertil svarer, som man kan se af Tabellen, 
en Usikkerbed af kun 5^ i Bredden. Men efter hvad der ovenfor er 
bemserket om den Maade, hvorpaa Kongespeilets Forfatter bar udledet 
ovenstAaende Tal, nemlig saaledes at det, som er fundet umiddelbart 
ved Observation, er Forskjellen mellem laengste og korteste Dag, saa 
maa man Isegge Mserke til, at denne Forskjel er netop 18 Timer uden 
Br0k. Det ligger da user at antage, at ban kun bar angivet Vffirdien 
paa nsermeste hele Time, eller at 18 Timer betyder et Tal mellem 
l^Va og I8V3 Time. Op80ge8 disse to i Tabellen under „Diff.**, 
saa findes de tilsvarende Vaerdier af Bredden at vsere 64^ 23' og 64*^ 58'. 
Dette er de videste Grcendser, som denne Observation tillader. For- 
skjellen udgj0r, som det sees, ikke mere end 35' eller 9 geografiske Mile. 
De to andre Observationer kan ikke godt gj0res til Gjenstand for 
en lignende Diskussion; men da alle tre Vserdier (paa et Par Minut- 
ters Forskjel ncer ved den yderste) falder indenfor Grsendseme for 
Usikkerbeden ved den f0r8te, saa vil det ovenfor beregnede Middeltal 
— 64^ 51' — rimeligvis kun vsere lidet forskjelligt fra Sandbeden. 

Christiania i December 1882. 

HAKS 6EELMUYDEN. 



Ordforklaringar. 



Bokn ok ostbytta. 

I Bjarkoaratten 19 pr. lUser man: Hittir maptsr rak a hawi 
vti. vtan warp oc toahu. ham halwm fytib. hittir inncm warp 
oc wahu. hatoi pripiumg af. hittir a hafs huitnum porf mp(Br 
sokn ieller ostbyttu hatoi halft. Schlyter of^ersatter sohn med 
„soki)iBg^ och amnarker om ostbyttu^ att det egentligen betyder 
^ostkar'^, ^ostform*^, samt tillagger: 8& kallades ett slags kar 
som bnikades Yid sakers upptagande fr&n sjobottnen. Dessutom 
hanyisar han till Ihres gissning, att est i gamla spr&ket skoUe 
betyda theca et fiscella [liksom franska fromage^ it. farmaggio\ 
och att 'hyttu p& det anforda stallet blott skulle vara ett senare 
8&8om forklariog tillagdt ord. Ihres antagande af en annan be- 
lydelse an caseus for ordet ost saknar emeUertid allt stod,^ 
och bans forklaring af ostbyttu ar darfor icke antaglig. Schlyters 
iolkning tillfredsstaller icke haller: ^ostkar'' vore ett hogst un- 
•derligt namn f5r ett karl, afsedt for sakers upphamtande fr&n 
hafsbottnen. 

Genom en annan harledning af forsta sammansattnings- 
leden torde man f& en tillfiredsstallande forklaring. Ordet ar 
sammansatt med ost'f som motsvaras af det i isl. austker (0skar) 
ing&ende oust- samt af -hytta (bytta, kar). Isl. bar af^en det 
enkla substantiyet austr (gen. austrs) = „0sen isser ombord i 
Fart0j for at skaffe bort det indstr0mmede Vand^. Det i 
08t(bytta) i stMUet for o motande o y&Uar ingen sy&righet, d& 



* Thomaen sammanstaller i Den got. sprogklassoB indflydelse p& den 
den finske 67 noten 2 ostr med sskr. y^ha Csonp', 'broth') ooh 
lat. iu8, 

AfldT for Bordiik niologl. I. 1^ 



210 

afven annars o flera g&nger skrifVes for 6 i Bjarkoaratten, t^ 
ex. rower for rower (39, 1), horpe for horpe (9, 1), hote for hote 
(10, 1), doe drapum for doz drapum (14, 16). For ofhgt ar det 
mojligt att i ostbytta o yerkligen Mergifvit uttalet, da ordet 8&- 
som sammansatt bar kunnat hafva hufvudakcenten p& senare 
sammansattniDgsleden (se Tidsskr. for Filologi N. B. Ill 247 
noten), och d&, s&som jag i Tydning af gamla svenska ord s. 
1 ff. yisat, au i jamforelsevis oakcentuerad stafvelse i fom- 
svenskan liksom i islandskan ofverg&r till o, t. ex. shxuth/nungr y> 
skotko'^nunger (men skautkonungr > sk(ftkonunger)y auk > ok 
(et). Att man fordom till oskar anyande karl i form af byttor, 
framg&r af det isl. ordet hyttuaustr ?= „08en med Bytte". En- 
ligt denna tydning kommer ostbytta (ostbytta) s&ledes att be- 
teckna „08bytta", „oskar^, en betydelse som val passar p& bar 
afbandlade stalle, dar det tydligen ar fr&ga om sjomansredskap^ 
Men bar ostbytta denna betydelse, kan man latt misstanka^ 
att det darmed genom celler forenade sokn icke ar att ofyersatta 
med „sokning'^ Uttrycket „finner man p& bafsbottnen rak^ ocb 

bebofver man (for att upptaga det) sokning eller oskar, sk " 

gifver ingen tillfredsstallande mening, ty om rak redan blifvit 
funnet, bebof^es icke sedan sokning for . att upptaga det. 
Fastmer vantar man i ordet sokn namnet p& ett bestamdt sjo- 
mansredskap, som kan sidoordnas med ostbytta. Bk nuFritzner 
for isl. sokn afven angifver betydelsen „Redskab til at ops0ge 
noget med paa S0ens Dyb og derfra opbente det** (jmf. afven 
Icelandic -Englisb Diet, sokn III), kan man ej betvifla, att det 
fsv. sokn baft samma betydelse: „dragg.^ 



foremna. 



Ordet forekommer i Bjarkoaratten 13 § 2 i foljande sam- 
manbang: Wcerpce mam sakir i aprum landum oc aprum stapum. 
varptBr pat eig fortemncet fyr en pe komce i kununx hampn^ 
pa . Mot Scblyters ofversattning af /br<:emna med nforlika^ 



211 

ar intet att invlinda, men bans harledning af ordet ar enligt 
min mening icke riktig. Han finner det namligen troligt, att 
det kommer ai itsmn, ^som i sammansattning ofta skrif^es tem^f 
och p& liknande satt tanker sig Lund i sin Ordbog, att det i 
Sk&nelagen motande forevne sik kommer af iafnce. I Bi* 
drag till syensk etymologi 13 f. bar jag p&yisat, att man ej 
bar rattigbet antaga, att det begynnande f- i i<Bmn(a) s&som 
sen are sammans/lttningsled kunde bortfalla, emedan detta var 
bandelsen i prefixet ic&m- s&som forsta sammansattningsled 
(det ar bland flera vaxlande former [iam-^ icem-y iom-, (Bm-], som 
aiVen en utan t- forekommer). Det bar dar afv^en blifvit pape- 
kadt, att formen (Btn- [jamte icem-l kan bero p& detta prefix' ak* 
centlosbet (jmf. akcentneringen jdmfVrlig, jdmftfrelse i Westes 
ordbok, tryckt 1807, ocb annu jdmval).] 

Ett skal som afv^en talar emot forlusten af V- i forcemna, 
ar att nysvenskan bar utjdmna med bibeb&Uet j-; ocb i fall 
fortemna komme af for -f- icBfnna, vore det for ofrigt underligt, 
att icke blotta analogien med det enkla icemna fororsakat bibe- 
b&Uandet af i- af^en i foricemna: man borde baf^a kant sam- 
manborigbeten af icemna — * foricemna liksom af vcerha — for- 
varJca o. s. v. 

Dessa svirigbeter undgas, om forcemna, fd. forevne uppfat- 
tas s&som ett mnt. l&neord; p& mnt. bar man namligen vorevc' 
nen med samma betydelse: ^versobnen*^, „vereinigen^. L&ne- 
ordet force fna bar i fsv. l&tit fn^bhergk till mn, liksom detta 
varit fallet i inbemska ord (hafn >* hamn o. s. v.). Den om- 
standigbeten att forcemna troligen ar ett jamforelsevis ungt 
l&n, talar icke baremot. Man kan namligen icke antaga, att 
Ijudutvecklingen fn y> mn genomforts i fomsvenskan redan fore 
ordets upptagande, eftersom den senare an Bjarkoaratten affat- 
tade SmMandslagen bar ncefna, ncefnd (flera ggr), soTma ncefnd 
(under det att Scblyters glossar till sistnamnda lag icke upp- 
tager n&got ord med Ijudforbindelsen mn) ocb d& afven i Codex 
bureanns ocb Codex bildstenianus enligt Rydqvist IV, 251 for- 

14* 



212 

mer s&dana som hafn^ nafn, rafn o. s. v. ffirekomma. I den 
ursprungligen for Stockholm affattade Bjarkoarfttten y&ckerdet 
l&gtyska l&neordet foraemna icke forT&ningy d& som bekant det 
yska elementet redan tidigt strakt framtr&dde i hnfVndstaden. ^ 

»(}6te8 ooh Vendee konung". 

I sin skrift Om tyska andelser i svenskan s. 33 noten bar 
Tamm sokt forklara det ofv^an anforda, i svenska konungatiteln 
ing&ende uttrycket. Han sager: „ordet [mnt. wendisch\ skrif^es 
afven wendes (i obojda formen), hvilket utan tvif^el represen- 
terar ett yerkligt nttal. M&nga tecken iyda p&, att sch &tmin- 
stone dialektiskt i medell&gtyskan uttalades s&som i nuvarande 

nederlandskan, d. y. s. som s -{- ch och i slutet nastan 

som 8. Fr&n detta wendes kommer troligen det narmast yal ur 
danska konungatiteln hamtade uttrycket Wendes konung (och 
Gotes s&som analogibildning).^. 

Till dessa af Tamm anforda skal for tydningen af vendes 
s&som ett ursprungligen mnt. adjektiy, skulle m&handa kunna 
laggas annu ett. Man antraffar namligen n&gon g&ng i den 
forndanska konuugatiteln adj. vendisk med denna andelse (-isk). 
S& heter det i ett diplom fr&n &r 1406 (nr. 158 iMolbechs och 
N. M. Petersons Udyalg af utrykte danske Diplomer og Breye'): 
Wy Erik meth guths nadJkJs Dance, Swerighes, Narghes, Gothes 
ok Wcendeske koningh, samt i den s. k. Erik Glippings alminde- 
lige Byret (i Uppsala-manuskr. H. 122 fr&n borjan af 1400-talet): 
Wi Erik meth guU natJue Danmarks oe WtBndisktB konningts 
(citeradt efter Sechers aftryck i Blandinger, udg. af Uniy.- 
jubilseets danske Samfund s. 164). Trots ganska mycket sokande 
bar jag icke funnit adjektiy et vendisk anyandt i den gamla 
danska konungatiteln utom p& dessa ty& stallen, och det torde 



1 Ai Sohlytera fdrklaringr af det i samma lag ASrekonunande iroMikr 
hoi (fd. traffna oU) fr&n Traven (den tyska floden) riktigy bar aamma 
yadutveckling forsigg&tt i detta l&neord som i for€nnna. 

> Detta arbete eiteras i det fo^ande med ^Udralg^ 



213 

darfor i jamfdrelse med formerna wendes, wendiSy wende {-(e) 
hafva i denna stSllning foga anvlUidts. 

Den bar citerade formen Waendishm (W<sndesie) Sx dock 
foga boTisande for Tamma forklaring af Wendes. Ty ebura man 
af den inser, ait adjektivet vendisk n&gon g&ng kunnat brokas 
i konungatitek, ar darmed ej &dagalagdt att Wendes ar iden- 
tiskt med Wtendiskte^ och delta s& mycket mindre, som Wen- 
des ocb W(Bndisk€B skuUe representera olika former af a^jek- 
tivet: Wendes ar enligt Tamm obestamda formens nom., bvil- 
ket WoendisJca^ icke kan vara. Men for att man skulle kun-' 
nat f& identifiera wendes ocb vendisk, borde for ofrigt bafva p&- 
visats, att afven annars den l&gtyska adjektiv-andelsen -isk (•esk) 
i de nordiska spr&ken forekommer under formen *es. Delta 
bar dock, s&Tidl mig ar bekanl, ej skell. Yore vendes ett 
mnl. l&neord, skulle man dessulom vanla att i den danska 
konungatilelns &tergifvande p& mnl. finna just delta ord. Att 
8& ar forb&Uandet bar dock icke blifvit p&yisadl, ocb samtliga 
de mnl. diplom, i bvilka jag funnit den fomdanska konunga- 
titeln, baf^a tyarlom ilergifyil uttrycket vendes p& annat salt. 
S& laser man 1. ex. i nr. 152 (fr&n &r 1469) af Diplomatarium 
Gbrisliemi primi, utg. af C. F. Wegener ^ : Wii Christierenn van 
godes gnaden der Hike Denemargken Sweden vnde Norwegene 
der Wende vnde Gotten konningk. P& liknande salt &tergifyes 
uttrycket vendes p& l&gtyska i diplomen nr. 154, 155, 156, 159, 
165, 166, 167, 169 etc. etc. i samma arbete, ocb i nr. 1002 af 
Svenskt Diplomatarium fr&n ocb med &r 1401 finner man: Wy 



D&, 8&8om af det foljande framg&r, s&val vendes och gotes (gothes) 
som det mnt. der wende(n) vnd der goten (honing) och det latinska 
sclavorum gothorumque (rex) aro gen. pi., ar det ganaka mojligt, att 
afyen totendiska representerar samma kasas, men af adj. vendisk. 
I 8& fall bor man ofversatta Oothes ok Wtendeske koningh med „goter- 
nas ooh de vendiskes (d. ▼. 8. vendemas) konung'*. Men ftfyen om 
denna tydning af det blott ty& g&nger af mig antecknade Weendiskoi 
(Wandeske) icke skoUe vara den riktig% ftr det utan vigt for den fol-- 
jande ntredningen. 
Delta arbete citeras i det foljande: „Dipl. Ghr. L** 



214 

Erich, myi Godes gnade Denemarchenj Sweden^ Nortaegen, der 
JVenden vnd der Goten konung. — Hartill kommer, att om vendes 
i koDungatiteln vore adjektiv i obestamda formens nom., det 
icke skulle harmoniera med de o&iga beBtamningama till ordet 
Jconung : det yore underligt, om den riktiga ofversattningen skulle 
vara ,,Danmarks, Sverges, Norges, vendisk [och goternas] 
konung." 

P& grund af det anforda bor man enligt min mening p& 
annat satt forklara konungatitelns vendes, och jag ser dari lik- 
som i gates en ursprunglig genitiyus pluralis. 

Da Tamms anmarkning, att uttiycket irkn den danska 
konungatiteln inforts i den syenska, utan tyif^el ar rigtig, bar 
man att utg& fr&n den forra. Som bekant, anyande de danska 
konungama redan ganska tidigt titeln Danomm 8(e)lavorumque 
rex (d. y. s. danskamas och yendemas konung)^, t ex. fValde^ 
marus dei gratia Danorum Slaiiorumque rex (Kj0benhayns Diplo- 
matarium I, 6), och hartill fogades senare Gothorufnque^ t. ex. 
Olauus dei gracia DanorufHy Sclauorum Gothorumque rex (anf. 
arb. I, 79). Emellertid &tergifyes ^Danmarks^ liksom ^Syerges" 
(och y^Norges**) afyen i latinska diplom med substantiy, under 
det att „6ote8^ och „ Vendes" fortfarande motsyaras eSSlauorum 
GothorumquCj t. ex. Christiemus dei gracia Dade Suede Noruegie 
Slauorum Gotarumque rex (Dipl. Chr. I nr. 153 fr&n ir 1469; 
och s& afyen i nr. 115, 144 etc.) samt Cristiemas dei gracia 
Dade Norvegie Sclauorum Gothorumque rex (sist anf. arb. nr. 
27 och p& liknande satt afyen i nr. 36). Det h§^ anforda Gothorum 
motsyaras i Earl Enutssons konungatitel af Gotha fGotheJ, hyil- 
ket uppenbarligen ar gen. pi. (jmf. nSvea och Gota konung^), 
t. ex. Wy Karl mjsf guds nadh Sweriges ok gota Konungh (diplom 
af &r 1449 i Arwidssons Handlingar till upplysning af Finlands 



 Enligt Molbechs Historiske Aarb0frer I, 51 och Henry Petersen: Aar- 
I b0ger f. nord. Oldk. 1882 b. 48 antogs titeln font af Knut VL 

' «Rex gothomm^ npptogs i danska konungatiteln font af Yaldemar 
Atterdag (Henry Petenen: Aarb0grer f. nord. Oldk. 1882 8. 46). 



215 

bafder I s. 27), Wy Karl med gudz nad Swerigis Norigis oc 
Gothe konungh (Dipl. Chr. I nr. 140; Gdt{hja (Gota) brukas 
afven i Karl Knutssons konungatitel i sist anf. arb. nr. 17, 38, 
39, 42, 43). 

S& vidt jag af de granskade diplom - aftiycken kunnat 
finna, aro val formema p& ^es ('<bSj -isj af gotes och vendes i 
den fomdanska konungatiteln det vanliga, men vid sidan dafaf 
forekomma afven Gotte CgudfhJcBj och Wcende, t. ex. Wij Eric 
meth gtids Nadh Danmarks Swerigs Norghis gudhe oc Wande 
honing (diplom fr&n &r 1397, nr. 46 i Udvalg), Wy Erich met 
Gudz naade DannemarchiSj Swerriges, NorrigeSy Wende och Gotte 
Konningh („effcer en gammel 'Gopie i det K. Geh. Arch." ; orig. 
fr&n &r 1400, nr. 69 i Udvalg), Eric meth gutz nadhce Danmarks, 
SwerigteSj Norghes, Wender^ oc Gudce Honung (fir&n &r 1407, nr. 
206 i Udvalg), her Oristiem meth guds nadhe Norighes Dan- 
marks Wendes oc Godhe konung (nr. 5 i Dipl. Chr. I, skrifvelse 
ttf &r 1449 fr&n norska riksr&det). 

Det ar tydligt, att denna sist p&pekade form af konungati- 
teln ordagrannt motsvarar det forut anforda Dacie, Suecie^ 
Noruegief SlatAorum Gothorumque rex, och att s&ledes Wende 
och Gotte aro gen. pi. af substantiven vender och goter (isl. 
vindr samt vindir och gautar). S&som stod harfor behofver 
knappast det i Karl Knutssons konungatitel ing&ende Gotha 
(GotheJ konungh anforas. Formema Wende och Gotte kunde 
emellertid i senare fomdanskan liksom andra plurala genitiver 
antaga andelsen -^, och darigenom uppstod det vanliga uttrycket 
Wendes oc Godes Konung, s& t. ex. Wy Erik meih Gudz Nadhe 
Danmarks, Swerikes, Norghes, Wendes oc Godes Konung (Mn 
&r 1402, nr. 104 i Udvalg). Analogien med de nast foreg&ende 
orden Swerikes och Norghes kan sarskildt hafva bidragit till 
inforandet af -s i Wendefs) och Gode(s), liksom den i flera 
diplom motande skri&ingen Swerikes oc Norikes (sic) Drotning 



* Cm denna form straxt nedan. 



316 

(titel fdr Margareta i nr. 19, 32, 33, 24, 30 af Udvalg) fdrUa- 
ras genom inverkan af Sverikes p& Noriges. D& andelsen -es ^ 

Wendes och Oodes ofta utbytes mot -»>, t. ex. Erie Dafi- 

marks, Swerigis, Norgis, Wendis oc Godis honing (Ej^benh. 
Dipl. I, 101; fr&n &r 1416), ar det i ofyerensstammelse darmed, 
att afren annars andelsen -es (af -as) i fomdanskan kan vaxla 
m^H -is, t. ex. AIUb mcen thette breff see (Blloer h0re hesis (Kj0- 
benh. Dipl. I, 128; fir&n &r 1444). For ofrigt kan afren andel- 
sen 'iSf som ofta (t. ex. i det nast sista citatet) brukas i de 
narmast foreg&ende Swerigis och Norgis, hafva bidragit till info- 
randet af fonnema Wendis och Oodis. 

Den nn gifha forklaringen af vendes och gotes s&som gen. 
pi. bestjrkes afren af de of^an anforda mnt. ofyers&ttningarna 
af dessa ord: der Wenden und der Goten (honungj samt der 
Wende vnde Gotten (konninghjj Ak der WendefnJ und (der) 
Gotten tydligen aro gen. pi. liksom slavorum gothorumque. 

En ytterligare bekraftelse finnes i det nyss ofvan anforda 
Wender i uttry.cket Wender oc Gud<B honung, d& den senare 
fomd. liksom den samtidiga fomsv. i pluralis kan anyanda 
nominativformen s&som genitiv (jmf. N. M. Petersen: De nord. 
Sprogs Hist. I, 333; ex.: „Jealth ter qvinner raath."). 

Den annu brukade danska konungatitelns form bestyrker 
ock8& den hSx gjorda forklaringen, d& det heter „Kong Kristian 
IX til DanmarJc, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig **► 

8&som redan namndt, ar det troligen fr&n Danmark sonx 
„gotes och vendes'' infordes i den svenska konungatiteln. 

S& skref sig t. ex. Jdhan III ^ Wij Jahan then Tridie 

Sueriges, Gotes och Wendes Konungh (Bref om marknadsplatser 
for gnldsmeder, 1586; tryckt i Skr&ordningar s. 170), och 



* Enligt (den illnstrerade) Sveriges Historia fr&n ftldsta lid till v&rft 
dafi^ar III, 54 (tredje delen bearbetad af Alin) innehoU Gastaf 1:8 sigili 
&r 1631 : „S[igiIlniD] Gotstavi saeconun gotoramqae regis**, ftren 1581 — 
1559: „S S[igillam] Gotstavi saecorom gotonunqae regis**, ooh font 
&r 1559: „S[igillum] Gaetawi D[ei] g[ratia] swecorom gotor[am] vandalo- 
[mmqoe] regis.** 



217 

Sigismnnd: Wij Sigismundus Swerigis Ootes och Wendes 

etc. Kanung (sdI arb. s. 171). Den utlandska harkomsten af 
gotes och vendes ar orsaken till att orden annu uttalas med 
akat Att de ursprungligen &ro plurala genitiyer bekraftas 
afyen af den i Sverge brokliga latinaka ofversattningen Gothorum 
Vandalorumque. Fr&n konungatiteln bar formen vendes ofver- 
fljttats till namnet Vendes artilleri-regemente. 

Lund 4 dec. 1882. 

AXEL KOCK. 



Strodda anteckningar om svenskt sprftkbruk 
under 1600- och 1700 - talen K 

I. Lexikaliskt. 

rsp. afrad hos Lucidor: 
«... Hwarfore the og nu medh Suck ok T&rar klaga, Beklaga 
hennes Dodh, s& offta theras Maga Sin Ajfraa kre£Fwer.'' Jfr 
Kock, Bidrag till svensk etymologi, sid. 37 ff. 

rsp. harherare. Lind (1749): ^baiber (faltskar) m. der 
Ban)ierer," jamte ^barberare, m. der Bafliierer, Barbirer.** 

rsp. Sirger i Job. Magni kronika (1620): 

1) Birger, sidd. 545, 548. 

2) Birge, sid. 538. 

3) Borger, sidd. 546—8, 550. 

4) Borge, sidd. 542, 547—9. 

5) Borje, sid. 551. 

6) Birge? (tryckfel?), sidd. 545, 548. 

rsp. blixtra. I Job. Magni kronika forekommer & sid. 653 
foljande: ^Ty man brukade for ordspr&k, at Herr Swante togh 
ingen uthi sitt Hoff som blixstade wedh [=> blinkade till], ta 
ban fick itt jrxbammarslagb i ansicbet." J& dial, bliksa, bltk- 
sta, blikstra i bet „blinka'' enl. Rietz, sidd. 40, 41. 

rsp. iutter (vresig, tvar, fr&nstotande) i Barclaji Argenis 
(1740), sid. 83: pi. iutte (trumpne), bos Lind (1749) ocb Tessin 
(1756) butt, bos Sablstedt (1773) buU el. butter. Jfr dial, butt 
(Rietz, sid. 67), d. but, tmbbig, butter. 



For de r&d och upplysningar, forf. erh&llit af dooenten dr. A. 
Noreen, f&r forf. h&rmed framfora sin nppriktiga iackB&^lflO. 



219 

fsY. byr, bor (god yind, medyind) finnes upptaget hos Joh. 
llagni i bans kronika, sid. 666 och flerst: en godh boor. Jfr 
flere by. dial. 

rsp. dricha^ Forutom det af prof. Tegner (Spr&kets makt 
ofver tanken, sid. 130) p&pekade uttr. hos Lucidor ^sop To- 
baak^ finnes af^en: „ther drikkes styft Tobaac.^ 

rsp. ebb och ftod > Ebbe flodh i Joh. Magni kronika 
^(1620), sid. 308, dar det anfores, att man i Italien ,,8eer Ebbe 
flodh omsom floda vthofwer marken och iter rinna aff igen.^ 

rsp. ekorre. Spegels glosear (1712): Jckom och Jkorn\ 
Linnseos i sin ^Olandska och Gothlandska Resa*' (1741): Jkom, 
pi. Jkornar\ Lind (1749): Ekom, m. der Eichhom samt Eich- 
Horn, n. ekhom [!]^ litet skogs-c^ur, Sahlstedt (1773): ekorre 
och ickom. 

dial, finnistvdl (af fr. Venise, Venedig; Rydqvist, V, 210) 
hos lind finis -tivdl, m. (vulg.) Venedische Seiffe. 

rsp. fjdril hos Lind fdril och ffdrilf Tessin (1756) : fjdrill 
och fjdril, Sahlstedt: fdril och fjdril. 

rsp. framstupaj hufvudstupa: 

1620: framstupa i Joh. Magni kronika (sid. 419) och huf- 
toudstupa itminstone 9 g&nger (sidd. 135, 216, 344, 491, 569, 
591 m. fl.). 

1670-talet: hos Lucidor framstupa och hufustupa. 

1678: E. Olai, The Swenskes och Oothers Historia, sid. 441: 
hufwfidstupa. 

1703: Earl XII :s Bibel, 1 Sam. B. 5: 3, 4 fram stupo. 

1733: Olof y. Dalin: Huftoud- 8tupa. 

1740: Joan Barclaji Argenis (sidd. 145, 542): framstupa, 
<sidd. 34, 94, 103) hufwudstupa. 

1745: Cellarii latinska minnesbok: framstupa, 

1749: Lind framstupa, men hufwudstupad. 

1773: Sahlstedt framstupad, hufwudstupad. 

1814: Haqy. Sjogren hufwudstupad. 

1850: A. F. Dalin framstupa, hufvudstupa. 



230 

Doc. Kocks uppgift i St. Landsm. I, 683: „Slutljudaiide d 
bortkastas i m&let [Sorbygdm&let] ; s& af^en i adj. p& -ad. 
I riksspr&ket har denna afhotning skett i framstupaj hvilket 
annu i Sahlstedts ordbok skrifves framstupad^ — torde alt8& 
vara mindre riktig. Att fonnema p& -ad p&traffas just hos 
(etymologiserande) lexikografer, ar „en handelse som ser ut som 
en tanke.'^ Jfr yidare Sv. Landsm. I, 735; Rydqvist, V, 136. 

rsp. guhbe har enl. prof. Bugge uppkommit af giidfa[d6]r, 
liksom gumma af gadmo[d6]r^, en uppfattning som vunnit be- 
kraftelse genom den betydelse af ^guffar'' och ^gommor/ som 
orden (enl. af doc. Noreen gjorda iakttagelser) ha i vissa dia- 
lekter i Yarmland och Dalame.^ 

Innan denna oneUigen plausibla forUaring ofver ngnbbes'^ 
uppkomst kommit till y&r kannedom, forestalde vi oss, att or- 
det mojligtvis uppst&tt p& foljande satt Af adj. god och subst. 
bonde bildades gobbonden > gobbon > *gobbo > *gobbe el. 
gubbe\ jfr Lundgren, Spr&kliga intyg om hednisk gudatro i 
Sverge, sidd. 43, 44 m. fl., dar s&dana former forekomma som 
Oobondatoren (jamte *gobonnatom), gobondasten, Oobonden el. 
Gabon, Torgubben och torgubbar, ksksk- gubbar, Gogubben; se 
vidare Rietz, sidd. 46, 207, 220, 222 m. fl. samt art. bonde i 
Ur Vastmanlands - Dala landsm&lsforenings samlingar till en 
ordbok, II. 

Anslutande oss till prof. Bugges uppfattning, h&lla vi dock 
fore, att god och bonde rimligtvis kunnat i sin m&n bidraga vid 
ordets bildande, samt att v&r f. d. ksigt itminstone har n&got, 
som talar for sig; jfr gubbe i den fam. bet „akta man," det 
gamla bonde i samma bet. samt godbonden (j& tomib -gubbe), 
namn p& skeppsr&'t i Ostergotlands sk&rg&rd (se tidskr. Forr 
och Nu's bil. „Sverige,« 1876, sid. 72). 

Som det kunde vara intressant att veta, hum gammalt 

' Meddelade af doc. Noreen p& akademiska forelasningar. 
* Afven i Rattvik; se Dalames fomminnesforeningrs irsskr., 1867^ 
sid. 88. 



221 

ordet gubbe ar i svensk skriffc, anf5ra vi sluiiigen, att det r&kas 
AtmiDstone (1630) i Job. Magni kronika, aid. 527. 

aldre sy. heena (tacka) die Schaf- Matter, das Mutter -Schaf, 
enl. Linds Ordabok; jfr Rietz, Bid. 254. 

rap. hisTdig, hiskUgt och hi8[kjna forete bos Lucidor fol- 
jande Y&dande former: 

a4j. 1) hisilig. 1) hisna (imperat.). 
adj. 2) hifsakelig. 2) hijsna (pret.)* 
adj. och adv. 3) hisklijkt S) At>£rna (1 p. pi. pres.), rim terj^ima. 
adj. 4) hijslig. 4) hijaena (prei), rim fyAma. 
adv. 5) hisligh. 5) hijshna (pret.). Jfr Kock, Bi- 
drag till Bvensk etymologi, Bidd. 50 ocb 51. 

rsp. h^arom icke (i annat fall) bar i Job. Magni kr5nika 
<sidd. 83, 297, 401) ocb bos Urb. Hiame (1680) formen „bwar 
cch icke.- Jfr Bydqvist, V, 173 ft 

rsp. *Hvitsdrh forekommer i Job. Magni krdnika &tmia- 
fitone 20 ggr med begynnande h (HwUsArk, HwijtsArk o. s. v., 
fiidd. 487, 488). Samma namn skrifves dock i regiBtret Witt- 
sdrek (utan A), bvilket tycka angifva, att h framfSr v i uddljud 
▼ar Btumt, d& Magni kronika ofreraattes (1620). Hum man 
banned akall iorlika Aurivillii uppgift om A i forbindelsen hw 
{se Golumbi Ordeakotael, aid. X), l&ta vi vara oaagdt. 

rap. jama beter boa Lind (1749) mjama jamte jafna^ rap. 
jam mjam (katt-l&te); Bpegel (1712) bar miawa o: l&ta aom en 
katt; Sablatedt (1773) jama. 

rap. kamfer bar i HofiHbergB Anvianing till v&xtriketa k&nne- 
dom (1792), sid. 209, den dial, formen kamfert. Jfr Tamm, 
Om tyska andelaer i avenakan, aid 22. 

rap. karbaa bar boa Spegel formen j^karbaas (o: pieka)," 
boa Dalin (1733): [l&ter] Oarbasen [danaa]. Jfr Tamm, Sven- 
ska ord belyata genom alaviaka ocb baltiaka apr&ken, aid. 10. 

rap. kardborre. Spegel, Olof v. Dalin, Lind ocb Sablatedt ba 
alia formen karborre^ Hoffberg (1792) pi. karbarrar ocb karr^ 
bdrrar, men Haqv. Sjogren (1814) kardborre. 



222 

rsp. knapt forekommer i Joh. Magni kronika (1620) k\m. 
6 ggr (sidd. 132, 179, 319, 415, 427, 526) i formen mpt^ (utan 
begynnande h)\ daremot ha vi i namda arbete ingenstades ra- 
kat IcnapU 3fr Andreas Hillestroms liktal (1718), aid. 13: nap- 
past] Lind: nappast; Sahlstedt b&de nappast och Tmappast 

rsp. kopparstick finnes bos Bechstadius^ Then adeUge 
och larde swenske sjoman (1734), under den folkelymologiskt 
uppkomna pluralformen kapparstycken, som ock8& traffas hos 
Tessin (1756). 

dial, kripp (litetbam; Rietz, aid. 355), jfr bos Lind f^liten 
krympUng, bam, ein KruppeUdnd." 

rsp. kummin bos Lind „kummil, kumminy m. der Kiimmel. 
Kummilbrod, Eiimmelbrodt. Kummil •oljAj Kiimmel -Ol. Kum- 
m$7-08t, Kummelkase. Kummilsoppa^ Kummelsuppe." 

rsp. kyndelsmdssa bos Lind: kynder- eller kyndel- m&ssay 
Sahlstedt: kyndersmesea. 

aldre st. (bos Lind): kofwan, m. & n. (bund) der Hund^ 
das Hiindlein; jfr Rietz, aid. 385. 

rsp. I och r tyckas i vissa fall vara mycket ostadiga^ 
t. ex.: Lind: pahn eL pann (bo); Sahlstedt: parm; Spegel 
(1712): ymla o: glunka, hemeligen utfora n&got taal; Olof von 
Dalin (1733): glunkas, Lind: grunk, ^runA;a jamte glunk, glunka, 
Sahlstedt: grunky grunkas jamte glunky glunkas \ Lind: grist 
och gleSy glest; Lind ock Sahlstedt: klake (ojamn vag) och 
adj. klakig, men Sjogren (1814): hrake (asperitas soli gelati); 
Spegel och Lind: krita och klita. 

rsp. lakritSj som i dialektema foreter en den mast brokiga 
skepnad, ss. treakUly treakdlsy trdhackelse etc., finnes afven bos 
Urb. Hiame (1680): Threakelse samt i Linds Ordabok: trea- 
kels€y n. Yulg. der Theriack, angl. treacle. Det torde icke yara 



> I Upsala Univ. irsskr. for 1861 aDfores (Knos, Om reyision af sven- 
ska bibelofven., 8id. 99) en form napliga (fr&n &r 1536). 

> Samme forf. skrifver Pdland i st. f. Polen samt retirera sig i st. L 
retirera. 



223 

oiimligt att tanka sig, att den ombildade formen treaJM ur* 
sprungligen uppst&tt darigenom, att kopmannen p& svenskt vis 
ntlaste det eng. „treacle,** som stod p& lakiitsburkama. 

rsp. lappri r&kas i denna form fierstades hos Olof v. Da- 
lin (1733); jfr. Tamm, Om tyska andelser i syenskan, aid. 37. 

rsp. Ijuster skrifVes af Lind b&de Ijuster, Ijustra och 
justeTj justrUf hvilket tycks angifv^a, att I i forbindelseu Ij- var 
stnmt p& bans tid (1750-talet); jfr Rydqvist, IV, 372, 403. 

rsp. lodja traffas redan hos E. Olai (The Swenskes och 
Oothers historia, 1678), sid. 221, dar det talas om „Ett Tusend 
Ryske B&ter, hwilke the kalla Lodiery^ aamt langre ned p& 
samma sida pi. Lodior^ sid. 222: Lodier, Lodieme\ Spegel bar 
(1712) : nLodia kallas s&dan skuta eller fartyg, som Ryszarne 
bmka, forandes sina waror utu Ladoga sion &c. och til andra 
orter.'^ Jfr Tamm, Svenska ord belysta, sid. 5* 

rsp. lomhord hos Dalin (1733): Uumhordj Lind: lomm-hordr 
lamhord eller Idmhordj Sahlstedt: lommhord. 

rsp. Magnus i Job. Magni kronika heter darstades (sid. 
633) afyen Mdgens (i kanten p& samma sida: Magnus) och 
Mogens. 

rsp. marmorstet^. Job. Magni kronika, sid. 304 Marme{- 
steen, men & sid. 337 Marmorsteen. 

rsp. mejram heter hos Lind b&de mejram och mejran-j 
jfr rsp. tinyan, som bos Hoffberg (1792) bar formema timjam 
och iimjan. 

rsp. mol i „tnol allena** bos Lind (upptaget under ordet 
mar moder) „still- mor allena, mutter -alleine.*' 

rsp. morteh Lind: morte!, mortare m. morter, n. der Mor* 
se2, Morschel, Morser. 

rsp. mufkolf (en som tar mutor) hos Lind mutkorf, hos 
Sahlstedt mutkolf; jfr Rietz, sid. 449. 

rsp. (p&) mdfd omstopes af Tessin (En gammal mans href 
till en ung prins, II, 158) till mdfdng: p& slump och mdfdng. 

diaL mogli i „e mogli sak,^ sak af mindre betydenhet 



224 

^Rietz, Bid. 456), hos Lind: „ihet ar ju en mogeUg (ringa) sak, 
6B ist ja etwas geringes oder weniges.'' 

dial. natUg (m&tilig, draglig etc., Bietz, aid. 464) fiimes i 
Linds Ordabok i bet. sk&lig, rimlig, billig. 

rsp. nippertippa (grannl&tsdocka) heter hos Lind ^Uppe- 
nippa^ f. ein schnippisch oder schnappisch M&gdgen** ; Olof ▼. 
Dalin bar (1783) pi. nipptippar\ ordets nayarande form satter 
man i forbindelse med rsp. nipper j med h?ilket den yfil ur- 
BprongUgen intet bar att skaffa. 

rsp. nit (if^er) bar bos Tessin (a. arb., U, 200) masL 
tgenus: min nit\ Sablstedt upptar „mf, n. stadium -ardens," men 
tiilagger: ^usnrpatur nonnnnquam in mascnlino, ex. gr. Mm nit 
for den saken.** 

rsp. njugg r&kas bos Lind i den obmtna formen ^^99 
(swag) scbwacb. Tben sjnke ar nu ndggare, der Krancke ist 
nnn scbwacber. £t n&ggt &br, ein Miszjabr, nnfirachtbar[e8] 
Jabr. NAgghety f; die Scbwacbbeit.^ Lind bar ofren lyngg, 
njnggbet (med samma bet som i rsp.). 

rsp. nypa ocb nysa beta Sana bos Lind f^pa ocb njusa 
jamte de nu brukliga formema. 

isl. arrosta (strid), fsy. orosta forekommer bos Spegel 
<1712) i formen orosta o: orolig tid; „Ibre b&rleder arisiboge 
si orosta^ f. strid, flUtslag,'' enl. Bietz, sid. 13. 

rsp. panehnng bos Lind paneling^ bos Sablstedt panelning. 

rsp. pitschafl r&kas redan bos Spegel: ^pitseer, pitsehafft 
Ur it tyskt ord ocb betyder Signet"; Cellarius (Latinska Spr&- 
kets minnes-bok, 1745) pitskafft ocb pitsf shaft Jfr Tamm, 
Svenska ord belysta, sid. IL 

rsp. prestafhai (1672) bos Lucidor folj. anv&ndning: 

„Jag (ty warre) war Prestaff^ 

Man tradd' ibk Salen aff 

Effter lag bad'n&ge gi5ra 

NyU til Helicon at fdra.<< 



225 

Haqy. Sjogren (1814): prestaf dux funeris. Jfr Tamm, Svenska 
ord belysta, aid. 7 (46). 

rsp. rufva (p& s&r) bar formen ruga i Joan Barclaji Arge- 
nis (1740), dar det (sid. 178) talas om „w&rt forswagade Rike, 
hwilket aldrig til sin fordna Styrka upstiga kan, innan Ruga 
waxer ofwer detta S&r.^ Jfr vaxlingen (Jio)tjuva jamte tjuga^ 
gnafva och gnaga m. m. 

isl. runt (fargalt) hos Spegel: rune, runte, (Gotland) rone^ 
ume och ome\ Lind: ronte. Om ordets forekomst i sv. dial, se 
Sietz, sid. 489. 

rsp*. sakristia finnes hos Spegel (1712) i den ombildade 
formen sakerstuga] Lind har sakerstija, Sahlstedt sakerstia. 

rsp. servet. Lind: salwet jamte serwet, Tessin (a. arb., I, 
162) har pi. Sarweter. 

diaL ^skamfora (hos Neogard) missbandla, l&n fr&n mlt 
schamferen^ (Sv. Landsm. I, 364), finnes hos Lind i formen 
skamfdra [en], einen iibel zurichten; afsr. adj. skamf&rad fore- 
kommer hos honom. 

rsp. shrdpuk. Job. Magni kronika (1620) har gen. pi. 
skrdhukars^ Linnseus (a. arb.), sid. 342: shrdhuke, sid. 62: skrd- 
puke, Lind: skrdbock och skrdpuke, Sahlstedt: skrdbock och skrd- 
puk. I Dalame forekommer dialektiskt formen skrdbock (jfr 
rsp. bock)- 

rsp. skorbjugg har denna form {skorbiugg) redan i Job. 
Magni kronika, sidd. 196, 283; Olai, The Swenskes och Oothers 
Historia (1678), sid. 224: Skiorbiugg\ Spegel har (1712) shior- 
buk. Jfr Leffler, Om v-omljndet af i framfor nasal, sid. 78, 3). 

rsp. sparris (som omdanats efter rsp. ris) heter hos Spegel 
nSpargus, en koksort^, Lind sparis (med ett r) eller spargis, 
Sahlstedt sparis. 

dial, [och rsp*] spik i uttr. „han ar spik nykter^, han ar 
fullkomligt nykter, skulle eg. beta sptcken, som hos Lind, Sahl- 
stedt och A. F. Dalin afVen kan ha bet. hal&asig; betydelse- 
ofrerg&ngen „hal£rusig^ > „fullkomligt nykter* har yfil orsakats 

ArldT for norditk Fllologi. I. 15 



226 

af ordets formenta samband med rsp. spik, som man tyckt 
battre kanneteckna det nyktra an det halfnyktra tillst&ndet. 

rsp. sutare (en fiskart). C. Warg up{)ger (i sin ^Hielpreda 
i Hush&Uningen," 6:te uppl., Sthlm. 1773, sid. 228), att „denna 
fisk [Suttare el. Sutare] kallas ock Shomakare,^ 

rsp. Svea (Tegner, Sprlikets makt ofVer tanken, sid. 43) 
brukas flerstades hos Lucidor(1672): 
„Ther spordes Hans Forst&nd, ther s&g man ratt Has [= bans] 

Wett, 
Som Han for Swea haer i Tyskalande' tett;'' 
p& ett annat stalle: „Sin Troo teet [= visat] then Han Swea 
swurit"; „hela Sweas Nytta." 

rsp. Sverge ikr ofta slutartikel hos Tessin (a. arb. I, 317; 
II, 126): Sweriet; jfr Columbi Ordeskotsel, sid. XXIII. 

dial. * tallpinnskata. Tessin (a. arb., II, 1756, sid. 241) 
anfor foljande: „Ordens upkomst beror oftast p& en giszning, 
och ar jag nyligen ofwertygad om ogorligheten, at altid hitta 
p4 deras forsta aflelse ; och det af foljande tilfalle. Nar jag i 
Slt kom hit til Akero, sade mitt folk mig, at Tallpinn-skatoma 
madde wal. Jag fr&gade, hwad de darmed mente? d& de 
framl&ckade n^gra af de sprutflackiga Jndianska honsen. Blifwer 
detta ordet uti Swenskan inympadt, s& larer, om hundrade Ar 
harefber, foga kunna giszas, at det bar sin uprinnelse af fran- 
syska orden poules pintades, och at af poules blifvdt tall, af 
pin pinfif och af tades skator. S&ledes bar mer an ofta en 
owig tunga ofanteligen wanlyttat orats Ijud.^ 

rsp. tor[n]dyfvel (d. v. s. tord-yfvel) skrifves af Dalin 
(1733) i pi. tomdyflar; Lind bar tomdyfwel jamte tordyfwel; 
Spegel tordyfwel. 

rsp. torsk (sjukdomen) bar bos Lind formen troskm (bar- 
nasjuka). 

rsp. ture i uttr. „lustig tnre", hvilket enl. A. F. Dalin 
„formodligen" ar hamtadt af mansnamnet Ture, bar hos Spegel 



227 

formen ntuW^ som „syne8 betyda en karl; Sic vulg. dr: en 
nnderlig tule.'^ 

rsp. udda (obojl. adj.) skrifves i Joh. Magni kronika [ett] 
vddat [tal]. 

rsp. undrum bestort, S. Golumbi undram forv&nad (se 
jjOrdeskotseln", sid. XXV), hos Lind undrofn, adj. undrans-fdll, 
r&dlos. 

rsp. vadtnal, Spegel walmar och watmal, Lind tvadmal, 
waJmad och toalman. 

rsp. wallmo (fsv. valmughi, valmoghi). Joan Barclaji 
Argenis (1740), sid. 693: Wallmog-Hot, Cellarius (1745) och 
lind (1749) walmoge, Tessin (1766) walmo, Sahlstedt (1773) 
wallmo. Att doma haraf tycks den nuvarande formen forskrifva 
sig fr&n medlet af forra &rhnndradet. 

rsp. vimmelkantig. Spegel n^wimmerhanter s: jjr i huf- 
midet;'' jfr dial, vimmra (yimla for ogonen; gora ngt utan 
eftertanke), vimmrig (yr, yrande, obeslutsam). 

rsp. vips (strax). Lind har daremot y^msp (fluxs) war 
han borta.^ 

rsp. vrdk (pa is) hos Spegel rddh el. wrdh, 

rsp. vdrfrudag, dial, vafferdag^ forefinnes (1792) i sam- 
mansattn. Wdfferdags-lok hos Hoffberg (a. arb., sid. 189). 

aldre sv. walnas (hoppas, dal. toinas astunda, se „Orde- 
skotseln^, sid. XXV) iinnes ock upptaget i Spegels glossar. 

rsp. drder har hos Lind formen dhlder el. dider (plog). 



2. Nigra gramnatiska anmarkBlngar till Lucidors „Helloon8 Blonster.** * 

Lars Johansson Lucidor (f 1674) var, som bekant, samtida 
med och god van till den fortjanstfuUe spr&kmannen Samuel 
Columbus (t 1679). Klart ar s&ledes, att deras sprSMormer p& 

> ^Helicons Blomster Fl&ckade ok wid fttskillige Tilimilen utdelte af 
Lncidor den Olyklige . . . Med Flit samblade ok uti et litet Wark 
nplagdt [af Job. Andersin] . . .<* Sthlm., Niclas Wankijf, 1688; saknar 
paginering. De sarskilda styckena &ro — med ett par, tre undanta{( — 
forfattade under 1670-talet8 forra halft 

15* 



328 

det hela taget aro nastan desamma samt att, d& Columbi STen- 
ska ^Ordeskotsel" forra &ret (1881) utgafs och follstandigt 
kommenterades S n&gra i spr&kligt hanseende s& synnerligen 
beaktansyarda slutsatser ej atersti att draga af Lucidors ofraii- 
uamda arbete. Efterfoljande lilla utkast ar ocks& blott „ett 
8tr& till stacken'^ och bar naturligtvis s&som s&dant ingalunda 
anspr&k p§. fullstandighet. Vi anfora bar i allmanbet endast 
s&dana former, som i ett eUer annat afiseende afvika fr&n nu- 
varande riksspr&ket, och ofverg& forst till 

Ljudlaran. 
I Lucidors arbete upptrader stundom 
A i St. f. nysv. a: Mandel - Tarter mandelt&rtor, planas vth 

pl&nas ut. 

— i St. f. nysv. a: i femininet Nattegdla naktergal, forandra* 

(rim: klandrd) forandra, Andring andring, 
HoUandsk hoUandsk. 
B motsY. nysv. p i Bokal pokal. 

D upptrader oorganiskt i Ordsak, Ordsaak (jamte Orsak) 
orsak, en form som ej ar ovanlig i arbeten fr&n 16- och 
1700-talet. 

— bar bortfallit i Stormvder (och Wader) stormv^der, Stall 
Broer stallbr5der, Bonhunn bondhund, goo god, No nod. 

— upptrader utan motsTarighet i nysv. i sidsta sista. 

E repcesenterar nysv. a i skattes skattas, krystes krystas, 
sf^Q/rest snarast, Fdre-Heerde f&ra-herde. 

nysv. • i prep, wed^ toedh (jamte widh) vid, hkwel likval 

(j&mte lijkwdl), Pelegrim (och Pilgrim) pilgrim, Ognehleek 
el. Ognehleek (rim: Strek el. Streck) ogonblick, feck fick. 

< Se „En Byenak ordeskotsel angaende bokstafyer, ord och ordesatt af 

Samuel GoIambaSy'* utgifven af Oast Stjernstrom och Adolf Koreen; 

hvilket arbete ligger till grand for den uppst&Uning af materialet^ vi 

hftr foljt. 
^ Urban Hi&me, „£en uthforlig Berattelae Om . . . Suorbrannar widh 

Medewvj . . .^ bar (1680) sidd. 19, 143 fordndrar, sid. 139 forandrar, 

•id. 144 forand'rat och sid. 92 forandringen. 



329 

nysv. i Legehion legohjon, i hwad matte i hvad m&tto, 

are aro. 
F motsY. nysv. k i 3 pers. sg- luftar^ el. loftar^ luktar, 
Luft lukt; jfr Noreen, fryksdalsm&lets Ijudlara, § 124. 

— foretr&der nysv. p fore f i hnaft knapt, diuft djupt, m. 
m., se nOrdeskotseln^, sid. IX. 

— motsvarar nysv. v i Fiol violblomma. 

— bar bortfallit i Stymoer (jamte Styf-Moer) styfmor. 

G bar genom analogibildning inkommit i stag (jamte stod) 
stod (se ^Ordeskotseln'', sid. X) ocb bortfallit i Fattidom 
fattigdom. 

H npptrader mot bmket i nysv. i Huaseen vassen, hoost ost 
(af osa). 

— saknas i Jdrp jarpe (j& hidrpe bos Tiallmann), dar det 
ock8& aldrig bort bemma, i Wahlfdnget bvalf&ngsten, 
Wahlfisken bvalfisken, Siomrflar ejobvirflar, Walff (jamte 
Hwalwet bvalfvet) bvalf ; jfr banned skrifningen Hjul-otta 
(^Ordeskotseln'', sid. 15). 

I foretrader nysv. e i lifwa lefva, signar hull segnar kull, 
JHand'emillan emellan b&ndema, Idngi lange, twikacJctigt 
tveksamt, tvifvelaktigt, till frids el. tilfrids till freds, fram- 
g^nt framgent, ikki (ocb ikke) icke, hamisk bamesk, ingin 
ingen, trij tre, tridie (jamte tredie) tredje, Stvijk svek, 
skijnhaar skenbar. 

nysv. y i Tiskland (jamte Tyskland) Tyskland, klifwer 

klyfver. 

— npptr&der mot forb&Uandet i nysv. i Barmhiertighetens 
barmbertigbetens, Swijkliufwe tveklufna. 

— saknas i dthnutit (rim: knutit) &tnjutit, Kidmg karing, 
Kiemgar k&ringar samt uti Ndlker nejlikor. 

J bar intradt i st. f . ^ i sej sig, mej mig, sdija saga ocb 
bortfallit i verb, willa (rim: spilla) vilja. 



' jamte den l&gtyeka l&neformen luchtar. 



230 

K motsv. nysv. g (=r k-ljud) i underlijkt underligt, hisklijkt 

hiskligt. 
nysv. g i i miukk (jamte i miugg) i mjugg. 

— bar bortfallit i Renst [Wijn] renskt [vin], Bijdom (jamte 
Rijkdom och Rijkedom) rikedom, Gdst-rij Land Gastrikland. 

L ger anledning till foljande axuaiarkningar : 

Gdhl g&rd rimmar med Skdhl sk&l el. Stdhl st&l, Siool 
el. Stohl stol med Bool bord och Ohl ord, kuUt kulet med 
ilia wulit eg. wordet. I dessa ord — liksom i fahlas el. 
fdlas fara fram, fardas — ar Z „1gockt^ (kakuminalt), se 
yjOrdeskotseln^', sid. XIII. I nogle n&gra ar det represen- 
tant for nysv. r ocb saknar i stamla [fram]8tamma motsTa- 
righet i nysv. 
Bortfallet ar I i kar (jamte Karl) karl. 
M for nysv. ng r&kas i Jomfru (jamte Jungfru) jangfru. 
N ar bortfallet i Bars*6dl bamsol, Baren bamen (men Bam 
bam), Kakelung kakelugn, saknas vidare i reda redan, 
ifrd (och ifrdn) ifr&n, Swijkliufwe tveklufiia. 
foretrader nysv. e i Idngoseen langesedan. 

— — nysv. u i Bottnan ruttnaden (jfr rdtnar ruttnar), 
liommar Ijummar, Jomfru jungfru, Tijd - Opskdf [tid-] 
uppskof, Opfostra uppfostra. 

— anger nysv. d-ljud (?) i Bonde (rim: Borgar SUnde eL 
Stdnde) bonde och Blomma (rim: komma) blomma. 

P ar blott ortografisk grannl&t i nampn namn, hvilket synes 
daraf, att det afven stafvas Namn (rim: Hamn). 

B motsvarar nysv. I i gristdgt glest (se Noreens afh. fryks- 
dalsm&lets Ijudlara, § 164 och f&rom&lets Ijudlara, § 49). 

— upptrader porganiskt i gnistrar gnistor, 

— har bortfallit i fodra^ fordrar samt saknas dessutom i troni 
tror ni och Wille Walla^ villervalla. 

8 upptrader utan motsvarighet i nysv. i til hakas (jamte for- 
mema til baka och tilbakars) tillbaka. 



> Jfr „Wij will-ok walla har" och „Theii will-wall-hwalwaad Sid.** 



231 

— bortfaller uddljudande i Korsteen skorsten, hvaraf man 
finner, att det af Rfdqyist (St. Spr. Lagar, IV, 403) 
anforda bortfallet af ^ i Mskilliga dialektord ar af ganska 
gammalt datum. 

T har Ijudvardet d i th&lj thet (rim: mdd^ mddh) det (jfr 
,,Orde8k6t8elii", sid. VIII). 

— saknar motsvarighet i nysv. i thesUjkest desslikes, barast 
(jamte bara) bara, dndast op anda upp, huart (och hvar) 
kvar. 

— har bortfallit i tyszna tystnade, fasna fastna, trdssa 
trotsa, BddS'Man b&tsman, Hafwes hafvets, wari varit, inte 
intet, Swdrde svardet, Lifwe lifvet, Fosterlande fosterlan- 
det, m. fl. 

U upptfader i st. f. nysv. o i TruUkarl trollkarl, bucka sig 
bocka sig, wulit eg. vordet, sputa spotta. 

— kvarst&r i niuper pyper. 

— ar bortfallet i ti uti. 

Mark ock3& formen guttdhr (jamte Gutt Ahry gut&r 
(eg. godt 4r). 
17 foretrader nysv. u i til fyllo til fullo. 

— — nysv. i ypna oppna, yppnar oppnar, sit ypna 
Skdl sitt oppna skal, Fyrti forti (40), tpyrdad vordad, m. fl. 

A representerar nysv. a i tusend fdldt el. tusendfdlt tusenfaldt 
(jfr trefold trefaldig, „Et Tre Fait Helig'' och trefald 
sdll)j Lyre-Kldng och Kldng [lyrejklang rimmande med 
Sdng s&ng. 

nysv. u i rdtnar (jamte part, ruttna ruttnad) ruttnar, jfr 

Rottnan ruttnaden. 

— — nysv. a i ofwertrddt ofvertradt. 

nysv. b i tdrse tores och WAr, tdr^ tdrs tors. 

A foretrader nysv. a i Hardds Hofding haradshofding, [Sa- 

tans] Idmde [Gadd] [satans] forlamade [gadd] samt i drV 

ok sdrla aria och sarla: 
* Jfr Nyrop; Sprogets vilde Skad, K0benhavn 1882, sid. 68. 



232 

„Hou war, lijk Nampne war, 

Kyskhetens rena Parla, 

Som altidh &tV ok sarla 

Sin Gad i Hierta bar^; bar ar naturligtvis & i UrV aria 
orsakadt af det aldre & i s&rla sarla; om en utjamning i 
motsatt riktning bos dessa ord se Lind, Om rim oclc 
verslemningar i de svenska landskapslagame, sid. 56. 

— — nysv. e i dwigt eidgt, stdlnad stelnad, Alende elande. 
nysv. d i Idna (rim: beiiena) l&na, „mad l&nte Fiadrar 

prabla" pr&la med l&nta fjadrar, Nordan-hl&st^ (rim: 
WUst vastanvind) nordanbRst. 

— bar bortfallit i fom forran. 

stir i St. f. nysv. i i Fattog fattig, Solfwer el. Solff (jamte 
Sylfwer) silfrer. 

nysv. (4-ljud) i sorgligh sorglig, sorgse (jamte sdrgse) 

sorgsen, Sorge-Kldder sorgklader. 

— — nysv. y i GokJcel Dokker gyckeldockor. 

Kvantiteten afviker ofta fr&n nysvenskans, i det att 

a) kort vokal visar sig i: krdlla krala, skidll sk&l, r&cknar 
raknar, Nott not, spdrr sp&r, och 

b) Idng vokal, svarande mot nysv. l&ng, upptrader i: stana 
el. staana (rim: upmana, WanUy Sedewana) stanna, Weet 
vett, Door (rim : boor) dorr, Doren (rim : gioren) dorren, 
Heta (rim : feta el. tveta, jfr Sv. Ps. n:o 455, v. 3). 

Akcetit. Lucidor akcentuerar, mot bniket i nysv. : Samvet, 
kidrlekens (el. hUir^lek, kidr^leek), pappSr^ Missftro, Misnofe, 
Klof-Sddely aldSles^ uthl&^nsk m. m., se „Ordeskdtseln", 
sidd. XX-XXII. 

Formlaran. 
Substantivet Evarst&ende maskulint nominativ-r forefinnes 
i Kweller (jamte Kudlt) kvall. Af ^ItiraZformer anforas fdl- 
jande: Tdre-Flodar (och Tdre-Floder) t&refloder, gnistrar och 

* Jfr Noreen, Om behandlingen af l&ng vokal + foljande liUig konso« 
nant, sid. 8, not 8). 



233 

Gnistar gnistor, Wdgar (och Wdgor) vigor, honar honor,. 
Kdllddrar kall&dror, Skattar skatter, Ohyror pi. af ohyra^ 
Bond'Tosor bondtoser, Fdhner f&nar, Oull-dyrkor gulddyrkar, 
Briller brillor, Lillier (rim: sMUer) li]jorj Bollier {och Bollior) 
boljor, Indltcer inalfvor, Fahner fanor, Stycker stycken, Moder 
modrar, Shioker skokor, Bijr bin, Strdnger strangar, Kinner 
(pi. af kinne) kinder, Stoder stod. 

Bestdmda hojningen: Oron oronen, Annan armame, Affton 
aftonen, Gudinren gudinnoma, Kinnren kindema, Gdstren 
gastema, Kraftren kraftema, Elementren elementema, Wingrans 
yingames. 

Hvad genus betraffar, marka vi, att nysv. Ijuster (fiskred- 
skap) bos Lucidor heter (i ack. sg. fem. best, form) Liustran, 
nysY. fiskm&s i best, form Fisk-Mdsan, som beledsagas af folj. 
anm. i en not: „Fiskmdsa Wallenio masculini gen. est." 

Adjekiivet, Som adj. begagnas adv. Sellant sallan, sdrldels 
sardeles, Sdrla sarla: „£tt uti Doden sallt i Lifwet Sellant 
Paar; sarldels wetskap; en sarldels Flijt; serldels sinne; sari- 
dels Lust; Sarla Warlden; Sarla Tidens St&hl; sarla tidhers 
meen.** Sorgse el. sdrgse sorgsen, fierra (:s& fierra Lander) 
Qarran ha annu icke antagit n. Komparatiyen af klook klok 
heter klokre klokare; morkre morkare, stdckre kortare, hoger 
hogre (af hog). 

Verbet: Tu tceest du yet, du wilt du will, laas laste, sdng 
sjong, dite egde, holt boll (imparat. halt h&ll), want yann, bandt 
band, owerwant ofyenrann, fridde fredade, hint hunnit; med obj. 
st&r mysa: nHan myser Munn ther Mb." 

Bland markligare ordformer ha yi antecknat foljande. 
Andraken och en Andrak (Bietz, sid. 9) [en] ankbonde[n], 
Morgon-roddan morgonrodnaden, y,Maskesdkken^ magsacken, i 
tystan miugg i [tyst] mjugg, Segelsteen (se ^Ordeskotseln*', 
sid. XIII) kompass, weeta Kaase (Rietz, sid. 312 ok Hunt, 
Skolfuxs (Ahnfeldt, Beyingade ord, sid. 239) skolfuchs, Od-Orts 
Blad odortsblad, et gali Boon ett galet satt, Hedna Hosz 



234 

[fr&n] hedenhos, bakdantan fortal, Ore-hwiskan [oronjhviskning, 
Helwits Put (Rietz, sid. 514) helvetesh&lan, Ode-mdhl af odet 
bestamdt mSI, Ode-Dddh dod beskard af odet, Skdbne ode, lell 
likval, lis0le lilla, tilfomde (kirn. 2 ggr) och tilforend^ tillforene, 
knoen kand, oknowen (jfr oA;ne<^^ Ordesk. sid. XVU) okand, 
mistom miste, /unA;a (Rietz, sid. 171) pr&la, prunka, shiotta 
- Wdrlden [den] korta varlden, hwispa kring stryka omkring, p& 
-willa Warlden, jfr „yillande hof'' o. dyL, swinka (Rietz, sid. 
707) fr&Dg& el. ngt dyl., hweka el. hueka (Rietz, sid. 270) 
[komma att] vackla, svikta, jfr det defekta isl. hvak^ 
vacklade; Idnga forlanga, skrifwa beskrifVa, wandlas forvandlas, 
borlig tillborlig, gynner pd (jamte hegynner) begyaner p&, gynte 
begynte (annu p& F&ron), wdrfwas forvarfvas, hower behofver, 
mdls formales, berattas, trefflig fortrafflig, befruktar fruktar, 
Signelse valsignelse, m. fl. Skrifiaingen alskions forekommer 
^tm. 5 ggr, alsiskidns (1 gg), alskons (1 gg), Alsfs-kons (1 gg), 
^drldels (3 ggr), serldels (1 gg), sdrdels (1 gg) och sdrdeles 
(2 ggr). 

' SpegA och Lind: oknog obekant. 

* Harp& bar doc. Noreen fast rain uppmarksambet. 



F. V. NORELIUS. 



Om Redaktioneme af Jomsvikingasaga. 

Det har altid vseret Vanskeligheden ved de literser-histo- 
aiske Unders0gel8er af SagaUteraturen, at man ikke har havt 
Adgang til at studere og vurdere de sserskilte Recensioner af 
de enkelte Sagaer. En Undtagelse herfra g]0r nu Jomsvikinga- 
saga; efterat farst lingers og Gislasons Udgave af Flat0bogen8 
Iste Bind (1860) havde bragt den i Olav Trygvessens Saga op- 
tagne Recension faldstandig for Dagen, fulgte efter et Isengere 
Mellemmm Cedersehiolds Udgave af Sagaen efter den Stock- 
Jiolmske Codex No. 7 4to (1874), derpaa Gjessings Udgave af 
Amgrim Jon8S0n8 Oyerssettelse efter et tabt Haandskrift (1877), 
endelig Udgaveme af Haandskrifterne AM. 510 4to (1879) og 
af AM. 291 4to (1882), begge ved Carl af Petersens; hertil kan 
endvidere regnes Udgaven af Biskop Bjames Jdmsvikingadrapa 
ved Petersens (1879). Alle disse Udgaver udmserker sig frem- 
for Forgjsengeme derved, at de med stor N0iagtighed har gjen- 
givet sine Eilder og holdt de forskjellige Recensioner ude fra 
hinanden, saa at alle seldre Udgaver (Hamarskolds, Synishorn 
-og Fnm. S. XI) nu er gjorte overfl0dige og ubrugbare; Udgi- 
veme have desuden givet saa foldstsendige og m0n8tergyldige 
fieskrivelser af Haandskrifterne, at ogsaa disse for literser- 
historiske Unders0gel8er er smukt belyste. Da dertil kommer, 
at de af Kongesagaerne, som har Slaegtskab med Sagaen, ogsaa 
foreligger i brugbare Udgaver, har jeg fundet at burde benytte 
denne nsesten enestaaende Anledning til at unders0ge de for- 
skjellige Recensioners litersere Stilling til hinanden og 80ge at 
paavise de forskjellige Trin i den Udvikling, Sagaen har under- 
gaaet j Haandskrifterne. I den f0lgende Unders0gelse betegner 



236 

jeg af Grunde, som senere vil fremgaa, Aragrims Original-Text 
med A, AM. 291 qv. med B, Cod. Holm. 7 qv. med C, Flat0- 
bogens Text med D og AM. 510 qv. med E. 

L 

Man bar i nyere Tid yillet adskille Sagaens Recensio- 
ner i to Hovedformer, den egentlige Jomsvikingasaga, der be- 
gynder med Palnatokes Slsegt, og den udvidede Saga, der griber 
Isengere tilbage i Danmarks Historie og navnlig dvseler ved 
Gorm den gamle og ved Harald Gormss0n8 Historie og Indgri- 
ben i Norges Forhold. Gjessing bar i sin Fortale til Amgrims 
Overscettelse formuleret dette saaledes, at den f0r8te Hoved- 
form „rimeligvis er den oprindeUgste, da den med 8t0rre Enhed 
i Emnet indskrsenkes til Jomsborgs Anlseg og Jomsvikingemes 
Hserf{erd,« medens man i den anden Hovedform bar en „Sam- 
menstilling af Beretningeme om de seldste Danekonger som en 
f0rste Taatt med den egentlige Jomsvikingasaga som anden 
Taatt/ og til denne Antagelse slutter ogsaa Petersens sig. 
Jeg bar ikke kunnet overbevise mig om Bigtigbeden beraf. 
Allerede den Omstsendigbed, at alle de seldre Recensioner (A 
og B fra 13de Aarbundrede, G fra Begyndelsen af 14de Aar- 
hundrede, D fra c. 1380) ber staar imod den yng&te (E fra c. 
1500), synes at tale for, at Redakt0ren af E bar udeladt 
Danekongemes Historie som bam bekjendt fra andre bistoriske 
Kilder, enten Knytlingasaga eller den store Saga om Olav 
Trygvess0n. Videre kan anf0res, at overalt bvor vi i Haand- 
skrifter og Bearbeidelser ira 13de og 14de Aarbundreder finde 
Jomsvikingasaga benyttet (Noregs Konungatal fra c. 1220, Snor- 
res Eongesagaer fra c. 1230, det amamagnseanske Haandskrift 
af Odd Munks Olavssaga fra c. 1280 — 1300, Haandskrifter af 
den store Olafssaga Trygvasonar fra 14de Aarbundrede), der 
kan det bevises, at Stof fra begge Afdelinger er benyttede, og 
naar Gjessing lige overfor dette Forbold tinker sig, at disse 
Bearbeidere kan bave ,¥laant fra Grundkildeme f0r deres Sam- 



237 

imenknytniiig,^ da maa det dog erindres, at saadanne ^Ghrund- 
kilder"" ikke vides at have existeret, thi Stykket om de seldre 
Danekonger kjendes kun og citeres kun som Bestanddel af 
JomsTikingasaga. Gjessing er foravrigt enig i, at den „f0rste 
Taatt*' er ualhsengig af den Fremstilling af Danekongemes Hi- 
^torie (med Nedstammelsen fra Ragnar Lodbrok), 8om foreligger 
i Snorres Eongesagaer, i Enytlingasaga og i den store Olavs- 
saga, og at disse f0r8t under flaandskriftemes Afskriyning 
efterhaanden bar faaet Indflydelse paa Fremstillingen i Joms- 
inkingasagaen; men netop Fremstillingens seldre Earakter i den 
.„f0rste Taatt^ er et staerkt Vidnesbyrd om, at den bar b0rt til 
de oprindelige Dele af Jomsvikingasagaent som ogsaa ellers 
Tiser sig uafbsengig af og seldre end den bistoriske Skole, der 
iyldigst reprsesenteres af Snorre. Og seer man denne „f0rste 
Taatt*' i den Sammenbseng, bvori den aliid forekommer, nemlig 
som Indledning til Jomsvikingemes Hserfserd, kan man efber 
min Mening ikke godt komme til anden Opfatning end at dette 
er dens oprindelige Bestemmelse, m. a. 0., at den bar tilb0rt 
Jomsvikingemes Saga, saalsenge der bar eidsteret en Saga 
cm disse. 

Den „f0rste Taatt^^ er efter min Mening ikke en balv over- 
fl0dig Fremstilling af de seldre Danekongers Historie, men en i 
Sagaens Composition temmelig n0dYendig Forklaring af, bvorfor 
Jomsvikingemes Tog var rettet mod Norge. Den „anden Taatt'^ 
forklarer Opkomsten af Fiendskabet mellem Tokes Mt og Eon- 
geme, viser bvorledes Palnatoke gmndede Jomsborg i Opposi- 
tion mod Eong Svein, bvorledes Sigvalde maatte begaa Forrae- 
deri mod Eongen og bvorledes denne maatte for enbver Pris 
s0ge at bsevne sig og forlokkede Jomsvikingeme til at begive 
sig paa det farlige Hsertog, bvor flere af dem faldt og Sigvalde 
bedsekkede sig med Skjsendsel ved sin Flugt. Men bvorfor ret- 
tedes dette Slag mod Norge? Dette forklarer den ^fi^rste 
Taat," som efter en kort Indledning om de seldre Danekonger 
hegynder at brede sig ved Omtalen af Eong Gorms S0nner, af 



238 

hvilke Harald netop havde saa indgribende Betydning for For- 
holdet mellem Danmark og Norge, og Knut yar Fader til den 
Gullharald, hvis -Slrgjerrighed var henvendt paa Norge og der- 
Ted kom i Eollision med Haakon Jarls Fordringer. I det falgende- 
berettes saa, hvorledes den danske Eonge forledes af Haakon 
Jarl til at begaa Forrsederi mod sin Broders0n Gullharald 
og derved opnaaede Overherred0mmet over Norge, hvorlede* 
saa bans Vasal Haakon Jarl benytter Erigen mod Eeiser Otto 
og den tvungne Daab til at gj0re sig uathsengig og bvorledes 
Eong Harald forgjseyes for80ger at bringe ham til Lydighed. 
Summen af „f0rste Taatt^' er altsaa, at Haakon Jarl havde 
gjort Opr0r mod den danske Eonge og at det var en iEressag 
for denne at hsevne sig og vinde igjen Skatten af Norge. 
Netop saa meget krsevedes i Sagaens 0konomi, og derfor kan 
Haakon Jarl i Sagaens „anden Taatt" fomdssettes som en 
kjendt Person, der ikke beb0ver at indf0re8 med sserskilt Om- 
tale, saaledes som ellers de islandske Sagaer pleier at gj0re, 
naar en ny Hovedperson fremtrseder; men netop fordi en saa- 
dan Omtale mangier i E, synes dette at vise, at E kun bar 
optaget en Del af Sagaen. 

Der er ogsaa et andet Punkt i Sagaens Composition, som 
peger paa Enheden af f0rste og anden Taatt, nemlig Dr0mmene. 
Det er bekjendt, hvilken RoUe Forudsigelser, Syner og Dr0mme 
0. 1. spille i mange islandske Sagaers Composition, bvorledes 
de tjene til at sammenknytte Fortsellingens enkelte Led og til 
at spsende Forventningen paa det f0lgende. Paa denne Maade 
indledes ogsaa Palnatokes Hi&torie med at bans Moder Brude- 
natten dr0mmer, at bun vsevede paa en Vsbv, og at fra Yseven 
faldt en Eljaasten ned, som da bnn tog den op, viste sig at 
vsere Eong Haralds Hoved') — en tydelig Anvisning paa, at 
bendes S0n skulde blive Eong Haralds Bane, saaledes som 
Sagaen siden fremstiller. Men lignende Dr0mme opfylder ogsaa 



') Noget udvidet i E, Cap. 4. 



239 

den „{0Tste Taatt** og nogle af dem yiser her tydeligt ud over- 
Taatten og ind i den „egentlige Saga.*^ I Arngrims Text for- 
tselles om Kong Gonns Dr0mme for Bryllupet: om de hvide og 
r0de Oxer, om det store ^Havbrag^, om j£bleme, som dels 
faldt, dels yar nser yed at falde til Jorden, og om de ufedte 
Hvalper, som gj0ede, og disse Dr0mme forklares om Hungers- 
ii0d i Kong Gorms Tid, om Kristendommen og om de ufadte 
Erigeres (o: Jomsvikingemes) Kampe; i de andre Recensioner 
fordeles disse Spaadomme saaledes, at Kong Gorm dr0mmer 
om Oxeme og Havbraget, hvilket sidste forklares om Kong 
Haralds Kampe mod Palnatoke og bans Slsegt, medens de 
0yrige Dr0mme fremstilles som Syner, Thyres Fader Klakk- 
harald bar; skj0nt ogsaa i Enkeltbedeme Forandringer er fore- 
tagne, trseffe vi dog ogsaa blandt disse de uf0dte Hvalpes 
6j0en, som her forklares om Kong Sveins Opr0r mod Faderen. 
Med andre Ord: i alle Bearbeidelser af den „f0rste Taatt'' 
iindes Henvisninger til Begivenheder, der skildres i den „egent* 
lige Saga,*' og naar man saa Isegger Mffirke til at disse Dr0mme 
og Varsler ikke have nogen selvstsendig Betydning i „f0rste 
Taat,*' men alligevel opfylder store Partier af denne, maa man 
Yffire berettiget til at heevde, at de i Forbindelse med deres 
Omgivelser tilsammen er forfattede som f0rste Afdeling af den 
fiddstiendige Saga om Jomsvikingeme. 



II. 

Selv bortseet fra Sp0rgsmaalet om Forbindelsen mellem 
f0rste og anden Taatt f0rer imidlertid ogsaa andre Omstsendig- 
heder til at skiUe mellem Redaktionen ABGD og Haandskriftet 
E. Som man allerede tidligere var opmserksom paa og som 
fyldigst og skarpest er fremhfievet af Petersens, viser E Spor af 
Forbindelser med andre Skrifter, der ikke . kan eftervises i 
ABCD. Lsengere Stykker af E slutter sig nser til Sagasamlin- 
gen „Noregs Konungatal,^ navnlig til dettes seldste Haandskrift 



240 

^ fra c. 1250^ — dette er Tilfselde med Forhandlingerne mel- 
lem Sigyalde og Burisleiv, med Toget langs Norges Kyst og 
med Dele af Slagskildringen — , enkelte Stykker staar i nsert 
Slsegtskabsforhold til et Haandskrift af Odd Munks Olafssaga, 
et enkelt Gitat henviser til Saemund Erode og et andet til 
Biskop Bjarnes J6m8vikingadrapa og endelig citeres 9 hele og 
to halve Strofer af Skalden Tind flallkels80D. Man kan imid- 
lertid ikke uden videre antage, at Haandskriftet E i sin Helhed 
staar nfiermere den oprindelige Sagaform, thi dels viser denne 
Text sig i det Hele taget som stserkt udvidet og af nyere PrsBg, 
dels indledes netop flere af de Steder, der specielt stenuner 
med andre Kilder, med et „8umir segia'' e. lign. og vise sig 
derved tydeligt som Parallelopgifter, der ikke tilh0re Hoved- 
stammen. Petersens er derfor kommet til det Resultat, at 
Skriveren af E — eller bans ForgjflBnger i Arbeidet — bar 
ved Siden af sin egentlige Eilde, et Haandskrift af Jomsvikinga- 
saga, benyttet og udskrevet Steder af Noregs Konungatal (B), 
af Odds Olavssaga og af Ssemund Erode samt de to Digtninger 
af Bjame Biskop og Tind Hallkelss^n. Men dette Resultat bar 
J eg vanskeligt for at gaa ind paa, og mod det taler en literser- 
bistorisk Betragtning; vi maatte da i Redakt0ren af E, hvis 
Sprogformer og EremstilUngsmaade benviser bam til en meget 
sen Tid, meget senere end den selvstsendige Produktionstid 
i den islandske Literator, alligevel se en Forfatter, der 
forenede en udstrakt Lsesning med en'kritisk Evne til at vielge 
mellem en bel Rsekke forskjellige Kilder, og by ad mere er en 
Forfatter, der ud af et rigt Materiale n0iede sig med at ud- 
plukke enkelte Ssetninger og kortere Perioder. Rent usandsyn- 
ligt forekommer dette Resultat, naar efter dette Beretningen 
om Haakon Jarls D0d skal vsere bentet dels fra den oprinde- 
lige Saga, dels fra Konungatal og dels fra Odd Munk, og dog 



' Jeg benytter her' og nedenfor ikke det almindelige Navn ^Fagnkiiina'*, 
8om hiatorisk kun bar tilh0rt Haandskriftet A (der ikke redkommer 
denne Under80gel8e). 



241 



iidg]0r denne Beretning kun 8 Linjer^! Og med disse knappe 
SsBtninger skulde den ordrige og udvandende Redakt0r have 
ii0iet sig, naar han dog fra Odd Munk kunde have laant en. 
Beretning paa flere Sider og med saa mange interessante 
Detaljer! 

Det forekommer mig aabenbart, at vi maa B0ge en natur- 
ligere Forklaring, og denne er ikke vanskelig at finde. Det er 
forlsengst paavist, at Forfatteren af Konungatal bar benyttet en 
Jomsvikingasaga, og det er ogsaa sikkert, at det amamagnsean- 
fike Haandskrift af Odd Munk bar laant fra en saadan; lige- 
ledes sees det, at i den Jomsvikingasaga, som Forfatteren af 
Konungatal benyttede, citeredes Tind Hallkelssens Digte og 
ban sely indf0rte8 blandt Deltageme i Slaget, og den Beret- 
ning af Saemund, som citeres i E, gjenfindes substantielt i Eon- 
imgatal, saa at ogsaa den kan baye staaet i dennes Eilde 
Jomsyikingasaga. Tilbage staar saaledes kun Gitatet af Bjame 
Biskop, og dette kunde Redakt0ren af E bave bentet direkte 
fra Digtet, der var udbredt i Afskrifter paa Island og desuden 
fandtes optaget i flere Haandskriiter af 6laf8saga Trygvasonar; 
imidlertid viser ogsaa ellers Eonungatals Beretning om Joms- 
Tikingeme et saa nsert Slsegtskab med Bjames Digt, at det 
kunde vsere tilladt at antage, at den Jomsvikingasaga, som 



< Man sammenli^e : • 

AM. 610 (Petersens S. 101) 
|>ftt er sagt, at Hacon iarll ugger 
nu ecki at sier; tok Juinn pa cU 
hardna miog vit lydin, b€edi firer 
metnadar saker og fe-gtmne, og 
veiter margar f>raungingar landz- 
folkinn bsedi rikum og oriknm, so 
at marger kdlhidu ?Mnn pa Hacon 
Ula. Hakon iarll ried einn vetttr 
firer Noregi, Man hann bardizt uit 
Jomwikinga aaHiomnga-nogi. Uar 
hann drepenn epter f>e88e tidinde 
med f>eim atbord at Earkur f)r8Bll 
hans skar hann aa hals, og lank 
flo hans SBfi. 

Arkir for nordisk Filologl. I. 



Odd AM. (Fnm. S. X, 268»-») 
Nu er |>at f>e8Ba nsest at segia, at 
f>a er a leid sefi Hakonar jarls, pa 
tdk hann at hardna viS ly6in firir 
sakir metna/far oe fegimi. 

Odd AM. (Fnm. S. X, 264«-») 
gerdiz |>a folkit honum li^t hngat^ 
8va at margir koUuSu Hakon 
hin ilia. 

Eonnngatal S. 54*^ 
Einum vetri aphV Jdmsvtkinga 
orruaiu gerda boendr lid at Hakoni 
jarli ok hans monnnm. 



16 



242 

forelaa Forfatteren af Eonungatal, har citeret Bjame. Summen 
af dette er, at alle disse Trsek stamme fra en aeldre Redak- 
tion af Jomsvikingasaga -^ den som Forfatteren af Eonungatal 
og Redakt0ren af det amamagnseanske Haandskrift af Odd 
Munk har benyttet — og at Redakt0ren af £ har havt Adgang 
til foruden sit Hovedhaandskrift af Sagaen (i dens senere Re- 
daktion) at henytte et Haandskrift af den seldre Redaktion. 
At antage en saadan Benyttelse af to fra hinanden afvigende 
Haandskrifter af samme Saga vsekker ingen Betsenkelighed, og 
der kan paavises takige Paralleler f. Ex. ved Redaktionen af 
de store Olafssagaer. 

Denne Opfatning, at Interpolationeme i E stamme fra et 
Haandskrift af den seldre Redaktion, kan endvidere st0tte8 ved 
f0lgende Betragtning. Det er bekjendt at det saakaldte „Noreg& 
konungatal"" nu kun kjendes fra to (tabte) norske Haandskrif- 
ter, der vise tilbage en Forfattelsestid c. 1220, og det er gjort 
sandsynligt, at dette Skrift er forfattet af en Islanding i Norge 
og at netop af den Grand Beretningen om Jomsvikingemes^ 
Tog har faaet Berigtigelser fraLokalkjendte: det siges udtrykke- 
ligt, at Jomsvikingerne vige af fra den ydre Skibsled (pjSbleXb) 
og f0rst lande paa Udsiden af 0en Hod {\jt,tan at ey feirri er 
Hob heitirj, at Bonden oplyser dem om at Jarlen ligger d 
Elftrum og at efter denne Oplysning Vikingeme drage norden- 
for 0en Hod (fyrir norban eyna Edb). Netop under Skildrin- 
ger af denne Reise har E optaget talrige Interpolationer, der 
er beslsegtede med Eonungatal, og hyis de nu virkelig stam- 
mede herfra, maatte man jo yente at finde ogsaa dets geografiske 
Forbedringer benyttede i E; men — ingen af dem findes, og 
navnlig er dette paafaldende med den Sden Rettelse, thi her 
findes netop i E en Interpolation, men uden den locale Rettelse^ 
som kan sees af denne Sammenstilling : 



243 



AM. 291 8. 68. 

Vlfr Bvarar: her la 
hann j. gser kTeild 
sif) sein scipa fyrir 
innan seyna Ha^t^ a 
Hionmga vagi oc 
mano })er |)egar fa 
drepit hann. 



Konungatal c. 58* 

{)a svaradi b6ndi: 
Vilib ^er vel launa 
tner e^ engu, fa 
ma ek segja ydur til 
Hahonar jarlSj hvar 
hann liggr inn a 
Elftrum, ok veit ek 
eigi hyart hann hefir 
eitt skip e6a tvau. 



AM. 510 8. 68. 

XJlfur svarar: Ef 
fier uilit uel launa 
mier saugu mina, og 
suo fier launit mier 
aunguj fa ma eg 
seigia ydur til Ha- 
eonar iarls, hvar 
hann la i giser med 
einu skipi hier firer 
innan eyna Hand 
aa Hiomnga - uogi, 
og munu {)ier {)egar 
fa drepit hann. 

Denne Afvigelse fra hvad man knnde vente af Interpolatio- 
nen er for mig et yderligere Beyis for, at Redakt0ren af E 
har laant ikke direkte fra Konungatal, men fra dennes Eilde, 
den celdre Jomsvikingasaga^ 

Hvis dette Resnltat er rigtigt, faa Interpolationeme i E 

sammen med hele det Afsnit af Noregs konungatal, der be- 

handler Haakon Jarls Historie, samt det amamagnseanske 

Haandskrift af Odd den vigtige historiske Betydning, at de 

repriBsentere Jomsvikingasaga i dens seldste Skikkelse. Det 

Tilde Yffire en interessant Opgaye at 80ge yed en gjennemf^rt 

Unders0gel8e at paayise dennes enkelte Bestanddele og Earak- 

ter, men jeg skal her kun n0ie mig med Antydninger. Den 

har omtalt Eong Gorm og hans to S0nner, Harald og Enut 

Dana&st, men ikke kjendt noget Fiendskab mellem disse; den 

har fremstillet hele Fremgangsmaaden mod Harald Graafeld og 

Gullharald samt den denned f0lgende Erobring af Norge; den 

har skildret Eeiser Ottos Tog og Seir yed Olay Trygyess0ns 

Hjelp, Biskop Poppos Mirakel samt Haakon Jarls Frafald. Om 

Palnatoke og hans Slsegt har spillet den samme Rolle som i 

den senere Saga kunde synes tyiylsomt nok, da ialfald Noregs 

konungatal ingen Plads har for ham; men her er han utviyl- 

ie» 



244 

somt med Vilje ud8t0dt og et Spor hertil har vi i, at bans tro- 
faste Ledsager Bj 0rn bretske er bleven staaende i Eonungatal 
og desnden allerede Snorre igjen optager Palnatoke. I Hser- 
fserden til Norge kan paavises f0lgende to Ejendommeligheder: 
Jomsvikingerne lande Julenat paa Jsederen, hvor de mi9baQdle 
Geirmund, og de bayde med paa Toget 60 Storskibe (efter Sffi- 
munds Beretning), medens Nordmsendene bavde femdobbelt 
Folkestyrke; i alt vsesentligt synes ellers Sagaens Beretning at 
bave stemt med de ssedvanlige Texter med Undtagelse af en- 
kelte Nayne i H0ydingelisteii (Ragnyald af ^rvik, som ogsaa 
forekommer i A, Sigurd Jarlss0D, som ogsaa forekommer i E) 
samt Yiser af f>or6r Kolbeinsson og Tindr Hallkelsson og en- 
kelte andre. 

m. 

At paayise Bigtigbeden af yor Gruppering af Recensio* 
nerne A B G D, er en forboldsyis let Sag, da jeg ber ganske 
kan slutte mig til Gjessings Udyikling i Fortalen til A, med de 
Gorrectioner, som fremgaar af de Oplysninger, Petersen^ bar 
leyeret om den Hammarscbioldske Udgaye. De yigtigste Ejen- 
dommeligbeder for Amgrims Original er: 1) at de 3 seldste 
Eonger i Danmark er Gorm den barnl0se, bans Pleies0n (af 
ukjendt Oprindelse) Enut og dennes S0n Gorm den ^beimske** 
eWev „gamle"; 2) at Tbyres Fader kaldes Kong Harald i Hoi- 
Bten; 3) at Enut, Gorms S0n, falder paa et Tog i Irland, ikke 
i Eamp mod sin egen Broder; 4) at Sigurd Ladejarl kaldes 
Tmajarl; 6) at Haakon Jarl betaler i Saarlig Afgifb 100 Mark 
(Guld eg 60 H0ge ; 6) at Jomsyikingeme plyndre paa sin Vei til 
27orge Byen T0nsberg. Af disse Trsek kan Beretningen om 
Danekongeme ansees for det ssldste islandske Sagn om disse, 
£d\dre end Eongesagaemes ; Beretningen om Enuts Fald i Irland 
Mr jeg andensteds paayist som det seldste og muligens en dog 
Msrtoriske Sagn om denne Eonges0n', Naynet Ymajarl gjenfin- 
cLeB i Agrip og Beretningen omAfgiften bosTbjodrik Munk, alt- 
8aa de jseldste skrifilige Beretninger om disse Tider. Tilbage 



245 

staar alene Plyndringen i T0nsberg, som Arngrims Original har 
optaget ved Siden af (og aabenbart i Strid med) den seldre 
Tradition om Angrebet paa Jsederen Julenatten og derved beteg- 
ner som Indsknd. De eneste Ejendommeligheder yed dette Sagn 
er Stedsnavnet T0n8berg og Personnavnet Ogmnnd hvide, som 
indssettes istedetfor det oprindelige Sagns Jsederen og Geir- 
mund; Kilden til denne Variant kan ikke Isenger paavises, men maa 
yel 80geB i et nu tabt Digt af samme Art som Bjames Drapa. 
De 0Yrige Trcek synes derimod segte, og da de alle bsere Op- 
rindelighedens Prseg og tildels forsvinde i den senere Frem- 
stilling, maa de regnes til Sagaens oprindelige Bestanddele, 
som nn knn er bevarede i A. 

Det nsBste Skridt i Sagaens Udyikling finde vi reprsesente* 
ret af B. Her er allerede Danekongemes Historie noget paa- 
yirket af Cyklusen om Ragnar Lodbrok og bans jStlinger, idet 
den f0rste Enut ikke Isenger er Oorm den gamles Fader, men 
fostrer dennes Fader Hardeknut, Sigurd Orm0ies S0n'; her er 
Ugeledes Klakharalds Rolle udvidet, idet ban ligesom sin Dat- 
ter Tbyre er £remsynt og spaar om Eongeslsegtens Skjsebne^; 
her optrseder Ugeledes f0rste Gang Sagnet om Knuts Eamp 
mod sin Broder Harald i Limfjorden og bans Fald i denne 
Kamp — et Sagn, som ikke infiuerer paa Sagaens senere 
Composition (Forholdet til GuUharald) og allerede af den Grund 
maa betragtes som en senere Udysext Ogsaa i den senere 
Del afviger B noget fra A, dog skulde jeg tro, at Amgrims 
Original her bar forkortet nogle af Deta\jeme (f. Ex. om Bj0rQ 
bretske, om Havard og Aslak, om Tova, om Thorkel Midlang 
0. s. v.), som ialfald alle gjenfindes i de senere Redaktioner^ 



> Eilden til denne Forandring kan vsere en Stamtavle omtrent af samxne 
Art som den, der har foreligget Are frode og Snorre (Heimskr. S. 180^*). 

* Derimod t0r det yel betragtes som en Leyning af den oprindelige 
Sagatradition, naar Klakharald paa sine gamle Dage drager til Syden 
og lader sig d0be, thi heri se yi et segte Sagn om den danske Kongo 
Harald (Elak), der bley d0bt hos Reiser Lndyig 826. 



246 

uden at man kan indse nogen Grund til at indskyde disse 
ufrugtbare Episoder. 

Det Dseste Skridt er taget i C; medens B endnu kan r0bede 
et enkelt Spor af Lodbrok-Cyklusen, finde yi her ogsaa andre 
Trsek og desuden stserke Forkortelser af Hensyn til hyad der 
allerede var bekjendt fra de norske Eongesagaer. G bar lige- 
8om A beholdt den gamle Eongerekke Gorm den baml0se, bans 
Pleie80n Enut og dennes S0n Gorm den ^heimske og gamle^, 
men bar dog allerede skaffet Enut yirkelige Porsaldre i den bidtil 
ukjendte og nbistoriske „Amfinn Jarl i Saxland^ og bans S0ster ; 
og samtidig anerkjendes de danske Eongers Nedstammelse fra 
Ragnar Lodbrok, tbi det Tog, som efter A Enut og Harald 
foretage til Irland, er i C benlagt til Nortbumberland, fordi 
Enut og Harald bar Ret til dette Land som Arv efter „Lod- 
broks S0nner og andre deres Forfsedre**. G bar stsBrkt forkor- 
tet Beretningen om Harald Blaatands Forbold til Harald Graa- 
feld, Gullbarald og Haakon „eptir f)ui sem segir i konungab6k"; 
ligeledes afsluttes Haakon Jarls Historie med at ban blev tagen 
af Dage ,,eptir {)ui sem segir i konunga saugum^. Paa begge 
Steder synes Henvisningen bedst at passe til Snorres Eonge- 
sagaer. 

Den sidste Fuldendelse bar da Sagaens Bearbeidelse faaet 
i Flat0bogen og dermed sammenbsdngende Bearbeidelser til 
Indlemmelse i Olav Tr7gyes0ns Saga, altsammen Haandskrifter 
fra 14de Aarbundrede. Her bar Lodbroksetten fuldstsendigt for- 
trsengt den korte danske Eongersekke (Gorm den baml08e og 
bans Pleies0n Enut og disse ere reducerede til Underkonger i 
Jylland, men til Gjengjseld er deres StamtrsB udvidet med flere 
ubistoriske Led opad (Olav Eynriksson, Grim Gave (Graa), 
Auduly audge, Fader til Gorm) og desuden deres Historie ud- 
styret med enkelte Smaatrsek: Enut faar Tilnaynet Fimdne- 
Enut eller TrtBle-Kmit (det sidste, fordi ban l0nner de Trsle, 
som finde bam og dem, som giye Oplysning om bans Her- 
komst) og ban faar til S0n og Efterf0lger Gorm den heimske, 



247 

der saaledes skUles fra Gorm den gamle\ Leddene knyttes sam- 
men med de senere Danekonger ved at Gorm den heimske 
fostrer Sigurd Orm0ie8 S011 Hardeknut, hvis Navn afledes fra 
„Hord i Jylland^. Flat0bogen omtaler begge de to modstri- 
dende Beretninger om Enut Gonnss0n8 Fald (effcer B og G), men 
Y6d ikke at ysdlge mellem dem og refererer dem derfor begge; 
Uddraget i Fnm. S. I foretrsekker Beretningen om Toget til 
Northumberland. Beretningen i Flat0bogen er ogsaa i0yrigt 
€n Overarbeidelse, idet den maa tilpasses til andre Eilder: 
bvor disse ere yidtl0ftigere, f0lger den dem; deraf f0lger dels 
Udeladelser, dels Tilssetninger (f. Ex. om Sigmund Brestes80ns 
Deltagelse i Slaget i Ey0nmgaYaag). 

Redaktionen E bar som nsBvnt udeladt hele Danekongemes 
Historie forud for Harald Gorm880n og bar for0Yrigt modtaget 
TiUffig fra Sagaens seldste Redaktion, men synes ellers i alt Y»- 
sentligt at staa paa samme Standpunkt som G og D. Jeg skulde 
ogsaa af den Grand vsere tilb0ielig til at tro, at denne Redak- 
tion ikke stammer fra en meget senere Tid end bin. AM. 510 
synes mig snarere at v»re en ren Afskrift - maaske med 
Bprogudvidelser og nyere Sprogvendinger — end en af Skrive- 
ren foretaget Redaktion, og denne Opfatning stemmer med, at 
<te andre Sagaer, som findes i 510, neppe er andet end moder- 
niserede Afskrifter (se f. Ex. Varianteme i.Gerings Udgave a£ 
Finnboga Saga). 

IV. 

De mange segte og gamle Sagntr»k, som kan paavises af 
den seldste, i sin Helbed tabte Recension af Jomsvikingasaga, 
ben^ise denne Saga til det seldre Trin i Sagaliteraturen. Den 
«r sikkerlig SBldre end c. 1220, da den staar paa et seldre 
Standpunkt end de sammenbsengende Eongesagaer og desuden 
«r beuyttet i disse; den yiser i enkelte Sagntrsek Sl»gtskab 
med Agrip og Tbjodrik Munk, altsaa Vserker £ra 3die Fjerde- 
del af 12te Aarbundrede. Naar den citerer en Beretning af 
Stemund Frode, benvises yi ogsaa til samme Tid, tbi og8a& 



248 

Mnnken Odd Snorres80ii citerer ham, medens de senere 
Kongesagaer synes at have glemt bans Forfatterskab. Desnden 
b0r ikke glemmeB Biskop Poppos Optrseden som Mirakebnager 
Ted Harald Blaatands Omyendelse, tbi ogsaa dette Trsek stam- 
mer fra 12te Aarbundrede, idet det er laant fra den latinske 
yerdenskr0nike af Sigibert af Gembloux. Endelig viser ogsaa 
Slffigtskabet med Biskop Bjames Jomsyikingdrapa — bvad 
enten denne bar paavirket Sagaens seldste Recension eller 
stammer fra den eller fra samme mundtlige Eilder — at Sa- 
gaen b^rer til omtrent samme Tidsalder som Biskopen. 

De danske Sagn, som forelaa Sagaforfatteren, bar for en 
stor Del tabt sin bistoriske Earakter, skj0nt denne kan endnu 
skimtes; Sagnene om selve Eampen i HJ0rangaYaag bar bevaret 
mere af denne, da de st0ttede sig til bevarede Skalde- 
digte* Men tilsammen er de overgroede' med Sagndigtning,. 
som yel f0rst yed Nedskriyningen er kombineret til en levende 
Composition, der ud af de to Afsnit — Danekongemes Indgreb 
i de norske Eongers og Jarlers indbyrdes Strid og de danske 
Eongers Stilling til Palnatokes ^t og bans £fterf0lger i Joms- 
borg — forstod at udyikle den Conflikt, bvoraf sehe Eampen i. 
H]0rangayaag fremgik. Seet i denne Sammenb^ng danner 
Sagaen et smnkt og kraftigt bistorisk Epos, byis indre Sam* 
menbseng og dygtige Composition man kan glsede sig yed» 
Sagaen bar med Rette yseret betragtet som en Type paa 
Skildringen af det „nordiske Ejsempeliy'S og de senere Be- 
arbeidelser, som S0ge at indordne den i de ^bistoriske*' Sagaer^ 
bar ikke kunnet sendre denne Opfatning. 

Eristiania Februar 1883. 

GUSTAV STORM. 



Bemaerkninger til norrone Digte. 

I. 

Hyndlulj66. 

Ved de Digte, 8om nu sammenfattes under Naynet Ssemunds 
Edda, maa Textkritdken optrsede noget forskjellig efter Haand- 
skrifbemes forskjellige Eiendommelighed. Yed et Digt, der som 
Hyndlulj66 er bevaret i et eneste foTholdsYis sent Haandskriffc i 
en Form, der allerede ved en overfladisk Betragtning viser sig 
at Ysere meget mangelfiild, maa Conjectura]kritiken spille en 
8t0rre EoUe end yed Digte, som er beyarede i flere Skindb0ger 
fra 13de eller 14de Aarhnndrede. I HyndMj66 er st0rre Dri- 
stighed i at forandre den Esekke&lge, hyori Haandskriftet med- 
deler Versliigeme, og de traditionelt beyarede Ord, for at yinde 
det rette og oprindelige, ikke alene tilladt, men n0dyendig. 

Jeg behandler f0rst nogleSteder, som yedr0re Sagnhistorien, 
og lader derefter Bemaerkninger til enkelte andre Vers fieflge. 

Strophe 19 (i Sy. Grundtyigs Udgaye 20) L. 7—8: 

hinn elldri var 
aalfr vm getinn. 

Disse Ord pleier man at forstaa saaledes: ,,Aly yar den 
seldste af Br0dren6^ (Aly yar seldre end de to foran i Strophen 
nseynte Msend Frode og Kaare, der opfattes som Alys Br0dre). 
Men denne Forstaaelse kan ikke ysere rigtig. Er Frode, Kaare 
og Aly Br0dre, saa kan Aly ikke betegnes som den seldste yed 
Eomparatiy elldri med Artikel foran. Desuden skulde man da 
yente, at „Broder^ yar f0iet til. Fremdeles sknlde det yed 
denne Opfatning ikke hede var getinn, men blot var. Endelig 
er elldri en sen Form af Eomparatiyen, der i den Tid, da 
Hyndlulj66 bley til, maa haye hedt elhri (eller ^llre). Jeg tror, 
at Linjeme er foryanskede. 



350 

For at finde det rette, maa vi unders0ge, hvor den Mt 
li0rer hjemme, som naeyiies her. Det er Ottar, hvis Slsegt i 
Digtet skal opregnes; Ottars Fader var Lmstein. Han og 
bans Forfsedre, der naevnes i Str. 12 (13 Grundtyig), h0rte 
hjemme i Hordaland. Flere af de i Str. 19 (20 Gg.) naevnte 
tildels sjseldne Nayne gjenfindes ligeledes, saaledes som Yigfusson 
(Um Timatal i Safii I, 254) f0rst har seet, i en isser hos Islsen- 
dingeme naynkundig ^t i Hordaland, uagtet den Forbindelse, 
hyori Naynene her i Hyndlulj66 er satte med hyerandre, ikke 
kan forliges med hyad mere historiske Eilder berette. Naynet 
KdH i Str- 19 L. 6 t0r ssettes i Forbindelse med Hgrtakdri i 
Hordaland, hyis Farfader yar Bifrukdri. At denne Combination 
er berettiget, st0ttes deryed, at H9r6akari hayde en S0n KetUl^ 
hyilket Nayn forekommer i Str. 19 L. 1. I L. 2 m0de yi det 
^jseldne Nayn Klyppr^ og Hgr6akari hayde en S0nnes0n Porkell 
klyppr eller Klyppr. Endelig hayde Hyr^akari en S0n glm^r, 
og dette Nayn, der heller ikke er ssedyanligt ^, gjenfinde yi i 
Str. 21 (Gg. 22). Jeg skal her ikke nsermere gaa ind paa det 
Sp0rg8maal, om Forfatteren af Hyndlulj65 med Vilkaarlighed 
har anyendt Naynene paa de i Sagaeme forekommende Personer 
Hgrbakdriy bans S0nner Ketill og glm^rj og bans S0nnes0n 
Klyppr^ hyilket Maurer (Quellenzeugnisse S. 92) synes at mene, 
^Uer om Naynene i Hyndlulj66 tilh0re Personer, som tidligere 
har leyet i HgibakdrVs Mt og efber hyem ban, bans to S0nner 
og bans S0nnes0n bar aryet sine Nayne, hyilket forekommer 
mig at ysere sandsynligere. Men i ethyert Fald er det klart, at 
de i Str. 19 nseynte Msend efber Sagnet bar b0rt hjemme i 
Hordaland, og her maa yi da s0ge AZ/r, dom maa ysere for- 
skjeUig fra de to i foregaaende Stropher forekommende M»nd 
yed Nayn klfr enn gamlL Virkelig kjendes i Hordaland en 
naynkundig Sagnhelt klfr. Saaledes kaldes nemlig i senere Tid 



* Prof. Ryffh har fundet Mandsnaynet 0lmou 1610 i et Skattemandtal 
fra SaledaL Adltno brages efter Aasen endnu i Hardanger. 



261 

S0kongen Hdlfr^ om hvem der er en egen Saga ^. En af bans 
ypperste Ejsemper var Innstein, Fader til den i H7ndlu]j66 
naevnte Ottar. Hdlfr var en S0n af Hjgrleifr, Konge i Horda- 
land, og Hildr en nydva. Heraf slutter jeg, at det rette i 
Hyndlulj66 19, 7—8 er: 
en Hildi var (opr. vas) \ Hdlfr (opr. Hddlfr) um getinn. 

Efterat hdlfr her yar forandret til dlfrj blev Mlldi^ som 
ikke dannede Allitteration med AZ/r, forvansket til elld^, som 
her staar i Flat0bogen (d. e. den yngre Form af Eomparativen 
ellrij, idet enn, der gik foran, forstodes som Artikel; og for enn 
indsattes saa den yngre Form af Artikelen hinn, geta bam kan 
siges om Moderen ligesaayel som om Faderen. Der antydes her et 
Slaegtskab mellem Ottar og Hair, hvilket dog ikke bestemt angives. 

Str. 25 (Gg. 30, t— 4 + 26, i— e). Til en Strophe er i 
Udgaveme forenet 6 Linjepar, der, bortseet fra uvsesentlige Eien- 
dommeligheder ved Bogstavemes Udseende og lign., bar f0l- 
gende Form i Flat0bogen (hyor Lii^jeinddeUng ikke er anyendt): 



Kunna eh baada 
brodd oh haurfi 
uoru j^eir i hird 
hrolfs ens gamla 
allir bomir 



fra iormunrehi 
sigurdar maagi 
hlyd fu saugu minni. 
Folhum grims 
Jess er fafhi vO. 



Her kan allir umulig forstaaes om brodd oh haurfi, og alle- 
rede Liining bar derfor rigtig seet, at noget er faldt ud mellem 
gamla og allir. Fremdeles er bomir frd Jgrmunrehi et syntak- 
tisk feilagtigt Udtryk; det heder homnir frd — , men bomir med 
blot Datiy. Linjen frd Jgrmunrehi er desuden metrisk ubeldig* 



' Nayneformen Alfr for Hdlfr findes paa et Par Steder i Nr. 2845, 4to, 
i hvilken Skindbog Sagaen om Haly er beyaret, nemlig i Eap. 10 
(Fas. II, 37; Ghria Udg. S. 16) og i Eap. 15 (Fas. II, 47; Chria Udg. 
8. 126), og den er gjennemgaaende i Papirafskrifter af Sagaen. Nayne- 
formen hfr findes ligeledes bl. a. i Ski5arima Str. 73, 136, 174 og i 
yngre Haandskrifter af Landnamab6k (fsl. ss. I, 120). Den faer^iske 
Folkeyise (Hammershaimb, II. Nr. 1) kalder S0kongen ligeledes Alynr. 
Gislason (Njala II, 279—282) bar godtgjort, at Naynet Hdlfr er op- 
stoaet af H4-alfr (H^-alfr). 



252 

Sieyers (Pauls og Braunes Beitrage VI, 340) bar derfor med 
rette streget frd. Ogsaa Udtrykket fdlkum grims er sandsynlig 
forvansket. Man venter her et Substantiy, hyortil fess kan 
h0re, men, naar Datiyen ffikum staar til, kan grims ikke YBsre 
brugt substantiyisk (Egilsson oyerssetter „cobortiba8 saeyi**). 
Jeg formoder derfor fdlka grims. Jfr. fulkskrim/i paa en 
Eunesten i Sodermanland (Liljegren R.-U. 864) og Odenfi Til- 
nayn Asagrim i den syenske Vise om Herr Alf (Arwidsson 
Nr. 2 Y. 8). I islandsk Digtning bruges ellers gramr paa 
denne Maade. 

Det gjselder nu, om muligt, at finde det, som mangier foran 
allir og som bar meddelt noget, der gjaldt „alle Jormunreks 
S0nner'^ Linjeme Kunnak liiba | Brodd oh H0rvi, | vdru feir 
(eller oprindelig alene (jru) i hirt \ Hrdlfs ens gamla h0re aaben- 
bart til en Stropbe for sig, byilket Syend Grundtyig bar seet, 
uagtet ban efter min Mening bar sat disse Liojer paa nrette 
Sted. Foran allir mangier altsaa, for at gj0re Stropben fdld- 
stsendig, et Linjepar. Dette i Str. 26 saynede Linjepar bar 
efter min Mening forstukket sig i Str. 28 (Gg. 29 + 30, 5—8) 
og lyder: 

JetV vdru^ gumnar 
gobum signaJbir. 

Alle de i Str. 28 nseynte Mennesker, Eyinden At^ ibereg- 
net, kan ikke godt kaldes feir gumnar. 

gobum signabir betegner „mserkede til Gudeme^ d. e. yed et 
belligt Tegn yiede, ofrede til Gudeme. Udtrykkets Betydning 
oplyses deryed, at Storkud, der mserker Vikar med Spydsod og 
bsenger bam som Offer til Oden, i Gautreks Saga (Fas. IQ, 35) 
ky seder: 



shylddk Vikar 
i vibi hdvum^ 



Oeir}j6fs bana 
gobum um signa. 



* Cm det metriske Forhold se Sieven, Pauls og Braunes Beitr. VI, 312 f* 

* I disse Bemsarkninger finder jeg det ikke n0dyendigt at betegne u- 
Omlyden af det lange d. 



253 

Harald Hildetand blev i Slaget yed K0lle8lag drsebt af 
Oden, der havde taget paa sig bans Fosterfader Bnmes Skik- 
kelse, og paa ham kunde da vel Udtrykket gotum signcHbr passe. 
Men der er intet i de gamle Sagn, som tyder paa, at Udtrykket 
jgc^m signdtdr med rette kunde anvendes om Auf^r, Rdtbar^ 
eUer dejmes S0n RandvSr. Da Linjeparret: 

feir vdi-u gumnar 

gdbum signahir 
desuden g]0r Stropben for lang, maa vi antage, at det ikke 
b0rer bjemme i den Forbindelse, byori Flat0bogen bar det. 
Dette bar ogsaa Sv. Gnindtvig an taget; men i bans Str. 80 er 
Linjeme yisseUg ikke komne i den rette Forbindelse. Da der 
nu altsaa, som i det foregaaende paavist, i Str. 28 er indkom- 
met et Linjepar, som ikke b0rer bjemme der, og da der i Str. 
25 foran alUr mangier et Linjepar, saa bar yi allerede beri god 
Grand til at indssette det i Str. 28 feilagtig indkomne Linjepar 
^oran allir i Str. 25 og Isese: 



Peir vdru gumnar 
gdbum signaJbir 



dllir bomir 
Jq/rmuwreki. 



p* e. „Disse Maend, der alle var Jormunreks S0nner, blev 
^fr«de til Gudeme." Herved faa vi en fuldstsendig Stropbe. 
IQdsagnet i disse Linjer oplyses yed et Udsagn i Flodoards 
Historia ecclesiae Remensis (W. Grimm Deutsche Heldensage 
;S. 30), en Er0nike, der gaar til Aar 996 og som ikke er affattet 
meget senere* Deri fortselles, at Fulko, Erkebiskop af Bbeims, 
i en Skriyelse til Kong Amulf ^subjicit etiam ex libris teutonicis 
de rege quodam Hermenrico nomine, qui omnem progeniem suam 
morti destinayerit impiis consiliis cujusquam consiliarii sui.'' 
Ermenriks eller Jormunreks onde Raadgiyer kaldtes af Tydskeme 
Sibicb, i Pi5riks saga Sifka, i Norden Bikki. I det nordiske 
Heltesagn forekommer oftere det Motiy, at Oden tsenkes yir- 
kende som den Raadgiyer, der voider den ypperlige Belts D0d; 
aaaledes fseldes Harald Hildetand af Oden i Raadgiveren Brunes 
^am. Bikke giver som Brune Eaad, der voider bans Herres 



254 

UlykkeS og da Oden if0lge Saxos Vidnesbyrd ellers optrseder i 
Jormnnrek-Sagnet, t0r yi tro, at Nordboeme tsenkte sig Oden 
yirkende i Bikkes Ham. Jormonreks S0n Randv^ bley hsengt 
efter Bikkes Baad. Han kunde da siges at bliYe gdbum ^igndbr^ 
saameget mere, som det oftere omtales, at man yed Hsengning 
ofirede Msend til Oden. ^driks saga nsevner efter nordtydske 
Msends Fortselling tre andre S0nner af Ermenrik. De finde alle 
sin D0d ved Sifkas onde Baad (Eap. 278, 279, 280). Jeg for- 
moder da, at ogsaa det i Norden udbredte Sagn bar yidst at 
fortselle om, at Bikke, som egentlig yar Oden, f0rte flere af 
Jormnnreks S0imer end Rand^ir i D0den, saa at det ogsaa otdl 
dem kunde siges, at de bley gdbum sifruibir. 
Ved at stille Liigeparret 

feir vdru gumnar 

gdbum signa&ir 

foran alUr 1 Str. 26, er denne Strophe bleyen fuldstsendig. Men 

Ordet JMr yiser, at der i Foryeien endnu mangier noget, som 

jeg tror, en bel Strophe. I demie bar da Jormunreks S0mier 

yseret nseynte. Dette yiser os den sandsjnlige Grund til, at 

Linjeparret 

feir vdru gumnar 

gotum signdlbir 

feilagtig er kommet ind i Str. 28 umiddelbart efter randuers 

fadxr, Thi naar Randvir som Nayn paa en af Jormunreks S0nner 

oprindelig yar nseynt forud for det nys anf0rte Linjepar, saa 

kunde dette let oyerflyttes til Str. 28 bagefter den Liige, hyori 

en anden RandvSr er nseynt. 

Naar Jormunrek og bans S0nner er bleyne optagne i Hynd- 

lulj6&, maa ban ber ligesom i danske Er0mker ysere betragtet 

som dansk Eonge. 



1 I det ene islandske Haandskr. af ]^iOr. s. siges om Sifka: Tiann kalla 
Varingiar Bikka. Men det andet Haandskrift bar Bruna (lingers 
Udg. S. 181). Dette er yistnok en Feil, men denne Fell grander sig 
paa Er^endelsen af, at de to Mythefignrer er ensartede. 



255 

20/~® og 25,^-*. Forud for den fuldstendige Strophe, som 
eg har faa et frem i Str. 25, bar vi i Haandskrifbet staaende en 
Halvstrophe : 



Kunna eh baada 
brodd ok hawrfl 



voru feir i Mrd 
hrolfs ens gamla. 



Ean yi her faa frem en foldstsendig Strophe? De to f0rste 
af de nsevnte fire Liiijer: 

kufma ek baada 

brodd ok havrfi 
staa f0r8te Gang efter 20,^ (Gg. 21,^, hvor de, som Sv. Grundt- 
Tig har seet, ikke h0re hjemme. Men dette, atLinjeme i Haand- 
skriftet saaledes er skrevne to Gange, Tiser, at Skriveren har 
hart liden Rede paa, hvor de skulde staa. 

Hyem er Hrdlfr erm gamli? Nogle har ment: Eolv Krake. 
Men ban blev ikke gammel, og yi kjende hans Ejsemper fra saa- 
mange Eilder, at yi t0r paastaa, at Sagnet ikke nseynte Brodd 
ok Hervi blandt dem. Andre har ment, at det skulde ysere 
Hrolfr af Bjargi, der r^yede Nors og Gors S0ster G6i, men intet 
uden Naynet Hrdlfr kan anf0res til St0tte for denne Mening. 
Her maa tysertimod menes den Sagnkonge, om hyem den fabel- 
agtige Hrdlfs saga Gautrekssonar handler. Af denne Saga findes 
et Brudstykke i den Ama-Magnseanske Samling, som henf0res 
til Begyndelsen af 14de Aarhimdred ^, og den Afskrifb af Sagaen, 
som findes i Skindbogen Nr. 7, 4to. i det kong. Sibliothek i 
Stockholm, er ligeledes skreyen i Begyndelsen af 14de Aarhun- 
dred. Flere andre Haandskrifter af Sagaen er fira 15de Aarhmi- 
dred. Den har yseret kjendt af den Mand, som digtede Skida- 
rima snarest i 15de Aarhundrede '. 

At Tilnaynet erm gamli passer for Boly Gautrekss0n, yise Sa- 
gaens Ord : Varb Hrdlfr konungr. gamaU mcibr, ok drd s6tt hann^ 
at bana (Fas. HI, 189). 



« Se Fas. Ill S. VI. 

* Se Manrers Udgaye af Skidarima. 



256 

Nu har vi i Hyndl. en anden Halvstrophe, som sayner sin 
TJdfyldning, nemUg 22 (Gg. 23 *-*): 



Gunnar baalkr 
grimr ardskaftd 



iamskiottdr forir 
vlfr ginandi. 



I jdmskjgldr Pdrir har jeg allerede for gjenkjendt den i Hr61£i3 
8. Gautrekss. optrsedende Pdrir jdmskjgldr. Om ham fortselles 
det i Fas. IE, 138—140, at han gaar i Kong BoIts Tjeneste. 
Den i Hyndl. nsevnte Qrimr har'bskafi er vistnok Sagaens Grimr 
Porkelsson (Fas. in, 186, 188) \ om hvem det berettes (Fas. HI, 
156, 165), at han bUver optagen i Rolv Gautrek8S0ns Hird*. 

Det synes mig derfor utvivlsomt, at de fire Linjer 26, *~* 
Ted de Stropher, som angaa Sagnet om Amgrims S0nner, er 
blevne adskilte fra 22, med hvilke Linjer de rettelig hjBfre sam- 
men, og at man skal Isese sammen som en Strophe: 



Gurmarr bdlkr, 
Grimr harbskaflj 
jdmskjgldr Pdrir, 
XJlfr ginandi, 



kunnak bcSba 
Brodd ok Hervi, 
varu J^eir i Atr9 
Hrdlfs ens gamla\ 



Yi faa saaledes ogsaa her en fuldstsendig Strophe, og denne 
opregner Nayne paa Bolv Gautrek880ns Ej semper, der rigtignok, 
ligesom mange andre i vor Text af Digtet nsevnte Helte, med 
iirette synes at have faaet Plads blandt Ottars Forfsedre. 

Vi Isere af denne Strophe paa den ene Side, at Sagaen har 
bevaret Sagnet om Bolv Gautrekss0n i en meget ufoldstsendig 



I Fas. Ill, 154 kaldes Faderen pMr^ men of^rgaa her har cod. Holm. 7, 
4io porkelh 

Heroir er maaske samme Sagnfigar som en i l^orsteins s. YOdngssonar 
nsevnt Jarl af Ullarakri, hvis Navn i Genetiv skrives Herfers (Yarr. 
HerfarSj Herfins) i Fas. 11, 885. ^ombJ9rgf, der bliver Bolv Qantreka- 
80ns Dronning, hor d Ullarakri. 

Jeg skriver H0rvir^ fordi jeg antager Navnet for opstaaet af ^Hfr- 
ver = oldtydsk Hariwih (Hariwich, Heriweus, Herewich), Heriwi; jfr. 
ffhnr for •.4.?-v^.= ags. Aletoih, oldtydsk Alaunh, 



257 

Form; thi i denne nse'vnes ikke Gumnarr bilkr, Vlfr ginandi, 
Broddr, Hervkr, ei heller Grims Tilnavn har^skqfi. Paa den an- 
den Side giver Hyndlulj65 os det aeldste nu kjendte Vidnesbyrd 
for Sagnet om Rolv Gautrek8S0n. Thi vistnok er det Haand- 
skrift, fra hvilket yi kjende Hyndluljd^, meget ^ngre end de 
aeldste Haandskrifber af Bolv Gaatreks80Ds Saga; men det kan 
ikke vsere Tvivl miderkastet, at Digtet selv er langt seldre end 
disse, hyilket allerede fremgaar deraf, at Snorre har kjendt det 
og sandsypligvis benyttet det som Eilde yed sine Meddelelser i 
JSkaldskaparmal om de i Sagnet beromte ^tter. 



32 : HM var husednu 
hoti beztr sona 
enn hu^dnu var 



Morfuardr fadir 
heidr ok hrossfiofr 
hrimnis kindar. 



Den her nsevnte Hvehna identificeres i Begistret til Udgayen 
■af Flat0bogen med den Hvebna, som efter Syria i). (Flat. I, 277) 
havde S0nneme HQffni, den i Hjadningesagnet forekommende S0- 
konge, og „Hakon^. Dette sidste Navn rettes i Udgaven af Fla- 
t0bogen efter HyndL til Haki, Da nu desuden t^'grvarbr er et 
Heltenam, ikke et Troldenavn, saa har Sv. Grundtvig i sin Ud- 
gave med rette skilt de fire f0rste Linjer &a de to sidste og 
skudt hine laenger tilbage i Digtet. Derimod har Grundtvig efter 
TTiiTi Mening ikke fundet det rette, naar han stiller Linjeme Haki 
var Hvetmu — Hrtmms kindar foran 21, *""*: Isdlfr — Skekkils 
ddtiur og forener dem med disse til en Strophe. 

Jeg tror, at Linjeme: 



HaJn var (opr. v€ui) Hvebnu 
hoH beztr (opr. baztr) sona^ 



en Hv^bniu var 
Hjgrvarfyr fc^bir^ 



tUligemed den dertil h0rende, nu tabte, anden Halvstrophe tid^ 
ligere har havt sin Plads foran 28, *"-® (Haraldr hUdUgnn — 
RandvSs fa'dirj. Herfor taler for det f0rste den Omstsendighed, 
at 32, *— * ligesom 28, *— ® nsevner en dansk ^t. For det andet 
synes denne Versorden at st0ttes af de prosaiske Slaegtrsekker i 
Flat0bogen, der findes efter den Fortselling, som er kaldt Hversu 
Nifregr by{/tiz, Det er forlsengst paavlst, at Hyndlulj66 har vse- 

ArUv for nordisk Fllologf. 17 



258 

ret benyttet i disse Slsegtrsekker som Eilde yed Siden af andre 
Kilder. Yed at sammenligne Slsegtrsekkeme med Hyndluljdd vil 
man finde, at de i de fleste TiKselde opf0re de Navne, som de bar 
tilfselles med Hyndlulj6d, i en med dette Digt i det ysesentiige 
oyerensstemmende Raekkef0lge. 

Nu bar Slsegtrsekkeme umiddelbart, f0rend Harald Hildetand 
B^reks og Auds S0n nsevnes (Flat. I, 26), f0lgende Slsegtrskke r 
HaraUdr hinn gamli son VaUdars Mns miUda Hroarssunar atU 
Heruawru Heidreki dottur konungs. Peira son var Hcdfdan smalU 
fadir Juars vidfadma faudur Audar innar diupaudgu, Naar man 
hermed sammenbolder Ordene i Sgrla J)attr: Half dan hefir kon- 
ungr hcsitet hann red firvr Danmork . . . hann atU Huednu 
hina eUri. Peirra synir uoru feir Haugni ok Ha kon, (rettere 
Haki) (Flat 1,277) og : Hogni . . . aiti Hemgru Hioruardz- 
dottur Heidrekssonar ulfhams, saa ser man, at de i Hyndl. 32, 
*""* nsevnte Personer staa i Forbindelse med den Mi, som i Flat. 
I, 26 er nseynt umiddelbart foran Harald Hildetand, Bkj0nt 6e- 
nealogieme paa de forskjellige Steder ikke stemme oyerens. 
Slsegtrsekken i S^rla |)attr yiser os den sandsynlige Grund til, at 
32, *"~* er kommen paa en feilagtig Plads. Jeg formoder, at 
Helbrekr, der efter S9rla J), yar Fader til Hjqrvar'br, oprindelig 
bar yseret nseynt umiddelbart efter 32 *. Den Linje, der be- 
gjndte med He!brekr, bley siden sammenblandet med den Lii^je, 
der begyndte med Heibr, og dette er efter min Formodning Grun- 
den til, at yi i Flat0bogen finde Linjeme Haki var fwuednu — 
hiorfuardr fadir feilagtig stillede umiddelbart foran heidr ok 
hrossfiofr. 

For 0yrigt er det meget muligt, at der mellem 32, *""* og 
28 oprindelig bar staaet mere end en Halystropbe. 

For Metrets Skyld yil Sieyers (Pauls og Braunes Beitr. VI, 
340) forandre MH til h^ts. Men jeg bar ikke seet Maalets Ge- 
netiy yed Superlatiy. Jeg tror, at §erde Stayelse i Linjen af og 
til er metrisk opl08t. 



259 

5, *~l Disse Linjer har Haandskriftet i f0lgende Form: 
seinn er gauUtr finn godoeg troda vU ek ei mar minn matann 
hleda. Jeg bar tidligere tsenkt mig dem udtaJte af Hyndla, me- 
dens f0r8te HalTstrophe siges af Fr0]rja; mar minn bliver da i 
Hyndlas Mund at forstaa om Ulven. Saaledes maatte ogsaa 
Halystrophen forstaaes, hvis Texten var rigtig. Men det kan den, 
8om jeg nu tror, ikke Tsere. For det f0r8te strider den antagne 
Fordeling, hvorefter f0r8t anden Halvstrophe og umiddelbart der- 
paa en hel Strophe er lagt i Hyndlas Mund, mod ssedyanlig 
Symmetri. For det andet klinge Hyndlas Ord i Str. 6: Fid ert, 
Freyja, er freistar min, som om dette er hendes f0r8te Ord. For 
det tredje er ff^ltr finn i Begyndelsen af Hyndlas Replik uhel- 
digt, da him i Str. 6 netop fremhsever, at det ikke er en yirke- 
lig Gait, Fr0yja rider, men hendes omskabte Elsker Ottar. Jeg 
tror derfor, at man maa Isese som Fr0yjas Ord; 



vUkat ek mar minn 
m<Btan hlc^a. 



semn er gQlir minn 
gdbveg trdba, 

Meningen af disse Freyjas Ord er: ^En af dine Ulve vil godt 
knnne holde F0lge med min Gait, som jeg nu rider, thi den er 
ikke saa rask som min prsegtige Hest, paa hyilken jeg nu ikke 
yil ride." Allerede Liining har vseret paa ret Spor, naar ban 
bemfierker: „Wenn statt seinn er gOlir finn stande seinn er-a 
gOltr minn, ware die sache einfach.'' Pinn i 5, ^ synes at have 
bevirket, at minn i 6, ^ blev forandret til finn. 

8, *"~*. Sennum vit or sodium, 
siHa vit sktdum, 

I denne Form har alle Udgayer disse Linjer i Oyerensstem- 
melse med Haandskriftet. 

Finn Magnusen oyerssetter: „Siddende i Sadie sammen lad 
OS tale.'' Men senna betyder ^trsette'', aldrig nsamtale''. Lige- 
saalidet kan Ordene i Haandskriftet betyde, hyad Godecke i sin 
Oyerssettelse giyer: 

17» 



260 

Mk i sadel vi sitta 
och slita vSr tvist. 
Sennum maatte forstaaes som „Lad os trsette", men dette pas- 
ser her ikke; tlii Fr0yja vil ikke trsette med Hyndla, men have 
hende til at opregne Ottars Slsegt. Sennum maa altsaa Ysere 
forvansket. 

Efterat der f0rst er sagt 6r s^lum, saa er siffa skuhtm uden 
nogen tilfeiet Bibestemmelse aldeles 0rkesl0st og upassende. Og- 
saa dette viser, at Texten er forvansket. Et rigtigt Udtryk faar 
man kun yed at skrive i sgblum og henf0re dette til samme 
Ssetning som' sitja skulum, saaledes som Finn Magnusen og Gd- 
decke overssette i Modssetning til den Text, hyorefter de over- 
ssette. Jfr. Atlakv. 16,*: saHr i s^lum, 

Det staar da tilbage at finde, hvad der stikker i Sennum, 
Jeg formoder, at Linjemes rette Form er: 

Senn nil i s^lum 
sitja shdum. 

Jfr. Gu6r. n, 35: 



Senn var d heati 
hverr drengr UHnn, 



en vif valnesk 
hafib i vagna. 



Senn er af Fr0y]a fremhsevet i Modssetning til det Forhold, 
at hmi alene rider. 

Ved Senn kan tvar eller b^ar let tsenkes til; nu, hvis Vokal 
i den af mig foreslaaede Text maa tsenkes forkortet foran i, 
forekommer ofte i Forbindelse med skal. Dette nu udtrykker 
Fr0yjas Utaalmodigbed. Jfr. 5,*: Nu tak Hlf finn; 11,^: Nu Idt. 

10,': Wa8en» steinum. Metret yiser, at her er en Feil. Jeg 
formoder, at denne rettes ikke ved at flytte mer frem foran hlabinn^ 
men ved at tilf0ie of foran hki^nn. 

19,^: vardar at viti sua. For Haandskriftets vigrdi har jeg 
her indsat var^car efber 18,^ hvor samme Liiye vender tilhage. 
Jfr. 31,*: v6rumz at viti sua, hvilken Linje ofte'r^ gjentages. Hvis 



261 

de to Linjer i denne Form var rigtige, maatte viti her vaere me- 
trisk Opl08mng; men dette er paa denne Plads i Versli^jen me- 
get betsenkeligt. J£r. Sieyers i Pauls og Braunes Beitrage VI, 
307. Naar vi sammenligne Aly. 9,*: vgrwrnA, dvergri at vUirj 
Til yi finde det h0ist sandsynligt, at svd her senere er kommet 
til, som saa ofte Former af *d, su, fat (Sieyers S. 331, 336), og 
at den oprindelige er: 

var6ar fvgrumsk), at viti. 

23. Ved tre af Naynene paa Amgrims S0nner Bui, Brdmi 
og Reifnir stemmer Hyndlulj66 oyerens med den i Hauksb6k 
optegnede Bedaction af Heryarar saga i Modssetning baade til 
pryarodds saga og Saxo, yed et fjerde Nayn Barri afriger Saxo 
fra de tre andre Optegneker. Sasmingr i Hauksb6k er aabenbar 
Feil for Tyrvingr^ som de tre andre Optegnelser bar. Hyndlu- 
lj6d og Heryarar saga maa her haye en fselles Kilde; denne 
Eilde bar sikkerlig yseret Versene om Eampen paa Samso i en 
ffildre Form end den, hyori de er optagne i den os foreliggende 
^ryarodds saga. Derfra er ogsaa Sir. 24 kommen ind i Hynd- 
lulj66. Forfatteren af de prosaiske Slaegtrsekker i Flat0bogen 
(I, 25) synes at haye kjendt Str. 23 og 24 i Hyndl., da ban 
n»yner Amgrimr blandt S0nner af Dagr og Pdra drengja nUlbir 
og da han umiddelbart efter Doglingeme opf^rer: Amgrimr aatti 
Ei[furu feirra son var Angantyr berserkr. 

29, ^"~®. Metret restitueres maaske yed at laese: 

sins hann Ir^bur 
sl6 handbana, 

30. Effcer : Var Baldrs fdbir 

Burs ar/Jiegi 

mangier der sikkert noget, snarest, som Hildebrand formoder, 
tre Linjepar, saa at en ny Strophe bar begyndt med: 

Freyr dtti Gerbi. 
Forfatteren af de prosaiske Slsegtrsekker i Flat. (I, 26) bar 



262 

mulig her havt Hyiidlulj66 for sig i en fuldstaendigere Text end 
yi, naar ban sbiver: Burri hefir konungr heUid er reed fyrir 
2\/rklandi, hans son var Burs er var fadkr Odins Aasakonungs 

faudm Freyrs faudur Niardar faudur Freyrs , Dog har ban 

i etbvert Fald ber blandet ind Combinationer, som altid bar 
vseret fremmede for Hyndlulj66. Jeg formoder, at Indboldet 
af det Linjepar, som mangier nsermest efter Burs arfpegi^ gjen- 
gives ved f0lgende Ord: 

en Burr var 
frd Bura kanUnn. 

41, *■"*. I Flat0bogen er Linjeme skrevne i f0lgende Form, 
der i flere Henseender maa vsere feilagtig: Loki af hiarta Undi 
brendu fann harm haalf stddinn hugstein komu. Sidste Ord maa 
Ysere Fell for kanu. Men ogsaa i f0rste Linjepar maa der vsere 
Fell. Keysers i min Udgave an&rte Forklaring kan ikke vsere 
rigtig, tbi bortseet £ra de Grunde, der tale mod bans Opfatning 
af UfuU^ kan Hjsertet ikke samtidig siges at vsere brsendt og balv- 
svedet 

Jeg formoder nu: 



Loki dt hjarta, 
a Undi brendu 



fann fidl/svibinn 
hugstein, konu. 

Den fortrseffelige Bettelse dt skyldes J. Grimm Deutscbe 
Mytb. 3te Ausg. S. XXXVII. Jeg ssetter Eomma efter hugstein, 
fordi konu logisk b0rer ligesaa vel til hjarta, som til hugstein. 
Med Hensyn til Ssetningen d Undi — fiugstein, der adskiller konu 
fra Loki dt hjarta, er denne balvstropbe bygget omtrent som 
Vspa 19 (Ask — ), og (fa knd Vila), fann er ber brugt ved et 
Tidsforbold, by or andre Sprog n0iagtigere vilde ssette Plusquam- 
perfectum; jfr. Nygaard Eddasprogets Syntax 11, 12 f. Un£ er 
^LindeYed**. Nogen Betsenkeligbed vaekkes mod den af mig fo- 
reslaaede Text derved, at vi da i anden Linje maa antage en 
Forskudsstavelse eller Optakt (ubetonet StaveUe i Begyndelsen 



263 

af en Linje, som, naax denne Stavelse ikke regnes med, har sit 
regelretie metriske Maal). Forskudsstavelse synes i flere af 
de Digte i Sffimiiiids Edda, som er i kyi^uhattr, aldrig at have 
Tseret brugt, f. Ex. ikke i Helgedigtene. Derimod anvender Egil 
i Sonartorrek og Arinbjamardrapa, hvor de uligeLinjer saedyan- 
lig er trestayelses med betonet Endestayelse, af og til Forskuds- 
jstavelse. Se Sieyers i Pauls og Braunes Beitr. VI, 293 ; VIII, 67. 
Hyiidlidj66 af^iger med Hensyn til metrisk Betydning i flere 
Henseender fra Helgedigtene; saaledes deri, at det flere Gange 
har trestayelses Linje med betonet Endestayelse, hyilket i Helge- 
digtene aldrig forekommer; jfr. Sieyers VI, 308. Med denne 
Frihed f0lger i nogle Digte flere Friheder, som Helgedigtene ikke 
tilstede. Saaledes synes Forskudsstayelse i Hyndluljod af og til 
at yflere bnigt Sieyers antager den sely (VI, 340) i 45, *: fas 
feir Angantyr. Et sikkert Exempel synes ligeledes 46, ^ : a frSljfa 
mami^, thi Preepositionen synes aldrig at mangle i et saadant 
Udtryk. Hid hiafrer mulig ogsaa 42, g : at regn um frjdti, hyor 
Sieyers yil stryge um, Fremdeles yel sikkert 8, *: er frd gdbum 
kfymu. Her yiser Versemaalet, at man maa Isese gdbum (Gudeme) 
saaledes som jeg (i min Udgaye S. 404) mod Sy. Grundtyig har * 
hseydet, og ikke gdbum, Ottars Mi har altsaa allerede efter 
Digtets oprindelige Anlseg yseret f0rt op til Gudeme. 

Andre tilsyneladende Exempler paa en Forskudsstayelse i 
Hyndl. skyldes sandsynlig senere Foryanskning ; saaledes er f. Ex. 
J>k oftere bleyet lagt til. 



46, *~®: hleypr fu edlvina 
vH aa naattum 



sem med haufrum 
heidrun fart* 



Disse Linjer er i Str. 46, som er lagt i Hyndlas Mund, 
•dkreyne fuldt ud. Efter f0rste Halydel af St. 47, der ligeledes 



'* EUer sknlde man, naar Linjen begynder med Yokal, hyormed den fo- 
regaaende denned parrede Linje slutter, tnrde antage Elision? 



264 

ndsiges af Hyndla, gjentages de to f0r8te af disse Linjer. Frenr- 
deles skal Linjerne efter Haandskrifbet gjentages som anden Halv* 
del af Str. 48, der siges af Fr0yja, men her er kun f0r8te Linje- 
skreven. Og endelig staar yed Slutningen af Str. 49, d,er er lagt 
i Hyndlas Mund, h. fu, 

Liining bar indseet, at disse Ord ikke kunde passe baade i 
Hyndlas og Fr0yjas Mnnd. Thi man t0r ikke tsenke paa, at 
Fr07Ja slynger tilbage mod Hjndla dennes Beskyldning; hvis der 
i Str. 48 havde vseret en Eetorsion, maatte dette have yseret an- 
tydet ved Udtrykket. Liining, hvem jeg bar fulgt, bar derfor 
beboldt de fire Linjer i Str. 46 og 47, men str0get dem i Str: 
48, bvor de da maa bave fortrsengt den opilndelige Halystropbe. 
Efber Str. 49 bar alle Udgivere med rette udeladt Linjerne, som 
her skade baade Metrum eg Udtiyk. Sv. GrrundtYig, til hvem 
Hildebrand bar sluttet sig, bar derimod str0get Linjerne paa de 
to f0rste Steder, bvor ban da forener Str. 46 og 47 til en Strophe,, 
og derimod beboldt dem som Fr0yjas Ord til Hyndla. Han be- 
mserker: „ed/tnnii (0gleyeninde) passer godt tilHeksen, der rider 
Ulv med Orme til T0nuiie^S Dette er efter min Mening ikke 
rigtigt 

Det er for det f0rste af ydre Grunde usandsynligt, at Lin- 
jerne alene skulde b0re bjemme i Fr0yjas Mund, da de efter 
Haandskriftet tre Gange udsiges af Hyndla og kun en Gang af ' 
Fr0yja, og da i Haandskriftet f0rste Gang, byor de forekomme i; 
Hyndlas Replik, alle fire Linjer er skrey^^ fuldt ud, medens kun 
de tre f0rste Ord er skreyne i den afFr0yja udtalte Strophe. 
Derhos frembseyer jeg, at Or dene „du tober ude om Na^ttcBme,, 
som Gjeden med Bukkene^' fortrseffelig passer i Hyndlas Mund 
om Fr0yja, der yed Nattetid (niCs rekr rekra: 1,*) gjaster hende, 
ridende paa en Gait, hyis Ham Ottar, der efter Hyndla er Fr0y- 
jas Elsker, bar taget paa sig. Derimod anferes der i Digtet intet, 
der skulde kunne begrunde Udtrykket sem me8 hgfrvm Helbrun 
fori i Henyendelse til Hyndla. 

Grundtyigs Forklaring af e&/ma, byori bans Opfatning at 



265 

de fire Linjer har sin eneste Stette, kan ikke Ysere rigtig. e'bUr 
eller etila (lacerta) er et ganske andet Dyr end ormr (serpens) 
eller ntibra; e^lur nsevnes i den norr0ne Litteratur aldrig som 
Troldkrinders T0mnier, men vel blandt Dyr, der myldre frem af 
Baaddenskab og Uhiunskhed. Haandskriftet har paa f0rste Sted 
edlvfna, paa de to andre edl vina. Jeg formoder deri Forvansk- 
ning af odf vina, ligesom Od« i 47,^, saaledes som jeg f0r har 
paavist, er forransket til adi, Det er altsaa Fr0yja, der tiltales- 
som Ots vina, Jfr. O^s b^bvina i etDigt af EinarSkale8S0n Sn.- 
E. I, 348 og 08* mar i Vpluspa 25. 

48, *~"* (Gg. 46). Disse Linjer er i Haandskriftet skreyne : 
sua at fu et- kemz aa hurt hedan, hyilket ikke kan vsere rigtigfc,. 
da Alliteration mangier. Jeg formoder nu, at det rette er:. 

9vdt eigi kemsk 
dbrend fieban. 
Metret viser, at eigi er rigtigt ogsaa i 44, ' (porik eigi). 

49, '^^: eitri blandirm miok. 

Sievers (Paul og Braunes Beitr. VI, 340) yil for Metrets 
Skyld stryge tnJQk, Men dette st0ttes yed 35,': rammaukinn mjgk. 
Det rette er sikkert: 

eiirblandinn n\fgk. 

Februar 1883, 

BOPHUS BUGOK 

Seiiere Efterskrift* Ovenstaaende Bemserkninger om Hyndlu- 
Ij6d yar allerede satte, da jeg fik Isese Edzardis Afhandling i 
Germania 28 S. 17 — 24. s. b. 



Xrndersc)kning om de germanska, i synnerhet nordiska 

fonnema af adjektivet h6g. 



Ett af de i grammatiskt afseende intressantaste nordiska 
ord ar utan tvif^el adjektivet Mg med dess m&ngskiftande fom- 
nordiska former: fomnorska Aar, Mfy fomsvenska hogher^ fom- 
^tniska hawr jamte an flera vaxlande bojningsformer (om hvilka 
nedan). 

Efter upptackten af den Vemerska lagen l&g det nara att tanka 
p&, att skillnaden mellan grundformerna for det fho. och det fsve. 
ordet, den (el. de) forra med ett roten slutandeA, den senare med 
g^ skiiUe vara att forklara p& n&got satt efter den Vemerska la- 
gen, d. V. 8. genom accentens inverkan. Jag har ock for Stskil- 
liga kr sedan framkastat detta sporsm&l (se inin afhandling 
om K-omljudet, Ups. 1877, s. 78, n. 2) utan att likval di kunna 
besvara det. Tiden var d& icke annu mogen darfor. Det blef 
mig yisserligen efter n&gon tid klart, att de olika grundformerna 
p& nordisk botten berodde p& en accentvaxling vid ordets boj- 
ning (se mina Satser i nordisk spr&khistoria, Nord. 
Tidskr. f. Filologi, Ny R. IV, s. 286 n. 2), men ordets utreck- 
lingsbistoria p& nordisk botten blef mig fortfarande dunkel, Ak 
stora sv&righeter kvarstodo afven med antagande af rorlig accent 
Tid ordets bojning s&som en forklaringsprincip. Forst efter Ost- 
hoffs nyligen framstalda tiUampning af Eluges lag am behand- 
lingen af **, ^* p& germansk botten (Paul-Braune, Beitr. VIII 
266 f.) har det, efter min mening, blifnt mojligt att losa ifr&ga- 
Tarande lockande g&ta. 

Jnnan jag of^erg&r till denna undersokning, m&ste jag forst 



267 

med n&gra ord belysa ett forsok till forklaring af ordet, som 
Xjorts af Noreen (P.-B., Beitr. VII, 431 f.). Han utgar &fven 
fr&n teorin om accentvaxling yid ordets bdjning; men den till- 
lampning, ban daraf gor till forklaring af ordets skiftande former, 
MUer ej streck. 

Noreen antager grundformema *hduhfh och *hau^6 samt fin- 
ner denna '^alte stammabstufdng^ bast bevarad i fomgutniskan, 
namligen i formema nom. sing. mask, hour, fem. hau^ neutr. haut, 
ack. sing. fem. hauga (felskrif^et i den aldre laghandskriffcen : 
huauga). Intet narmare anfores till dessa formers f&rklaring ur 
gnmdformema, hvarfor man m&ste antaga, att Noreen ansett 
formema med haur (i motsats till dem med haug") ha utvecklat 
sig or hduhth genom beyarande af diftongen och bortfall af A, 
liksom ban langre ned fdrklarar fiio. haoan ur *hauan af ^hauhan. 
Detta antagande iter motiverar ban yid forklaringen af &o. hdr 
med uppstallandet af den regeln, att kontraktionen af au till d 
blott d& intradde, nar ^auA auslautend oder yor consonant stand*^, 
medan eljest diftongen kyarstod. Denna regel ar emellertid all- 
deles godtycklig — oafsedt att slutljudande auh icke blir a, 
hyarom langre fram bar — ocb passar allra minst p& det fall, 
for byars forklaring Noreen tillgripit den, namligen nom. sing. 
hdr, Denna form sages ba uppst&tt ur *hauhz. Den samnordiska 
nominatiyformen ar ju emellertid *hatihaR; ocb alldeles godtyck- 
ligt blefye ju att antaga, att sammandragningen af auh forst 
skett efter det man f&tt *havhR. TiU utyecklingen hauhan — 
haman — havan (sedan genom analogi havan) kanner jag inga 
analogier, ocb den forefaller mig ej sannolik. Den fomnorska 
formen h^r slutligen forklaras som nybildning efter de kasus, 
ndie ein lautgesetzlicb entstandenes 6 (ti-umlaut yon d) baben, 
z. b. nom. sing. fem. h6 («s *hauhu)*^. Men i dessa fall stod ju 
h framfbr foljande yokal ocb en utyeckling auhu — du — 6{u) 
Bt&r ju i rak strid mot Noreens nyss uppstalda lag om kontrak- 
tionen af au framfor h! — Som man finner, m&ste detta forUa- 
ringsforsok ofrergifyas. 



268 

Jag of^erg^r nu till framstallande af mina egna forklarings- 
forsok. Jag antager, att ordets indoeuropeiska gnindform ar 
k^ouk^o-^^ hvaraf man med forutsattning af fri accent under boj- 
ningen p& urgermansk botten Ijudlagsenligt f&tt foljande 4 formerr 

1) hduho- 3) hau^d-^ 

3) hduhtve- 4) hau^wi-, hvaraf hauwe- enligt Sievers' lag. 

(Jag l&ter bar o representera de vokaler, framfSr bvilka, en- 
ligt Ostboffs of^an omnamda lag, ej to skall finnas, samt e de 
vokaler, framfor bvilka w skall stS. efker ^utturalen). 

De paroxytonerade formema hduho- ocb hduhwe- bafra moj- 
ligen — till n&gon forenkling af den stora formvaxlingen — p4 
samgermansk botten sammansmalt till ett hduho — bvarom mer 
langre fram s. 284 — , sS, att de 3 mest utpraglade formema 

1} hduhO', 2) hau^d, 3) hauwe- 
kvarst&tt'. Den tredje formen bar p& samgermansk botten 
ytterligare ombildats till hawe-, s&som i det foljande skall visas, 
9& $itt man till slut f&r de 3 samgermanska formema: 
1) hduho-, 2) Afltt3(J«, i) hdwe^. 

De 3 nu angifha stamformema 4terfinnas alia p& nordisk 
botten ocb aro uppbof^et till den stora formvaxlingen darstades. 

Jag vander mig forst till den allmannaste fiio. formen hdr. 
Hittils bar man allmant antagit, att denna form utvecklas ur 
hauha-, men denna forklaring ar, enligt min tanke, alldeles orik- 
tig. Af ett haufia- kan p& nordisk botten endast blifva hdr. 
Jag anser det namligen vara otvifvelaktigt, att en samnordisk 
Ijudlag funnits, enligt bvilken auh (genom aoh) blir dh, 



« Jfr. Ficks harledning af ordet fr&n en rot kuk, ^krammen, wolben", 
hvaraf sanskr. „kuca, weibliche Brust", **lit. kaukaras, Anhohe**, "ksl. 
kuka gewolbt" (Vergl. Wb.» I, 586). 

> Rorande forekomsten af den starkaste rotformen i obetonad stafvelw 
jfr Osthoff i P.-B., Beitr. VHI, 277. 

* Det ar jn ocks& mycket mojligt, att accentforh&llandena varit B&dana^ 
att icke mer an dessa 3 former kannat nppkomma. 



269 

sedan 6. I Dr 16 (jfr nr 17) af mina Satser i nordisk spr&k- 
historia (nord. Tidskr. f. F., n. R., V, 78) har jag formulerat 
lagen b&, att ^slutljudande auh genom mellanstadiet aoh ofyerg&tt 
till d p& samnordisk botten*', hvarpi jag som beyis anfort fho., 
&ye. $6 (af *faiLh; men samnordiskt fau = &Ye. $d, fgutn. jSati), 
fiio., fsve. (j^gr® runspr&ket) pret.^, flydde (af *flatih), Jag ans&g 
det redan d& i hogsta grad sannolikt, att utvecklingen auh ^ 6(h) 
yar genompripande och s&lunda forsiggatt oberoende af, om atth yar 
slnt- eller midljudande, men jag yagade dk ej utstracka lagen 
afyen till det senare fallet, dk jag, med detta antagande, ej kunde 
forklara d i &o. hdr. 

Anlednjngen till tyekan i detta afseende har nu forsyunnit, 
och jag y&gar darfor generalisera lagen s&som ofyan skett. Som 
beyis p& lagens giltighet i £r&ga om midljudande auh mk fol- 
jande tjana. 

1. Fno. har^, f. loppa, som ar = *fiduho, hvilket &daga- 
lagges af fhty.^A (GraflF), mhty. vldch (Lexer) samt ags. jled (for 
fledh^l det fho. ordet lefyer annu i sammansattningen marfio samt 

s&som enkelt med flere nyare betydelser: fruktkama, kom (Aasen). 

2. Fno. bar ett — 16 i ortnamn (t. ex. Ob16\ jfr nynorska 
g&rdsnanm Langh^ Stavlo o. d.), hyilket i m&nga fall pa gnmd 
af ortemas lage icke kan, s&som hittils skett, foras till 16, f. 
sumpig ang, utan ar att sammanstalla med det i fhty. ortnam 
yanliga -Idh (t. ex. Inmnldh, Hesilitddh) samt det i ags. ortnamn 
likaledes yanliga -ledh, alia utg&ende fr&n ett lauho-^. Detta 
fhty. I6h i ortnamn plagar, som det synes med ratt, samman- 



Jag finner, att Eluge i sin Etymologisches Worterbnch der 
dentschen Sprache, b. 84, uppgifyer ett ags. fleaJiy jag yet ej med 
hyad hemal. Ettmuller anfor „/7eci, f.? pulex^ och „fledh, inc. gen. 
albugo*'. Detta senare kan yal ej nrsprangligen yara samma ord som 
fled^ loppa? 

Jag skall i en sftrskild uppsats for Arkiyet behandla denna fr&ga och 
meddela utforlig materialsamling och beyisning. 



270 

stalles med fhty. I6h^ m. liind, nlity. Loh, m. och n., som &ter 
allmant sammanstallas med lat. luciia, aldre laucos, lit. laukas, 
skr. hka (jfr Fick, Vergl. Wb« I, 757). 

[3. Mojligen hor hit verbet flo^a = *flauhjan, s&som Brenner 
foresl&r* — men ej tc^a, ty kausativet af *tiuhan heter i prses. 
teygja. Att detta kausativa verb f&tt h, ej som man i &o. skolle 
vanta g^ skulle val d& bero pd, behof\ret att skilja det Mn 
fleygja af fljuga] '. 

4. Hartill kommer, att flere former och bildningar just af adj« 
hog synas bora forklaras genom antagande af Ijudutvecklingen 
avh — 6{h), Dylika former finnas sS. val i de ostnordiska som 
i de yastnordiska spr&ken. Till de forra hora den fda. kompa- 
rativformen hlir{r)e och den fsve. snperlativformen hosier. Den 
forra formen, som hittils synes hafva blifvit forbisedd, traffas hos 



I Altnord. Handbncb s. 89 heter det, att „au wird a vor h7 
*hauhV' >> hdhv O hy-)", men i not hartill sages: ,,auh >• 6 liegt 
wohl in flcyttf tcy'a vor « *fld(h)iai td{h)ia < *flauhian7 •< tauJuan?) 
vgl. mhd. vloehen, zoehen**. 

Holtzmanny Altd. Gram. 1:1,97 yttrar '*dmi ist vielleicht du^uma and 
lasQt vermnthen, dass goth. iuh nord. 6 wird** (straxt fomt heter det: 
„hdu?i8 wird hdrr; in diesem worte ist vielleicht das h nicht wirksam,. 
und hiu wnrde h& wie sonst anslantendes an nord. & wird**). Prof. 
Bngge har benaget meddelat mig fo^ande rorande namnet Omi: »6fnf, 
som Odens Navn, forekommer tidligst i Grimnm. 49, derpaa i Gylfag» 
(Sn.E. I, 88) og i Fortegnelsen af Odens Navne Sn. £. II, 472). Grimm 
har sammenstillet 6mi med ags. wdma masc. sonitns, fragor, jfr i 
samme Betydning worn. Beslaegtet er oldnorsk 6mun f. Stemme, nyisl. 
6mr Bvag Lyd, som af en Elokke i lang Afstand, norsk Dial. 6m masc. 
1 samme Betydn., ogsaa Gjenlyd, Ecko, 6ma lyde, klinge, give Gjen- 
1yd el. en svagere Lyd. Denne Sammenstilling, der i lydlig Henseende 
er nden nogen Hage, synes mig i historisk Henseende sandsynhgere 
end Holtzmanns skarpsindige Sammenstilling med got auhuma, Thi 
jeg har Indtrykket af (og tror baade i det Enkelte og i Almindelighed 
at kunne give Grande for), at den lange Raekke af Odens-Navne ikke 
er bevaret fra den forhisHbriske nordiske Periode, fra den meUemste^ 



271 

Harpestreng (Molbechs upplaga s. 64: et tra Mt <en^ 

menz arnke ailUer lyt hcrra), Troligen finnas den afven i det i 
Eriks ssellandske Lov 2 : 54 forekommande ordet lUiratoft, som i 
samma lag 2 : 68 skrif^es hOghrtB tofi och af Bosenvinge ofv^ersat- 
tes med ''hojere liggende toft" '. Det fsve. hosier traffas ej 
blott pi det stalle, hvarifrin det af Rydqvist (S S L. 11, 432) och 
efter honom af Noreen (a. a.) anfores — yVGL., Fom. B. 39: 
yndir HosUb [var hogsta, hQxtd\ domara — utan forekommer afven 
i nigra andra urkunder, t. ex. Hels. L., Wif). 13:3: hdst€e (var. 
hoxtm)^ ack. sing, fern., Codex Bildsten. (Fomsve. Legendar. I, 
339^): Ok varu (her hoghtuta scola hosio ctmnista, Dessa bida, 
i fsve. liksom i fda. tydligen endast som bortdoende arkaismer 
kvarst&ende, former hSr{r)tB och hosier synas nu for sin forkla- 
ring fbrutsSitta formema *Mhire, {Mhwire? se straxt harefber) 
*?i6histr, hvilka iter torde sti for aldre *?iauh(w)iRa, *hauh(w)istaR,^ 
s&lunda med samma sammandragning auh >» 6h som i flo (subst. 
och verb.), fd m. fl. 



og seldste Jernalder, men at den tidligst er bleven til i Yikingetiden. 
Men at man paa denne Tid sknlde have hayt et til got. auhuma sva- 
rende Appellatiy i Sproget, synes mig lidet rimeligt. Hyis 6mi h0rer 
sammen med ags. toom, fodmoj kan Betydningen opfattes forskjellig; 
jeg tanker snarest paa wtges tooma, hildewomcu 

I Yalders betyder dma se sig vel omkring, spejde, i Telemarken 0tna 
lytte efter noget; hvis disse Betydninger var gamle, knnde man ogsaa 
derfra naa til et Navn, som passe de for Oden. Men disse Eombina- 
tioner er vistnok lidet sandsynlige." 

Se Lund, Det seldste danske skriftsprogs ordfori^&d, s. 69; 
formen Jwns synes dock dar ej ha blifvit forst&dd. 

Atskilliga andra forklaringsforsok ha framstalt sig for mig, men endast 
ofvanst&ende tillfredsstaller mig. Ett ogonblick var jag — for att 
namna ett dylikt of^ergifvet forsok — bojd att i hosier (jfr. G L : s 
hoystr) se en oxytonerad saperlativform (jfr. KlugCy P.-B., Beitr. YIII, 
520) : *hauun8t6'\ men dels forklaras darmed ej h6r(r)iB — ty p& analo- 
gibildning ar i fda., som har h6r(r)<B kvar, men ej hosier (snperlativexki 



273 

Vidare synas de fno. fonnema af positiven: ^, hj, hitt 
«tc. bora uppfattas som uppkomna af hauha- genom ofrerg&ngen 
auh >► (JA. De forekomma redan i de alsta handskriftema, nor- 
ska s& val som islandska, och redan dar i s§.dana former, som 
^j kunnat hafva w-omljud (af d), t. ex. i isl. Elucidarius (A M. Qv. 
674 A) * hdr^ i Agrip hAr (skrifvet hvr, Dahlerup 1'^), talrika gin- 
ger och alltid hocon^ hvcon (Hakon) holvyiom (22 ^^), hirlayia 
<= h61eygja 29"), i norska homilieboken A<Jr* (lingers ed. & 
15 ^ 84^*, 164 0, ^^ (210*0, ^ot (168 0, ^oamH (146 0, Aote« 
(= MleUt', 164 «, och flst.), holegar (42"), ho fialie (174"), i 

€od. A M. 677 hdrvstarey korevsH (= MreysU), h6 fiallij i Kon- 
ungs Skuggsja (Cod. AM. 243 foL No. 2) hdtt (Brenners ed. s. 
68", 172"), hott (48", 68*0, hologalande (22", 23 *; holoffo- 
landel 22 0', *«««« (166 0, ^-^^^ (166"), *«/«« (126 0, f^obo- 
jga'br 103 ^, i de alsta fragmenter af Olafs saga helga Ml^Bygscam, 
Hsarecsson (s. 91, 96 i Olafs S. h. helga, 1849), Hdrekr (och 
Htorekr; 4 g&nger) * o. s. v. 

Enligt den hittils allmanna forklaringen skulle hd- har vara 
== h^, d. V. s. uppkommet genom t<-omljud af a (i hdr etc.), och 
s&lunda intrangdt i de namda fallen frkn s&dana former, som 
regelbundet bort hafva detta e«-omljud, s&som nom. sing. fern. 
h^ etc. Foga sannolik synes mig emellertid en s&dan forklaring 
vara, i all synnerhet hvad de sammensatta orden betraffar. For- 



ar i lagarne h6gh<B8t)y icke att tanka — dels tror jag nn, att germanskt 

obetonadt auw ej kvarst&tt p& nordisk botten (hvarom se 8. 278). Om 

en annan mojlig ehnra ej sannolik forklaring af formema se s. 284| 

n. 1. 

S. 51 ^ i det fotolitografiska aftrycket. 

Men Mr s. 16 <. Om hdfa s. 15 > ^ Mfan 160 > och flera se straxt hftr 

efter. 

Men halogalande s. 22 ^'^>. 

Alia dessa fonner i £1., no. horn., 677 ooh sks. finnas anforda efter 

handskrifterna hos Oislason^ Urn frnmparta . . . , s. 142—158. 

Se (7. Storm, Snorre Stnriassons Historieskiivning, s. 28S— Si35. . 



273 

men hAUf (^a>/if6) ^ gr visserligen i den norska 8& val som den 
islandska homilieboken ytterst aUman, men den kan dock ej an- 
1)agas hafra framkallat detta allmanna h6^ i sammansatta ord, 
sMrskildt i nom. propria s&som Hdkon, H&rekr. Och ftfyen 
med hansyn till det enkla h^ synes det mig knappt troligt, att de 
f& formema med Ijndlagsenligt ^ skuUe hafva %k tidigt framkallat 
en analogisk ombildning af har^ hf, hdU till hf^, h^, h^tt. Vida enk- 
lare och sannolikare synes den forklaringen vara, att i dessa h6r, h6, 
hott samt M- i sammansattningar foreligga de nr hduho- Ijudlagsen- 
ligt ntvecklade formema. All anledning finnes ju att antaga, 
att den samgermanska stamformen hauho- fortlefvat p& nordisk 
botten lika val som i alia de ofriga germanspr&ken. Men dess 
motsyarighet i fno. skall, efter hvad ofvan visats, just vara W-. 
Betta nu af mig gjorda antagande, att Mr etc. aro ur hauho- 
utvecklade enligt lagen auh — ()(A), styrkes dels daraf, att af 
substantiret hojd den, s& vidt jag vet, hittils forbisedda, for- 
men he^ forekommer i no. hom. (s. 126 '^, men flst. A<e3), 
hTilken form annu lefver i norska folkspraket och sarskildt 
i mSnga ortnamn (enligt Aasen, No. ordbog: „He (el. Hed'i)^ 
f. en Forh0ining, H0ide, Bakke paa en Bjergryg; ogsaa 
en rundagtig Fjeld-Foss. Gbr.**) *, dels daraf, att i no. hom. 
.«uperl. hxBstr forekommer {he$to lu&j ack. pi., s. 210^^)'. 



> I detta ord sknlla man namligen kunna formoda, att ett h^ tidigt in- 
trangt fr&n den u-omljndna nom. sing. fern. p& grund af senare sam- 
mansatiniDgsledens feminina kon. 

^ Aasen sager om formen: „Ligner G. N. had, men synes ikke at ysBre 
det samme.^ 

-^ Bedan p&pekadt af Gislason, Frump. 8. 143. Kompar. h0ri fins val ock 
i gamla handskrifter; jag kan dock ej anfora bevisstallen darfor. Wim- 
mer, Fno. Forml. § 86 c bar „h8e(r)ri (hoeri)^. Det af Rydqvist, SSL 
II, d81, anfdrda ?h0ra nr Olof Tryggvasons saga (Krist. 185S) s. 17 bevi- 
•sar inlet, ty ifr&gavarande handskrift bar ocb ts om hvart annat (se 
Fortale s. XIX). 

18 



^74. 

Ty b&da dessa former kunna icke rimligtvia antagas vara 
nybildningar ur ett h^, utan mSste antagas vara enstaka kvar- 
st&ende lemiiingar af de ursprungliga nordiska bildningama med; 
hauh"^ hvaraf Ad(A)-. ffeS sarskildt ai*, efter min mening, den. 
regelbundna motsvarigheten till det gerinanska *fiaufnfd-\ got- 
tuzuhifa, fhty. hdhtda^ ags. hyJibo (heJibo etc.), medell&gty. hochter 
hochte (hoffede) *, nyfris. (wangerogska) hocht '. Det aUmanna 
fno. haib ar ombildning af /m»S efter hdr (jfr. i fsve. hogf efter* 
hogher, no. dial, hcegd efter hdg, livarom se s. 282 *. 

Mot den nu ^orda forklaringen af hdr sknlle kunna invanda9, 
att i flere af de handskrifter, dar namda form forekommer, an«- 
dra ord traffas, som liafva ett 6 i roten for det vantade d, bvil'- 
ket 6 allmant torde forklaras som ^ och anses hafva inkommit 
i dc ifrfigavarande formema genom analog! firan former med ett 
genom t^-omljud regelbundet uppkommet ^, d. v. s. just p& samma 
satt som man fonit velat forklara Ac^. Sfidana fall aro de i* 
Elucidarius forekommande frdr (s. 48 *^), frofene (48 '"), froUic, 
'leikr (47 \ 62 ''" ^*), vidare smcsrum {monnum) i Kon. Sks. (s. 
18 ^*) *, som foinitsatter ett *8m6r, hvilket dock ej finnes i lit- 
teraturen, ytterligare i no. Hom. ftot (= fatt, s. 79 ^°, men fat 
79"), rmi (= hrdtt, s. 119")- Det ar emellertid att marka, att 
just dessa fall voro sS, godt som oforklarliga* — ty i alia o£riga 
fall ar ju i de alsta handskrifbema u-omljudet af d till ^ strangt 



3 



Jfr. V, Bahder, Die verbalabstracta, 8. 157. 
SchiUer-Lubben, II, 280. 

• Ehrentrautf Friesisches Archiv, I, 872. 

4 Om andra fall, d& fern. p& -ipd ombildats efter motsvaraude adjektiv se- 
min afhandlingf om t7-om1judet s. 72, n. 1 samt Schageratrdm, Om 
tyska l&nord med kt i medeltidssvenskan, 8. 8. 

* Alia dessa former finnas anforda hos CHslason, Frump. 8. 154. 

" Jag v&gar ej i fot se reflex af en grundform fduho-, som, elter hvad » 
det foljande (s. 276 f.) skall upp visas, funnits p& orgermansk botten.- 
Korande fror och hrot jfr s. 279 n. 3. 



275 

begransadt inom sina, 84 att saga, naturliga granser— om icke 
ett monster funnits, efter hvilket de kunnat 
bildas, och ett s&dant monster finnes just i dubbelformema 
Wr, Ad, Mti och hdr, h^ (Aa), hdtt Jag anser s&lunda, att /r(Jr 
(jamte frdr) ar nybildning efter h6r (jamte hdr) — mojligen ha 
dubbelformema mjar och mj&r, sljwr och iljOr afven bidragit — , 
fm. hrdit (jamte fdii, hrdtt) efter hdtt (jamte hdtt), samt Mimri 
(jamte snuari) efter hceri (jamte hari). 

Innan jag lemnar formen hdr mk anmarkas, att ack. sing. 
mask, howan, hofan, ack. plur. mask, hqfa ^ tr&ffas i Kon. Sks. 
(45^^, no. Hom. (160^) och Elucid. (45"). Antager man en 
grundform hduhwe- hafva funnits j'amte hduho-, s& bar man na- 
turligtvis, att i dessa nordiska former med hdwa- se reflexer af 
forstnamda grundform. Men de namda nordiska formema skuUe 
ock kunna forklaras som utjamningsformer mellan ^hda- (af grund- 
formen hduho-) och de af^en i alsta urkunder forekommande 
formema med hdwa-, om hyilka se straxt i det foljande. 

Hyad slutligen Tidkommer kvaliteten af det (^-Ijud, som kan 
antagas hafva funnits i det ur hduho- uppkomna hdr, s& blir det 
lampligast namna n&gra ord darom efter profningen af de fom- 
norska formema med d: hdr m. fl. 

Vi komma 8& till fr&gan om, hum det fho. hdr skaU forkla- 
ras. Vi hafva sett, att det ej langre f&r forklaras ur hauha- ge- 
nom ofverg&ng af auh till a(A), enar enligt en fomnordisk Ijudlag 
auA blir 6(h), Det ligger A& narmast till hands att tanka sig, 
att hdr bor forklaras pi samma satt som fno. fdr, frdr m. fl., 
namligen ur ett hawa-, liksom de sistnamda ur fawa-, frawa-^. 
Denna forklaring ar ock enligt min tanke den enda mojliga och 



>) Dessa former finnas anforda'redan bos Gislason^ Frump, s. 144. 

*) Synas foreligga i Sjellandsbrakteatens (Stephens nr 57) fauawism (for 
fawa-) och Mojebrostenens frawaradaK. Se om den forstnamda 
formen Bugge i Aarb. f. 1871, s. 204, samt min uppsats Om Rok- 
atenen i Ant Tidskr. f. Sverige VI %, s. 14 n. 1. 

18* 



276 

riktiga. Af hauHP- blef nom. mask, hdr, ntr. hdtl och hdwon ^ 
stkr for hawan genom aaalogisk inverkan fr&n nom. (s&som redan 
Noreen, a. a., antagit), hTarvid mojligen ett (ur *hauhwm Ijiid- 
lagsenligt uppkommet) Mvan (se ofvan) kan ha medverkat. Fno. 
Bomina propria likeom appellativa sammensatta med Aa« som 
forsta led aro vanliga, men hd- synas bar i allmanhet vara 
yngre an Ad-*; se vidare harom s. fi80. Af^en fsve. bar i 
namn ett ifa-, som ar samma ord som det norska odi bor pi 
sammasatt forklaras; ex. Hamunder, Hasten m. fl. personnamn^ 
jfr nysve. Hdtuna (Upland), HdfjAU (== bogQaU; Dalsland enL 
Sietz, 8. 387). Fda. bar ock Hakun, HasUen (Valdemars Jor- 
debog) m. fl. Stamformen hawa-, hog, har s&lunda Mven fdn- 
zdts i fisye. ooh fda. 

Hur forb&Uer sig nu detta hawa- till stamformen hauha*f 
Enligt min mening foreligger b&r samma Taxiing meUan olika 
former af ett och samma ord som i stamformema fawa- 
och fauha-y hyilka i olika germanspr&k foreUgga af adjektiyet fd. 
Fno. och fsye. har af detta ord far, far, aldre runspr&ket faua 
for fawa-, got faioai (nom. plur. mask.), ags. feawe (nom. pi. m.) *, 



* Om forekom^ten af former med hdv' i fno. se Gislason, fiTj&la II, 
264-6. 

^ Ett minne af gammalt hd* i sammansattnin^ar har man kanske i nam- 
nen Hdrr, Odens binamn vaxlande med Hdr, Hdvi och Hdlfr^ enligt 
Gislason a. at. = Hdarr och Hdalfr (en g&ng traffas dock ett HQlflr), 
Jfr om formema af hdg som forsta sammansattningsled s. 280 n. 1. bar. 

< Jfr. Ltrndgren, Spr&kliga intyg om hednisk gndatro i Sve- 
rige 8. 88 och Lundgren^ Fsye. personnamn s. 8. 

^ Ags. *feaw ar utyeckladt ur fawa- liksom adj. hreato af hrawa-^ snbst 
streaw (i kompositum streatoberie, eljest stred) af stratoa-j fern, pred 
for *preavm (med denna ags. ntyeckling af aw >• eaw jfr atveoklin- 
gen eu> — eoto i treow, tred, *eneoWy cne6\ i bida fallen eato, eow aro 
a, e yal genom (brytning elier snarast) om^jnd ofyerg&ngna till 
ea, eo framfor to, och urspmngligen m&ste darfor dessa forbindelser 
iia lydt eaWf eow, ej edw, edw, sisom dock oftast skrifyes [till Panls 



277 

ffris. ft *, men fhty. foh och foo samt fea. fSh. Den fhty. for- 
men med % synes vara fullt saker och urgammal. Grq^ HI, 430 
ansatter ett „/dA> fdW' och har m&Bga och gamla exempel 
med A. S& traffas i HSdebrandslied dat. plnr. fdhim (&& accen- 
tueradt hos Braune, Althochd. Lesebuch s. 78), hos Tatian 
ofta nom. pi. f^i (sfi. accent, i Sievers Tatian), men ingen form 
ntan A, i de s. k. Keronska glosoma Ukaledes ace. pl./oAe, o. s. v.^ 
Dess utom finnas emellertid i fhty. afiren formerna foo, /d, hvilka 
utgS, fr&n stamformen /aie^n- (se not 2 harnedan), si att i fhty. 
bida formerna fauha- och/owa- kvarlefva. Fsa. har/a/j 
(nom. sing, faho 1 gSng i Holland, b&da handskrifterna, g. pi. fa- 
hora 1 g. i Cod. Cott.), som val stir for fOh med den i fsa. 
stundom forekommande yaxlingen mellan d (af au) och d, hvarom 



helt afvik ande uppfattning af desea foreteeher, P.-B., Beitr. VII, 164 f, 
har jag ej kunnat anslata mig]. Sievers, Ags. Oram., s. 86 och 90 
ansatter for 8tred och pred stammame strauwo- och drauivd; hvilka 
itminstone ej kunna vara 8ainp[ernian8ka (jfr fno. strd och prd; det 
af Sievers anforda fhty. drouwa synes vara en yngre form for drawa^ 
drotoa, hvarom se Graff och Holtzmann, Ad. Gram. I, 1 :831). Sievers 
liar iorut skarpt framh&llit skillnaden mellan germanskt aw och auu> 
<8e Jenaer Literatnr-Zeitung i. 1876, nr 29). 

* Denna form st&r for */et&- af *faw- (med vanligt ffris. e af a) liksom 
fifris. 8tre for *8iret0y ^siraw, jfr nyfrisiska (wangerogska) r«, r& for 
hrawa- (wangerogskan har ock sire; Fries. Archiv I, 100, 896). 

> Det ar darfor mycket vilseledande d& Fick, Vergl. Wb.> III, 183 upp- 
gifver: „ahd. fao, fo fi. faoer^ foer^ foher, fotoer*^. — Brannes Althochd. 
Leseb. har i glossariet blott ,,/d, filter fao (fl./oer), adj. paucns, wenig 
(got *fati8j pi. favdt)y"^ detta oaktadt Hildebrandslied fins i laseboken. 
Pauls yttrande (P.-B, Beitr. Vll, 167, not) om formerna med foh-i' 
„Da8 h ist gewiss nicht dem c in lat. paacns gleichzasetzen, sondern 
nur zeichen der silbentrennung, da kein anderer dialekt . eine spur 
davon haf, kan jag omojligen godkanna. Dels har fsa. afven A, dels 
hafva inga analogier kunnat anforas for ett dylikt i vissa urkunder ge- 
nomg&ende inskjutet „silbentrennende" h. (Afven Kogely Das Eero* 
nische gloss ar, s. 23 och Piper^ DieSpracheundLit. Deutschlands 
1,280, fatta h som oorganiskt). 



278 

• 

86 Heyne, Kleine altsachs. und altniederfrank. Gram. § 
6^ Stamformen fauha-, som ligger till grund for de fhty. och 
fea. formema, har sin regelbundna motsvarighet i lat. paucus, 
Det synes nu vara det enda metodiskt nktiga, att hanfora stam- 
formen faioa- till 8 a m m a ordbildning, s&lunda afren till en 
ursprunglig rotform pouk^. Ty icke ar det sannolikt, att de 
olika germanska formema hanfora sig till tT& belt olika ord! 
For att nu kunna forena de germanska stamformerna fduha- och 
fawor, m&ste man utg& fr&n en urgermansk vaxling: 

\)fduho- . ^) fm^&^ 

2) fduhtoe- 4) fauwe-^ 

liknande den, som ofvran antagits for hog. Men vidare ar det 
nodyandigt att antaga, att fauwe p& samgermansk botten ofver- 
g&tt till fawe-, d. y. s. att en samgermansk Ijudlag funnits, enligt 
hvilken 

a) obetonadt auu; (eller kanske redan ovu^) ofverg&tt till 
aw (respektive ow) framfor f<)ljande vokaL 

. En s&dan Ijudlags tillvaro finner jag i hog grad sannolik. 
Det ar ju ganska naturligt, att den tunga forbindelsen auw med 
de efter hvarandra foljande beslagtade Ijuden « och w i obe- 
tonad stafyelse lattats till aw (an natnrligare yore, att cuw lat- 
tats till ow, d& det ju medfor en synnerligen stor kraftanstrang- 
ning att i obetonad stafvelse efter hyarandra uttala de 3 beslag- 
tade Ijuden u w). Ja, auwe ar yal fonetiskt = autie (ti half- 
yokal), hyars forenkling till aue ar belt naturlig. P& likartadt 
satt m&ste man ju antaga, att p& urgermansk botten 



* Eller ar fdh-en kontaminationsform mellaQ fauha- {foha-) och /aioa-? 
N&got hah, thdh fins «j i fsa., men d&remot otaliga g&nger hoh, thoh^ 
afyen8& en g&ng floh] om frdh se s. 279, n. 8. h&r. 

* Att denna stamform forsyannit ur samtliga germansprik ar yisserligen 
p&fallande; p& samma satt har ju emellertid i fno. stamformen hau^o^ 
all deles forsvunnit. 



279 

b) obetonadt auw (eller kanske redan ouw) ofvergitt 
•till au (respektive ou) framfor foljande kon^onant 

H&T sammansm&lta belt naturligt u ocb w till if. Deima 
senare hSr forst formulerade lag ligger ju till grand for von 
©abders* ocb Osthoffs' forklaringar af iaumr ocb draumr 8&- 
dsom uppkomna af tau^wmd-, drau^iomd', De bafvra b&da anta- 
git bortfallandet af w efter obetonadt au 8om en sj&lfklar sak. 
Emellertid torda det icke sakna intresse att finna, att denna 
Ijudutveckling bar sin naturliga motsvarigbet i den b^ nyss 
^ntagna bebandlingen af auw framfor vokal. 

Ett stod for mitt antagande, att urgermanskt obetonadt auw 
fclifvit aw, kan man m&b^da finna, om man med Kluge^ anta- 



Die Verbalabstraota in den germanischen sprachen, Halle 
1830, 8. 133, 134. 
P..B., Beitr. VIII, 276-7. 

Frestande yore att med tillhjalp af denna lag forklara det fno. verbet 
heyja^ hoAa, aldre ^hauQan, *havidd 8&som st&ende for *haii(7^fojan, 
*hau(^)iDidd och afledt af stamformen hau(^)tDe'; det skulle d& egent- 
lififen betyda gora hog, hvarefter betydelscutyecklingen blefve fi6T% 
fiillstandig, satta i ordning, bringa till st&nd (jamforas kan 
.1 n&gon m&n betydelseutvecklingen af fyllut hvarjamte ban erinras 
darom, att heyja p& ett st&lle i Soorre-Eddan [se Egilsson, 8. 334] st&r 
eynonymt och omvaxlande roed auka^ fyHa). — Troligen kanna andra 
ord haoforas under nu angifna lag, men jag kan for tillfallet ej anfora 
n&gra flere sakra och af antagliga etymologier stodda exempel an de 
-tv& ofvan anforda. Fno. frdVy fror bar i fsa. b&da formerne frdh och 
fro (n. pi. fraha 2 g. i Cott., frdh-mod och fro-mod fl. g.), hvilket kundo 
hftntyda p& dubbla stamformer frauha' och frav3a-\ men frah ar kan- 
•eke analogibildning efter fdh (dankelt ar forh&llandet med fsa. froho^ 
froiOj frdhOf m. herre). I rahty. framtrader froh forst sent och ar dar 
tydligen oorganiskt (fhty. bar aldrig h). Os&kert ar det, om till det 
germanska hratoa»y fno. hrdrj funnits en sidoform hrdulw-, som skulle 
Aterspeglas i tyska roA, mhty. roch (redan fr&n 1100-talet enligt Lexer). 
— Fsve. lo{i) och fno. Idfif nynorska dialekter lave och lave, sve. lafve 
skulle kunna sammanforas genom antagande af dubbla stamformer 
JduhaU' och la{u)win» {Idfi vore d& kontaminationsform med hansya 
iill d) 



280 

ger, att den samgermanska utyecklingen aw >> attv? (hyaraf got^ 
och fomnordiskt aggv) uppst&tt blott i betonad staf^else; man 
kunde ki minstone haraf sluta, att det urgermanska spr&ket hyste 
obenagenhet mot obetonadt autc, 

Att mellan aw och auw ett n&ra fonetiskt samband fonnits 
visar slutligen den i fhty. och mhty. forekommande utyecklingen 
af (betonadt) auw ur aw, 

De nu uppstiilda lagania a) och b) bilda ett tillagg till Sie- 
yers lag om ^w, ty urgermanskt obetonadt auw st&r val alltid 
for aldre au^w, 

Med tiMmpning af lagen a) f&r man nu af hauwi-: hawe-^ 
liksom edfauwi-: fawe-. 

Af stamformen hawe-, som fortlefvat p& nordisk botten V 
bar nu i ino. ett fullstandigt adjektiy hdr, h^, hdtt, ack. hawan,. 
senare ^^van, o. s. v. utvecklat sig, janite ^, h6, hdit, etc., och 
likasS; troligen i fsye. och fda. jamte de diir best&ende andra 
formema af ordet, hvarom straxt. Formerna jned a: hdr, ha-, i 
sammansattningar etc. synas i fno. uttranga formema med 6: 
hdr, hd' etc. ungefai* samtidigt med att det allmanua u-omljudet 
af a till ^ uttranges genom de oomljudna formernas seger. ' 
Det ligger nara till hands att soka ett samband mellan dessa 



* Mdjligen fOreliggcr denna stamform i ordet hauiuka = hatfHuhay 
som finnes a Sjeellandsbrakteaten (Stephens nr 57; jfr s. 275, n. ^ 
bar). Haw- stodo da for hawi- med den syaga stamformen och bort- 
fallen temavokal e, Af delta haw- kunde fno. hd- i sammansattningar 
vara en afspegling. Om s&dan bebandling af forsta sammausattnings- 
leden se Kremer, P.-B., Beitr. YIII, 878, 881, 428. — Hauha- s&sora 
forsta sammansattningsled, hvaraf fno. lio-, bar genom analogi fr&n 
det osammansatta a^jektivet f&tt den starka stamformen (liksom got 
Jiauh'), — Runspr&kets faua^wtisa iiar likaledes den svaga stamformen: 
(men med analogiskt tematiskt a). 

9 Jfr Bugge, Aarb. f. 1878, «. 38. 



281 

b&da foreteelser, i syonerhet som n&gon sarskild orsak m&ste* 
fiimaB till det allm^na forsvinnandet af formerna med M-. Det 
synas nu icke osannolikt, att forklaringen till ifrigavarande fore- 
teelse ligger daruti, att det af {au » ao fraxufor h uppkomna 
6'ljviAet legat nara intiU det af a genom t^-omljud uppkomna ^ ^ 
ja kanske varit diirmed identiskt, s&ledes varit l&ngt ^-Ijud, ej 
slutet (Hjud. Daremot kan ej invfindas, att jS() (dock) bar samma 
Ijud, som det allmaima isl. 6 ^, ty s& ar ju ock forh&llandet 
med nitt, spdnn m. fl. (d. v. s. ^ liar bar ofverg&tt till 6). 

De hittils forklarade formenia fho. Mr, hdr, fsve. ha-, fda. 
komp. hdr{r)e ocb fsve. superl. hosier utg&, som vi sett, frfin 
stamformema hdulKh (mojligen hduhwe-) ocb hawe-. Den &ter- 
8t&ende urge^nanska stamformeu hau^d- kier foreligger i det 
aUmanna fsve. ocb fda. hogher, bvaraf komp. hoghre, superl. fsve. 
hogster, fda. hoghcest, nysve. hog ', nyda. hex, Huruvida iter 



Det tyska af au uppkomna o i rothy hoch eto. ligger ju ock nara v&rt 
d-ljud. I filfdalskan, som har d for au, ligger detta Ijud enligt No- 
reen mellan svenskt d och o. 

Mojligen kunde nysve. dndd, fsve. een pa, hantyda p& ett f;-ljud i fsve. 
po. Jfr dock Kock, Nord. Tidskr. f. Filologi, N. R., Ill, 241. 
Jfr alfdalska dg (jfr n. 1 ofvan; komp. och superl. oger, ogeat med 
oppet o m&ste, enligt benaget meddelande fr&n Doc. Noreen, vara 
lanade fran riksspraket eller ha ungt analogiskt omljud), Yenjansmft- 
lets hog (oppet 6) med 6 l&nadt fr&n komp. och superl., orsam&lets 
eg, som narmast forutsatter hog — alt enligt Doc. Noreen, hvars 
Ijudbeteckning jag dock ej &ter(^ifvit — , norrlandska haug (Rietz), 
nylands- och narpesm&lens hog, komp. hoger , superl. hogsty 
r&gom&lets heger, hega, hegt (nom. sg. mask, fern., ntr.) hegir^. 
heger, heg (nom. pi. mask., fern., ntr.: e = o af a;, au, ey) — enligt 
Freudentliala monografier ofver anforda m&l — , ormso- och nukko- 
malets hauan (uppenbarligen for haugan enligt allman Ijudlag), neutr. 
Mfft i nnkkom&let (for *hdkktf for ^haukt enligt m&lets Ijudlagar), 
komp. hegra, superl. hegst (e = o af au, ey, ce\ afven = ee; se Ven- 

m 

dells monograii), m fl. nysvenska dialektformer, alia utgaende fr&a 
grundformen hau7^6: 



282 

•denna stamform hau^d- funnits ocli sen gammalt fortlefrat i nor- 
ska munarter, Hr mer tvifvelaktigt. Den allm^lnnaste nynorska 
dialektformen af ordet ^r hoff (endast undantagsvis traffas hdg, 
hoyg), komp. hogre, superl. hogst (undantagsvis htegre, JuegH, hmst). 
Det ar nu i hog grad ofverraskande att finna dessa former hog, 
hogre, hogsi vara de allmanna och iifven i de fomtrognaste nor- 
ska munarterna forekommande formema, ofverraskande dels dSr- 
for, att i fno. intet sp&r finnes af en stamform med g, dels diir- 
for att, pm man i dessa former hade en norsk lemning af stam- 
formen Aawj^-, denna bort heta ej hog, utan hang i alia de nor- 
'ska munarter, som beh&llit au (jfr norrlandska haug, se s. 281 not 3). 
P& l&n fr&n danska skriftspraket har man sv&rt att tanka, d& 
ofverg&ngen fr&n hog till hei dar 'Ar mycket gammal. Jag v&gar, 
utan narmare kannedom om de norska munartemas Ijudlagar, ej 
foresl& n&gon forklaring af den egendomliga foreteelsen. Mojli- 
gen ar emellertid forklaringen den samma, som for motsvarande 
foreteelse i faroiskan nedan foresl&s. De nynorska formema hdg, 
hagre, hagst (fr&n Saetersdalen och ofra Telemarken) aro intres- 
santa exempel pS, kontamination mellan formema Aar, harre, hast 
(denna sistnamda form lefver kvar i Nordhordland) och de all- 
manna hog, hogre, hogst (jfr substantivet hmgd i Saetersdalen for 
det eljest allmanna hogd, samt htedd i Nordhordland). Man har 
hari ett alldeles obestridligt exempel p&, hum utjamning spelat 
med vid detta ords utvecklingshistoria i Norden. I fiiroiskan 
finnas jamte hdur (nybildning for hdr), hdtt, komp. h(Brri, superl. 
hmstur iifven formerna hegur, hegi, hagri, hagstur.^ Man kunde har 
tiinka pa foljande utveckling. Jamte har (och h^) har funnits haugr, 
som i fsve. Af komp. och superl. hafva hcerri och harri^ haBtr 
och htesir funnits. Genom inverkan fr&n hoBrrit hcestr har haugr 
ombildats till hoegr (nu skrifvet hegur, liksom e aUmant brukas 
for ce), Sedan hafva hcerri, hcestr forsvunnit och hterri, hasir 



> Enligt Hammershaimh i Annaler f. nord. Oldk. 1854 s. 294, 297. 



283 

-genom inyerkan fr&n hegur blifvit hiegri, Jkegsir, Jag medgifver 
*9ock villigt, att denna forklaring &r yal koDstlad. 

Stamformen hau^d- tr&ffas yidare i forngutniskan, d&r ack. 
sing. fern, hauga (i ^dre laghandskriften felskrifvret httauga), samt 
de fr&n positivformen med g utgingna komparativ- och super- 
latiyformema hoygkri och hoygatr ^ forekomma ; i nygutniskan bar 
*£ intrangt i hela ordet haugar, haug^ haukt. I fomgutniskan 
tr^as emellertid afven former af ordet utan g, namligen haur, 
nom. sing, mask., hau^ nom. sing, fem., och haut, nom. sing, neutr. 
(hyardera formen en g&ng|; haut dock afven som adverb en g&ng), 
'samt kompar. hoyrin och superl. hoystr (hvar sin g&ng). Dessa 
former aro sy&rforklarliga. Foljande forsok till deras tydning 
tsynes mig vara antagligt. Alst bar i bojningen former med haw- 
(af hawi-) samt med havg- yaxlat. S& har man f&tt dels ett 
*Aar, *hd, *hdtt^ ack. *hawany *hatca, *hdtt, dels ett *haugr, *haug, 
*haufft. Fr&n denna senare form har diftongen trangt in i *hdr 
etc., men finnu icke ^*; si har man f&tt haur etc. som kom- 
promiss mellan *hdr och *haugr. Denna utveckling har val un- 
derbjalpts af formema med bibehillet hate-, till hvilka ju en 
nominatiy Jiaur l&g narmare an *hdr. Bredvid det s4 nybildade 
haur bar emellertid *haugr fortlefvat. Sedan bar steget yarit 
latt till enyalde for formema med haug- (i yngre laghandskriften 
trUfiFas ock neutr. sing, hauchf), Af intresse ar, att denna grad- 
yisa utveckling ocksi lemnat sp&r efter sig i fda., dar neutr. 



* B&da hvar sin g&ng. Dess atom 1 gkng ett feUkrifvet hoypri, val for 
hoygri, samt 1 g&ng ett fr&n hoystr andradt hoygstr, Om formema af 
hog i fgutn. se Soderherg^ Forngatnisk Ijudlara, s. 23, not. 2 
(och 8. 43, n. 2). 

^ Kompromissea har har medfort intrangaade af rotvokalen fr&n haugr 
till *hdr, medan iter i de 8. 282 anforda norska dialektformerna 
det ar den slatande rotkonsonanten, som intrangt fr&n haugr till Mr 
•(hvaraf hag etc.). Den ena ntvagen ar natarligtvis lika mojiig som 
^en andra. 



284 . 

hot flerstades (lagame, se Lund; Harpestreng se ofvan s. 270 f.) 
forekommer. Denna form kan omojligen vara organisk; ty for 
neutr. m&ste val grundformen vara *hduhata^ hvaraf *hMt.^ — ' 
De forngutniska komparativ- och superlativformema hoyri^ hoyghri, 
hoystr, hoygstr aro ombildningar af *hyri, *hy8tr efter haur ocb 
*hauffr. 

Harmed har jag sokt forklara alia de nordiska formema af 
ordet. De ofriga germansprakens former m& i korthet skar- 
sk&das. Forst tarfvar dk got. hauhs sin forklaring. Den masku- 
lina nominativformen utan w Hr ju regelratt (enligt den Kluge- 
Osthoffska lagen), da gi*undformen ar Hduhoz. Att denna paro- 
xytonerade form utan tv i gotiskan forallmanligats och sedan 
afven foranledt u?'s uttrangande ur de afledningar af ordet, dar 
man skuUe vantat w, beror mojligen darp&, att, som jag ofvan 
(s. 268) antydt, redan p& samgermansk botten stamformema 
hduhO' och hduhwe- kunde hafva sammanfallit till en: hduho-. 
ViU man ej antaga detta — hvaremot fino. howan kan anforas 
(se dock ofvan s. 275) — , fir man for got. haiihs och dithorande 
bildningar utan w antaga, att en af de fyra stamformema uttrangt 
de tre ofriga. Jag tror icke, att man langre behofver skygga 
tillbaka for ett sidant antagande sA.som for djarft i betraktande 
af de talrika andra analogiska ombildningar, som numer m&ste 
antagas i gotiskan hafva egt rum i just s&dana fall, dar en 
urgermansk gramniatisk vaxUng forelegat. Dessa gotiska former 
utan w hafva emellertid hittils lagt ett, som det tycktes, oofver- 
stigligt hinder i vagen for de nordiska formemas forklaring. 
Den Kluge-Osthoffska lagen har undanrojt detta hinder. For- 
ofrigt vill jag i detta sammanhang anmarka, att antagandet af 
en germansk rotform hauhw- (bland flera) endast ar konsekven- 



* LikBom hot xn&ste antagas vara nybildning, kunde mojligen afvea 
hdr{r)€ och hosier si nppfattas, naen foga sannolik aynes en s&dan 
forklaring af dessa former vara. — H6r(r)ey hosier hafva for ofirigi 
kanske medverkat till nppkomsten i fda. af en positiv *Ac^r, hoi. 



285 

«en af den harledning af ordet ur en rot k^uk^, som si vidt jag 
yet, ar den allmant antagna fjfr har forut 8. 268 n. 1.'. 

Om fhty., fsa. hdh gSller val det samma som om det got. 
Jiauhs. I ags. och ffris. iter finnas former af ordet, som visa, 
att dar bide de paroxytonerade och de oxytonerade rotformema 
fortlefvat. I ags. heter ordet val i regeln heah, men en dat plur. 
hed^um (jfimte hedm, hedum) hanvisar pi en stamform hau^o- 
<jfr Sievers, Ags. Gram. § 295, anm. 1). I lexika pliiga ock 
af gammalt for ags. angifvas formema hedh, hedg. Ffiis. hdch^ 
hag (kompar. hdchera och hdgera) vittna om den gi*ammatiska 
vaxlingen i detta spr&k. I nyfrisiskan har den oxytonerade for- 
men segrat. i det att saterlandska och helgolandska dialektema 
hafva hOg, nordfrisiska hugh, vastfrisiska haeg, heag, hvartill kan 
laggas wangerogska lidch (di i denna dialekt slutjudande g blir 
cK) *. Fomligfrankiskan har blott den paroxytonerade formen 
(dat. sing. mask. Adon, superl. hdista) l; medelhoUandskan har 
hdg, nyhoUandskan hoog (superl. hoogsf), Medell&gtyskan har 
bide ho, hdch och hcge (Schiller-Liibben) ; nyare ligtyska munar- 
ter hafva hoch eller h^g (kompar. hoger, hogger etc.). Af det 
nu meddelade framgir, att Noreen (a. a. s. 433) med oratt till- 
erk&nner de v£lstgermanska spriken endast paroxytonerade former 

af ordet. 

* 

Sisom tillagg till ofvanstiende mi anforas, att en motsva- 
righet till — och silunda ett stod for — de af mig antagna 
trenne stamformema 1) hduh(h,,2) hau^d-, 3) hau(^)we- (och lik- 
nande sifauho-) kan uppvisas i stamformema 1) ruho- (val aist 
rduho-), 2) ri/jd- 3) ru(^)we-, som uppenbarligen ligga till grund 
for de vaxlande formema af detta adj. i de sarskilda german- 



> Se ook Kremer, P.-B., Beitr., VIII, 4S5 och Kluge, EtymoL Worth. 
' Fries. Archiv, I, 174. 

' Om motsvarigheter till dessa former i yngre nederlandska urkunder 
se Cosijn, De oudnederlandsche psalmen s. 68. 



286 

spriken : ags. ruh, gen. ruwes och to i ofriga cas. obi.', medeleng/. 
ruh, rugh, rtf, ron, rwj, Chaucer roughs rogh, row, nyeng. rough 
(men uttaladt r6ff, val utveckladt af formen ruwf)^ medelneder- 
landska ru (Oudemans), nyhoUandska ruig och ruw^ l&gtyska 
rung (Brem. Wb.) och ru^ — af det senare ar val danska ru- 
linadt — , nyfrisiska (wangerogska) rwcA', fhty. rwA, mhty. ruch, 
ruwe, ru (Lexer), nbty. rauh. Ordets rot ar val row**; jfr litau. 
raukas, veck, skrynkla, och verbet rukH (jfr Skeat, An etymo- 
logical dictionary of the english language, s. 517). 



Tilldgg vid iryckningen. Till s. 276. Det ar val det sanno- 

likaste, att fno. havan o. d. former med -ov- hafva utvecklats ur 

*hauht€an af stamformen hduhtce- (och silunda ej aro kompro- 

missformer mellan hdan och Viawan^ s&som jag alternativt fore- 

slagit), d& dessa former med -ov- aro de alst forekommande. 

Utom i Eluc. traffas h^a (ack. plur.) i Cod. Arnm. 677, 4to 

(Nord. Tidskr. f. Philologi II, 301). I fitskiUiga mer och mindre- 

gamla kvaden traflFas former af adj. hdr, hdr, hvilka i handskrif- 

tema itergifvas med hdv-, men mojligen alst lydt Arfr-, d& denna 

senare form fordras for halfassonansens istadkommande. S& ar 

forhillandet med de af Gislason, Njala 11, 264—5 anforda udda 

verslinjema 

Svd/rdk hitt at hdva 

(Hallfredr Vandrsedaskald, Olafsdrapa v. 3 ', Wisen, Carmina nor- 
roena s. 34), 

Sd vas hjgrr ens hdva 

(GeisU V. 44 *, Wisen s. 59), 



< Sievers, ags. Gram. s. 103, 87, anser, att h&r „i8t ein to entwickelt** 
d. V. 8. senare inskjatet mellan vokalerna efter bortfallet h Detta 
forefaller ej sannolikt, sar^kildi i betraktande af de dfriga german* 
spr&kens har ofvan anforda former med tc^. 

' Enligt Danneil^ Worterb. d. altm&rk.-plattd. Mundart. 

" Fries. Archiv I, 101 (men re, r&; jfr ofvan s. 277 n. 1). 



287 

och fd vd forsteinn hdvan 

(Islendingadrapa v. 23 \ Wisen s^ 81). 

Det m& dock anmarkas, att i alia dessa dikter helassonans 
stundom trafifas for halfassonans (jfr ock darom Gislason^ Om 
helrim . . .). 

I den udda versraden 

fo gat ^eim en Java 
(Sn. E. II, 172, 423; okand forf.) 
fordras daremot lava (och ej liova) for halfrimmet. 

Till s. 280 f. Lange tankte jag mig mojligheten af att Idr 
skulle hafva kuniiat uppkomma ur h(fr genom analogibildning vid 
fbrsvinnandet af w-omljudsformen ^ (af a). De skal, som for-- 
m&tt mig ofv^ergif^a denna hypotes, bora kanske anforas, d& 
mojligen en och annan hyst liknande tankar om uppkomsten af 
hdr och i foljd daraf finner ansattandet af en sarskild stamform 
darfor onodigt 

Vore hdr forst genom en jamforelsevis sen analogibildning 
uppkommen ur A^r, skulle man icke vanta, att i de handskrifter, 
dar ix-omljudet a > ^ lefver med fuUt lif och sarskildt former 
med hd- af adj. hog forekomma, finna former som komp., superl. 
h4erri, hastr och subst halb, S& ar dock forh&Uandet i t. ex. 
den islandska homilieboken. Dessa former forutsatta med nod- 
vandighet tiUvaron af ett gammalt med hdr jambordigt hdr, 
Icke haller skulle man vanta att, s^om i norska homilieboken, 
finna hdva jamte hd-^ hott, ty vore hd- en nybildning, skulle val 
denna forst framtrada i de sistnamda formema, och sist framfor 
V. SlutUgen kan en sS^dan nybildning tankas hafva uppst&tt en- 
dast genom en mycket invecklad process, hvartill, s& vidt jag 
vet, inga analogier finnas. Det torde darfor vara nodvandigt att 
s&som i foreg&ende afhandling skett till forklaring af hdr upp- 
stalla en annan germansk stamform an den, hvarifr&n hdr utg&r. 

Upsala Mai 1883. 

L. FB. LEFFLfiB. 



Uber die Ausdriicke 
fomyrbislaff^ kvibuhdttr, IjSbahdttr. 



Der nordischen Versarten sind bekanntlich drei, 1: nur 
Stabreim, 2: Stabreim und Silbenreim (halber oder ganzer) 
innerhalb einer Verszeile, 3: Stabreim und Silbenreim (mannl. 
od. weibl.) am Ende zweier Verszeilen; jede dieser drei Arten 
mit mehr oder weniger Unterarten. 

Die 3. Art, von welcher Snorres Hattatal 15 Unterarten 
exemplifieirt, fiihrt in dessen Commentar die gemeinsame Be- 
zeichnung: runhent. 

Fur die 1. und 2. Art. sind dergleichen gemeinsame Be- 
zeichnungen nicht uberliefert, weder fiir das 6-silbige drdttkvaett, 
■das S-silbige hrynhent, das 4-silbige toglag, das 5-silbige Ha6- 
arlag usw. der 2. Art, noch fiir die 8-zeilige und die 6-zeilige 
Strophe der 1. Art. 

Uns alien ist gleichwohl fur diese 1. Art von jeher der Aus- 
druck fomyr^alag gelaufig, allerdings nicht nur als Gesammt- 
name fiir die 8- und die 6-zeilige Strophenart — und so be- 
stimmte zuerst John Olafsen (NgD 1786) s. 49, § 3 — , sondem 
auch fiir die erstere allein, nur dass fiir diese nicht selten auch 
die Benennung Starkadarlag angewendet wurde. 

Die einzige Stelle an der *fomyr6alag' in der alten Literatur 
•erscheint, ist die t^berschrift der 96. Str. von Snorres Hattatal. 
Doch sie ist hier in Rasks SE (s. 268) und in SE. AM. I, 712 
cursiv gedruckt und in letzterer mit der Bemerkung begleitet: 
^hsec inscriptio in Reg. alia manu scripta est'. 

Dies bestimmte mich in meiner Ausgabe des Hattatal (11. 



289 

Halle 1881) statt (rciv) iornyrba lag als iiberschrift der 96 Str. 
{tov) fomyrSw lag zu setzen, das — gleichfalls ein an.Xeyofi. — 
in Commentar zu Str. 96 — 99 von der alien Hand des cod. Reg. 
in den eben diese 96. Str. erlautenlden Worten erscheint (Hatt. 
H, 34*^): sd er grein milli t>essa hatta, at i fomyrftislagi ustv, 

Eine Bestatigung meines Verfahrens fand ich in K G is la- 
sons Bemerkungen zum Ynglingatal (Aarb. 1881, 185 — 251), in- 
dem er (s. 188) gleichfalls dem fomyr6wlag des Commentai-s, 
als Benennung der 96. Str., den Vorzug giebt, obwohl er zugleich 
darauf hinweist dass die Uberschrift fomyr6alag — eine Zusam- 
mensetzung, die anderwarts in der alten Literatur nicht vorzu- 
kommen scheiae — nicht, wie in SE. AM. angegeben wird *alia 
manu* sondem mit derselben Hand, wie das librige im cod. Reg., 
miT mit feineren Ziigen und matterer Tinte geschrieben sei; 
-yr6i in fomyrfti komme jedenfahs von *^or6' — doch im sinne 
von 'Verszeile' (nicht von '^Wort' s: Hatt. II, 118); also fom- 
yr6islag: alte Versweise.* 

Wenn %myr6islag' dieser Etymologic und Bedeutung zufolge 
sich sehr wohl als Gesammtbezeichnung jener I., nur stabreimen- 
den Art empfiehlt, stimt diess doch keineswegs mit obiger Stelle 
im Commentar zu Snorres Ilattatal. Nach dieser ist es weder 
Gesammtbezeichnung fur die beiden alliterirenden Strophenfor- 
men, noch fur eine derselben die 8-zeilige, sondern nur die 
Bezeichnung einer besondem Art der letzteren: derjenigen, die 
nur ein en Nebenstab in V3 u. V7 aufweist und in welch er der 
Hauptstab 'in der Mit to' von V4 u- Vs steht (im Gegensatze zu 
andern Bzeiligen Strophen, die zwei Nebenstabe und die den 



* Meine Frage in Malshattakv. s. 19, ob fornyrfii (-yrfii von ov6: 'Wort) 
neben fornt or6 (wie fommseli neben fomt raal) das 'Sprichworf be- 
dente, wird bejaht durch zwei Stollen in II. Gerinpfs islenzk ^ven- 
t^ (I. Halle 1882) 66 (s. 180) «'; 'eva er j>at sagt . . . i gomlum forn- 
yrftum' und 72 (s. 193)^': 'sem i fomyrftum msellt var Afir af J)eim 
gdmluin yisnm monnum\ 

19 



290 

Hauptstab am Anfange des Verses haben) — ganz abgesehen 
davon, dass es sich hier im Hattatal um das spatere '^skaldische' 
(nach Zabl und Quantitat der Silben bestimte), iiicht um jenes 
fruhere*^eddische*(aufHebungeii und deren Zahl gegriindete) forn- 
yrftislag handelt.* 

Da war es demi sehr erwiinscht, als Guftbrandr Vigfiis- 
8 on — vor mehr als zwanzig Jahren — zur Bezeichnung der 
achtzeiligen, nur stabreimenden Strophe den Ausdruck ^kviftuhattr' 
gewissermaszen entdeckte und erweckte, eine im Gegensatz zur 
sechszeiligen (gnomischen) Strophe des Ij 66 ahattr sehr ansprechende 
Bezeichnung der (epischen) achtzeiligen, die sich seitdem, wie 
es scheint, allgemeiner Zustimmung und Benutzung zu erfreuen 
hatte. 

Der Ausdruck 'kvi6uhattr* ist zweimal belegt: in Olafs mal- 
skrdftsfroefti (SE. II, 98^') und als tJberschrift des 2. Strophen- 
paares in R^gnvalds Hattalykill (Svbj. Egilsson SE, s. 239), an 
ersterer Stelle im Hinblick auf eine vorher mitgetheilte, 'i kviftu- 
hsetti' gedichtete Strophe (es ist die 16. von Egils Arinbjamar- 
kvifta), wahrend im Hattalykill in Svbj. Egilssons Ausgabe eben 
nur die Uberschrift : '2. Kvi6uhattr* sich zeigt, das Strophenpaar 
selber jedoch (in der einzigen uns erhaltnen Papierabschr. des 
Hattalykill) als xmleserlich weggebUeben ist. 

Doch auch *^kvi6uhattr' kann nicht als Gesammtbezeichnung 
fiir die achtzeilige, nur stabreimende Strophe gelten ; nicht allein, 
weil er wie 'fomyr6islag' eben nur eine besondre Art derselben 
bezeichnet, sondem auch eine derartige, die als eine speciell 
'skaldische' und sonach als eine der alteren '^eddischen' Form der 
achtzeiligen Strophe durchaus fremde erscheint. 

Riicksichtlich der besondem Art des 'kvi6uhattr* weist K. Gis- 



* Beide Formen des fomyrdislag anch dadurch nnterschieden, da«s — 
wenn ich recht sehe — der Stabreim im letzteren nur auf Hebungen, 
im ersteren — wie in den silbenreimenden Yersarten — auch aof 
Senkungen fallt 



291 

lason a 8. 188 darauf hin, dass er die von Sievers (Skal- 
demnetrik 11, 98) mit: ^Drei- und Viersilber abwechselnd' be- 
zeichnete Strophenform sei — sonach dieselbe, welche im Hatta- 
tal von der (liberschriftslosen) 102. Strophe exemplificirt wird. 
Und so heist es denn in der H kvi6uh8etti' gedichteten Strophe 
(SE n, 98) : 



Erumk au6skdef (^^^_ I j.) 

6mtinlokri ( ^ I j ) 

magar |)6ris ( >J^ ^rr _ ' _l) 

mserdar efiii { j_.^\ i ) 



vinar mms (^ _ I j_) 

|)vit valig liggja {^^^\ j. ) 

tv6n ok |)ren ( _i — | jl) 
a tungu mer ( j | ^ _) 



Ebenso hiess es aber auch — zur weiteren Bestatigung von 
K. Gislasons Aiiflfassung von kviftuhattr — in Rygnvalds Hatta- 
lykill unter ^2. kviftuhattr': 
a.) 



J "• 

1 framstafn ( ' ' ) 


y a a • a 

Ar6ar-vatn (?) ( ' | ' ) 


frseftis |)essa ( ' I ' v^) 


blsBt yfir visa { ' .^-^ ' ^^ 

* 


a a a a 
• a a • 


• • • • 

a a a Cndl 



hseiftar hvalz (_^ | _^ ) 

til hjarta ....(_!__ | si^ ... ) 

So viel allein hatte J6n Sigur6sson lesen konnen [dessen 
Abschrift des HattalykiU mir vor vielen Jahren einmal auf kurze 
Zeit einzTisehen vergonnt war — ], doch reicht es hin, um die 
Bedeutung von *^kvi6uhattr* als eines wechselnden Drei- und 
Viersilblers sicher zu stellena 

Dieser auf einer bestimmten Anzahl von Silben und deren 

regelmassigen Wechsel beruhende Bau des kvi6uhattr ist es denn 

aber auch, der ihn als eine speciell skaldische Versart erscheinen 

lasst. Olafr hvitaskald bezieht sich a 0. (SE U, 98 ") ausdruck- 

lich auf die Dreizahl der Silben (in Va "^^^ %)' 'trjar era 

samstgfur i visuorfti', da er die Notwendigkeit der Anderung von 

tvSnn imd })rSnn i^mit Acut*) zu tv§n und |)ren ("^mit Circumflex') 

in dem Verse : 'tven ok |)ren' erklaren will, 'es klinge s6 besser*. 

19* 



292 

Was heist aber ^kvifiuhattr* — oder Tielmehr, da es ja eben 
nur den hattr bezeichnen kann in welchem eine kyi6a gedichtet 
ist, was heist ^kvifta'? Verstande man darunter ein in wechseln- 
den Drei- und Viersilblem verfasstes Gedicht, so fande sowohl 
diese Bedeutung von kyi6a als auch das hohe Alter des kyi6u- 
hattr seine vollste Bestatigung in den Versen des alten Starkaftr 
in der Gautrekssaga (Fas HI, 16 — 37), jenes Starka6r, von dem 
es gleich am Beginne des Skaldatal heist (Catal. pag. 169 oder 
SE ni, 270): bans kvxbi eru fomust I>eirra er menn kunnu nii. 
Diese Verse — warauf K. Gislason a s. 248 hinweist — 
sind in einem fomyr6islag gedichtet, dessen fast durchgangig Yier<> 
fussige Verse nicht nur bier mid da mit Dreisilblem wechseln, 
sondem auch halbe oder ganze Strophen hindurch regelmassigen 
Wecbsel zwischen Drei- und Viersilblem, also kviftuhattr, aufwei- 
sen (z. B. s. 26 — 27). Wenn nun die 'saga Starka6ar bins gamla', 
von der uns J6n Sigurdsson in SE m, 293 ff. bericbtet, einer 
'Starkaftarkvifta' mit den Worten gedenkt (a 0. 294, not 3): 
*sva segir Starka6r i Starka6arkvi6u, at . .* (folgt Prosa) — , 
sollte Name des Gedichts und dessen Versart ohne Beziehung 
auf einander stehen? Indessen — wer mag fur das Alter jener 
Verse burgen, und wer fiir die von Snorri Bjomsson (f 1803) 
aus Saxo Gramm. compilirte Starka6arsaga ? 

Der Name kvi6a entscheidet nichts ; w&hrend er einerseits 
einigen unserer altesten Gedichte (Eddalieder, s: Hatt. II, 132) 
zuertheUt ist, ohne dass diese im kvidubattr verfasst waren, fiih- 
ren ihn auch einige (encomiastische) Gedichte die allerdings im 
kviduhattr gedichtet sind, aber einer spatem Zeit angeboren, 
wie die Glselognskvifta des I^6rarinn loftunga (ssec. XI) und die 
Hakonarkvifta des Sturla P6r6ar8on (f 1284), abgesehen davon 
dass eine drapa steflaus des Porvaldr veili (c 1000), gedichtet 
im skjalfhent (Hatt. II, 16'^), auch den Namen kvi6a skjalf- 
henda fiibrte. Ob jene Glselognskvida und Hakonarkvida (so auch 
Hallmundarkvifta in Grettis s, 144) ibren Namen (umgekehrt) 



293 

nach dem hattr, in dem sie gedichtet, fiihrten? — wie die (epi- 
schen!) Atlamal nach ihrem ^malahattr* (Hatt. II, 116)? 

'Ij66ahattr', die allgemein iibliche Bezeichnung der sechs- 
zeiligen nur stabreimenden Strophe, scheint der alten Literatur 
vollig fremd zu sein; auch bei John Olafsen (NgD 1786) sucht 
man sie vergebens. Sie ruhrt von Rask, der damit in seiner SE 
die im cod. Reg. (so wie in dessen Abschrift, dem Wch) titellose 
100. Strophe uberschrieb. Wohl aber findet sich lj66*hattr ak 
tJberschrift des I. Strophenpaars in Rygnvalds Hattalykill. Sollte, 
wie fomyrftwlag vor fomyr6alag, so auch lj66*hattr vor lj66«hattr 
den Vorzug verdienen? Die Bedeutung von Ij66 in lj66shattr 
kann wohl nur die von visa: 'strophe' sein. Komt doch auch im 
lj66shattr das strophische Moment ganz vorzugsweise zur Gel- 
tang. * 

Aus allem dem Gesagten folgt, dasz wahrend 'lj66ahattr' oder 
'lid^shattr'als Bezeichnung der sechszeiligen stabreimenden Strophe 
unanfechtbar erscheint, die Ausdriicke *fornyr6islag^ und 'kviftu- 
hattr*, ersterer fur die stabreimende Versart iiberhaupt, letzterer 
fur deren achtzeilige Strophe — sofern wir wenigstens mit der 
alten Terminologie in Ubereinstimmung bleiben wollen — nicht 
wohl zulaszig sind. Wir haben die achtzeilige aUiterirende Strophe 
iiberhaupt mit 'fomyr6islag', doch nur deren Unterart, den wech- 
selnden Drei- und Viersilbler, mit 'kviduhattr' zu bezeichnen. 



K. Gislason hat aO s. 188—189 und 247—248 die im 
'kviftuhattr' verfassten Gedichte und Gedichtfragmente aufgezahlt 
und ist dadurch die Zahl der von Sie vers (Beitr. II, 291) 
und mir (Hatt. 11, 134) angefuhrten um einige, namentl. das 
Noregskonunga-tal, vermehrt worden. Als weiteres Beispiel, das 



* vgl. £. V. d. Re eke, danske Yerskanst I. (Kbh. 1881), 91. 



294 

sich iinsrer Aufmerksamkeit bisher entzog, kann ich anfiilit'en: 
die sieben Schlussstrophen (Str. 62—68) der ersten yon den bei- 
den Merlinus-prophetien, zwei Gedichten, die sich den Bretasffgur 
der Hauksb6k eingefiigt finden (Catal. pag. 131 und Verz. s. 68); 
ihr Dichter ist der isl^dische Benedictiner Gunnlaugr Leifsson, 
namentl. bekannt durch seine (latein.) Gescbichte des norw. Konigs 
Olafr Tryggvason; er starb 1218 (s. Catal. p. 182 und E. Maurer, 
Altnord. s. 70, Anm. 15). 

Beide Gedichte — mit Ausnahme der bereits erwahnten Stro- 
phen im kviduhattr — sind im fomyrftislag gedichtet und batten 
(Hatt. n, 133 — 134), wie sie es leider sind, um so weniger von 
mir tibersehen sein sollen als sie einerseits ein so umfangUches 
Beispiel des fomyrftislag aus spaterer Zeit (ssec. XU/XIII.) dar- 
bieten, andrerseits die im 1. Gedichte stattfindende Vereinigung 
von fomyr6islag in Str. 1—61 und von kviftuhattr in Str. 62 — 68 
mit Bestimmtheit darauf hinzuweisen scheint, dass, wenn die 
letzten 7 Strophen in einer skaldischen Versart, die vorausgehen- 
den doch gewisz nicht minder in einer solchen abgefasst sein 
konnen und wir sonach in beiden Gedichten, dem ersten von 61, 
dem zweiten von 103 Strophen, ein anschauliches Bild gewinnen 
von dem durch Hatt. str. 96—99 exemplificirten skaldischen quan- 
titirenden viersilbigen fomyrdislag samt seinen Auflosungen im 
1. Fusz (_i v^ ^=i Oder :w _ — oder ^ :-:^ >_. ^:=:: ), seiuen Kurz- 
ungen, Elisionen usw usw. Und in der That ist diess der Fall, 
wenn auch nicht geleugnet werden soil, dass eine obwohl nur 
sehr kleine Anzahl von Versen sei es durch Schuld des Dichters 
selber oder des Abschreibers oder des Herausgebers der festen 
Begel sich entzieht. 

Kiel 1883, 31. Marz 

TH. MOBIUS 



Om ordet hustru. 



I andra hfifbet af Arkivet bar Ilr Y. Saaby till skarsk&dande upp- 
tagit min i Nord. Tidekr. for Filologi, N. R. IV, 35 £F. framstftlda 
ocb af Hoffory i Arkivet I, 43 aksepterade forklaring af ordet husirUj 
hvilken af Hr S. p4 ett alt annat an smickrande satt vitBordas. 
Halten af Hr S:b kritik torde tillrackligt framg^ af foljande kortfat- 
tade anmarkningar: 

1 . Forst ocb frftmst bar Hr S. delvis miBsforst&tt, bvad jag p& anf. 
6t. yttrat, bvilket m& vara ursaktligt, d& det ju kan bero p& 
bristande tydligbet i min framstallning. Men beklagligtvis bar 
detta miBsforBt&nd kommit Hr S. att oratt refer era min &sikt, 
som enligt Hr S. (s. 201 f.) lar vara den att „htisfru blev f0r8t 
ved bortfald af / til husru og dette senere') ved indskud af 
i til hustru^. Hr S. p&st&r mig s&lunda antaga tillvaron af en 
mellanform kusru, under det att verkliga forb&llandet fir, att 
jag tvartom i min artikel — mojligen med en liten ofverdrift i 
mots att riktning — p&statt, det en s&dan form „t&leB lika 
litet i iBlfindskan Bom i ofriga germanBka spr&k.'^ Min mening 
bar salunda varit ocb fir fortfarande den, att e n Ijudlag kr&fde 
bortfall af f uti hus/ru, men att en annan Ijudlag ej medgaf 
tillvaron af ett husru, i Btallet for bvilket ett Imstru genast 
maste intrada. Alt8& forfaller B&som 5fverflddig storBta delen af 
Hr S:b uppsats, som g&r ut p& att visa, det husru icke exiBte- 
rat ocb troligen icke kunnat existera. 

2. Sedan Hr S. visat, att formen hustru foljer till tiden omedel- 
bart p& kusfru — n&got bvarom vi, Bom Bagdt, redan fr&n bor- 
jan kunnat vara euBe — drar ban (s. 202 £F.) slutsatBen: altsS. 
bar f omedelbart ofverg&tt till t (borde bafva betat: eftertradta 
af). Hr S. beg&r bar det bekanta logiska felet att Bluta fr&n 
post hoc till propter hoc, Om ett kvantum krut exploderar, 
fyllea ju ogonblickligen det rum, Bom det upptagit, med luffc, 
utan att nagot mellantillBtand af tomrum uppkommer. Drager 
verkligen Hr S. baraf den Blutsatsen, att krutkvantiteten ofver- 
g&tt till (i stallet for eftertradtB af) den lika Btora volym 
luft, Bom Bkyndat att intaga dcBB plats. Vk samma satt bar. 
Mitt p4st&ende ar: 1) /* fdrBvinner midt emellan tvanne kouBO- 

Sparmingen af mig. 



296 

nanter, oberoende af om dessa aro s och r eller n&gra andra; 
2) / inskjutes mellan s och r, oberoende af om / eller n&gon 
an nan eller ock alls ingen konsonant bortfallit dem emellan. 
Slutsats : / bar i c k e ofverg&tt till t, men viil st&r ett / pa den 
plats, dar forr ett f stod. 

3. Hr S. anser (s. 204), att ett husru borde snarare utveckla sig 
till hussu an till hustru, ocb Btlsom stod for denna asikt anfor 
ban uppkomsten af gen. pi. Igussa ur *lffusra o. d. Denna 
uppfattning beror pa okunnigbet om eller glomska af fo^ande 
tva nordiska Ijudlagar: 

&) s -{- R (urgermanskt z, urnordiskt J^) assimileras till sSy 
t. ex. nom. sg. is8 af *is{a)R, pres. less af *l€8(%)/i, gen. 8g. 
f. ymissar af *ymis{e)RaR^ gen. pi. iQussa af *^ius{e)Ra\ bi- 
formerna med -sr-, t. ex. visrar, /fjdlsre, Igusra aro yngre 
analogibildningar efter g^ar^ retire^ spakra o. d. 

h) 8 -\- r (urgerm. r, urnord. |() blir str, en Ijudlag som gal- 
ler for saval urgermansk ttd som inom nordiska spr&k, t. ex. 
isl. strdbinn af urgerm. ^srtinoz (1. ^srbonoz^ yngre ^strub-^ 
^strcfb-), strgumr af urgerm. *sraumoZi starmr af urgerm. 
*srinoz, ffusir af urgerm. *ausroz (lit. auszrd)j nom. pi. 
systr af urgerm. *svisriz/t fr&n yngre tid ha vi t. ex. uti 
isl.: hustrii af hus(f)7ni, kstritrr af *ks(f)ribr (se Hoffory, 
Arkiv I, 38 ff.), kstrdbr af ksrdbr] uti fsv.: Smstridh for 
*Sess-fri!br (se Lundgren, Sp&r af hednisk tro ock kult i 
fornsvenska personnamn, s. 24), Astrifer eller uiEstriper 
(Lundgren anf. st. s. 23), hustru for husfru samt uti forn- 
gutniskan hustroya for *husfroyfa (isl. husfreyja; se C. 
Save, Gutniska urkunder s. 40, 52; denna markliga form 
hade jag forbisett, da jag skref min aHikel i Tidskr. f. Fil.); 
i fornd. husiru, Sestrith', i sv. diall. lyster af lyss-r = isl. 
lyss -\- &nyo tillagd pluralandelse (se Fr. Widmark, Bidrag 
till kannedomen om Vesterbottens landskapsmal, Sthlm. 1863, 
8. 15). Denna inskjutning af / i forbindelsen sr bar sin 
fullsi&ndiga analog! i den uti vissa fornnorska handskrifter 
forekommande utvecklingen af si, sn till stl, sin, t. ex. A^/- 
Idkr, kstlei/r, stnua, stnj^r, stneggr^ Igusiny njdstuy reistn 
m. m. (jfr. Cleasby-Vigf. 508, 2). 

4. Den forutsatta ofverg&ngen fr4n / till i, som Hoffory med skal 
kallat „ubegribelig^, soker Hr S. gora antaglig genom att for- 
klara den till sitt vfisen vara „p& 6n gang en heterogen dissi- 
milasjon og en homorgan assimilasjon^. Utan att vilja bestrida 
den fonetiska mojligheten af en dylik procedur, hvilken dock 
synes mig bora sonderfalla i tv& till tiden skilda foreteelser, 
vdgar jag dock pasta, att s& lange Hr S. pa intet satt gittat 
med sakra analogier styrka mojligheten daraf, kan den icke gora 



297 

anspr&k pa att blifva erkand.^ Det enda exempel ban — med 
stod af Rumpelts ftiUstandigt antikverade Deutsche gratnmatik — 
anf<5r, ar dels icke analogt, dels alldeles missuppfattadt. Det 
got. fragifts ar n&mligen icke, s&som Hr S. tror, yngre an och 
nppkommet af det en enda g&ng hos Lukas forekommande fra- 
ffibt(4m)i utan detta senare &r, i handelse det icke rent af &r 
felskrifning, en yngre form beroende -pk anslutning till verbet 
^an ocb substantivet giba \ fragifts m&ste vara det &ldre, en&r, 
sasom redan l&nge allm&nt erk&nte, en urgermansk Ijudforbin- 
delse bt ofverhufvud icke existerat (jfr. Paul, Mittelhochd. gramm. 
§ 75; Sievers, Age. gramm. § 232; Braune, Got. gramm. ^ § 
81, 56, 4). 

Detta till bemotande af Hr S:b polemik mot hvad jag i Tidskr. 
for Filol. framst&lt. En punkt, som jag dar lamnade outredd eller 
rattare sagdt icke inlat mig p&, skall jag bar till&ta mig att n&got 
belysa, b&lst Hr S. synes mig icke bailer i denna punkt trfiffa det 
ratta. Det galler besvarandet af den fr&gan, bvarfor under det att 
husfru blef hicstru, dock husfreyja gaf huapreyja^ nynorskt hus- 
breia, fsv. husprea. I min f^rra artikel i Smnet kunde jag ej an- 
gifva grunden till differenseringen, ocb lika litet bar Hr S. lyckats 
gora det. Han antar (s. 202) afven i huspreyja en ^beterogen dis- 
similasjon'*, som ledt till utbyte af en labiodental spirant mot en 
labio-labial explosiva (Hr S. alskar att i stftUet f6r de af andra man- 
niskor anvanda formema spirant ocb explosiva tillgripa „gnidning8lyd^ 
ocb j^spserrningslyd*'); men n&gon grund anges ej till, att sf ena g&n- 
gen blir sp^ andra gangen sL Naturligtvis m&ste sf bafva varit af 
olika beskaffenbet i de b&da fallen. £nligt min mening forb&ller det 
sig sa, att s -f- labiodentalt f -\' r gifvit, p& satt ofvan utvecklats, 
str\ daremot af « + labiolabialt / + ^ uppstod spr. Husfru ar, 
8&8om varande en sammansattning med det tyska l&nordet fru, yngre 
an den altigenom inbemska sammansattningen husfreyja^ ocb vid 
tiden for dess bildning var f redan labiodentalt s&som i v&ra dagar ; 
vid tiden for bildandet af sammansattningen husfreyja daremot var 
f annu labiolabialt. Att verkligen det urnordiska f var och troligen 
annu i den alsta bistoriska tiden fortfor att vara labiolabialt, torde 
kanske vara ofyerflodigt att med bevis styrka. Men till deras tjanst, 
som mojligen icke n&rmare reflekterat 5fver fr&gan, anger jag b&r 
n&gra af hufvudskalen for detta antagande: 

1. Det bar uppkommit ur det bilabiala indoeuropeiska p, som n&r- 
mast m&ste bafva gifvit uppbof at ett bilabialt /*. 

2. Dess etymologiska motsvarigbet, det gotiska f &r bilabialt (se 
Braune, Got. gramm. * § 52). • 

*) Tegner bar i Hemmets ord s. 31 uttalat den meningen, att uppkomsten 
af M hustru skulle bero p& ett nttal hu8'fru\ men bvarfor ett dylikt 
dragande af f till forra stafvelsen skulle framkalla en dfverg&ng till t^ 
inser jag icke* Ej bailer bar Tegner anfort n&gra analogier till den 
ifragasatta Ijudntvecklingen* 



398 

3. Det &terge8 i finska l&nord fr&n umordisk tid med p^ t, ex. 
poratua farstu, pall^ f&ll, under det att yngre lanord ha t;, 
t. ex. vati fat, vaara fara (se Thomsen, Einflass der germ. 
Bprachen auf die finn.-lappischen s. 65). 

4. Det ar annu i dag ofta bilabialt uti nyialandBkan i forbindel- 
serna rft^ Ift (se Bjorn Magnussen Olsen i Germania XXII, 
271 f.). 

S& lUnge f var bilabialt, var naturligtvis detsamma fallet 
med det mid- och slutljudande v (i isl. tecknadt y, fsv. f och t;, 
urnord. och got. V). Harfor tala foljande skal bland andra: 

1. DesB uppkomst ur de indoenropeiska bilabiala bh och p. 

2. DeBB etymologiska motBvarighet got. b var bilabialt (Brauoe, 
Got. gramm. ^ § 54 j&mfor det oriktigt med franskt v i stallet 
for med Bpanskt b). 

3. Det ^tergeB i finska l&nord fr&n urnordiskan med p, t. ex. 
tupa stuga, lupa lof (Thomsen anf. Bt., b. 71 f.). 

4. Den urnordiska ofvergangen fr&n mn till bn (isl. /n), t. ex. isL 
nafn {nalm finnu p& Rokstenen) for aldre *nafnn^ safn och 
safna vid sidan af aaman^ dat. gafne j&mte (analogibildniugen) 
gamne af gatnan^ Fdfnir^ om detta, s&Bom Bugge antar, %ikr 
for *F(ibmfdr o. b. v. 

5. Den fornnorska och fsv. ofverg&ngen till mn fr&n urnord. vn 
(skrifvet 6n), t. ex. namn^ hamn, ramn o. d. ^^ 

6. Den urnordiska beteckningen med i, t. ex. TuneBtenen Arbinga, 
JarBbargstenen Harabanax m. m. 

7. Den i visBa IbI. handBkrifter fr&n vastQardingen (akrifna pa 
12- och 1300-talen) forekommande skrifningen lb, rb for If, rf, 
vare sig att b h&r betecknar bilabialt v eller ett daraf upp- 
kommet verkligt b (bo YigfuBBon, Eyrbyggjaaaga b. XLY, Cleasby- 
Yigf. B. 49, 1, Wimmer, Fornnord. forml. s. 10). 

8. Det urnordiBka bortfallet af intervokaliskt v (b) fore u, Be Ar- 
kiv I, 161 f. 

9. I byn Aaen i nordliga Dalarna (AlfdalB Bocken) ar v annu i dag 
bilabial, dar det ar = urnord. b (ej Bpirant w), t. ex. livo lefva, 
men werda varda. 

UpBala den 5 mars 1883. 

ADOLF MORBBN. 



Til Graagaasen. 



I. 

Gragaa, Kb., udgivet af V. Finsen, Khavn 1852, § 47 a. 83, '^", 
jfr. den Arna-Magnseanske udgave I. b. 79 — 80: 

„Nv ver6a {)eir eigi a sdttir {>a ocal iN meire lutr rafta domanda 
-eN ef {>eir ver5a allir iafn margir p& eigo {)eir at doma afaU. on 
|)ar er vefong ero f>a eigo {>eir at luta. eN ef |)eir ero allir inin 



299 

margir i ollom stodom peim er domendr hafa vefeDgt oc hafa 
huarirtyeeio farit rett at vefangi. oc a {)eirra domr at rofna er 
siftr hafa at logom domt. En ef adrir hafa farit rett at vefangi 
en adrir rangt. {)a a |)eirra domr at standaz er rett foro at 
vefangi |)6tt adrir hafe m&la efni betri fyrir ondverOo. En ef 
hvarigir hafa farit rett at vefangi {)a a {)eirra domr at rofna sem 
fifi hafa farit {)vi at vefangi sem log ero. oc & sa domr at rofna 
er {)eim hefir |)6tt fiB lognm ddm5r''. 

Saaledes som dette sted er overleveret, indeholder det efter min 
mening uoverstigelige vanskeligheder for forklaringen. For det f0r- 
Bte er der en bestemmelse om, at dommens udfald i femterdommen 
afgj0re8 ved stemmeflerhed. Derpaa f0lger bestemmelser om, hvor- 
ledes man skal forholde sig, naar stemmerne staar lige, og der skel- 
noB da mellem to tilfselde, nemlig: 1. Naar der ikke foreligger et 
vefanff (o : hvor femterdommen benyttes som f0r8te instans), saa skal 
der d0mmeB skyldig. 2. Hvor der foreligger et vefang i en lavere 
instans, saa skal dommens udfald afgj0re8 ved lodkastning. For saa 
vidt er alt klart. Men saa f0lger tre bestemmelser, alle indledede 
ved: „eN ef'S som, hvis texten er rigtig, maa antages at indeholde 
undtagelser fra den under 2. anf0rte bestemmelse, at sagens udfald, 
naar stemmerne i femterdommen staar lige paa begge sider og der 
foreligger vefang^ skal afg0res ved lodkastning. Der er da 1^ det 
tilfelde, at begge partier i den lavere instans bar anvendt den rette 
adfserd med hensyn til deres vefang^ saa skal — naar stemmerne i 
femterdommen ere lige med hensyn til alle de punkter, hvori vefang 
er fremkommet — udfaldet ikke afgj0re8 ved lodkastning, men den 
af de mod hinanden staaende domme h0r vsere ugyldig, som er mindst 
overensstemmende med loven, d. v. s., der skal d0mmes efber sagens 
realitet. 2^ Opstilles det tilfselde, at knn det ene af de to partier 
ved underdommen bar forholdt sig rigtig med deres vefang^ saa b0r 
— naar stemmerne staar lige i femterdommen ^) — deres dom stande 
ved magt, som have forholdt sig rigtig med deres vefang, selv om 
det andet parti oprindelig maatte have rettere i hovedsagen, d. v. s., 
sagen skal afg0res efter formaliteten, uden at der anvendes lodkast- 
ning. 3^ Ssettes det tilfselde at intet af de to partier bar forholdt 
sig rigtig med hensyn til vefang, saa skal der, naar stemmerne i 
femterdommen staar lige, i et og alt forholdes som ved det f0rste af 
de 3 tilfselde, og sagen kan altsaa heller ikke her afg0res ved lod- 
kastning. Men hvor bliver saa lodkastningen at anvende? EtQerde 
tilfselde er utsBnkeligt. De 3 undtagelser udt0mmer og ophsBver 
fuldBtsQudig den lovbestemmelse, som de skulde modificere. Yi hav- 
ner altsaa, uaar vi f0lger texten som den er, i en fuldstendig logisk 
umulighed. Hertil kommer andre betenkeligheder. Hvem skulde, 
naar stemmerne i femterdommen stod lige, afg0re, hvilken af de to 

') Dette fremhseves ikke udtrvkkelig, men maa, naar man f0lger den 
foreli|2fgende text, paa grand af de tre leds parallelisme n0dvendigvis 
onderforstaaes fra det foregaaende. 



300 

moddomme var mindre overensBtemmende med lov og ret, eller ogsaa 
om den ene eller begge parter havde forholdt sig rigtig med hensyn 
til vefang'^ Med hensyn til dette 8p0rg8maal lader vor kilde ob 
fuldstsendig i stikken. Maaske lovfiigemanden ? Det vilde vtere uden 
analogi, om lovBigemandens udsagn ekulde have samme gyldighed eom 
en dom, ligesom det ogsaa burde have vfieret ndtrykkelig bemffirket, 
om dette var meningen; desuden viser udtrykket: er J^eitn hefir f)6tt 
firr logum d(Bm6r^% at her ikke kan vsere tale om lovsigemanden. 
Det er rimeligvis i f0lel8en heraf, at Finsen oversastter udtrykket 
y^sHfr at Ibgum^ ved ^mindst stemmende med lovens strsenghed", 
og yfirr Idffwn^ ved ^mest uoverensstemmende med lovens bogsta^ 
velige strsenge indhold*^, idet ban aabenbart mener, at der for de 
sager, hvor vefang forelaa, delvis gjaldt det samme princip som for 
de eager, hvor samme ikke var til stede. Men dels kan en saadan 
betydning i og for sig ikke Isegges i de islandske ord, dels lader 
Finsens forklaring sig ikke forlige med ordene: „{)6it a6rir hafe 
mala ehii betri fyrir ondver6o", som aabenbart danner en niodsset- 
ning til nSi6r at Id gum ^' og ^fiB logum ^ ^). Endelig er den frem- 
hsBvelse af sagens enkelte punkter, som ligger i udtrykket „i ollom 
std6om'* i h0j grad paafaldende, da vefang elters, som det synes, 
angik sagen i dens helhed. 

AUe disse vanskeligheder hsBves ved en let forandring af texten. 
Man beh0ver blot at s]0jfe 6N efter luta og i stedet for det punk- 
turn, som Btaar efter luta, at ssBtte komma, samt at tilf0je et punk- 
tum efter det sidste iqfn margir^ saa er det hele klart. Ordene fra 
^Nv ver6a" til det sidste ,.iafn margir^^ indeholde da bestemmelser 
angaaende femterdommens forretningsorden, nemlig om den maade, 
hvorpaa sagen afg0reB i femterdommen, baade naar der paa en af 
siderne er stemmeflerhed og naar stemmerne er lige. At betingel- 
sesssetningen „ef {)eir verfta (ero) iafn margir'^ gjentages, er fuld- 
staendig i overensstemmelse med Graagaasens sprogbrug, og det falske 
eN foran den sidste betingelsesssetning er at betragte som en ditto- 
grafi fra den f0rste ssatning, som bar bevirket, at hvad der i virke- 
ligheden h0rte til det foregaaende med n0dvendighed blev trukket 
til det efterf0lgende, hvorved hele forvirringen er opstaaet. Ved or- 
dene „i ollom 8to6om j[>eim er", — som ganske naturlig betyder 
„overalt, hvor", „i alle de sager, som" ^) — indledes tre af det fore- 
gaaende aldeles uafhsengige bestemmelser, som ikke sserlig sigter 
paa de tilfselde, hvor stemmerne i femterdommen staar lige, men kun 
i almindelighed. angiver de regler, hvorefter femterdommens medlem- 
mer skal paad0mme de sager, hvor vefang foreligger, idet de i to 

*) Finsen, Gragas III. 8.82 *>'••. Manrer derimod oversietter rigtig: ^min- 
der gesetzlich^ (Entstehung des isl. Staats, s. 195, note 2. under tex- 
ten), ligeledes Sveinhjorasen (den Arna-Magn. udg. af Gragas I. 8. 80). 

») Se f. ex. St. 8. 498>«— 494\ 504 «. K. I. s. 133«. Synonymt er det hyp- 
pige „hvarvetna |)e88 er«: St. 305'. 436 ». 449" 466 '. 504". 605 « 
521 «•. o. fl. 8t 



301 

iilfffilde — hvor enten begge eller intet af partieme har gjort sig 
skyldig i formalitetsfejl — skal d0iDme efter realiteten, i et derimod 
— hvor kun det ene af partieme har gjort sig skyldig i formali- 
tetsfejl — skal d0inme efter formaliteten. Det er en Belvf0lge, at 
der i alle de 3 opstillede tilfselde iDdtrsader lodkastning, naar stem- 
meme paa begge sider i femterdommen er lige. 

n. 

Grdgas, Sta6arh6l8bdk, Khavn 1879, § 435 s. 504"— 505 ^ (si. 
den Arna-Magn. udg. 11. s. 343 *— ^). 

„f)at er oc rett ef baar cona eigi til sciptinga. e6a vir{)iDga. 
|)a er rett at a6rir se istadeN {)eirra er eigi coma. {)eir buar 
er ongvir ver5e .ix. neBe a6r en hioir er kvaddir voro.*^ 

MeniDgen er aabenb^rt den, et man i stedet for de udeblivende 
nabob0nder kan tage andre, dog saaledes, at de ere de naarmeste ved 
stedet, naar de f0r8t udnsevnte (udeblivende) b0nder undtages. 
Der b0r aabenbart skrives a&rtr (obr^) i stedet for cSr, som ikke 
giver nogen mening, saaledes som det staar. 

BJ0BN MAGNUSSON OLSRN. 



Mannel dc la langue danoise (dano-norvegienne) d Tusage des. 
Strangers. Par S. Broberg. Copenhagne. Andr.-Fred. H08t & Fils, 
editenrs. 1882. 

Dette arbeides titel er i og for sig skikket til at vaekke en vis 
forundring. Enhver, der kjender noget til den norske sprogbevse- 
gelse, ved, at de dannede klassers talesprog, den s&kaldte dansk- 
norsk, har fjemet sig mere og mere fra dansken, og at den kl0ft, 
der nn skiller de to sprogformer, i ethvert fald er dyb nok til at 
ndelukke tanken om en samtidig fremstilling i en p& udlffindinger 
beregnet h&ndbog, hvor udtalen 8elvf0lgelig ma indtage en fremtrsB' 
dende plads. Men der er forbeholdt Isaseren en endnn 8t0rre over- 
raskelse: forfatteren kjender ikke noget til denne forskjel, ban staar 
0ien8ynlig i den tro, at de danske og norske byers sprog s& omtrent 
falder sammen. Det heder i fortalen (pag. XXXII): „ — Elles (dan- 
sken og dansk-norsken) ne diff^^rent done entre elles que par la pro- 
nonciation de certaines lettres, par exemple : k devant i et j comme 
le son final de Tallemand : ich, g devant i et j comme le j danois ; 
par la tonalite, I'inflexion enrayee (st0dtonen) du danois ^tant 6tran- 
gere au norv^gien, otL la distinction des deux inflections est de nature 
purement musicale; enfin par un certain nombre de vocables, dont 
plusieurs ont 6t6 tir^s, par des auteurs modernes, du fond de 
la province et vulgarises dans la langue 6crite et parl6e". I 
selve handbogen har det, trods den n0iagtigste B0gen, ikke vseret 
mig muligt at opdage andet om norsken end en note p& km linje 
pag. 263 om sin og deres, altsA i lydlsdren — og den omfatter 89 



302 

aider — ikke et ordl Det er beklageligt, at en forfatter, der ell era 
yiser sig som en samvittighedsfuld og omhyggelig iagttager, skal faaye 
gjort sig skyldig i denne feiltagelse. Det er nn0dYendigt her at 
g& nsermere ind p& dette: i en Bserdeles interessant afhandling, be- 
titlet „Norskt Spr&k" bar decent J. A. Lnndell i „Nordi8k Tidskrift" 
for 1882 (7de hefte) fremstillet det virkelige forhold. Hans restdta- 
ter falder, bvad specielt sprogets 1yd angaar, i alt vaasentligt sammen 
med Sweet's ndtalelse i The Academy for 30te dec. 82, i en an- 
meldelse af et andet arbeide: „the sounds of the language — — 
resemble those of Swedish very closely, agreeing with Danish only 
in features which are common to the Scandinavian languages gene- 
rally". — Det citerede afsnit af fortalen og de to titelord ,,dano- 
norvegienne'' vil vel blive str0gne i en kommende anden udgave. 

S&vidt titelen og dansk-norsken. Som ovenfor antydet, fylder 
danskens lydlsere en betydelig del af bogen. Forf. betragter sam- 
roenstillingen af homonymer (f. ex. dansk vest = fransk veste) som 
et velskikket praktisk middel, og med rette; kun bar ban overvnr- 
deret de resultater, som derved kan opn&es, og i fortalen lovet mere, 
end ban siden kan bolde: „Sur ce champ, point d^effort, point d' hesi- 
tation, point de tatonnement. 11 n'y a qu'a prononcer franchement 
et & pleins poumons des mots qui vous sent familiers. Le lectenr 
saisit sur le fait la valeur et la non-valeur des lettres de Talpbabet, 
la quantite des voyelles, Faccentuation des syllabes, les inflexions de 
voix*' osv. Desvserre, s& let g4r det nok ikke. Det er jo klart, at 
de for dansken eiendommelige 1yd, de, der netop adskiller det fra 
fransk, ikke kan Iseres paa denne maade. Ser vi paa forfatterens 
rim-ord, viser det sig ogs&, at ban ikke stiller synderlig strenge for- 
dringer ; ved at rime kom med comme, ane med dne (-j- balvstnmt e) 
overser ban f. eks. to for dansken sa karakteristiske trtek som 
aspiraterne og det st^erkt palatale a. De homonymer, forfatteren 
selv opstiller som blot approximative , er vel af tvivlsomt vierd : 
at rime dansk bade med fr. base (-|- balvstumt e) — for at undg& 
det „h&rde" d — er at styrte Iserlingen fra Scylla i Charybdis; thi 
trods reservationen i fortalen vil dette idelig tilbagevendende s for- 
f0re ham til at benytte sibilanten, s&meget mere som franskmsBndene 
hyppig gjengiver det engelske th p& denne m&de. I en praktisk 
h&ndbog forlanges selvf0lgelig ingen fine lydbestemmelser eller viden- 
skabelige distinktioner ; kun hvor det videnskabelige netop er det 
praktiske, b0r det kjendes og bruges. Forfatteren har selv bedre 
end nogen anden bevist, at den fonetiske videnskabs resultater ikke 
Iflengere kan lades ubenyttede af den, der vil skrive et sprogs 1yd- 
IsBre. Her er f. eks. dnq (-\- e) opstillet som (approximalivt) rimord 
for sanke, og der tales om en h0ist forblommet „ nasality ^, som skulde 
vsere ^beaucoup moins reculee qu^en franQais" og ^sortir k la fois 
par le nez et par la bouche'* [NB. den danske 1yd] osv., men 
intetsteds siges der bestemt at vi her har en (guttural-nasal) kon- 
jionant. En simpel forklaring af dennes dannelsesm&de (sammen- 



303 

stillet roed gn i seigneur) vilde nden vanskelighed vere blevet for- 
st&et. Om det bl0de g gives f0lgende oplysning : „]e g doux a un 
SOD intermediaire entre le g doux fran^ais et le g dnr fr. ; il marie 
le fondant de I'an au palatal de I'antre". Der er en vis sandhed i 
dette, og vendingen er jo belt elegant, men hvor mange udlnndinger 
tror man vil begribe, hyilken 1yd der skjuler sig bag disse ord? I 
endnu h0iere grad gjselder dette forf.s ndtalelser om st0dtonen. Den 
mekaniske proces, en momentan sammenslntning af stemmeb&ndene, 
er her enkel nok, og vil med nogen 0velse altid kunne tilegnes, selv 
uden mundtlig veiledning; men jeg er bange for, at alle forf.s om- 
skrivninger, billeder og praktiske vink (man skal ^retrousser", „en- 
rayer**, „refouler", „refrener la voyelle", „la faire replier sur elle- 
m^me^, ^pressor snr le diapbragme" — der tales om „boquet'S om 
^serre-frein", om standsninger af lyden i en „corde de piano**, „tiiyan 
d'orgue'*, ^ballon k musique*^ etc. etc. — der er, alt i alt, ikke min- 
dre end 20 slige ndtryk) ikke vil bringe Iserlingen synderlig langt. 
Der er s& meget Bt0rre grand til at beklage dette, som bogen inde- 
holder et meget rigt materiale, og mange af listerne altid vil have 
stort vserd. Forf. opstiller fire tonelag 1. Yoyelle longue et filante: 
kvaile 2. Voy. 1. et enrayee: kval 3. Consonne filante, voy. breve: 
kvalme 4. consonne enrayee, v. br.: halm* Heraf knnde 1 og 3, 2 
og 4 gjerne vsare sl&et sammen, men p& den anden side bar der jo 
vffiret opstillet endnu flere: Grandtvig bar 5 og Rask endog 6. Mon 
der ikke blir st0rre klarhed ved at skille tonelag og kvantitet fra 
hinanden, som Sweet og J. Storm bar gjort? Dernsst f0lger et i al sin 
korthed velskrevet og instruktivt kapitel om akcenten, og tilslut et 
interessant afsnit om dagligtalen. 

De f0lgende afsnit er I. La grammaire en action o: Ssetnings- 
Isere, II. Les mots consider^s isol6ment. Forme et flexion des mots. 
Der kan vaere forskjellige meninger om det heldige i denne ordning 
med dens interlinear- oversaettelse og ^phrases ^chelonnees'', men dette 
er et praktisk 8p0rgBm&l, som det ikke her er stedet til at g& naer- 
mere ind p&. De enkelte afsnit er idetheletaget greit og klart skrevne, 
og fremstillingen livligere, end man er vant til i arbeider af denne 
art, fransken gjennemg&ende god. Lidt fraser trseffer man jo nu og 
da (jfr. forfatterens bemerkninger om st0dtonen8 „charme**), men me- 
get heraf kan vel skrives pa det fremmede sprogs regning. Bogens 
typografiske udstyr er meget tilfredsstillende. 

Eristiania, mai 1883. 

K. BREKKE. 



Om Kilden til den svenske Rirakronike om St. Olaf. 



I ^Snorre Stnrlass^ns Historieskrivning*' (S. 220) ndtalte jeg, at det syenske 
Rimdigt om St. Olaf fra ca 1450 var forfattet paa Grundlag af det Haandskrift 
af Olav den helliges Saga, som siden Midten af 15de Aarhuudrede har vfe- 
ret bevaret i Sverige (No. 2 qv.) og nu findes fuldstsendig trykt i Muncha 
og lingers Udgave (1858); den samme Mening hsevdede jeg ogsaa i 1881 
(Monuraenta historica, Fortalen p. LIU), idet jeg gjorde opmserksom paa, 
at ogsaa den lille RimkT0nike fra c. 1450 og Breviarium Lincopense fra 
1493 har laant fra samme Kilde. Herimod har Klemroing i den nu 
foreliggende smakke Udgave af det eneste bevarede Haandskrift fra c. 
1523 (Sy. Fornskriftsallskapets Samlingar, Haft 80 p. 522) gjort den Ind- 
vending, ^at ikke denna ensamt begagnades, visas af en liten omstandig- 
bet. Deri forekommer neml. icke uppgiften om Olafs dop dk ban var 
„aa tridia aare**, v. 298, och denna appgift maste's&ledes vare bemtad fran 
annan kalla, kanske en codex af Olaf Trygvasons saga**. Jeg tror dog at 
have Ret i min Paastand, og ikal her kortelig vise dette. Som bekjendt 
f0lger Rimkr0niken Sagaen Skridt for Skridt, dog med stterke Forkortelser 
og Forvanskninger. Nu er det tydeligt, at Rimkr0nikens Vers 204—211 

Aasta sancti Olaffz moder var 

then tiid bonnm j lifiait bar 

ban foddes nar sin moderfader 

bnar en var then dagen glader 

aa tridia aare ban dopter var 

Rani bonom nampnet bar 

Aasta fik sedan annan man 

Sigwarder syyr saa bet ban o. s. v. 
er en Gjengivelse af Sagaens: Sua er sagt af Asta Gudbranz dottir ol 
sveinbamn |)a um sumarit. sa svein var nefndr Olafr er bann var vatni 
avsinn, Hrani ios bann vatni. var sa svein {)ar uppf0ddr fyrst mefi Gnd- 
brandi oc Astu modur sinne. Nockorom vetrom sifiar giptiz Asta Sigurdi 
syr (Christiania-udgaven c. 18). Det vil heraf sees, at adopter" er en fri 
Oversffittelse af „vatni avsinn'^; kun ved denne Leiligbed var Rane virk- 
8om, og Rimdigteren kan ikke have ttenkt paa Olav Trygves80n8 Opbold 
bos Sigurd Syr (samme Gap.), da denne f0r8t bagefter (^sedan^O indf^rea. 
Jeg maa derfor anse det for givet, at Rimdigteren ikke heller har laant 
Tilssetningen „aa tridia aare" fra en ganske forskjelltg Kilde, som ell era 
ikke kan paavises. Den simpleste Forklaring er visselig, at Haandskrifteta 
Ord h var vatni avsinn er misforstaaet saaledes, at h var Issstes som iii ar 
(o: 3 Aar). GUSTAV STORM. 



Bemserkninger til norrone Digte. 

n. 

Rigsf>ula. 

4, ^—^^: var kalfr sdbinn 

kraasa beztr. 

Disse Linjer gj0r Strophen for lang, og Sv. Grundtvig har 
med god Grund formodet, at de her er senere tilkomne. Men 
de kan alligevel oprindelig have h0rt hjemme i Rigs|)ula, hvis 
Prseg de fuldstsendig baere. 

Kogt Kalvekj0d er for fin Mad i Trsellens Hus, men egner 
sig godt til at vaere Ret paa Bondens Bord. Derfor maa dette 
Linjepar have h0rt til den Strophe, som har nsevnt Maden hos 
Afi ok Amma og som paa sit Sted mangier i Haandskriftet. 

Efter at jeg havde fundet dette, fik jeg se, at Bergmann 
f0rer hele Str. 4 over til Amma. Men dette er urigtigt: ekkvinn 
hleif, fungan ok fykkvan^ frunginn sdlbum kan kun vsere Trsellens 
F0de. Jfr. Volsa-l)attr Str. 8, hvor Traellen siger: 



Hleifr vari mer 
hdlfu scemri 



fykkr ok ekkvinn 
ok fd vibr. 



Af den Strophe, som har skildret Anretningen hos Bedstefar 
og Bedstemor, tror jeg paa et andet Sted at finde en anden 
Stump. Str. 32, der nsevner de Retter, hvormed Moder i H0v- 
dingens Sal bevserter sin Gjaest, er i Begyndelsen uregelma^ssig 
bygget. Haandskriftets Ord Framm setii hon skutla ftdla silfri 
t?ar5a. abiqb kan ikke paa nogen Maade tvinges ind i de to 
Verslinjer, som Metret her kraever. Det, at Udtrykket her er saa 
overfyldt, bliver forklarligt, naar vi antage, at Ord, hvormed 
Bedstemors Anretning har vseret skildret, her har blandet sig ind i 

ArkiT for nordisk Filologl. 20 



306 

de Ord, som gjselde Moder. Jeg tror saaledes nu for en stor 
Del at kunne restituere Str. 18 (Gg. 19), den i Haandskriftet paa 
sit Sted glemte Strophe, der har skildret Bedstemors Anretning 
eg hvis f0rste Linje jeg tidligere efter Str. 4 eg 31 har resti- 
tueret. Altsaa: 

Pd tdk Amma fram setti hdn 

fuUa skutla, 
vas kdl/r sddinn 
krdsa baztr. 

F0rste Halvdel af Str. 32 har derimod efter min Formodning 
oprindelig havt f0lgende Form: 

Seta hdn (eller blot: Seiii) skuila 
silfrvarta d bfob, 
fleski fan (oprindelig fdin ?), 
fvgla steikta. 
Sidste a i ailfrvarta elideres foran d, OmsBdtrnngeu fleski 
fdn er af Hensyn til Metret sandsynlig, naar ok, der her ikke 
vel passer, mangier. Eller /ana fleski (spsekkede med Flesk)? 

Naar i den af mig foreslaaede Form Substantivet skutla 
staar i f0rste Linje, uden at danne Allitteration, medens Adjec- 
tivet, som f0lger i anden Linje, baerer Rimstaven, saa 8t0ttes 
denne Form af Helg. Hj. 39: Alfr mun sigri \ gllum rdJba. 
Jfr. Hildebrand i Zeitschr. f. deutsche Philol. Erganzungsband 
S. 124. 

9, *: magns um kosta, I ssldre Sprogform har Linjen lydt: 
megins um (el. of) kosta. 
Jfr. Grott. 2: megins kostu<bu, Gautreks s. Fas. Ill, 25: at alls 
megins \ dbr kosta'bak. 

11, »-«: Mibrafletja 

meir settisk ti6n, 
De tilsvarende Steder vise, at det oprindelige er: 

Meir settisk hin 
mibra fletja. 



mi 

Se 3, «-^ = 30, *-*: 

meir seitisk hann 

mSbra fletja; 
5, ^« = 19, ^«; 4, ^\ 

26 — 29. Inddelingen af Stropheme er her rettet af Sv. Grundt- 
vig- 26, 8om begynder med Gekk Rigr fatan, skal slutte med 
27, ^ : gdlf vas strait Med 27, ^ : Sdtu hj6n begynder en ny Strophe, 
der ender med 28, * : ^ar skeptL Men Str. 29, der altsaa kom- 
mer til at begynde med 28, * : Enn huskona, bliver da en Strophe 
paa 12 Linjer, hvilket strider mod Digtets oprindelige Bygning. 
Fire af disse Linjer maa her ysere komne til senere. Jeg tviyler 
ikke om, at dette er de fire sidste: 



brun bjartari, 
brjAst Ijdsara, 



hdls hviiari 
hreinni mfgUu, 



Sammenligne vi nemlig de to tilsvarende Steder i Digtet, 
hvor Rig traeder ind i Oldefars og Oldemors Hus og i Bedste- 
fars og Bedstemors Hal, saa finde yi, at paa begge disse Steder 
Husmoderens Dragt er omtalt (om end paa f0rste Sted kun ved 
aldinfaldaj, men ikke med et eneste Ord hendes Udseende eller 
Hudfarve. Hertil kommer en anden Omstsendighed. En gam- 
melnordisk Digter kunde ikke bruge stserkere Ord for at skildre 
kvindelig Skj0nhed, hvori sedel Byrd prsegede sig, end de Udtryk 
er, som her i Haandskriftet er henf0rte tilModer: „Bryn bjertere, 
Bryst lysere, Hals hvidere end nyfalden Sne". Men netop derfor 
forstyrre disse Ord paa dette Sted den rette Stigning i Digtets 
FremstiUing. De enkle Ord i det f0lgende (Str. 39) om Jarls 
Brud: mjdfingrdba, hvita ok horska blive derved altfor matte. 
Linjeme brun bjartari o. s. v. h0re altsaa ikke hjemme, hvor de 
staa. Men disse ypperlige Linjer stemme altfor vel overens med 
det poetiske Udtryk i Rigsfula til, at man t0r tsenke paa, at de 
fra f0rst af overhoved ikke skulde have tilh0rt Digtet. Det gjsel- 
der blot at finde deres rette Plads. De kan, som allerede frem- 
hsevet, ikke passende have vseret anvendte i den Del af Digtet, 
som gaar forud for Omtalen af Jarls Brud. Men heller ikke 



308 

Jarls Brud kan denne Skildring af kyindelig SkJ0Dhed gjselde, da 
hun kun betegnes som „smalfingret og hvid''. Den rette Stig- 
ning i Udtrykket faa vi f0r8t, naar vi antage, at det er den Fyr- 
stedatter, Kon den unge Eonged0mmets Seprsesentant vinder, om 
hTem det siges, at hendes Bryn er bjertere, Bryst lysere, Hals 
hvidere end nyfalden Sne. Denne Formodning stettes derved, at 
den Del af Digtet, som er beyaret i det gamle Haandskrift, og- 
saa indeholder andre Verslinjer, som rettelig skulde f0lge efter 
den Strophe, der paa Skindbladet og i Udgaveme er den sidste. 
Saaledes Str. 37, der egentlig er halvanden Strophe : 



m6 mexr fa^n 
myrkvan vib, 

unz at h^u kam. 
Skapt nam at dyu'a, 
skelfbi lind. 



hesti hkypH 
ok hfgrvi brd; 
vig nam at vekfa, 
vgU nam at rj^ba, 
val nam at fella, 
vd til landa. 



Sv. Grundtvig har med fuld Grand formodet, at disse Vers op- 
rindelig har havt sin Plads Isengere fremme i Digtet, efter den 
Strophe, der ssedvanlig ssettes som den sidste. „Med Jarl staa 
vi efter min Opfattelse endnu paa det fredelige Herremands- 
Standpunkt, saa Krigen begynder f0rst med S0nnen Konr.'^ 

Efter den nordiske folkelige Digtnings Eiendommeliglied maa 
roan fremdeles finde det sandsynligt, at, naar der om en Kvinde 
siges, at hendes Bryn er bjertere, Bryst lysere, Hals hvidere end 
nyfalden Sne, denne stssrke Loyprisning af hendes Skj0nhed da 
er udtalt af en, der opfordrer Digtets egentlige Helt til at yinde 
hende. I en Optegnelse af Folkevisen om Vilgaard Hertug880n 
fra Skafsaa i 0Yre Telemarken siger saaledes Vilgaards Moder til 
ham, der ikke vil gifte sig, fordi han ingensteds finder sin Lige, 
at der i Kongens Gaard er en Viy: 

Hendanne hey ho som fokjefonne, 
halsen liksom mjodd'); 

>) I en utrykt fffir0i8k Vise „Torbin Belcjil", som aiger sig at vsere digtet 
af Bonden Torgrim, heder det om en Kyinde : 

hdhurinn var sum fonnin kviL 



309 

saa £e' fruya Svanelill, 
som sole ry av Qodd. 

Den, som i Eig8f)ula priser den tagre Kvinde for Kon den 
unge, er efter min Mening Eraaken paa Kvist, som segger bam 
til at drage i Hsertog mod Dan og Danp. Saaledes er det efter 
Helga tvi6a Hjyrv. en kvidrende Fugl i Lunden, som lader Hjor- 
vard "vide, at Sigrlinn, der siden bliver Hjorvards Hustru, er den 
fagreste M0. Og Igderne kvidre for Sigurd (Fafa. 40): „Bn M0 
jeg kjender, den fagreste af alle, rig paa Guld, — kunde du 
hende vindel" 

Jeg mener altsaa, at Verslinjeme: 



hrim bjartari, 
brjdst Ijdsari, 



hdls hvitari 
hreinni mjgUu 



bar fulgt efter Str. 48 (Gg. 50) og at de oprindelig snarest bar 
dannet anden Halvdel af Str. 49 eller 50. Ordene bar vseret 
lagte i Eraakens Mund. De prise den danske M0, Danps Dat- 
ter for Kon den unge, der skal vinde bende. Endogsaa et 
Linjepar, som omtalcr Kon den unges og den danske H0ydinge- 
datters Bryllup, synes at bave forvildet sig ind i den Del af 
Digtet, som er os levnet. Den anden Halvstropbe om Karls 
^Bondens) Bryllup (Str. 23, Gg. 24) indebolder i Haandskriftet 
felgende Verslinjer: 



Sngr heWr su, 
settisk und ripti, 
bjuggu hjdn, 



bauga deUdu, 
breiddu bUqfur 
ok bu gerbu. 



Her er der to Halvlinjer for meget. Sy. Gnmdtyig antager 
med rette, at de, som ikke b0re bjemme ber, er: 

bjuggu hj6n, 

bauga deildu, 
da bfuggu kommer igjen i feflgende Stropbe, og da bauga deildu 
(der yel betyder : delte med binanden Einge og ikke, som Grundt- 
vig antager, uddelte Brudegaver) synes altfor fint for,B0ndeme 
og ikke engang nseynes yed Jarlebrylluppet. Jeg formoder da, 



310 

at disse Ord h0re hjemme ved Kongens Bryllup, hvorom der i 
Digtets sidste Afsnit har vseret fortalt. 

38,1 Efter de tilsvarende Steder i Digtet b0r man med 
Tillseg af at skrive: atib nam at skipia, 

41—42 (Gg. 43—44). Sv. Grundtvig har sikkert Ret i, at 
her oprindelig har v»ret to Stropher hver paa 4 Linjepar iste- 
denfor en paa 5 og en anden paa 3 Linjepar. Men den Maade, 
hvorpaa han ved stserk Forandring af Verslinjemes Rsekkef0lge 
i Haandskriftet ordner de to Stropher, synes mig uholdbar. Lin- 
jen Konr vas enn yngsti kan ikke staa midt i Opregningen af 
S0nnenies Navne, men maa afslutte denne, og Linjeparret Upp 
6wu J^ar Jarli bomir b0r ikke staa foran Opregningen af S0n- 
nemes Navne, men umiddelbart foran Beretningen om deres 
IdrsBtter, ligesom i Str. 35 

Upp 6x far \ Jarl a fletjum 
staar umiddelbart foran Opregningen af de Fserdigheder, Jarl 
laerer. Jeg beholder den Rsekkef0lge, i hvilken Haandskriftet 
har Verslinjeme. Str. 41 begynder jeg med 

Burr vas enn ellzti, 
og afslutter den med: 

8und ok tafi, 

Str. 42 begynder jeg saaledes: 



Kundr hit enn^ 
Konr vas enn yngsti, 



upp 6xu far 
Jarli bomir. 



Ved Forandring af einn til enn faa vi her en passende Be- 
gyndelse af en ny Strophe. Jfr. Grim. 28, ' : Vina heitir enn; 
Rig. 25, * : Enn hetu svd. 

47, *. Foran ok her fella mangier, som Hildebrand har be- 
mserket, sandsynlig 5 Halvlinjer. Den sidste af disse, hvis Rim- 
stav har vseret h, kan dog efter 37, ® temmelig sikkert restitueres 
vaesentlig saaledes, som jeg f0r har foreslaaet: 

hjgrum of breffba. 



311 

Den i Eig8t)ula nsevnte Kong Danpr er en Sagnfigur, som 
er skabt efber Stedsnavnet Danparstdbir omtrent som Romultis 
efter Roma, eller som man i Norge i ny Tid af Stedsnavnet 
Bragemses bar lavet en Kong Brake eller Brage, af Tanberg 
(oprindelig Pomberg) en Kong Tane, o. s. v. Stedsnavnet Danpar- 
stdbir h0rer hjemme i Digtningen om Kampen mellem Goter og 
Huner, som er bevaret i Slutningen af Hervarar saga. Denne 
Digtning er altsaa «)ldre end Rig8f)ula. Navnet Danparsiabir in- 
deholder, som Munch skarpsindig bar erkjendt, det gotiske Navn 
paa Dnjepr, der bos Jordanes kaldes Danaper. Men Nordboeme 
troede, at det var dannet af Navnet paa en Fyrste Danpr, Denne 
Sagnfigun som saaledes blev skabt, lod man herske i Danmark 
dels paa Gnind af Lydligheden med Navnet Danr, dels fordi 
Gotemes Land Reibgotaland, bvori Danparsidbir laa, blev over- 
flyttet fra Egnene ved det sorte Hav til Danmark. 

Digtet fremstiller mythisk Tilblivelsen af de forskjellige Staen- 
der gjennem en i Tiden fremadskridende Udvikling, saa at Trael- 
lene f0rst opstaa, derpaa de fri B0nder, og saa H0vdingerne. 
Det bar endelig fremstillet, bvorledes tilsidst Konged0mmet grun- 
des. Dettes Reprsesentant er Jarls (eller H0vdingens) yngste S0n 
Kon. Han naar til i Viden og Kraft at overgaa den Gud, der 
bar avlet Trsel, Bonde og H0vding og som bar anerkjendt Jarl 
som sin S0n. Kon antager Gudens Navn Big. Vakt ved en 
overnaturlig R08t drager ban i Erobringstog til Danmark, bvis 
Fyrste raader over st0rre Land og jaevnlig drager paa krigerske 
S0tog. Kon vinder dennes Datter til Brud og bliver den f0rste 
Konge. Kvadet synes da ligefrem, som Edzardi (Pauls og Brau- 
nes Beitr. VIII, 367) bar frembsevet, digtet for at forberlige Kon- 
ged0mmet. Dans Rige, det er Danmark, fremstilles som fremmed 

. ft 

(Jessen: Uber die Eddalieder S. 39); Digtet er altsaa ikke ble- 
vet til i Danmark. Edzardi taenker sig det digtet ved Hoffet i 
„et af de smaa nordiske Kongeriger i keltiske Lande", ligesom 
Vigfusson lader RigaJ^via vsere digtet i Vesten. Men naar Kon 
den unge og bans Msend „ride" til Danmark, gjennem m0rke 



312 

Skove og over kolde Pjselde (hvis Omssetningen af Str. 37 er 
rigtig), saa kan ikke et af de smaa nordiske Kongeriger i kelti- 
ske Lande have staaet for Digterens Tanke, medens vi bar al 
Grund til at antage, at Norge er det Land, hvorfra Kon og bans 
Msend ride ud. Efter Digtets Fremstilling synes en norsk H0V- 
ding at vsere den f0rste som antager Kongenavn, efterat ban bar 
foretaget Erobringstog til Danmark og overyundet en dansk Fyrste, 
der bavde st0rre Besiddelser end ban selv, men som dog ikke 
bar Kongenavn^), samt efter at ban bar faaet dennes Datter til 
Hustru. Den norske Kon den unges og den danske Fyrstedat- 
ters Efterkommere bar efter Bigs{)ula, som i Original ber dog er 
tabt, bersket som danske Konger i Danmark. Dette maa yi 
slutte af Udsagnet i Ynglinga saga Eap. 19 om, at Kong Danr 
enn mikUldti var S0nne80n af Riffr, den f0rste Kongo i Norden, 
og af Amgrim Jonss0n8 Beretning, der synes at vsere bentet fra 
den nu tabte Slutning af Rigs|)ula; se min Udgave af Ssemmidar 
Edda S. 149 — 151. Den Digter, der bar fremstillet Konged0m- 
mets Oprindelse i Eigs|)ula, synes ikke at kmine bave kjendt 
Sagnet om norske Kongers Nedstammen fra Upsals Ynglingekon- 
ger. Men kun med liden Trygbed vover jeg det Sp0rg8maal, om 
ban i sin Fremstilling bar vseret paavirket af bistoriske Begiven- 
beder, som enkelte nyere Granskere bar troet at finde frem ved 
Kombination af norr0ne Digte og Sagaer med danske Kr0niker 
og tydske Annaler, nemlig at den norske Gudr0d Halvdanss0n 
vandt et stort Rige i Danmark for sig og sine ^tmsend. Fri- 
stende er det at finde en St0tte berfor i det Trsek i Rigsfula, 
at Kon den unge, den norske H0ydinges0n, der yinder et Konge- 
rige i Danmark, rider paa Fuglejagt i Krat og Skog, f0rend ban 
yed en ovematurlig R0st ysekkes til ber0mmelig Daad. Det bg- 
ger nser at sammenbolde dette Trsek med Kong Gudr0ds Tibayn 



>) Er der her kun tilfseldig Overensstcmmelse med Saxos Ytring (p. 21 
M.)y &t Dan og Angul ikke bar Kongenayn? Jfr. Notae uber. p. 45Bq. 



313 

„Jagtkonge" (veSbikanungr), hvilket Munch (Saml. Afhandl. II, 380) 
bar villet oplyse ved den Beretning, en Munk fra Sanct Gallen 
har nedskrevet, at Normannernes Konge Godefrid, Karl den Sto- 
res Modstander, blev draebt, da ban med Falk jagede efter en 
And. 

Naar Kou den unge og bans Maend i Digtet ride til Dan- 
mark, medens derimod Kraaken om Dan og Danp siger: 



feir kunnu vel 
JyM at ri^a^ 



egg at kenna^ 
undir rjufa, 



saa synes Digteren berved at udtale den Forestilling, atKrigstog 
til S08 blev foretagne fra Danmark tidligere end fra Norge. 

Februar 1883. 

SOPHUS BUGGE. 



Om brugen af konjunktiv i oldnorsk.* 



III. Substantiviske bissetninger (substantiviske at- 
ssetninger; sp^rgende bissetninger). 

§ 28. Konjunktiv saettes i at-ssetninger efter verber og tale- 
maader, der betegner 

a) straben, omsorg (str»be efter, s0rge for o. 1.). 

b) vUje (ville, 0nske, bestemme, tillade, forbyde o. 1.). 

c) indvirkning paa en anden forat faa ham til en handling (bede, 
befale, tilskynde, raade, tyinge o. !.)« 

Saaledes a) kosta, kostgsefa (bestra^be sig for, drive paa) 
freista (fors0ge) gseta, geyma (give agt paa) hyggja at (give agt 
paa, betsenke) fyrir sja (drage omsorg for) sja vi6, varast (tage 
sig i agt for, tage vare paa) o. 1. 

b) vilja (ville) oeskja, vilnast (0nske) setla, setja (bestemme) 
skilja til (tilf0ie sora bestemmelse) leyfa (tillade) veita (indr0mme) 
banna (forbyde) standa i m6ti (forhindre) o. 1. 

c) biftja (bede) bei6a, beiAast (forlange) bj66a (befale) eggja, 
f:^8a (tilskynd'e) ra6a (raade til) nau6ga (tvinge) o. 1. samt alle 
verber med betydning af udsagn eller tilkjendegivelse, naar der 
betegnes et udsagn eller tilkjendegivelse om, at noget skal ske; 
f. ex. segja, msela, kalla (raabe) vitra (tilkjendegive) minna (minde 
om) kenna (Isere) o. 1. 

Fremdeles: er vili, been, ra5 — leggja hug a — leifta at 
huga — gefa lof til — senda or6, or6sending — setja i logum 
— binda fastmselum — skildagi, bo6or6, girnd -— vera fiiss, 
akafr, vandr (n0ieregnende) — mer er mikit um (det er mig 
magtpaaliggende) o. 1. 

> Se Side 119. 



3U 

Efter mange af disse yerber og talemaader bruges i visse 
tilfaelde ogsaa det modale hjsBlpeverbum skulu. 

Efter et hovedyerbum i nuUd (prses. el. perf.) samt fremtid 
ssettes i at-ssetningen pnes. konj., efter /orHd sffittes imperf. (me- 
get sjelden prses.); efter historisk prsesens seettes baade praes. og 
imperf. 

1. Prses. konj. 

t>at skaltu ok yarask um allan j[)ann yarning, er |)i!i kaupir, 
at hann se allr dspiltr ok fIserOalauss (Kgs. 5, 34). gset ^A, at 
honum yer5i eigi slikt sem Atla (Nj. 39, 19). skulu yer geyma 
|>ess, at engi komist i braut (Nj. 128, 56). er yant fyrir at sja, 
at I)ii ser eigi grifiniftingr (Nj. 67, 16). er sa til fyrst at gera 
menn til Syiakonungs ok freista, at yer komimk i ssett yi6 hann 
(0. S. 85, 9). kostgsefi I>eir sem mest, at eigi glati {>eir eilifu 
g66u (Horn. 40, 17). kostum yer, at engi dhreinsa saurgi oss 
(Horn- 70, 14). hyggi at g65r, at eigi falli hann (Hom. 75, 16). 
skulum yer yarask yiA, at eigi taki oss |>au doemi (Hom. 105, 
34). yarizk, at ni6r komi bl66it (Mork. 128, 33). gsetum yapna 
y&rra, at yer berim eigi a ssb e5a kastim a glse (0. S. 38, 35). 
sedu yi6, at {>er yer6i eigi mein at ref5i minu (0. S. 158, 3). nd 
er sa okkr yinr mestr, er til {>ess heldr, at yi5 sem sem satt- 
astir (Mork. 216, 36). I)yi skal ek ra6a (=^ s0rge for) at hann 
hoggyi eigi optar (Nj. 36, 26). ger |)ii eigi f)at, at ^A yekir {>a 
(Nj. 77, 35 = yogt dig for, at). 

yil ek, at ^er broeftr farit I)essa fer6 (0. S. 88, 24). ef 1)6 
yilt, at ek t^a pyi fyrir {)essa sok, f)a ysenti ek, at ek sja gu6s 
ma6r (0. S. 123, 13). yil ek f)at ok til skilja, at hann hafi austr 
t>ar eigi minni nafiib6t en her (0. S. 84, 9). {>a muntu yilja yeita 
mer, at ek ra6a he&dinni, ef ek skal finna lostinn (0. S. 175, 37). 
oeski ek f)ess, at rit minnar go^f^^si sto6i f)er til eilifrar heilsu 
(Hom. 2, 5). yilnumk ek I)ess mi, at ek yift Volund doema (Vky. 
31). leyfa muntu oss, at yer bj6dim honum hestaat (Nj. 58, 37). 
|>olum eigi I>at, at sa se granni yarr, er eigi Idti undir oss (Hom. 
192, 17). 



316 

munu ver j[)a bi5ja ine6 {)er, at hann fai f)6r at lani I>etta 
riki (0. S. 45, 31). bi6 ek J)ik, at J)i!i latir |)er soma at lesa opt 
|)a hina somu kenning (Horn. 2, 15). |)ess vil ek biftja J)ik, at Jjii 
gefir mer a diski hofu6 Johannis baptista) (Houi. 145, 10). |)ess 
vil ek beifta |)ik, at t)d fylgir sem bezt Biia br66ur |)inum (Jomsv. 
71, 3). skal ek nau6ga |)eim til, at ^eii segi mer hit sanna (Nj. 
88, 1*28). ek hf6 y6r i hl^6ni fyrir gu6s sakir, at t)er ssettizt vift 
Erling eptir t)vi, sem hann b^6r (0 S. 119, 35). hann vill I)e8s 
bei6ast, at t)eir gefi honum ey e6a litsker, er liggr fyrir Eyjafir6i 
(0. S. 126, 11). r8e6 ek |)at, at ver vindim segl vart (0. S. 140, 
37). |)at raeft ek t)er — at t)6 vi6 fraendr I)ina vammalaust verir 
— at |)ii ei6 ne sverir (Sigrdr. 27, 28). 

segir hann fo6ur sinum, at hann fai honum lift (Jomsv. 67^1). 
skolu t)er msela, at menn tro6i eigi skipit, «va at s0kkvi (Jomsv. 
69, 1). mi mseli ek I)at um, at |)d ver6ir hvers niftingr, ef 1)6 
hefnir eigi Asbjarnar (0. S. 124, 38). koUum a hana naest gu6i, 
at hon bi6i hinn almatka gu6, at hann fyrirgefi oss allar syndir 
varar (Hom. 174, 11). minnum ver y6r, at sa er g66r er, likisk 
Stephano (Hom. 75, 12). bo6ar austanvindi meft sendum geislum, 
at hann biiisk mdti komandi hatidimi (Egs. 11, 8). 

er |)at minn vili, at sva g0ri ver allir (0. S. 146, 33). sii er 
been mm, attu latir okkr hvarki skiljast lifs ne dauda (0. S. 208, 
15). n6 er |>at mitt ra6, at ver latim skirast (0. S. 204, 9). hitt 
er mi ra5, at ^A takir vapn f)in (Jomsv. 66, 9). Ieg6u a aUaii 
hug, at ma6rinn se eigi drepinn fyrir sunnudag (0. S. 117, 18). 
8i6an vil ek gefa lof til, at I)fi farir yfir land mitt (0. S. 200, 13). 
skulum ver alt vi6 leggja, at hann komi eigi aptr nema at }>in- 
um vilja (Heimskr. 645, 24). vil ek heldr I)at til leggja vi6 |)ik, 
at fri hafir fofturarf okkam (Mork. 36, 8). I)arf ma6r jafnan leifta 
at huga, at hann se f)ar vel, sem |)a er hann staddr (Kgs. 5, 23). 
|)a sendifor, er mer mi er mikit um, at fram komi (Mork. 174, 
34). |)at er bo5or6 mitt, at hverr y6ar elski annan (Hom. 134, 14). 
ypr viljup; i bcBp v^rri I)iggja, at ver Jiverfim a ddmsdegi i ena 



317 

hoegri sveit (Horn. 207, 3). girnd yfirlegrar fdstrjarfiar, at hann 
komisk I>angat sem skjdtast (Horn. 18, 6). eru konungi or6 g0r, 
at hann leggi til heUrsefti (Mork. 70, 27). psi er boBnarsta^r minn 
til allrar alt>^6u, at nakkvam hlut gefi til fyri guAs sakir (Nj. 
123, 39). vil ek eigi t)enna tr6na6 undir yftr eiga, at J)er set ^& 
sumir norfir i Dolum en sumir lit a Heidmork (0. S. 61, 26). 
cfr. sums ertu sjalfskapa, at hafi sva gengit (Atlm. 69). — ver 
t)ii varastr — vi6 f)at it l)ri6ja, at t)ik |)j6far ne leiki (Hav. 131). 

2. Imperf. konj. 

let konungr taka f)au oil herbergi ok gseta, at engi ma6r 
koemist a braut (0. S. 6i, 35). hann skyldi til gseta, at ekki sloegist 
aptr liWt, J)a er her6p kcBmi upp, e6a li6it sseist (0. S. 215, 33). 

J)a vildi SigriSr, at veizlur felli niftr, sumar efta allar (0. S. 
113, 10). vildi Kalfr ok synir Erlings, at |)eir foeri ollu UM inn 
til boejarins ok leti pi skeika at skopu6u, en I^orbergr vildi, at 
lyrst vseri me6 V8eg6 at farit (0. S. 146, 6). hann vildi, at aftrir 
menn 8etla6i, at hann vaeri konungr af kyni 6y6inga (Horn. 93, 20). 
sva vildi gu6 setja, at nalsegjar yr6i hati6 bur6ar bans ok skirnar 
(Horn. 89, 9). setluftu at banna Olafi, at hann foeri lit (0. S. 18, 4). 
})6tt Danir stoe6i i m6ti, at ek vara konungr yfir t)eim, {)a standa 
{)eir litt nii fyr konum sinum efta fjarhlutum, at eigi (hensigtsssetn.) 
komi J)at i vald Norftmanna (Mork. 06, 13). 

ba6 Egill, at |)eir foeri at leysa folkit (0. S. 168, 34). ba6u, 
at hann hetist enum helga Olafi konungi ok gsefist til ombsettis- 
manns 1 bans d^rdarhiisi, ef hann koemist me6 gu6s miskunn ok 
bans boenum 6r })essi prisund (0. S. '247, 16). sendu 0rindreka at 
bi&ja, at Baldr vjeri gratinn 6r helju (Sn. E. I 180, 8). Kalfr 
Amason beiddist |)e8s af konungi, at hann gipti honum konu t)a, 
er Olvir haf6i att (0. S. 106, 15). beiddi, at hann boetti ijarblut- 
um fyrir l)a, ok vaeri |)a kyrt (Jomsv. 65, 19). eggjuftu hoffiingjar 
Magniis konung, at hann hyrfi aptr (Mork. 147, 38). reftu vinir 
bans honum, at hann berftist eigi vi6 J)ik (NJ..22, 66). J)at re6u 
Haraldi fraendr bans ok vinir, at hann foeri or landi a brott (0. 
S. 11, 20). 



I)a mselti hon, at {)eir segdi konungi, at hon mun ganga me6 
honum (Jomsv. 65, 31). austrvegs konungum var vitrat, at t>eir 
fynni eigi Herodem, er t>eir aptr foeri (Horn. 96, 1). 

haf6i Olair konungr latit fara ord urn til Jamtalands, at f>at 
var bans vili, at Jamtir veitti honum l^ftskyldi (0. S. 142, 34). 
sagM, at t)etta var bans vili, at hon giptist Jarizleifi konungi (0. 
S. 84, 3). f)at var margra manna rad, at byskup leti lik konungs 
grafa ni6r i jor6 (0. S. 229, 6). allir mundu I)e88 fiisir, at friftr 
yr6i (0. S. 57, 10). sendi bo6 Hr61fi kraka, at bann kvsemi til 
li6veizlii Yi6 bann (Sn. E. I 394, 10). konungr var vandr at, at 
hl^tt vseri vel (Mork. 73, 6). af brag6i bo6 sendi, at kvsemi bratt 
magar (Atlm. 2). 

3. Prses. konj. efter fortid: 

setti bann log manna & milium, f)au er yfir alt land hafa 
si6an haldin verit, at rikir menu rani eigi bina, er fatoekri eru, 
heldr rcSbi bverr sinu, sem rett er, ok uni |)vi, er gu6 befir let 
bonum (Hom. 147, 34). bann sendi ok menu nor6r i Prandbeim 
til Sveins sonar sins, at bann sqfni libi um Praudbeim (Jomsv. 
71, 29). sendir Sveinn konungr or6 Sigvalda, at I)eir koenU i Dan- 
mork; |)eir sendu {>au or6, at konungr Idti biia veizluna (Jomsv. 
69, 29).*) 

Anm. Det udtryk, bvoraf den konjunktiviske at-ssetning er 
afbsengig, kan vsere underforstaaet eller blot antydet i sammen- 
bsengen. 

bverja been viltu af mer t>iggja; bann svarar: f)&, at f)ii flytir 
Hroerek konung til Groenlands (0. S. 75, 14). 

Saaledes f0ie8 til udtryk, som indebolder opfordring, bud 
eller 0n8ke, en nsermere forklaring med fat er, at og konj. 

skulum ver varftveita andlega skurdarskim — J)at er at ver 
srUbim af oss lostu likams (Hom. 86, 11). gle6jumk ver i gudi, 
en eigi i beimi f)essum, j[)at er at ver unim vi6 nelgar kenningar 
(Hom. 110, 4). krossfestum ver likami vara ok bjortu, f)at er at 
ver mcebim bold vart i meinlsetum (Hom. 115, 23). etum ver ok 
}>4 skyndilega paskalamb vdrt, |>at er at ver dvelim eigi dag fr^ 
degi leifiretting vara (Hom. 121, 31). verfti vili |)inn sva a j6r6u 
sem 1 bimnum, t^at er a |)a lund, at bann gati var, er a jordu 



*) Her er altsaa f^rst imperf. efter historisk praes., derpaa pras. efter 
fortid. 



• 319 

erum skapafiir, sya sem hann gaetir engla sinna a himnum (Horn. 

197, 5). ver eigum sva at gera, sem ver meelum ine6 I)es8um 
or6uin, {)at er at ver shn roiskunnsamir mefial var sjalfra (Horn. 

198, 10). 

Paa denne maade kan ogsaa en at-ssetn., der ssettes forkla- 
rende til et enkelt subst., ssettes i konj., idet substantivbegrebet 
opfattes som indeholdende bud eller opfordring: 

h6fseini er hattr alls lifs, at ma6r eUH ekki of mjok, n6 hafi 
at hatri, heldr stilli hann allar ^misar gimdir f)e8sa lifs (Horn. 
57, 1). harOa gofugr er kraptr h6fsemi, at ma6r hyggi ok fMsli 
ok geri stillilega alia hluti (Horn. 57, 16; cfr. originalens: tempe- 
rantia est totius vitse modus, ne quid nimis homo vel amet etc. 
nobilis virtus est valde temperantia, ut omnia in quacunque causa 
homo temperanter cogitet etc.). 

§ 29. Efter verber og talemaader, som betegner en indvirk- 
ning paa en anden forat faa ham til en handling (bede, befale, 
tilskynde, raade o. 1.; rige, tUkjendegive, at noget skal ske) samt 
^bestemme, beslutte"' og enkeUvis effcer andre af de i § 28 nsevnte 
verber, ssettes i at-ssetningen ogsaa hjeelpeverbet skulu. Deite 
sker hyppig efter et hovedverbum i fortid^ yelden efter nutid, 

Efter fortid i hovedssetningen bruges regelmsessig imperf. af 
skulu, efter nutid bruges prses. Dog kan efter fortidigt hoved- 
verbum (som en slags mellemform mellem direkte og indirekte 
udtryk) ogsaa ssettes prsBsens af skulu. 

Hjselpeverbet ssettes baade i indikativ og konj.; men almin- 
deligst bruges indikativ*), 

1. Hovedssetningen fortidig, 

a) Imperf. ind. af skulu. 

baft konungr f)ess, at I)eir skyldu hann vita Idta, ef f>au 
tiftendi g0r5ist i landinu, er honum bseri naudsyn til at vita (0. 
S. 189, 13). baft jarl, at |)eir I^orgn^r skyldu ganga i malstofu 
(0. S. 66, 37) beiddi, at |)eir skyldu vi6 honum taka (0. S. 36, 
11). beiddist, at f)eir skyldu veita honum eina boen (0. S. 6, 19). 
bau6 |>eim sva, at t)eir skyldu honum fylgja (0. S. 54,40). bau6 
I)eim si6an, at t)eir skyldu telja retta trii fyrir mSnnum (Hom. 



*) Da i imperf. verbet skulu er enslydende i ind. og koDJ. sinff., kan det 
ofte ikke afgj^res, hvilken modas der er bmgt, men i pTar. imperf. 
sees indikativ anvendt nlige hyppigere end konj. 



320 

125, 21). eggjuOu margir, at f)eir skyldu taka byr ok sigla til 
Eyrarsunds (0. S. 169, 32). pi eggja6i Signrfir s^, at |)eir skyldu 
leggja at jarli (0. S. 41, 28). mselti sva vi6, at |)eir skyldu fara 
adra gotu aptr (Horn. 94, 21). mselti, at bdandi ok heimamenn 
bans skyldu kasta a hafrstokumar beinunum (Sn. E. I 142, 14). 
let f)at bo6i fylgja, at I)eir skyldu annattveggja halda bardaga 
vi6 hann e6a taka vi6 kristni (0. S. 106, 1). setti hann J)a i)at 
1 logum, at til f)ess {)ings skyldu soekja Upplendingar (O. S. 110, 
32). hann gaf sonum smum i hverju fylki halfar tekjur ok {)at 
me6, at I)eir skyldu sitja i hasaeti skor haera en jarlar (0. S 6, 1). 
|>er Yarut allir akafir, at ver skyldum Olaf hefla upp yfir hofuft 
OSS (0. S. 60, 35). 

baft, at Ymir skyldi hann lata r6a a sae meft ser (Sn. E. I 
166, 20). ba6 gu6 |)ess, at hann skyldi leysa |)at vendrae6i (0. 
S. 108, 37). sveinn beiddisk af Eevino frsenda sinum, at hanu 
skyldi gefa honum epli (Kgs. 25, II). beiddist Herm66r af Helju, 
at Baldr skyldi ri6a heim me6 honum (Sn. E. I 178, 22) gu6 
sjalfr bau5, at sva skyldi vera (Horn. 128, 28). jarl f^sti l)ess, 
at Porkell skyldi fara til Noregs (0. S. 94, 14). sendi konungi 
bo6, at hann skyldi lit ganga til bans (Agr. 4, 20). sendi ot(S Ingi- 
gerSi konungsddttur, at hon skyldi fara lit a Ullarakr (O. S. 65, 
36). var sva setlat, at hann skyldi foera kva^dit konungi (0. S. 
143, 6). setti f)at i logum, at bans settmanna skyldi hverr taka 
konungddm eptir sinn f66ur (0. S. 4, 26). Damasus pafi setti, at 
hafa skyldi (Horn. 203, 31). |)eir er fyrir sa, at {)ar skyldi 0ngan 
hlut at skorta f)ann er veizlu maetti pr^6a (0. S. 83, 25). 

b) Imperf. konj. af skulu. 

t)au or6 ba6 Asta, at vit skyldim bera |)er (0. S. 31, I). 
koUuAu akafliga, at hinir skyldi inn fara (0. S. 152, 14). 

c) Praes. ind. af skulu. 

kalla6i utar a bekkinn, at sd er Logi heitir skal ganga a 
g61f fram (Sn. E. I 152, 15). kalla6i Jormunrekr, at pa, skal berja 
grj6ti (Sn. E. I 370, 6). maelti Utgar6aloki, at hon skal taka fang 
vi6 A8al)6r (Sn. E. I 160, 9). mselti vi6 p&, at f)eir skulu fylla 



331 

1)elgiim af rau6u guUi (Sn. E. I 352, 22). k6mu sendimenn konungs 
til Porbergs ine5 f)6im or5um, at Porbergr skal koma a fiind 
konungs (0. S. 145, 3). var I)at ra5it, at f>eir skulu leggja her 
sinum upp undir bryggjumar (0. S. 20, 11). 

d) Prses. konj. af skulu. 

I)eir Earli sendu {>au or6 i in6ti, at P6rir skyli hafa halfan 
|>ri6ja tog manna, sva sem |)eir hafa (0. S. 133, 34). til f>ess er 
hann by6r, at brig6 skyli (yar. skulu) a g0rask (Egs. 13, 22). 
kaUafii Sigvaldi, at oUum skipum skyli i braut r6a (Jomsv. 69, 7). 
kallaOi a |)a Bda ok Vagn, at l>eir skyli flyja (Jomsv. 74, 13). 

2. Hovedsaetningen i historisk prsesens. 

bi6r, at {)eir skyldu koma honum til mats vid hana (0. S. 
56, 27). sendir konungr ordsending, at jarl skyldi koma austr 
a konungs fund (0. S. 94, 24). konungr rseSr honum I)au ra6, 
at hann skal nd fyrst lata kyrt vera (Jomsv. 65, 17). kallar nd 
a Sigvalda, at J)eir skyli hsetta (Jomsv. 68, 1). hann heitr nd a 
li6it, at I)eir skyli reka af hondum I)etta illl);^6i (Mork. 132, 30). 

3. Hovedssetningen nuticUg (i prsesens el. perfektum). 

t)at er gu6s log, at ma6r skal hjalpa aumum monnum ollum 
(Horn. 123, 18). t)at er bo&it, at messu skal syngva a hatiOum 
a enni |)ri6ju ti6 dags (Hom. 209, 30). gu5 sjalfi: bau6 a f)eiri 
fyrri sefi, ok sva mselir hann nd vi6 oss, at hverr kristinna manna 
skal meO g65um hug gefa til gu6s f)akka hinn tiunda hlut alls 
avaxtar (Hom. 188, 30). 

An m. 1. Stundom udelades at, navnlig i 2det og f0lgende led 
samt efter en (end); bissetningen faar da i f0rste tilfselde gjeme et 
mere selvstsendigt udseende, idet verbet ssettes foran subjektet; c&. § 5. 

ef t)d vUl, annars kvsen velit |)ik i tryg6 (Sigrdr. 12). vil 
«k enn gefa ^er upp ve5junna ok vetdr {)d eigi til optar (Mork. 
99, 3). annat ra6 vil ek hafa at setja hina skj6tustu hesta 
under t)rja vaska drengi, ok rfbi |)eir sem hvatUgast ok segi 
li6i vdru (Heimskr. 617, 30). viU I)d veita monnum varum 
tveimr jorfi, er dau6ir eru, ok si her heyg6ir (Nj. 77, 122). I)er 
skulut Dera Sviakonungi f>au min or6, at ek vil &i6 setja milium 
landa varra, ok si f)at bundit fastmselum, at hvarigir gangi t^ar 
um fram (0. S. 53, 3). bi6 hann, at it skipid m^daga annan, 
«ok si& d6ttir bans I>rjd vetr i festum (Nj. 2, 72). Kndtr konungr 

21 



322 

bad {)au or6 segja jarli, at hann sanmadi her ok sldpum ok foeri 
si6an til fundar Ti6 konung ; en si6aii rteddi f>eir um ssettir sinar 
(0. S. 163, 13). beiddi jarl t)e8S, at konungr skyldi lj4 honum 
fresta, ok foeri jarl t>a heim at siimi (0. S. 97, 34). var6 |)at at 
ssett, at Halfdan skyldi halda riki ollu |)yi, er a6r haf6i hann 
haft; skyldi hann ok lata dhsett vi6 Eirik br66iir sinn (0. S. 6, 24). 
yil ek ekki annat, Karli! en f>d farir til mm til vetryistar 
(0. S. 156,14). Jarl spyrr, hvers hann beiddist. Konungr svarar: 
enskis annars en t)er farit 6r landi ok gefit svd upp r£ki y6art 
(0. S- 29, 12). 

Anm. 2. Undertiden findes efter de ovenfor omtalte verber 
munu som hjselpeverbum istedetfor akvlu. 

l^orlakr beiddi f)rand eptir skiptit, at hann mundi hafa beima- 
b61it (Fl. I 123, 14). Sigmundr bi6r |)a, at |)eir mundu hjalpa 
ser iFL I 564, 32). vekr Sigmundr til Ti6 Hakon jarl, at hann 
mundi efia hann (Fl. I 1 37, 7). {)randr krad sliks undarliga leitat, 
at hann mundi yilja vera i nokkurum yelrsedum vid fr^endr sina 
(Fl. I 127, 34). sag6i l)randr, at |)eir rnundi skipta eyjum i hel- 
nunga til valds ok 8tj6mar, ok skal Ozurr hafa f)ann helming 
(Fl. 1, 143, 31). |)at var fyrir setlat, at sa myn^S J)ar Titrask i 
likam, er foeda myndi himneskri foezlu hjortu sinna manna (Horn. 
68, 23). austma6r kom enn d tal yi5 Gunnar, at hann myndi (var. 
skyldi) utan fara (Nj. 28, 17). Cfr. Om betydn. og brugen af mtmu, 
side 285. 

Anm. 3. Efter verber, der betegner strseben, yilje og ind- 
virkning, ssettes ogsaa infinitiv, og ved verbeme „opfordre, befale,- 
forbyde" o. 1. ssettes da personen overensstemmende med verbets 
styrelse i akkusativ eller dativ. 

kosti5 sva keppa (Atlm. 59). beiddisk Reginn at hafa fodurarf 
sinn (Sig. 2, 11 pros.) log bu6u at foera lamb ok diifu eda tur- 
tura til altara (Hom. 99, 27). ba6 hann &am Mta bauginn (Sn. 
E. I 354. 5). sendimenn badu prest fara me6 ser til hdss (0. S. 
144, 5). Porir beiddi Karla selja ser menit (0. S. 136, 11). bonn- 
u6u monnum at eiga kaup vift I)essa menu (Nj. 100, 30). 

Efber vilja og bitja ssettes ogsaa (isser i poesi) akk. med inf. 

seggi yil ek alia i sal ganga (Sig. 3, 44). ef ^ti vilt I>er maela 
man (Hav. 98). t)ann ba6u fylki frsegstan verfta (H. H. 1, 2) bi6 
ek Ottari 611 go6 duga (Hyndl. 48). 

§ 3 0. Konjunktiv bruges i at-saetninger efter fnrfa^ behave, 
jfSr/*, nauibsyn er, der er trang, n0dvendighed for, samt kostr, yil- 
kaar, hetingelse. 

I)urfum ver t>e8s mjok, at |)d leggir hamingju t)ina k {)essa 
for (0. S. 53, 15). munu ver annars J)urfa — en J)e88 at hverr 
foeri sik undan at taka upp vandann (0. S. 214, 7). {>ess |>urfum 



323 

Ter mjok, at hugr varr se eigi aptr til heimsins (Horn. 130, 19). 
{)ti |)arft tins heldr, at boett se um me5 |)er (Nj. 41, 16). 

osB er mikil {)orf, at yer kallim opt til gu6s af oUum hug 
(Horn. 65, 29). er oss mikil I)orf, at ver gerim ine6 erfifti v^m 
(Horn. 200, 1). er hverfum manni mikil J)6rf, at hann hverfi til 
yfirb6ta (Hom. 137, 17). 

nauOsyn berr mi til, at bam f)etta fai skim (0. S. 123, 1). 
naudsyn er, at hverr kristinn ma5r haldi ser M {)es6um ilm (Hom. 
87, 16). OSS er mikil nau6syn, at yer hyerfim til vars drbttins 
(Hom. 97, 17). J)es8 er naudsyn, at yer kumiim retta grein g668 
ok ills (Hom. 187, 17). 

er himi kostr, at ek setja t>ann mann yfir Orkneyjar, sem ek 
yil (0. S. 97, 26). himi er annarr kostr, at lokit se ssett allri 
(0. S. 148, 17). her eru mi kostir tyeir A me6 oss, annattyeggja 
at }>er takit mi yi6 kristni e6a haldit bardaga i dag yi5 mik, ok 
beri |)eir sigr af o6rum, er sa gu6 yill, er yer triium a (0. S. 
109, 38). er sa einn til, at |)etta ordtak fall! ni6r sem skj6ta^st 
(Nj. 12, 104). cfr. hitt mmi fyrst til, at J)ii kve6ir |)at, er ^i 
hefir ort mm mik (0. S. 143, 13). 

Anm. Efter kostr findes ogsaa skulu i bis83tningen, eller der 
betegnes yed ind. af munu [vilja) som et faktum, hyad en agter 
(yil) gj0re. 

Eraclius ger5i {)ann kost hinum heidna konmigi, at |)eir skyldu 
tyeir berjask (Hom. 175, 1). eru kostir tyeir af oss g0ryir, at er 
gangib a land, en yer murium taka fe ydyart; hinn er annarr, at 
yer munum soelqa at y5r (Nj. 83, 30). geri ek f)er tva kosti, at 
ek mun segja til J)in, e6a vit njotim ba5ir jafiit fess, er her er 
(Nj. 87, 129). mi er sa einn kostr, at ek vU bj66a |)er til min 
yi6 Vn menn, ok ser (udeladt at) |)ii asamt yid konu {)ina, en 
lift |)itt se annarsstaftar; |)a er sa kostr, at ^A figgir at mer bd 
TTT at gjof, ok skaltu {)6 skyldr landyamar meft mer; hinn er enu 
{)rifti kostr, at \m skalt fara a fund Asmundar Bjamarsonar (Mork. 
86, 15). 

§ 3 1. Konjunktiy saettes i at-ssetninger efter yerber og tale- 
maader, som betegner mening, formodning, haab, tro, toil, frygt. 
Saadanne er: aetla, hyggja, geta, nema (haye en yis opfatning), 
yir6a, gmna (mik grunar), mik yarir, mer I)ykkir, mer Mzt, mer 



324 

fi;^st, trda, vsenta, vaetta, treysta, treystast — efast, ifa — ugga, 
<Stta8t, 6ast, hrsedast, 8e6ra8t o. 1.; fremdeles: er hugbo6, yan, 
Tir6ing manna, grunr a, if — er Tsenna (vsenst), likt, gliklegt, 
eigi rafiit, lis^t — mer byftr (kemr) i hug, draga likendi til — 
er hattung, hsett (der er fare for), varr, ahyggjusamr, hrseddr o. I. 

1. Efter et hovedverbum i pnBs, (perf.) bruges fr<Bs. konj., 
om det nutidiffe, perf. om det ftddendte, imperf. (tildels perf.) om 
det forbigangne. 

a) Prses. konj. 

{)at setla ek mi, at bann beri heldr lagt hokuskeggit (0. S. 
109, 9). setla ek, at {>ii letist meir fyrir sakir hraezlu en hollostu 
Ti6 konung (0. S. 145,13). |)at hyggjum ver, at bann kunni fugls 
roddu (Mork. 128, 24;. hygg ek, at |)ii Ijdgir (Harb. 49). eigi 
skulum yer |)at mal sva nema (opfatte), at eigi se Erist nafii 
fuUheilagt (Horn. 196, 12). sva vir6i ek, at mer se mi eigi hvatvisi 
1 at syara (Mork. 175, 3). ekki gruna ek f>at, at Hakoni se mart 
vel gefit (Mork. 83, 33^. oil of rok fira vorumk at yitir f Aly. 10). 
sya lizt mer a |)ik, at |)u ser giptuysenligr ma6r (Mork. 4, 22). 
|)6tt konungr sja se g66r madr, sem ek trdi yel at se, f)a man 
])at fara be6an fra sem her til (0. S. 126, 33). f>es8 vsenti ek, at 
Asbiroi frsenda |)inum |)ykki eiga of 8kj6tt (0. S. 117, 38). far 
ma6r, ysettir mik, at fra |)yi kunni segja (Sn. E. I 140, 13). ifar 
})ii nakkyat um |)at, at f)Ti hafir rett at msela i y5arri deilu (0. 
S. 196, 9). ek hitt oumk, at her liti se minn br65urbani (Sk. 16). 
J)at uggi ek, at |)ii ser sarr (Isl. F. I 3, 79). 

nd synisk mer sannligast, at s61 raxi 5 f>essar stundir enu 
sma um dag(Kgs. 15,8). mi skal f)etta eigi hafa fyrir sannfroedi, 
at sya se (Kgs. 34, 26). er f>at me& yan, at ekki megi ja&ast 
einn Norfimaftr yi6 Uppsala konung (0. S. 87, 19). er ^ess yin, 
at {)a&an standi mikiU kuldi (Kgs. 33, 14). menu draga f>6 meiri 
likendi til f>ess, at f)ar se yist pislarstafiir (Kgs. 33, 22). f>at 
|)ykki mer likt, at f)eir se eigi fleiri en tyeir i hofum (Kgs. 32, 
. 23). er hann til |)e6s likastr, at bann se helyitiseldr (Kgs. 34, 4). 
er |)at ysenna, at farinn se at hamingju (Heimskr. 618, 32). ek 



325 

hefi hina skilning, at engi se |)eira maki (Nj. 92, 24). Mttung er 
oOrum a {)a, at lofgjamliga se yi6 mselt, ef |)ti £tt |)etta eigi at 
soimu, sem mer lizk A {)ik (Mork. 38, 32). sogur f)9er, er sag6ar 
em, |)a er |)at hsett, at eigi skilist ollum a einn veg (0. S. 2, 35). 

b) Perf. konj. om det ftildendte. 

flestra allra hluta {)eira, setla ek, at ver hafim nd getit (Egs. 
28, 15). allir aftrir, hygg ek, at & braut se famir (0. S. 88, 8). 
grunar |)ik ekki {)at, jarl! at her hafi nd sva til borit, at ^ti 
munir bedan ifra bvarki fa sigr ne lisigr (0. S. 29, 8). 

c) Imperf. eUer perf. konj. om det forbigangne. 

setlar i)ii, at Gunnarr ri6i vafrlogann (Sn. E. I 362, 23). I)at 
Tsetti ek, at I)er. gengi til I)essa engi liyingan yift mik (Mork. 87, 
32). hygg ek, at heti Hreimr ok Fjosnir (E. 12). hygg ek, at hon. 
yomu6 byfii (Akv. 8). 

I)es8 geta menn, at J)ar hafi verit Loki (Sn. E. I 180, 21). 
baugeiO 06inn, hygg ek, at unnit hafi (Hav. 110). oss hefir verit 
grunr a urn mor6 {)au ok illyirki, at sendimenu minir hafi |)ar 
verit myr5ir (0. S. 140, 5). 

2. Efter et hovedverhum i fortid bmges imperf. konj. om 
det samddige, plusquamp, om det fuldendte eller forbigangne. 

a) Imperf. konj. 

hug6a ek ok, at f)t!i skyldir kenna spj6tit Selshefni (0. S» 
137, 2). hugftu fafr66ir menn, at ^sA vseri |)j66g6tiir (Kgs. 1, 10). 
»tla6ir |)ti, ef ^t gsefir |)eim olmusn, attu vserir raent fe ^inn 
(Hom. 63, 5). hann vildi, at a6rir menn setlafti, at hann vseri 
konungr af kyni Gyftinga (Hom. 93, 20). mik grunafii, at tros 
nokknt af kvistunmn felli i hofn6 mer (Sn. E. I 150, 2). var f)at 
ok virding manna, at {)r(Bndir hef6i mestan styrk t>d i Noregi 
(0. S. 232, 16). s;fndist logmonnum, at Eysteinn konungr hef6i 
login at mfiela i {>essu (Mork. 179, 10). {)at var trtia i fomeskju, 
at menn vseri endrbomir (H. H. 2, 51 pros). 

b) Plnsquamp. konj. 

sog^u konungi, at meiri van, at Olafr konungr hefdi {)ar um 
siglt (0. S. 170, 37). menn setlufiu, at jarl vseri tjiidr (0. S. 193, 11). 



/^ 



326 

(Efter historisk praes.: hann kveftst hjggja, at Porir vari or 
landi farinn (0. S. 149, 260- 

Anm. Undertiden ssettes indikativ i de under 1 og 2 -an- 
f^rte tilfa3lde, og derved betegnes da egentlig, at det, som er 
gjenstand for ens formodning o. s. v., tillige er noget virkelig 
stedfindende. 

hygg nii sva fyrir hag f>mum, at |)ar Uggr vi6 lif fritt (Nj. 
73, 8). sva skaltu til seila, at mikit er i fang tekizt (0. S. 33, 10). 
nd aetla ek J)at vist, at |)ar eru vist pislarsta5ir (Egs. 36, 2). |)vi 
em allir skyldir at tnia, at ]^6rr er mitkastr (Sn. E. I 140, 18). 
mik gninar f)at, at {)eir menn tru sumir, er enskis {>ykkir um 
vert, {)6at klokknr heyri (Horn. 104, 10). aetlak, at eigi 96tii Gunn- 
arr hann a Gnitaheifti (Sn. E. I 364, 1). skulu/a ver trda, at 
dr6ttinn sjalfr Jesus Kristr f(fr i gegn ond m66ur sinnar (Horn. 
173, 12). varu {)eir margir, er \k koUudu |)es8 vdn, at j)eir Sig- 
ur5r varu sonnu sag6ir (0. S. 141, 7). kom honum i hug, at sva 
sem haukrinn var lifleygr ok ^aSrlauss, at sva var nki hans dfoert 
(Sn. E. I 368, 8). 

NaTulig falder det naturligt at ssette indikativ efber et be- 
nsegtet tvilsudtryk. 

er ekki ifanda, at user er {)& heilagr audi hjortum yarum 
(Horn. 18, 14). eigi efumk ek i |)vi, at pislarstadir eru i Islandi i 
fleirum sto6um en i eldinum einum (Kgs. 35, 26). skulu6 er nu 
ekki efa y6r, at ek «*a/ trdr Kara i oUum r45um (Nj. 131, 66). 

Enkeltvis findes paa en uregelmsessig maade afvexlende ind. 
og konj. uden nogen forskjel i betydniugen. 

{)at syndisk mer, at lik eitt la folgit undir gdlu Use^i, ok 
salan var 6r farin. Sva s^^disk mer, at hon vari nokkviS ok i 
bams liki ok veina6i ser mjok ok voir sd bin auma groen sem 
graslaukr (Horn. 190, 3). * 

3. Ogsaa det for hovedhandlingen fremUdige kan efber et 
bovedverbum i nuUd udtrykkes i pnts. konj.; dette sker isser 
efter vterUa, van er o. 1. samt /rygisverber. 

vsenti ek, at ek t^iggja mikit af y6r fyrir f>j6nostu mina (0. 
S. 117, 11). f>es8 vsenti ek, hvart £ri6r er betri e6a verri, at ek 
sj& user y6r staddr (0. S. 208, 18). er mikil van, at konungr 
gefi OSS sakar um (Mork. 6, 11). mer er van, at ek hsetta eigi 

* Anderledes 0. S. 209, 32: skolu v^r })vi treystast, at v6r hofum r^tt- 
ara at mnla en buendr, ok {)vi f>ar med, at gad muni oss frelsa eigur 
varar, hvor treysta ligesom vort „8tole paa^ staar i to forskjellige be- 
tydninger. 



327 

m fleiri fundanna yarra (0. S. 119, 33). {)6 er f)at likligast, at 
]>ii Ter6ir i annan stad til at leita at hafa fram lijofhud (0. S. 
160, 11). hitt er nd vsenst, at f>er se minni vir6ingar af unt (0. 
^. 148, 9). 6umk ek of Hugin, at hann aptr ne komit (Gr. 20). 
fyn hvi hrffiWsk |)6 eigi, at allr brennir J)d ei ok ei (Horn. 36, 9). 
eigi huggir (= uggir) 1)6, at brafir dau6i gripi fra per leWrett- 
ingar dag (Horn. 23, 15). ek em um {)at hrseddr, at f)a soeki f>ik 
beim reiftin (Mork. 40, 20). hrsezla gerir mann varan ok ahyggju- 
saman, at eigi geri hann a miss (Hom. 27, 4). kalla ek f)ann 
76am ekki at manni vera, er nakkvat sedrast 1 |)vi, at ver tak- 
im hann af lifdogum, ef hann ferr i hendr oss (0. S. 61, 19). ek 
treystumk eigi, at |)in ver6i gaett (Mork. 41, 39). ek treysti mer 
bezt um, at eigi dragi undan (Nj. 99, 10). ek get, at J)ii berir 
lagt hofu6it af ykkrum fundi (Nj. 61, 25). 1)6 ek bins get, ef i6 
O^Tnir finnizk, at ykkr vega ti6i (Sk. 24). eigi trdi ek honum, at 
hann yinni leikinn (Sn. E. I 154, 15). if er mer a J)vi, at ek aptr 
koma (H. Hj. 35). |)viat dsynt er, at oil komi aptr (Jomsv. 70, 
33). baett er, ef npp kemr, at eigi falli m6r (Mork. 99, 15). er 
eigi raftit, at oss fari sva (Nj. 58, 31). |)viat eigi er ra6it, at pi 
nj6tir min lengi beftan fra (Mork. 45, 23). 

4. Hyppigere betegnes dog Aet frefntidige efler nutid i bo- 
yedsaetningen ved prasens af den futuriske omskrivning med munu; 
dette bjselpeverbum ssettes da overensstemmende med hovedreg- 
len i aim. i koT\f„ men stundom ogsaa i indtkaHv. 

a) Prses. konj. af munu. 

vsenti ek, at |)a myni bratt f)ynnast fylking j[)eira (0. S. 205, 
30). 1)088 van, at Noregs konungr myni fara norftr 1 land (0. S. 
48, 8). er g66 van a, at sja ma6r muni ver6a mikil kenpa (Jomsv. 
68, 3). |)ykki mer {)at Kkt, at slilrir hlutir muni f)eim vel gegna 
.at ver6a askynja (Egs. 13, 31). {)at uggi ek, at ek muna eigi 
geta |)es8a konu (Jomsv. 59, 29). eigi getr f)d allnser, at ek muna 
8krd6kl2e6i a mik lata koma (Mork. 39, 33). hinu munu fair menn 
trda, at hann myni a farra vetra fresti daufir vera (0. S. 189, 4). 
er monnum J)6 grunr a, at Syiakonungr myni ok til |)eirar ferftar 



328 

r&6ast (0. S. 162, 8). ef hann rettir vi6 ok grcer fyrir tungu- 
sttifinn, t>^ k0inr mer |)at i hug, at hann myni msela (0.. S. 250, 
21). hygg ek, at margr myni f)a lauss Yi6 flokldnn, ef hann ser 
heim reyk eOa loga til htisa sinna (0. S. 205, 16). setlar f>d, at 
betri fceri muni gefast vi6 Olaf en sva sem nd er (0. S. 213, 30). 
ek setlag, at ek muna eigi f)urfa til at taka f>eira syara (0. S. 
59, 10). Qor sitt Idta, hygg ek, at Fafhir myni (Fafii. 22). hyggr 
I)ii, at 1)6 mnnir her draga fram kaupeyri I)inn (Mork. 4, 8). 
{>at er hngbo5 mitt, at ek muna eigi taka fleiri 86ttir (Jomsv. 
68, 7). 

b) Pr«8. ind. af munu. 

f>es8 Ysenti ek, at I>li munt enskis I)ess spyrja, er heimskligt 
er (Egs. 18, 16). {>e88 ysenti ek, bdandi! at gu6 mun lei6retta 
skaOa f)inn (0. S. 203, 15). ver ysentum, at hann man koma bratt 
til yar (0. S. 109, 20). muntu j[)yi trda, at hann mun eigi Ijdga 
nd it fjT8ta 8inn (Sn. E. I 140, 23). mattu sy4 setla, at y^- 
skipaOr mun |)er yera 8ta&inn i stad han8 (Mork. 47, 35). {)at Uzt 
mer, jarl! at ek man hafa j[)ik at trdnaOarmanni f>ar fyrir yestan 
hafit (0. S. 99, 23). eigi I)urfta ek t)a hluti hr8B6a8k, er nd hr»6- 
umk ek, f^at at min uppri8ning man yera hyarki g66 ne fogr 
CBom. 194, 11). 

5. Efber hoyedyerbum i ffjriid betegnes det yrem&%e yed 
imperf, af munu (koig. eller ind.) ^ 

a) Imperf. koig. af munu. 

yar I)es8 yan, at fylkingar myndi breg6a8t i hergongunni (0. 
S. 215, 17). ysenti hann, at flestir myndi yera, ef hann koemi 
sjdlfir til (0. S. 97, 8). f>eir hr8eddu8t mjok, at dyinir konungs 
myndi fara ok rannsaka hd8it (0. S. 225, 2). 

Ieita6i |>eira mabenda, er hann ysenti, at konungi myndi bezt 
{)yk^a (0. S. 167, 9). kom f)at isamt me6 })eim, at I)eir hug6u, 
at konungr myndi yilja spyija eptir um |)au tiGendi (0. S. 138,. 

> I imperf. ent af muna er konj. og ind. enslydende ; i flertal synes i 
dette tilfsBlde begge modi at forekomme omtrent lige hyppig. 



329 

30). grana6i hana f)at meir, at hann mundi eigi e&a or6 sin 
Ti6 Noregs konung (0. S. 78, 3). nti er fram komit f>at, er mik 
gnmadi at vera myndi — at hann myndi oss yerOa hardr i horn, 
at taka, f)egar er hann hef6i einvald yfir landi (0. S. 60, 34). 
I>e8sa yar6i engi mann, at konnngr mundi sya skj6tt koma inn 
t>angat (0. S. 104, 28). j[)eir sendu honum I)a hluti er f)ar feng- 
ust, ok f)eir ysentu, at honum mundi helzt f>7kkja sending i (0. 
S. 125, 29). hug5i |)at hyerr ma6r, at hyert bein myndi i sundr 
bresta (Hom. 158, 1). setla6i, at f)a myndi hann drepa Erist me6 
})eim bomum (Hom. 93, 17). 6tta6isk hann, at hann mundi inn 
ganga (Agr. 26, 24). en til {)ess yar ekki likt i I>ann tima, at|)a 
mundi epli fa (Egs. 25, 14). 1)6 hafdak t)at setlat, at myndak 
aldregi unna yaningja yel (Sk. 37). 

b) Imperf. ind. af munu. 

8etla6i hann f>at, ef hann kysemi sjalfr til, at margir myndu 
J)a enn honum li5sinna (0. S. 196, 17). |)eir hrseddust, at tiyinir 
mundu leita liksins {)ar, er yar, ef t)eir ssei f)es8i merki (0. S. 
225, 31). 

Anm. Med bibetydning af n0dyendighed eller pligt eller for 
at udtrykke en forsiknng bruges i de ovenfor nsBynte tilfselde 
stundom skulu forat betegne det fremtidige. 

a) Konj. af skulu. 

setla ek f)at, at yer skylim ekki yid a6ra meta at skipta 
hoggum yi& 6laf, ef yer komumk i foeri um {)at (0. S. 214, 1). 
hygg ek, at ae skyli mei6s kyistu ma (Gr. 34). 

b) Ind. af skulu. 

ysentum yer, at sya skal enn. fara (0. S. 54, 3). ysenti ek nd, 
at fleira skal fara eptir getu minni (0. S. 168, 15). hyggr, at eigi 
skal ])urfa at Idta optar at sinni i homit (Sn. E. I 156, 10). 
setla ek, at I)d skalt hafa tya hluti landa (0. S. 99, 24). 

§ 32. Med den § 31 omtalte brug af munu forat betegne 
det fremiidiffe er ikke at foryexle, at i at-ssetninger, der er af- 
hsengige af yerber med betydning af formodning, haab, frygt o. 1., 
og hyis handling er samtidig eller forbigangen i forhold til hoyed* 
handlingen, bruges munu som modalt hjselpeyerbum til betegnelse 
af det formodede. Hjselpeyerbet ssettes da i dette tilfselde baade 



330 

1 indik. og konj. Cfr. Om betydn. og brugen af verbet munu side 
291 fif. 

1. Efter hovedverbum i nutid (fremtid). 

a) Ind. af munu. 

trdi ek J)vi, at Pdrir mun oss vera livin (0. S. 149, 28). veit 
-ek eigi, hyart bann hyggr, at SelJ)6rir man i hverjum hdlmi fyrir 
Tera (0. S. 115, 31). me5 meira krapti en mer lizt, at |)6 mant 
vera (0. S. 45, 29). van er, at ^er munut mikils viS |)urfa (Mork. 
157, 31). t)ykki mer |)aTi likendi mest til draga, at vatnit mun 
4autt vera (Kgs. 34, 12). maetti J)etta likast vera um voxt landsins, 
at gnmdvollr J)e8s mun vaxinn me& morgum 8e6um ok t5mum 
smugum (Kgs. 34, 16). mi draga I)au likendi heldr grun a bans 
natturu, at hann mun heldr koma af dau61igum hlutum (Egs. 
35, 10). 

|)at er helzt baldit fyrir satt, at |)eir munu naest rettu um 
hafa roett (Kgs. 15, 3). mi I)ykki mer J>at vsent, at fair menn 
munu set bafa langskip meira (Kon. s. 84, 3). nd vsenir mik, at 
vald lands f>essa mun komit undir oss (Kon. s. 99, 3). 

b) Konj. af munu. 

t)at I)ykki mer likara, at I)r8elar minir muni eiga kom (0. 
S. 114, 34). bygg ek, at sa muni tU vera herlandsmonnum at 
ganga eigi her imdu: skattgjafar vi& Olaf konung (0. S. 126, 28). 
hyggjum ver, at svik muni vera (0. S. 95, 9). er J)ess van, at 
langt myni i milli vera litilmensku minnar ok ahuga f)e88 ens 
mikla, er {)ii munt nd hafa (0. S. 32, 34). mer I)ykki meiri lik- 
endi, at a Islandi muni vera pislarstaSir (Kgs. 35, 18). mik grunar, 
at sa muni vera maOrinn (Mork. 63, 22). sva lizt mer, at nti 
muni tveir kostir (Nj. 55, 29). fra |)eim atburSum, er oss i)ykya 
litrdligir at sannir muni vera (Sn. E. I 140, 21). mik uggir, at 
her muni eigi gsefumenn i hlut eiga (Nj. 118, 45). ^ 

vil ek f>ess til geta> at rceda |)essi myni vera komin undan 

1 Cfr. er eigi f>at, at f)ii fimnW vera eigi seinni en hestrinn (Mork. 196, 
14; er det ikke saa, at etc.? = mener da ikke, at). 



331 

tungurdtum f)eira manna, er miklu era tiyitrari en hann (0. S. 
140, 9). J)at hygg ek, at hverr sa peningr, er illr er i norSreyjum, 
at her myni kominn (0. S. 157, 14). |)e88 er mer van, at |>ri 
mynir mik heyrt hafa ne&dan (0. S. 155, 23). {)at hygg ek, at 
nti i kreld myni konungrinn hafa oss morgum fengit karfafdtinn 
(0. S. 72, 15). get ek, at hon muni s61git hafa yrmling nokkvem 
litinn ok mun sa hafa I>r6azk i kyi6i henni (Mork. 70, 34). 

2. Efter hovedverbmn i fortid. 

a) Indikativ af munu. 

gruna5i konung, at f>eir, er slikt r^6a honum, at |)eir myndu 
"hoUari Kniiti konungi -en honum (0. S. 170, 2). grunu6u, at vera 
myndu landraS vid p& (0. S. 11, 4). setla&i hann, at hans menn 
mundu vera ilia staddir (Kon. s. 113, 13). hinir hugSu, at vera 
mundu margir menn a sk6ginum (Eon. s. 36, 2). 

bysknp trdSi^ at f)at mundi me6 sannindum, er sagt var fra 
jartegnag0r6 Olafs konimgs (0. S. 228, 27). n6 hug8a ek I)at, 
J)6at s61in fyldi rasir sinar eptir fyrirsettri skipan, at ekki mundi 
f>at rada hroering hafsins (Kgs. 10, 11). bau6 konungi |)at helzt 
i hug, at J)ar mundi vera kominn Olafr Tryggvason (0. S. 195, 
36). lezt liklegra I)ykkja, at |)ar myndi verit hafa Harekr 6r Pj6ttu 
(0, S. 171, 1). setlufiu menn, at hann myndi sik sjalfr brent hafa 
(Nj. 132, 49)- 

# 

b) Konj. af munu. 

8etla6i hann, at felagar hans mundi gert hafa til spotts (0. 
S. 231, 32). f)eir toldust undan, er ek hug6a, at vel myndi hafa 
yibr skipast (0. S. 155, 20). 

Anm. 1. Sjelden udelades at i de §§ 31 — 32 nsevnte sset- 
ninger. 

vsetti ek hans asja, ok hann muni sma gsezlu lata yfir mer 
vera (Mork. 170, 25). s6kud61gar, hygg ek, si&la muni kallaSir 
fra kvolum (Sol. 24). 

Stimdom &lger en hovedssatning istedetfor en objektssset- 
ning med at, 

vsenti ek, ef ver berum dt ]^6r 6r hofi varu: |)a man gu6 
hans bradna (0. S. 106, 24). {)viat sva megum ver setla: {>6at 



332 

Olafr konungr hafi eigi 116 mikit hja her })eiin, er ver hofiun, {>a 
er J)ar 0ruggr oddvitinn (0. S. 214, 8). 

Anm. 2. Efber de § 31 omhandlede verber kan ogsaa bru- 
ges akk. med inf.; navnlig findes denne, naar dens subjekterdet 
samme som hoTedverbets og derfor kan indesluttes i dettes reflexiye 
form, eller verbet i akk. med inf. er vera med tilf0iet prsedikats- 
ord. Hyppigst bruges akk. med inf. efter hyggja og (Btla, I over- 
satte skrifber er ved efterligning af latinsk sprogbrug akk. med 
inf. i dette tilfselde almindeligere end ellers. 

hugdist hann falla mundu (Sn. E. 1 144, 2). hyggsk hann mnnu 
skilja (Hom. 120, 4). hyggsk aldau5ra arfi at ra6a (H. Hj. 11). 
einn rammari hug5umk oUum vera (Fafo. 16). 

hug5u |)eir |)at vera konungsmenn (0. S, 216, 24). |)at hygg 
ek vera munu fyrir sidaskipti (Jomsv. 57, 17). ek hygg hitt vera 
{)er satt at segja (Sn. E. I 170, 19). margir hugSu hann Krist 
vera (Hom. 144, 15). lisnotr ma5r hyggr ser alia vera vi&hl»- 
jendr vini (Hav. 24). aetla ek |)etta munu vera fyrir feig& J)imii 
(0. S. 211, 5). setlit er hann n6 munu y6r linan (0. S. 213, 3). 
margir 8etlu5u hann sjalfan Krist vera (Hom. 186, 1). 

hann hugda- mik til hjalpar ser of koma mundu (Oddr. 26). 
f&tt hygg ek y6r sjask (H. Hj. 12). setla ek {>ann verr hafa, er 
til |)e88 hsettir viS hann (0., S. 140, 35). ek setla hann eigi munu 
einu skapti 8kj6ta m6ti Olafi konungi, f)6tt |)eir finnist (0. S. 
192, 25). setla ek mik munu {)ykkja ekki or6fiman (0. S. 140, 7). 
mun ek nd skyra fyrir ySr, hyat ek setla {)es8i fakynsl munu 
boSa (Jomsv. 57, 15). setla ek engan kunna f)er sannara at segja 
fra |)essi ferS ^6rs (var. at engi kunni Sn. E. I 166, 5). 

ek get her verit hafa Gunnar (Nj. 23, 77). J)eim er ver trdum 
pindan vera (Hom. 115, 9). litrd Gy8inga j^eira, er eigi triiftu 
Jesum Krist upp hafa risit af dau5a (Hom. 74, 22). ifi hann eigi 
sik mega fa likn af gu58 miskunn (Hom. 23, 1). ' 

Anm. 3. Efter verber „at synes** ssettes hyppigere end at 
en sammenligningsssetning med sem og konj. se § 64. 

§ 33. Efter verber og talemaader, som betegner udsagn, 
ssettes en ssetning med at i konjunktiv, naar den talende vil have 
ssetningens indhold opfattet som et citat af en andens ord uden 
nogen hentydning til, om den omtalte handling virkelig finder 
(bar fundet, vil finde) sted. 

1. Efter et hovedverbum i pras. (fut) el. perf. bruges prtes, 
konj. om det nutidige^ perf. konj. om det forbigangne, naar det 
fremstiUes som JtUdendt i nutiden eller dog ssettes i et vist for- 
hold til denne, ellers om det forbigangne per/, eller imperf. konj.; 



\ 
I 



333 

om det fremUdige bruges omskrivningen med prses. af munu (eller 
skulu med betydning af ii0dYendigIied, pligt eller forsikriug). 

a) telr hann, at sakar se til {>ess (0. S. 155, 15). opt roeSir 
]>ii um, at |)er se forvitni milil a at sja hann Asbjorn selsbana 
.(O. S. 124, 17). munu margir |)at maela, at y6r se |)at vel ger- 
anda (0. S. 117, 12). sva segja S^viar, at {>ar se eon grj6thlo6 
I)ati, er Olafr konungr let gera (0. S. 17, 18). J)at er almseli, at 
menn 8J66i {>au rad, er |>eir hafa leugi i hug ser (Horn. 119, 33). 
|>at sannar ok Daniel spama6r, at fseri se englar sendir f helm, 
en fleiri lofi gu5 a himnum (Horn. 181, 21). nd er f)at ord flestra 
manna, er b6kina lieyra, at |>at megi eigi vera, ok t)at se ekki 
nema lygi, er {)ar segir i {)eiri bok (Kgs. 19, 3). segit bonum 
sya, at ek se sjiikr ok at bana kominn, ok ek vilja fyrir eins 
finna bann, ok Iff bans liggi Yi6 (Jomsv. 68, 33). msela {>at sumir 
menn, at Jyarr se ekki alljafDlyndr (Mork. 76, 13). munt |)d f>at 
eiga til at segja nsest, er it finnizt, at 6r se gratraust 6r skapi 
bans (Nj. 53, 46). {>at segir HUdigumir mer, at faleikar se miklir 
me5 ydr (Nj. 109, 72). |)at munu |)a sumir menn msela, at ek 
flyja ^a6an fyri braezlu saldr (Nj. 109, 77). 

sva er mer sagt, Erlingr! fra riki f)inu, at engi ma6r se sd 
*lt norSr irk Sognsse til LlSandisneas, er frelsi sinu haldi fyri 
)>6r (0. S. Ill, 35). sya er mer sagt, at {)at se si6r k Islandi, 
at btiendr se skyldir a baustum at gefa biiskorlum sinum slaga- 
sauS (0. S. 208, 35). sem mselt er of |)a menn, at {)eir bafi bendr 
g66ar (0. S. 197, 5). |)yfat mer ler sagt, at Stefiiir magr mum 
se dau5r (Jomsy. 62, 29). 

b) {)at er margra manna mal, at fyrir sakir MSleiks, afls ok 
idrdtta, at bann bafi yerit enn {>ridi ma6r bezt at ser bdinn i 
Noregi (0. S. 102, 9). er {)at ok sogn manna, at flestir konungar 
bafi I>at yarazt sfSan (0. S. 121, 11). er |)at alsagt, at ei bafi 
«in s6kn raustligri yerit (Jomsy. 73, 11). befir {)at yerit mal 
-manna, at Erlingr Skjalgsson bafi yerit ma6r gofgastr ok rikastr 
1 Noregi, {>eira er eigi bseri tignamafii meira (0. S. 184, 24). 

{)at er* margra manna sogn, at Bdi bafi orSit at ormi (Jomsy. 



334 

77, 27). ])at er flestra manna sogn, at Magnds konimgr hafi skotit 
(Mork. 145, 5). J)essi visa er kend Magniisi konungi, athannhafi 
kveftit til dottur keisarans (Mork. 151, 29). hyerr, segir J)d, at 
hann hafi vegit (Nj. 98, 91). sva segja helgar bcekr, at Petms 
postoli hafi fyrstr manna messu sungit i Antiochia (Hom. 202, 23). 
er |)at sogn enskra manna, at Jatmundr enn helgi hafi drepit 
hann (0. S. 19, 28). f)at er nd sagt, at Olafr konungr hafi hittr 
yerit i n6tt uppi hja Staf (0. S. 225, 15). sya er mer sagt, at 
Asbjom frsenda minn hafi 86tt gloepska mikil (0. S. 119, 9). er 
sya mselt i b6kinni, at hon hafi send yerit Emanueli Girkja kei- 
sara (Egs. 19, 1). t)viat Kalfi er kent, at hann hafi unnit a Olafi 
konungi (Fl. Ill 260, 25). er mer sya sagt, at i Dialogo hafi. 
hinn helgi Gregorius sya mselt, at pislarstadir se i Sikiley (Egs. 
33, 20). 

sumir segja, at hann yseri finskr at sett (0. S. 71, 13). segja 
menn, at hann lysti af honum hofu6it (Sn. E. I 170, 18). |)6 
yisar Porkell hamarskald sya til, at Magnds konungr setti oma 
(Mork. 145, 7). er sya sagt, at sd yseri i^olkunnig mjok (0. S»^ 
137, 18). taldi hann langfedga til Ssemings, er sagt er, at yseri 
Ingunarfreys son (0. S. 2, 19). mer hefir kent yerit a unga aldri, 
at m6dir min yseri frjalsborin i allar halfur ok {)at me6, at Erlingr 
a S61a yseri nd gofgastr hennar firsenda, en nd heyri ek f>ik segja, 
at {)d ser eigi sy& frjals fyri konungs t)rselum her a JaSri, at I)d 
megir raSa fyri komi |)inu slikt, er t>er Ifkar (0. S. 114, 21)^ 
heyrt hefi ek, at Jjer hafit kyisat i milli yfiyar, at ek ysera ekki 
Iftill ma6r yexti (Sn. E. I 150, 6). 

c) ef sya er bdandi! sem {)d segir, at yer mynim eigi f& 
komkaupin (0. S. 114, 4). af t>vi er sya i b6kum sagt, at i enda 
heims |)essa skyli Mykael berjast a m6t ok f gegn Antikristi 
<Hom. 176, 33). 

2. Efter et hoyedyerbum i /or/frf bruges imperf. konj. cm 
det samtidige, plusquamp. konj. om det forbigangne\ om A&tfremr 
tidige bruges omskriyning med imperf. af munu. 

a) toldu i)at flestir, at dsiglanda yseri (0. S. 138, 17). toldu 



335 

margir, at hann vseri sannr yin Olafs konimgs, en sumum t)6tti 
I)at ekki trtiligt (0. S. 79, 31). I)eir Sighvatr mseltu sin i milli, 
at naudsyn yseri til, at konnngrinn vissi {)e8si tidendi sem braS- 
ast (0. S. 72, 23). allir sonnuftu, at sva v»ri (0. S- 74, 37). 
sagSi sva, at hann msetti yel kyrr sitja um deilur {>eira 6lafs- 
digra (0. S. 133, 10). hon sagSi mer, at fti vserir beztr Iseknir 
her 1 staSnum (0. S. 196, 34). var J)at t)6 byskups atkvseSi ok 
konungs sam|)7kki ok ddmr alls herjar, at 6lafr konungr vaeri 
sannheilagr (0. S. 229, 33). Porgeirr nefndi ser yatta, at Gunnarr 
lyfi ssett a |)eim feSgum (Nj. 68, 10). allir duldu, at ne eitt yissi 
til Hrapps (Nj. 88, 107). sya minti ok drottinn groeSari yarr, at 
yfir msetti stiga um akast djofla me5 fostum ok boenum (Horn. 
28, 3). Johannes taldi opt fyrir Herodes konungi, at honum yseri 
eigi lofat at eiga konu br6dur sins (Horn. 144, 32). roeddu um i 
meSal sin, at t)eir yildi lata gera steinkirkju (Hom. 163, 15). 

b) I)a sag6i jarl, at I)eir hafSi haft erfiSa ferS (0. S. 81, 11)^ 
8ag6i sya Skamkell, at \iix. hefSir gratit (Nj. 54, 10). ein kona mselti, 
at hann hef5i gengit til nakkyars me5 {>au syortu augu (0. S. 
81, 21). kollu6u, at aldregi hefSi Syiakonungr Jacob heitit (0. S. 
77, IGf. toldu J)eir, at 6lafr konungr en helgi hefSi gefit |)eim. 
rettarboetr (Mork. 65, 22). hann Iir6sa6i |)yi, at hann hefSi yeitt 
Gunnari banasar (Nj. 77, 137). hr6sa5i Loki yeidi sinni, at hannr 
hef9i yeitt i einu hoggyi otr ok lax (Sn. E. I 352, 7). bar kon* 
imgr ))a a bond btiondum, at f>eir hef5i haft miSsyetrar bl6t 
(0. S. 103, 24). yar |>at mal manna, at Gunnhildr konungam6&ir 
hef5i keypt at Qolkunnigri konu at gera honum banadrykk (0. 
S. 7, 19). kendu landsmenn aSrir {)at mest Proendum, at {)eir 
hefSi mestu um yaldit, er (3la& konungr yar feldr fra landi (0 
S. 232, 11). {)er gatut fyrr i yfiarri roB8u, at Gregorius hef8i 
ritat i Dialogo, at i Sikiley yseri pislarsta6ir (Egs. 35, 17). ])eiT 
duldu, at I>eir hef5i keypt (Mork. 106, 4). yar sti bans sogn, at 
hann hef&i £ramit skirslu um fa6emi sitt yiS ra6 V byskupa, en 
yinir Haralds sog6u, at {>at yseri syik ok lygi Dana (Mork. 206,. 
5). \k k6mu or5 til Herodes, at f)at bam yseri borit i Bethleem^ 



336 

l)org, er vera skyldi konungr allra konunga (Horn. 61, 21). f>at 
vitni bar honum sjalfr drfittinn Jesus Kristr, at engi vaeri betri 
*fra karli ok konu borinn en Johannes baptiste' (Horn. 144, 20). 

c) sdgSu I>eir, at Danir myndi ekki f>ora at {)eim at leggja, 
|>6tt J)eir Isegi fyrir mefi 116 mikit (0. S. 169, 34). sogSu, at fiar 
myndi aldregi vegr yfir leggjast (0. S. 187, 9). mseltu t>at baSir, 
at engir hlutir skyldi ^eir til verSa, at eigi semdi {>eir sjalfir 
(Nj. 45, 103). sag&i sva, at alt myndi pi upp brenna, nema hann 
byrgi meS boenum sinum bseSi kirkjunni ok odrum hdsum (Horn. 
158, 18). s6r konungr fiess, at hann myndi veita henni p& boBn, 
er hon b8e5i fyrsta (Horn. 145, 5). fekk hann I)au SYor bosnar 
sinnar af helgum anda, at hann myndi eigi deyja, fyrr en hann 
8» Krist (Horn. 100, 16). sagSi I)eim, at borgin myndi fyrir&r- 
ask (Horn. 106, 24).* 

§ 34. Efter udsagnsverber ssettes ligeledes at-ssetningen i 
kof^\^ naar ssetningens indhold betegnes som ikke siedfindende, 

er f>e8s eigi getit, at sesirnir bseSi |)a heila hittast (Sn. £. I 
150, 15). ]^6rr segir, at eigi mun hann f)at segja, at eigi hafi 
hann mikla lisoemd farit (Sn. E. I 162, 5). ekki er f>es8 getit, at 
. f)eir yaeri settst6rir menn (0. S. 71, 1). I)at mseli ek eigi^ at ek 
vilja eigi giptast Hoskuldi (Nj. 97, 36). eigi var sd sok vi8 r^tt- 
fundinn, at hann vseri hn0ggr ^&r yiS sina menn (0. S. 190,36). 
iinnat skal satt at segja me5 NorSmonnum en f>at, at Tosti jarl 
fan fra Haraldi konungi Sigurdarsyni (Heimskr.619, 20). f>n skal 
i9kj6tt svara, at {)yi skal neita, at ek ffefa psdr sakir Aslaki ne 
o5rum manni, at i i)j6no8tu y5arri se — hinu o8ru skal jata, 
at ek gera I>at lostigr at beygja halsinn fyrir {>er (0. S. 112, 8). 

§ 36. Derimod saettes efter udsagnsverber at-ssatningen i 
indSkadOj naar den talende yil have saetningens indhold betegnet 
som noget, der yirkelig finder (yil finde) sted eller som et histo- 
risk faktum. 

1. Hovedverbet prms. (fut.) el. perf. 

a) l)at skalt I)ii eiga til at segja, at ek em eigi f^rsell (Nj. 

1 Alle entalsformer er her regnede for koig. 



337 

17, 16). nti bera {)e8sir hlutir yitni, at s61 er her firrmeir (Egs. 
17, 38). seg, at I>at er kvedja min (0. S. 154, 22). ek hygg hitt 
vera i>er satt at segja, at MiSgarSsonnr lifir enn (Sn. E. I 170, 
19). bo6ar {)at nie6 ollum, at t>4 nalgask hvlldar stund eptir dagligt 
erfidi(Kgs. 11, 12). nt sanna ek })at ine6 })er, at Ptil ok Jdrsala- 
land er heitara en yar lond (Kgs. 16, 18). yer l^sum yfir I)yi, 
at yer gofgum helga I>reiming (Horn. 205, 29). 

b) }>at ma segja, at engi hefir sa set 6gurligar sjdnir (Sn. 
E. I 170, 9). 

sya er at segja, at engi kndt fekk hann leyst (Sn. E. I 146, 
26). fdru f>eir i hemaS, sya sem sogur eru til, at Halfdan hyfti 
fell a Estlandi (0. S. 5, 9). |>at yil ek fyrst segja, at ek flutta 
hingat til boejar sonu mfna tya (0. S. 104, 10). {)at yill E41fr 
nti syeija ydr, at hann yann eigi a 6lafi konungi (Fl. m, 260, 
31). Mathens gu6spjallama6r segir sy4, at dr6ttinn r&rr ok lausn- 
ari let berask i borg |)eiri (Horn. 93, 8). Jeronimus prestr segir 
sk^, at hon andadisk ok yar grafin (Horn. 173, 21). sya er ritat 
nm yeldi bans, at hann kom til sins eigins (Horn. 68, 30). af |>yf 
er sagt, at fomir feSr Intu englum, ok yar f>eim eigi f)at bannat 
(Horn. 70, 2). 

c) segi6 l»risyeinum bans, at hann man koma fyrir y6r f 
GaUleam (Hom. 116, 21). seg syeini I>e8sum, at ey6ast man J6r- 
salaborg (Hom. 181, 11). segSu honum, at ek skal fa 0xar syni 
bans, sya at hann skal eigi skorta (0. S. 234, 10). ek strengi 
I>es8 heit, at ek skal rekit hafa A5alra6 Engla konung af riki 
sinu (Jomsy. 70, 5). {lat yil ek at yisu heita fyr mina bond, at 
austr f)angat skal ek koma fyr hyitadaga (Mork. 5, 31). (yil ek) 
f>yi heita, at er skuluS eigi gjafalaust i braut fara (Nj. 108, 15). 
ek fagna6a I)eim ti6endum, er mer eru sog6, at yer munum fara 
ok flytjask til guds htiss (Hom. 124, 22). sagt er, at rettlatir 
menn munu sya bjartir yera i upprisu sinni sem s61 rennandi 
upp i heiSi (Hom. 207, 20). 

2. Hoyedyerbet fortid. 

sogSu {)eir l^orkatli, at ^eii fundu |)ar {)rennar satir (0. S. 

ArkiT for nordiak FUologL 32 



338 

95, 8). sidar urn vetrinn rar konungi sagt, at Inn|)r(Bndr hofSu 
Qolment a Mserini, ok varu |)ar bl6t stdr at midjum vetri, blot- 
u6u |>eir ^& til friSar ok vetrar g68s (0. S. 103, 15). I)6roddr 
haf&i heyrt getit Amlj6t8 . ok {)ar ine6, at hann yar enn mesti 
stigamaSr ok illyirki (0. S. 153, 13). hon sag&i, at allir skutu 
at Baldri (Sn. E. I 172, 20). sagSi, at hinn fyrra dag ri6u um 
br6na V fylki dauSra manna (Sn. E. I 178, 9). 

Anm. Er hovedsaetningen hisforisk prasens^ f0lger i bisaet- 
ningen dels tidsformer (i ind. el. konj.) som efber nutid, dels 
8om efter fortid. 

segir, at hann vill fiislega I>iggja af I)eim |)at, er bann {)arf 
til fer8ar sinnar (0. S. 197, 80). segir, at jarl hefir honum |)vi 
heitit, at hann skal fylgja honum a fimd Sviakonungs (0. S. 65, 
31). Sighvatr segir sva, at jarl vaeri enn mesti vin^konungs (0. 
S. 83, 3). Sighvatr segir honum mikit fra fri61eik Astri6ar kon- 
ung8d6ttur ok sva, at ^at tnaltu allir menn, at hon vteri at 0ng- 
um hlut verr um sik en IngigerSr systir hennar (0. S. 82, 34). 
segir sva, at Kntitr myndi enga menn I)angat senda med f)eim 
erendum, er honum eda bans monnum myndi gagn i vera (0. S. 
131, 3). 

§ 36. a) Ofte findes dog — navnlig efter fortid (hist, prae- 
sens) — indikaiiv, hvor den'neiagtige betegnelse (efter § 33) kraever 
konjunktiv. 

Bag6i, at m&l var at riSa (0. S. 95, 11). Olvir svara6i ok 
sag6i, at boendr varu tisannir at t>essi sok (0. S. 103, 25). hA- 
andamtigrinn cepti ok kalla6i, at {)eir vildu hann til konungs taka 
(0. S. 8, 14). sagSi, at jietta var bans vili, at hon giptist Jariz- 
leifi konungi (0. S. 84, 3). sagSi l)a H^mir, at I)eir varu komnir 
a |)8er vaztir, er hann var vanr at sitja (Sn. E. I 168, 16). pi er 
ek var heima, heyr6ak sagt, at Hrolfr konungr var mestr ma&r 
& Norftrlondum (Sn. E. I 392, 16). svarar, at hann var pi ny- 
vakna5r (Sn. E. I 148, 17). segir jarl, at honum poiin {)etta 
vera bisn mikil (Jomsv. 56, 33). segir {)at med, at Brr^si |)urfti 
eigi at hafa meir en t>ri6jung (0. S. 96, 6). Erlingr svarar, at 
|>at var eigi vel til borit fyri {)a sok, at konungr banna&i kom- 
solur (0. S. 1 14, 17) t>j41fi segir, at hann mun freista at renna 



339 

skeiS nokkur (Sn. £. I 152, 23). sogSu, at f>eir mjndu ekki geta 
at uiiiiit (0. S. 187, 13). 

sumir kenna buondum, at {)eim I)6tti yfirboft bans hart ok 
drapu hann a |)ingi; sumir segja, at hann skyldi gera ssett viS 
fo6urbr6dur sonu sina, ok t6ku {)eir hann af med STikum ok 
illrsedum Gunnhildar konungam66ur (Agr. 30, 8). sya er sagt, at 
sa einn konungr hvilir a Island! (0. S. 76, 16). |)at er ok maelt, 
at 86 |)j68, er f)at land byggvir, . er bseSi grimm i ser ok |)6 
drapgjom (Kgs. 21, 29). en I)at er sagt ifra ey f)eiri, at hon er 
heilsom ok ekki s6ttul, ok seinna eldask menn ^ar (Kgs. 23, 17). 
8T& er sagt, at allir |)eir menn, er af f>eim settum koma, f)a eru 
f>eir jafoan yargar nokkura stund (Kgs. 27, 11). 

b) Ikke sjelden findes derfor i sideordnede ssetninger af denne 
art indikatiy og konj. forbundne, isser saaledes, at konj. ssettes i 
Iste led og ind. i de f^lgende (hyori da gjeme ogsaa at ude- 
lades). 

er I>at sumra manna sogn, at Syiar yrdt yarir yiS f)a, er 
t)eir 6la{r ho{5u tit grafit fitna ok yatnit fell 6t, ok sya at Syiar 
fieri ])a til me6 her manns ok aOtibu at banna 6lafi, at hann 
foeri lit (0. S. 18, 2). sya er b&gt, at Einarr hafi yerit allra manna 
sterkastr ok beztr bogmaSr, er«'yerit hafi i Noregi, ok viirhar6- 
skeyti bans umfram alia menn ^6ra (0. S. 24, 12). t>at er sumra 
manna sogn, at skipit hafi set yerit nor6r fyrir Katanesi at aptni 
dags i stormi miklum, ok si^ yeftrit 6t a PetlandsQord (0. S. 
193, 5). sya er sagt, at hann biH a Jhrosslifr, ok sva, at hann bra 
diiki um ok belt eigi bera (Agr. 11> 23). {>at segja menn, at hann 
hafi 0ngya foezlu a6ra en myrkya ok regn ok I)at eitt^er fellr 6r 
lopti ofan a haf, ok {)6at hann se yeiddr ok innyfli bans opnu6,' 
|>a finnsk ekki slikt i bans maga sem annarra fiska (Kgs. 31, 29). 

Cfr. en I)at er mselt um f)a ey, at djoflar Aq/f jafnmikit veldi 
yfir belmingi eyjar {)eirar sem i sjalfu helyiti — en sya er sagt, 
at yfir t>6im belmingi eyjarinnar, sem kirkjan stendr i, f)a ha/a 
djoflar eigi phr yald yfir (Kgs. 23, 30 — 24, 2). konungi yar syi 
sagt, at t)ar vdru minni oil 8ignu6 dsum at fomum si6; {>at 



340 

fylg&i ok f>eiri sogn, at (tax V(Bri drepin naut ok hross en roftair 
staUar af bl6W (0. S. 102, 32). 

§ 37. Det er idetheletaget eiendommeligt for det gamle 
sprog, at talen med lethed gaar oyer fra det indirekte til det 
direkte udtryk og omyendt, og at derved opstaar forskjellige 
mellemformer, hyori begge udtryksmaader er blandede. Naar 
efter frgd. § i at-ssetuinger findes indik. sS/ovtid efter hoyedsset- 
ning i fortid, bar saaledes udtrykket den indirekte tales tid (og 
person), men den direkte tales modus. Men efter farHdig hoyed- 
ssetning (hist, prses.) bruges ogsaa a) ofte ntUids-indikaUv (den 
direkte tales Hd og modus, den indirektes person), 

b) sjelden nuHds konjunktiv (det direkte tales Hd, den indi- 
rektes modus og person). 

Fremdeles gaar c) i talens l0b hyppig udtrykket oyer til 
den fuldstsendige direkte tale (altsaa ogsaa i person), 

og endelig d) er det ikke ualmindeligt, at efter et udsagns- 
yerbum ssettes at antydende et indirekte udsagn, men talen fol- 
ger alligeyel i fuldstsendig direkte form. 

a) sagdi monnum smum, at f)es8i fer6 er {>eim orOin haglig 
(Mork. 53, 17). mselti Skr^mir til P6rs, at hann yill leggjast nidr 
at sofna (Sn. E. I 146, 22). sag6i henni, at I>eirar s6ttar bidr 
engi ma6r boBtr, nema meO boennm ok fostum fai f)egit (Horn. 
162, 13). sendi ord Sigridi dr6ttning t>au, at bann yill finna 
bana (0. S. 13, 37). l^sti konungr t)yi, at hann yill menn senda 
til Jamtalands at heimta skatt (0. S. 151, 2). 6lafi: konmigr 
sendi bo6 um yarit yestr um Ag&ir, at konungr yill hyartki kom 
ne malt I)a6an a braut lata flytja (0. S. Ill, 3). segir, at j[)etta 
er g66 i|)r6tt (Sn. E. I 152, 25). Asbjom syarar, at hann vill 
f)ann kost (0. S. 114, 36). Bjom sagOi enn et sama, at hann 
man eigi fyrr aptr hyerfa, en hann hittir Syfakonung (0. S. 65, 
29). |>a mselti hon, at f)eir seg6i konungi, at hon mun ganga 
me6 honum (Jomsy. 55, 31). 



341 

b) hon sagAi, at Baldr hafi I)ar ri6it um Gjallarbrti (Sn. E. 
I 178, 14 var).* 

c) P6rir segir, at hann hef&i ekki huga leitt of men f>at, en 
{>6tt ver hef5im nokkut men, I>a mun I>at heima liggja i Bjarkey 
(0. S. 148, 24). sag5i feftr sinum horfi tiAindi, at f>eir hofdu hitt 
konung, ok attum bardaga Yi5 hann (0. S. 107, 12). hann segir, 
at hann vseri merktr eptir Por, ok heiir hann hamar i hendi, 
mikill er hann vexti (0. S. 108, 13). Haraldi konungi var sagt 
bratt, at {>ar yar komit bjamd;^ri, gersimi mikil, ok a islenzkr 
madr (Mork. 61, 21). sag6i, at sa ma6r var kominn a L6ar, er 
6lafr heitir, ok vill bj66a oss trti a6ra (0. S. 106, 19). hon 
svarar, at f)at yar honum heg6mamal, ok hann er &dr sya yel 
kyangadr, at honum er fullrseAi i (0. S. 14, 1). f>eir sogfiu, at 
einn mafir skyldi yera borinn af hreinni meyju, ok hann myndi 
yera kalladr . Jesus, ok sa er hinn sselasti bur6r, er borin yar ; 
en sa er a hann triiir, hann man Ufa etc. (Hom. 60, 15). 

d) hann syarar, at ek skal ri6a til Heljar (Sn. E. 1 178, 12). 
hann syarar, segir, at Asta er g66 kona, en ekki er hon sya 
st6rborin, sem ek em (0. S. 14, 2). yeitir jarl fiau syor, at hon 
skal sjalf rafta, |)Yiat hon er miklu yitrari en ek (Jomsy. 55, 21). 
si6an l^kr Syeinn konungr upp ssettarg0r6inni, ok ferr f)adan at, 
at t>ii Biii! skalt laus lata tignarklsefii jarls, en guUkistur skaltu 
hafa bafiar (Jomsy. 66, 13). 

Anm. 1. I en af udsagnsyetbum afhsengig at-ssetning kan 
hjselpeyerbet munu bruges om det formodede (se „om betydn. 
og brugen af yerb. munu, side 287, fg.). 

segja f>eir sya, er sliku yilja fylgja, at skipit myni hafa rekit 
i syelginn (0. S. 193, 7). alroemt er, at Hallger6r muni stolit 
hafa (Nj. 49, 54). |)e8s gatu 1)6 margir menn, at hann myndi 
norroenn ma6r (Hom. 166, 34). 

Anm. 2. Stuudom udelades at efter udsagnsyerbum isser i 
2den og f0lgende af flere sideordnede ssetninger, og ssetningen 
faar da gjeme en mere selystsendig form, idet yerbet som i ho- 
yedssBtninger ssettes foran subjektet (c£r. § 29 anm. 1 og § 32 
anm. 1). 

* Fonkjelligt derfra: nu gatu f>6r f>e8B, at norfir ifra oss \>axi sol 8kj6t- 
ara (Eg8. 16, 18). 



343 

I>ar sem sumir segja hann se heygSr (Isl. S. I. 36, 20). 
sagdi hon, at HeOinn vseri biimn at berjast, ok setti Hogni af 
honum 0Dgrar V88g6ar van (Sn. £. I 434, 1). segir, at ))a skipti 
straumum, ok mal y»ri at sigia (0. S. 13H, 19-, se ogsaa § 36 
a) eg b). 

Anm. 3. Ligesom efter meningsverber (se § 32 anm. 2) 
kan ogsaa efter udsagnsverber bruges akk. med inf., navnlig naar 
subjektet kan indesluttes i hovedverbets reflexive form, eller ver- 
bet er vera med feilgende prsedikatsord. Hyppigst bruges akk. 
med inf. efter kveba, segja, kalla, lata, ielja\ i oversatte skrifter 
er ogsaa i dette tilfselde akk. med inf. hyppigere end ellers. 

f)6at nokkurr segisk hafa trii (Horn. 4, 8l P6rr kveftst vilja 
roa myklu lengra (Sn. £. I 168, 18). lezt mega oexla s^r fe af 
bauginum (Sn. E. I 354, 7). kdllu6ust vera konungsmenn (0. S. 
143, 34). {)eir kvadust mundu mi61a honum f)ridjung af lausafe 
(Jomsv. 59, 5). Sigurftr kveftst vildu biftja konu handa honum 
(Jomsv. 69, 27). lezt |)at til mundu vinna (Mork. 2, 1). 

nii kollu ver fyrir I)vi |)a hluti lygilega vera (Kgs. 19, 7). 
Sigurfir kvaft vera Ingibjorgu (Jomsv. 69. 29). hon kva6 vera 
hofud Haralds konungs. Palnir kvad betra en eigi dreymt (Jomsv. 
60, b\ sag6i mik f)a eigi felausan, ef ek a^tta hringinn (Mork. 
65, 10). sag6i Sigmund vera i!iboettan (Nj. 45, 79). kollu6u t>at 
soemdarfbr mikla vera myndu (0. S. 127, 26). t)eir kya6u hann 
myndu vera virkSamann (0. S. 152, 12). 

))er kvadut solina skjotara vaxa nordr hingat en 8u6r f)angat 
(Kgs. 15, 29). kva6 hon })at eigi sama at g0ra mein jarli, ok 
kva6st mundu fa til betra ra6 (Jomsv. 57, 11). jarl kva^st eigi 
til svivirdingar g0rt hafa, heldr a6ra hluti til bera (Jomsv. 67, 
13). kva6 bana Palna vid liggja (Jomsv. 59, 31). toldu Olaf kon- 
ung hafa veitt ser I)essi fullrse^i (Mork 65, 25). taldi eigi lengr 
hafa settan verit, en meftan I)eir lifdi ba6ir (Mork. 124, 3). hon 
kalladi betri menu tiboetta liggja margstadar (Nj. 36, 85). 

f)ciri sva gofuglegri boen jatti ek mik gjamlega tyja (Horn. 
2, 3) an |)eirar algervi sannar Pall postoli ekki mega gu5i lika 
(Hom. 4. 17). hann syndi ekki mega stofta p(nslarvattor5 (Horn. 
6, 1). veiti maftr veslum J)at, er gu6 bet sik myndu gjalda (Horn. 
30, 4). segi engi sik eigi mega varAveita vift hordomi (Hom. H4, 
2). trii var jatir hann sitja til hoegri bandar gu6s f65ur (Hom. 
74, 24). 

§ 38. Konjunktiv ssettes i ssetninger med at efter udtryk, 
som betegner 

a) det kan hsende, er muligt, kan saa vsere (maaske); 

b) det er langt fra, mangier meget (noget) paa, er nwr ved. 
a) katm vera^ at oss takist annat sinn betr til en uA (0. S. 



843 

29, 7). vera kann t>at, at J)ii ser fiettstoerri en hon (0. S. 14, 4). 
vera kann, at |)ar komi, at t)u radir fyri skipunuiu (0. S. 64, 6). 
nd kann vera, at ek verfta konungr (0. S. 70, 24). vera kann t>a, 
at ek hafa mselt ekki varliga (0. S. 114, 18). kann vera, at |)eir 
dvelist i dalnum (0. S. 220, 27). kann |)a vera, at hann fai {)er 
menit (0. S. 136, 16). vera kann J)at, at 1)6 vilir ssettast (0. S. 
216, 12). vera kann, at eptir makligleikum se, ok hafi hon svikit 
mik (Mork. 123, 22). kann t)at ok vera, at nokkur vand vaettr 
hafi lagzt a J)at fe (Jomsv. 77, 29). kann vera, at fer i)ikki n6 
eigi verra en si6ar (Jomsv. 65, 33). e6a kann f>at at vera, at hann 
se af andligum hlutum (Kgs. 33, 9). {)6at f)ti vilir eigi {)etta, t>^ 
kann vera, at hratt vandrsefti liggi a J)er, ok J)urfir f)fi eigi lengi 
at bi6a (Mork. 6, 6). c&. si6an kunnu f)eir atburftir at verda, at 
{)e8sar fie5ar e6a holur verfti fuUar af vindum (Kgs. 34, 18). 

vera md f)at, at konungs menn hafi vel fram gengit (0. S. 222, 7). 
vera ma, at |)6 vilir hefna hans (0. S. 191, 35). vera ma |)at, 
konungr, at J)er se n6 boena mest J)6rf (0. S. 206, 31). n<i ma 
vera, at |)6 ra6ir I^essu (0. S. 54, 19). vera ma, at I)at t)ykki 
nokkur hvild i langri roe6u (Kgs. 18, 12). ma, at hana hendi eigi 
slik iigipta i annat sinn (Nj. 13, 28). 

verbr at fvi, at t>6 svarir (Horn. 24, 11: forte dicis). verftr 
at |)vi, at nokkurr maeli sva i hugrenningu (Hom. 76, 22). cfi*. 
Horn. 25, 5; 35, 5.* 

Anm. 1. Sjelden indikativ i slige ssetninger. 

kann f)6 vera, at |)r(endir skulu svikja hann (Fl. Ill 262, 5). 
vera ma t)a enn, at eigi eiffum ver kyrrsetu i sumar, ef kynit 
hans digrbeins er komit i landdt (FL III 264, 19). 

Anm. 2. Forskjelligt fi:a oviBnstaaende er, at naar der efter 
udtryk som „det hsender, indtraeffer" betegnes et (indtraadt eller 
pfbere indtrsedende) fakium, ssettes indikativ: 

{}a kann |)at at henda blau5a menn ok oeskufuUa, {>a sem 
eigi hafa fyrr i her komit at ^eir lata vit sitt (Kgs. 27, 21). 
kann ok })at vera, at hann drepr i6uliga mikinn fjolda af |)eim 
(Kgs. 29, 18). J)at ver6r ok iftuliga, at tveir vindar risa upp i 

* Men Hom. 83, 24: verdr at })vi, at nokkarir spyrja (Hom. 83, 24, hvor 
nd{|r. retter til spyrt). 



senn (Egs. 34, 32). {)at kann ok stundum vera, at s& eldr dreifisk 
til jardar ok gerir {)ar mikinn ska6a (Kgs. 35, 3). bar sva at 
einu sinid, at ^eir hoffiu ba6ir saman unninn sigr mikinn (Horn. 
150, 23). barsk svi at, at konungr nokkurr var ok f)angat kom- 
inn (Horn. 167, 26). 

b) f)at man Qarri fara, at ek lata laust f)at riki (0. S. 58, 
4). er {>at alli^arri, at er set jafna6armenn minir fyrir settar sak- 
ir (0. S. 150, 8). er b6it vi5, at J)ii hafir Jja ekki djrsins (Mork. 
62, 16). ekki kann ek I)er rafia ra6in; hitt mun nffirr fara, at ek 
kunna ra6a Halla heilrse^i (Mork. 96, 19). mun her t>6 mikit a 
vanta, at vel se (Nj. 36, 70). me6 t)Yi at nd skortir nakkvat a, 
at eptir logunum se leitat, {)a kenni ek Eysteini konungi yoldin 
(Mork. 180, 28). Tar nd Yi6 sjalft, at I>8er hef6i sundr gnagat 
(Barl. 56, 17). 

Anm. 1. Her bruges ogsaa i at-s»tningen omskriyning med 
munu „ysere i begreb med** baade i indikativ og konj.^ 

yar p& yi6 sjalft, at enskir menn mundu fl^'a (Heimskr. 62L 
3). yar yi6 sjalft, at I)eir mundu drukna (Mork. 205, 30). yar 
f)a sya user, at allir {)ingheimr mundi berjast (Nj. 104, 25). f>a 
yar btiit, at hann mundi {)egar Idta hamarinn skjalla honum (Sn. 
E. I 168, 5). eitt sinn |)a ek segl at ydr Islendingum, ok bj6sk 
I)a til, at mer myndi I)at yerfia at ska6a (Mork. 73, 29). yar {>a 
yiO sjalft, at t>eir myndi (Heimskr. mundu) upp ganga a {)at 
skipit (0. S. 40, 19). yar yid sjalft, at enir ensku myndi fljja 
(Mork. 119, 33 j. yar yid, at allir mundi berjast fyrir f)mar sakar 
(Vols. 103, 3). yar I)a yift sjalft, at J)eir myndi berjast (Nj. 
137, 25). 

Anm. 2. Heraf er opkommen brugen af buit (b&U vib) el. 
biHb med konj. med eller (hyppigere) uden at i betydningen: ,,det 
kan ysere, at; maaske; kan hsende^. 

btiit, at litt komi oss nti fe at haldi (Mork. 7, 17; cfr. Fl. 
m 258, 20: bdit yi6, at nd komi mer Htt at haldi feit). ekki 
skal f)at nafii enn f>akka y6r, herra! btiit yi6, at enn se t6m til 
I>es8 (Mork. 84, 5). bdd ek Uta annars yfti at yama6i (Nj. 37, 
22). hM syd se til setlat, at skamt skyli okkar i me5al (Nj. 77, 
3). htib arki at au6nu (Nj. 120, 73). 

> Indikatiy l)0rer yel egenUig hjemme her; koDJ. er firemkommen yed 
analogi (se „om betydn. og brugen af yerbet mtmu side 278). 



345 

§ 39. I alle andre end de §§ 28 — 38 omhandlede a^-sset- 
ninger ssettes i almindelighed indikativ (forsaavidt de ikke er led 
af en indirekte tale, hvorom nedenfor). 

Saaledes ssettes indikativ efber verber og talemaader, som 
betegner sansmng, kundskab, er/arinff, erJgenddse^ saasom 9ja, heyra^ 
henna, finna, vita, skUja, merkja, gd, ver^a varr vib, kanna,/regna, 
spytya, minnast, muna. 

se ek, at per fiykkir mikit fyrir at greiOa feit (0. S. 
149, 9). I)vi naest sa hann, at vaxin y&tji epli a pili |)eim 
(Kgs. 25, 22). heyrir, at Skr^ir hi^tr (Sn. E. I 148, 10). 
kennir hann, at brotin var laerleggrinn (Sn. E. I 142, 23). {>a 
er konungr kendi, at t>at yar banasar (Agr. 16, 20). hann 
fann {>at, at landit yar f>d syikit nndan honum (0. S. 181, 30). 
{)egar fann hann, at hann hafdi telgt a drdttins degi (Horn. 
156, 28). yitum yer til yiss, at satt er (Kgs. 24, 26). f>eir 
yissu um si6ir, at Jesus yar gu6s sonr (Horn. 113, 3). skildi 
f)at, at hann sjdlfr hugdi at odru (0. S. 197, 13). megum yer 
skilja I>at, at torboettri eru f)8er syndir (Horn. 113, 8). |>at er 
merkjanda, at fyrr yar bo6it at gyrda lendar (Horn. 121, 12). 
ga6i eigi, at dr6ttinsdagr 8t66 a t>eim degi (Horn. 156, 21). f)eir 
urftu bratt yi5r yarir, at I)ar yar fyrir samnadr (0. S. 88, 32). 
konnuftust {)eir yi6, at I)at yar sannmseli (0. S. 232, 19). Qandr 
bans ok tiyinir firagu {>at, at hann yar i land aptr kominn (Horn. 
149, 4). ek hefi spurt i Sikiley, at f)ar er mikill eldsofrgangr 
(Kgs. 33, 19). f)au ti5endi spur6ust & Upplond, at Proendir hof6u 
ser konung tekit slikan at ollu, sem Haraldr enn harfagri yar 
(0. S. 8, 17). minnumk opt, at yer erum 6r moldu skapa5ir ok 
skulum 1 mold fara (Horn, 80, 16). & I)at minnumk yer ok — at 
Eristr hefir oss h61pit (Horn. 206, 8). mun |)ii f)at, Berg{)6ra! at 
yit skulum eigi skildar (Nj. 35, 28). man ek, at yer meiri mseti 
Attum (Vky. 15). 

Anm. 1. Nu og da forekommer dog kan^, i en at-saetning 
efter disse yerber, idet de opfattes som indeholdende enten udr 
sagn eller /ormemn^r. 



346 

n6 sp^um yer hitt (= er oss sagt), at Noregs konungr 
€Bili at berja a hendr oss (0. S. 16*2, 7). en ek spyr ^at sunnan 
af londum, at {)ar s^ 0ngyar vetrar nau6ir, ok sol verf^ {jar 
jafnheit um vetrum (Kgs 15, 22). t)6 hefi ek })at sannspurt, at 
I)ar verOr (var. verbi) mikil nott baefti myrk ok vel long (Kgs. 
16, 22). 

alllftt ser t>at a (=» man bar vanskeligt for at tro), at t>6 
eigir foftur I)ins at hefha a Gunnar (Nj. 72, 29). nu br^ |)& ok 
tynir skipinu ok fenu, Iftt ser J)at t)a a, at ^d hafir fundit Svein 
konung (Mork. 64, 13).* gersk J)u eigi braftr i hefhdum, fyrr en 
|)6 siSr, at vel rerSi framgengt ok f)ar komi ni6r, sem makligt er; 
en eigi skaltu hlauprffr gerask, ef f)u ser, at eigi md framkvsemt 
verfta (Kgs. 9, 1). finni f)i5r nokkiit, at mer hafi brug6it vi6 t)e8sa 
syslu (Jomsv. 75, 23). fanst I)at ekki I tali |)eira, at |)ar hefti 
nokkur mi8t)ykkja 1 meftal vent (Nj. 33, 42). |)at konmiftu |)eir 
af, at Bjarmar s^H |)a ekki (0. S. 135, 38). hvat er til merkja 
um, at t>ar vari betra en annarsstafiar (Mork, 128, 20 ; hvad be- 
vis bar I for den formening, at), eigi ma ek f)at vita (jeg kan 
ikke holde ud at tsenke paa), at ek hafa ber mikinn s6ina meA 
y^r, en modir mfn trdbi stafkarls stig 6t a Islandi (Mork. 63. 35). 
eigi veit ek vfst (= jeg skulde ikke tro), at landsbiiinu gegrd 
I)etta verr e6a se liballkvaemra, en I)6tt I)ii biytjaftir blamenn 
fyrir enn raga karl ok hrapaSir |>eim sva f helviti (Mork. 187, 30). 
eigi md ek I)at vita (jeg kan ikke tro), at neitt sinn kafi jafn- 
mjok logizt f um fylg6ina mfna sem i malagjofna konungs (Mork. 
48, 25). ek veit eigi, at yftr J)ykki minna vega mfn reifti en 
Sigurftar konungs (Mork. 183, 6). {)a mun hann siftr vita (ban 
vil ikke bave nogen tanke el. formodning om), at ek hafa dva- 
lizt eptir (Mork. 108, 15). ef |)eir vitu nil fat t)egar, at rangt 
hafi (var. h^) verit til bdit malit (Nj. 121, 17). ^ser vissu ekki 
til um berinn, at kominn vitri (Mork. 52, 6)- vissi ok eigi Por- 
finnr jarl, at Briisi hefbi upp gefit sitt rfki (0. S. 97, 14). eigi 
vissu menu fyrr, at bann vteri laerftr en J)vattdaginn fyr paska 
(Mork. 205, 4). 

Hovedverbets bibetydning af formening bevirker ogsaa, at 
der i at-s(etningen kan bruges hjselpeverbet munu (se § 32). 

fanst |)at bratt, at landsfolkit myndi vera snUit fra einur6- 
inni vi6 konung (0. S. 177, 23). J)4 sa konungar Olafr ok Onundr, 
at })eir myndu unnit bafa t>a at sinni {)ann sigr, sem au6it var 
(0. S. 164, 38). sa konungr I)at, at Porfinnr myndi |)ykkjast styrk 
eiga af Skota konungi, f)6tt hann bryg6ist i {lessu sattmali (0- 
S. 98, 11). J)at vissu trunaftarmenn, at (Jlafr konungr mundi vera 
faWr barnsins (0. S. 122, 30). l)at skil ek a orfifari J)inu, at ei 
man logit til moAemis |)ins (Joms. 61, 11). 

> Men: eigi erta felaass, ef bu kemst a land — ok ser |>a, at t»tt hefir 
fondit Svein konung, ef ])u neldr hringinam (Mork. 64, 2£1). 



347 

Anm. 2. Konjunktiv ssettes altid i disse ai-seetninger, naar 
udsagnet betegnes som ikke stedfindende, 

hefir konungr eigi r^tt spurt, at ek eiga meira ra6 en a6rir 
(0. S. 126, 19). hvarki spyr e)c, at hann hafi veiddr yerit ne 
dauAr fundinn (Kgs. 32, 22). kann ek eigi sja, at ek fwfa {)ar 
til at koma (Mork. 173, 30). Erlingr vardist sva pruMega, at 
engi ma6r vissi doemi til, at einn madr hefbi staAit sva lengi 
fyr jafnmargra manna atsokn (0. S. 183, 25). 

Anm. 3. Efter endel af de naeynte verber (navnlig yd, 
heyra, vita, finna) bruges ogsaa akk. med inf. 

t)ar sa f)eir standa eik undarlega (JomsY. 56, 33). dlf se ek 
liggja arosi fyr (0g. 41). |>ar heyrftak hrafna gjalla (6u5. % 10). 
ef |)u |)j6ta heyrir tilf und asklimum (Sig. 2, 22). 8ver6 veit ek 
liggja if Sigarsholmi (H. Hj. 8). viti hann hyem kristinn mann 
rett kalla5an vera nang (Horn. 6, 17). t>e88a bluti vitum v^r vfet 
sanna vera (Kgs. 24, 29). Billings mey ek fann beAjum a sol- 
hvfta sofa (Hav. 97). 

§ 40. a) Idetheletaget ssettes en ssetning med at i indikativ, 
naar der udsiges en dom eller bemserkning om, eller der over- 
hovedet i talen henvises til et forbold eller en omstendighed, 
der betegnes som frirkelig stedfindende. En saadan ssetning knyt- 
tes ofte til et foregaaende demonstrativum eller fcdes som appo- 
sition til et substantiv. 

satt er {>at, at mjok er niArfallit riki Haralds ens harfagra 
(0. S. 33, 37). auftssett er {)at, at t)d mant vilja af hondum rafta 
kvaftningar mfnar(0. S. 15, 25). auftsynt er mi, at hann vill f)essi 
tiAendi vita (Sn E. I 142, 3). I>at er upphaf t>es8a mals, at Oku- 
Porr for meft hafra sfna ok rei5 (Sn. E. I 142, 5). var hitt ^6 
fyrr, at gratrinn kom upp (Sn. E. I 174, 16). honnm fylg5i sf5an 
sd nattiira, at hina nfundu *hverja nott drupu af honum VIII 
gullhringar jafnhofgir (Sn. E. I 178, 2). |)at er tftt, at gjof skal 
fylgja nafnfesti (Sn. E. I 392, 21). berr {)v( {)at saman jafnan, 
at |)enna tfma eru straumar allir sem hvassastir, ok Qorur allar 
sem mestar (Kgs. 14, 13). en I)at berr vitni um voxt hennar, 
at I)vf vex hon her skjotara, at hon skfnn hfr jainbjart um naetr 
sem um daga (Kgs. 17,29). g0r5u t)eir sa^tt vi5 Erling Skjalgs- 
8on ok var bundin me5 j)vf, at Aslakr son Erlings fekk Gunn- 
hildar dottur Sveins jarls ^0. S. 29, 31). |>e8S naut vi5 f Prand- 
heimi at raenn :'ttn mikil fom kom (0. S. 102,27). en l)at berr 



348 

til f>e8S, at fzlenzkir menn h&rn higat til lands I>essar frasagnir 
(0. S. 3, 14). I)at var siftr {)eira, ^& er |)eir logdust til svefiis, 
at hverr haf6i hjalm a hoffti en skjold yfir s6r (0. S. 231, 25). 
t6ku i)eir enn {)at raft sem fyrr, at pau sigldu vestr til Orkneyja 
(0. S. 12, 27). f)at ger6isk sva til, at hann haf6i einn ungan 
mann hja s^r (Kgs. 25, 6). eru doBmi til f>e8S, at ni6it hefir bitit 
enn rfkari menn, en p\i ert (Mork. 99, 18). vel er f)eira sdlu, at 
J)eir f veroldu bomir y&tvl (Horn. 60, 25). |)at er y5r at marki, 
at i)^r munuft finna bam vaft 1 reifum (Horn. 67, 30). I)at er 
amar 061i, at hann fl^gr hserra en a5rir fuglar (Horn. 79, 25). 
er sd vandi nm aUa kristni, at aska er log6 f hdfu6 monniun a 
I>e88um degi (Horn. 106, 28). f>at yar makligt, at Ifkamlegt Ijos 
8lokna5i, I>a er andlegt Ijos do (Horn. 114, 25). I>at var morgum 
kunnt, at t>eir kunnu ekki mdl nema hebreaku eina (Horn. 129, 14). 

b) Skal derimod det, hvorom en dom eller bemserkning ud- 
siges, eller hyortil der i talen henvises, betegnes som noget, der 
er tsenkt i almindelighed, uden at det antydes, at det virkelig 
finder sted, saettes konjunktw (praes. om nutid, imperf. om fortid). 

Paa denne maade findes ofte konj. i ssetninger med at efber 

upers. yerber 8om samir, atdbar, var'bar o. 1. og udtryk dannede 

af yerbet vera med et subst. el. adj. (er sdmi, vdrkunn, o. 1.; er 

' pel, betra, bezt, verra, rStt, makligt, skapligt, aannUgt, skylt, uscRmt, 

felt, kytdigt, vndarligt, leitt o. s. y.). 

bcBta man |)at t>eira fer6, at |)ii farir me5 f>eim (O. S. 53, 
18). eigi yinnr manni f)orf, at hann geri eigi ilt, nema hann geri 
gott (Hom. 3, 12). I)at er yitanda mildlegt yerk yfst, at y^r 
bjargim odrum af f>eim hlutum, er miskunnsamlega himneskr 
fa6ir hefir os8 let (Hom. 28, 18). })at er enn makligr avoztr 
iftranar, at yfc yamim yi5 nokkurum hlutum (Hom. 109, 20). sd 
er en fyrsta ok en sk^sta eptirlfking engla, at hyerr fagni annars 
])iifum (Hom. 180, 19). |>etta kalla I>eir sigrbakn f litlondum, at 
konungr bendi f>annig rei6i sina (Mork. 77, 27). enga t>okk kann 
ek fyrir t>at, at ^\i farir i braut (Mork. 85, 13). er at hera at 
borgnara, at hoena beri skjold (Mork. 173, 9). eigi er {>at jafii- 
sffitti, at br65ir t)inn geri um (Nj. 12, 113). eigi er {>at sflettarrof^ 



34d 

at hverr hafi log yi6 annan (Nj. 70, 38). skal ek ok aldri una 
I>Yf, at engi komi mannhefhd eptir hann (Nj. 98, 44). ekki mun 
08S f)etta duga, at hann komi boganum Yi6 (Nj. 63, 14). hversu 
m& {)at saman fara, at t>ii ^i^^T^ drottinsdag heiman, en komir 
annan dag yikunnar & Prfhyrningshdlsa (Nj. 143, 66). heipt at 
meiri verdr holda sonum, at I)ann hjdlm hafi (Fafh. 19). hyeim 
YerAr holda he&d l^ttari sf^an til sdtta, at sonr lifit (Sig. 3, 13). 
1)688 attu 6u6rdn! groeti at fleiri, at hjarta mitt hrafiiar slfti 
(6u6. 2, 9). me6 |>yf at ])ii ert einga son minn, {>£ likar m^r yel, 
at i>ii komir opt til mins fundar (Egs. 3, 38). s^nist m6r yel 
keypt, at hann 8^ ( sta6 Porkels leiru (Jomsy. 77, 3). 

|>at samir eigi, at lendir menn lati skip sin fyrir ^6t (Mork. 
49, 3). f>at samir yel, at y^r gledim ^essa yeizlu (Mork. 66, 31). 
ekki samir I)at, at ek fara optar (Mork. 70, 5). samir I>at eigi, 
at hen missi sins soma (Mork. 84, 38). samir fiat, at I>^r Idtit 
na&botina fram koma, ok eigi hljoti hon f>& liyirfting af m^r 
at eiga dtiginn manu (Mork. 84, 19). ekki sto6ar, at y^r komim 
fatpriidir til ens ytra kirkjudags, ef y^r liroekjum ena i6ri kirkju 
helgi (Hom. 136, 38). hyat mun yai6a, at yer heyrim (Mork. 
149, 8). yar6ar, at yiti 8ya(Kyndl. 18). er I)at meiri somi bdfium 
ykkr, at I)d eigir Jiess konungs dottur, at eigi s6 skattgildr 
(Jomsy. 69, 17). er pai nokkur ydrkunn, at f)ii yer6ir oss eigi 
at li6i, en hitt er yarkunnarlaust, at {)d bregfiir oss brigzlum 
(Nj. 139, 73). yar I>at nokkur ydrkunn, meftan Hikon frsendi 
ydrr liffti, at ^eir heldi undir hann rfki (Mork. 133, 5). er yir- 
kunn d, at slfkir hlutir liggi f miklu nimi {>eim, er nokknrir eru 
kappsmenn (0. S. 33, 1). })at er Iftil y^, at y^r sfftim (0. S. 
6, 19). er f)at ja&ara, at konungar sjdisk &, ok reynim me6 okkr 
(Mork. 180, IQ). pA er betr, at h& s^ fatt til talat (Nj. 12, 
106). er miklu drengiligra, at menn yegist me6 ydpnum (Nj. 
59, 50). ef I)ii yilt logunum at fylgja ok r^ttri landsstgom, t>a er 
bazt, at hann njoti yina sinna (Mork. 178, 39). er eigi liskap- 
ligt, at yit finnimst (Mork. 107, 6). eigi er mi undarligt, at I)d 
hafir yel bitizt, er merrin er med ^6r (Mork. 81, 6). er yel, at 
|>d yitir, hyerju I)d nfttir (Mork. 76, 8). ^i er eigi kynligt, at 



360 

f>ii kunnir yel (Mork. 73, 14). eigi kynligt, at mart ilt gengi 

yfir f t^eiri old, er slik verk vdru g0r (Mork. 103, 19). J>vi at 

ekki er |)^r felt at ganga i greipr monnum Haralds kontuigs, ok 

beri sva til, at ^6r ver6i at i)vf iili6 e6a 66rum (Mork. 40, 18). 

er m^r leitt, at konungr kvii oss her ok drepi (JomsT. 62, 21). 

mikill er metnadr ydvarr frsenda, ok er f)at eigi undarlegt, at ek 

hafa nakkvarn (Nj. 10, 12). {)vf yar eigi undarligt, at hann vseri 

8ann£r66r at fomum tfAendum (0. S. 2, 6). eigi er undarligt, at 

|)ii s6t kalla6r Olafr digri (0. S. 45, 26). er nii fyr l)vf bazt, 

at y^ ra6im um allir samt, hyert ra6 skal upp taka (0. S. 60, 

31). hyat er mer yerra, at ek trda a hyfta Krist en & annat 

gu6 (0. S. 204, 8). hitt kalla ek yel faUit, at menn sendi kon- 

ungi yingjafar (0. S. 126, 39). sya sem makligt er, at ma6r 

gjaldi sitt eigin fyrir f)at, er hann tekr annars eigin (Horn. 109, 

23). hyargi sem madr er staddr, p& er {>at r^tt, at hann bi6i 

s^r g66s (Hom. 65, 13). lisoemt er, at Ifkamr foeftisk ok kl£e6isk 

ftarlega, en hinn i6ri ma6r s^ liprddr ok missi sinnar foezlu 

(Hom. 135, 26). 

Anm. Stundom g}0r det kun liden forskjel for meningen, 
om der bruges konj. eller ind. i disse ssetninger. 

er makligt, at y^r moehum i fostum ok f meinlsetum |)aDD 
hinn sama likam (Hom. 108, 2) men: pA er maklegt, at y^r 
fasHm daga ok nsetr (Hom. 109, 2). 

c) Konjunktiy ssettes ligeledes, naar det, hyorom en bema>rk- 
ning udsiges, eller hyortil der i talen henyises, betegnes som 
ikke siedfmdende, 

skal OSS aldrigi henda sd skomm, at y^r latim eigi konung- 
inn yita t>e8si syik (0. S. 72, 36). |)at syarta hallseri mun koma, 
at yarla munu doemi til finnast, at sUkt hafi ordit (Jomsy. 56, 
15k fa dcemi munu til, at slik pr^6i e6a meiri ok fekostnaftr 
komi saman i eitt hds (Mork. I, 17). eigi skulu peir I)urfa at 
hlseja at ])yi landsmenn, at ek renna fra y^pnum minum (Fl III 
265, 31). |)at skal yer&a aldri, at {>d skylir sja konung yam 
(Mork. 41, 22). eigi yar6 pess audit, at konungr ptegi segUt at 
pir (Mork. 74, 32). eigi skal bsedi yera, at ek r^da dlikUga 
drauminn, enn s6 seint til (Mork. 170, 16). eigi er nu pat, sem 



351 

mselt er, at I)ii latir t>«r annars vfti at yarna6i (Nj. 13, 26). t)at 
hefir mik aldri hent, at sa nakkvarr maftr hafi m6r einvfgiboWt, 
at ek hafa undan gengit (Nj. 24, 40). hefir mik aldri f>at hent, 
at ek hafa kugat fodur minn (Nj. 120, 38). var5 I)at aldri, at 
|)eir fengi foeri a honum (Nj. 87, 141). var6 |)i ekki af I)vf, at 
I)eir gengi at (Nj. 109, 57). skulu livinir virir af 66ru hafa 
metna5 en {)Tf, at ver hafim h^r mikit rangt I g0rt (Nj. 142, 
297). I)atki, at J)ii hafir broekr |)fnar (Harb. 6). 

Anm. 1. Naar der til et i konj. udtrykt udsagn f0ie8 en 
forklarende bemaerkning ved fat er at, sfettes ogsaa denne i 
konj. 

engi ma ssell vera, nema gu6 siH yfir hjarta bans, |)at er 
at hann bygff^ i hugskoti bans (Hom. 180, 28). 

Anm. '^. Istedetfor ai ssettes stundom er: 

gliklegt {>ykki mer, er konungr mun irilja vera rfkari (Mork. 
138, 28). i6rumk ek mjok. er honum er gipt dottir Magnils 
konungs (Mork. 85, 24). er |>at ilia, er hann hefir eigi til v&r 
farit (var. at Nj. 82, 30). varkunn er J)at, er l>er se minnisamt 
(Nj 135, 17), hvert (ra6) er I)at? |)at er ek mun fara heim 
fyrst (yar. at Nj. Ill, 16). uni ek 1)6 vel yi5 alt saman ok |>at, 
er Danir skulu eigi vera lihrseddir fyrir oss (Mork. 53, 20). fannst 
bat a 1 ollu, er (var. at) hon {>6ttist vargefin (Nj. 10, 8). nd er 
pat satt, er vit slita skulum sevi ok aldr saman (Fjolsv. 50). boet 
vi6 Hrimgerfti, er |)ti lezt hoggsinn Hata (H. Hj. 24) '. 

Undertiden, naar er synes at staa istedetfor at, kan det dog 
veere tvilsomt, om ssetningen ikke rigtigere er at opfatte som 
en tidssaetning. 

i ))vi vildi drottinn s^na enn litillseti sitt, er hann let fra 
valu5um monnum berask (Hom. 99, 30). hon sa augum sfnum 
a, er dr6ttinn virr var krossfestr (Hom. 169, 21). hand olli fyrst 
|)vi, er Baldr var veginn (Sn. E. I 180, 24). likadi honum ilia 
er Baldr saka^i ekki (Sn. E. I 172, 17). hvat merkir f>at, er 
hirftar f6ru fra hjorftu sinni (Hom. 71, 34). I)at ek fyrst um 
man, er sa inn fr6di jotunn a var ld6r um lagi6r (Vaf|>. 35). 
hloegligt mer f)at {)ikkir, er t)d f)inn harm' tinir, go6um ek f)at 
foakka, er ^er gengsk ilia (Atlm. 58). en t)at t>6tti oss at, er 
peir varu sva Qolor6ir (Nj. 92, 42). megu5 er n& vel bi6a ^ess, 
er eldrinn vinnr ^sl (Nj. 1*29, 108). cfr. tU ^ess er (Nj. 129, 141). 

* Cfr. iiu hefir ]}u })at nnnit, er {)u mant eigi med fodar minimi lengr 
vera (Nj. 87, 84). 

M. NYGAAKD. 



Forteckn ing 

ofver skrifter och uppsatoer rorande de nordiska sprAken, 

hvilka utkommit 1882, 

npprMtad af 

Gust. Stjerns trdm. 



I. Bibliograll. 

Sartsch, K., Bibliographische tlbersicht der Erscheinungen auf dem 
Gebiete der germanischen Philologie im Jahre 1881. 
Germania. XXYII 8. 421—506. 

Bibliotheca Philologica oder geordnete tJbersicht aller auf dem Ge- 
biete der claBsischen AlterthumswisBenschaft; wie der ftlteren und 
neneren SprachwisseDschaft in Dentschland und dem Ausland 
neu erschienenen BUcber. Herausgegeb. von E. Ehrenfeuchter. 
34 Jahrg. 1881. 504 s. 8. Gottingen, Yandeuboeck &Ruprecht. 
4,80 Mk. 

^Altnord., Schwed., Danisch u. Norwef^sch" S. 154—59, 369—72. 

BowalUus, R. M., Meddelanden fr&n svenska riks-arcbiyet. YI. 8. 
131—96. Sthlm., P. A. Norstedt A Soner. 1 Er. 

Bruun, C, Aaraberetninger og Meddelelaer fra det store Eongel. 
Bibliothek. m, 7. 48 8. 8. Ebhvn., Gyldendal. 1 Er. 

Halvcrsen, J. B., Norsk Forfatterlexikon 1814 — 1880. Paa Gmnd- 
lag af J. E. Erafts og Chr. Langes ^Norsk Forfatterlexikon 
1814 — 1856*' samlet, redigeret og udgivet med Under8t0ttel8e af 
Statskassen. 3—5 Hf. s. 129—320. 8. Era., Den norske For- 
lagsforening. k 1 Er. 

Anm. i Finsk Tidskr. T. XY. 1888 s. 151, 52. (C. G. Estiander). 

Hdggman, P. J,, Fdrteckning dfver svenska upplagor af Bibeln, 
Nya Testamentet ocb Eonung Davids Pealtare, utgifna fr&n ftldre 
tider till &r 1811. Ny uppl. af N. E[skil8on]. 20 s. 8. Sthlm., 
Elemmings Antiqvariat (Tr. i Upsala). 1 Er. 

Jabresbericht uber die Erscbeinungen auf dem Gebiete der germani- 
scben Philologie, berausgeg. von der Gesellscbaft filir deutsche 
Pbilologie in Berlin. 3ter Jahrg. 1881. 322 s. 8. Berlin, Cal- 
vary & Co. 8 Mk. 

^Skandinavische Sprachen'' S. 108 — 14. 

JergeMen, C, Fortegnelse over filologiske skrifter af nordiske for- 
fattere, udkomne i 1879 og 1880. 

Nord. Tidskr. for Filologi. N. B. Y. s. 287—888. Ebhvn 1882. 



353 

[Klemming, 6. £.], Ur en aniecknares samlingar. Ny uppl. s. 193 
—297 o. titelbl. 8. Upsala (V. Roos). 

Bland ^Skrifter, utg. af Sv. LiteratarAallskapet*'. 1882. 

— Eongl. Bibliotekets handlingar. 4. Arsberattelse for &r 1881. 
Bibliografi: Sverige till fremmande magter 2: 1659 — 1700. 11 
+ B. 173—284. 8. Sthlm. (Samson & Wallin). 2,50 Er. 

lAnd, E. H,, Forteckning ofver Upsala universitetsbiblioteks hand- 
skrifter rorande svenska spr&ket (Fr&n midten af 1600- till 

raidten af 1700-talet). 

I „Samlaren^, tidskr. atg. af Sy. iLlteratnrsallskapets arbetsutskott. 
UI. 8. 47—63 
lAnnstrom, Hj,, Svenskt boklexikon. Aren 1830 — 65. Forra delen. 
Hft. 47—60. B. 737—960. Senare delen. Hft. 1, 2. 32 8. 4. 
Sthlm., Utgifvaren. k 1 Kr. 
Literaturblatt fur germanische und roraanische Philologie. Unter 
MitwirkuDg von Prof. Dr. Earl Bartscb herausgeg. von O. Be- 
hagel und F. I^eumann. III. 1882. Heilbronn, Gebr. Hennin- 
ger. Jahrg. 10 Mk. 
[Melst^, B. Thorarensen], The living Authors of Iceland. 

The Library of Cornell University vol. 1 No. 3 s. 78—82. Ithaca 
1882. 

Moler, W., Forteckning p& handskrifter i YeBter&s allmanna Uroverkg 

bibliotek. 19 s. 4. Yester&s. 

Wester&s laroverks program 1882. 
£ijemstrdm, G., Literaturhistorisk bibliografi. II. 1881. 

Till&gg till „Samlaren<^, tidskr. utg. af Sv. Literatars&llskapets 

arbetsutskott. s. 15 — 21. 8. 

— Forteckning ofver skrifter och uppsatser rorande de nordiska 
spr&ken, hvilka utkommit 1881. 

Arkiv for Nord. Filologi. I. Ghra. 1882. s. 86—109. 

Vahl, X, Dansk Bogfortegnelse for Aarene 1869—80. H. 6—19 
(slut). Ebhvn. Forlagsbureauet. & 1,10 Er. 

Yerzeichniss von Werken aus den Gebieten der Geschichte, Gramma- 
tik und Literatur der deutschen und nordischen Sprachen, zumeist 
auB dem Nachlasse des Herrn Prof. Dr. A. Edzardi in Leipzig 
— von List & Francke in Leipzig. 78 8. 8. Leipzig. 

II. LJteraturhistorla och Biografl. 

Brandt. C X, Om Lunde-Eanniken Ghristjern Pedersen eg bans 
Skrifter. 432 s. 8. Ebhvn., Gad. 4,50 Er. 

Kjreelmmyden, jEf., Om Stedet for Eonge-Speilets Forfattelse. 

Arkiv for Nord. Filologi. I. s. 205—208. 
43rund1mg, Sv., N&gra anmarkningar till de af fru Eva Yigstrdm 
meddelade folkvisoma fr&n Sk&ne. 

Bidrag till v&r odlin^s hafder. Utg. af A. Hazelins. 2. 8. 142—60. 

— Meddelelser angllende F8er0ernes Literatur og Sprog. 

Aarb0ger for Nord. Oldkyndighed. 1882. a. 857—72. 

Jdnasson, X, Tfirlit yfir b6kmentir Islendinga a 19. old. 
Timarit. 2 &rg. Reykjavik (1881). s. 164—200. 

ArkiT for nordiik Filologi. 23 



364 

Kolmatchewski, L., Zamietki o GjlfaginniDg. 2 -|- 52 a. 8. Eazao 

(1881). 
Kdlund, Kr., Om lakunerne i Gull-|)ori8 saga. 

Arkiv for Nord. Filolojjri. I. 9. 177—91. 
Mogk, M.f Professor Dr. Anton Edzardi. 

Arkiv for Nord. Filologi. I. s. 81—85. Jfr. Germania. XXVIII. w 
126—27. 
Neumann, Fr., Iron und ApoUonius (Thidrekssaga Cap. 245 — 275), 

GermaDia. XXVII. s. 1—22. 
Pcye, J. C, Dber zwei prosaische Darstellungen der Niebelungen- 
sage in der Nord. Literatur. 23 s. 4. Chemnitz (1880). 
Gymnasial-Programm. 
Poesiion, J. C, Eine altnordische Ratbseldichtung. 

Magazin fur die Literatur des In- und Aualandes. 1882. No. 23,. 
24. S. 314—18, 326—29. Se samme forf.s ^Aus Hellas, Rom nnd 
Thule. Leipzig, Wilh. Friedricb. S. 149-82. 
— Ein altnordiscbes Dichterleben. 

„Au8 Hellas, Rom und Thule** s. 105—28. 
SchUckf H., Om den svenska folkvisan. 

Nord. Tidskr. utg. af Letterstedtska Foreningen. 1882. S. 203— 15. 
Smith, S. B., Om Kj0henhayiis Universitetsbibliothek f0r 1728, isser 
dets H4ndskrift-8amlinger. Udgivet til Minde om Universiteta- 
bibliothekets Grundlaeggelse for 400 Ar siden. 184 s. 8^ 
Kbhvn. (Gyldendal). 5 Kr. 
Storm, G,, Har Haandskrifter af ^Heimskringla^' angivet Snorre Stor^ 
lass&n som Eongesagaernes Forfatter? 
Arkiv for Nord. Filologi. I. s. 47—61. 
Porkelsson, J*, Um visindalega starfsemi Jons Sigur6s8onar og for- 
stodu bans fyrir hinu islenzka bokmentafMagi. 30 s. 8. 
Ur „Timarit**. 3 Arg. Reykjavik. 1882. 
Porldksson, G., Udsigt over de norsk-islandske skjalde fra 9:de til 
14:de &rhundrede. 192 s. 8. Ebbvn. (Gyldendal). 5 Kr. 

Bland skrifter utg. af „Samfundet til ndgivelse af gammel nor- 
disk literatur**. VHI. — Anm. i „Nordisk Revy**. April 1883. s. 7. 
(R Arpi). 

ill. Tid8krifter og Urda Sallskaps Skrifter. 

Aarb0ger for nordisk Oldkyndigbed og Historic, ndgivne af det kongl. 
nordiske Oldskrift-Selskab. 1882. XXIV+372 8. 8. 3 PL 2 
Fototyp. Kbhvn. (Gyldendal). 4 Kr. 

Innehaller utom p& annat stalle anforde: Bahnson, Gravskikke 
hos amerikanske Folk s. 125 — 218; Brunius, £n spsnnbuckla fr&a 
Loddekdpinge socken s. 264; S. Muller, Den enropseiske Bronze- 
alders Oprindelse og f0r8te Udvikling, oplyst ved de ssldste Bronze* 
fund i det 8yd08tlige Enropa s. 279—356. 
Antiqvarisk tidskrift for Sverige. Utgifven af Kongl. Vitterhets, Hi* 
storie och Antiqvitetsakademien genom Hans Hildebrand VI : 3 
4 + 81—194 + 14 B. 8. Sthlm. 1 Kr. 

Inneh.: Montelius, Spannen fr&n brons&ldern s. 81 — 194 (fort- 
sattn.); Resum^ succinct des m^moires et des articles contenus dan» 
la Revue d'archeologie su^doise. Tom. C. 14 pp. 



355 

Arkiv for Nordisk Filologi udgivet under Medvirkning af S. Bugge, 

N. Linder, A. Noreen, L. F. A. Wimmer, Th. Wis^n ved Gtt* 

stav Storm. I: 1, 2. s. 1 — 208. Era. (Cappelen). Arg. 6Kr. 

Anm. i Literarisches Gentralblatt. 1882. No. 48; i Zeitschrift fur 

deutsche Philologie. XV. b. 126—28 (E. Mogk); i Nord. Tidskr. nig. 

af Letterstedtska Foreningen. 1888. s. 166—68 (L. F. Leffler). 

Bid rag, Nyare, till k&nnedoin om de svenska landsm&len och svenfiki 

folklif. Tidskrift ntgifveo p& uppdrag af landBm&lBforeniDgarne 

i Upsala, Helsingfors och Lund genom J, A. LundeU, 1882. 

A. (11: 6—8). 29 + 38 + 22 s. 8. Sthlm. (Samson & 

Wallin). Arg. 4,50 Kr. 

Anm. i Archivio per lo studio delle tradizione popolari. I, S 
(Mozatti); Zeitscbrift fur deutsche Philologie. XIY, 1 (H. Gering); 
i Ped. Tidskr. 1888. s. 1 6—37 (E. R.). 
Samlaren, tidskrift, utgifven af Svenska Literatursallskapets arbets- 
utskott. n. (1881) B. 65—112+15—21; HI. (1882) ». 1—80. 
Upsala, (Y. Roos). Arg. jamte bihang 5 Er. 
Tidskrift, Svenska Fomminnesforeningens. Y, 2. (No. 14, 1882). 
Arl. Medlemsafgift 5 Er. 
— ^ Uplands Fornminnesforenings. Utg. af C. A. Elingspor. 10 H. 
(H : 5) 8. 177-224 + LXXXI— CXXYHI. Upsala. (Y. Roos; 
tr. i Sthlm.). 1,50 Er. 

Inneh.: Bidrag till Uplands beskrifning (runstenar m. m.) s. 179 
— 221 ; P. J. Lindal, Utforsel af runstenar s. LXXXI; P. J. Lin- 
dal, Upplandska ortbeskrifningar (bibliografi) s. XCIH— CXXYIII. 

Arbok bins islenzka fornleifafelags 1882. 4+107. s. 8. 2 litogr. 
Reykjavik. 4 Er. 

Inneh.: S. Vigfusson, Um hof og bMtsidn i fomold: um hofin 
(framhald), um Stallana i hofunum, um gudina s. 8 — 46; S. Yigfus- 
son, Rannf<6kn vi6 Haugavafts. 47 — 69; Kannsdkn i BreidaQardardol- 
um og i I^6r8ne8f>ingi og um hina nyrdri strond 1881 s. 60 — 105; 
B. Magnusson Olsen, Sk^ring a visu (ur Yellekla) s. 106—7. 
Anm. i Liter. Gentralblatt 1883 No. 69 (E. M.). 
Bidrag till k&nnedom om Goteborgs och Bohusl&ns fornminnen ocb 
historia, utgifna p& foranstaltande af Iftnets husb&llningss&llskap 
[af E, Ekhof]. 7 H. (II : 3). s. 289—452 8. 1 Earta. Gote- 
borg. Gumperts bokh. (Tr. i Sthlm.). 2 Er. 

Inneh.: £. Ekhoff, Tjoms harads fasta fornlemningar s. 289 — 

848; dens. Bohuslanska fomsaker fr&n hednatiden s. 844—92; W.. 

Berg, Gamla Elfsborg s. 893-427. 

Bidrag till v&r odlings hafder. Utg. af A. Hazelius. 2. Ur de 

nordiska folkens lif. Skildringar, utgifna af A, HazeUus, 1. 2 

H. YI -f- 160 8. 8. 61 trftsnitt. Sthlm., F. & G. Beijer. k 

1,50 Er. 

Inneh.: Jnlen hos allmogen i Eullen i Sk&ne p& 1820-talet af 
N. M. Mandelgren s. 1—19; Folklifvet i Bara harad i Skane. 
Skildring fr&n 1790-talet, af J. F. Svanander s. 21—80; Stuga i 
H&slofsocken i Sk&ne, af A. Haz alius s. 81—48; Folkseder i Ostra 
Goinee harad i Sk&ne. Anteckningar af E. Yigstrom s. 49 — 74; 
Ait brdllop i vaura bojder. Skildring fran Torups socken, Yastra 
Goinge harad i Sk&ne, upptecknad af £. Yigstrom s. 77 — 80; 



356 

 

Skamtsagner fr&n Sk&ne. uppteckn. af E. Vig^gtrdm 8. 82—95; Skamt- 
sagner p& sk&nska bygaemal, upptecknade af E. Yigstrom 8. 97— 
110; Eungens harar. Saga fr&n Sk&ne, nppteckn. af E. Yigstrom 
8. Ill — 16: Folkvisor fr&n Sk&ne uppteckn. af E. Vigstrom 8. 117 
— 41; S. Grundtvig: N&gra anmarkningar med hansyn till de af 
fra E. Yigatrom meddelade folkvisoma fran Sk&ne 8. 142 — 60. 

Anm. 1 Nord. Tidskr. utg. af Letteratedtska Fdreningen. 1882. 8. 
466-88 (H. H[ildebran]d). 

Bidrag till Sodermanlands &ldre kulturhistoria, p& uppdrag af Sdder- 

manlands Fornminnesfdrening, utgifna af H. Aminson. III. 120 

8. 8. 3 pi. Strengn&s. 2,50 Er. 

Inneh.: Strengnaa domkyrka8 ursprungliga utaeende af J. Wahl- 
fiak 8. 1^27; Fornminneafdreningens kvrkomasenm : kalkkladen och 
antependier (fortsattning) s. 28 — 33; Folkviaor (ur en samling af G. 
Erio8 8on 8. 34—48; Ordlista nr Akers och Oster-Rekarne Harads 
folkapr&k af G. Erica 8 on s. 49—96; Gator fran namde harad (fort- 
aattning) s. 104 — 114; Yidskepelse, Beavarjelse och Lasning a. 115 
—20. 
Blandinger til Oplysning cm dansk Sprog i seldre eg nyere Tid nd- 

givne af Univeraitets-Jubilseets danske Samfund ved Samfondets 

Sekretaer (C. Weeke), 2det H. 8. 69—165 + XI— XYm. 

Ebhvn. (Reitzel). 2,50 Er. 

XJniversitets-Jabilseeta danske Samfunda Skrifter No. 8. InneL: 
Sm& Bidrag til danak Sproghiatorie i det 12te Arhundrede, af 0. 
Nielaen a. 70—86; Om 3 Lyde i almindelig, dannet Danak, af V. 
Faa8b0ll a. 87—102; Nogle aammenaatte Plantenavne, af F. Di- 
dricbaen a. 103—19; Him-bigi. Him-|>aki, Him-|>iki, by G. Ste- 
phena a. 120— 21; Gamle danske Navne, af 0. Nielaen a. 122—81; 
To brndatykker af Birgittinske Elosterregler p& dansk fra c. 1425, 
xneddelt af Y. A. Secber s. 132-37; Den a&kaldte Erik glippings 
almindelige Byret, meddelt af Y. A. Secber a. 138—65; Udaigt over 
Univer.-Jabil.s danske Samfunda Yirkaombed 1880—82, Medlemmer 
XI— XYin. 
Memoires de la 80ci6t6 royale dea antiquairea du Nord. NouTelle 

Serie. 1881. 44 b. 8. Ebhvo. (Gyldendal). 1 Er. 
Samlinger til jydsk Historie og Topografi. 9de Bd. 1, 2 H. Udgi- 

vet af det jydske bistoriak-topografiske Selskab. S. 1 — 192 8. 

Aalborg, M. Schultz. 1,20 Er. 

IV. AllmSnt. 

Bugge, £(., Oplysninger om Nordens Oldtid boa Jordanes. I. Boso- 
mononim gens. 

Arkiv for Nord. Filologi. I. a. 1 — 21. 
Kluge, F., Spracbbistoriscbe Miscellen. 

Paul u. Braune'a Beitrage zur Geacbicbte der deutacben Sprache 
und Literatur. YIII. a. 506—39. 
Lundell, J. A., Om talundervianiDgen ocb folkm&len. Foredrag vid 

ddfstummel&rareaallskapets mote d. 20 Juni 1882. 16 8. 8. 
Aftryck nr ^Tidskrift for dofatumskolan" 1882. 
Noreen, A.^ Sm& grammatiaka ocb etymologiaka bidrag. 1. Till la- 
ran om i-omljudet. 2. Till laran om brytningen. 
Arkiv for Nord. Filologi. L a. 150—78. 



357 

Storm, •/., Englieche Philologie I. Die lebende Sprache. Se forrs 

Srets forteckn. 

Anm. i Literar* Centralbl. 1881. No. 26 (R. P. Wulcker); Litera- 
tarblatt fur germ. n. roman. Philologie No. 7 1882 (E. Sievers); Eng- 
lische Stndien. V. 8. 898 — 408 (E. Regel); Bemerkungen zn Stornrs 
Engl. Phil.: Engl. Stndien. V. 8. 469—60 (R. Thum); Zeit8chrift fur 
die osterreich. Gymnasien. XXXIII. 4. (J. Schipper); Revue Critique 
1882 No. 41 (G. J.); Anzeiger fur deutsches Alterthum u. dentsche 
Literatur. IX. 8. 168—81 (H Vamhagen). 
Sdby, V. „Hustru«. 

Arkiv for nord. Filologi. I. b. 200—06. 
Tamm, jP., Slaviska l&nord fr&n nordiska spr&k. 32 b. 8. Upsala* 
.Ak. Bokh. 0,75 Kr. 

Upsala universitets toskrift. 1882. Filos., Spr&kvetenskap och hist. 
Yetenskaper. II. Anm. i Archiy fur Slayi8che Philologie nerausgeg.. 
von Jagio. VII. 8. 134—41. (J. K. Grot). 
Western, A., Engelsk Lydlsere for Studeren^e og Laerere. VIE + 

92 8. 8. Kra., Mailing. 1,75 Kr. 
Wickberg, R», Notes on the origin of the Early westsaxon Yowel- 
system. 23 s. 4. 

Lnnd8 universitetB &rs8krift. Tom. XYIII. 

V. Runkunskap. 

Boije, S., Rnnforskoingar i Sodermanland sommaren 1882. 

ovenska Fomminnesforeningens tidskrift. Y. 2. 8. 137—62. 
Stephens f G,, Him-|)igi, Uim-{)aki, Uim-|)iki. What is the meaning 
of Uiis runic word? 

„Blandinger", ndg. af ^Universitets-JubilsBets danske Samfund**. 
II. 8. 120—1. 

VI. De 8fir8kilta nordiska spraken. 

1. Fomnoirdislca, Isianclska* 

a) Ghrammatik, lexikografl. 

AmbrosoU, S., Breve saggio di nn vocabolario italiano-islandese. 78 

s. 8. Torino, Loescher. 8 L. 
Henning, R., und Hoffory, J., Zur Textkritik der Ialendingab6k. 

Zeitschrift fur deutsches Alterthum und dentsche Literatur her- 
ausgeg. V. E. Steinmeyer. XX YI. s. 178 — 92. 
Hoffory, X, Astri6r og de to nordiske r-lyd. 
Arkiv for nord. Filologi. I. s. 88—43. 
— Pj66olfr hinn hvinverski og brydningen. 
Arkiv for nord. Filologi. I. s. 4 4 — 4 6. 
Nygaard^ M.^ Om brugen af konjunktiv i oldnorsk. 
, Arkiv for nord. Filologi. I. s. 113—47. 

Olsen, B. Jiiagnusson, Zur neuislandischen Grammatik. 

Germania. XXYII. s. 267-87. 
Poestion, J. C, Einleitung in das Studinm des Altnordischen. L 
Grammatik. YIU + 181 s. 8. Hagen i. W., H. Riesel & 
Co. 3 Mk. 



358 

Anm. 1 Literar. Centralblatt. 1882 No. 44 (E. M[of;rk]); Liierator- 
blatt fur germ. u. roraan. Fhilolof^e. 1883 No. 3 (E. Mogk) ; Deatsche 
Literaturzeitung. 1883 No. 23 (Jul. Hofiory). 
Primer, S., On the conBonant declension in Oldnorse. 

American Journal of Philology. 1881 s. 80—49, 188—203. 
Vqjda, E., Bergman Fridrik Yilmos nj alliterati6i iheori4j4nak es 
alkal maz68a ktllonosen az eddabeli Atlam41ra. (Betydelsen och 
anvftndningen af F. W. Bergmanns nya alliterationsteori sfirskilt 
i afseende p& Atlamal). Eolozsvar, Samptibns editorum actomm 
comp. liter, nniv. (London, Triibner). 24 s. 16. 
Wimmer, L. F. A., Oldnordisk Formlsere til Skolebrug. 3 Udg. 

n -f 80 8. Kbhvn., Steen. 1,25 Kr. 
Porkelsson, J,, Supplement til IslandBke Ordb0ger. b. 209 — 368. hne- 
diliga — ohverfrdMiga. 

I „Sk^rsla um hinn Isrda Sk61a i Reylgavik** 1881—82. 

b) Texter. 

Aeyent;^ri, Islendzk. iBl&ndische Legenden, Novellen und M&rchen, 
herauBgeg. v. Hugo Gering. 1. Text. XXXVm + 314 + 2 
8. 8. Halle, WaiBenhaus. 5,40 Mk. 

Anm, i Literar. Centralblatt 1882 No. 42; i Zeitschrift fur Deut- 
sche PhiloloRie XV. 8. 242—44 (B. Symons); i Anzeiger fur dentsches 
Alterthum IX. s. 283—90 (R. Heinzel). 
Brenner^ O., Altnordisches Handbuch. LiteraturiiberBicht, Gramma- 
tik, Texte, GlosBar. IV + 248 s. 8. Leipzig, Weigel. 7 Mk. 
Anm. i Nord. Tidskr. for Filologi. N. R. VI. 8. 73—80 (0. Hoppe); 
i Literaturblatt fur germ. u. roman. Philologie 1883 No. 8 (E. Mogk); 
Deutsche Literaturzeitung 1883 No. 32 (E. Kolbing). 
CedersctdOld, G., NordiBka folkBagor i medeltidsdrfigt. 
Ny Svensk Tidskr. 1882 s. 219-88. 

— Allra kappa kysefii. 

Arkiv for nord. Filologi. I. s. 62—80. 

, Fomsogur Sudrlanda. Islandska bearbetningar af fr&mmande 

romaner fr&n medeltiden. Efter gamla handskrifter utgifna. In- 
ledning. NLIV. a. 4. 

Lunds UniversitetB Arsskrift. Tom. XVIII. Forts&ttn. fr. T. XV. 
Edda, Die &ltere (Samundar Edda) ubersetzt und mit kurzen Erlaa- 
terungen verBehen yon B. WenzeL 2te Ausg. XXI + 552 8. 
12. Leipzig, Wigand. 4,50 Mk. 
Edda, Die altere und j&ngere, nebst den mythiachen Erz&hlungen der 
Skalda, iiberBetzt und mit Erlauterungen begleitet yon Karl 
Simrock, 8 Aufl. Vm + 482 s. 8. Stuttgart, Cotta. 8 Mk. 
Edzardi, A., Fensalir und VegtamskyiOa. 
Germania. XXVII. b. 330—39. 

— Kleine Beitrage zur Geschichte und Erklfirung der Eddalieder. 
15. Nachtr&glicheB zur GripiBspa. 

Germania. XXVIL s. 399—405. 
FrithiofsBage, Die, auB dem Altnord. iiberBetzt yon A. Jdcklein. 43 
8. 8. 

Programm der k. Studienanstalt zu Straubing. 



359 

Frithjof dem Starken, Die Sage von. 'Nach der altnordiBchen Yolks- 
sage aus dem 13 Ji^hrhandert frei erz&hlt von W* Calatninus. 
Herrig's Archiv. Bd. 68 8. 369-416. 
Fritzner, J., |)ing e6r bj66armal (Havamal 114). 

Arkiv for nord. Filologi. I. 8. 22—32. 
Gering^ H., Zu Heimskringla ed. Unger. 

Zeitschrift fiir deutsche Philologie. XIV. s 234-36. 
Jomsvikinga Saga efber ArnamagnaBanska handskriften No. 291 4., i 
diplomatariskt aftryck utgifven af Carl of Peterseru. XXIV 
+ 136 8. 8. Kbhvn. 1882. 5 Kr. 

Bland skrifter, ntg. af ^Samfand til ndgivelse af gammel nord. 
literatur**. VII. 
Jjeffier^ L, jF*., Prof p& en metrisk ofversattning till svenska af Nials- 
sagans visor i dr6ttkv8Btt (och hrynhenda). 
Arkiv for nord. Filologi. I. 8. 192—96. 
Meltzl, H» v., Az Atlamdl a comj^lenete. 

Acta comparat. liter, nniversarnm. VIIL No. 79, 80. 
Nygaardy M., Udvalg af den norr0ne literatur for latin- eg realgym- 
nasier. Med oplysende anmserkningar og glossar. 2 den Udg. 
389 8. 8. Bergen, E. B. Giertsen. 5 Er. 
JPoesHon, X C, Eine Islandische Sprachprobe (6 fogur er vor fostar- 
jor6). J&mte ofversftttning. I sammanhang med anmfilan af Car- 
penter's Neuislandische Gramipatik. Leipzig 1881. 

Magazin fur die Literatur des In- und Auslandes* Leipziflf 1882 
No. 16: ^ * 

Rimur af Ajax frsekna. Af Asm. (Kslason (tltgefendar : B. Oddsson 

og Porbjorn Jonasson). Reykjavik 1881. 70 s. 8. 
Sagan om Hrafnkel Freysgode. Ofversattning med inledning och 
anmarkningar af Nore Ambrosius. XXVI s. 4. Halmstad. 
Halm8tad8 laroverks program 1882. 
£torni, 6., Brudstykke af en latinsk Overssettelse af Eongespeilet 
fra 14 Aarhundrede. 

Arkiv for nord. Filologi. I. s, 110—12. 
Wimmer, L. F. A., Oldnordisk Lsesebog med Anm»rkninger og 
Ordsamling. 3 Udg. XXXIV + 328 s. 8. Kbhvn. Steen. 
4,50 Kr. 
'Tyrfing, Das Zauberschwert. Eine Episode aus der altnordischen 
Hervararsaga des vierzehnten Jahrhunderts frei tLbersetzt von 
TT. Calaminus. 

Herrig's Archiv. 68 Bd. s. 241—54. 



a) Grammatik, lexikografl. 

Andersen, N., Dansk Sproglere. No. 1. 4 Udg. V8 s. 8. Kbhvn. 

Erslev. 1 Kr. 
Broberg, S., Manuel de la langue danoise (dano-norv^gienne) & Tusage 
des Strangers. XXXm -^ 276 -{- 5 n. 8. Gopenhague. A. F. 
H08t A fils. 

Anm. i Revue critique. 1883 No. 14; Arkiv for nord« Filologi. I. 
8. 301—303 (K. Brekke). 



360 

Clausen, P., Eortfattet Sprog- og RetskrivniogslsBre til Brag ved 
Undervisniiigen i Modersmaalet. 4 Opl. 32 b. 8. Kbhvn. 
Steen. 0,45 Kr. 
Didrichsen, F., Nogle sammensatte Plantenavne, isser imperative Former. 
I ^Blandinger*' II., ndg. af Universitets-JubileBets danske Samfand 
8. 103—19. 
Fausbell, V., Om 3 Lyde i almindelig, dannet Dansk, der hidtil ikke^ 
have Yseret anerkjeDdte og opf0rte Bom Belvstsendige Selvlyde. 
I „61andinger** II , udg. af UniversitetB-JabilsBets danske Samfand 
8. 87—102. 
Grundivig, S., Tillseg til dansk Haandordbog. 62 b. 8. Ebhyn. 

Reitzel. 0,75 Kr. 
Kalkar, O., Ordbog til det aeldre danske Sprog (1300—1700). H. 
3, 4. B. 209—416. Kbhvn (Reitzel) k 2,50 och 4 Kr. 

Bland skrifter udg. af nUniversitets-JabilsBetB danske Samfand*^ 
No. 7, 10. 

Meyer, M.j Fremmedordbog, indeholdende de i B0ger, Blade, det 
daglige Omgangssprog og Forretningslivet almindelig forekom- 
mende fremmede Ord og Udtryk tillige med OversettelBe, For- 
klaring og Udtale. 3die forbedrede og for0gede Udgave. 206 
8. 8. Kbhvn. Erslev. 4,50 Kr. 

Nielsen, 0., Sm& Bidrag til dansk Sproghistorie i det 12t6 Aarhon- 
drede. 

I „Blandinger*^ 11, ndg. af Universitets-Jabileets danske Samfand 
8. 70—86. 

' — Gamle danske Navne. 

I „Blandinger" II, ndg. af Universitets-Jabilseets danske Samfand 
8. 122—31. 
Nyrop, K., Sprogets vilde Skud. Populffire Str0bemffirkQinger om 
misforBt&ede Ord i daglig Tale. 142 s. 8. Kbhvn. Reitzel. 
2 Kr. 

Anm. i Nord. Tidskr. utg. af Letterstedtska Foreningen. 1882 s. 

609 — 13 (A. JToreen); Literatnrblatt far germ. n. roman. Philologie. 

1882 No. 11 (0. Behagel): Ny sv. Tidskrift 1883 s. 810—13 (H. v. 

F[eilitzen]). 

Sproglsere, Dansk, til Bmg ved Knrsns, Seminarier og h0jere Skoler. 

Trykt Bom Manuskript. 36 s. 8. Kbhvn, Giese. 0,50 Kr. 

b) Texter. 

Byret, Den s&kaldte Erik glippings almindelige. Meddelt af V. A> 
Secher. 

I nBlandinger** II, ndg. af Universitets-JabilsBets danske Samfand 

8. 138—65. 

Jnlen, gamle danske Prsedikener og Sange (med moderniBerad staf- 

ning), udg. af 8. Mvller, 87 b. 8. Kbhvn., H0Bt&S0n. 1 Kr. 

KJ0benhavnB Dlplomatarium, Samling af Dokumenter, Breve og andre 

Kilder til Oplysning om Kj0benhavnB seldre Forhold f0r 1628. 

Udg. ved Kj0benhavns KommnnalbestyrelseB Omsorg af 0^ 

Nielsen. Y, 2. 408 b. 8. Kbhvn. Gad. 4 Kr. 



361 

Mandevilles Rejse i gammeldaDsk OverssBttelse tillige med en Yejle- 
der for Pilgrimme, efter H&ndskrifter udgiven af Af. Lorenzen. 
3 Hefte. LXXV + b. 209—225. Kbhvn. 2,50 Kr. 

Bland skrifter ntg. af ^Samfnnd til ndgivelse af gammel nordisk 
literatnr". 
Regesta diplomatica historifle DanicsB cnra societatis regie scientiarum. 
Series secunda. Tomns prior II. Ab anno 1349 ad annum 
1419. 288 pp. 8. Kbhvn. (n0Bt & S0n). 5 Er. 
To Brndstykker af Birgittinske klosterregler p& dansk fra c. 1425. 
Meddelt af V. A. Secher. 

I ^Blandinger" II, udg. af Universitets-JubilsBets danske Samfand 
8. 132—37. 
Yejleder for Pilgrimme. Efter H&ndskriftet udgiven ved M. Lorenzen, 
6 -|- 17 B. 8. Kbhvn. 

SsBrtr. af Mandevilles Rejse, udg. af M. Lorenzen. 



a) Orammatik, lexikografl. 

Hofgaard, fi>. M., Norsk Grammatik til Skolebrug. 3 Oplag. lY -|- 

92 8. 8. Kra., Aschehoug & Co. 0,90 Kr. 
Knudsen, K., Norsk blandkorn. 233 s. 8. Kra. (Cammermeyer). 
0,70 Kr. 

Anm. i Finsk Tidskr. 1882. T. XIII. s. 380—81. (A. 0. F[reu- 
denthal]). 
Larsen, A. B., Oplysninger om Dialekter i Selbo og Guldalen. 
42 B. 8. 

Egl. norske Yidensk.-Selskabs Skrifter. 1881. Anm. i ^Nordisk 
Revy.« April 1883 s. 12 (A. N— n). 
LundeU, J. A., Norskt spr&k. 

Nord. Tidskr., utg. af Letterstedtska Foreningen. 1682 s. 470—507. 
Anm. i Literaturblatt fiir germ. u. roman. Philologie 1873 No. 7.. 
(J. Yising). 
Lekke^ X, Kort Omrids af Moderamaalets Grammatik. 17 Opl. 40 

8. 8. Kra., Cappelen. 0,40 Kr. 
Rest, 0., Noget om norske Folkenavne med sssrligt Hensyn til Nav- 
neskikken i T0n88et og omliggende Bygder. 40 s. 8. Hamar, 
Magnusen. 0,35 Kr. 
Storm, J,, Om Grupperingen af de norske Dialekter. 
Chra. Yidenskabsselskabs Forhandlinger. 1882 s. 3. 
— Norsk Ordliste til Lydlssren. 16 8.8. [Kra. 1882]. Ejibokh.- 
Vidsteen, Ckr., Oplysninger om Bygdemaalene i S0ndhordland. Ber- 
gen (Giertsen). 1 Kr. 

Anm. i „Nord. Revy". April 1883 s. 12 (A. N— n). 

b) Texter. 

Diplomatarium norvegicum, Oldbreve til Kundskab om Norges indre 
og ydre Forhold, Sprog, Slsegter, Seeder, Lovgivning og Retter- 
gang i Middelalderen. Samlede og udgivne ved (7. iZ. linger og- 
H. J. Huitfeldt XI, 1. 416 ». 8. Kra., Mailing. 6 Kr. 



362 



Ericsson, G., Ordlista nr Akers och Oster-Rekame harads folkspr&k 

(fortsattning). L — R. 

I ^Bidraff till Sodermanlands aldre knlturliistoria. III. 8. 49—96. 
I^lodsirofn, /., Svensk r&ttskrifningsl&ra. Y -|- ^^ b. 8. Sthlm., 

Norstedt & Soner. 0,60 Er. 
Kock, A., Studier ofver fornsvensk Ijudl&ra. I. Lund, Gleerap. 

242 8. 8. 

Anm. i Anzeiger fur dents ches Alterthnm und deutsche Literatnr. 

IX. 8. 192 — 95 (R. Heinzel); Literaturblatt fur germ. u. roman. Phi- 

lologie. 188S No. 2 (E. Sievers); Literar. Centralblatt 1883. No. 8. 

(E. M.). 

Kramer, R. v., Om enstafviga ords rytmiBka varde i svenskan. VI 

+ 163 8. 8. Sthlm., Samson & Wallin. 1,50 Kr. 
Linder, iV., Regler och r&d ang^ende svenska spr&kets behandling i 
tal och skrift. 64 8. 8. Sthlm. 

Aftryck ur n^raga mig om allting**, bearb. af E. H. Hagdahl. 
Sthlm.. Fritze. — Anm. i ^Nordisk Revy". April 1883 s. 1 1 (L. F. 
Leffler). 
Nordlander, J., Om sU ock sel i norri&ndska ortnamn, jfimte ett 
till&gg inneh&llande sagan om Gannhild 8nftl]a. 29 s. 8. 
^Svenska Landsm&len**. 1882. A. (II : 6). 
Om folketymologier af ortnamn. Af — dl — . 

Sv. Familj-Jonmalen B. 21. 4. s. 286-89. 
Schagerstrom, A., Om uppkomsten af nysv. ode n. fatam. 

Arkiv for nord. Filologi. I. s. 33—87. 
SundSn, D. A., Svensk spr&klara. 4 omarbetade uppl. (af Sv. 
spr&klara for elementarl&roverken). 240 8. 8. Sthlm., Beck- 
roan. 2 Er. 
Svahn, 0., Spr&kljud och qvantitativ betoning i hogsvenskan.' XYI 
+ 202 8. 8. Sthlm., Norstedt & Soner. 3 Er. 

Anm. i Ny sv. Tidskr. 1883 s. 72—79 (J. A. Lnndell); Tidskrift 
for hemmet. 1883 s. 61-65 (Lll). 
— Larobok i v&ll&sning. XYI + 166 s. 8. Sthlm., Norstedt & 
Soner. 2 Er. 

Forkortad till Ifirobok af foreg. afhandling. Anm. & samma stal- ' 
len som denna. 
TegneTj Es., Om svenska familjenamn. I. II. 

Nord. Tidskr.y utg. af Letterstedtska Foreningen. 1£82 s. 1—36, 
103—43. 
X — a, Om slutartikeln i substantivena pluralis. 
Pedag. Tidskr. 1882. s. 217—20. 

b) Texter, 

Bidrag till Finlands Historia. Utg. genom R, Hansen. 1:1. 14 s. 
Facs. + 8. 1—224. H.fors. 2,50 F. Mk. 

Inneh&ller: Galendarinm ecclesise Aboensis 14 s. Facsim: Dom- 
bok for sydostra Tavastland 1443—1502 s. 1—123; Dombok tor syd- 
vestra Tavastland 1506 — 1510 j&mte fragment af en dombok af 1464 
samt en skatterftkenskap, begge for delar af Egentliga Finland s. 
125—224. 



363 

IBroderna af S. Gertrnds Gffle i Stockholm 1419-1484. [Utg. af 
G. E. ElemmiDg]. Sthlm. 

Bihan^ till Svenska Fomskriftsallskapetfl allmanna tomote 1882 
8. 299—318. 
.Model tided ikter och rim, utgifna af G. E. Klemming. H. 3. 4 -|- b. 
313—543 + 6 Kartongbl. 8. Sthlm. 3,75 Kr. 

Samlingar utg. af Svenska Fomskriftsallskapet. No. 80. Amn. i 
Nord. Tidskr. utg. af Lotteratedtska Foreningen 1883 s. 919—29 (0. 
Hoppe). 

VII. Mytologi, Arkeologi. 

^nderseriy R. B., Die Zerstorung der germanischen Mythologie darch 
Bang und Bagge. 

Daheim, heraasg. yon R. Eonig a. Th. H. Pantenius. 17 Jahrg. 
No. 16. 
Baltzer, L., Hallristningar fr&n Bohnslan (Sverige). 2 H. 2 8. fol. 

3 pi. Goteborg, Utgifvaren. 2,75 Kr. 
Banff, A. C, Bidrag til de Sibyllinske Oraklers og den Sibyllinske 
Orakeldigtningfl Historie i Middelalderen. 24 s. 8. Era. (Dyb- 
wad). Q,60 Er. 

Ghristiania Videnskabsselskabs Forhandlinger. 1882. No. 8. 

— Et Sibyllinsk Orakel fra Middelalderen paany udgivet. 35 b. 8. 
Xra. (Dybwad). 0,60 Er. 

Ghristiania Videnskabsselskabs Forhandlinger. 1882. No. 9. 
JBazing, Belsenberg eine Balderskultst&tte. 

Wurtembergische Yierteljahrshefte far Landesgeschichte. 1881. 
ly. B. 283-86. 
JBeauvois, E,, Balletin critique de la mythologie Bcandinave. 

Revue de I'histoire et des religions. II, 4. (1881). 
Brendsted, K. G., En kirkelig Allegori og en nordisk Mythe. 

Norsk hist. Tidskr. 2 R. III. s. 21-43. 
JBiiffffe, S., Studien fiber die Entstehung der nordiBchen Gotter- und 
Heldensagen. Yom YerfaBser autorisirte und durchgesehene Ueber- 
«etzung von O.Brenner, 1 Reihe. 2 H. b. 97 — 288. 8. Mun- 
chen, EaiBor. 4 Mk. 

Anm. i American Journal of Philology. II. 8. 77 — 80 (W. H. 
Carpenter). 

€uppers, J. Helge und Sigrun. 64. 12. DtisBeldorf. (1881). 
Schwamm. 1 Mk. 

JDessen, The discovery of a Yiking'a ship. 

Journal of The British Archaeological Association. XXXVII, 4. 

J)orphy Chr., Grundriss der nordiBchen Mythologie. Zum Gebrauch 
beim Studium der german. Gotterlehre. Aub demDanischen von 
Eugen Liebich. 59 a. 12. Neuwied, Heuaer'B Yerlag. 0,60 Mk. 

midebrand, H., Norsk Fornkunskap. 

Ny sv. Tidskr. 1882 s. 68—78, 99—106. 

— Den nordiska mytologien och profoBBor Bugge. 

„Frftn aldre tider" (se nedan) b. 204—34. 
JCayser^Langerhannaz^ .^j., Odin. Nordisch-germaniBche Gotteraage. Mit 
12 lUustr. in -f- 171 B. 4. Manchen (Bruckmann). 45 Mk. 



364 

Keary, C. F,, The genuine and the Bpnrions in Eddaic Mythology. 

The Academy. 1881. II. s. 15. 
Kdlundy Kr,, Islands Fortidslsevninger. 

Aarb0(;:er for nord. Oldkyndighed. 1882. s. 57 — 124. Inneh.: 
Grave og Gravfiind s. 57—81; Islands tomter8.81 — 89; Middelalderliffe 
Sager: a) L^se Genstande forsynede med Raneindskrifb s. 91 — 96; d) 
Rnnestene samt Rnneskrift p& Klipper o^ Sten s. 96 — 124. 
Laiurenson, A., The Colour Sense in the Edda. 

Transactions of the Royal Society of Literature. 2nd. Series XII. 
8. 723—48. 
Lehmann, E., Die Gotterdammerung in der nordischen Mythologie. 

28 8. 8. Kdnigsberg. Bon. 0,80 Mk. 
Maurer, K., Die Riesin Hitt. 

Germania. XXYI. s. 505 — 6. Jfr. Zingerle i Zeitschrift fur deutsche 
Philolo^e. XI. B. 488* f. 
Monielius, 0., Spannen fr&n brons&ldern. 

Antiqv. Tidskr. for Sverige VI. Sthlm. 1880—82 s. 81—194. 
Nicolaysen, N., Langskibet fra Gokstad ved Sandefjord. Med I 
Kort, 10 Traesnit og 13 PI. VI + 78 s. 4. Kra., Cammer- 
meyer. 10 Kr. 

Norsk och engelsk text. — Anm. i Deutsche Literaturzeitnng. 188S 
No. 2 (S. MuUer); Nord. Tidskr., utg. af Letterstedtska Foreningen. 
1888 s. 171—72 (0. Montelius). 
NorcSn, Fr.^ Fornlemningar i Tingstfide socken p& Gotland. 

Svenska Fomminnesforeningens tidskr. V:2 (No. 14 1882) s. 109 
—36). 
The Origin of Norse mythology. 

The Academy. 1881. I. s. 398—94. 
Petersen, H,, £t dansk Flag fra Unionstiden i Maria-Eirken i Lflbeck. 

Aarb0ger for nord. Oldkyndighed. 1882 s. 1—56. 2 Fototyp. 
— — , Dber den Gottesdienst und den Gotterglauben des Nordens 
wahrend der Heidenzeit. Eopenhagen 1876. Anhang: Jessen, 
.&.,t}ber einige Hauptpunkte der germanischen Mythologie veran- 
lasst durch Henry Petersens Abhandlnng: 'Cber den Gottesdienst 
etc. Autorisirte Dbersetzung von Minna Riess. 123 4~ ^^ 
8. 8. Gardelegen, (Manger). 4,50 Mk. 

Anm. i Deutsche Literaturzeitnng. 1882 No. 49. (M. Roediger); 
Blatter fur liter. Unterhaltung. 1883 No. 11. (Henne-Am-Rhyn); 
i Literaturblatt fiir germ. u. roman. Philologie .1883 No. 7. (K. 
Maurer). 
Regner, P. B., Det goda och det onda i den fornnordiska gudalft- 
ran. Foredrag. 17 a. 8. Sthlm., Jarl Falk. (Tr. i Ume). 
0,25 Kr. 
Sander, Fr., Eddastndier. Bragea aamtal om akaldakapeta nppkomst 
m. m. 156 a. 8. Sthlm., Noratedt & Soner. 3 Er. 

Anm. i Nord. Tidskr., utg. af Letterstedtska Foreninf^en. 1882 s. 

402—07 (A. Noreen): i Ny sv. Tidskr. 1882 s. 624-27 (H. Schuck); i 

Finsk Tidskr. T. XV 1883 s. 67—70 (A. 0. F[reudenthal]). 

Schierenfeld, G. A. B., Die Gotterd&mmrung und die Goldtafeln des 

Idafelda oder die Teutoburger Schlacht in den Liedern der Edda. 

Eine Streitachrifb tiber die Heimat und Bedeutung der Edda- 

lieder. XXXn + 156 a. 8. Detmold, Schenk (1881). 



365 

SchrattenthcU, K., Die Pflegerinnen der nordisch-gdrmanifichen Gotter- 
fiage. 15 8. 8. Mfinster, Gierke. 0,25 Mk. 

Serfling, G., Die nordisch-germaniBche Mythologie und der Mythos 
von Thor. 28 8. 4. 

Prop^ramm des Gymnasiums in Plauen i. V. 

Undset, I., Das Auftreten des Eisens in Nord-Europa. Eine Studie 
in der vergleichenden vorhistorischen Archaologie. Deutsche 
Ausgabe von J. Mestorf. Mit 209 Uolzschn. u. 500 Fig. auf 
32 Taf. XVI + 524 8. 8. Hamburg, Meissner. 15 Mk. 

Ursprung und Alter der nordischen Gottersagen. 
Ausland. 1881 No. 5. 

Vigfusson, S., Skyrsla um forngripasafn Islands i Reykjavik. 1871 
—75. 80 8. 8. Reykjavik 1881. 

— Un hof og blotsidu i fornold. 

Arbok bins islenzka fornleifaf^laj^s 1882. Reylgavik. s. 3—46. 

VIII. Kulturhlstoria m. m. 

Amira, K. von, Nordgermanisches Obligationenrecbt. I. Altscbwedi- 

sches Obligationenrecbt XIII -|- 788 s. 8. Leipzig, Yeit & Go. 25 Mk. 

Anm. i Nord. Tidskr., utg. af Letterstedtska Foreningen. 1883 s. 

153—60 (A. Winrotb); Deutsche Literaturzeitung. 1883 No. 19 (H. 

Brunner). 

Bergman, C J., Gotlandska skildringar och minnen. 4 -\- 386 s. 8. 

Visby (Sthlm., Seelig & Co.). 2,50 Kr. 
Berg see, S., Nogle danske Mynter fra Middelalderen i fremmede 
Samlinger. 

Aarb0ger for Nord. Oldk. og Historic. 1882 s. 265—78. 
Brandt^ Fr., Retsbistoriske Brudstykker. II. Nordmaendenes gamle 
Strafferet. 

Hist. Tidsskr., udg. af den norske hist. Forening (1882). 2 Rsskke. 
4 Bd. s. 20— 113. Fortsattn. frdn 1 R. 4 Bd. 
Dahlerup, H., Mariager Elosters og Bys Historic. Udg. med Un- 
der8t0ttel8e af den grevelige Hjelmstjerne-Rosencroneske Stif- 
telse. 222 b. 8. Kbhvn. (Gyldendal). 4 Kr. 
Dareste, R., Les anciennes lois du Danemark. 
Journal des Savants 1881 p. 108—117. 

— Les anciennes lois de la Norvege. 

Journal des Savants 1881 p. 242—49, 2)97—306. 

— Les anciennes lois de I'lslande. 

Journal des Savants 1881 p. 490—500. 
Erslev, Kr,, Studier til Dronning Margarethes Historic. I. Oversigt 
over de nordiske Kiider. II. Eampen mellem Margarethe og 
Albrecbt. 

Hist. Tidsskr., udg. af den danske hist. Forening. 5 R. 8 B. s. 333 
—425. 
Fabricius, A,^ Forbindelserne mellem Norden og den spanske Halv0 

i «ldre Tider. 180 s. 8. 1 Kort. Kbhvn. (Gad). 3 Kr. 
Faye, A, L., Den sorte D0d i det 14de Aarbundrede. Foredrag 
holdt i det medicinske Selskab i Kristiania. 119 -f~ ^ ^' ^' 
Kra. (1880). 



366 

Fries, G,, Bemserkninger til nogle Punkter i Kong Erodes Lov for- 
Hseren. 

Aarb0ger for nord. Oldkyndighed og Historie. 1882 b. 233-*88. 
Holiday, Ch., The Scandinavian Kingdom of Dublin. Edited witb 
some notices of the author's life, by John Prendergast. 300 
s. 8. Dublin. Alex. Thorn & Co. 1881. 15 sh. 

Anm. i Nord. Tidskr., utg. af Letterstedtska Foreningen s. 527 
—29 (J. Steenstrup); Athenaeum No. 2857 s. 142. — Inneh. bland 
annat: Undersokniog ofver de skandinaTiska rikena i Dublin, ofver 
skandinaviska antikviteter i Dublin. 
Hazelius, A,, Stuga i Hdslofs socken i Sk&ne. 

Bidrag till v&r odlings hafder, utg. af A. Hazelius. 2. s. 31— 4S 
Heise, A., Det seldste Kj0benhavn og den nyere Granskning. 

Aarb0ger for nord. Oldkyndighed oj? Hittorie. 1882 s. 239—63. 
Hildebrand, E., Den svenska kolonien i Rom under medeltiden. 
Hist. Tidskr., utg. af Sv. hist. Foreningen. 1882 s. 211—59. 

— H., Historia och Kulturhistoria. 

Hist. Tidskr., utg. af Sv. hist. Foreningen. 1882 s. 1—28. 

— Magnus Eriksson och Sk&ne. 

Samma stalle s. 184—210 

— Ar Gotlands medeltidskonst inhemsk eller ej? 

Svenska Fornminnesforeningens Tidskrift. 7:2 (No. 14, 1882) s. 
163-70. 

— Fr&n &ldre tider. Kulturvetenskapliga och historiska studier. 
264 s. 8. Sthlm., P. A. Norstedt & Soner. 5 Kr. 

Inneh. bl. a.: Den romanska skulpturen i Sverige s. 1 — 46; Soli- 
dus-importen till Sverige under den tidigare jern&ldern s. 58 — 73 ;. 
Menniskan i den forhistoriska tiden s. 114 — 203; Den nordiska my- 
tologien och professor Bugge s. 204 — 34. 
Johnston, J., The norwegian account of Haco's expedition against 
Scotland A. D. 1263. Literally translated from the original 
Icelandic of the Flateyar and Frisian MSS. 76 s. 12. Edin* 
burg, London, Simpkin. 7 sh. 
Kaiser, W., Die Entdeckungen der Normannen in Gronland and in 
Amerika. Nach den altnordischen Sagas dargestellt und sachlich^ 
erl&utert. Nebst einer Karte. 4. 

Programm der Realschule I Ordnuog zu Elberfeld. 
Kreiiger, X, Studier rorande de agrariska forh&Uandenas utveckling 
i Sverige till slutet af unionstiden. (Tryckt som mannskript). 
109 s. 8. Lund, Gleerupska universitetsbokhandeln. 2,50 Kr. 
Kdlund, P. E. K., Bidrag til en historisk-topografisk Beskrivelse af 
Island, n, 2. 08tfj»rdingen. Med 5 litograferede Kort og et- 
trffisnit. 236 s. 8. Kbhvn. (Gyldendal). 4 Kr. 

Anm. i Literaturblatt fiir germ, und, roman. Philologie. 1883 No. 1 
(K. Maurer). 
Lehmann, K., Yerlobung und Hochzeit nach den nordgerman. Rcchtei^ 
des frOheren Mittelalters. YIII + 134 s. 8. Miinchen. Kai. 
ser. 3 Mk. 

Anm. i Deutsche Literatui^zeitnng. 1882 No. 52; i Literar. Central* 
blatt. 1883 No. 16. 
Liljenstrand, A., De nordiska bygningabalkarne. Deras rattsordning 



367 

i organisk utveckling. 3, 4 H. (slut), b. 193 — 375. Helsingfors,- 
F6rf. (Sthlm., P. A. Norstedt & Soner). 2,25 Kr. 
Lindal, P. X, Om fadernas lefnadsvishet. 12 s. 12. Upsala (G. 
Anderson). 0,25 Er. 

Aftr. i 100 ex. ur „Ny illustrerad Tidning" 1882. Tr. i Sthlm. 
Lund, T., Das tftglige Leben in Skandinavien wahrend des 16 ten 
Jahrhunderts. Eine culturhistorische Studie fiber die Entwicke- 
lung und Einrichtung der Wohnungen. Deutsche vom Yerf. 
besorgte Ausgabe. YI + 483 s. 8. Eopenhagen. H0st & Sohn. 
9 Mk. 

Anm. i Deutsche Literaturzeitong. 1882 No. 27 (E. Sloman). 
LdheVy F. von, t)ber angebliche Menschenopfer bei den Germanen. 
Sitznngsberichte der philos.-philoL-histor. Classe der K. k. Aka- 
demie der Wissenschaften zu Munchen. ,1832 s. 873—90. 
Maurer, K» von, Upphaf allsherjarrikis a Islandi og stjornarskipunar 
|)e8s, fslenzkad af Sigur5i Sigurdarsyni. lY 4~ ^^1 &• ^' 
Reykjavik. 
Mandeigren^ N, M., Julen hos allmogen i Eullen i Sk&ne p& 1820- 
talet. 

Bidrag till var odlings hafder, ntg. af A. Hazel in a. 2. s. 1—19. 
Moller, p. von^ Strodda utkast rorande svenska jordbrnkets historia. 
3 [slut-] a. s. 177—288. 8. Sthlm., P. A. Norstedt & Soner. 
1,50 Kr. 

Anm. i Nord. Tidskr., utg. af Letterstedtska Foreningen. 1883 s. 
265—70 (C. F. B.). 

Sars, J. E., Til Oplysning om Folkemsngdens Bevsegelse i Norge* 

fra det 13de til det 17de Aarhundrede. 

Hist. Tidsskr., udg. af den norske historiske Forening (1881) 2 R. 
S Bd. 8. 281—387. 
Seeker, F. A., De to seldste bevarede, i Norden udstselte Breve. 
M. 2 Fototyp. 

Aarb0ger for nord. Oldkyodighed og Historie. 1882 s. 219—82. 
Stecnstrup, /., Danske og norske Riger paa de brittiske 0er i Da- 
nevseldens Tidsalder. (Normannerne 111:2). 192 s. 8. 2 Eort. 
Kbhvn., Klein. 3,50 Kr. Normannerne III. kplt. 8 Kr. 
— Danelag. (Normannerne lY). 414 s. 8. 1 Kort. Kbhvn, Klein. 
6 Kr. 

Anm. i Liter. Centralblatt 1883 No. 88 (J. 6.). 
Svanander, J. F., Folklifvet i Bara h&rad i Sk&ne. Skildring ir&w 
1790-talet. 

Fidrag till v&r odlings hafder, utg. af A. Hazeliu8< 2.. s. 21 — SO. 

TTiomsen, F., Ryska rikets grundlaggning genom skandinaverna. 

Med fbrfattarens tillstind dfversatt af S. Sdderberg, J&mte 

tillftgg af riksantikvarien H. Hildebrand. 4 -f- 164 s. 8. 

Sthlm., Samson & Wallin. 2,50 Kr. 

Ur Y&r tids forskninff, populara skildringar under redaktion af G. 
Retzius utgifna af Stiftelsen Lars Hiertas Minne. No. 80. Inneh&Uer 
&fven tiUagg I. Fomryska personnamn s. 114—80; II. Om fynd af 
nordiska fornsaker i Ryssland af H. Hildebrand s. 181 — 41, samt no- 
ter og re^ster. 

Anm. 1 Nord. Tidskr., utg. af Letterstedtska Foreningen. 1888 a.. 



368 

85—90 (H-e); Ny 8v. Tidskr. 1883 e. 318-20 (— 1-n); i Finsk Tidskr. 
1883 T. XIV 8. 216-19 (— h— n). 
The Scandinavian tt^lng'^ in Dublin. 

The Antiquary. Sept. 1882. 
Tischler, O., Das erste Auftreten des Eisens in Nordeuropa. 

Referat af Undset's verk i Gorrespondenzblatt d. deutsehen Ge- 
sellschaft fur Anthropologie, Ethnolof^ie u. Urgeschichte. 
J^endell, H., Om och fr&n Gammal-Svenskby. 

FinPk Tidskr. T. XII. s. 81—94. 
KiffstrOm, E., Folkseder i Ostra Goinge harad i Sk&ne. 

Bidrag till v&r odlings hafder, utg. af A. Hazelius. 2. s. 48—74. 
WeicUing, J., Schwedische Geschichte im Zeitalter der Reformation. 
Vin + 326 8. 8. Gotha, Schlossman. 6 Mk. 

Anm. i Deutsche Literaturzeitung. 1882 No. 35 (L. Beyer). 

IX. Folkliteratur. 

Aitt broUop i vaura bojder. Skildring fr&n Torups Bocken, Vftstra 
Goinge harad i Sk&ne, upptecknad p& bygdem&l hosten 1880, 
af E. VigstrGm, 

I Bidrag till v&r odlings hafder, utg. af A. H a z e 1 i u s. 2. s. 
77—80. 

Asbjemsen, P, Chr., Round the Yule Log: Norwegian Folk and 
Fairy Tales. Translated by H, £. Brakstad, with an intro- 
duction by E, W> Gosse. London (1881). Sampson Low ft Co. 
The Academy >Via 1881 ; The Athenaum '/, 1882. 

Carpenter, W. H., The Icelandic story of Cinderella. 
The Folk-Lore Record. Vol. III. 

.Flodin, K; Nylandska folkvisor, satta for fyra mansroster. 

Album, utg. af Nylandingar. VIII. Bihang. H.fors (1881). 16 s. 8. 

Folke-Eventyr, Nye, og Sagn fra Valdres og Hallingdal. Fortalte af 
HaUv, A. E. Bergh. Tredje Samling. (Med Ordforklaringer). 
4 -{- 114 8. 8. Era., Cappelen. 1,50 Er. 

^Folke-Aeventyr, samlede og udgivne for Skolen og Hjemmet af JT. 
Bemtsen. 2 Samling. 198 s. 8. Odense, Milo. 1,50 Er. 

'Folksagor, Svenska, fr&n skilda landskap. Samlade och berftttade af 
A. Bondeson. VEX + 818 s. 8. Sthlm. Skoglnnd. 4 Er. 

Folksagner, Svenska, samlade samt forsedda med historiska och etno- 

grafiska anm&rkningar af H, Ho/berg. Med teckningar af sren- 

ska konstn&rer. 244 s. 8. Sthlm. Skoglnnd. 6 Er. 

Folkvisa upptecknad i Petalaks af Gunnar. 

I „Valau'', album utg. af Syenska Osterbottningar. I. Rfors 1882. 
8. 190-91. 
^Folkeviser, Danmarks, i Udvalg ved S. Grundtvig. Med Billeder etc. 

efter Tegninger af L. Frelich. 64 + 160 s. 8. Ebhvn., Phi- 
lipsen. 6 Er. 

Anm. i Literaturblatt fur germ. u. roman. Philologie. 1888 No. 4 
(F. Liebrecht). 
iFolkvisor, Sveriges skonaste, utgifna af Emil von Qvanten, XXX 
+ 287 s. 12. Sthlm., Seligmann & Co. 2,75 Er. 
Anm. i Ny sv. Tidskrift. 1883 s. 167—74 (A. L.). 



369 

. — (fr&n Akers och Oster-Rekarne h&rad m. fl. at. i Sodermanland, 
uppt. af G. Ericsson), 

Bidrag; till Sodermanlands aldre knlturhistoria. III. s. 34 — 48. 

— fr4n Sk&ne. Upptecknade och meddelade af E. Vtgstrdm. 

Bidrag till yIlt odlings hafder, utg. af A. H a z e 1 i u s. 2. s. 
117—41. 
Grafs tenen. Historia af A, Bondeson. 

Kal. „Svea" 1883. Slhlm. 1882. s. 106—14. 
Grundtvig, F. L-, Svenske Minder fra Tjust. Anders Eklunds For- 
tffillinger. 47 s. 8. Kbhvn. 1882. 

— S., A wonderful ballad of the seafaring man. 

The Folk-Lore Record. III. 
Gronborg, O. L., Optegnelser p& Vendelbom&l. Udg. ved O. NieU 
sen. I. s. 1—128. 8. Kbhvn. (Klein). 

Bland Skrifter udg. af Universitets-Jabilseets danske Samfund. 1882. 
G§,lor och sporsm&l irkn Yarend. Upptecknade p& 1830-talet af 
G. O. Hylten-Cavallius. 22 s. 8. 
Svenska Landsm&len. 1882 A. (II : 8). 

— fran Akers och Oster-Rekarne harad (fortsattn. fr&n II. s. 92 
— 101). 

Bidrag till Sodermanlands aldre kultnrhistoria. III. s. 96 — 104. 
Horr de kom se, ad bin slaboen ente le o bora torddnan. Sk&mt- 
sagen fr&n Sk&ne pS. Norra Asbo h&rads bygdem&l, upptecknad 
af E. Vigstrom, Jamte ofvers&ttning : n^^^ det kom sig, att 
bin slattbon ej t&lte hora &skan^\ 

Kal. „Svea" 1883, Sthlm. 1832. s. 134—42. 
Kungens harar. Saga fr4n Sk&ne, uppteckn. och meddel. af JS. 
Vigstrom. 

Bidrag till var odlings hafder, utg. af A. H a z e 1 i u s. 2. s. 
111—116. 
Minder, gamle eller Trsek fra Folkets Liv og Tenkesaet fra det syt- 
tende og attenHe Aarhundrede. Gjengivne efter mundtlige For- 
tttllinger af R. Hanssen. 206 s. 8. Odense, Milo. 1,50 Kr. 
MuUey, Danish popular tales. 

The Folk-Lore Record. III. 
Nordlander, J., Mytiska s&gner fr&n Norrland. 

Svenska Fomminnesforeningens Tidskr. y:2 (No. 14. 1882) s. 
171—202. 

Ordspr&k fr4n Akers harad, ordnade i bokstafsfoljd (fortsattn. fr&n 
I. s. 70—73). 

Bidrag till Sodermanlands aldre kulturhistoria. III. s. 205 — 20, 
Sagor fr&n £m&dalen, upptecknade af E. Svensen. 38 s. 8. 

Svensk& Landsm&len. 1882 A. 11:7. 

Skftmtes&gner fr&n Sk&ne. Uppteckn. och meddelade af £. Vtgstrdtn. 

Bidrag till v&r odlings balder, utg. af A. H a z e 1 i u s. 2. s. 
89—95. 

— p& sk&nska bygdem&l. Upptecknade och meddelade af E. Vig-' 

Strom. 

Bidrag till v&r odlings hafder, utg. af A. Haz elins. 2. 8. 
97—110. 
Stephens, G., and Hylten-Cavallius, G. O., Old norse fairy tales, ga- 

Arkir for nordiik Filologi. 24 



370 

thered from Swedish Folk. With numerous Illustrations by E^ 
L/undgren. 242 s. 6. London, Sonnenschein. 4,50 sh. 
Thorsteinson^ St., Islandisches Tanzlied — Tlmla. 

Acta comparat. liter, universaram. VIII. No. 79, 82 (1881). 
Westgota-Eoallen. Forntidssaga, upptecknad af «/. lAdberg, 16 s. 8. 
Wenersborg, tr. hos Bagge & Pettersson. 0,25 Er. 
Delyis i folkmal. 



Om norrona medialformer pjk -umk i fdrsta 

personen singularis. 



De Skandiska sprdkens mediala eller passiva verbalformer &ro 
till sitt uppkomstsatt i allmanhet && tydliga, att n&gon meningsskilj- 
aktighet om deras ursprung ej gerna &r mojlig. Redan vid fdrsta 
p&seendet marker man, att de aro bildade af activets former med 
tillfigg af dot reflexiva pronomen sik, Det nu sagda gfiller dock icke 
om den i norronan (o: fornnorskan och fornislandskan) forekommande 
medialformen p& -umk i 1. sing. Denna verbalforms ursprung ar 
namligen icke s& i ogonen fallande, att blott ett enda uppfattnings- 
B&tt af den samma cir tfinkbart, och grammatikens historia visar oss 
afven en vexlande m&ngfald af forklaringsforsok, egnade att sprida 
Ijus ofver verbalformens tillkomst. Men aonu torde inom den larda 
verlden &sigterna i derna punkt vara mycket skiljaktiga, hvilket &ter 
tyckes antyda, att ingen af de framst&lda meningarna lyckats p& ett 
tillfredsstallande satt losa alia med fr&gan forenade sv&righeter. 

Denna singularform p& -umk &r, som bekant, en egendomlighet 
for den vestskandiska spr&kgrenen. Hvarken forndanskan eller forn- 
Bvenskan hafva qvar n&gon motsvarighet, ehuru det visserligen &r 
troligt, att dylika former &fven dar funnits i.aldsta tider. Lika litet 
erbjuda runinskrifterna n&got exempel p& en dylik medialbildning. 
Naturligtvis forsv4ras undersokningen i viss mon d&rigenom att man 
s&lunda saknar tillfalle till jemf5relser fr&n s& n&rslagtade omr&den. 
Det sftkraste factiska underlaget for denna undersokning m&ste folj- 
aktligen yinnas genom ett noggrant aktgifvande p& den ifr&gavarande 
formens anvftndning och beteckningss&tt inom den handskrifna nor- 
rona literaturen. Innan vi redogora for forh&llandet h&rutinnan, skola 
vi likval lemna en kortfattad dfversigt af de vigtigaste forklarings- 
forsoken, ordnade efter tidsfoljd. 

Det forsta egentliga forsoket att forklara denna form gjordes aT 
Rask. I sin kortfattade ^Yejledning til det Oldnordiske Sprog*^ 
(3 uppl., Ebhvn. 1854), § 123, heter det, att passivet eller reflexiv- 



371 

formen vaDligen andas p& -st, i det ftldsta spraket p& -sk, Bora 
blott ar en sammandragDiDg af sik, hvilket liksom i Slaviska spr&ken 
ar utstrfickt till alia persoDerna. Bland paradigmen upptagas ock6& 
endast s&dana former, som ek kattast, brennist, telst o. s. v. Samma 
bojuingsmonster npptager Rask i sin „Anvi8ning till Isldndskan^' 
(Sthm. 1818), men i det kapitel, som ban egnat &t det aldsta och 
poetiska eprdket, bar ban dock (§ 541) fast uppmfirksambet vid de 
gamla formerna pa -umk. Han finner detta -mk bafva genom voca- 
lens bortkastande nppkommit af mik, liksom -sk af sik, ocb tillagger, 
att sddana verbalformer (som ek oumk, ek sjdmk o. dyl.) formeras 
som plural; bvarvid likvM (eburu detta ej anmarkas af Rask) antin- 
gen verbalformens slutande m eller suffixpronomenets boijande m 
m&ste tankas bafva bortfallit. Rasks yttrande inskrfinker sig s&lunda 
till en fdrklaring af det suffigerade pronomenets beska£fenbet, men i 
afseende p& sjelfva den till grand liggande verbalformen bar ban 
&tndjt sig med den rent descriptiva anm&rkningen, att den „formera8 
som plural", utan att i ringaste mon soka nppvisa orsaken till en 
6& markvardig foreteelse, som att en singnlarform upptrader under 
en pluralbildnings forklfidnad. 

Grimm utstracker sin analys bdde till den verbala grnndformen 
ocb till suffixet. ^ Afven ban antager for gifvet, att det vidb&ngda 
pronomenet ^r mik, men anser medialbildningen forst bafva utvecklat 
sig bos de starka verben, p& det sfittet att till motsvarande activ- 
form i 1. sing, fogats -^nk medels bindevocalen o (eller u). Utan en 
8&dan bindevocal kunde man namligen icke i starka conjugationens 
1. sing. ind. bilda s&dana medialformer, som det var mojligt att uttala. 
Denna bindevocal, som eger form&ga att p& vanligt satt ^stadkomma 
omljud, vore egentligen ofverflodig i den svaga coujugationen, bvarest 
1. sing, bar vocaliskt slutljud, men ofverfordes dlt fr&n den starka 
bdjningen ocb bade vid sammansmaltningen med activformen absorbe- 
rat den foreg&ende vocalen. Grimm anm&rker mot dem, som i for- 
men finna en pluralbildning med singular betydelse, att denna forkla- 
ring visserligen gor antagandet af en bindevocal ofverflodigt, men att 
bon ock utesluter den sannolika och nara till bands liggande fdrmo- 
dan om suffigerandet af mik, samt att bon ofver bnfvud icke kan for- 
klara det ofverblifna k, som vidbfingts pluralformen, oafsedt att det 
yore sallsamt att fr&nkanna 1. sing, en egen medialform ocb ersatta 
bristen med en pluralbildning. S&som exempel p& dessa medialformer, 
bvilka Grimm for ofrigt med oratt inskranker till den aldre Eddan, 
anforas icke blott dumk, Mtumk, Igg^mk ocb Stskilliga andra, som 
efter Grimms tbeori l&ta fdrklara sig, utan afven rdlbumk (consilior) 
ocb vdrumk (af Grimm fattadt i betydelsen fui). Att s&dana bild- 
ningar, som de b&da sistnamnda, enligt bans &sigt forete n4got ab- 
normt, bar visserligen icke undg&tt bans uppm&rksambet, en&r ban 
anmfirker, att formen vdrumk borde beta vgrumk, och medgifver, att 

1 Jfr. Grimmy Grammatik lY 39-42. 



372 

den af bonom s&som bojaingsmoDster uppstalda 1. sing. pr»t. AvpS- 
umk ej l&ter sig uppvisas, utan sammanfaller med kvdbumk, hvilken 
form Grimm fatter 8&8om 1. dual. N&gon narmare forklariDg af dessa 
oegentligheter meddelas emellertid icke ; mojligen bar ban ansett vor- 
Ufnk och hvd&umk e&som jemforelsevis sena, kanske endast genom af- 
skrifvarnes slarf eller okunnigbet tillkomna, analogibildningar efter de 
andra formerna med pluralt utseende. 

Med Grimm kunna Muncb och linger^ anses fullkomligt ofver- 
ensstamma, d& de yttra, att namda verbalform bildas genom att foga 
tnk (af mik) till verbets rot genom bindevocalen u (o). Uti sin Forn- 
svenska ocb Fornnorska grammatik (§ 46) bar Muncb senare gjort 
«tt fOrfeladt forsok att forena Hasks ocb Grimms dsigter, da ban 
8&ger, att i 1. sing, suffigeras mk (mik) genom bindevocalen u (o) 
till pluralformen, eller, kortare, att reflexivformen af 1. sing, bildas 
endast genom att banga ii: till 1. pers. plur. Enligt det forst namnda 
fdrfaringssattet skulle man dock fk s&dana monstrosa bildningar, som 
dcsmumumk, kQllumumk o. s. v., ocb det g4r sdledes icke an att forena 
Basks pluralform med Grimms bindevocal, emedan, s&som Wimmer^ 
redan anmarkt, begge dessa forklaringar uppbafva bvarandra, i det 
att u just bor till plural formen ocb denna foljaktligen icke krafver 
n&gon bindevocal. 

Ett nytt uppslag i fragan gaf Fritzner^, som i 1. sing, skf^t- 
nmk, dosmumk o. s. v. icke ville se en for denna person egen reflexiv- 
bildning med pronomen mik, utan beldre forklarade saken s&, att den 
tirgamla personalandelsen p& -m, som ju ofta forekommer i em, bar 
bibeb^Uits framfor den reflexiva andelsen -sk^ ocb att s i skjdtumsk^ 
doemumskj for valljudets skull bortfallit sasom den mellersta af tre 
omedelbart p& livarandra foljande consonanter. Att vocalen u blifvit 
berskande i andelsen, forklarar Fritzner genom inflytande af det fal- 
Jande m. N&gon forklaring, bvarfor det beter 8kj6tum(8)k, ocb ej 
^kytum(s)kj bar Fritzner imellertid icke anfort. Holmboe^ ville, 
iltminstone icke i de fall dk reflexivformen bade en activ betydelse 
(t. ex. i uttrycket er ek Iggtumk arm yfir o. dyl.), bvarken antaga 
suf&gering af mik eller af sik^ utan sammanst&lde mk med verbalan- 
delsen mhi uti prakrit samt ansdg u vara bindevocal. 

Till Kasks dsigt ansluter sig Rydqvist^ som dock p& ett vida 
grundligare satt motiverar sin mening. Hans argumentation vfinder 
sig forn&mligast mot den Grimmska uppfattningen. Efter en forut- 
fikickad erinran, att olika bandskrifter uppvisa i reflexivformens 1. 
sing, omvexlande -umk^ -umzk, -umzt, -umz, -unzt, -unz, p4pekar 
Hydqvist, att den foreg&ende vocalen ingalunda alltid ar u (o), utan 
ofta i conjunctiven fifven e {i), samt att den b. k. bindevocalen kan 

> Jfr. Munch ocb Unger, Norr0na8proget8 Grammatik (Gbria. 1847), s. 97. 
« Jfr. Det philol-histor. Samfunds Mindeskrift (Kbhvn. 1879), aid. 187. 
» Jfr. Norsk Tidsskrift for Videnskah og lAtteratwr; &rg. 1847, sid. 896. 
< Jfr. Oldnord. Verb. (Chria. 1848), sidd. 29—33. 
» Jfr. Svenska Spr. Lagar I 470 flf. (Stbm. 1850). 



373 

alldeles uteslutas, t. ex. i sjdmk o. dyl. Redan den omstSndigheten, 
att Grimms bindevocal i vissa fall icke &r oumbarlig, och alt den i 
andra fall fir vezlande, gor hela antagandet af en dylik vocal miss- 
tankt. Ett annu vfisentligare inkast mot Grimms theori finner Ryd- 
qvist i det forh411andet, att man aldrig mdter s&dana former som 
bytumk, ra^mJc, seumk^ berumk, dylumk, hyggumk, utan alltid bjSb- 
umk, rdbumk, sjdmk, berjumk, dyljumk, hyggjumk o. s. v. Skola 
nn dessa bildningar fattas 8S.som formelt tillhoriga singularis, finge 
man — menar Rydqvist — soka en uraldrig i reflexivet, men aldrig 
i activet (icke ens i den Islandska Homilieboken) npptrfidande typ, dar 
ofverg&ngBljud saknas och det afledda j qvar8tS.r. Att reflexivet, som 
natnrligtvis fir yngre fin activet, skulle ensamt ega urformen qvar 
ocb ftndock vara, hvad sjelfva reflexivtecknet vidkommer, mfingvex- 
lande, innebnre val ingen omojligbet, men vore ett nog v&gsamt an- 
tagande. Da sfilunda alia former pa -umk utan undantag hfinviFa 
pfi pluralen, Sterfores Rydqvist nara nog nodtvungen till den af Rask 
bitrfidda gamla tydningen, men finner dfi (hvilket bans foreg&ngare 
icke gjort) vfil behofligt att motivera rimligbeten ocb mojligbeten af 
en plurals bruk i singularis. Efter att bafva erinrat om det vanliga 
sprakbruket, att den talande kan med pluralt pronomen ocb plural 
verbalform beteckna sin egen person, anmarker Rydqvist, att den 
verbala pluralen, atfoljd af uttryckt singulart pronomen, ar ganska 
Bfillsynt i de skandiska sprfiken, men foreter dock tre sprakprof darp& 
frfin norronan, och ett frdn fornsvenskan. De anforda stallena utgo- 
ras af tv& frfin den Islfindska Homilieboken, naml. sid. 113^ (min 
^PP^) gcrom ec, 195 ^ ec fyckiom] ett fr&n Dipl. Norveg. I 600 
hengtofn iek\ samt ett fornsvenskt frfin Alex. S. sid. 174 jak Alex- 
ander biudkom, hvilket sistnamnda exempel Rydqvist finner vara af 
synnerlig vigt, emedan det tryggar de ofriga, som anuars kunde tagas 
for felskrifna, med utelyckt -^, hvad som ej kan tillampas pfi bmdhomy 
enfir Svenska urkunder ej ega att framvisa nfigot -umk. Samma syn- 
taktiska egenhet aufor Rydqvist irkii det fildre och nyare Franska folk- 
spr&ket, t. ex. favons^ je dirons, f irons o. dyl., hvilket alt, enligt 
bans formenande, bor gifva styrka fit den forutsfittningeu, att -um^ 
i det for 1. sing, tillampade -umk, fir pluralt. I frfiga om uppfatt- 
ningen af det slutande k i 'Umk fir Rydqvist vacklande; oftast cLr det, 
menar ban, ett forkortadt mik^ sfirskildt i de fall, dfi bemfirkelsen fir 
reflexiv, t. ex. hraddumk, berjumk] hvaremot i ord, dfir bemfirkelsen 
icke nddvfindigt uttrycker ett refiexivt begrepp, t. ex. i bjifbumk, rcSb- 
umk, vitfu^mk, det slutande k skulle kunna uppfattas som sufQgeradt 
ek, hvilket man antager i emk och dyl. Men Rydqvist anser ej hel- 
ler omojligt, att k i emk o. dyl. kan nfigon g&ng forestfilla mik» Till 
emkf vask, vcsrak, s&som reflexiva, flnner Rydqvist motstycke i det 
flerestfides forekommande erusk, och genom sammanst^Uningar bi ganga 
och gangask, koma och komask m. fl. vill ban visa, att jemv^ det 
intransitiva verbet Ifiter behandla sig refiexivt, ofta utan att genom 
suffigeringen undergfi nfigon for^ndring i betydelsen. Man finge sfi- 



374 

lunda for 1. sing, uti emk och dSLrmed jemforliga ord en reflexivbild- 
ning med formell singularis, i motsats till bj6tumk och dyl. med for- 
mell plural, hvilken senare form till clfventyrs vore vald, n^r det till 
fitammen fogade k blefve h&rdt for uttalet. 

Narmast i tidefoljden efter Rydqviat framBt£Lller Heyne* en ny 
forklaring af den norrona medialformen. Icke genom flexion, utan 
genom inclination af pron. mik, sik, 088, har fornnordiskan, eager 
ban, p4 oorganiskt Scltt utbildat ett ursprungligt reflexivum, aom senare 
erboll medial betydelse. Till en borjan fans reflexivet endast i 1. 
och 3. personen af begge numeri och bildadcs s^, att mik forkorta- 
des till mk, sik till 8k, 088 till z, och vidhangdes verbalformen. Att 
en hog 41der bor tillskrifvas denna oorganiska medialform, finner 
Heyne genom den omstclndigbeten, att emellan -mA i 1. sing, prses. 
9ch verbalstammen spr&ket bar bevarat karaktervocalen u (stundom 
^forsvagad" till o), hvilken afven fornhogtyskan och fornsaxiskan annu 
bevara sasom forsta forsvagning af det ursprungliga a, under det att 
fornnordiskan annars fortunnade detta a till % och slutligen belt och 
h&Uet bortkastade det. S& uppst4 formerna 1. sing. ItBto-mk^, 1. 
plur. latum-Z'y vidare, formodligen i analogi harmed, letomk, letumz 

0. 8. v. Senare ersattes -umk i 1. sing, af 8k^ som intranger i b&de 

1. och 2. pers., sa att -sk (st, zt, s) slutligen fogas till alia verbal- 
former for ^.stadkommande af ett medium. 

Hvad 1. sing. p& -umk betraflfar, synes Lyngby' i dot vasent- 
liga hafva samma ^sigt om dess tillkomst som Heyne. D& Lyngby 
endast i forbig&ende vidror fragan om medialbildningen, var det icke 
skal for honom att erinra om Heynes mening; mycket mojligt ar det 
ju afven, att Lyngby af sig sjelf kommit till samma uppfattning. Med 
afseende p& det forh&Uandet, att gotiskt slutljudande a i flere fall 
motsvaras i norronan af ett (sedermera bortfallet) u, hvilket verkar 
omljud, anmarker Lyngby s&som en afvikelse, att got. qifa (1. sing.) 
Bvarar mot fornnord. kve<by 8kyi med i-omljud, hvilket sistnamnda val 
intrangt fr&n 2. och 3. sing.; den ursprungliga for men anser Lyngby 
mk handa ligga till grund for bjobu-mk^ sa att ''^bjSbu motsvarar got. 
bivda. Samma forklaring ar, utan &beropande af • n^gon foreg&ngare, 
antydd af Blomberg* och af HeinzeP, afvensom af Paul*, och 
synes s&Iunda frS,n flere hS.ll hafva ront godkannande. 

Mot denna uppfattning har Wimmer^ med stor skarpa uttalat 
sig och uppvisat de brister, som vidlada det forklaringssatt, hvilket 
utan n&gon egentlig motivering endast i forbig^ende blifvit antydt af 

* Jfr. Laut' und Flexionslehre der altgerm, Sprackstdmme (Paderbom 
1862), § 85. 

^ Det olyckligt valda exemplet flnnes naturligtvis icke i literatnren, utan 

ar bildadt af Heyne sjelf. 
» Jfr. Tidskr. for Philologi og Padagogik VI 21 (Kbhvn, 1865). 

* Bidrag till Germaniska omljudsldran (Upsala 1866), sid. 67. 

* Die Endsilben der Altnord. Sprache (Wien 1877), sid. 34. 
« Uti Beitr. zur Gesch. d. deut. Spr, VI 176 (Halle 1879). 

' Det philol'hist. Samf. Mindeskrift (Kbhvn. 1849), sidd. 188 ff. 



375 

Xyngby^, Blomberg, Heinzel ogPaul. Den hufvudsakliga anmSlrkning, 
8om Wimmer riktar mot Da.mnda forklaring, ar att hon ar till^lmplig 
endast p4 BSLrskilda fall, B&som pt\ prsBsensformerna af starka verb 
och af de Bvaga, hvilka bojas som berjay i det t. ex. stgndumk, berj- 
wnk kunde forutscltta med gotiskan ofverensst^mmande grundformer, 
under det att activum erhoU yngre former stend, her, Dareihot skuUe 
8&dana prsesensformer som kgllumh och de svaga verbena prseteriti- 
former, som t. ex. Ig^fbumk^ omvtlndt med sitt u Bt& p& ett yngre 
utvecklingeskede an activets kalla^ lagta^ s&vida man icke ville antaga, 
att m just bade bevarat det urBprungliga -o (i guldhornets tawido 
o: 8. v.), hvilket Benare i activum blifvit -a. Medgifver man s&lunda 
for dessa fall mojligheten af Lyngbys forklaring, b& a.r hon dock, 
enligt Wimmer, icke tillfredsBtcLllande med afseende pd starka prse- 
teritiformer, ty rebumk m&Bte enligt Lyngbys m. fl.s theori alltid for- 
klaras &&, att u dar blifvit inskjutet (man kommer s&lunda till baka 
till Grimms bindevocal) i analogi med de andra formerna p& -umk. 
Den storsta sv&righeten v&llas dock daraf, att 1. sing, prset. bildas i 
reflexivformen af plnralstammen, icke af singularis, hvadan det heter 
^ek kdmumk eller kvdmumk^ men i activum kom eller kvam. Att me- 
dialformen i 1. sing, bildas med pluralstam, skuUe clfven framg& d^raf, 
att det i conjunctivens 1. sing, prses. kan beta omvexlande rd6umk 
eller roUbimk, men aldrig *rd6amk. Alia dessa sv&righeter anser 
Wimmer icke kunna losas annat an genom ett &terupptagande af 
Easks och Kydqvists hypothes med afseende p& verbalformens plurala 
skepnad. I fruga om det suffigerade pronomenets ursprungliga be- 
skaffenhet uttalar Wimmer samma &sigt, som forst blifvit framstald 
af Fritzner, att man Uclmligen i 1. sing, af medium icke har en sam- 
mansattning med« mik, mk, utan med sik, sk, liksora i ofriga person 
ner. Man Rnner ock8& i 1. sing, andelsen -m^X: i stallet f5r -mk 
(ek komumak = komumk), och detta -msk skulle enligt den gamla 
forklaringen vara en underlig blandning af mik och sik, Enligt Wim- 
mer ar daremot komumsk just den aldsta formen for 1. sing., men 
han angifver dock och erkanner det sakforh^llandet, att i de aldsta 
handskrifterna traifas -msk omvexlande med -mk ofta i 1. plur., un- 
der det att -msk ar mycket eallsynt i 1. sing. Att -msk boll sig 
Jangre i plur. an i sing., anses hafva sin grund i ett slags folkety- 
molog], som oriktigt uppfattade 1. sing, s&som sammansatt med mik, 
D& man vidare i regeln hade u framfor -mk, fororsakade detta ofta 
d corgunctiven en forandring af -imk (for -imsk) till -umk\ darigenom 
hade man f&tt en, fr&n borjan icke befintlig, &tskilnad mellan singular- 
och pluralformerna. Mot denna sin forklaring finner Wimmer val, att 
dtskilliga invandningar kunna goras; man kunde ju p&st&, att s&dana 
former, som ek kdmumk vore bildade i analogi med pluralis, enar en 
jnangd singularformer sammanfalla med 1. plur. {rdbumk o. s. v.), 

 L^ngby framstalles af Wimmer s&som npphofsman till den namnda 
^sigten, och Heyne namnes icke, ehuru denne har prioritet 



376 

och p& samma sSLtt knnde former p& -imk for -umk i coDJ. vara ofver- 
forda fr&n plnr. till sing.; slutligen kunde ock8& 1. sing. p& -utnsh' 
iippst& i St. f. former p& -mk, d& man i plur. 8& ofta hade samma 
vexling i ^ndelsen. Mojligheten af alt detta vill Wimmer ej bestridar 
men finner den forklaringen Bd.krast, som forutseltter samma utveck- 
ling af'alla formerna, och detta 8& roycket heldre, som den motsatta 
Asigten dock m&ste for ett stort antal former folja samma forklaring, 
som Wimmer till£lmper for alia formerna, att de n^mligen Uro bil- 
dade i analogi med pluralis. Afven i det hanseendet finner Wimmer 
sin forklaring vara enklare Slu foreg&ngarnes, att ban anser pronome- 
net sik vara fogadt till alia personer b&de i sing, och plur., hvilket 
ofverensst^mmer med forh&llandet i de spr&k, som i likhet med de 
nordiska utvecklat en reflexiv verbalform. 

Till Wimmers ksigi tyckes ^fven Brenner^ hufvudsakligen an- 
slnta sig, d& ban forklarar mediopassivets tillkomst sdlunda, att pron. 
reflex, forst vidfogats 3. sing, och plur., sedermera afven till 1. plur. 
med andelsen 'Umslc, detta -umsk antages snart hafva ofverg^tt till 
-■umk, som blifvit uppfattadt s&som sammansatt med mik ocb i foljd 
daraf anvclndt i 1. sing. Yidare anmSlrkes ock, att U vanligen fore- 
kommer i stallet for i hos I. pers. conj.; s&ledes 'Um{s)k for im{8)k. 

Efter denna 5fverblick af de vigtigaste tydningsforsok, som eg- 
nats den singulara reflexivforroen p& -umk^ skola vi till ett n^rmare 
skarsk^dande upptaga de skal, som anforts for den meningen, att man 
i n^mnda verbalform bade en pluralbildning med vidh^ngdt pronomen,- 
detta m& nu vara mik eller sik eller ek. Det forsta, som ingifver 
betanklighet mot Rasks, Rydqvists och Wimmers mening, ar just deras 
antagande af en pluralbildning med singular -function. Det Sr visser- 
ligen sant, att sprdkens historia foreter flere exempel p& formers ofver- 
flyttning fr&n deras egentliga plats till en for dem mera fr^mmande, 
att former utjemnas och likdanas med hvarandra, hvarigenom form- 
rikedomen forminskas och bojningssatten forenklas, men denna 8pr&« 
kets nivellerande tendens tillbor snarare en tid, d& formerna blifvit 
afslipade och d^rigenom mist sin gamla betydelse, an det spr&kskede, 
d& bojningssattet annu uppratth&Ues med full lifskraft. Hvarhelst 
imellertid under spr&kets utveckling en likdaning bildas, eller en form 
undantranges af en annan, sa mS,8te man dtminstone soka en anied- 
ning till en dylik foreteelse, och forst sedan n&gon antaglig s&daD 
blifvit funnen, kan ett fdrklaringsforsok darp& grundas. 

Yanda vi oss d& i framsta rummet till Rydqvists mening, b& fin- 
ner man i hela bans framstallning icke mera an ett enda skal anfSrdt^ 
hvarfore pluralformen skulle hafva kommit till anvandning i reflexivets 
1. sing. Det vore namligen i s&dana ord, dar bemarkelsen icke n5d- 
vandigt m&ste fattas s&som reflexiv, t. ex. bfcltumk, rdJbumk m. fl.r 
till hvilka d& ek (icke mik) skulle vara suffigeradt, och dar plural- 
formen mojligen vore vald, nar ett till singularstammen fogadt k skulld- 

1 Jfr. AUnord. Handbuch (Leipzig 1882), § 98. 



377 

blifva h&rdt for uttalet. ^ Delta skal ^r dock, som man finner, gan-- 
ska Bvagt och har ocksd af sin upphofsman blifvit framkastadt endast 
B&Bom en gissning. Man finge i alia h^ndelser soka en annan for- 
klaring for hraddumk^ kgllumk, berfumk och otaliga andra, hvarest 
reflexivbem^rkelsen clr utpr^lglad och suffixet antages vara mik. Det 
blefve for 5frigt ofta sv&rt, kanske omojh'gt, att skilja de former p& 
'Umky som icke hade reflexiv betydelse, fr&n de andra, liksom det ej 
heller blefve l^tt att afgora, om ett ek eller ett mik vore suffigeradt.^ 
Rydqvists argumentation afser ock i det hela mindre att forklara,. 
hvarfor pluralis anv^ndts i 1. sing., cln att bestyrka det factiska 
forh&Uandet, att en s&dan enallage numeri egor mm. Till detta af 
Rask ursprungligen gjorda antagandet hade ban funnit sig drifven ge- 
nom oh&llbarheten af Grimms och andre forskares forklaringsforsok. 
De stod, Eom Eydqvist anfor f5r den nclmuda vexlingen af numeri, 
SiTo imellertid ^fvenledes foga h&llbara. De franska uiiryckenfavonSy 
je dirons tarfva sin egeu forklaring och clro Eclkerligen ej tillkomna 
endast genom en spr&kets nyck, men de sakna i alia h^ndelser mot- 
Bvarigheter i de skandiska spraken och bevisa med afseende p& dessa 
jemnt ingenting. De fyra exempel, som Eydqvist anfort fr&n skan- 
diskt spr&komr&de, m&ste &terigen alia anses- hafva tillkommit antin- 
gen genom felskrifning eller genom ett ovanligare teckningss'itt. Wim- 
mer har i sin ofvan anforda skrift' antagit Isl. Homil. 113^ gerom 
ec, 195^ ec fyckiom som skriffel; m&hfinda kunna de snarare betrak- 
tas blott som ett s^llsyntare 8krif8att ^n geromk och fykkjomk. I hvad 
fall Bom heist lemna de intet stdd &t Kydqvists hypothes. Exemplet 
fr&n Dipl. Norv. Jiengdom iek larer val ock hero p& en grafisk for- 
seelse eller afvikelse; och s&som uppenbart skriffel m&ste det hy. Jak 
Alexander biudhom anses, belt enkelt uppkommet d^rigenom, att skrif- 
varen glomt att ^ndra jak till wi (eller biudhom till biudher), Af 

^ Ett hy6h, rcedk o. s. v. ar likval inf;ralunda Bv&rt att uttala, och dylika 
former mota flerestades i skaldespraket 

* Att hela denna suffixfr&jj^a varit temligen oklarforRydqvist, visar afven 
bans antagande, att k i emk „iiagon g&ng** kunde forestalla mik. Delta 
ar imellertid alldeles omojligt; och bans hanvisnin^ till erusk s&som 
slod for ett reflexivl emk ar afven oriktig, ty crt<5%, vdrusk (1. ex. i 
uttryckefc erusk vinir) ar ej reflexivt, ulan reciprokt. Men reciprocitet 
innebar en fierhet och uleslnter foljaktligen all tillampning p& den 
singulara formen emk, Lika litel grundadt ar Rydqvists p&sl&ende, att 
ingen skiftniDg i betydelse skull e ega rum mellan ganga och gangasky 
koma och komask^ o. s. v. 

* Jfr. aid. 189, not. 2. D& Wimmer pa detta stalle riktar mot mig den 
anmarkningen, att man ej kan forklara gerom, pyckiom p& samma satt 
som erum (= er mer), torde detta bero p& n&gon missuppfaltning af 
mina ord i foretalet till Homil. sid. xiij. Jag har namligen dar ej talat 
om dessa formers ursprung, utan endast velal antyda, att -umk kan 
tecknas 'Um, suffixet m& for ofrigt vara vidhaugdt en verbalform, som 
representerar 1. sing, eller 8. sing eller 8. plur. Att ett k bar (i syn- 
nerhet d& nastfoljande ord borjar med consonant) borlfaller, ar lika 
latt forklarligt, som alt den andra reilexivandelsen -sk pa m&nga. 
stallen (redan i Homilieboken) tecknas med -s. 



378 

det sagda finner man, att Kydqvist visaerligen skarpsinnigt uppvisat 
bristerna i den OriramBka &sigteii, men ej heller lyckats att frarn- 
fitcLlla n&gon egentlig foi'klaring ofver pluralformens ofverg&ng till 
singularis, lika litet som han kunnat for de Skandiska tungom&len 
med sSlkra exempel styrka den factiska forekomsten af ett motsva- 
rande spr&kbruk. 

Med fullkomlig anslutning till Eask och Rydqvist finner, aifom 
ofvan visadt clr, ^fven AYimmer en pluralform i 1. sing. p& -umk. 
Detta gclller enligt honom alia dessa former, utan undantag. D^r- 
igenom bar Wimmers forklaring visserligen ett foretrilde i enkelhet 
framfdr den, som blifvit gifven af Heyne, Lyngby m. fl., hvilka sokt 
uppvisa en stor del af dessa former E&som egentliga singularbildnin- 
gar, som endast tillfcllligtvis f4tt ett pluralt utseende, under det an- 
dra former, just i foljd daraf, blifvit bildade med verkliga plural- 
stammar. Men Wimmers forklaring lider af den Vclsentliga bristen, 
att hon icke p& ndgot s^tt eoker motivera denna formernas bildning 
efter analogi med pluralis. Ett forsok till en s&dan motivering var 
likv^l inlagdt bdde i Grimms, Heynes, Lyngbys m. fl.s dsigter, fdr 
att ej nclmna Wiinmers nclrmaste meningsft^nde, Rydqvist, som dtmin- 
fitone for vissa fall i pluralstammena anv^ndning fann ett medel att 
undvika „uttalets h&rdhet". I sjelfva verket bar ocks4 Wimmer lem- 
nat en mera descriptiv, cln genetisk forklaring af namnda former. 

Afven i uppfattningen af suffixets beskaffenhet skiljer sig, e&som 
ofvan anm^rkt ar, Wimmer (jemte Fritzner) fran alia aldre &3igter 
genom att nntaga sik sfisom ursprungligen vidhangdt clfven 1. sing. 
p& 'Umk, Detta p&stS,ende synes redan af logiska grunder v^cka 
betankligheter. Reflexivformens bildning bar naturligtvis icke fram- 
st&tt med ens s&som en fullHlrdig skapelse utan utvecklat sig sue- 
cessivt, och de pronominalformer, som lattast kunde blifva enklitiska, 
voro val de forsta, som suffigerades. Man kan silledes med visshet 
antaga, att man lange sade *kallamk, kgllumk (vocor), kallask (voca- 
tur, vocantur, vocari), vid sidan af JJi kallar fik. Och da till vo- 
caliskt slutande verbalformer ett -mk clr lika latt suf&gibelt, som ett 
'Sk, clr det alldeles otclnkbart, att man till verbets 1. sing, skalle 
foga ett tredje personens reflexivpronomen, 84 Iclnge insigten om en- 
klitikans verkliga betydelse stod lefvande for 8prS,kmedvetandet. Ock8& 
medgifvar afven Wimmer, att „fr&n nutidens standpunkt" skulle sik 
logiskt egentligen vara inskrankt till tredje personen. Harvid bdr 
dock roarkas, att la game for det menskliga tankandet i alia tider 
^arit de samma, och att man sS^ledes ursprungligen ganska visst 
fasth&llit namnda inskrankning. Men det ar ock belt naturligt, att 
nar det namnda -sk icke langre uppfattades som ett sik, utan endast 
som en mf diopassiv andelse (hvilken ock snart forandrades till 'Si, 'Z, 
-^), skulle just detta ~sk, -st lattast gora sitt intrade afven i de an- 
-dra personerna, dar undantranga andra suffixer, som numera qvar- 
-etodo s&som obefogade abnormiteter, och s& slutligen i hela reflexiv- 
l)ojningen genomfOra den enhet, till hvilken spr&kutvecklingen af 



379 

<ro&Dga 8k£Ll tenderar. Att -sk vann ett B&dant herrav3.lde, fOrklaras 
Q^tt d^raf, att detta suffix ursprungligen hade hemal till b4de 3. sing, 
och 3. plur., ooh att det genom sjelfva sin form beqvSlmare d.n andra 
egnar sig f5r suffigering. Det af Wimmer 4beropade forh&Uandet, 
att Slaviska och Litauiska spr^ken bilda sitt medium genom att foga 
det reflexiva pronomenet till activeta alia personer, bevisar icke, att 
8& ^fven ursprungligen skett, utan endast att dessa sprUk redan i 
det ^Idsta skede, som vi k3.nna dem, i denna punkt genomfort den 
likdaning, eom p& nordiskt omr&de moter oss b&de i gammal och 
•Dj danska och svenska, men som uti norronan forst senare uppn&d- 
des genom att ur 1. sing, undantranga -umk {-umsk, -umzt). ' Och 
vidare! Om man redan fr&n begynnelseu hade haft att foga -sJc till 
activets 1. sing., m&nne spr&kinstinkten p& den tiden far antagas 
hafva varit s& bortkommen, att man ej kunnat samraanscltta t. ex. 1. 
sing, kalla med -sk till ett enkelt kallask, utan i 8ta,llet tillskapat ett 
fr&n den standpunkten alldeles obegripligt kgllumk eller kgllumsk? 
Och Uclr man af 3. sing, kom -\- sk kunde sammanlRgga ett komsk, 
hvarfdr d& till den likljudande 1. sing, kom ej anv^nda samroa komsk, 
'Utan bilda ett tillkonstladt kdmumk eller kvdmumk? Man kan vis- 
serligen svara, att denna differentiering blifvit gjord just for att ej 
1. sing, komsk och 3 sing, komsk skuUe forvexlas, eller for att 1. 
sing, kallask ej skulle blifva lika med 2. och 3. sing. Det kan dock 
med alt sk3.1 betviflas, att en s&dan afsigt g.jort sig gclllande, och ut- 
v^gen yore i alia fall misslyckad, d& man genom upptagandet af kgl- 
lumk och komumk i 1. sing, raojliggjort en forvexling med 1. plur. 
Det nyare spr&ket bar ej heller ront ndgon oUlgenhet genom att l&ta 
likdaningen genomforas till full conseqvens. Men denna anvclndning 
af -sk, 'St, 'S i alia personer, ar i de nordiaka spr&ken medgifven 
endast dclr suffixet sammansm^llt med activet till en verklig bojnings- 
form; dtertager detta suffix sin ursprungliga cgenskap af sjelfst^lndigt 
•ord, d.r det ock i v&ra sprak absolut inskr^nkt till 3. pers., och ett 
s&dant uttryck som vi betaeka sig, motsvarande det af Grimm och 
Wimmer anforda tvir bedanken sich o. dyl., vore ur skandisk syn- 
punkt en soloecism eller rclttare en onlojlighet, bdde i det s. k. riks- 
spraket och i landsmalen; hvilket forhallande d.fven i sin mon talar 
• emot ursprungligheten af att anvclnda -sk, st, -s i alia verbets per- 
soner. 

I full ofverensstclmmelse med Wimmers hela theori stdr natur- 
ligtvis afven bans mening, att -umsk Sir den S.ldre och riktigare for- 
men i niediets 1. sing., i st^llet for -umk. Men mot detta antagande 
•strider pd det bestclmdaste handskrifternas vitnesbord; en omst^ndig- 
het) som i denna frdga synes hafva en afgorande betydelse. Yerk- 
liga forhallandet ^r, att i de aldra ^Idsta handskrifterna forekommer 
endast -umk i 1. sing., under det att -umk och -umsk omvexla i 1. 
•plur. Det ^r ock redan af Wimmer anm^rkt, att det aldsta frag- 
mentet af Elucidarius s&Vcil som den Stockholmska Homilieboken icke 
fOrete n&got enda exempel p& -umsk i 1. sing. S& Sr ock forh&l- 



380 

landet med andra codices, hvilka visserligen ej sjelfva hafva en sk 
h5g ^Ider, som de nyssDcimnde, men hvila p& &ldre handskrifter och 
dcLrfor kommit att bevara ett och annat &lderdomligt drag. S&lnnda 
skrifves t. ex. i Olof den heliges mindre saga (Christiania 1849) ofver 
alt endast -umk i 1. sing.; likaledes i den nil X.bandet af Forn- 
manna-sogur intagna Olof Tryggesons saga af munken Udd. StCrsta 
vigten m&ste h3,rvid l^ggas vid Homiliebokens skrifs^tt, dels p4 grand 
af handskriftens obestridliga alder, dels p& grund af hennes betydliga 
omf&ng; och det kan sannerligen icke vara en tillf^llighet, att teck- 
ningssattet i reflexivformens 1. sing, dar oforanderligen ar -umk, un- 
der det att 1 . plur. foreter ofvan antydda omvexling. Tenoligen tidigV 
dock ej fQrr an i (forsta hillften af) 13de &rhundradet, eoker det i 
de ofriga verbalformerna redan hemmastadda sk att intrSnga ^ven 
i 1. sing., och h^lraf nppkommer ^ndelsen -umsk, som en tid k^mpar 
om herravclldet med det clldre -umk och sm&ningom undantrSlnger detia 
senare belt och b&llet. Slutligen bortkastas i femtonde ^rhundradet 
denna blandningsform p& ^umsk, och epr^ket borjar att i reflexivfor- 
men nyttja samma form for alia tre personerna i sing., liksom i den 
nyare Isl^ndskan. Wimmers ofvan orotalade anm^rkning (anf. st. sid. 
190), att man enligt den gamla forklaringen af mk ==■ mik, m&ste 
i 'Umsk se en nnderlig sammanblandning af -mk och -sk, Sir icke 
synnerligen graverande ; det synes icke vara annat an en foljd af 
sakens natnrliga utvecklingsgSng, att, n'lr 'Sk borjade uppfattas som 
en allman reflexivandelse, som foljakth'gen borde anv^ndas afven i 
1. sing., man dS, af det gamla "Umk + '^k fik en s&dan hybriditetr 
som -umsk i 1 . sing, verkligen innebar, och det knnde snarare anses 
forunderligt, om en s&dan ofverg&ngsforra icke hade funnits. Sv&rare 
blir det i alia bandelser att med ofvannamnda handskriftliga facta 
forlika den meningen, att -umsk vore i 1. sing, den ursprungh'ga 
andelsen. Homilieboken visar, att p& hennes nedskrifningstid endast 
-mk anvandes i sing., och att saledes ursprungligheten af ett -msk 
redan d& var forgaten; senare sknlle man d& hafva &tervandt till 
detta ursprungliga -umsk; en kretsging, som visserligen ej ar abso- 
lut omojlig, men i hog grad osannolik. Wimmers afvenledes om- 
namnda formodan (anf. st. sid. 190), att man i forntiden genom ett 
slags folketymologi oriktigt fattat 1. sing, s&som suffigeradt med -mk 
och darfore kommit att begagna andelsen -mk i stall et for ^msk, sy- 
nes icke heller hafva mycket skal for sig ; hade folketymologien redan 
i aldre tider kommit till den &sigt, att -sk vore ett ologiskt suffix i 
1. sing., fiS, hade hon val ock8& kastat den plurala verbalformen ofver 
bord s&som annu mera orimlig i singularis och sokt skapa en spr&k- 
kanslan mera tilltalande form, hvilket ju ock sedermera skedde i 
15de &rhundradet, d& en gemensam form for alia tre personerna i 
reflexivets sing, bdrjade anvandas, s&som forh&llandet sedan allt jemnt. 
enligt hvad vi nyss anmarkt, varit i det nyare spr&ket. 

Alia dessa betankligheter, som man med skal kan hysa mot Ryd- 
qvists och Wimmers theorier, mana till fornyad profning, om ej andock 



381 

-den andra meningen, af Heyne hogst ofullsi^ndigt och delvis p& orik- 
tiga grunder angifveD, af Lyngby m. fl. endast i forbig^ende framka- 
stad, antyder den rcltta riktniiigen for fragans losning. Yi tro for 
-v&r del, ait sa Ur forhallandet, men dk ingenstades n&gon fullst^ndig 
motivering for denna asigt blifvit framlagd, Cfverga vi nu till en 
redogorelse for det s^tt, hvarp& 1. sing. p& -urnk kan antagas hafva 
iippkommit. 

Att mik, i den forkortade formen "ink, clr det ursprungliga suf- 

'fixet till 1. sing., och att delta -mk forst senare, genom intr^lngande 

af 'Sk, blifvit forandradt till -msk {-mst, -mzt, -mz), torde fa anses 

vara genom det ofvan anforda adagalagdt. De activformer, till hvilka 

•detta -mk fogats, S.ro, nied fr&nrakning af nedunnamnda undantag, 

de i det norrona boksprl,ket vanliga; eller, med andra ord, reflexiv- 

formen kan ej antagas hafva uppkommit forr ^n activformerna i all- 

ni^nhet redan utvecklats till den gestalt de ega i de aid re handskrif- 

terna. De aldra fiesta activformer, till hvilka ett -mk for reflexivbild- 

ning kan fogas, utgoras af s&dana, som sluta pa -a; dylika aro alia 

<;onjunctivformer i 1. sing. b4de i prsesens och prseteritum, 8&- 

val af starka som af svaga conjugationer, samt dess atom uti indi- 

cativus alia de svaga verbens former i 1. sing, af praeteritum; och 

slutligen de svaga -a-stammarnes 1. sing, i prsesens indie. Nar till 

alia dessa verbalforroer p& ett obetonadt -a skulle fogas ett suffix 

mk, fordrades det enligt en for nordiska spraken gallande Ijudlag, 

att det foregaende a genom inverkan af det efterfoljande labiala m 

ofvergick till u {o), hvilket senare p& vanligt satt framkallade omljud, 

dar sadant var mojligt. Motsvarande de gotiska formerna stainam, 

dagam, qifam aro salunda de norrona steinum, dggum^ kv^um, P& 

samma satt m&ste af 1. sing. ind. och conj. kalla -}~ ^^ nodvandigt 

blifva (icke *kallamk, utan) kgllumk. Att ett -k bar foljer efter m, 

g6r naturligtvis ingenting till saken; inflytandet af m pa a i den 

obetonade stafvelsen mdste vara det samma. Bilda vi darfor reflexiv- 

former till de i Wimmers grammatik upptagna paradigmen, f&r man 

p& regelbundet satt genom att foga mk till motsvarande 1. sing, af 

activum: 1) alia conjunctivformerna, ss. dosmumk, bygg(J)umk, temj^ 

umk, hyljumk, {vgkumk), kgllumk; dcsmdumkj ierndumk, kglbitumk 

o. 8. v.; bindumk, stgkkumk, gefumk, fgrumk, gripumk, skfdtumk, fgll' 

umk^ Uaupumk; byndumk, slykkumk, gafumk o. s. v.; 2) af indica- 

tivus prses.: kgllumk'^ och af prseter. kglltidumk, dcemdumk, byg6umk, 

Jgmdumk, htUdumk, (vgktumk). Nar man dartill besinnar det stora 

antalet af svaga verb i allmanhet och sarskildt af dem, som bojas 

efter Wimmers 4de svaga conjugation, finner man, att de fall, d& 

-umk uppkommit af -a 4~ ^^t utgora ett ofvervaldigande flertal. 

Hvad betrafifar 1. sing, prses. ind. af verben enligt Wimmers 
tredje svaga conjugation, s& skulle af activformens -6 (i) med tillagdt 
jnk afvenledes uppst& -umk, liksom got. stadim^ sauhtim motsvaras 
af norr. stgbum^ sdttum. Dock m& anmarkas, att norronan icke i 
eamma omfang som fornsvenskan genomfort forandringen af tonlOst 



382 

e, i, till u (o) f ram for ett m, S& motsvaras t. ex. fsv. sum, num, af 
norr. sem, nema o. s. v. Man skulle d^rfCr ock i detta fall kuDna 
antaga, att t. ex. ett *'polemk genom analogi blifvit folumk. For 
ofrigt bor eriDras, att bland de f5ga talrika verben i denna klass 
fiDDas ytterst fi, hvilkas betydelse inedgifver D&gon bildning af en 
reflexivform. 

Med afseende p& de svaga verb, hvilkas atammar sluta pll -ja, 
bar belt visst bos dem, samtidigt med alia ofvan upprS-knade siDgu- 
larfornier pd -a, funnits £Lldre former i 1. sing, prses., slutande pk-u. 
Till got. domja, vasja bar s&lunda svarat ett norront "^doemju, *dcemu, 
'*'verju, bvaraf sedermera dcemi, ver utvecklat sig. Att skandiska 
spr&ken baft dylika former pa -u, bestyrkes £lfven af motsvarande 
bildningar i fornbOgtyskan ocb fornsaxiBkan. Enabanda orsaker f5r- 
anleda ^fven nodv^ndigt till det antagaDdet, ait Dorronans stark a 
verb i 1. siog. prses. ind. act. en g&ng baft formerna *bindUy */gni, 
*bj6tu o. B. V. i stallet for bind, fer^ by'b. Till deesa aldre activ- 
forraer *d€eTnu, ^/gru, *bj^u o. dyl. erboll man genom suffigering af 
mk fullt regelbundna singulara reflexivformer dcemumk, fgrumk, bj6^ 
umk o. 8. V. I dessa fall forutscltter reflexivet clldre activformer 
an de i fornskrifterna forekoramande. Wimmer bar visserligen (anf. 
St. sid. 188) anm^rkt det otillfredsstallanda i en s&dan forklaring, 
som gor reflexivformerna delvis aldre, delvis yngre an motsvarande 
brukliga activformer; men denna anmarkning torde fdrlora sin bety- 
delse, d& ingen grund larer finnas, bvarfor icke n&gon eller n&gra 
activformer skulle kunna forandra skepnad afven efter refiexivfor- 
mens tillkomst. Det synes for ofrigt, afven af andra skfil, bdgsi 
antagligt, att dylika former som dcemi, ver, fer, byt just aro de 
yngsta af norronans verbalbildningar. Dock bar reflexivformen saker- 
ligen ej uppkommit forr an activformerna i andelsen erb&llit kort -a. 
En reflexivbildning, samtidig med guldbornets tavcidd, sknlle i v&ra 
aldsta bandskrifter snarare tecknats med andelsen -amk, an med 
-umk, d& vocalens langd antagligen skulle bafva bibeb&llit sig lattare 
i medium an i activum. 

De enda &ter8taende reflexivformer, bvilkas tillkomst ej i det 
ofvan anfCrda blifvit f5rklarad, utgoras af 1. sing, prseteritum ind. 
af de starka verben. Dessa former aro yngre an de redan omtalade 
ocb bafva blifvit danade i analogi med de andra. D& imellertid alia 
de ofvan uppraknade reflexiva prsesens- ocb conjunctivformerna i 1. 
sing., eburu bildade med singularstam, genom antydda orsaker erb&l- 
lit utseende af att innefatta pluralstam, ar det latt begripligt, att 
man for de starka 1. sing, prset. ind. danade s&dana analogibildnin- 
gar, som gdfumk, kvdmumk, bundumk o. s. v., ocb det skulle sna- 
rare vackt forv&ning, om dylika bildningar saknats. Dessa analogi- 
bildningar utgora for 5frigt ett jemforelsesvis litet farrtal, i fCrh&l- 
lande till det stora flertalet af regelbundet utvecklade former. Ocb 
afven om man ville lagga s&dana prsesensformer som dcBmumk, verj^ 



383 

umk, fgrumk, bjSbumk till antalet af analogibildningar^ blefve dessft 
^Lndock betydligt f^rre cln de regelbundna medialformerna. 
Resultatet af v&r undersokning bar s&ledes blifvit: 

1) att alia reflexivformer p& "Umk i 1. sing.^ med undantag af prset. 
ind. i de starka verbeD, p& norraalt salt tillkommit genom att 
Buffigera mik till rootsvarande activform ; 

2) att 1. sing, prset. ind. af de starka verbens reflexivform clr en - 
senare tillkommeD analogibildniDg, hvars plurala gestalt b&rror 
fr&n de normala medialbildningarnas tillf^Uiga likbet med plu* 
ralformer ; 

3) att 8&daDa activformer, som doemi, ver, bind, fer, byt o. dyl. 
a.ro yngre &n reflexivforroens tillkomst, bvilken Benare dterigsD 
forute^tter sAdana grundformer som ia//a (1. sing. ind. ocheoDJ.), 
lagba, *verju, *fgru, *bj6^ o. dyl.; 

4) att reflexivformens 1. sing.- coDJ. rS.tteligen och ursprungligen • 
^ndas p& -umk, bvilken Undelse sedermera omvexlar med -imk 
{-emk), liksom i activum det ^Idre -a 5fverg&r till -f. Detta 
"imk anv^ndes temligen tidigt sasom ett l^mpligt medel att Sclr- 
skilja indicativen fran conjunctiven. Mojligen bar ock 1. plur. 
p& -imk foranledt anvclnduing af samma cLndels.e i 1. sing. 



Tilla^^. D& man vid anvclndning af de ofvan omformSllda for- 
merna i 1. sing. p& -umk hade ett tydligt medvetande om formens 
uppkomst genom suffigering af 'mik, l&g det nclra till bands att &fven 
till en tredje personens activform suffigera ett d^rtill horande mik, • 
naturligtvis icke fdr att Sstadkomma en reflexivbildning, hvilket hHv 
Yore en orimligbet, utan for att f& en i metriskt afseende mera an- 
Y^dbar, verbet och pronomenet inneslutande, form, hvarfdr vi ocksft 
endast i skaldespr&ket finna mik vidh£lngdt 3dje personens Yerbal- 
bildningar. L<lttast skedde en p&dan conglutination vid 3. plur. act. 
p& -u, hvarigenom s&dana former som rc^u-mk (rdku mik)y erumk 
{eru mer), atSbumk {stobu mer) p& ett mycket enkelt satt uppkom- 
mit. Men d& i de starka verben 1. och 3. sing, prset. sammanfalla 
i activum, var det ju ock skSLl att l&ta dessa former till utseendet 
sammanfalla [ifven dk till dem suffigerades ett mik; n£lr det hette 
ek bau'd, hann bauc), ek gaf, harm gaf, ro&ste det ock beta ek biith 
umk, hann bulumk, ek gdfumk, hann gdfumk o. s. v., huru olika i 
olika fall betydelsen af bilbumk, gdfumk cln m&tte Yara. Man kao 
B&ledes s^ga, att i detta h^nseende 3dje personens conglutinerade for- 
mer r5nt inflytande af de refleziva; ehuru man visserligen Yid de 
fOrra a.fven tog sig den friheten att f6r versm&ttets skull f6rkorta 
ett gdfumk till gafumk 1. ggfumk, 'DL vidare ett slutande -r i me- - 
iriskt afseende (s&som man finner af otaliga assonanser) £lr ovcLsent-- 



384 

ligt, m&ste hkde af 1. sing, (ek) verp, (ek) stend, och af 3. sing. 
{hann) verpr, (hann) stendr^ vid tillsats af mik uppkomma verpumk, 
stgndumk. I analog! med 3. sing, vei^pumk o. dyl. bildades ^fven 3. 
sing, erumk (d. v. s. er-umk, att skilja fr&n erU'fnk). Och enar redan 
vid reflexivformernas bildning suf&xet mk fungerade b&de som acca- 
sativ och dativ (t. ex. ek kgllumk = ek kalla mik\ ek breffbumk = 
\£k bregt mer), b& <ir det klart, att n^mnda suffix afven uti de syn- 
barligen senare tillkomna 3dje personens conglutinationsfonner har 
samma dubbla function, sk att verpumk, signdumk kunna upplOsas 
bade verpr mik, siendr mik och verpr mer, stendr mir, alt efter 
sammanhangets fordran. Det 3,r d^rfore icke troligt, att man, edsom 
IrVimmer (anf. st. sid. 192) antager, ur8prungligen h^r anvcindt tvi 
enklitiska former, en p§, -umk (for wm'A:), och en p^ -umr (for mer\ 
samt att man sedan fofclndrat detta 'Umr antingen till -um^ i Ofver- 
enssiS^mmelse med clndelsen i dat. plur., eller till "Umk, Anledningen 
till skrifsattet erum (i betydelse er mer) i stallet for det fuUstandi- 
gare erumk hafva vi ofvanfor antydt; formen erum anvclndes B§.8om 
upplQsning for en l§,ng stafvelse, och har d3.rfdr blifvit fCredragen 
framfor erumk i syfte att undvika positionslSlngd i senare stafvelsen, 
hvilken position skulle gjort sig ^n mera m<lrkbar, om det efter 
erum{k) foljande ordet borjar med consonant. Handskrifternas skrif- 
s^tt van erum romu^ mjqk erum tregt kan d^rfOre gerna bibeh§,lla8, 
men den gamla forklaringen bdr fOljas, att erum st^r i stallet for 
. erumk^ heir betecknande er mer. Den nu gifna forklaringen af 
. erum uteslater naturligtvis icke mCjligheten af att p^ n§.got stclUe ett 
. erum kan vara blott och hart ett skrifiPel f6r erumk. Slutligen mk 
anmflrkas, att dessa conglutiuationsformer, som oftast anv^ndas vid 
de starka verben, synbarligen hafva uteslutande metriska sksil att 
tacka for sin tillvaro och att de endast till inskr£Lnkt antal fore- 
:.komma. 

Lund, i Augusti 1883. 

THEODOR WIS^N. 



Vaxlingen mellan a och » i stamstafvelser 

uti Vestgdtalagen I— V. 



Som bekant fSrekommer i YestgCtalagen, synnerligen den £lldre 
ej sa^llen a och €B vaxlande i saroma ord. Af utgifvarena till de i 
Sveriges gamla lager intagna editionerna har detta fdrhd,Ilande blifvit 
i foretalet omnclmndt dock utan ait nigot omdome d<lrOfver blifvit 
f^ldt. Doc. Noreen och Schwartz hafva i sin normaliserade upplaga 
af den ^Idre Yestgdtalagen utan tvekan antagit felskrifning fbr en 
mclngd fall der a fdrekommer, ehuru man Vclntar (B\ i endel andra 
fall hafva de, utan afgifvande af ndgot omd5me d.ndrat vokalen till 
likhet med det vanliga spri^kbruket och till eisl i n^gra f^ ord bibe- 
h^llit den ovanliga vokalen. FlodstrOm i sin recension Cfver denna 
bok fdre8l3,r ^nnu n^gra fler normaliseringar, en^r, tsom ban s^er^ 
texten vinilar af uppenbara misskrifningar. Rydqvist n^lmner, att man 
ej alltid i de enskilda fallen kan bestclmdt sflga om det i endel hand- 
skrifter, sSlrdeles i aldra Ygl. emellan^t framstickande a fdr (B cLr 
felskrifvit, ehuru det v£Ll ofta ^r det. Om te f5r a n£lmner ban in- 
genting. I det fOljande skall jag taga i betraktande bvarje sd.rskildt 
fall, der en dylik v3.xling fdrekommer fdr att efterse om nSgon verk- 
lig orsak till den samma kan forefinnas, eller om den endast beror 
p§, felskrifning. 

I. Rena a-stammar. 

Ser man p^ den isUndska bdjningen af hithCrande ord tr^ffar 
man en va.xling mellan a och e endast i ordet doffr^ som har dativen 
degi. Samma form finnes afven i Ygl. uti cUegM I FS. 3, dOzscUeghi 
I AB. 10, endagha I BB. 1 och har intr£lngt uti ackusativerna 
iamiangadagh I AB. 9 och itd^Bdagh I Br. 4. Man vantar natur- 
ligtvis att afven af andra ord slutande p& guttural finna liknande 
omljudna dativer, men s^dana SLro hvarken i isl. eller fsv. funna. 
Deremot trafiFar man bar i Ygl. lagh I AB. 7, RB. 1 (2 g.), 7, 11, 
lagJuB BB. 1 (2 g.), lY 14: 11, lagbiiida I JB. 3, lagmali I AB. 
7, 8, JB. 13, II JB. 17, falagh II AB. 6, fengbrakka II 0. 1, Add. 
5, och frdsng III 24, i hvilka det dock ej ar troligt att dativens 
vokal intrangt, i synnerhet som pluralen IcRgh har en afvikande be- 
tydelse fr^n singularen lagh och fr^Bng ursprungligen ar en feminin 

26 



i^d-stam, ADiDa.rkniDg8v£lrdt Sir att 5fyerallt der det enkla l^k f5re- 
kommer, det stS^r i fQrbindelsen sum lagh sighicB och denna omst&n- 
dighet leder mig till den f5rmodan, att mCjligen detta l{Bgh uppkom- 
mit pS, en tid d§. safftUa var den vanliga formen ntaf yerbet, genom 
en 8tr£lfvan efter helrim i denna ytterst ofta fdrekommande lagforniel.^ 
Att det 9.fven knnnat fdra en sjelfst^Lndig tillvaro ses af gen. pi. 
keffJue samt BammanB^Lttningarna hegbiudUe och lagnuBli. Detta Bist- 
n£lmnda kan dock vara p^verkadt af det i andra BammanBattnings- 
leden g3,ende a, Bisom troligen Slt f5rhMlandet med f4BhBgh och 
fenghrmkka, 

Uti ntpingsvarh I 0. 1 och handauarkum I RB. 8 kunna Bes 
exempel pi den i fsv. fdrekommande c5fyerg§.Dgeu a y> a mellan v 
och r. Ofriga exempel h£Lrpi i Ygl. aro hvar, quar^ svaruB, Swar- 
kir, vara, varus, varfa och varfter, deremot markes den aldrig uti 
ktuem, svarf, v<em, varppke och natvarj^er, 

Analogibildningar efter infinitiverna af motBvarande Btarka verb 
aro driBp n DrB. ind. 17, PB. 24, Add. 2:12, 7:8 och dneapp 
n Add. 7 : 30 eljeB drap, akerruem 11 Add. 4 : 1 eljes -nam och 
mungats I GB. 9 eljes -^at. Uti ME. trafifas drtepa balkenum, och 
drep S.r den vanliga formen i IbI. Analogibildningar efter motsva- 
rande svaga verb SLro kes 11 FornB ind. 3, kap. 8, 9, UB ind. 20, 
les8€B n FornB. ind. 8, och frdsng UI 24. — Analogibildningar efter 
de narbeBlagtade orden arva, (Brvingi och (srff, gtBvfa och garfi, 
hahxBT, man och nat aro arfs II Add. 11:13, arf I AB 7, 14, 
n Add. 11 :4. 7, 17, cmn I AB 2 (2 g.), 3, <«r^a//m II Add. 11:3, 
ar/takin H Add. 11 : 5; gdgrfer I KB 21, JB 9, garf I KB 5 (2 g.) 
RB 9, gterfi I KB 21, RB 9 (3 g.), garfier H FornB 36, utgiasrfa 
bolker IIUBrubr., halftrdng 11 FrB 11, almannigs I JB 13, alman- 
fdngi I FB 7 och siunatUngier I JB 2, 3, 6, 19, PB 8, 10, 12, 13, 
15, 17 (2 g.), FB 8, 9. ar/s och gterf fOrekomma afven i Ogl. 

Malinu IV : 1, enrafi III : 41, helrafum I Md 3, suslfrafi H 
FornB 23, vandrafum II 1:12, FornB 50 och S€Bra I SB rubr. 
f§, ej sammanBtallaB med mat raf och sar utan med motsvarande 
neutrala ia-Btammar. 

Yal ofta forekommande fdr att man sknlle kunna antaga ren 
felBkrifning aro <»r I Br 2, 11 Add. 11:1 (2 g.), aara II Add. 7 : 
29, haraf I BB 1, 7, PB 14, |)1 (4 g.). VK (4 g.), och *«r I SB 
4 (6 g.), VS 1. 

Otvivelaktigt ligger deremot fehkrifning till grund f5r bam II 
AB 1, baaingh I LRn 5, Saumdal I VR och Dyuptedali IV 10, der 
dock a mdjligen kan hero pi att ordet i fsv. B^som i isl. hafb en 
bojning vaxlande mellan a-stammarnes och i-stammarnes, for/att I 
GB 9, der a kanske nppkommit af att den senare stafvelsen bh'fvit 
uppfattad Bom en vanlig afledningBandelse, fa 1 AB 17 och bofalax- 
men V 2, gamega HI 68, harsUp I 10, hasUBfofer HI 89 istad 

t Jamfor fopame och tn(Bpame, Lind, Rim och verslemningar, b. 53. 



387 

I CB, pannigkum Br. lY : 16: 12, stuer JR 93, Konofigteualb lY 10 
och Ffrawadhi IV 16 : 12, uell H JB 4 och wcrIz IV 14 : 11, ^al 
I Md 13 och frah BB 2. 

Fr^ga kan vara om ej grasuBpri I JB 13 ar den gamla Ijadlags- 
enliga formeo.^ 

II. JO" ooh la-atammar. 

Det i Vgl. II och Diplom flerest^des fOrekommande flat &r y£Ll 
ett annat ord ^n fleRt I JB 3. Vkuafinsord I RB 5 (4 g.) £lr ySA 
ett femininum' bildadt pi den nyskapade iDfinitiven kuafa, om hvil- 
ken mer ]£lngre fram. 

Om Swarkir IV 15 : 13, 16 &r i det fOregiende n&mdt. 

Arunpi II AB 27 bdr nppfattas som en kompromissform mellan 
ett *iBrmfi (iel. erfibi) och arwudfi IV: 12. 

Analogibildningar efter fafir, ffarfer, mal, namn och sar ^ro 
fa$emi II AB 11, III 83, garfi I FB 4, H UB 11, IH 126, male 
I j^B 7, II AB ind. 10, kap. 10, laghmah I JB 15, namni I Md. 3 
och /tt&ari HI 146. 

Felskrifningar aro yftl aihaum IV: 14:14, giarfi 11 UB 9, 
fwnamix I FB rubr. och nekuafum I RB 11. 

Egendomligt Sir vafia I JB 6 och vafium I JB 6. I fsv. fCre- 
kommer eljes vaf. 

III. it-stanmar. 

a synes i plnralis hafva antagit konsonantstammarnes b^jning; 
or traffas nemligen i Vgl. IV 11:4 och Med. bib. I 294. 

Saklos II FrB 14, |)B 27 kan antingen uppfattas som analogi- 
bildning efter saker och saka eUer sum felskrifning. Om frang Slt 
n^mdt i det fSreg&ende. 

IV. l-8tammar. 

Spir af den forna v^lingen mellan omljndna och oomljudna 
former finnas uti vantrcRS II JB 42, fuBsktep I AB 6, t)B 17, Juesctepi 
n {)B 52, der kanske Slfven det fOregiende (B varit verksamt att bi- 
beh&Ua den omljudna vokaleu, stafi H UB 10 n. 86, anarstted IV 
: 1, ingcesiadpi IV : 1, kyrkyustadhi IV : 16 : 1, f(Brtoir IV : 19 (2 g.), 
farfflik^ IV: 16 : 14 och fylswat H ^B 39, 41, 46, 50, hvilka ord 
eljes visa former med -a-. 

COpfasium 11 JB 7 &r v^l dat. pi. af ett mask. -fasH. Ana- 
logibildning efter arver ar val arfpter I AB rubr., arfpa 11 Add. 
11:11. Felskrifningar aro namd I AB 11 och rafsi IV : 7. 

Y. ti-8tamnar. 

Den omljudna vokalen i dativus finnas qvar uti vightuelli I Md. 

* Noreen i de Syenska landsm&len I s. 696 n. 2. 

* Noreen i de Svenska landsm&len I s. 697, 



388 

3 och har intrSlngt i andra kasusformer uti afvaxt I AB 16 och 
qtUBSti II FornB ind. 49 ; kap. 49, Add. 4. 

Egendomliga £lro annanvagh I M (2 g.), hinvagh I {)B 12, 
kirkiuwaffh 11 Add. 7: 13, tvagna I M not 1, hvilka ej f^ uppfattas 
Bom skrififel.^ Rat 111:80 £lr deremot otvifvelaktigt skrififel. 

Yl. nit-stamBar. 

Sp^r af den forna v£lxlingen' mellan omljudna og oomljudna 
former tr^£Pa8 uti Ballabygd I YK; men Ballabygd I |)1, bams I 
Md. 1, 14, 15, grantue I Md. 14, RB 7, JB 15, M 2, ^B 5, gran- 
nar I JB 15, gnsuruBr M 5, J)B 5 (2 g.), ChBui II RB 28, UB 13, 
men klavi I RB 12, FB 6, sk<Bp(B I RB 11, II Add. 7 : 13 not 97, 
gr^BSspcBTt I JB 17 men graspari 11 JB 41, sali H |)B 44, sake II 
|b 39, 44, vafm I SB 4, VS 3, II Add. 5, v€Bfa I VS I, 4srvi [Schl. 
lex.] och mdjligen uti lander II {)B 47 och jamlangi [Schl. lex.]. 
Granni och arvi fCrekomma £lfven uti Ogl. 

Analogibildningar efter fafir och arvir &To/afghar och arvingi. 
Half gar ft I JB 9, II JB 21 not 71 ar v&l en nybildning efter garf a 
och garfi, Lottakara 11 |)B ind. 28 a,r v£ll bildadt p& en infinitiv 
taka <[ prsesens taker. 

VII. itit'-atanmar. 

Di af verbcn agJui, vara och lata ^fven finnas formerna agha, 
vara och lata, vd^cker det ej n&gon f5rundran, att man Slfven hoe 
de p& deras infinitiver bildade fem. subatantiver finner v£Lxlande for- 
mer, neml. vanligen samvara men Samware II Prsef. not 5, vanligen 
agha men aghu I FB 7, aflator II KB 63 men aflator not 69. — 
Laghsagku III 68, 112: not 12, eljes -sagha, och kuarsatu I |)B 
9, n {)B 42, men guarsatu U f)B 39, 40, aro val p^verkado af 
infinitiverna saghja och saffa* 

I fTki/^AamiTttf I {)B 5 har mCjligen det fCregiende a inverkat 
p§, skrifningen. Rena skrififel Slto otvifvelaktigt branno II UB ind. 
22 och stampnu III 91. 

VIII. Enatafvlga konsonant- aamt r-atammar. 

De i b6jningen v^lande omljudna och oomljudna formerna hafva 
inkr£lktat p§, hvarandras omriden, sk att de hithorande orden h&r i 
Ygl. forete en temligen brokig gestalt. Sk finnes regelbundet mafer, 
pi. man, men aiven nom. s. mafer II DrB ind. 14. mafr I AB 8, 
man I Br: 3, n DrB ind. 15, III 57, dat. s. manni III 137, gen. 
pi. manna I JB 14. manna n JB 33, III 125, ack. pi. man II JB 
27; regelbundet hand dat. s. Jiandi I JB 2, {)B 12, luende I JB 2, 
och pi. hander, men ^fven dat. s. Juindi I f)B 4 pi. handar I Md 
8 |)B 4, ni 67, regelbundet mark pi. marker, men d,fven nom. s. 
mark I Md. 3, pi. markar I KB 5, Md. 1, 5, GB 2, regelbundet 

I Scbagerstrom, Tyska l&nord med kt 

' Noreen i Pe Svenska landsm&len s. 896 not 3. 



389 

nat, pi. n€Bter, men SSven gen. pi. nattiS II |)B 40, 42, III 102, och 
natorfer. 

Aifafir finnea en dativ faJSur I KB 1. IV: 15 : 13, troligen en 
kompromisBform mellan den gamla dat. /efr och den nya fa^ur, 

IX. Adjektiv. 

Vaxlingen mellan saker I KB 14, 11 KB 35, GB 16, JB 41 
och eljes saker heror p§, att detta ord ursprungligen £Lr en i-stara.^ 
Om h)ar och var^ I KB 8 varfisr I |)B 3, 14 ar f6rut under I 
namdt. Analogibildning efter barn ar val bamsker IV : 15 : 18 not 
70, textcodex bar baemsktBr, 

Egendomliga aro cellir I GB 3, cellcer I JB 14, II AB 8, JB 
33, Add. 11:4, cellcB II DrB, (Blmcenningz II AB 8, gdnumlaegher 

I VSl, sandcer I Md. 1 : 2, SB 1, 2, scenkiandi II |) B, 49. Ren 
felskrifniDg ar otvifvelaktigt anskcer I AB 14. fralsm I GB 6, frah- 
giucB I VS 3, rattum H AB 30, och vaslum I Br. 

X. Rakneord. 

Af tvd var val den nrsprungliga bojningen i fsy. 8§Bom i isl. 
nom. m. iver, f. *tv(er, ack. m. tva f. *tvcer. Att afVen ^rtcr funnits 
gSres troligt af ack. m. fe^ I BB 3 (2 g.), GBI, j)!, som val f^tt 
Bin vokal fr^ fern. Kanske med tver I GB 8 just ^syftas (veer? 

Forroerna bafir och bcefi hafva inverkat p§, hvarandra hvaraf 
bafir U |)B 44 och bafi I AB 16 (3 g.), GB 9, JB 16, m. fl. for- 
klaras. Af sex fCrekomma formerna 3i€U0 och scex ofta, men dess- 
utom afven en kompromissform sax I FS 2, 3 (2 g.), FB 1, 8 och 
synnerligen ofta i saromansattningen saxtan I KB 7, 8, JB 13, 17, 
FS 1, 5 (3 g.), 6 (2 g.), FB 3, 8, 9 11 (2 g.), Br. (2 g.), der val 
det i den fdljande etafvelsen g&ende a afven medverkat. 

EgendomHga aro twanni I Md. 11, GB 7, JB-2 (2 g.), 13, 
tvannum 1 GB 9, franni I KB 5, JB 12, ^B 6, FS 6, FB 8, FB 

I I (2 g), $rani FB 9. 

XIr Pronomen. 

Den obetonade formen jak ar i Vgl. den vanliga, dock fdrekom- 
mer afven den heton&de Jcek I J)B 14, VS 4, IV: 14: 17. Dativen 
J^ar I SB 1 ar utan tvifvel skrififel. Genom bid obetonade stallning 
i sataen kan hcen I KB 5 fdrklaras. Deremot kunna keen I AB 12 
och ten 1 Md. 8 uppfattas som demonstrativa pronomen. Egendom- 
ligt ar fianni I GB 6 (2 g.), 7, III 107. Skrififel ar val vters I 
Br. (2 g.). 

De i foljd af sin obetonade stallning uppkomna ]5(en, feet aro 
visserligen de vanliga i Vgl., dock forekomma afven J^an I AB 21, 
22, III 90 och Jat I KB 7, 22, AB 17, HI 67. Till stadgandet af 
fcen och 'pcet bar val afven analogien med l^tenni och fcelta bidra- 

* Soderberg, Fomgutnisk Ijudlara 8. l^. 



390 

git. Uti ack. s. f. trSLffas engiog f(B I RB 9. Fem. pi. har regel- 
bundit forinen l^<er I AB 18, III 98, Jer I AB 21, FrB 8 men afven 
Jar n Add. 11 : 19 och Jaar II Add. 7 : 10 not 80, 11 : 4, 17, 19, 
mojligen genom f5rv&xling med adverbet. Tvifvelaktigt kan vara om 
nom. 8(Br I JB 7 &r felskrifning eller ej. Jftinte fcenni och fcetta 
f5rekommer ^fven fanni I f)B 17, fatta I LR rubr. och fassi I 
RB 5, mojligen analogibildningar efter fan, fat 

Hv(Br har i en m£lngd fall fOrlorat sitt omljud beroende dels 
p& 5fverg§,Dgen (B ^ a mellan v och r, d^Ia p& Bammanblandning 
med de besl^lgtade pronomina hvdr och kva, hvat, hvilket sistuSlmda 
a.fven en g§.ng bar formen kvcet I RB 9. 

XII. Starka verb. 

Genom dfverg§,ngen ce ^ a mellan v och r fCrklaras svaria 
I Md. 3, vara I KB 13, 20, FB 4, GB 2, JB 2 (2 g.), 12, 18, 
J)B 14, 17, LR, van FB 10, varfcer I KB 1, Md. 5, 6, BB 6, 
AB 11, |>B 15, FS 6 (2 g.), LR (2 g.), ehuru afven af de b^da 
sistn^mda verber fttminetone i Ygl. I formerna med (B Slro de vanli- 
gare. Till dfverg&ngen i dessa b&da har SSven analogien med pre- 
teritum bidragit, s&som synes af den motsatta analogibildningen ati 
veer I CB och vaert I Md.. 3, samt motsvarande analogibildning nti 
n&gra andra verb, neml. bar<e I Md. 3, RB 8, braniKS I AB 13, 
drapa I Br., draper I Md. 4, 11 DrB ind. 24, kap. 17, GB 15, 
drapin II KB ind. 25, kuafer I KB 8, ^B 6, vraka I KB 22 GB 
1, vraktBr I FB 5, 11, 111:56, samt agha, keta och reef a, hvilka 
14nat preteriti vokal. En sSlrskild anledning till denna 5fyerg&ng har 
funnits i de till andra afljudsklassen hOrande verben, i det att deras 
pret. sing, erh&llit o fr&n den tt-omljudna pluralen och denna prete- 
riti form derefter str^lfyat att fOra 6fver verbet til tredje afljuds- 
klassen. 

Sp&r af det forna omljudet uti presens sing, yisar sig uti dragher 
n I)B 29, 34, FornB 5, UB 15, f alder I Md. 15, fceUir I J)B 5, 
HAdd. 11 : 19,/^ I Md. 15, AB 5, H GB S, ftess 1 ^B 17, infin. 
f(B I Md. 14, fleer U FornB 19, helder U FornB ind. 27 not 39, 
slcer n Add. 7 : 18, standiser I JB 13, ttekter I AB 16, Uker U 
AB 11, konj. taki III 73, tiki H GB 18, J)B 34, HI 106. 

Sp&r af omljud i participium, der den fdreg§.ende gutturalen 
redan under t-omljudstiden verkat 6fverg3.ngen e y> i, finnes uti 
draghit H GB 11, f)B 5, 58, HI 18 : 1 (3 g.), 5, drahit II ^B 1, 
Zyfififfin I GB 6», J)B 3, H FornB 30 not 31, IH 45, 67, ffengit 
n f) 41, infin. gcengce I f)B 14, slaghit 11 Add. 7 : 16, uskegtue I 
FS 4, II KB 73, m 117. 

Egendomliga aro ar I AB 13, FS 2, 67, oru I AB 21, RB 

< Om en annan mojligen medverkande orsak till ofverg&ngen ^ >• a i 
detta ord, se Lind, Rim och yerslemningar, s. bS. 
liindy Rim och yerslemningar, s. 14, not l* 



3Sl 

5 : 5, m 98, V : 2, ara II KB 72 not 33, och mtB I AB 17, RB 7, 
JB 14, iB. Rena felskrifoingar d.ro val garte I JB 2, f)B 8, gaar 
I M 5. Uti gtarcR I RB 8, 9, och giatcer I AB 8 kunna mojligen 
868 braina former. 

Xill. Svaga verb. 

iVic I JB 13 och vcsrfa I KB 7, AB 9, JB 2, p 19, II DrB 
11, AB 13, V(Br]iafe I JB 2 mots vara mdjligen got. nehvjan och 
vardjan, Scerghcefar kan h^lrledas fr&n ett *8ariga, dk deremot det 
vanliga sarga kan vara analogibildning efter sar, eller afledt med 
annan ej omijud verkande ^ndelse. JBrvofce £Lr va.1 en kompromiss- 
form mellan ett *(SBrvifa (isl. erflbi) och arvofa. Formerna scettu 
I CB, taksat I f)B 17, II {)B 52, vcefMita II JB ind. Umotsvara 
de isl. formerna af verbet scdtja, aatiu I GB satter II MB 29 sat I 
Br. 6 de nysvenska. 

Om ofverg§.ngen cB ^ a mellan v och r uti varuB I JB 52, 
FB 9, vari I FS 6, Br. 1, IE 137, varicendi I LR ar fOrut namdt. 
Har har troligen afven analogien med preteritum och participium 
medverkat. 

Utj&mning mellan de omljudna och oomljudna formerna hos de 
kortstafviga ja-verben synes utom i nyssnSlmda varicB hafva eget rum 
i dess part, vcerfer U |)B 2, vardir I Md 14 : 3, vcertUl 6, uxerfe 
ffl 74, samt fratnt I RB 9, H Add. 7:12, frtemdce II RB 20, 
glcBddus lY : 15 : 5, lague I GB 5, laggcer I JB 4, laggi I RB 13, 
och tals I GB 7. HcBwce HI 45 och hceft II Add. 11:1 aro 
val bildade p3, den gamla 1 p. sing, och 1, 3 p. pi., som aldst miste 
haft omljuden vokal. 

Analogibildningar efber arver namn ran och sak kunna mdjligen 
ses uti arfva [Schl. lex.], namna I {>B 6, rantar I f)B 17 och saki 
n t)B 43. 

Egendomliga aro klcmder 11 FornB 2, UB ind. 28, svcera III 

53, swcertBJ^i FV: 12, sucerende IV: 12 varce I KB 5, lagwarcefer 

. ni 58 och varfuB II JB 1 (2 g.) men verfice II JB 1, 2. Fel- 

skrifningar aro otvifvelaktigt altir I |)B 14, faste II Add. 2, hagnce 

n JB ind. 41, kcellcer I t)B 10, kannir I t)B 14 och mali I KB 12. 

XIY. Adverb oob PartiMer. 

^ I M 2, MdB I 5, n KB 22 not 61, 72 : 1 not 86 bor val 
harledas af en oomljuden kasus af aiv, det vavliga cd ur en $-um^u- 
den. Olika afledningsandelser ligga val till grund for olikheten mel- 
lan ncer < *nahviz och nar < *nakvaz. Aptir ar tydligen en kom- 
promissform mellan apt och aepUr, Jamnaervi I AB 3, men jampri" 
aruce 11 AB 3. En liknande dubbelthet visar sig afven i Upl. 

Ofvergingen a ^ ce beroende p& ordets tonl^shet visar sig uti 
cm (=s an), som ar det vanliga, ehuru afven den aldre formen an I f>B 5, 
1 4, m 6, <^ "pan fCrekommer. Hit hOr troligen &fven centigguB lY : 1 9 
: 1, cenncethinghtB III : 6 och frcemlaghu 11 AB 27, framlepU 11 Add. 



d92 

11:3, 7, fr^Bmsighicd 11 Add. 10, samt majligen te (= j)&) I AB 
21, n FrB 9, Add. 11:1, free I AB 4:2, GB 5, frcen III: 131, 
w^ I JB 2 : 1, II VS 14, RB 21, «^ I Md 5 : 5, ;5<c I RB 8, J)B 
5 : 1, Br. (2 g.), n |)B 30, JB 12, IV : 19 och ^cgr, hvilket ar det 
vanliga, ehuru afven J^ar (= dar) I AB 21 : 2, GB 6, |)B 19, HI 
63, 142, fOrekommer. Till stadgandet af "^aer har val afven analo- 
gien med former af fiBn, fat bidragit. 

Egendomliga aro alker I Md 5, 6, 15, VS 1, BB 4, AB 13, 
18, 23, GB 8 (7 g.), RB 11 (2 g.), 12 (2 g.), 13, FS 1, FB 7, 8 
(2 g.), LRBR (9 g.), n DrB 1, allar 10 2, allee I Md 5, an (= 
om) I BB 1, AB 15, JB 18, ar (== som) I JB 10, |)B 10, 12: 1, 
17, maflMd 3 : 1, 11, SB 2, BB I, AB 2, 4, RB 13, JB 2 (2 g.), 
och sceman I Md 8, scemeen III 117, ensiemin HI 117, 119, 122. 
Annat an som felskrifningar kunna ej de enstaka akki I Md 3:3, 
halldcer I LR och % malli I AB 21 : 2 uppfattas. 

Up sal a i Oktober 1882. 

KARL HENRIK KARLSSON. 



Svend Grundtvig, 

ved hvis pludselige D0d 14de Juli d. A. den nordiske Filologi tabte 
en trofast Medarbeider, var f0dt 9 Sept. 1824 i Ej0benbavn, hvor 
Faderen dengang virkede eom Eapellan ved Christiansbavna Eirke. 
,.GaiD]e Grundtvig*^ vilde ikke, at bans S0nner skulde gaa i den ^sorte 
Skole^', derfor Isaste ban selv med dem eller ialfald veiledede ban 
deres f0r8te Studier, og under denne Paavirkning roaatte S0nnen 
tidligt drages ben mod det, der stserkest optog bans Fader: Ejser- 
ligbeden til det danske og nordiske Folkeliv og til dansk og nordisk 
Literatur; det blev derfor paa dette Punkt, at S^nnen kom til at 
fortssette sin Faders Arbeide. Nordisk Folkedigtning i gaiDmel og ny 
Tid blev bans Barndoms og Ungdoms kjsereste Syssel, og bans Mand- 
doms modnere Arbeide. Allerede som ung Gut, efterat bans Fader 
i 1839 havde erbvervet et dansk Folkevisebaandskrift fra Midten af 
17de Aarbundrede, gav ban sig til at sammenligne dette Haandskrift 
med de trykte Udgaver og opdagede snart, at disse bverken var 
faldstsendige eller beldigt bearbeidede. Denne Lsesning f0rte bam 
snart videre, til at sammenligne alle i Ej0benbavn bevarede Vise- 
haandekrifter og til at studere andre Folkeslags YisesamliDger. Efter- 
baanden som bans Studier udvidedes, klarnede sig ogsaa bans Anel- 
ser om, bvad der skulde gj0re8. Som 19aarig fremtraadte ban (Dec. 
1843) i det af Allen og Monrad redigprede ^Dausk Folkeblad^' med 
et Program for en „ny Udgave af Danmarks Ejaempeviser**, paa 
sarome Tid som ban udstedte en Opfordring til at optegne alle gamle 
Yiser, som endnu levede i Folkemunde. Nogle Aar efler indgav ban 
til ,.Samfundet til den danske Litteraturs Fremme*' en Plan til en 
ny Udgave af Ejjempeviserne (trykt Febr. 1847) og en „Pr0ve" 
paa Udgaven (Aug. s. A.). Af den livlige Diskussion, som der- 
om opkom i den danske Presse, gik Sv. G. seirrig ud, og i 
1850 blev bans Plan vedtaget af Samfundet, paa samme Tid som 
den danske Stat ydede et betydeligt Tilskud. Trykningen af 
jiDanmarks gamle Folkemser^ begyndte 1852 og bar med l«n- 
gere og kortere Mellemrum vseret fortsat til de senere Aar (4de 
Dels 4de Hefte udkom 1876, 5te Dels late og 2det Hefte 1878) 
uden at blive fuldendt. Forainkelsen i de aenere Aar bar sin Grund 
ikke alene i nserbeslsegtede littersere Ai beider, men ogsaa i, at Stoffet 
er aaa overordentlig voxet under Arbeidet, ikke mindst derved, at 
Sv. G. fra en stadig voxende Medarbeiderkreds bar faaet Bidrag, aom 
det gjaldt at tilgodeg]0re. Den Opfordring, ban i 1844 bavde ud- 



394 

stedt om at indkomme med Bidrag, var rigelig fulgt, navnlig efterat 
han i 1854 havde udvidet den til at omfatte alle Arter af mundtligt 
bevarede Folkeminder (Sagn, Overtro, Eventyr osv.); ogsaa disse 
gjaldt det at bearbeide til Trykken, og Sv. G. l0ste ogsaa denne 
Opgave ved at udgive ^Gamle Danske Minder i Folkemurule^ (I — ^III 
1854—61), ^Danske Folkeveniyr'' I— II (1876—78). Ogsaa til de an- 
dre nordiske Folks Folkedigtning bar bans Simlinger strakt sig; Barn- 
men Tued Jon Sigurdsson udgav ban (1855 — 57) 3 Hefter af islaDd- 
ske Folkeviser under Titel Islenzk fornkva^i, og da den af Hainmers- 
haimb begyndte Udgave af faer0i8k Folkedigtning stansede, optog Sv. G. 
Tanken paany og formaaede den Hjelmstjerne-Eosenkroneske Stiftelse 
til at lade samle og afskrive alle bidtil kjendte /(sroske Folkeviser ; 
disse Folkeviser, som nu udgj0r 15 store Evartbind, yil for Fremti- 
den vsere tilgjaengelige i Ej0benbavns Universitetsbibliotbek. Til denne 
Samling slutter sig en fcsreisk Ordbog, bearbeidet af Sv. G. og bans 
Svoger Arkivassistent J. Bloch.^ Alle Sv. G.s Udgaver og Sam- 
linger ndroserker sig ved en sjelden Ombu og Troskab mod Overleve- 
ringen, bvad bans seldre Samtid ikke altid bavde £vne til at vurdere, 
og er i Regelen ledsagede af en fin og kyndig Textkritik og en stor 
Skat af oplysende Anmserkninger. Hans Udgaver er fyldige ISlde- 
samlinger for alt, bvad der b0rer til dansk og nordisk Folketro og 
Folkedigtning, og som Kildesamlinger ansaa han selv dem. Et Ex- 
empel paa den videre Bebandling, som han mente Yiserne barde 
nndergives af Videnskaben, bar han selv leveret i den smukke Mo- 
nografi ^Elveskud, dansk, svensk, norsk, f8er0i8k, islandsk, skotsk, 
vendisk, b0bmisk, tysk, fransk, italiensk, katalonsk, spansk, bretonsk 
Folkevise, i Overblik ved Sv. G. Kbb. 1881". Maaske en endnu 
kjserere Yirksombed var det for ham at virke for Bt0rre Udbredelse 
og Ejendskab til Folkeviserne i smukke og populsere Bearbeidelser ; 
i IH67 udgav han „Danske Esempeviser og Folkesange fra Middel- 
alderen, fornyede i gammel StiP' og i 1882 den smukke Samling 
^Banmarks folkeviser i udvalg" (med Yignetter og Tegninger af 
Fr0lich). 

Ikke blot andre litersere Arbeider, men ogsaa en ganske forslgel- 
ligartet Virksomhed f0rte i la'ngere Tider Sv. G. bort fra bans Livs- 
arbeide. Da Erigen i 1848 udbr0d, fulgte det vel saa af sig selv, 
at gamle Grundtvigs S0nner gik med som Frivillige (Apr. 48); fra 
Menig avancerede Sv. G. hurtigt til Eorporal og L0itnant, og efter 
Slaget ved Isted fik han Dannebrogskorset; han traadte ud u la suite 
i 1853, tog Afsked som Eaptein i 1863, men gjorde dog atter Tje- 
neste ved Exercerskolen i Ej0benhavn under Erigen i 1864. Medens 
denne Yirksombed kunde for Isengere eller kortere Tid stanse Sv. 
G.s litersere Arbeider, maatte den Stilling, han i 1863 opnaaede ved 

1 Meddelelse herom paa Filologm0det i Ghristiania, trykt i Aarb0ger f. 
nord. Oldkyndighed 1882. En Fr0ve af disse f8er0i8ke Digte, Rimeme 
om Audun Hestakom og Margrete paa Nordnes, bar je^ faaet overladt 
af den Afd0de og trykt i Norsk historisk Tidsbkrift, 2aen Rsokke lY, 3. 



395 • 

Ej0beDhavn8 UDiversitet som Docent i nordisk Filologi (fra 1869 
med Titel af Professor), bringe ham til at udvide sine Stadier over 
alle Arter af nordisk Filologi. Den Energi og Virkelyst, som ud- 
mserkede ham, aff0dte ogsaa her flere dygtige Arbeider. Han holdt 
hyppigt Forelffisninger over den „8eldre Edda^, og samtidigt med at 
bans Yen Sophus Bugge udgav sin epokegj0rende Udgave, som bar 
mange kritiske Bidrag fra Sv. G., udgav denne en kritisk Haandud- 
gave (1868, ny Udgave 1874), der paa mange Punkter leverer nye 
Bidrag til disse Digtes Forstaaelse. I Forbindelse med disse Stadier 
maa nsevnes bans Concurrenccafbandliug „Udsigt over den nordiske 
Oldtids heroiske Digtning" (1865) og bans Eritik af Eeysers Literatur- 
bistorie (nOm Nordens gamle Litteratur, en Anmeldelse og en Indsi- 
gelse^ 1867); ban havde her indtaget et saa stserkt prononceret 
dansk-nordisk Standpunkt, at det fremkaldte flere Indsigelser, bvor- 
paa ban Bvarede ved en ny Afbandling: „Er Nordens gamle Littera- 
tur norsk? eller er den dels islandsk og dels nordisk?** (1869). 
Efterat Sv. G. havde deltaget i det Stockbolmske Bet8krivningBm0de 
(1869), udarbeidede ban „Dansk Retskrivnings-ordbog, stemmende 
med de paa det nordiske Retskrivningsm0de i Stockholm 1869 ved- 
tagne Begler'* (1870), og da dette M0des Reformer ansaaes for altfor 
store, udarbeidede ban efter en Plan, vedtaget af flere Sprogmsend, 
en ^Dansk Haandordbog med den af Eultusministeriet anbefalede 
Retskrivniug" (1872, 2det Oplag 1874). Han bar tillige i flere Aar 
V8eret Medlem af det danske Yidenskabernes Selskabs „Ordbogskom- 
mission^, bvis Arbeide nu er naer sin Afslutning, og i 1879 deltog ban i 
Stiftelsen af det nye „Samfund til Udgivelse af gammel nordisk Li- 
teratur", bvis Leder ban siden den Tid bar vaeret. Og ved Siden 
af alt dette fik ban Tid til at opfylde en 80nlig Pligt: i Faderens 
sidste 16 Aar (1856 — 72) havde ban en vsesentlig Andel i BeB0rgelsen 
af nye Udgaver af Faderens Skrifter, og efter bans D0d bar Sv. G. fore- 
staaet Udgivelsen af „N. F. S. Grundtvigs Poetiske Skrifter"; af 
disse er 4 Dele udkomne og de 2 f0lgende fuldfserdige fra S0nnen8 
Haand ! 

Det er et virksomt og i videnskabeligt Arbeide optaget Liv, som 
nu er afsluttet. Yi ved tillige, at ban, som selv havde kjsempet i den 
danske Hsers Raekker, var en varm Fsedrelandsven, og at bans Hjerte 
slog ogsaa for de andre nordiske Folk i Fortid og Nutid. Han 
havde Yenner over hele Norden, og mange ere de, der dybt bekla- 
ger Tabet af den ridderlige, aabne og varmtf0lende Personligbed, 
som de i bam bar laert at kjende. 

GUSTAV STORM. 

Efterskrift. Efterat jeg havde skrevet ovenstaaende, fik jeg i 
det nylig af Fr. Barfod udgivne Mindeskriffc „Sven Hersleb Grundt- 
vig" l»se, at Sv. G.s to Stridsskrifker om Nordens gl. Litteratur 
(1867 og 1869) skulde vsere rettede mod mig, og at vi indtil 1881 
^kun havde kjaempet bvast mod binanden og her var intet gammelt 



• 396 

Yenskab^S ™^^ ^^ ^ ^^S „ni0dte8 og omgikkes med gensidig agtelse 
og velvillie''. For ikke at give Anledning til ny ^Sagndanoelse^, 
benytter jeg Leiligbeden til at pege pa a, at Sv. G.s Stridsskrifter var 
rettede, det ene mod den da nylig afd0de R. Eeyser, det andet mod 
den danske Dr. Jessen og nuvser. Sorenskriver -L. Daae (S0ndm0r). 
Det eneste Tilknytningspunkt, jeg bar til denne Strid, er, at jeg som 
ganske ung Mand i en Anmeldelse i Aftenbladet (1869, ogsaa sier- 
skilt trykt) af begge Sv. G.s Stridsskrifter 60gte at skifte Ret mel- 
lem de Stridende. Under mit f0r8te Opbold i Ej0benbaYn (1871) 
80gte jeg Grundtvig, blev venligt modtaget af ham som den, der 
bavde mange videnskabelige Interesser tilfaelles med ham, eg siden 
den Tid bar jeg — trods Forskjel saavel i Alder som i Meninger — 
havt den Glaede at kunne regne mig blandt bans Yenner. 



Sde Oktober 1883. 



G. S. 



Rettelaer. 



S. 42 « r eller « 
8i » 88hon 

— *> bechsoss 

— *' nordicbhen 
152* opr 1528 oraljudda 
157" *Maveri8 
171 *• forut8lRvi8k 
175" Reistadstenen 
176 " *kornom 
297 « huS'fru 
298" spirant to 

— ** ocal 
300 w elters 
301 w cona 



m 
n 
n 
» 



lees: t^ eller «*. 

— schon. 

— beschloRs. 

— nordiscben. 

— oomljudda. 

— *Maweri8. 

— fomslavisk. 

— Reidstadstenen. 

— *krnom, 

— husf-ru, 

— balfvokalen w. 

— skal. 

— ellers. 

— coma. 



..' 



- v/}J( 



A 



/ V