Skip to main content

Full text of "Annaler for nordisk oldkyndighed"

See other formats


'„'-t 


»  V  »-f 


«J 


- 1# 


-^-^ 


>>:. 


I'^^, 


'  vij  ■   ■■.■•'■' 


»    -  "         .     ,      . 


-^-•^ 


\M  #- 


"Z-^^"*- 


^ir"' .  ^ 


ANNALER 


FOR 


NORDISK  OLDKYNDIGHED, 


UDGIVNE 


AF 


DET   KONIJELIGE 


NORDISKE   OLDSKRIFT-SELSKAB. 


1844-1845. 


KJOBENHAVN. 

TRYKT  HOS  J.  D.  QVIST,   BOG-  OG  jVODETRYKKER. 

18  4  5. 


LibnnliK 


It 


DEN    NOIiniSKE    OLDTIDS    BETYDNING    FOR 
NUTIDEN;    af  N.  M.  Pktkrsex. 


Je  ne  sais  si  rillusion  d'iin  coeur  verifablemcnt 
Iiuinain,  a  fjui  son  /olo  rend  t(tut  facile,  n'est  pas 
j)ic('ijni[j|e  a  cette  a])ro  et  rcjioiis.sante  rai^uii ,  qui 
trouve  toujoiiis  dans  son  indid'crencc  pour  le  bien  public 
le  preniier  obsfaclc  a  lonf  ee  ((iii  pcut  le  (avoriscå-. 
Rousseau  og  l'ubbé  de  St.  Pierre. 


JliuMVRSKRSLÆCTEiv     lever    åiulig    af    illusioner.       Den 
svundne   tid  oveilioved ,    oldtiden  især,    thi  hvad  er  svun- 
det som  den?    opvækker  hos  dens  opniærksoniuie  beskuer 
en  begejstring,  der  ingenlunde  svarer  til  dens  rå  virkelig- 
hed.      Man    forestiller    sig    menneskene    i    alniindelighed, 
forfædrene  i  særdeleshed,  langt  l)edre,  end  de  i  gerningen 
vare.     Man  tror,   at  de  levede  under  en  lykkelig,    fri  for- 
fatning,   men  i  virkeligheden  var  den  i  mange  henseender 
bunden    og    fortrykt ,    rå   og   vild   og   blodig.      De   stærkt 
fremtrædende    skonheder ,    som    rage    frem    i    denne    råhed 
og   vildhed ,    den    harmoni ,    der   åbenbarer   sig   i  de  store 
fenomener,    og   overdøver  larmen  og  smertens  skrig  i  alle 
underordnede  sfærer,   alt  hvad  godt  er  og  stort  og  skiint, 
som    dukker    op   af  den  platte  almindelighed ,    bem;egliger 
sig  fantasien,  forhiijes  ved  den,  og  breder  sig,  som  solens 
skin     over    jorden,     ud    over    det    hele;    thi    mennesket, 
der  foler  den  trykkende  nutid,    har  kun  to  veje,    der  fore 
ham   ud   fra   dens  elendighed;    enten  sætter  han  paradiset 
foran    sig ,    tilbage    i    fjærne ,    ubekendte    tider ,    eller  han 
lægger  det  hen  i  den   dunkle,    ubestenuuelige  fremtid;    et 
paradis,    en  himmel  må  han  have.     Ja,  tilvisse  er  det  eii 

1844— 18i5.  j« 


4  DR\  NORDISKR  OLDTIDS  nRTYDlVINO  FOR  IVUTIDEN. 

af  (le  sjælflneste  åbenbarelser  i  livet:  en  ren  nydelse  af 
nutiden,  et  menneskeliv  som  plantens,  der  ikke  spekulerer, 
men  nj'der  og  er  glad ,  og  ytrer  denne  sin  lykke  ved  at 
skyde  ud  i  de  skonneste  former,  der  udvikler  lutter  ge- 
di^'-ne  tanker  uden  grublen  og  uden  harme,  der  ikke  for- 
arges over  stenen,  som  ligger  i  vejen,  men  biijer  sig  uden 
om  den,  uanfægtet  i  sin  viilies  renhed,  der  ikke  har  oje 
for  andet,  og  ikke  higer  mod  noget  andet,  end  det  him- 
melske lys.  Selv  digteren,  hvis  rette  bestemmelse  det  er 
at  leve  dette  liv ,  lever  det  sjælden  i  sin  fuldkomne 
uplettede  renhed. 

Og  dog  er  ikke  blot  digteren,  den  lykkeligste  blandt 
de  dødelige,  hele  menneskeheden  er  i  grunden  bestemt  til 
at  fore  et  sådant  liv.  Dens  rod  går  dybt  ned  i  den 
materielle  jord,  men  dens  krone  lofter  sig  op  imod  den 
fri  og  åbne  himmel,  og  bevæger  sig,  selv  fri,  i  idéverdenens 
luftning.  Her  flagre  idéernes  luftige  skabninger  onjkring 
den,  imedens  det  sande  himmelske  lys  strommer  ned  på 
den,  og  bringer  dens  sj>raglede  farver,  dens  mangfoldige 
former  til  udvikling,  indtil  de  endelig  trænge  sig  sammen 
i  den  ensfarvede,  i  lysets  strålehav  rodmonde  frugt  med 
sin  simple  og  enfoldige  kærne ,  der  indslutter  i  sig  en  ny 
mangfoldighed  og  en  uforgængelig  rigdom.  Men  imedens 
mennesheheden  er  i  færd  med  denne  udvikling,  træde  de, 
der  kalde  sig  dens  ordfarere,  hojrostede  frem,  pege  ned 
på  den  jord,  hvori  den  er  plantet,  og  hvorfra  den  henter 
sin  forste  næring ,  på  staten  med  alle  dons  særheder  og 
svagheder  og  unoder  og  brost,  og  de  råbe  til  den:  Du 
tror,  at  du  er  frihedens  barn,  at  frihed  var  nogensinde  til; 
gak  i  dig  selv,  og  erkend,  hvor  du  er  og  hvad  det  er  du 
attrår !  Brug  din  forstand !  det  er  altsammen  illusion. 
Da  sukker  mennesket:  Ja,  mit  liv  og  de  mange  andres, 
som  færdes  omkring  mig  ,  og  hvad  tiden  har  båret  i  sit 
skod,   det  er  altsamnjen  illusion  ;    h\ad  skal  jeg  da  vente 


DEN  NORDISKE  OLDTIDS  BETVDNING  FOR  NUTIDKIV.  5 

Og  liåbe  om  det,  som  tiden  endnu  skal  fode?  Ikke  des- 
mindre  lyder  der  en  anden  rost  lil  menneskeheden,  og 
til  den  skulle  alle  lytte :  Frihed  er  til ,  og  sandhed  er 
til,  og  godhed  er  en  virkeliggjort  sandhed;  de  have  været 
lil  i  tidernes  løb,  og  de  skulle  aldrig  forgå;  livets  illu- 
sioner "»Jre  ikke  selve  livet  til  intet. 

Det ,  som  vi  her  have  berørt ,  er  ett  af  grundfeno- 
menerne  i  den  menneskelige  natur.  Hvor  tit  den  end  er 
vorden  skuffet,  hvor  ofte  den  end  er  bleven  bedragen  af 
virkeligheden,  så  har  den  dog  en  uudslettelig  higen  efter 
at  vorde  bedragen  på  ny,  og  der  er  en  uafladelig  strid 
imellem  det,  den  har,  og  det,  den  attrår.  Søger  man 
grunden  til  dette  fenomen,  så  ligger  den  åbenbar  i  virkelig- 
hedens utilstrækkelighed  og  i  menneskeåndens  fortrinlighed, 
der  ikke  kan  tilfredsstilles  ved  det ,  som  virkeligheden 
yder.  Thi  livets  sandhed  ligger  ikke  i  dets  ydre  åben- 
barelse, men  i  dets  indre  idé.  Denne  idé  spirer  i  jordlivet, 
ligesom  planten,  der  søger  sin  næring  i  dyndet;  den  er 
omgivet  af  mangfoldigheden,  men  den  attrår  kun  enheden. 
Det,  som  forstanden  opfatter,  er  alle  de  enkeltheder, 
hvoraf  livet  tilsyneladende  består,  men  <\et ,  som  den 
evige  fornuft  hylder,  er  hverken  dette  eller  hint,  ikke 
engang  alle  disse  enkeltheder  tiisammen,  som  sådanne, 
men  det  er  enheden,  harmoisien,  som  åbenbarer  sig  i  dem 
alle,  og  hvad  der  ligger  udenfor  denne  enhed,  hvad  der 
ikke  går  ind  under  den ,  det  lader  den  gerne  falde  som 
noget  tilfii'ldigt,  som  noget,  der  modstrider  dens  væsen. 
Den  giver  afkald  på  det  virkelige,  for  at  drage  den  evige 
sandhed  til  sig.  "Wer  sich  nicht  fiber  die  wirklichkeit 
hiiiauswagt,    wird  nie  die  walirhcit  erobern". 

Hvo  der  ikke  vover  sis:  ud  over  virkcliL^hcden  ,  hvo 
der  hænger  sig  fast  i  den,  og  ikke  ser  noget  hojere  under 
den,  vil  aldrig  erobre  sandheden,  men  endnu  mindre  vil 
han   vinde   sandhedens   reneste   åbenbarelse :    kærligheden. 


o  DRN  XORDISKK  OLDTIDS  BETYDi\Ii\G  FOR  ^UTIDE^^ 

Hvo  kan  tvivle  <lcrom,  når  han  betænker,  på  hvilken  måde 
han  hænuer  fast  ved  sine  venner,  ved  sine  elskede.  Hvilket 
menneske  man  end  tager,  hvem  man  end  betragter,  når 
man  undersøger  deres  enkeltheder ,  deres  legemlige  og 
åndelige  tilstand ,  så  stoder  man  overalt  på  mangler  og 
fejl  og  skrøbeligheder,  og  når  vi  gribe  i  vor  egen  barm, 
så  indse  vi  tilfulde  grunden  til  at  det  må  så  være.  Hvor 
meset  02;  hvor  stærkt  tiltaler  os  ikke  desmindre  deres  hele 
personliglied ,  med  hvilken  inderlig  kærlighed  omfatte  vi 
ikke  hele  deres  væsen!  og  hvorledes  går  det  til,  at  det 
er  netop  disse  fejl,  som  vi  tillige  elske,  som  vi,  når  de 
engang  imellenj  aflægges,  med  en  vis  forundring  savne, 
fordi  personligheden  har  gennemtrængt  også  dem,  så  at  vi 
igennem  disse  fejl  skue  et  renere,   et  elskeligt  væsen. 

Anvende  vi  dette  på  vor  betragtning  af  den  forgangne 
tid  ,  så  vil  det  v.xre  indlysende  ,  hvad  fortidens  sandhed 
er  for  os,  og  hvorfra  don  kærlighed  kommer,  med  hvilken 
vi  omfatte  den,  en  kærlighed,  der  ikke  blot  er  et  forbi- 
gående uiigdon)i!ieligt  blus,  en  ungdomsdrom ,  men  som 
med  arene  voxer,  og  bliver  til  en  stadig  flammende  lue, 
der  ikke  slukkes,  men  næres  ved  uafladelig  tænkning  over 
de  enkelte  ting;  så  vil  det  tillige  vorde  indlysende,  hvorfor 
V!  ikke  blot  omfatte  denne  fortid  med  kærlighed ,  men 
hvorfor  dens  betragtning  i  modsætning  til  nutiden  er  så 
gavnlig,  ja  er  så  nødvendig  til  vor  fremadskridende  ud- 
vikling. I  tiden,  som  er  sluttet,  kunne  vi  nemlig  igennem 
alle  tidens  tiUaldlgheder  komme  til  dens  Idé,  til  sandheden, 
og  hvor  vi  se  den,  dér  elske  vi  den;  hvad  der  kunde 
vorde,  er  fuldendt,  de  slette  tilfældigheder  ere  sunkne  til- 
bage i  deres  intet ,  og  uhildede  af  dem  kunne  vi  klare 
idéen  for  os,  i  det  hojeste  ere  vi  kun  hildede  i  vor  egen 
tænknings  svagbed;  men  i  nutiden  ere  vi  ligesom  begravede 
i  enkelthederne,  vi  hænge  fast  i  dem  og  kunne  ikke  komme 
ud    over    dem,    hvert  ojeblik  forstyire  de  os,    og  for  ord- 


DEN  NORDISKE  OLDTIDS  BETYDMIVG  FOR  IVlJTIDEN.  7 

iiiiigen  al"  lutter  småligheder  kunne  vi  aldrig  komme  til 
det  hele,  til  det  store.  INutiden  er  endnu  i  arbejde,  og 
næsten  al  dens  gerning  er  (likværk,  næsten  alle  dens  be- 
stræbelser gå  ud  på,  til  et  ganin)elt  indgroet  onde  at  foje 
et  nyt  gode;  hvo  der  vil  noget,  kan  ikke  hvad  han  vil, 
Ibrdi  der  bestandig  står  noget  hemmende  for  ham ,  som 
han  forst  må  have  ryddet  tilside.  Men  det ,  som  vi  af 
fortiden  opfatte,  det  som  begejstrer  os,  og  som  vi  ynde 
og  elske,  er  det  gode;  dette  gode  er  ånden,  det  onde  ei* 
kun  virkelighedens  strid  for  at  komme  til  sit  væsen;  og 
så  vist  som  nutiden,  som  en  virkelighed,  stedse  ligger  i 
strid  (gjorde  den  ikke  det,  så  var  den  en  død  uting),  kan 
man  også  om  den  sige,  at  den  stedse  ligger  i  det  onde. 
Men  der  er  fremdeles  med  hensyn  til  indflydelsen  på 
vore  handlinger  ,  på  vor  uddannelse ,  en  stor  forskel  på 
tingen,  som  kan  vorde,  og  tingen,  som  har  været.  Når 
vi  betragte  det  første ,  det  vi  have  for  oje ,  men  som 
endnu  kun  er  et  billede  i  luften  ,  en  poetisk  fiktion  ,  så 
opvækkes  der  hos  os  et  velbehag,  og  betragtningen  frem- 
bringer en  æsthetisk  virkning ,  der  vel  ingenlunde  er  ube- 
tydelig eller  uden  indflydelse  på  vor  uddannelse,  men  dog 
må  stå  tilbage  for  den  historiske  sandhed.  Når  visse 
karakterer  og  handlinger  skulle  være  en  spore  for  vor 
handling,  når  de  ikke  blot  skulle  have  en  poetisk  virkning, 
men  en  moralsk,  så  må  de  i  os  ikke  blot  frembringe  en 
stemning ,  men  en  villie ,  og  dette  sker  kun  ved  deres 
historiske  realitet  (den  historiske  tragedie  frembringer  just 
derfor  en  storre  virkning,  end  den,  der  bevæger  sig  som 
en  aldeles  fri  digtning),  denne  realitet  nemlig  taget  i  sin 
renhed  ,  og  afklædt  sit  tilfældige.  Vi  kunde  derfor  (og 
digteren  fryder  os  undertiden  med  en  sådan  udsigt)  skabe 
os  et  ideal  af  den  rene  tænkning,  og  stille  det  foran  os; 
men  vi  foretrække,  når  elementerne  dertil  ere  tilstede,  at 
stille   det   tilbage   i  fortiden.      1  det  første  tilfælde  fordres 


«S  DKN  XORBISKE  OLDTIDS  BRTYDNIXG  FOR  NUTIDEN. 

der  en  storre  og  renere  kraft  til  at  Ile  frem  imod  det 
blotte  billede  uden  nogen  ydre  tilskyndelse;  i  det  andet 
derimod  drives  vi  tillige  frem  ved  den  kraft ,  som  ligger 
bag  os,  i  det  forbillede,  som  den  foregående  tid  og  vore 
egne  fædre  have  efterladt  os. 

Hvad  vil  jeg  nu  sige  med  disse  almindelige,  noksom 
bekendte,  bemærkninger?  Kun  dette:  at  man  ved  betragt- 
ningen af  oldtiden,  for  såvidt  denne  betragtning  skal  virke 
ind  på  nutiden  ,  sledse  luå  holde  sig  til  dens  ånd  ,  ikke 
til  dens  nogne  legemlige  virkeligheder.  Dette  :  at  enhver 
udvikling  skrider  frem  igennem  modsætninger ,  og  hvor 
disse  ikke  allerede  findes,  der  skabes  de;  thi  det  ene 
udvikles  stedse  af  de  modsatte.  At  nutiden  ikke  kan 
undvære  oldtiden  ,  just  fordi  den  er  dens  stærkeste  mod- 
sætnitig ;  og  at  den  illusion,  som  virkelig  er  tilstede,  ikke 
lammer  og  hemmer  nutidens  udvikling,  men  tværtimod  er 
en  spore  for  den,  og  ved  de  indre,  dybtliggende,  kraftige 
loftestænger,  som  den  sætter  i  bevægelse,  hæver  den  i 
vejret,  og  forer  den  ud  fra  sin  egen  bornerthed.  Kun 
dette;  at  livets  poesi  overhoved  kun  i  modsætning  til  den 
magre  virkelighed  ser  ud  som  en  illusion,  men  er  i  grun- 
den livets  kærne;  at  uden  den  vilde  der  intet  sandt  liv 
være  til,  og  uden  den  var  det  heller  ikke  værd  at  leve. 
At  oldtiden ,  just  fordi  den  kan  bæve  sig  ud  fra  de  hi 
storiske  begivenheders  materielle  baggrund ,  kaster  sit 
poetiske  genskin  hen  over  nutiden,  og  derved  bidrager  til 
at  stille  denne,  der  ellers  vilde  gå  under  i  døde  former, 
sit  rette  mål  for  oje.  Dette:  at  eiihver  form  er  en  lænke, 
hvori  ånden  er  bunden,  at  oldtiden  er  lost  af  sine  lænker, 
fordi  den  er  forgået ,  og  at  nutiden  ,  som  er  bunden  og 
må  v.Tre  det,  stundum  trænger  til  at  ryste  sine  lænker, 
thi  også  den  skal  sprænge  dem,  skal  forgå  og  fodes  på  ny. 

Hvis   nu    dette  ikke  allerede  i  og  for  sig  er  klart  for 
alle ,    så   vil   det ,    for   at   bane    os    vejen  til  den  nordiske 


DKN  NORDISKK  OLDTIDS  BKTYDIVIXG  FOR  IVTITIDKIV.  \f 

oldtids  I)ctragtrjing ,  være  tjenligt ,  at  vi  stille  os  den 
klassiske  old  for  oje,  og  overveje,  jiå  hvilken  made  dm 
virker  ind  pfi  nutiden.  Thi  dens  indvirkning  nægter  ingen, 
og  dens  ypperlighed  fremhæve  alle.  Thi  her,  siger  man, 
er  rigdom,  i  norden  armod;  her  er  sydens  lune  varme,  i 
norden  niigne  klipper  og  is;  her  har  fantasiens  glimrende 
lys  sit  hjem,  over  norden  ruger  den  dorske  tage;  her 
Ildskod  tænkningen  sin  rige  hlomsterfylde ,  i  norden  be- 
herskedes alt  af  den  rå  kraft.  Og  hvad  var  da  i  virkelisi- 
heden  denne  klassiske  old?  Dersom  man  kun  betragter 
enkelthederne  i  de  græske  folkeslags  forfatning ,  og  i  siu 
dom  alene  holder  sig  til  dem,  hvad  bliver  der  da  af  den 
hiijtpriste  græske  herlighed?  Vare  Spartanerne  et  elsk- 
værdigt folk,  som  det  er  værd  at  ligne?  At  piske  nogne 
drenge  offentlig  for  at  hærde  d^m;  at  tage  vanfore  biirn 
fra  deres  forældre,  og  at  lade  dem  do  af  hunger,  ikke 
engang  formedelst  nod,  men  afgrundsætning;  at  opmuntre 
horn  til  at  stj;cle,  når  de  kun  ikke  lade  sig  gribe  deri, 
og  mere  deslige,  er  dette  træk  af  humanitet?  at  behatidle 
et  underkuet  folk  (Heioterne)  som  umælende  dyr,  er  det 
menneskelighed?  Og  disse  ustadige,  lunefulde,  vankel- 
modige og  forfængelige  Athenienser,  der  aldrig  selv  vidste 
hvad  de  vilde,  og  måtte  holdes  i  godt  lune  ved  ofl'enllige 
skuespil ,  vare  de  virkelig  et  så  elskeligt ,  et  så  dybt 
tænkende  folk,  som  nsan  gerne  vil  bilde  os  iiul?  Var  det 
ikke  af  deres  fordærvelse  at  kunsten  spirede  frem,  og  af 
Sokrates'  dod  at  filosofien  udviklede  siiir?  Kan  den  stat 
være  et  niuiister  for  stater,  hvor  kvinden  var  foragtet  og 
uden  dannelse,  hvor  kun  skoger  deltoge  i  det  selskabelige 
liv,  hvor  sæderne  vare  besudlede  af  unaturlige  laster,  hvor 
to  trediedele  af  beboerne  vare  tra'lle  ,  for  at  éfi  trediedel 
kunde  lege  statsborgere  ,  hvor  der  under  frihedens  ægide 
herskede  den  storste,  den  lunefuldeste  despotisme?  \'are 
de  laster,  som  man  nu  tillægger  Nygiækeine,  ikke  allerede 


10        DK\  NORDISKE  OLDTIDS  BRTYDM:\!G  FOR  XUTIDKN. 

til  hos  deres  f;cdre?  og  når  man  betragter  den  uafladelige 
splid  og  strid  inielleiu  Grækenlands  tvende  hovedstaninier 
(Joner  og  Dorer),  hvad  hliver  der  da  tilsidst  af  i\en  hele 
hellenisme  som  en  enhed?  ^  Og  disse  plumpe  Rommere, 
disse  kunstens  ødelæggere,  fortjene  de  i  virkeligheden  al 
den  tilbedelse ,  man  har  ydet  dem ,  det  over  hele  den 
civiliserede  verden  udbredte  herredomme,  som  man  har 
forundt  dem  ?  Er  den  glans ,  hvori  deres  literatur  og 
kunst  træde  frem,  noget  andet  og  mere,  end  et  genskin 
af  Grækernes?  Er  den  livsfilosoti ,  de  have  åbenbaret  i 
deres  handlinger,  tilrådelig  for  verden  ?  Når  alt  kommer 
til  alt ,  så  er  det  bedste ,  de  have ,  nogle  efterlignende 
digtere,  som  i  almindeligbed  ingen  anstændig  yngling  kan 
læse  i  deres  helhed ,  så  er  udbyttet  af  deres  tæ'ukning 
sammentrængt  hos  én  mand,  en  fejg  sjæl,  der  i  gerningen 
besad,  og  hvo  skulde  ikke  lieundre  det?  en  uforlignelig 
gave  til  at  behandle  sit  sprogs  klangfulde  malm ,  til  at 
stille  hvert  ord  på  det  sted,  hvor  det  btir  være,  men  som 
på  tænkningens  himmel  dog  kun  var  en  tindrende  stjerne 
af  anden  stiirrelse,  oprunden  i  en  fordærvet  tidsalder,  af 
hvilken    der    udviklede    sig    en    anden  ,     besudlet   med   de 

^)  Angående  disse  for  resten  ikke  ubekendte  Siindheder  kan 
jeg  nu  henvise  til  Hrondsteds  særdeles  tiltrækkende  Rejse  i  Græken- 
land; her  hedder  det  blandt  andet  (1  D.  s.  27):  "Den  nro,  den 
personlige  forfængelighed,  den  skinsyge  og  ugunst,  den  letsindighed 
og  lettroenhed,  den  barnagtige  inkonsekvens,  som  i  hoj  grad  er 
påfaldende  hos  vor  tids  Grækere  —  og  som  forhindre  alt  kraftigt 
samhold  —  disse  negative  sider  ere  måske  vel  potenserede  ved 
niangehåndc  uheld  igennem  århundrederne,  men  ikke  derved  ind- 
bragte i  den  græske  nations  karakter,  de  ere  nedarvede  fra  deres 
fædre,  hos  hvem  vi  kun  mærke  det  negatire  mindre,  fordi  de 
herligste  positive  egenskaber,  dyder  og  glimrende  fortjenester 
holdt  hine  i  tomme,"  Og  på  et  andet  sted  (s.  58)  omtales 
"Grækernes  gamle  arvesynder:  egoismus,  gensidig  skinsyge, 
mangel  på  ærligt  sammenhold  og  barnagtig  ustadighed". 


DPJX  NORDISKE  OLDTIDS  ISETVDMIVG  FOR  NUTinKiV.         1  I 

yff^kycligste  laster.  Så  er  det  da  vel  sandt ,  at  denne 
oldtids  historie,  når  don  opfattes  i  sin  virkelighed,  ingen- 
lunde viser  os  folkene  i  den  glorie,  hvori  de  nu  stå 
for  os;  at  det  må  være  os,  der  ser  noget  andet  og  noget 
mere  deri,  end  det  der  ligger  i  de  adspredte  enkellhcder; 
at  vor  ærhodighed  for  den  oprinder  deraf,  at  vi  lade  det 
øvrige  være  hvad  det  var,  men  betragte  og  fryde  os  over 
og  varnie  og  kvæge  vor  sjæl  med  det  hillede,  som  vi  selv 
have  skabt,  ved  i  visse  brændpunkter  at  samle  de  stråler, 
der  i  fortiden  gik  vidt  adspredte  fra  hinanden.  Så  er  det 
vel  sandt,  at  vor  dannelse  netop  består  og  har  udviklet 
sig  ved  sin  modsætning  til  oldtiden,  at  vi  skylde  den  ikke 
så  meget  til  selve  de  gande  folk ,  som  til  det  ideal  af 
dem,  vi  have  opfattet  og  uddannet,  ikke  til  deres  virkelige 
udvikling,  men  til  den  udviklingsårid ,  som  åbenbarer  sig 
hos  dem;  kort,  at  det,  vi  hos  den«  hylde,  i  grunden  ikke 
er  andet  end  den  rene  og  skiinne  menneskelighed  ,  der, 
mere  eller  mindre,  kommer  tilsyne  hos  alle  folkeslag,  og 
som  mere  eller  mindre  tiltaler  os,  efter  som  vi  selv  have 
hævet  os  til  et  vist  trin  af  dannelse,  og  effer  som  vi  hos 
de  gande  folk  finde  noget,  der  står  i  samklang  med  denne 
dannelse.  Dette  kætteri  torde  Jeg  næppe  have  vovet  at 
ytre,  hvis  jeg  ikke  havde  fundet  det  hos  en  mand,  der 
var  en  af  den  klassiske  oldtids  varmeste  venner,  men, 
som  med  al  sin  kærlighed  til  den,  agtede  sandheden  over 
alt,  Hans  mening  er  den  ,  at  det  er  ikke  den  klassiske 
oldtids  rene  skære  virkelighed ,  således  som  den  åben- 
barer sig  for  den  blotte  forstand ,  der  bidrager  til  vor 
dannelse,  det  er  den  hojere  ånd,  der  lever  i  denne  virkelig- 
hed. ^     Og  således  er  det  heller  ikke  den  nordiske  oldtids 

')  "Unsere  moderne  bildung  bcrulit  grossentlieils  auf  dem 
gegcnsatz,  in  welchem  uns  das  classisclie  aUerthum  gcgcnuberstclit. 
Es  wurde  scliwer  und  bctriibend  zu  sagen  seyn ,  uas  von  ilir 
isuruckblclbcn   aiuchte ,    wcnn   wir  uus   von   uilcm   trcnncn   buUtcn, 


12         DK\  XORDISKK  OLDTIDS  I5ETYDMNG  FOR  NUTIDEN. 

la  virkelighed,  pa  hvilken  vi  skulle  fæste  vort  blik,  når 
vi  sporge,  hvilken  betj'dning  den  har  for  nutiden;  men 
det  er  den  nordiske  ånd ,  hvis  der  gives  en  sådan ,  og 
denne  ånds  åbenbarelser,    vi  skulle  have  for  tije. 

Uden  tvivl  vil  denne  anskuelse  blive  endnu  klarere, 
når  n»an  betænker,  at  det  er  ikke  blot  den  klassiske  old, 
ikke  blot  oldtiden  overhovedet,  der  således  illuderer  os; 
det  samme  er  tilfældet  med  selve  kristendonnuen.      Heller 

was  (liesem  aUertiuiia  angchijrt.  Wenn  wir  den  zustatid  der 
r ulker,  die  dasselbe  ausmachfen,  in  atten  iliren  geschickllichen 
eiwz-etnheiten  erforschen,  so  entsprechen  mich  sie  vicht  eigenl- 
lich  dem  bilde,  das  wir  von  ihnen  in  der  seele  tragen.  Was 
auf  uns  die  luactilige  eimcirkung  ausiibt,  ist  unsre  au/fassnng, 
die  von  dem  mittelpunkt  ihrer  grdsslen  und  reinslen  bestrebiin- 
gen  ansgeht,  mehr  den  geist  als  die  wirkliclikeit  ihrer  ein- 
richtiingen  heratishebt,  die  contrastirenden  pimkle  nnbeachlel 
liisst,  nnd  keine,  nicht  mit  der  von  ihnen  au fg enommenen  idee 
iibereinslimmende  forderttng  an  sie  macht.  Zu  eincr  solclien 
auirassung  ihrer  eigeiitliuniliclikeit  fuhrt  aber  keine  willkiihr.  Die 
alten  berechtison  zu  der.selbcn ;  sie  ware  von  keinera  andereu 
zeltalter  niiiglicli.  Das?  tiefe  gefiilil  ihies  wesens  verlciht  uns 
selbst  erst  die  fShigkeit,  uns  zu  ihr  zu  erlieben.  Weil  bei  ihnen 
die  wirklichkeit  immer  mit  gliicklicher  leichtigkeit  in  die  idee  und 
die  phantasie  uberg;ing,  und  sie  mit  beiden  uuf  dieselbe  zuriick 
wirkten ,  so  versetzen  wir  sie  mit  rccht  ausschlietislich  in  dies 
gcbict.  Dcnn  dem  auf  ihren  schriften  ,  ihren  kunstwerken  und 
tliatcnrcjehcn  bcsti'ebungcn  luiiendt-n  geisfe  nacii,  beschreiben  sie, 
vvcnn  auch  die  wirklichket  bei  ihnen  nicht  iiberall  dem  entsprach, 
den  der  mcnscliheit  in  ihren  freicsten  entwickclung'en  angewieseneii 
kreis  in  vollendeter  reinheit,  totalitiit  und  harmonie,  und  liinter- 
liessen  auf  diese  weisse  rin  auf  uns,  wie  eihohle  menschennatur, 
idealisch  Avirkendes  bild,  Wie  zwischen  sonnigcm  und  bewdlcktem 
himmel  liegt  ilir  vor.-iug  gegen  uns  nicht  sowohl  in  den  gestalten 
des  lebens  selbst,  als  in  dem  wundcrvollen  licht,  das  sich  bei 
iiincn  iibcr  sie  ergoss."  11'.  r. //?iw6o/rff  Ueber  die  Kawi-sprache. 
Abhandlungen  der  konigl.  acad.  der  vvissenschafteu  zu  Berlin,  aus 
dum  jalirc  i^'i'i.     'i  th.     Berlin  1330.     b.  xi.iii. 


DRN  NORDISKR  OLDTIDS  nETYD\TNn  FOR  I^UTIDRIV.        I  )> 

ikke  i  den  er  det  den  nogne  viikeliglicd,  der  gor  denne  tro 
til  det,    den  er,   til  det,    den  stedse  vil  blive:   menneske- 
Iiedeas    frelsende   lys   igennem   niorket.      Også  lier,    midt 
1   selve    sar)dliedens    klareste    region  ,     gor    illusionen    sig 
g;rl(l(Mi(le,    og    viser  de  forsvundne  tider  i  en  glans,    soiu 
cddrig  er  bleven  dem   til  del.      Med  kengsel  vender  menne- 
sket sig  til   hin   forsfc  kristelige  tid,  hin,  som  man  mener, 
lykkelige  alder,  da  troen  i  sin  oprindelige  renhed  som  en 
klar  strcini   randt  igennem  menigheden,    hin  tid,    da  sand- 
hedens   og    fredens    rige    var,    som    man    bilder   sig    ind, 
virkeliggjort    pa  jorden.      Ikke    desmitidre    er   det  poesien 
og    kunsten  ,     som    vi   skylde   de   gængse    og   unægtelig   i 
mange     mader     henrykkende     forestillinger ,     vi    have    om 
apostlenes    persoidighed ;    det    er    os    desuagtet   slet   ikke 
ubekendt,   at,    pa  et  par  nær,    vide  vi  i  virkeligheden  om 
de  andre  kun  hvad  lose  sagn  fortælle  os;  og  kristendon)men 
har  sin    sagnhistorie  ligeså    godt   som  enhver  anden  tids- 
alder,   der    kommer    til    verden.       Hin  hulde  yngling,    hin 
næsten  kvindelige  Johannes,  for  hvem  alle  kvinder  sværme, 
og    hvis   billede    bringer   selv  mænd    til  at  smælte ,    er  en 
ideel    inkarnation    af  kærlighedens  væsen,    et  legendiggjort 
udtryk  af  den  længsel ,    der  i  sandhed    skal   tilfredsstilles 
her    og   hisset ,    men    dog    vide    vi   med   vished ,    at  han 
var    en    tordenstin.       De    første    menigheder    vare    ingen- 
lunde  så    lykkelige ,    som    de    leve    for    os    i    det    ideal , 
vi  selv  have  dannet:    selve  apostlene  kivedes,    og  menig- 
heden   var    fuld   af  tvist   og    af  overtro;    sandhedens  rige 
blev    til  et  fantastisk  tusendårsrige,    thi  virkeligheden   var 
så  slet,  at  man  måtte  rykkes  ud  fra  den  ;  tiden  levede  af 
underværker,    og  kunde   ikke   være  dem  foruden,    og  den 
fyldte  selve  det  himmelske  rige  dermed  (man  erindre  sig  hint 
gigantiske  vintræ  med  dets  enorme  grene  og  klaser  og  Især). 
Ja,  denne  trang  til  noget  hojere,  som  ej  var  virkeliggjort 
i   liden,  indvirkede  endog  på  forestillingen  om  selve  troens 


14        DRN  NORDISKE  OLDTIDS  BRTYDiVING  FOR  IVUTIDEIV. 

væsen,  og  har  indvirket  derpå  igennem  hele  don  følgende 
tid.  For  dem ,  der  have  gennemskuet  kristendommens 
væsen,  og  tillige  have  fulgt  dens  historiske  åbenbarelse, 
kan  dette  ikke  være  skjult.  Her  vilde  det  ikke  være 
passende,  at  give  nogen  udvikling  deraf;  men  vi  kunne 
dog  tyde  hen  på  de  kendsgerninger ,  som  historien  har 
optegnet  på  sine  sanddru  tavler:  at  den  kristne  tros  væsen 
er  ånd;  og  ikke  desmindre  har  dog  dst,  der  kun  er  vedd 
og  bark,  der  kun  tjener  til  at  fastholde  og  udvikle  den 
indre  marv,  det,  der  kun  er  til,  for  som  skal  at  indeslutte 
ka'rnen,  fra  den  forste  tid  af  og  til  alle  tider  af  en  stor 
hob,  ja  hartad  af  alle,  været  antaget  for  og  gået  og  gældt 
for  det  indre  væsen,  for  kærne  og  marv;  —  at  den  kristne 
tros  væsen  er  fribed  ;  og  ikke  desmindre  har  den  næsten 
stedse  været  et  redskab  for  et  enkelt  folk  eller  for  et 
enkelt  parti,  som  hver  gang  formede  dette  redskab  således 
som  det  tjente  dem  bedst;  —  at  den  kristne  tros  væsen  er 
fred;  og  ikke  desmindre  bekrigede  de  kristne  folk  hin- 
anden ,  hjemsøgte  hinanden  med  skændsel ,  mishandlede 
uskyldigheden  og  trådte  fredens  frugter  under  fødder,  og 
alle  påkaldte  de  fredens  gud  om  lykke  for  deres  våben, 
alle  håbede  de  til  ham,  at  han  skulde  velsigne  og  hellig- 
gore  deres  vold;  —  at  den  kristne  tros  væsen  er  kærligbed; 
og  ikke  desmindre  har  ingen  tro  under  kærlighedens  kåbe 
opvakt  så  gudsbespoftende  forfølgelser,  som  den,  der  for- 
kyndte, at  helligbedens  gud  var  legemliggjort  på  jorden. 
Hvis  man  nu,  for  at  kutme  fatte  det  hojeste  på  jorden, 
for  til  liv  og  sj;el  at  kunne  vorde  gennemtrængt  deraf, 
må  fornægte  virkeligheden,  og  holde  sig  til  dets  ånd;  så 
er  det  indlysende,  at  det  overalt  ikke  er  virkeligheden, 
men  ånden,  der  skal  søges,  gribes  og  fastholdes;  og  de, 
der  bestandig,  når  vi  drage  de  forsvundne  tider  frem,  og 
inderlig  vederkvæges  ved  deres  betragtning ,  gyde  koldt 
vand  over  os  ved  at  foreholde  os  deres  virkelige  mangler 


DRN  XORDISKF  OLDTIDS  nRTYDXIXO  FOR  ]VlITIDR^^         15 

Og  fejl ,  dem  kunne  vi  ikke  andet ,  end  svare :  men 
når  kristendommen  ikke  var  til  i  hele  sin  fylde ,  uden  en 
eneste  gang,  i  én  personlighed,  nar  den  ikke  var  således 
til  i  århundrederne  for  .Konstantin,  når  den  ikke  blev  til 
da  ,  når  den  ikke  er  til  i  pavedoniniet ,  og  heller  ikke  i 
den  skare  af  kirker,  som  udviklede  sig  af  deite,  er  den 
da  ikke  virkelig  til?  svæver  den  kristelige  ånd  ikke  over 
dem  alle?  liar  denne  samme,  uomskiftelige,  uforgaMigelige 
ånd  ikke  åbenbaret  sig  i  alle  disse  skrobelige  og  forgji'tige- 
lige  former?  åbenbarer  den  sig  ikke  hver  dag.  i  enkelfe 
lykkelige  timer,  i  de  skiinneste  og  reiu'ste  personligheder? 
Fordi  denne  ånd  endnu  ikke  lillnlde  har  gennen)fr;i'ngt 
nogensondielst  stat,  er  det  ikke  desuagtet  statens  enesle 
formål  at  realisere  den  ?  IMen  på  samme  måde  går  det 
os  med  alle  de  henrundne  tider ;  det  er  just  derfor  vi 
med  så  inderlig  sjæleglæde  betragte  disse  tider,  ikke  fordi 
vi  ere  blinde  for  deres  mangler  og  brøst ,  ikke  fordi  vi 
jo  noksom  kende  deres  skrøbeligheder,  men  fordi  vi  i  vor 
tid,  så  vidt  vi  mægte,  ville  realisere  deres  gode  sider; 
fordi  vi  til  vor  egen  udvikling  behøve  et  åndepust  fra 
fortiden,  som  mennesker  fra  hele  menneskehedens  fortid, 
som  nordboer  fra  nordens  henrundne  old. 

Disse  bemærkninger  havde  næppe  været  fornødne, 
hvis  der  ikke  i  vor  tid  havde  hævet  sig  adskillige  stem- 
mer imod  den  sætning :  at  uagtet  al  den  sondring  og 
adsplittelse ,  som  de  menneskelige  ting  føre  med  sig , 
gaves  der  fordum  en  nordisk  enhed;  at  det  var  ved  denne 
enhed  norden  var  stor  og  stærk,  at  der  derved  blev  sat 
en  dæmning  for  fremmed  overvælde ,  hvilken  først  blev 
nedbrudt,  da  enhedens  bånd  brast.  De  have  søgt  at  på- 
vise det  adsplittede,  der  kom  tilsyne  i  norden:  de  have 
gjort  opmærksom  på,  at  det  var  delt  i  mangfoldige  små, 
adsplittede  riger,  der  ingen  forbindelse  stode  i  med  hin- 
anden; de  have  villet  vise,  ja  de  have  vist,  at  selv  i  det. 


10        DRN  NORDISKE  OLDTIDS  BRTYDNING  FOR  NUTIDEV. 

om  hvis  væseritli;;e  overensstemmelse  man  hidtil  ikke  har 
næret  no"^en  tvivl,  i  adskillige  sæder  og  skikke,  åbenbarer 
der  sig  en  påfaldende  forskellighed.  De  kunde  på  samme 
måde  vise  os,  at  sproget  var  adsplittet  i  mange  dialekter, 
så  at  det  ingenlunde  i  ett  og  alt  var  det  samme,  o.  s.  fr. 
l)et  er  is<Tr  imod  dem  vi  rette  den  almindelige  bemærk- 
ning: at  det  er  forstanden,  der  gennemtrænger  det  enkelte, 
men  fantasien  ,  der  opfatter  det  hele ,  at  disse  evner 
ikke  kunne  undvære  hinanden,  og  at  der  til  dåd  ikke  blot 
kræves  kold  indsigt ,  men  levende  begejstring.  '  Det  er 
derfor  forgæves ,  at  de  påminde  og  advare  os ,  der  ere 
begejstrede  for  det  gande  norden,  og  se  det  i  sin  harmoni, 
i  det  de  sige:  men  her  er  dog  en  forskel,  og  her  er  atfer 
en  forskel;  i  det  de,  når  vi  tale  om  enheden,  tilråbe  os: 
men  enighed  var  der  ikke;  og  i  det  de  således  give  sig 
til  at  klove  tiden  og  at  splitte  den  ad  i  sine  smålige 
enkeltheder,  og  tro  måske  dermed  at  have  sagt  os  noget, 
som  vi  ikke  allerede  vidste  og  måtte  vide,  forend  vi  er- 
kendte enheden.  De  sige  bestandig,  at  vi  skulle  læse  tal, 
men  at  addere  forstå  de  ikke  eller  bryde  sig  ikke  derom; 
vi  derimod  addere,  og  tænke,  at  det  vel  da  må  forudsættes, 
at  vi  også  kunne  la^se  tallene.  VI  erkende  enheden  i  det 
menneskelige  åsyn ,  men  det  er  aldrig  faldet  os  ind  at 
nægte,  at  der  åbenharer  sig  tusende  forskelligheder  deri. 
Vi  forstå  ved  enheden  idéens  harmoniske  åbenbarelse  i 
det  tilfældige,  ikke  ensformigheden.  ''La  paix!  Elle  est 
dans  Iharmonie,  sans  doute;  mais  d'åse  en  åse  on  l'a 
cherchée  dans  l'unité." 

Fra  dem,  som  det  er  om  at  gore,  at  opfatte  oldtiden, 
vende  vi  os  endnu  til  dem,  som  have  nutidens  udvikling 
for  (ije.  Gives  der  nogen,  som  med  den  begejstring, 
der  kun  avles  i  afsondring  fra  verden,   og  kun  næres  ved 


')    la  Crojdc  raison  n'a  jamais  rien  fait  d'illustrc.     Rousseau. 


I>K.\  ^ORnISKE  OLDTIDS  »ETVDMNG  FOR  NUT1DE\.         17 

fortsat  granskning  i  nattens  stille  timer,  tilråber  sine  lands- 
mænd ,  tiliaher  alle  :  Ser  tilhage !  Beskuer  oldtiden  og 
dens  færd!  sa  vender  han  sig  med  det  samme  til  nutiden 
i  dens  hele  virkelighed,  og  ntå  da  spurge  sig  selv,  i  det 
han  vover  at  tænke  på  en  ny  tid,  på  ny  skikkelser  og  former: 
til  hvem  det  er  han  taler,  til  hvem  han  retter  sine  ord, 
og  hvo  han  mener  der  ville  lægge  dem  på  hjærte.  Thi 
menneskene  ere  overalt  af  en  dohhelt  art. 

Det  ene  slags  (vi  opfatte  dem  i  deres  yderligheder) 
ere  de ,  hvis  hele  omhu  går  ud  på  at  bevare  de  gamle 
former,  at  beskerme  den  gang,  hvori  alt  allerede  går;  det 
andet  ere  de ,  der  stedse  soge  at  drage  det  gamle  over 
i  en  bedre  retning.  For  de  første  ere  form  og  væsen  det 
samme ,  og  de  formå  ikke  at  adskille  dem.  Når  staten 
forandrer  skikkelse,  så  mene  de,  at  folket  heller  ikke 
mere  vil  være  til,  og  når  konfessionen  forandres,  så  tro 
de  ,  at  selve  troens  grund  hører  op  ^.  De  sidste  tænke 
bestandig  på  væsenet,  og  anse  formen  for  en  biting,  for 
et  middel,  der  er  mere  eller  mindre  skikket  til  en  hojere 
hensigt.  Begge  disse  slags  mennesker  ligge  i  en  bestandig 
strid ;  men  de  forste  træde  mest  frem  i  verden ,  og  må 
det ,  thi  det  er  dem  staten  fornemmelig  har  sorget  for, 
som  for  sine  uundværligste  og  nyttigste  tjenere;  det  er 
dem  ,  der  skaflfe  alle  de  lobende  arbejder  fra  hånden  på 
den  måde ,  som  andre  allerede  have  gjort  det  for  dem. 
Deres  dannelse  består  just  deri,  at  de  vide,  hvorledes 
andre  for  dem  have  båret  sig  ad ,  deres  kundskab  deri, 
at  de  lære  deres  forgængeres  kunstgreb,  deres  dygtighed 
deri,  at  de  kunne  anvende  dem  bedst,  og  deres  fortjeneste 
i  at  kunne  ende  dagens  forretning,  så  at  intet  bliver  lig- 
gende og  dynger  sig  op.  Når  maskinen  kun  arbejder, 
så   er    det   bevis    nok  på ,    at  der  er  liv  i  den.      Sådanne 

')  Nar  bog-staverne  her  se  noget  anderledes  ud  end  ellers,   så 
ville  de  også  mene,   at  deres   sprog  er  blevet  forvansket. 
18«— 1845.  9 


18        DRN  >ORDISKE  OLDTIDS  BRTYDMIVG  FOR  NUTIDFIV. 

mænd  virke  igennem  alle  statsindretninger;  samlede  ere . 
de  at  betragte  som  enkelte  afsondrede  lag,  der  hvert 
sorger  for  sig,  og  slutter  som  sa:  nar  laget  befinder  sig 
vel,  så  kan  det  hele  ingen  nød  lide.  Men  det  andet  slags 
ere  de,  som  stedse  skue  fremad;  de  linde  ingen  hvile  i 
tiden  ,  men  oprøre  folkenes  stille  vande  ,  at  de  ej  skulle 
forrådne.  De  have  ingen  ret  sans  for  det  som  er  ,  men 
kun  for  det  som  var ,  og  for  det  som  skal  vorde.  De 
findes  igennem  alle  sticndcr,  fra  kongen  indtil  hyrden,  og 
nære  sig  som  de  bedst  kan  (Spinoza  sleb  glas,  Rousseau 
afskrev  noder),  thi  der  er  i  almindelighed  lidet  sørget  for 
dem,  og  der  kan  heller  ikke  sørges  for  dem,  da  de  hver- 
ken udgore  noget  lag  eller  nogen  særegen  kaste,  og  ingen 
kan  vide,  om  de  skulle  blive  til,  eller  hvorledes  eller  hvor. 
De  udklækkes  ikke  i  masse  som  honsene  i  den  ægyptiske 
ovn,  og  tilhugges  ikke  som  statuer  i  værkstederne,  men 
skyde  op  hist  og  her  som  urter,  hvis  frø  ligger  skjult  for 
ethvert  menneskeligt  oje  i  jordens  skød  eller  på  havets 
bund.  De  kunne  vorde  til  hvad  det  skal  være,  men  kunne 
nidrig  vænne  sig  ret  til,  i  verden  at  være  noget;  for  vanen 
have  de  en  medfødt  skræk  ^.  De  arbejde  ikke,  som  hine, 
til  visse  timer  og  tider ,  men  når  ånden  kalder  dem  ,  og 
de  kende  ingen  lykke,  finde  ingen  stund  vel  anvendt  uden 
dem ,  i  hvilke  idéerne  få  liv  og  udvikle  sig  i  deres  sjæl. 
]Når  disse  vidunderlige  væsener  pludselig  som  stjerneskud 
skyde  frem,  når  de  fra  den  ideelle  verden,  i  hvilken  de 
leve,  udslynge  funker,  lyn  på  lyn,  så  møde  de  overalt 
modstand  og  fjender,  der  sky  dem  som  det  fordærveligste 
uvejr;  og  lonnen  for  deres  dåd  er  ofte  tilsidesættelse,  had, 
foragt,  forfølgelse,  stundum  en  voldsom  død.  Det  er  disse 
menneskehedens  velgorere ,  som  middelalderen  forte  til 
bålet   og   brændte   til  aske  ,    men  hvis  minder  efter  døden 

^)   Le  joug  propre  des  aiues  faibles  et  des  vicillards ,    savoir 
Æclui  de  rhabitude.    Rousseau. 


DKiV  NORDISKE  OLDTIDS  BKTYDMIVG  FOR  MJTIDRIV.        19 

fare  om  i  tiden  som  hellige  skygger,  og  hvis  lanker, 
når  tiden  er  moden  ,  blive  til  virkelige  gerninger.  Men 
staterne  have  nu,  og  det  er  et  glaideligt  skue,  fit 
humaniteten  har  gjort  sig  så  gaddende ,  ikke  bl<it  anelse 
om  deres  ret  til  at  være ,  men  de  sørge  for  dem ,  om 
end  med  en  vis  ængstelighed,  når  de  komme  tilsyne. 

Af  begge  disse  klasser  findes  der  nogle  i  hvert  land, 
skondt  i  htijst  forskellige  grader;  yderligheder  af  begge 
ere  ej  almindelige ,  dog  hyppigst  af  den  første.  Desto 
sædvanligere  ere  de  mellendiggende  rækker :  Nogle ,  der 
ere  så  fordybede  i  dagens  syssel,  og  ikke  have  tanke 
uden  for  den  ,  som  gerne  harmes ,  fordi  de  forstyrres  i 
deres  gode  ro,  og  vende  sig  bort  fra  idéen,  som  fra  en 
uting;  andre,  som  længe  og  kraftig  gore  den  modstand, 
som  selv  under  denne  modstand  efterhånden  lade  sig  vinde 
for  den,  men  til  at  erholde  deres  gunst,  må  enhver  beflitte 
sig  på  et  langmodigt  sind;  andre  endelig,  der  strax  forstå 
idéen  ,  når  den  kommer  tilsyne  ,  sande  sig  om  den  ,  og 
arbejde,  hver  i  sin  kreds,  på  at  virkeliggore  den,  ikke  som 
blinde  følgesvende,  men  som  seende.  Nu  ere  disse  ikke  få. 
Desuagtet  kan  mangen  skiin  tanke,  mangt  et  ædelt  forsæt  gå 
under  i  tidens  skoti,  som  en  krusning  på  havets  skum.  Sker 
dette,  så  er  der  endda  intet  at  sørge  over;  idéer  forgå 
ikke.  Hvis  ikke  på  tredie  dag,  så  om  hundrede  år  stå 
de  op  igen. 


Den  nordiske  oldtid  har  betydning  for  nutiden ,  for 
såvidt  den  er  en  oldtid ,  for  såvidt  den  er  en  særegen 
nordisk  oldtid,  og  fordi  der  i  den  åbenbarer  sig  en  nor- 
disk enhed;  thi  enhed  er  uadskillelig  fra  det  åndige 
væsen  ,  og  det  er  kun  nordens  ånd  der  lader  sig  mane, 
dens  legeme  er  for  længst  smulret  hen. 


'20  DK\  AORnlSKK  OLDTIDS  URTYDMNO  FOR  XHTIDRX. 

Oldtiden  i  alniindcligbcd  har  hetydriing  for  os,  fordi 
den  er  fjærn;  og  enhver  udsigt  i  det  fjærne,  det  åbne,  til 
alle  sider  vidt  udbredte  rum ,  hæver  sjælen  og  forædler 
den.  Den  udstrakte  himmelhvælving  med  sine  drivende 
skyer,  eller  nathimlen  med  sine  funklende  stjerner,  eller 
det  oj)rortc  hav  nu-d  sine  hvide  toppe  af  skum  ,  med 
skibenes  flagrende  vimpler  og  langvejs  lysende  sejl,  eller 
den  vilde  ørken  med  den  gule  sandflade,  med  de  enkelte 
griinne  oaser,  og  med  den  på  jordfladen  rugende,  tunge, 
ligesom  drommende  luft;  det  er  oldtiden.  Således  er  nu- 
tiden ikke.  Det  er  den  travle  hostmark,  hvor  arbejderne, 
beskæftigede  hver  med  sin  dont,  kun  have  sans  for  denne, 
se  ned  til  jorden,  og  sjælden  hæve  blikket  til  himlen  eller 
se  omkring  sig  og  udad.  De  ere  ojeblikkets  horn  ,  og 
derfor  ere  de  trældommens;  thi  det  er  kendemærket  på 
trælledåd  ,  at  udfore  det  arbejde ,  som  skal  giires  ,  fordi 
herren  vil  det,  fordi  det  er  foresat,  fordi  det  trængende, 
uafviselige  iijeblik  kræver  og  fordrer  det;  men  det  er  fri- 
hedens værk,  hvortil  enhver  tillige  kaldes  af  indre  uimod- 
ståelig trang,  som  han  ikke  gor  fordi  han  skal,  men  fordi 
han  må ,  hvortil  han  ikke  formås  ved  ydre  pligt ,  men 
hvilket  han  ikke  kan  aflade  formedelst  hans  naturs  tvang 
O"  hine  eviare  suddommelisje  drifter,  der  aldrig  hvile. 

IMen  oldtiden  har  ikke  blot  betydning  ,  i  det  den  er 
fjærn,  i  det  der  imellem  os  og  den  ligger  et  vidt  og  åbent 
rum :  den  vorder  tillige  stor ,  i  det  den  rykkes  os  nær. 
Vi  vende  ror  sjæls  seror  imod  den,  og  den  blege  måne, 
som  almindelige  ojne  kun  skue  som  en  flad  skive  ,  viser 
sig  for  det  vel  udrustede  blik  som  en  opbojet  kugle,  med 
bjærge  og  dale,  hujere  og  dybere  end  på  vor  nutids  jord. 
Da  begynde  vi  at  forundres  ,  da  sjive  vi  os  til  at  forske 
og  at  granske,  da  se  vi  noget,  som  ikke  er  .til  hos  os; 
og  vare  vi  hidtil  hildede  i  dagens  smålige  gerning ,  så  få 
vi  nu  en  anelse  om ,  at  der  kan  være  noGjet  mere  ,    noget 


DK1\  KORnlSKU  OLDTIDS  HKTYDRIli\0  KOK  MJTIDKv.        '21 

storre,  noget  ædlere  til,  end  denne.  INjir  det  fjærnc  således 
rykker  os  nær,  når  det  derved  vordcr  isUut,  så  ia  \i  be- 
greb om  storheden  af  vort  sja'leoje ,  som  kan  opfatte 
disse  uhyre  rum ,  som  kan  samle  disse  vidtadspredte 
stråler,  som  i  sin  dybde  har  et  brænd|iiinkt ,  hvor  det 
mest  adskilte  vorder  til  ett  billede ,  og  det  forskelligste 
til  en  samlet  enhed. 

Således  have  til  alle  tider  alle  ædle  og  ophojed« 
sjæle  betragtet  oldtiden  ,  og  når  de  finde  den  stor ,  sker 
det  især  derved,  at  de  sætte  den  imod  den  snævre  nutid. 
INår  Rousseau  vil  vække  sine  medborgere  op  af  den  træg- 
hed ,  hvoraf  han  tror  dem  betagne ,  så  viser  han  dem  hen 
til  den  henrundne  tid  og  dens  mennesker;  og  han  håber, 
ved  de  billeder  af  storhed,  som  i  den  stilles  dem  for  oje,  at 
kalde  dem  bort  fra  deres  snævre  kreds,  deres  indskrænkede 
syssel;  ved  at  stille  store,  ophiJjede  dyder  for  dem,  tror 
han  at  kunne  vende  dem  bort  fra  deres  dagligdags  laster. 
INår  man  læser  den  gamle  historie",  siaier  han,  så  tror 
man  sig  hensat  i  en  anden  verden  og  iblandt  andre  skab- 
ninger. Hvad  have  Franskmænd,  Engellændere  og  Russer 
tilfælles  med  Rommere  og  Grækere?  Hartad  intet  uden 
den  ydre  skikkelse.  Hines  sjælestyrke  betragte  de  som 
historiske  overdrivelser.  Thi  hvorledes  skulle  de ,  der 
føle  sig  selv  så  små,  kunne  fatte,  at  der  engang  gaves 
mænd  så  store?  Og  dog  vare  de  til,  og  vare  menneske- 
lige væsener,  som  vi.  Hvad  hindrer  os  da  i  at  være  som 
de  vare  ?  Vore  fordomme ,  vor  hildede  tænkning ,  vore 
smålige  lidenskaber,  der  have  forenet  sig  med  egen- 
kærligheden i  alle  hjærter  og  med  statsindretninger ,  som 
geniet  aldrig  har  dikteret."  Når  han  vil  drage  dem,  der 
tænke  over  staten  og  dens  institutioner ,  bort  fra  den 
idelige  travle  syslen  med  småting ,  fra  den  bestandige 
fliktiing  og  oppudsning  af  statsmaskineu,  fra  den  snæver- 
hjærtede    beskæftigelse    ikke    engang    med   et  eller   andet 


22        DKX  GORDISKE  OLDTIDS  UKTYDNING  FOR  NUTIDKIV. 

hjul,  nicti  med  istandsættelsen  af  en  eller  anden  tand  på 
dette  lijul;  '"i''  'i'J"  ^''»  ^*  ^^  skulle  overlade  bearbejdel- 
sen af  disse  enkellheder  til  de  lavere  håndværkere,  og 
selv  genneniskne  og  styre  det  heles  gang ,  så  viser  han 
dem  hen  til  hine  gamle  lovgivere,  til  hine  stiftere  af  stater 
og  folkeskahere,  der  af  naturen  modtoge  vilde  rå  horder, 
og  lode  dem  af  sin  hånd  udgå  som  dygtige  folkeslag. 
,  iSår  jeg  betragter  de  nyere  nationer" ,  siger  han ,  ^,.«å 
finder  jeg  hos  dem  mange  lovskrivere  ,  men  ikke  én  lov- 
giver. Oldtiden  havde  tre:  Moses,  Lykurg  og  Numa; 
og  alle  tre  have  især  lagt  vind  på  genstande  ,  som  ville 
forekomme  vore  retslærere  latterlige;  alle  tre  have  haft  et 
held,  som  man  vilde  finde  umuligt,  når  det  ikke  var  så 
faktisk  bevist".  Og  nu  viser  han,  hvorledes  Moses  i  ett 
statslegeme  forenede  en  sværm  af  ulykkelige  flygtninge, 
uden  kunster,  uden  våben,  uden  talenter,  uden  dyder, 
uden  mod  ,  flygtninge ,  der  ikke  engang  kunde  kalde  en 
håndsbred  jord  sin,  mon  udgjorde  en  horde,  der  var  frem- 
med på  jordens  overflade.  Og  af  denne  omvankende 
trrellehob  dannede  Mos?s  et  politisk  legeme,  et  frit  folk; 
medens  den  vankede  om  i  ørkenen,  og  ikke  havde  en  sten, 
hvortil  den  kunde  hælde  sit  hoved,  gav  han  den  en  varig 
forfatning,  som  udholdt  tidens  prøvelser,  lykkens  omskift- 
ninger,  erobrernes  anfald,  som  flere  fusende  år  ikke  have 
kunnet  ødelægge,  næppe  engang  forandre,  og  hvis  ufor- 
gængelige  levninger  endnu  den  dag  i  dag  vække  forundring. 
]Nu  viser  han,  hvorledes  Lykurg  foretog  sig,  at  danne  et 
folk,  der  allerede  var  fornedret  ved  trældom  og  ved  lasterne, 
som  ere  dens  følger,  hvorledes  han  pålagde  det  et  jernåg, 
hvis  lige  aldrig  et  folk  nogensinde  har  håret;  hvorledes 
han  uophorlig,  i  dets  love,  i  dets  lege,  i  dets  huse,  ja  i 
dets  kærlighedsytririger,  og  i  dets  fester,  viste  det  fædre, 
landet;  hvorledes  han  forædlede  det  ved  at  gore  denne 
lidenskab,  ikn  brændende  kærlighed  til  fædrelandet,  til  den 


»EN  MOKDISKK  OLDTIDS  BKTYDMMG  FOR  M]TlDKi\.         23 

eneste  lidenskab,  gjorde  dem  stærke,  gjorde  én  by  til 
hersker  over  Grækenland ,  så  at  den  bragte  det  persiske 
rige  til  at  skælve.  Nu  viser  ban ,  hvorledes  Niinia  var 
Roms  sande  stifter;  hvorledes  han  forenede  Romulusses 
rovere  til  et  uopløseligt  legeme  ved  at  forvandle  dem  til 
borgere  ,  mindre  ved  love ,  som  de  i  deres  rå  fattigdom 
endnu  ikke  så  hårdt  trængte  til,  end  ved  milde  statsindret- 
ninger ,  der  forbandt  dem  med  hinanden  og  hæftede  dem 
alle  til  jordbunden  ;  ved  at  giire  deres  by  til  en  hellig 
stad,  i  det  han  helligede  den  og  dem  ved  tilsyneladende 
ubetydelige  og  overtroiske  skikke ,  hvis  styrke  og  virk- 
ning kun  få  folk  kende  ,  men  hvortil  selv  den  vilde  Ro- 
mulus  havde  gjort  det  forste  grundlag.  Når  Rousseau 
endi'lis  vil  vise,  hvorledes  oldtidens  eidied  står  i  modsæt- 
ning  til  den  adsplittede  nutid,  så  oplyser  han,  hvorledes 
det  var  én  og  samme  ånd,  der  ledede  alle  gande  lovgivere 
i  deres  institutioner.  Alle  søgte  at  finde  bånd,  der  kunde 
befæste  borgerne  til  fædrelaudet  og  til  hinanden  indbyrdes^ 
og  de  fandt  dem  i  særegne  skikke  og  religiøse  sædvaner, 
der  i  følge  deres  natur  altid  vare  udelukkende  og  natio- 
nale; i  lege,  som  holdt  borgerne  sandede,  i  øvelser,  som 
på  én  gang  forøgede  deres  legendige  styrke  og  vakte 
stolthed  og  selvagt ;  i  skuespil ,  som  mindede  dom  om 
deres  forfædres  historie ,  deres  ulykker  og  deres  dyder, 
deres  kampe  og  dei'es  sejre ,  og  idelig  lærikede  dem  til 
fædrelandet.  Imod  denne  oldtidens  storhed  stiller  Rous- 
seau en  stærk  skildring  af  nutidens  fordærvelse,  så  meget 
stærkere,  som  han  levede  i  en  ulykkelig  tid.  Vi  henvise 
læseren  til  ham  selv  ^,  og  ville  kun  bemærke,  at  for  old- 
tiden var  fædrelandet  det  htijeste,  som  det  endnu  var  for 
Rousseau ;     men    at    tiden  ,     uden    at   sætte   fædreland   og 


')  Gouvcniement  de  Pologne,  cliap.  2.  3.  eller,  da  lians  skil- 
drino;  kaster  vel  stærke  skygger  omkring  sig,  til  Scliiller  iiber  die 
asthctischc  erziehung  des  mcnschen,  1-8  br. 


"24      DK\  ivordiskh;  oldtids  hrtyd\i\(:  for  mitidkv. 

nationnHtet  til(*icle,  har  et  endnu  hojere  mal  tor  oje, 
nionneskehedens  ordning;  og  på  vejen  til  dette  mål  val<ler  i]rn 
frem  og  tilbage ,  står  stundunj  stille  og  forsager ,  vinder 
atter  mod  og  iler  fremad.  For  oldtiden  var  der  en  enhed, 
som  den  så,  og  har  virkeliggjort;  men  nufiden  er  adsplittet 
i  sig  selv,  adsplittet  i  sin  tro,  som  den  fander  efter,  ad- 
splittet i  sine  statsindretninger ,  som  den  ikke  kan  få 
sandet  i  en  kort  sum,  adsplittet  i  sine  sæder,  som  di-u 
ikke  kan  forene  uden  i  flitter  og  tant.  Og  det  er  især 
de  tvende  brøst,  af  hvilke  den  lider:  regeringernes  for- 
hold  til  folket ,  og  religionens  forhold  til  staten.  Begge 
disse  vare  i  oldtiden  ordnede.  Regeringen  udgik  fra  fol- 
kets midte,  og  var  kun  den  ene  side  af  folket  selv;  nu 
er  den  vorden  folkets  modsætning  og  skranke.  Religionen 
var  en  statsindretning  og  staten  underordnet ;  men  krisfen- 
dommen  udtaler  det  som  sin  grundsætning ,  at  d<>n  er 
uafhængig  af  enhver  stat,  hojere  end  alle  menneskelige 
statsformer ,  og  i  det  den  stilles  ind  under  disse ,  taber 
den  lettelig  en  del  af  sit  væsen.  Hvorledes  tiden  efter- 
hånden vil  rede  sig  ud  af  disse  forlegenheder ,  og  ordne 
disse  forholde,  hvorefter  den  tydelig  nok  stræbpr,  er  det 
ikke  vor  sag  at  oplyse;  men  vi  have  henvendt  opmærksom- 
heden derpå ,  fordi  det  vel  u«ere  end  nogen  anden  ting 
viser,  at  nutiden  kan  lære  af  oldtiden,  ikke  mfdlerne,  men 
dog  bevidsthed  om  et  formål,  at  den  af  oldtiden  kan  lære, 
at  producere  sig  selv  i  enhed  og  kraft;  og  at  den  stedse, 
medens  den  uafladelig,  om  end  tilsyneladende  standset, 
rykker  frem  mod  sit  mål,  for  at  nå  dette,  må  se  tilbage 
og  se  fremad,  og  idelig  sporge  tænkeren  :  „Vågtare,  hvad 
lider  tiden  T 


Når    vi    ikke    igennem    forstandens    glar,     men   i   et 
åndigt  skue  ville  opfatte  nordens  oldtid  som  betydningsfuld 


DEN  NORDISKK  OLDTIDS  BKTYDM\(;  KOR  MITIDKN.         25 

for  nutiden,  når  vi  ikke  ville  taij;c  dens  arme  og  ben  i  oje- 
syn,  men  dens  åsyn,  når  vi  ikke  ville  have  den  i  sine  tilfældig- 
heder,  men  i  sit  indre  væsen;  hvad  er  det  da,  som  åbrnharer 
sis  iirennem  alle  de  ydre  tilfældigheder  i  vor  oldtid?  hvad 
er  i\et,  som  udtaler  sig  igermem  dens  åsyn,  hvad  er  det 
den  tænker  i  sit  indre?  Hvilke  ere  de  idéer,  som  i  den 
komme  tilsyne  ,  og  af  hvilke  vi ,  der  selv  have  idéen  til 
formål,  endnu  kunne  lære,  ja  kunne  opbygges?  Denne 
okUid  er  ikke  menneskehedens  oldtid,  den  er  vor^  som 
nordboer  tilhore  vi  den  og  den  os;  og  hvad  der  fra  den 
første  færd  gik  igennem  norden,  det  er  endnu  vort,  hvis 
vi  ikke  have  skiftet  væsen  og  ere  atlaldne  fra  det  vi  vare. 
Nordens  egenhed  er  renbed  ,  renhed  i  sæder  og  ren- 
hed i  tænkning;  og  denne  renhed  udgår  fra  en  vis  dyb 
stille  alvor,  en  indre  ro,  en  dybsindig  grublen.  Så  forer 
nordens  natur  det  med  sig.  Jorden  avler ,  men  den  er 
ikke  yppig;  den  udvikler  langsom  isblomsten  af  sit  skod, 
den  udskyder  også,  ligesoni  med  overlæg,  brogede  væxter, 
men  ikke  hine  sydens  mylrende,  overgivne,  alt  overdragende 
slyngplanter  ;  den  er  besindig.  Og  så  er  nordboen. 
t  hans  liv  have  de  stille  dyder  deres  hjem,  ikke  det 
pralende  overmod.  Ærligbed,  oprigtighed,  trofasthed  hore 
ham  til  af  naturen;  falskbed  iuir  hjenuue  i  syden.  Blu- 
færdighed og  kyskhed  ere  den  nordiske  kvindes  naturlige 
smykke;  letfærd  og  løsagtighed,  der  i  syden  ingenlunde 
bære  disse  navne,  have  kun  deres  hjem  under  en  glødende 
himmel  og  i  en  overgiven  natur.  Norden  er  en  Thorvald- 
sen ,  syden  en  Canova  ^     !)e!i  samme  simpelhed  kommer 

')  Netop  dcmie  modsætning  imellein  begise  er  u<l(alt  af  HiJyen 
(B.  Thorvaldsen,  i  Dansk  ugeskrift;,  anden  række,  nr.  108~) :  ^^Sii 
dybt  rodfæstet  var  Tliorvaldsens  sans  for  denne  renhed  i  folelsen, 
Sii  modbydelig  var  ham  forkælet  kunst  og  smægtende  føleri,  at  han, 
for  ret  at  bekæmpe  dem,  søgte  at  åbne  sin  fremtids  blik  for  det 
yndige,  selv  hvor  det  fremtrådte  under  en  fjærn  oldtids  stive  former". 


•20        naX  >0RDISKK  oldtids  BETYDXISG  for  NUTIDKiV. 

tilsyne  i  nordboens  sprog:  hvor  simple,  hvor  enfoldige, 
hvor  ukunstlede  ere  ikke  disse  det  gamle  sprogs  sætnin- 
<rer ,  der  ikke  have  andet  til  hensigt ,  end  at  udtrykke 
tanken;  svulst  er  en  ting,  som  det  slet  ikke  kender.  Have 
vi  da  ikke  ret,  når  vi  til  nutiden  sige:  Bliver  fra  os  med 
disse  sydens  unoder,  som  vore  fædre  ikke  kendte!  Bliver 
fra  os  med  eders  franske  sæder,  eders  tomme  galanteri, 
eders  indlioldslose  conversation,  eders  stikkende  persiflage, 
eders  uterlige  lefleri !  Bliver  fra  os  med  eders  tyske 
svulst,  med  denne  falske  intetsigende  ordbram,  med  denne 
skvalder  af  opskruede  ord,  hvor  man  længe  skal  lede, 
forend  man  kommer  til  tanken.  Bliver  fra  os  med  disse 
filosofiske  systemer  V,  der  voxe  op  det  ene  efter  det  andet 
som  paddehatte  i  den  fugtige  jord,  og  ligeså  hurtig  tiirre 
hen ,  der  i  en  forskruet  terminologi  sige  os  sandheder, 
så  simple,  at  verden  har  vidst  dem  i  langsommelige  tider, 
eller  der,  isteden  for  at  iføre  tanken  oprigtighedens  simple 
klædebon  ,  indvikle  og  udvikle  sandhed  i  logn  og  Itign  i 
sandhed,  og  så  tilråbe  os:  falder  ned  og  tilbeder!  ser, 
her  have  I  ti  bind,  og  ville  I  have  det,  så  kunne  vi  deraf 
gore  eder  tyve  bind,  og  i  disse  ti  bind,  eller  hvor  mange 
I  ville,  ligger  verdens  frelse.  I  sandhed  vi  vide  det:  én 
sætning  er  nok  til  verdens  frelse. 

ISordens  egenhed  er  kamp  ,  men  en  kamp ,  der  vil 
noget,  og  går  lige  på  sit  mål.  Naturen  fører  det  således 
med  sig.  Hvad  den  vil  må  den  ville  for  alvor ,  thi  den 
har  vanskelighed  med  at  bryde  igennem;  til  alt  hvad  den 
vil  må  den  samle  sin  kraft  på  ett  punkt,  og  aldrig  tabe 
sit  mål  af  sigle.  Syden  er  også  i  arbejde ,  men  dens 
bevægelser  flyde  hen  til  alle  sider;  det  er  bølger,  der 
idelig  skvulpe  op  og  ned  ,   men  aldrig  fæstnes  til  is  ;    det 

')  Naturligvis  sigter  jeg  hermed  ikke  til  studiet  af  dem,  men 
til  anvendelsen  deraf.  Ikke  at  kende  dem,  vilde  være  uvidenhed, 
luen  ikke  at  erkende  andet  end  dem,   forblindelse. 


dk:\  nordiske  oldtids  i{ktydi\i\c  for  i\(rnDK\.      '11 

rr   en    linning,    hvis   prorliikt   ikke  kan  lioldcs  fast,    men 
idelig  roiclimster.      For  syden  er  selve  hevajgelsen  hoved- 
sagen, den  kan  ikke  lide  at  v;eie  rolig,  den  vil  idelig  nyde; 
for    norden    er   bevægelsen    kun    et   middel ,    en  nødvendig 
betingelse  for  at  komme  til  ro;    det  elsker  kampen   for  at 
komnte    til    hvile.       På   legemlig    vis    har   delle    åbenharet 
sig  på  mangfoldige  måder  i  den  nordiske  fortid.     Det  var 
den   første    fordring    til    enhver   mand  ,    at   han    var    rustet 
til  kamp  ;    enhver  fejg  mand  var  en   niding.      Det  var  for 
nordboen  uundgåeligt  at  kæmpe  med  IrjæMget,  med  skovi-n 
og  dens  vilde  dyr,  med  bolgen  og  det  brusende  hav.     Det 
var    nordisk    færd    at    tumle    sig   på   havet   for  at  opsøge 
lejlighed  til  den  lige  og  fri  kamp,  og  målet  var  at  bringe 
bytte  hjem  ,    og  at  nyde    det  i  tryg  rolighed ,    omgivet  af 
ha'der.     Hvilket  ærværdigt  skue  er  ikke  derfor  en  nordisk 
olding,  der  har  set  meget,  erfaret  meget,  og  nu  meddeler 
ungdommen  sine  erfaringer   og    leder   den ,    og   i    tankens 
stille  ro  forbereder  sig  selv  til  hint  liv  ,    som    han    endnu 
går  imode;  hvilken  modsætning  til  den  sydlige  gubbe,  der 
med  sine  grå  hår  er  en  gæk  og  gantes.     Det  var  nordisk 
færd,  at  ty  til  fremmede  lande,  for  der  at  vinde  fast  bolig 
og   at    danne    ny  stater;    og  i  selve    norden  ,    når    tanken 
om  en  statsforliindelse  var  fattet,  at  forfølge  denne  tanke 
fra  slag  til  slag,  indtil  den   var  virkeliggjort,    og    når  den 
var  virkeliggjort,    at   bolde  fast  ved  den.       Disse  to  ting 
vare  uadskillelige:  fasthed  i  kampen  og  fasthed  i  det,  som 
ved   kampen  var  vundet.       Men   sligt  (inder  kun  sted  der, 
bvor    kantpen    udgår   fra    det    indre ,    fra    en    uimodståelig 
indre  drift  og  ikke  fra  en   ydre   påvirkning.       Have  vi  da 
ikke  ret,  når  vi  tilråbe  nutiden:    liliver  fia  os  med   denne 
sydens  bestandige    fluktuation  ,    der    aldrig    véd    hvad  den 
vil ,    der    næppe   har   nået  en  ting ,    forend  den   bliver  ked 
deraf,    og   kaster    den    fra    sig!    Bliver   fra  os  med    disse 
statsomvæltninger  og  revolutioner,   hvoraf  den  ene  afløser 


•28         DK.N  .\0RD1SKK  OLDTIDS  IIBT YD:\IiVG  FOR  tVUTIDK\. 

den  anilen ,  og  hvoraf  den  ene  ikke  er  l)edre  end  den 
anden,  med  denne  forfængelige  leg  med  lofter  og  eder  I 
Bliver  fra  os  med  disse  demagogiske  onidrev  (thi  således 
ser  jeg  at  man  nu  vil  have  det  oversat),  der  kun  forstyrre 
det  rolige  fremskridt ,  med  disse  politiske  optojer ,  der 
hverken  have  andet  mål  eller  anden  virkning,  end  at  hringe 
den  udannede  hob  til  at  le!  Er  ikke  genstanden  selv  for 
ærværdig,  for  hellig  til  at  herores  af  latter?  Have  vi  da 
ikke  ret,  når  vi  tilrå!>e  nutiden:  Vogter  eder,  og  betænker, 
hvorledes  I  ere  afvegne  fra  eders  simple  fædre;  vogter 
eder  for  det,  som  vil  blive  eders  fordærvelse,  eders  under- 
gang ,  denne  evige  efterligning  af  fremmede  indretninger, 
som  I  ikke  have  nogen  brug  for;  vogter  eder  for  at  vorde 
det,  som  1  aldrig  skulle  være,  et  ekko  af  andre!  Ekko  er 
tom  luft,  der  vorder  aldrig  nogen  legemlig  skabning  deraf. 
Have  vi  ikke  ret,  når  vi  især  sige  til  de  Danske:  Hvor- 
ledes er  dog  det  gået  til,  at  I  så  sjælden  kunne  noget 
af  eder  selv,  men  gerne  gore  det  efter,  som  Nordtyskerne 
gore!  Når  de  reformerede,  så  reformerede  også  I  tyve  år 
efter;  når  de  brændte  hexe ,  så  brændte  også  I  dem  I 
kunde  finde;  når  deres  bonder  rottede  sig  sanmien  og 
gjorde  oprør,  så  forsøgte  eders  bonder  det  samme  tyve 
år  efter,  og  bleve  slagne  på  nakken.  Hvorledes  have  I 
nogensinde  kunnet  forglemme,  at  det  bedste  kommer  ikke 
til  eder  derudefra;  det  bedste  er  kun  det,  der  ikke  gives, 
men  idelig  erhværves;  det  bedste  have  I  i  eder  selv,  i  den 
selvdannende  kraft,  der  kun  optager  det  gode,  og  selv  for- 
arbejder det;  det  er  en  arv  fra  eders  fædre,  som  I  hverken 
skulle  sætte  overstyr  eller  forvanske. 

Nordens  egenhed  er  storhed,  en  Son  af  styrken; 
og  det  er  det  skonneste  af  alt:  denne  renhed  i  tanken, 
denne  kamp  for  at  virkeliggore  den,  og  så  det,  som  vindes 
derved,  opnåelsen  af  et  stort  formål.  Den  nordiske  natur 
er  stor,  stor  i  sin  vildhed,   og  stor  i  sin  odling.     Fjeldet 


DRN  NORDISKE  OLDTIOS  BRTYDMIVG  FOR  IMUTlDEN.         '29 

fovkvnder  det  med  sin  huje  top  og  sine  nogne  lier ,  de 
store  socv  med  deres  dybe  grund  og  spejlklare  flade,  de 
store  saftige  skove,  de  lange  bølgende  marker,  den  uendelige 
s;rouning  med  sin  friske  farve;  selv  isfladcn,  hvori  livet  er 
stivnet,  vidner  om  storhed.  Så  er  hverken  sydens  hentihrede 
lov,  eller  dens  gustne,  sygnende  natur,  der  igennem  en 
visnende,  svindsotig  tilstand  forkyiuler  sit  liv  og  forbereder 
si<»  til  et  nyt.  Naturen  er  stor  overalt,  men  dens  særegne 
nordiske  præg  er  just  det,  som  drager  alle  hen  til  de  lande 
i  syden ,  som  bære  dette  præg.  Således  var  også  det 
gande  norden  stort ,  stort  i  dåd  og  bedrifter ,  og  der  åben- 
barede sig  i  det  en  bestandig  udvidende  kraft.  Hvo  vil 
nægte  ,  at  da  havde  norden  en  betydning  for  verden .  for 
Evropa ,  og  da  var  det  danske  navn  udbredt  og  hædret, 
ikke  blot  i  norden  selv,  til  ishavets  kj^ster,  men  også  på 
Atlanterhavet,  på  de  irske  bolger,  på  Frankeriges  kyst  og 
i  Englands  hjærte.  Vil  nogen  nægte,  at  det  var  Danmarks 
bestemmelse,  at  beherske  norden,  at  hine  forunderlige  old- 
tidssagn  ikke  ere  betydningsløse,  men  udtale  det,  som  går 
igetuiem  Danmarks  ældre  historie,  det  pulsslag,  som  bankede 
i  Danmarks  hjærte,  at  det  idelig  måtte  udvide  sig,  at  det 
måtte  samle  norden  i  sig,  og  selv  være  nordens  Danevirke, 
det  pulsslag,  som  efterhånden  borte  op  at  banke,  da  det 
tyske  væsen  ikke  blot  brod  ind  over  grændsen,  men  satte 
sig  fast  i  nordens  midte ,  og  for  en  tid  lang  blandede  sig 
med  ,  ja  overmandede  nordisk  ejendommelighed.  Driften 
var  der,  instinktet  virkede,  den  udvidende  kraft  var  i  fuld 
gang ,  men  l»evidstheden  blev  kvalt  i  tidernes  lob ;  folket 
dronite  ,  og  hver  gang  det  endnu  fægter  en  anden  april, 
dronuner  det  om  fordums  storhed. 


Når  jeg  betragter  oldtiden,   så  forestiller  jeg  mig  det 
gode  ved  den.  ou;  stiller  nutidens  skrobelighed  og  mangler 


30    DRN  NORDISKE  OLDTIDS  UKTYDNING  FOR  NUTIDEN. 

derimod.  Hensigten  dermed  er  naturligvis  at  vække  nutiden, 
ikke  at  nedsætte  den.  Skulde  jeg  derfor  være  blind  for 
dens  fortrin?  Ved  sin  egen  oldtid  alene  kunde  norden 
umulio'  have  udviklet  sig.  Lader  os  da  for  et  ojeblik  for- 
lade de  gamle  dage,  for,  når  vi  ere  oplyste  ved  den  senere 
tids  erfaring,  så  meget  desto  tryggere  at  kunne  vende  til- 
bade til  dem. 

Vi  have  tasjet  del  i  den  almindeli^re  dannelse,  vi  have 
optaget  i  os  den  evropæiske  odiings  elementer.  Vi  ville 
ikke  for  stærkt  gå  i  rette  med  os  selv,  og  undersøge:  om 
det  var  nødvendigt ,  at  lade  visse  nedarvede  goder  fare, 
for  at  kunne  modtage  andre?  om  den  almindelige  evropæiske 
dannelse  virkelig  bar  geimemtrængt  os  ,  eller  om  det  var 
stort  mere  vi  fik,  end  en  nordtysk  side  deraf,  så  at  vi  altså 
modtoge  den  på  anden  bånd?  Vi  ville  ikke  sporge:  om  vi 
have  bevaret  os  selv  deri,  eller  vi  blot  have  ladet  os  på- 
virke? om  denne  almindelige  evropæiske  dannelse  bar  ud- 
dannet sig  hos  os  på  nogen  så  ejendommelig  måde ,  har 
antaget  nogen  så  ejendommelig  form,  at  Evropa  har  lytfet 
til  os,  til  vor  fremgang  deri,  til  vor  udvikling  deraf,  eller 
om  det  ikke  var  så  godt  som  kun  vor  gande  nordiske 
literatur,  som  andre  trængte  til,  medens  de  af  det  øvrige  havde 
nok  af  sig  selv?  Vi  ville  ikke  dvæle  ved:  om  ikke  vore 
tre  adsplittede  literaturer  måske  just  fordi  ere  så  adsplittede, 
ere  så  ringe  og  for  intet  at  regne  imod  Englands,  Frankeriges, 
Tysklands?  om  vi  i  den  religiøse  sfære  have  gjort  noget 
fremskridt,  eller  vi  endnu  efter  trehundrede  års  forløb  stå 
på  samme  trin  som  Luther?  om  vi  i  filosofien  have  produ- 
ceret nogen  ny  retning?  om  vi  i  poesien,  og  dens  funker 
lyse  jo  over  den  hele  jord  ,  have  haft  i  sit  slags  ensligc 
digtere  uden  just  dem  ,  som  nordens  ånd  begejstrede  til 
at  bryde  en  ny  bane?  og  om  noget  af  alt  dette,  thi  derpå 
kommer  det  jo  an,  er  nedlagt  i  geniale  sprogvauker  (udenfor 
nordisk  sprog  kan  der  nalurligvis  ikke  være  tale  om  nordisk 


DExN  NORDISKR  OLDTIDS  ItRTYDXIi\G  FOR  NUTIDEX.        31 

litoratur)  så  fortrinlige  ,  at  de  bevægede  fremmede  til  at 
nvde  dem  i  deres  oprindelige  sprog,  således  som  vi  stndere 
andre  liferatnrers  heroiske  værker  i  deres  oprindelige  tunge- 
mål, udenCor  hvilke  de  slet  ikke  kunne  nydes  i  deres  fylde? 
Vi  ville  ikke  indlade  os  i  undersogelsen  af  alt  dette;  vi 
vide,  at  vi  have  haft  nogle  så  ejendommelige  digtere,  at 
de  ere  uoversættelige;  vi  erkende,  at  nordhocrne  høre  med 
til  verdens  oplyste  nationer,  at  de  i  åndsdjgtighed  og 
åndskraft  og  i  deres  sprogs  uddannelse  ikke  stå  tilbage  for 
noget  andet  folk  i  verden ,  der  hav  så  ringe  materielle 
midler  til  deres  rådighed ,  som  de.  Under  denne  forud- 
sætning stille  vi  os  da  ind  med  i  de  dannede  folks  rækker,  og 
sporge:  hvad  de  gtire  og  have  at  gtire,  og  hvad  vi  derfor 
ligeledes  have  at  gore?  Når  vi  ere  rykkede  frem  til  samme 
trin  med  dem,  så  have  vi  også  i  forening  med  dem  noget 
at  udføre. 

Med  kristendommen  trådte  vi  ind  i  denne  kreds  ,  vi 
fulgte  med  i  flokken ;  men  vi  stode  ved  stronuiingens  yderste 
kant ,  os  tosfe  liden  del  i ,  enten  at  frenune  eller  hemme 
bevægelsen;  vi  vare  lidende,  og  lidende  have  vi  modtaget 
den ;  men  vi  have  haft  godt  af  de  goder  ,  den  bragte  os. 
Hvorledes  skred  imidlertid  Evropa  frem,  og  på  hvilket  vende- 
punkt stå  folkene  nu?  —  Enhver  tid,  der  fødes,  vorder  til  af 
en  nutid  og  en  fortid,  ^jed  en  formæling  af  den  stund,  som  er, 
og  den,  som  fljer",  og  ved  tit  og  ofte  vågnende,  fremskyndende 
og  advarende ,  minder  fra  alle  de  flygtede  ,  i  tidens  skød 
allerede  begravede  timer.  Men  stundum  have  folkene  glemt 
sig  selv  ,  eller  de  finde  sin  egen  fortid  så  bar  og  nogen, 
at  de ,  om  end  fra  forst  af  med  halv  bevidsthed  ,  drages 
uimodståelig  henimod  en  fjærn  og  fremmed ,  der  ved  sin 
storhed  fængsler  blikket,  og  ved  sin  åndige  kraft  bemægtiger 
sig  og  gennemtrænger  al  åndig  virksomhed.  Således  droges 
middelalderen  over  til  Grækenlands  oldtid  ,  og  gjorde  den 
til  sin.     Da  hævede  der  sig  en  nv  dag  over  jorden,  i  det 


32  DE.\  I^OIiniSKK  OLDTIDS  KET\DM\G  FOR  NUTlDEX. 

den  klassiske  oltl,  forgangen  i  sig  selv,  opstod  i  tænkningen, 
og  kastede  sit  strålende  genskin  over  de  evropæiske  folk. 
De  adsplittede  stammer  forenede  sig  i  en  ny  verden  ,  og 
opdagede  selv  verdener  på  jordens  overflade  og  i  åndens 
rise.  Tanken  blev  til  en  verdenstanke,  og  dens  udgydelse 
til  et  verdensherredomme.  Da  universalmonarkiet  var  op- 
løst, strålede  tanken  endnu  herligere,  endnu  vældigere  l)lev 
dens  ytringer.  Forestillinger ,  der  ikke  havde  været  til 
siden  Miltiades'  dage,  fodtes  på  ny.  Der  skulde  herefter 
kun  være  mennesker,  og  deres,  alles  naturlige  ret  var  frihed 
og  lighed.  Da  nåede  den  på  det  klassiske  studium  grundede 
dannelse  sit  kulminationspunkt ;  store  undere  havde  det 
gjort  i  middelalderen  ,  men  nogen  så  stor  begivenhed  vil 
det  aldrig  mere  frembrin2;e  i  verden:  dæmninsrerne  senncm- 
brødes,  og  det  Idev  til  en  oversvommelse".  Dette  er  den 
nyere  tids  historie  i  kort  begreb,  det  er  virkningen  af  dot  klas- 
siske  studium  fra  dets  beuvndelse  til  den  franske  revolution', 
det  er  virkningen  af  dets  rolige  o]>latning  og  af  dets  over- 
drivelse: odlinc  og  dannelse  i  enhver  retninsi,  ocj  endelig 
sprængning  af  det  hele. 

Alt  hvad  der  hidtil  havde  befalet  studsede,  og  folkene 
selv  bævede  og  skjalv  i  deres  inderste  marv.  Trangen 
forte  dem  tilbage  til  sig  selv.  Instinktet ,  som  forudfolte 
hvad  der  måtte  ske,  som  i  overmættelsen  anede  hvad  der 
vilde  følge,  havde  allerede  tvet  hen  til  en  anden  nærina;, 
og  begyndt  at  samle  til  nodens  stund.  Mennesket  veg 
for  nationen,    det  klassiske   for  det  folkelige,    romantikken 

^)  Det  var  det  klassiske  studium  ,  og  den  iind ,  som  altid 
gennemtrænger  det,  når  det  drives  for  alvor,  ej  blot  til  skolcbnig, 
det  var  det,  som  i  naturlig  forbindelse  med  tusende  andre  samniLMi- 
stodende  omstændigheder,  frembragte  revolutionen.  Dette  vil  maske 
nogen  finde  tvivlsomt,  men  for  kun  at  nævne, et  eneste  c\cmpel 
derpå,  hvo  véd  ikke,  at  Piufanh  fpdte  contrat  social,  og  contrat 
social  revolutionens  grundtanke. 


DEN  NORDISKE  OLDTIDS  BETYDNING  FOR  NUTIDEN.         33 

udviklede  sig  af  sin  egen  fortid;  det  originale  gjaldt  fremfor 
alt.  Deraf  henr^'kkelsen  over  Ossian,  over  Indien,  over 
Shakspeare;  derfra  kom  man  til  ridderpoesi  og  folkedigt- 
ning. ^^Således  opstode  på  ny  mideltidens  og  i  det  l)lå 
fjærne  de  islandske  sagaer.  Forst  nu ,  da  den  klassiske 
forverdens  velbekendte  monstre  ikke  længer  vare  de  eneste, 
blev  det  egne  og  oprindelige  deri  rigtig  erkendt  og  skattet; 
men  denne  begerlighed  efter  det  originale  beviste  mere 
hvad  man  savnede,  end  hvad  man  besad.  Hungrende 
kastede  man  sig  over  alt  hvad  der  lignede  det;  man 
skånede  hverken  det  egne  eller  det  fremmede,  og  kunde 
dog  ikke  tilfredsstille  sig  selv.  Overalt  blev  det  op- 
rindelige druknet  i  en  flod  af  efterligninger.  1  alle  disse 
forsøg  viser  sig  en  stor  dannelsesevne,  men  den  har  endnu 
ikke  fundet  form  og  skikkelse.  Således  viser  den  nvere 
og  nyeste  dannelse  sig  som  et  kaos  af  de  mest  uensartede 
organiske  stofter ,  af  kærlighed  og  had ,  begerlighed  og 
lede,  snart  forenede,  snart  frastødende  hinanden,  og  endnu 
forvente  vi,  at  åen  guddommelige  ånde  skal  svæve  over 
vandenes  overflade." 

^^Dog  kunne,  uagtet  al  tilsyneladende  forvirring,  ele- 
menterne i  dette  kaos  udskilles  efter  deres  naturlige  slægt- 
skab. To  store  masser  af  ti'adition  ere  optagne  i  den 
evropæiske  dannelse,  begge  meget  ulige,  men  begge  under- 
ordnede kristendommens  indflydelse.  I  det  ene  lever  endnu 
den  græske,  men  især  den  rommerske  forverden,  der  fulgte 
med  ved  overgangen  fra  den  gamle  dannelsesalder  til  den 
ny.  Det  andet  ligger  i  folkenes  oprindelige  anlæg  og  for- 
fatning. Begge  have  vexelvis  haft  overhånd,  uden  at 
skille  sig  klart  fra  hinanden.  Først  ved  vore  dages  op- 
rivning  og  omvæltning  er  modsætningen  imellem  århundre- 
derne bleven  kastet  midt  ind  i  det  nærværende;  og  medens 
den    i    alle    samfundsforhold    ytrer    sig    i   striden   imellem 

republikanisme  og  fevdalisme,   er  den,    mere  eller  mindre 
1844—1845.  3 


31        DRN  NORDISKE  OLDTIDS  BETYDTNING  FOR  XUTIDEIV. 

skarpt,  men  overalt  trådt  frem  i  al  evropæisk  videnskab 
o<»  kunst,  under  adskillige  navne,  såsom  under  modsæt- 
nino^en  af  det  antikke  og  moderne,  det  klassiske  og  rontan- 
tiske,  det  sydlige  og  nordlige.  At  noget  af  disse  modsatte 
elementer  skal  kunne  udkaste  det  andet,  er  en  forfængelig 
forventning,  og  skete  det,  så  meget  desto  værre.  De  ere 
begge  for  dybt  indgroede  i  hele  det  evropæiske  liv.  At 
en  ny  dannelse  af  den  nærværende  kaotiske  tilstand  skulde 
kunne  fremgå  på  anden  måde^  end  ved  en  ny  forening 
imellem  begge,  det  kan  man  heller  ikke  indse.  Om  oeh 
buru  en  sådan  forening  kommer  att  ske  ,  det  beror  dock 
af  niånga  orsaker,  oeh  ytterst  (emedan  vår  tid  drivit  allt 
till  det  yttersta)  deraf,  huruvida  religionen,  som  år  det 
innersfa  bandet  mellan  alla  odlingens  elementer,  kommer 
att  nyfoda  sig  sjelf"^ 

')  Tankegangen  i  disse  bemærkninger  om  den  evropæiske  dannelse 
og  de  noget  forkortede  slutningsord  findes  i  indledningen  tilBetraktclser 
j  afseende  |)å  de  nordiske  myfhcrnas  anvendande  i  !^kon  konst,  afG-r 
(1-duna,  7  h.  s.  SGfgg.).  Jeg  hensætter  deraf  endnu  for  de  !a\sere,  som 
ikke  have  adgang  til  skriftet  selv,  følgende  ord  af  nordens  dybsindigste 
tænker;  <jHver  bestræbelse  må  stå  sin  prove,  og  fremtiden  får  da  at 
vise,  om  denne  kærlighed  til  det  gamle  er  foranderlig  som  tiden  aelv, 
eller  har  alvor  nok  til  at  forandre  tiden,  om  den  er  en  kraft,  som 
samler  sig,  eller  en  svaghed,  der  kun  prøver  ny  stillinger.  Imid- 
lertid horer  man  allerede  talrige  røster,  der  ivrigcn  råbe  imod  en 
tilbagegang  i  tænkemåde  og  bestræbelser,  som  især  skal  vise  sig 
hos  den  opvoxende  slægt.  Findes  en  sådan  virkelig,  forer  den, 
som  mange  mene,  tilbage  til  et  dybt  barbari,  så  vilde  det  allerede 
være  en  fortjeneste  at  stå  stille;  og  det  er  en  fortjeneste,  som 
vi  gerne  overlade  dem,  der  ville  rose  sig  deraf.  Med  dem  have 
vi  intet  at  tale.  Tiden  er  i  alt  fald  døv  for  deres  råb,  at  giire 
holdt.  De  ere,  hvorledes  man  end  bærer  sig  ad,  utrøstelige.  VI 
ville  blot  forst  og  fremst  med  hensyn  til  den  påklagede  tilbage- 
gang forklare  os  selv,  og  sige,  at  der  findes  en  tilbagegang,  som 
ikke  blot  er  mulig,  men  til  alle  tider  og  under  alle  omstændig- 
heder er  rosværdig  og  gavnlig,  og  det  er:  tilbagegangen  til  sig  selv." 


DEN  NORDISKE  OLDTIDS  BETYDNING  FOR  NUTIDEN.    35 

Når  tvende  ting  skal  forenes ,  så  forudsættes  dertil 
tvende  modsætninger,  og  fororiitigen  er  desto  inderligere, 
desto  frugtrigere ,  jo  niere  hver  især  har  udviklet  sig 
indenfor  sin  kreds,  jo  mere  de  ere  fuldkommen  mand  og 
fuldkommen  kvinde.  Skal  da  det  klassiske  og  det  nordiske 
forenes,  hvilket  er  nødvendigt,  hvis  de  hegge  findes  hos 
folket  og  hegge  skulle  gennemtrænge  det,  så  forudsættes, 
at  de  begge,  for  foreningen  kan  linde  sted,  må  drives  til 
deres  vderlisjheder.  Med  det  klassiske  studium  kan  det 
vol  allerede  siges  at  være  sket;  næsten  al  saft  og  kraft  er  ud- 
suget deraf,  når  man  endnu  bliver  ved  at  suge,  får  man 
kun  det  bitre ;  hele  det  lærde  apparat  er  gennemgået, 
kornet  er  udtænsket ,  og  det  tone  s(rå  ligger  tilhage; 
pedanteriet  er  overvundet  (de  småstænk,  der  endnu  findes 
hist  og  her,  kunne  kun  gore  sig  gældende  hos  de  lærde 
spidsborgere)  og  af  selve  frugten  er  der  udpresset  den 
lifligste  most.  I\Ien  det  nordiske,  det  ejendommelige,  det 
hjemlige  står  endnu  langt  tilbage;  dets  udvikling  er  næsten 
kun  begyndt,  det  er  et  barn  der  skal  voxe  til,  for  at  for- 
mæles med  den  ventende  mand;  forend  møen  er  udviklet, 
kan  der  ikke  være  tale  om  formæling;  og  uden  den  skal 
manden,  ene,  forladt,  elsket  af  ingen  og  ikke  begrædt  af 
nogen,  som  en  tor  og  vissen  pebersvend  gå  i  sin  grav. 

—  ,, Denne  stedse  mere  klarblivende  selvkundskab  er  meimeske- 
livets  indre  historie,  en  historie,  som  ved  begivenhedernes  ydre  frem- 
skridende ikke  blot  vinder  i  omfang  og  udsigt  fremad.  Den  er 
tillige  en  tilbagegående  historie.  Hver  ny  gryende  dag  i  den  ene 
er  for  den  anden  et  på  det  henrundne  tilbagekastet  lys  ,  hvorved 
den  søger  at  bibeholde  eller  atterstille  den  af  ydre  forandringer 
bestandig  forstyrrede  indre  sammenhæng,  og  at  bringe  enhed  og 
overensstemmelse  i  det  hele.  Fortiden  vinder  i  betydning  i  samme 
grad  ,  som  fremtiden  mere  udvikler  sig.  Dette  er  så  vist ,  at  i 
verdens  yderste  tider  bliver  det  sikkert  de  første ,  som  mest 
interessere  alle." 


3* 


36        DRN  XORDISKE  OLDTIDS  BETVDMNG  FOR  NUTIDEN. 

Alt  i  verden  har  sit  hjem  ,  sit  hus ,  sin  arne ,  sin 
slæf^t  og  sine  minder;  men  ingen  skal  gå  under  deri,  han 
skal  rejse;  og  når  ban  har  gjort  rejsen  og  vil  nj^de  frug- 
terne  deraf,  skal  han  forst  bortkaste  alle  dens  tilfældigheder, 
drage  det  varige  ud  af  den,  og  så  gå  tilbage  til  sig  selv, 
til  sit  oprindelige  væsen.  Uden  det  er  den  hele  rejse 
unyttig.  INordboen ,  der  overgiver  sig  til  det  klassiske 
studium,  gor  en  rej^^e.  det  er  et  fremmed  land,  en  anden 
himmelegn  han  gæster;  lad  ham  på  denne  rejse  glemme 
hjemmet,  og  fordybe  sig  aldeles  i  det  frenuuede,  lad  hele 
hans  væsen  blive  geiuiemtrængt  deraf,  da  forer  han  en 
uforgængelig  sjælerigdom  tilbage  med  sig.  Men  når  han 
atter  kommer  til  sit  hjem,  og  der  vil  blive  ved  at  være 
fremmed ,  så  går  han  tabt  i  det  mindste  for  sit  folk. 
Han  må  efter  sin  hjemkomst  på  ny  leve  sig  ind  i  sit  forrige 
liv,  drage  dets  gamle  minder  tilbage,  og  jo  herligere  de 
ere ,  jo  herligere  det  fremmede  var,  desto  niijere  ville 
begge  forene  sig  i  én  skoo  virksomhed  for  hele  det  føl- 
gende liv.  Men  det  er  sandt,  de  fleste  begynde  jo  rejsen, 
ja  de  blive,  eller  bieve  for  ikke  længe  siden,  med  ferlen  over 
hovedet  truede  dertil,  forend  de  endnu  kende  noget  til  deres 
eget,  og  forend  de  ere  modne  til  noget  ophold  i  det  fjærne. 
Derfor  komme  de  tilbage  som  en  Jean  de  France,  der 
næppe  kan  mindes  sit  modersmål,  som  ingen  grund  har 
fået  i  ham,  men  idelig  snovier  fransosisk.  Det  latterlige 
deri  kan  alle  se.  I  de  simpleste  huslige  forhold  er  enhver 
mand  vis,  folkene  blive  aldrig  vise. 

Hvad  der  skal  komme  ud  af  denne  tvist  imellem  det 
klassiske  og  det  hjemlige  (thi  det  nordiske  er  jo  det 
hjemlige  hos  os),  kan  da  ej  være  tvivlsomt.  De  skulle 
gennemtrænge  hinanden,  og  der  skal,  når  tiden  konuuer, 
komme  en  stor  tid ,  med  en  talrig  og  herlig  afkom.  Det 
klassiske  vil  alilrig  forgå ,  thi  det  bærer  det  evige ,  det 
uforgængelige    i    sig ,    og    det    hjemlige    kan    vel     sættes 


DEiV  NORDISKE  OLDTIDS  HKTYDMIVG  FOB  MJTIDRi\.         37 

tilside,   men  forsvinde,   hvorledes  skulde  det  det,  sålænge 
lijeni   er  til  ? 

Det  gamle  norden  besad,    uagtet  sine  mange  enkelte 
afvigelser,    en  uadskillelig  enljed  i  forfatning  og  sæder,    i 
religiøs  tro  (niythologi)  og  i  sprog;  og  det  i  så  lioj  grad, 
at   den  selv  nu,    efter  at  mangfoldige  fremmede  elementer 
Iiave  trængt  sig  ind,  og  have  søgt  at  tilegne  sig  overherre- 
dommet ,    ikke    aldeles    er   tilintetgjort.      Uer    var   hos    de 
nordiske    folk    en    uudslettelig   bevidsthed    af,    at   de   vare 
nordboer,  og  at  de  som  sådanne  stode  i  en  skarp  modsætning 
til    andre   folk    mod   syden    og   østen  ,    hvilken  bevidsthed 
heller    ikke    endnu   den    dag    i    dag   er  udslettet.      Hvorfra 
kunde    ellers    den    begejstring   komme ,    der ,    uagtet  sine 
svingninger  frem  og  tilbage,  nu  opflammer  så  mange,  den 
begejstring ,    som    opstår   ved   den   blotte  tanke  om   et  al- 
mindeligt nordisk  broderskab.     Er  denne  begejstring  kun  et 
forbigående  blus,  kun  en  lygtemand,  avlet  i  nutidens  sump, 
eller   er   den    ikke   meget   mere   en   uudslukkelig   ild ,    der 
antændt  i  oldtiden  bar  holdt  sig  vedlige,  rigtig  nok  i  lang 
tid   har  været  dæmpet  i  de  hartad  udslukte  kul ,    men  nu 
kun    behøvede   et   pust   for   atter   at   udbryde    i   lyse  luer. 
Dette,  at  der  nu  kan  tænkes  på,  med  alvor  og  for  alvor, 
uagtet  alle  politiske  afsondringer,  kan  tænkes  på,  at  tilveje- 
bringe  en    nojere  forening  af  hele  norden  ,    for  således  at 
danne   et   bolværk  imod  fremmed  ,    altfor  overvejende  ind- 
flydelse,  viser  jo  mere  end  noget  andet,   at  der  må  være 
noget   i  norden,    som  aldrig  har  været  adsplittet;    og  kun 
den    tanke  ,    at   dette  har  været  i  evindelige  tider  ,    at  det 
støtter   sig   ikke   på    et   flygtigt   indfald   af  enkelte  mænd, 
men    på    hele    fortidens   uforga-ngeligbed ,    kan    give  denne 
forening  sin  virkelighed,    sin  kraft  og  sin  fylde. 

Statens  forfatning  i  det  gamle  norden  har  sin  enhed  deri, 
at  den  opstod  ved  en  forsamling  på  tinge,  der  grundede  sig 


38  DK!V  NORDISKK  OLDTIDS  KKTYDIVIXG  FOR  iVUTlDEX. 

på  en  slægtforening.  Udviklingen  var  overalt  den  samme. 
Flere  slægter  forenede  sig  i  små  stater,  med  en  drot, 
lagmand,  eller  hvad  de  videre  hed,  i  spidsen.  Således 
opstode  Norges  fylker ,  Upplands  foiklande ,  Gøteriges 
lagmandsdommer  og  Danmarks  små  kongeriger,  der  man- 
gen gang  kun  omfattede  en  o.  Disse  mange  små- 
riger  forenedes  ved  erobring.  Historien  angiver  os  navnene 
på  mange  sådanne  erobrere,  indtil  enevoldsmagtens  princip 
iat  vera  einvaldi  er,  som  bekendt,  det  gande  udtryk') 
endelig  fik  overhånd  og  blev  eneherskende:  Ingild  Trætelje, 
Iver  Vidfadme,  Harald  Hildetand,  Harald  Hårfager,  Gorm 
den  Gamle.  Denne  udvikling,  hvis  retning  var  den  samme, 
splitter  sig  rigtignok  ad  i  tvende  hovedformer,  den  monar- 
kiske, hvor  folkeslægter  og  kongeslægt  stå  som  modsæt- 
ninger, på  hele  nordens  fastland;  den  republikanske,  hvor 
kongeslægten  mangler,  kun  på  Island,  men  hvor  modsæt- 
ningen dog  bestandig  træder  afvexlende  frem  i  én  eller 
flere  mægtige  slægter.  Denne  sidste  forfatning  modstrider 
vel  ikke  det  nordiske  grundprincip,  slægtherredommet,  men 
dog  dette  princips  almikidellge  nordiske  udvikling,  og  kunde 
derfor  heller  ikke  finde  sted  uden  på  en  afsondret  Ijærn  ø, 
hvor  den  snart  måtte  tabe  sig  i  evindelige  borgerkrige,  og 
endelig  opløses.  Den  er  således  et  enkeltstående,  vistnok 
h()jst  tiltrækkende,  fenomen,  et  forsøg,  der  snart  viste  sin 
mangel  af  berettigelse ,  medens  det  monarkiske  princip 
hævdede  sin  nordiske  ret,  og  vil  hævde  den  sålænge  nordiske 
stater  ere  til.  Thi  den  nordiske  grundtanke  med  bensvn 
til  statsordning,  der,  såvidt  jeg  skiinner,  udtaler  sig  i  den 
nordiske  histories  årboger,  ligger  i  slægtherredommet,  den 
ufravigelige  grundtanke,  at  den  ene  shi'gt  stedse  står  frem 
over  den  anden,  og  at  én  slægt  hersker  over  dem  alle; 
og    dette    vil   uden    tvivl  vare  ved  til  evindelige  (ider,    så- 

^)  Haraldss.  Hiirf.  kap.  3. 


DEN  GORDISKE  OLDTIDS  KKT  YD.\  IKG  FOR  NUTIDEN.       Sil 

længe  nordiske  folk  ere  til.  Der  kan  vel  også  hos  os 
opstå  hine  fri  aliuiiidelige  griuulsætiiiiiger,  som  ere  ind- 
befattede i  det  bekendte  grillikaiiske  losen:  frihed  og  lighed, 
og  enkelte  mænd  kunne  måske  endog  tienke  på  at  virkelig- 
gore  dem;  men  at  de  nogensinde  ville  gennemtrænge  noget 
af  de  nordiske  folk,  anser  jeg  for  unmiigt.  Kongen  vil 
til  evige  Tider  for  alle  nordboers  oren  være  en  hellig  lyd; 
den  vil  stedse ,  sålænge  hjærterne  slå  og  armene  kunne 
løfte  sig,  samle  alle  til  fa'lles  dåd;  og  at  såre  hans  hjierte 
eller  hans  ære,  vil  af  enhver  sand  nordbo  stedse  an- 
ses, ikke  blot  for  kådhed,  men  for  nidingskab.  Således 
sise  oii^så  de  Svenske  : 

En  Kung  ar  sjålen  uti  nordens  lemmar, 
de  vissna  bort  och  stelna  den  forutan. 
Denne  enhed  i  den  nordiske  forfatnings  udvikling  kan 
gerne,  om  man  vil,  være  en  folge  af  en  vis  simpelhed  og 
enfoldighed,  af  den  bestræbelse,  stedse  at  udrette  med  få 
midler  det,  hvortil  der  ej  behøves  mange,  og  ikke  at  sætte 
alle  kræfter  i  bevægelse ,  for  at  regere ,  hvorved  måske 
mange  kunne  gå  tabte  for  andre,  tildels  endnu  hitjere  eller 
ligeså  vigtige  formål.  Vistnok  er  den  monarkiske  forfat- 
ning den  simpleste  af  alle,  og  der  fordres  uden  tvivl  tii 
en  såkaldet  fri  forfatning ,  når  den  ikke  skal  vorde  for- 
d.ærvelig,  dybere  tænkere  og  ædlere,  hojmodigere  hjærter '; 
men  den  vise  har  sjælden  været  en  ypperlig  statsmand; 
når  Plato  dannede  en  stat,  så  digtede  han  den.  Al  re- 
gering er  dog  stedse  bunden  til  en  form,  og  det  forndige 
er  uadskilleligt  derfra ,  men  åndens  rige  er  formløst ,  og 
horer  til  en  hujere  verden. 

')  La  suprénie  puissanoe  d'un  seul  est  une  idée  simple,  cjui 
peut  étre  comprise  par  les  peuples  les  plus  grossiers  j  i'organisiue 
d'un  gouverncment  libre  deiuande  des  tetes  plus  fortes  pour  le 
concevoir,  des  coeurs  plus  nobles  pour  l'exécuter.  Sisnioudi  Hist. 
des  Fran^ais,  t.   1,  s.  313. 


40         DEN  NORDISKE  OLDTIDS  BRTYDIVING  FOR  NUTIDRIV, 

Den  monarkiske  forfatning  er  imidlertid  ikke  noget 
særkende  for  norden;  den  genfindes  ligeså  hyppig  i  syden, 
så  meget  mere,  som  forfatningen  der  også  for  en  stor  del 
er  udgået  fra  gotiske  stammer,  ja  tildels  ligefrem  fra  de 
nordiske  folk.  Men  den  er  forskellig  derfra  i  flere  hen- 
seender. I  syden  findes  på  flere  steder  en  forbundsforfatning, 
der  er  fremmed  for  norden;  princippet  har  også  i  norden 
virket  mere  konstant,  mere  varigt  og  uafbrudt;  heller  ikke 
er  det  monarkiske  princip,  efter  sin  nordiske  karakter, 
således  som  ofte  og  tidlig  har  været  tilfæidet  i  syden, 
drevet  til  sit  yderste,  til  sin  sidste  grændse  ,  således,  at 
folket  forsvinder  under  magthaverens  hånd;  men  det  var 
stedse  herskende,  hvad  der  udtales  så  enfoldig  og  klart  i 
fortalen  til  jyske  lov:  kongen  giver  loven  og  folket  tager 
den  ved;  så  at  der  stedse,  i  loven  såvel  som  i  de  historiske 
begivenheder,  udtaler  sig  en  vexelvirkning  imellem  konge 
og  folk,  i  det  kongen  begynder,  men  folket  ender,  kongen 
beslutter,  men  folket  samtykker,  kongen  kalder,  og  folket* 
følger  hans  kald,  det  vil  sige,  styrken  gik  fra  enheden 
ud  igeimem  mangfoldigheden.  Dette  er  så  bekendt , 
at  jeg  ikke  holder  det  for  nødvendigt  at  udvikle ,  hvor- 
ledes det  overalt  giver  sig  tilkende,  ved  kongevalg,  når 
sådant  skulde  ske,  ved  leding,  ved  skattepålæg,  over- 
hovedet ved  alle  offentlige  foranstaltninger  og  påbud. 
Overalt  træiFer  man  folkets  erkendelse  af  kongens  ret,  og 
overalt  kongens  agtelse  for  den  almindelige  villie,  for  folke- 
villien.  Men  ved  folket  menes  her  ikke  nogen  rå  sammen- 
løben hob,  ikke  den  store  skare  af  blotte  arbejdere,  der 
umulig  den  gang  kunde  have  nogen  indsigt  i  statens 
anliggender  (navnlig  var  hele  trællestanden,  der  i  oldtiden 
og  en  del  af  middelalderen  svarer  til  den  arbejdende  klasse 
hos  os,  udelukket  fra  al  deltagelse);  ved  folket  forstås 
hovederne   for   landets  dannede  slægter,    til  hvilken  stand 


DEi\  XORDISKE  OLDTIDS  KRTYDIVI^G  KOR  MJTIDRIV.        41 

de  end  for  resten  hørte,  de,  der  i  deres  egen  kreds  havde 
betydelig  indflydelse,  og  derfor  kunde  have  indsigt  i  det  hele. 
Det  varige,  det  konstante  i  princippets  udvikling  viser 
sig  deri,  at,  når  man  måske  undtager  den  første  begyndelse 
til  udviklingen,  som  vi  ikke  kende  ret  noje,  fordi  den  måtte 
være  en  blot  forbigående  overgang,  så  ytrer  der  sig,  lige- 
som i  selve  slægtbegrebet,  således  også  i  staten,  en  be- 
standig higen,  efter  samling,  en  higen,  der  idelig  måtte  kæmpe 
med  enkelthederne,  og  idelig  søgte  at  overvinde  dem,  eller 
med  andre  ord,  der  lå  i  magten  en  varig  bevidsthed  om, 
at  den  måtte  samle  det  adsplittede,  og  gore  det  til  enhed. 
Betragtningen  heraf  er  i  mine  tanker  en  af  de  mest  til- 
trækkende sider  af  de  nordiske  rigers  historie.  1  slægt- 
begrebet ligger  nødvendig  den  tanke,  at  slægten  ikke  må 
opløses,  at  dens  besiddelser  ikke  må  adsplittes,  at  den 
ikke  må  bestå  af  delte  villier,  at  det  særlige  må  forsvinde 
for  det  almindelige;  ligeså,  at  den  slægt,  der,  optager  flere 
i  sig ,  må  assimilere  dem  med  sig  ,  ikke  give  hver  især 
sine  særegne  rettigheder.  I  den  nordiske  stat,  hvis  begreb 
udsprang  af  slægtbegrebet ,  udtaler  det  samme  sig ;  og 
grunden  til  det  politisk  adsplittede  norden  ligger  kun  deri, 
at  denne  bevidsthed,  der  overalt  kommer  frem  i  det  mindre, 
ikke  var  stærk  nok  til  i  det  hele  at  gennembryde  de  til- 
fældige hindringer,  ligger  deri,  at  fremmede  elementer  kom 
til,  som  rykkede  bevidstheden  bort  fra  sin  rette  nordiske 
bane.  Idéen  dukker  derfor  kun  op  i  enkelte  store  personlig- 
heder ,  og  den  sank  for  en  tid  under  ,  fordi  den  storste 
del  af  magthaverne  (hvilket  især  må  tilskrives  deres  ind- 
vandring fra  et  land ,  hvor  adsplittelsen  var  bleven  her- 
skende) glemte  det  hele ,  og  kun  tænkte  på  sig  selv. 
Den  udtaler  sig  derimod  i  oldtidens  s;ign  om  store  samlede 
erobringer,  i  landskabernes  forening  til  riger,  i  forbindelseu 
af  det  ved  naturen  afsondrede  norden-  og  siindenfjeldske 
Norge,  i  forbiudtlsen  af  Svearige  og  Gøtarige,  og  derefter 


42        DEN  NORDISKE  OLDTIDS  BETTDMSiO  POR  NUTIDEV. 

bestandi""  fVemskriilencle  i  landskahslovene?«  forening  i\\  en 
almindelig  landslov ,  o.  s.  v.  Selv  en  forening  af  hele 
norden  ogsa  i  politisk  henseende  træder  tidlig  frem  ,  og 
tiden  stræber  bestandig  derefter.  Dette  udtaler  sig  i  Knud 
den  Store  med  hensyn  til  nordens  materielle  forening,  og 
da  var  England,  som  den  gang  endnu  havde  bevaret  sine 
nordiske  elementer ,  ikke  blot  indbefattet  deri ,  men  var 
endog  bestemt  til  at  danne  foreningens  grundlag.  Det 
udtaler  sig  i  dronning  Margrete,  der,  efter  hendes  øvrige 
planer  at  slutte ,  ingenlunde  agtede  at  herske  over  tre 
adsplittede  riger.  Det  udtaler  sig  selv  i  Kristian  den 
Anden,  skondt  han  greb  til  det  ulyksaligste  middel,  ved 
boddeloxen  at  hugge  det  modstridende  bort.  Det  er  over- 
hovedet mærkeligt ,  at  denne  tanke ,  der  ligger  så  dybt 
grundet  i  slægtbegrebet,  selv  i  middelalderen  ikke  ganske 
kunde  gå  under,  i  middelalderen,  hvor  den  religiøse  enhed 
ellers  alene  gjorde  sig  gældende ,  og  næsten  aldeles 
fortrængte  idéen  om  det  politiske. 

Imidlertid  —  jeg  for  min  part  skal  ikke  trættes  med 
nogen,  om  der  i  det  gamle  norden  herskede  stræben  efter 
statsenhed  eller  adsplittelse.  Folkeenheden  kan  ligge,  men 
ligger  ikke  nødvendig  i  regeringen.  Det  er  ikke  i  de  niigne 
statsforholde ,  men  kun  i  deres  sammensmælttiing  med 
folket,  ja  ikke  engang  i  regeringens  styrke  man  kan  søge 
den  hojere  åndige  enhed ,  hvorom  her  egentlig  er  tale. 
Der  gives  jo  endog  dem  som  mene,  at  en  svag  regering 
under  visse  omstændigheder  kan  være  til  fordel  for  folkets 
ejendommelige   udvikling^;    men   uden   at   drive  tingen  til 

')  Ccpendant  quelque  avantage  qu'un  peuple  puisse  trouver  a 
recevoir  l'impulsion  d'un  gouvernement  éclairé  et  vigoureux  en  méme, 
rimpuissance  de  ses  inaitres  est  presque  toujours  pour  lui  un  avan- 
tage;  car  il  est  bien  rare,  que  les  forces  de  leur  gouvernement 
ne  soicnt  pas  employées  a  le  contenir  plutot  qii'a  le  pousser  en 
avant.     Sismondi  Hist.  des  Fran9ais,   t.  5,  s.  GO. 


DEN  NORDISKE  OLDTIDS  KKTYDMNG  FOR  NUTIDEN.   43 

denne  yderlighed,  vil  det  være  indlysende  for  enhver,  der 
ikke  ser  udenpå,  men  ind  i  historien,  at  flere  lande  (soru 
det  forrige  hellige  romnierske  rige)  til  visse  tider  kunne  i 
politisk  henseende  være  næsten  aldeles  adsplittede,  være 
fulde  af  afsondring  og  forvirring,  uden  at  man  derfor  kan 
benægte  folkets,  sprogets,  literaturens  og  hele  den  åndige 
tænknings    enhed. 


Der  var  enhed  i  det  gamle  nordens  sæder  og  skikke, 
og  der  måtte  så  meget  mere  være  det,  som  disse  sæder 
og  skikke  i  almindelighed  udsprang  fra  den  samme  religiøse 
tro,  og  havde  sin  dybeste  grund  i  denne.  Der  var  lige- 
ledes og  måtte  være  overensstemmelse  imellem  lovene,  der 
ikke,  således  som  senere,  udgik  fia  en  undertiden  hul  eller 
adsplittet  og  fra  mange  steder  sanunensanket  spekulation, 
men  fra  selve  sæderne.  Denne  nordiske  enhed  gennem- 
trænger alt,  det  huslige  og  det  oflfentlige  liv.  Den  viser 
sig ,  hvad  enten  man  betragter  den  hedenske  dåb  eller 
giftermålet  eller  begravelsesskikke;  man  finder  den  i  offer- 
skikke  og  offergilder,  i  hestekødspise  og  borneudsættelse, 
i  markeder ,  lege  og  andre  offentlige  møder.  Den  viser 
'sig  i  religionens  forhold  til  staten  som  dens  gennem- 
trængende element,  i  stændernes  forhold  til  og  afhængighed 
af  hinanden.  Alt  dette  var  herskende  på  omtrent  sanime 
vis  over  hele  norden  ,  og  for  at  kende  og  rettelig  forstå 
det  ene  lands  sædelige  forfatning  og  forholde,  må  man 
nødvendig  ty  hen  til  det  andets.  Afvigelser  træde  naturlig- 
vis frem,  når  denne  enhed  skyder  ud  i  det  enkelte;  mid- 
lerne, man  anvendte,  vare  ofte  forskellige,  men  ikke  tingen ; 
og  forskel  i  landenes  fysiske  beskaffenhed  ophæver  ikke 
enheden  i   folkelige  skikke. 

Og  igennem  denne  de  nordiske  sæders  enhed  åben- 
barer   der    sig    også ,    al    tidens   vildfarelse    uagtet,    både 


44        DEN  iVORDISKK  OLDTIDS  BETYDMNG  FOR  XUTIDEX. 

milde  og  stærke  tanker.  Lader  os  derfor  ikke  af- 
skrækkes fra  vor  hedenolds  betracjtning,  lader  os  ikke 
tro,  at  den  for  os  er  uden  betydning ,  endskondt  vi  vide, 
at  vore  forfædre  vare  vilde  hedninger ,  at  deres  guders 
altere  bleve  besudlede  endog  med  menneskeblod ,  og  at 
trælles  rj^gge  bleve  brudte  på  Thors  sten;  at  deres  land 
var  råt  og  deres  himmel  tåget,  ja  at  nøden  undertiden 
var  så  stor,  at  de  måtte  udsætte  deres  horn;  endskondt 
vi  vide,  at  de  gjorde  mennesker  til  trælle,  at  lighed  og 
frihed  vare  begreber,  som  de  ikke  kendte,  at  en  folke- 
frihed ^  som  selv  vore  tider  ikke  have  virkeliggjort,  ingen- 
lunde var,  som  nogle  have  tænkt,  fuldkommen  begrundet 
og  udviklet  i  det  gamle  norden;  endskondt  vi  vide,  at 
Normannen,  der  for  at  søge  ære  og  bytte  flakkede  om  på 
havet,  og  hjemsøgte  fjærne  kyster,  var  en  grusom  hedning, 
der  fandt  glæde  i  at  ødelægge  og  plyndre,  der  ikke  bragte 
kulturen  med  sig  til  syden,  men  sig  selv  ubevidst  hentede 
den  derfra,  som  han  var  istand  til  at  modtage.  Dersom 
Odin  var  stræng  og  Thor  var  grusom,  så  herskede  også 
Frej  over  de  lyse  Alfer;  dersom  jordens  blodige  kamp 
blev  fortsat  i  Valhal,  så  forbandtes  også  himmel  og  jord 
med  en  liflig  strålende  bro ;  dersom  armens  rå  kraft  gjorde 
udslaget  i  kampen,  så  forherligedes  den  også  ved  en  fost- 
broderlig trofasthed,  der  havde  sit  sæde  i  hjærtet.  Vare 
sæderne  vilde  og  rå,  var  det  en  hæder  at  anfalde  vikinger, 
så  var  det  også  kendemærket  på  den  retskafne  mand,  at  han 
lod  den  fredelige  handelsmand  fare  i  fred  og  beskyttede 
ham  og  hans  færd.  Satte  man  en  ære  i  at  overvinde  en- 
hver uven,  der  kunde  bære  våben,  hørte  drab  til  dagens 
orden,  og  ansås  de  ikke  for  udåd,  så  holdt  man  dog  den 
for  en  niding,  der  overfaldt  en  uforberedt,  en  slumrende 
fjende ,  så  kaldte  man  dog  den  lykkelig ,  der  på  havet 
stødte  på  et  vrag ,  og  kunde  frelse  de  skibbrudne ,  så 
gjaldt  dog  den  for  en  brav  mand,   der  unddrog  sin   egen 


DKiN  NORDISKE  OLDTIDS  BKTYDMKG  FOR  NUTIDEN.       45 

(liabsniand,  når  han  engang  havde  taget  ham  i  sit  hus, 
og  delt  brødet  med  ham  ,  fra  den  visse  blodhævn.  Var 
folclsen  for  det  sonimelige  ikke  så  fint  uddannet,  ikke  så 
lutret,  som  nu,  så  foretrak  dog  mangen  stolt  bonde,  at 
være  den  første  blandt  sine  lige  for  at  være  en  med 
navnbod  hædret  tjener  ved  sin  konges  hird.  Var  kvinden 
den  stærkeres  bytte ,  så  var  hun  også  genstand  for  den 
dybeste  ærefrygt.  Uskyldighed,  blufærdighed,  kyskhed, 
og  alle  det  huslige  sandivs  stille  dyder  svævede  som  milde 
alfer  om  de  hytter,  der  vare  farvede  med  blod;  de  styrkede 
kraften,  hemmede  voldsdåden,  formildede  det  hårde  sind, 
og  gave  de  lidende  hjærter  lise. 

Der  findes  i  den  nyere  tid  næppe  nogen  sådan  sæder- 
nes enhed,  thi  hvad  der  åbenbarer  sig  som  sådan  er  et 
ydre  tilsyneladende  skin ;  der  er  i  det  hOjeste  enhf  d  i 
form,  men  der  er  adsplittelse  i  væsen,  thi  det,  som  de 
nyere  tiders  sæder  og  skikke  udgå  fra ,  er  ikke  troens 
enhed,  i  almindelighed  ere  de  endog  kun  en  fremmed  ind- 
ført mode.  Troen  selv  er,  om  man  vil,  ensformig  i  sit 
ydre ,  men  i  virkeligheden  er  den  adsplittet ,  fordi  den 
hverken  hos  lavere  eller  hojere  i  sin  helhed  er  til;  der  er 
vel  brudstykker  og  måske  store  brudstykker  af  den  hist 
og  her,  men  den  gennemtrænger  ikke  det  hele.  Sæ^ler  og 
skikke ,  i  den  betydning  som  oldtiden  havde  dem ,  ere 
derfor  heller  ikke  til,  men  kun  ceremonier.  Alle  giire  det 
samme,  men  de  tænke  sig  noget  yderst  forskelligt  derved; 
alle  deltage  deri,  fordi  de  nu  engang  skulle,  fordi  deres 
afsondring  vilde  vække  opsigt,  men  deres  sind  har  meget 
ofte  ikke  den  allermindste  del  deri.  I  oldtiden  derimod 
bekendte  enhver  åben  sin  tro,  selv  om  den  fornægtede  alt 
uden  ham  selv ;  nu  bekende  alle  den  befalede,  og  manges 
deltagelse  bliver  derfor  til  tomt  eftergjort  væsen,  stundum 
endog  til  hykleri.  Denne  opløsning  er  fremdeles,  og  måske 
især,  kendelig  deraf,  at  man  næsten  overalt  har  tilintetgjort 


46  DEN  NORDISKE  OLDTIDS  HETYDIVING  FOR  NUTIDEJf. 

alle  folkelige  fester,  alle  fra  folkenes  indre  følelse  og  trang 
udo^riende  forlystelser,  og  ikke  har  vidst  at  sætte  noget 
andet  isteden  ,  end  hvad  der  kan  forh'ste  ojet  og  kodet. 
Fantasien  og  foleisen  ,  der  udtale  sig  i  oldtidens  blus  og 
lege  og  gilder,  ere  forsvundne;  de  lindes  kun  enten  i  de 
enkelte  familiers  skod  eller  i  boger,  aldrig  i  storre  sandin- 
ger i  livet;  og  hvis  de  engang  træde  frem  som  en  folke- 
ytring, så  standses  denne  sædvanlig  af  lovens  håndhævere, 
thi  de  forudsætte,  at  folkeytring  er  råhed;  men  det  bliver 
den  kun,  fordi  den  ikke  er  knyttet  til  nogen  religiøs  grund. 
Hvor  skulde  vi  i  vore  dage  finde  noget,  som  kan  sammen- 
lignes med  virkningen  af  det  levende  ord:  den  af  alle  er- 
farne mest  erfarne  gråhærdede  gubbes,  der  i  hele  hirdens 
nærværelse  fra  sit  sæde  ved  kongestolen  meddelte  sine 
råd  ;  lagmandens  eller  dommerens  ,  der  tolkede  loven  på 
tinge;  og  den  i  kampen  deltagende  skjalds,  hvis  kampkvæde 
blev  sjunget  på  valpladsen,  lærtes  udenad  af  alle  kæmper, 
og  forplantedes  fra  slægt  til  slægt?  (det  bevingede  ord 
er  hos  os  lænket  i  lange  forestillinger,  tykke  akter,  torre 
rapporter);  hvor  noget,  der  kan  sammenlignes  med  hine 
gilder,  hvor  bragebægeret  gik  rundt,  hvor  minde  blev 
drukket  ved  arveøllet?  (udtale  vi  noget,  så  er  det  abstrakte 
ide'er);  hvor  noget,  som  kan  sammenlignes  med  fostbrødre- 
lagets  hojtldellge  indvielse  og  dets  trofasthed  i  liv  og  død? 
(slutte  vi  akkorder  med  hinanden  ,  så  angå  de  huse  eller 
penge);  hvor  noget,  der  kan  samnienlignes  med  hine  for- 
samlinger på  tinge,  under  åben  himmel,  tilgængelige  for 
alle,  hvor  de  enkelte  private  foretagender  sammensmæltede 
med  det,  som  angik  hele  landets  oft'entlige  vel,  hvor  slægterne 
sluttede  deres  æ'gteskaber,  hvor  de  handlende  sandedes  til 
markeder,  statsmændene  til  råilslagning,  og  alle,  mand  og 
kvinde ,  til  fælles  lege ,  til  fælles  fortællinger ,  til  fælles 
gilder?  (når  vi  nu  forsamles,  så  har  hver  forsamling  sit 
ojemed,  og  ingen  af  dem  forenes  i  én  almindelig  interesse. 


DEN  NORDISKE  OLDTIDS  BETYDiMNC  FOR  KUTlDEBf.        47 

omfatter  på  én  gang  alle,  vækker  på  én  gang  den  bevidst- 
hed ,  at  hvad  enten  de  gifte  sig  elier  de  handle  eller  de 
rådslå  ere  de  lemmer  af  ett  og  samme  folk).  I  oldtiden 
havde  enhver  forsamling  myndighed  og  kraft  til  selv  at 
d.vmpe  ethvert  udbrud,  som  forstyrrede  det  hele  (forsanu 
lingen  var  sit  eget  politi) ;  nu  véd  man  næppe  ii<>i;et  andet 
middel  til  at  forebygge  misbrug  ,  end  at  hemnie  brugen. 
Det  er  overhovedet  påfaldende  (den  nordevropæiske  ud- 
vikling forte  det  således  med  sig),  hvorledes  alt  fordum 
var  åbent,  og  hvorledes  alt  nu  er  lukket:  kirken  er  lukket, 
rådsforsandingen  er  lukket,  skue[»ladsen  er  lukket,  selskaber 
og  allehånde  moder  ere  lukkede,  selv  spadseregange  i  guds 
fri  natur  ere  lukkede.  Når  alt  således  er  lukket ,  kan 
man  da  undre  sig  over,  at  hjærtet  er  lukket  med? 

Oldtidens  love  ere  kun  komne  til  os  som  brudstykker 
Og  enkelte  sagn;  af  dem  kan  man  ikke  danne  sig  nogen 
almindelig  forestilling.  Men  de  hedenske  elementer,  langt 
fuldstændigere ,  end  disse  brudstykker  gengive  dem,  ere 
uden  tvivl  gåede  over  i  middelalderen,  og  have  der  blandet 
sig  med  de  kristelige.  Det  vilde  være  en  i  mange  hen- 
seender lærerig  betragtning ,  at  adskille  disse  elenjenter 
fra  hinanden ,  for  at  oplyse ,  hvorledes  de  efterhånden 
smæltede  sammen,  og  at  fortsætte  sammenligningen  til  den 
nyere  tid.  Det  vilde  da  vise  sig  ,  om  den  omhu  for  alle, 
den  humanitet,  der  åbenbarer  sig  i  de  ældre  love,  f.  ex. 
i  de  fattiges  væsen  og  i  agtelse  for  dyrene ,  har  holdt 
sig  uforvansket  til  den  nyere  tid;  om  den  senere  lovgiv- 
ning har  bevaret  sin  nordiske  karakter  i  det  mindste  i  sit 
grundlag  ,  eller  om  den  er  dannet  ved  et  lidet  ordnet  og 
ikke  tilstrækkelig  gennemarbejdet  aggregat  af  sydlige 
stofter.  En  ting  synes  at  være  klar:  den  ældste  lovgivning 
var  simpel,  enkelthederne  gik  fuldkommen  op  i  det  hele; 
den  nyere  blev  adsplittet,  grundloven  selv  blev  næsten 
tilintetgjort    i    dens    tillæg ,    og    vidtsvævende    paragraft'er. 


48        DEN  MORDISKE  OLDTIDS  BETYDNIJVG  FOR  NUTIDEN. 

maske  en  svagere  efterligning  af  det  vidunderlige  tyske 
retsnrog ,  trådte  efterhånden  isteden  for  hine  gande  sæt- 
ninger, der  vare  så  enfoldige,  at  de  ofte  bieve  til  ordsprog. 


Nordens  mythiske  enhed  trænger  ikke  til  udforlige  be- 
viser. De  egentlige  mythers  kreds  og  de  mythiske  sagn 
udgå  overalt  fra  samme  grundlag.  De  mythiske  væsener 
vare  alle  nordboer  bekendte ,  og  i  det  væsentlige  vare 
forestillingerne  om  dem  og  deres  virksomhed  de  samme. 
Hedensk  ofring  med  samme  anråbelse  af  guderne  og 
sammp  offerskikke  var  fælles  for  hele  norden.  Rigtig  nok 
blev  en  guds  dyrkelse  som  hovedgud  foretrukken  hist,  en 
anden  her;  og  af  enkelte  mænd  blotede  den  ene  især  heste, 
den  anden  hornkvæg,  men  alle  sådanne  afvigelser  forstyrrede 
hverken  den  almindelige  tro  eller  dens  almindelige  ytrings- 
måde;  de  blotede  det,  som  de  selv  lagde  mest  vind  på 
og  agtede  hojest ,  de  fulgte  den  almindelige  regel:  giv 
guderne  det  bedste!  Der  er  næppe  nogen  af  disse  blades 
læsere,  som  tvivler  om  denne  overensstemmelse;  og  de 
forskellige  meninger  dreje  sig  kun,  dels  om  den  nordiske 
mythologis  forhold  til  andre,  dels  om  dens  anvendelighed 
i  nutiden,    dens  brugbarhed  som  vehikkei  for  skon  kunst. 

Når  man  betragter  den  nordiske  mythologis  forhold 
til  andre,  så  ligger  den  germaniske  nærmest;  og  det  vilde 
være  en  i  flere  henseender  vigtig  betragtning,  hvis  den 
lod  sig  anstille:  hvor  dybt  ligheden  går  imellem  dem. 
Man  er  sædvanlig  tilliojelig  til  at  betragte  dem  ganske 
som  ett;  men  det  er  et  stort  sporgsmål ,  om  man  ikke 
derved  skuffer  sig  selv  eller  den  mindre  kyndige  læser. 
Man  finder  i  det  vigtigste  fremmede  værk  over  dette  æmne, 
i  Grimms  Deutsche  mythologie ,  hele  den  nordiskes  ind- 
hold optaget;  men  jeg  gad  vidst,  hvor  meget  der  blev 
tilbage ,   når   dette   blev    skåret   bort.       Der  forekommer  i 


DEN  IVORDISKK  OLDTmS  BRTTDNING  FOR  MJTIDR.V.         49 

tyske  sange  og  sagn  nogle  navne ,  som  Wodan  ,  Dunar, 
Muspel  ,  o.  desl.,  hvis  overenssteninielsc  med  de  nordiske 
ingen  vil  nægte,  ja  når  man  betænker,  hvorledes  de  ældste 
germaniske  sprogs  former  ere  fuldstændigere,  end  de  ved 
sammentrækning  og  assimilation  fremkomne  nordiske ,  så 
må  man  villig  tilstå ,  at  hine  navne  uden  tvivl  også  i 
Tyskland  ere  ældre,  end  i  norden.  Men  udenfor  disse 
navne  finder  man  kun  lidet  stof,  og  når  man  vil  forøge 
det ,  må  man  ty  hen  til  langt  senere  folkelevninger  fra 
middelalderen ,  eftersom  selve  det  oprindelige  mythiske 
stof  er  udslettet  eller  adspredt  af  tiden  ^ 

Det  sporgsmål  ,  vi  opkastede,  lader  sig  derfor  ikke 
besvare;  næsten  alle  elementer  dertil  mangle;  vi  have  nok 
til  at  danne  os  en  levende  forestilling  om  det  ejendommelige 
i  den  nordiske  mythologi,  men  vi  have  intet  til  uden  dens 
hjælp  at  befæste  begrebet  om  den  germaniske.  Vi  må 
derfor  lade  sporgsmålet  falde;  i  denne  retning  kunne  vi 
intet  sige  derom,  og  ville  kun,  hvad  der  ikke  er  mere  end 
hilligt,  have  os  vor  ret  forbeholdt  til  at  kalde  vor  egen 
mythologi  hvad  den  er,  nordisk,  og  ikke  at  have  den  om- 
døbt til  tysk ,  som  om  den  da  skulde  tækkes  os  bedre. 
I  dette  onske  ligger  ingen  bornert  eller  forfængelig  natio- 
nalstolthed; selve  behandlingen  af  stoftet  vinder,  når  det 
fremstilles  ublandet  således  som  det  unægtelig  ligger  i  de 
nordiske  kilder,  og  modsætningen  til  andre  træder  stærkere 
frem,  når  disse  skarpt  adskilles  derfra. 

Det  er  imidlertid  hiijst  rimeligt ,  at  der  imellem  den 
tyske  og    nordiske   mythologi    har    fundet   en    grundlighed 

')  For  at  overtyde  sig  herom,  behøver  man  kun  hos  Grimm, 
der  sikkert  ikke  har  overset  det  mindste,  at  efterlæse  artiklen 
om  Nornerne.  Hverken  deres  navn  elier  deres  særegne  virkemåde, 
som  vi  kende  af  vor  Edda  og  tildels  af  Saxe ,  kan  eftervises  i 
tyske  kilder 5  hvoraf  ingenlunde  følger,  at  de  ikke  der  have  været 
bekendte ,  men  efterretningerne  ere  fortærede  af  tidens  tand. 

4 


50  DE1<  IVORDISKK  OLDTIDS  I{ETYB^ING  FOR  KUTIDEIV. 

sted,  tlo"  så,  at  hver  har  haft  sine  særegenheder,  omtrent 
således  som  ved  sprogene,  hvilket  vi  siden  skulle  betragte, 
O"-  således,  at  mvthologien  i  norden,  ligesom  sproget,  har 
erholdt  sit  særegne  udtryk  og  nordiske  præg.  Denne  be- 
mærkning er  os  af  vigtighed,  thi  det  er  os  kært,  når  vi 
ville  giire  bru§  af  den,  at  vide,  at  den  horer  os  til,  og  er 
noget  for  nordisk  natur  ejendonmieligt;  vi  tor  da  håbe 
ved  dens  anvendelse  at  få  noget  af  det  udtrykt ,  som  vi 
have  anset  for  nordiske  fortrin  modsat  det  sydlige,  noget 
af  nordens  renhed,  stræben  og  storhed. 

Man  har,  som  bekendt,  anstillet  mange  undersøgelser, 
for  at  vise  ligheden  imellem    den   nordiske    mythologi    og 
hartad    al    verdens,    og    man    har    forsøgt    næsten   i    alle 
mulige    retninger    at    forklare   de    enkelte    mythers   og   de 
mythiske    væseners    betydning;     disse    undersøgelser    ere 
blevne  så  mange,   at  sandheden,   som  kun  er  én,    tilsidst 
hartad  går  under  i  denne  mangfoldighed  ;    og  ^^når  man" , 
som  Wieselgren  siger ,  ^^genomvandrat  de  lårdaste  mytho- 
logernas  systemer ,    oeh    sett   alla    de   nyares   upplysande 
correspondenslåror,    blir  man  solblind  af  idel  upplysning". 
Ligheden  har  dog  hidtil   kun   vist   sig  i  overensstemmelse 
imellem  enkelte  navne,    hvilken    for  en  stor  del  kan  være 
tilfældig,  og  i  en  eller  anden  almindelig  mythisk  forestilling; 
men    man    har    endnu    ikke   påvist    noget  folk ,    hvis  hele 
mythiske  kreds  er  tilfælles  med  nordboernes ,    altså  heller 
ikke  noget,  hvis  mythologi  kunde  give  tilstrækkelig  vejled- 
ning til  den  nordiskes  forklaring.     Dette  synes  at  bekræfte 
det  vi  onske,  at  vor  mythologi,  om  ikke  i  sit  første  grund- 
stof, så  dog  i  sin  udvikling  er  vort  eget,  er  nordens  værk. 
Man  har  ved  andre  betragtninger  villet  vise  forskellen 
imellem  de  tre  vigtigste  mythologier  ,    og   derved  fået  ud, 
at  den  nordiske  er  de  andres  fuldendelse.     Ved  den  nyeste 
fremstilling   hos   os   i    denne    retning    er    det    udtalt:    ^^at 
menneskesjælen  på  sit  første  standpunkt,      sin  umiddelbare 


DEN  KORDISKE  OLDTIDS  HETYDMiVG  FOR  NUTIDEN.        51 

naturlighed,  er  substantiel,  og  at  den  indiske  niythicisme 
derfor  er  substantiel  polyfbeisme";  ,^at  ånden  dernæst  må 
træde  ind  i  en  sfære,  hvori  den  (inder  sig  som  frit  subjekt, 
og  at  den  græske  mythicisme  er  denne  subjektive  poly- 
theisme"  ;  at  endelig  „subjektet  kun  ved  at  gore  sig 
objektivt ,  genvinder  en  hojere  ved  friheden  formidlet  ob- 
jektivitet,  og  at  i  folge  heraf  er  den  gotiske  mythicisme 
objektiv  polytheisme."  Eller:  ^^Brahma  er  symbol  på  den 
substantielle  naturånd ,  Zeus  på  bevidsthedens  subjektive 
ånd,  Odin  på  verdenshistoriens,  d.  e.  menneskeslægtens 
ånd".  Oversætter  man  dette  i  et  simplere  sprog,  så  er 
meningen  den  ,  hvis  jeg  ellers  har  fattet  den  ,  at  i  den 
indiske  mythologi  har  menneskesjælen  endnu  ikke  bevidst- 
hed, i  den  græske  har  den  bevidsthed  om  sig  selv,  i  den 
nordiske  bevidsthed  om  verden.  Deraf  følger  da,  hvilket 
forfatteren  også  vil,  at  i  de  tre  mythologier  vise  sig  tre 
phaser  af  den  religiøse  udvikling,  der  i  den  sidste  er 
fuldendt;  og  da  ^jnythekredsen  er  folkets  erkendelseskreds"* 
så  er  denne  kreds  sluttet  i  den  nordiske  mythologi.  Denne 
betragtning  svækkes  imidlertid  betydelig  derved,  at  ingen 
mythe,  ingen  mythologi,  overhovedet  ingen  tro,  kan  finde 
sted  uden  bevidsthed ,  og  at  bevidsthed  om  sig  selv  og 
bevidsthed  om  verden  ikke  indtræde  efter  hinanden  ,  men 
er  en  akt,  der  på  én  gang  foregår  i  sjælen,  i  det  den  ene 
nodvendig  betinger  den  anden;  heller  ikke  begynder  den 
mythlske  udvikling  i  én  mythologi  ,  og  udvikler  sig  i  en 
anden,  men  hver  for  sig  gennemløber  nødvendig  de  uiythiske 
momenter,  hvad  enten  disse  nu  ere  tre  eller  flere;  og 
endelig  kunne  hverken  nordboerne  eller  Goterne  overhovedet 
anses  for  noget  mere  verdenshistorisk  folk,  end  Grækerne 
eller  selv  Inderne.  Alle  folk  have  deres  mythiske,  heroiske 
og  historiske  tilværelse;  ja,  hvad  mere  er,  al  mythologi 
har  til  sin  sidste  enhed  monotheisme ,  og  er  ikke  andet 
end  denne  enheds  opløsning  i  forskellige  retninger ,    dens 


52        DEX  NORDISKE  OLDTIDS  BETYDNING  FOR  NUTIDEN. 

åbenbarelse  under  forskellige  former.  Dette  kommer  til- 
syiie  endog  i  kristendommens  historiske  åbenbarelse ,  i 
hvilken  den  ægte  kristelige  monotheisme ,  læren  om  den 
eneste  sande  gud,  fordunkles  ved  denne  guds  antagne 
åbenbarelse  i  mangfoldige  menneskelige  personligheder,  ja 
selv  i  livløse  ting  (helgener  og  relikvier)  ,  over  hvis  til- 
bedelse idéen  om  den  eneste  levende  gud  trænges  tilbage 
eller  hartad  udslettes.  Kristendommen  selv  har  således, 
fra  begyndelsen  af,  da  den  trådte  ind  i  verdens  mang- 
foldighed ,  gennemløbet  selve  de  hedenske  stadier ,  og 
er  på  en  stor  del  af  jorden  endnu  bleven  stående  i 
denne  sfære. 

Hvad  der  herved  alene  kan  komme  i  betragtning  er 
dels  det,  som  alle  mythologier  have  tilfielles,  hvori  de  alle 
ligne  hinanden,  dels  det,  hvorved  den  ene  nødvendig  ad- 
skiller sig  fra  den  anden.  Hvad  de  alle  have  tilfælles,  er 
den  guddommelige  grundtanke,  som  gar  igennem  dem  alle; 
det,  hvorved  de  skille  sig  fra  hinanden,  er  den  jordiske 
form,  det  levende  billede,  hvori  denne  grundtanke  kommer 
tilsyne;  thi  enhver  mythe  er  jo  ikke  andet,  end  et  billede 
af  idéen.  Forestillingerne  om  verdens  og  menneskets 
skabelse,  livets  grundidéer,  verdens  undergang  og  det  til- 
kommende liv  (hvilket  jo  udgor  grundstoffet  i  alle  mytho- 
logier og  i  al  religion),  spdrgsmålene :  hvorfra  ere  vi 
komne?  hvad  skulle  vi  gore?  hvor  skulle  vi  hen?  disse 
ting  ere  over  den  hele  jord  tænkningens  genstande ,  og 
forudsætte  alle  troen  på  det  overmenneskelige ,  på  det 
guddonunelige;  men  denne  almindelige  tro  åbenbarer  sig 
i  grundlorskellige  forestillinger  om  alt  dette,  således  som 
det  bliver  ikke  blot  almindelig  tro,  men  særegen  genstand 
for  troen.  Den  platoniske  personifikation  af  idéerne  (gen- 
taget i  de  Treskovske  idéer  som  væsener),  den  kristelige 
engletheori  og  den  nordiske  alfelære  udgå  fra  samme  idé, 
men  fremstille    den    i   hojst    forskellige    former ,    eftersom 


DBN  NORDISKE  OLDTIDS  BKTVD.\li\G  FOR  SiCTlDERT.         53 


man  mere  eller  mindre  har  kunnet  nærme  sig  idéens  renhed. 
Ligeså  er  Zeus  og  Odin  ,  Venus  og  Freja  i  deres  væsen 
de  samme,  men  i  deres  form  forskellige,  og  således  alle 
Dvrige  mythiske  væsener.  Overalt  er  tanken  én ,  men 
billedet  et  andet.  Og  kun  derved,  at  mythologiens  væsen 
ligger  i  billedets  væsen ,  kan  der  nu ,  da  den  i  religiøs 
henseende  har  tabt  al  sin  betydning ,  være  tale  om  dens 
vistiahed  for ,  dens  anvendelse  i  sktin  kunst ,  hvilket  er 
den  eneste  brug ,    vi  nu  have  for  den. 

I  det  jeg  hensætter  nogle  bemærkninger  desangående, 
foler  jeg  tilfulde,  at  jeg  i  denne  sag  er  lægmand,  og  at 
mine  tanker  derom  måske  kunne  forekomme  de  indviede 
som  hojst  enfoldige.  Dog  gives  der  nogle  almindelige 
sætninger,  hvis  gyldighed  ikke  vel  kan  drages  i  tvivl,  og 
der  haves  i  det  nsindste  ett  fast  punkt  at  gå  ud  fra.  Og 
det  er  dette  ,  at  al  kunst  i  sin  grund  er  poesi  (dette  ord 
taget  i  sin  hele  almindelighed),  er  fremstillingen  af  en  idés 
åbenbarelse  i  legemlig  form:  ved  digtekunsten  dens  åben- 
barelse i  ordet ,  ved  musikken  i  toner ,  ved  maleriet  og 
billedhuggerkunsten  i  synlige  former.  Den'  hojeste  og  i 
grunden  den  eneste  kunst  er  poesien  selv,  idéens  opfattelse 
i  tanken  ,  hvilken  hver  gang  ligesom  af  sig  selv  antager 
gin  tilsvarende  legemlige  form,  og  ikke  kan  være  til  uden 
denne;  enhver  kunstner  er  som  sådan  og  må  være  skabende 
digter  i  sit  indre ,  forend  nogetsomhelst  kunstværk  kan 
udgå  fra  hans  hånd.  Men  tankens  fuldkomneste  åben- 
barelse er  ordet,  digtekunsten  er  derfor  den  fuldkomneste 
kunst ,  og  de  øvrige  kunster  ,  når  de  hæve  sig  over  det 
håndværksmæssige,  slutte  sig  kun  til  den  som  underordnede 
led.  Ordet  er  tankens  fortrinligste  organ:  alt  hvad  der 
kan  gives  ved  andre  former,  kan  opfattes  i  det,  og  opnår 
først  derved  sin  fuldendelse,  eller  n)ed  andre  ord,  enhver 
af  de  underordnede  kunster  virker  hver  for  sig  stærkere 
på  og   igennem   den    enkelte  ydre   sands,    men  ved  ordet 


54  DKK  NORDISKE  OLDTIDS  BKTYDIVIIVG  FOR  NUTIDEIV. 

alene  virkes  på  den  indre  sands  I  sin  helhed.  Men  deraf 
måtte  man  da  også  formode,  at  den  mythologi,  der  inde- 
holder stof  for  poesien,  også  nm  indeholde  sådant  for  de 
øvrige  kunster;  thi  hvad  disse  afbrudt  ville  i  tid  og  rum, 
det  vil  digteren  ganske,  og  der  hvor  idéen  er  i  hele  sin 
fylde,  der  må  også  dens  enkelte  momenter  være,  og  kunne 
findes  og  formes.  Når  dette  ikke  i  virkeligheden  lader 
sig  udfore ,  så  ligger  hindringen  hverken  i  idéen  eller  i 
dens  tænkte  billede,  men  i  mangel  ved  de  stoffer,  i  hvilke 
dette  skal  formes ,  eller  i  kunstnerens  udygtighed  til  at 
overvinde  deres  modstand.  Det ,  som  da  mangier  en 
mythologi,  når  den  virkelig  har  poetiske  myther,  kan  ikke 
være  andet,  end  noget  tilHieldigt,  en  uddannelse  i  tiden, 
som  kan  være  bleven  den  ene  mere  til  del,  end  den  anden. 
Hvor  poetiske  elementer  ere  tilstede,  der  kunne  de  også 
gå  over  til  kunst. 

Men  derved,  forekommer  det  mig,  falder  det  vigtigste 
af  det  bort,  som  indvendes  imod  den  nordiske  mythologis 
brugbarhed  i  de  skotine  kunster:  at  den  er  rå  og  udannet, 
at  den  mangler  attributer,  at  idéerne  i  den,  hvilket  er  en 
følge  af  den  nordiske  mangel  på  sandselighed,  ikke  allerede 
ere  trådte  over  i  tilsvarende  legemlige  skikkelser.  Denne 
mangel  er  åbenbar  ,  men  just  denne  mangel  er  et  fortrin 
for  den  kunstner,  der  ikke  vil  blive  stående  ved  én  gang 
tilfældig  antagne  former,  men  selv  vil  digte,  thi  han  kan 
her  digte  med  stiirre  frihed  ;  det  er  en  mangel ,  en  stor 
mangel ,  for  begynderen ,  men  synes  at  være  et  fortrin 
for  den  fuldendte  kunstner. 

Forholdet  her  er  omtrent  det  samme  som  ved  den 
nordiske  digtekunst.  Den  nordiske  digtnings  hovedmangel 
er,  at  den  er  et  forstandsværk;  den  sætter  sin  kunst  i 
omskrivninger  eller  allegorier,  men  begge  dele  er  kunstleri. 
Alligevel  er  det  aldrig  faldet  nogen  ind,  at  nordens  historie, 
fordi   den   i   det  gamle   norden  næsten  slet  ikke  har  mod- 


DKIV  KORDISKE  OLRTIDS  HKTYDMNG  FOR  l\tlTIDK.\.        O.) 

taget  nogen  virkelig  poetisk  behandling',  ikke  skulde  være 
skikket  til  at  modtage  en  siidan.  På  samme  måde  inde- 
holder den  nordiske  mythologi  meget,  der  blot  er  forstands- 
eg,  og  som  derfor,  i  det  mindste  ikke  i  sin  ældre  form, 
kin  blive  genstand  for  kunsten.  Ved  begge  bliver  det 
njdvendigt ,  at  gå  tilbage  til  det  ældste  og  opritjdelige. 
Sker  dette,  så  finder  man  i  digtningen  fortriidige  monstre, 
f.  t.  de  eddiske  sange,  og  i  mythologlen  idéer,  iforte  en 
mylliisk  dragt,  der  just  formedelst  sit  særegne  nordiske 
præg  må  have  noget  særegent  tiltrækkende  for  nordens 
beboere. 

Men  hvad  der  nødvendig  må  gå  forud  for  en  kunst- 
mæssig  behandling  af  en  mythologi,  der  endnu  ikke  har 
modtaget  nogen  sådan,  er:  først  en  fortsat  granskning  over 
de  nordiske  mythers  væsen,  en  tydelig  afsondring  af  det, 
som  kun  er  forstandsleg,  og  det,  som  er  virkelig  mythe; 
dernæst  en  fortsat  behandling  af  digterne,  som  de  øvrige 
kunstneres  forgængere ,  og  det  er  sandsynligt ,  at  der  i 
deres  sjæl  og  under  deres  begejstring  vil  fremstå  mangen 
anskuelse,  der  undgår  den  egentlige  granskning;  og  ende- 
lig, at  begynderen,  sålænge  granskning  og  digtning  ikke 
nogenlunde  fuldstændig  have  behandlet  de  mythlske  æmner, 
afholder  sig  fra  en  udførelse,  hvortil  forudsætningerne  ikke 
allerede  ere  ham  givne,  hvis  han  ikke  selv  er  i  stand  til 
at  opfatte  dem  ,  hvis  han  ikke  forst  og  fornemmelig  selv 
er  digter.  Under  disse  betingelser ,  når  en  Thorvaldsen 
vil  behandle  de  raythiske  æmner,  ligesom  Oehlenschlager 
'  den  nordiske  historie  (hos  Evald  blev  jo  endnu  det  nordiske 
stof  kun  hugget  til  i  franske  former) ,  vil  den  nordiske 
mylhologi ,  ligeså   vel  som    enhver   anden,  kunne  blive  en 

')  Der  gives,  som  bekendt,  nugle  enkelte,  men  kun  få  und- 
tagelser j  f.  ex.  Evind  Skjaldespilders  sang  om  kong  Hagen  den 
Gode  ,  i  hvilken  en  virkelig  poetlbk  ide  er  udfert  uden  prosaiske 
omskrivninger. 


56        DKN  XORDISKE  OLDTIDS  BETYDXING  FOR  XUTlDKiV. 

genstand  for  skiin  kunst;  og  for  såvidt  den  er  ny,  og 
indeholder  nordiske  elementer,  vil  den  yde  et  rigere  bidrag, 
end  det,  der  kan  ventes  fra  idelige  gentagelser  af  det  gamle. 
Hvilke  rigere  æmner  kan  man  fordre,  end  den  a!t-| 
skuende  og  altbeherskende  alfader  Odin  med  hans  ravn^ 
eller  den  tordnende  Thor,  den  længselfulde  Frej,  ell<r 
nornerne  ved  Urds  kilde  og  Yggdrasils  ask?  Hvill«t 
mangfoldigere,  end  en  fremstilling  af  kampen  i  Valhil? 
hvilket  hojtideligere ,  end  den  kristne  Hagen  Adelstens 
modtagelse  hos  de  gamle  guder?  Alene  Thor  i  sine, for- 
skellige skikkelser,  hvilken  rigdom  !  Ynglingen  Th<^  og 
Ymer ,  Midgårdsormen  og  Thor  ,  iført  sit  bælte  ofi^  hele 
sin  jættestyrke!  hvilken  opgave  for  kunsten,  i  denn*  yng- 
ling at  lade  os  se  det  samme  væsen ,  som  skj^'ernes 
mægtige  herre!  Hvilket  maleri  vilde  det  ikke  være,  som 
i  en  helhed  opfattede  Odin  ,  Hæner  og  Loke  ved  menne- 
skets skabelse!  Hvilken  afvexling  og  hvilke  modsætninger 
ligger  der  ikke  i  mythen  om  hammerens  hentelse:  den 
fnysende  Freja ,  den  ved  tanken  om  kvindedragt  und- 
seelige Thor ,  og  Loke ,  allerede  iført  som  tærne ,  der 
gotter  sig  over  dem  begge!  Hvilken  genstand  for  en 
skildring  af  sømandslivet  og  scener  pa  havet,  når  havets 
gud  åbenbarer  sig ,  snart  som  den  stormende ,  rasende 
Øger,  snart  som  den  rolig  Ihronende  Læ  (Hier)!  Men 
hvo  kan  opregne  alle  disse  tilfælde,  hvor  mythens  idé  er 
så  bestenjt,  så  rig,  så  karakteristisk,  at  den  ikke  mangler 
andet  end  udførelsen.  Der  vil  i  sandhed  hverken  være 
mangel  på  æmner ,  som  kunne  modtage  en  rig  poetisk 
behandling,  eller  mangel  på  attributer,  som  kunne  gore 
personerne  kendelige  nok;  der  behøves  kun  kunstnerens 
levendegorende  tanke  og  skabende  hånd.  Og  går  man 
Ildenfor  den  egentlige  njythekreds,  hvilket  folk  har  da  en 
mangfoldigere,  en  mere  poetisk  sagnkreds,  end  netop  de 
nordiske?    hos  hvilket  trænger  selve  det  mylhiske  dybere 


DEX  NOKDISKK  OLDTIDS  DKTYDMIV«  KOR  MJTIDKi\.         57 

ind,  end  i  disse  undoifnlde  fort;i;liini!,er?  Er  den  nordiske 
Stærkodder  mindre  heroisk,  end  Hercules?  og  kan  den 
på  havet  flakkende  Hading  ikke  ligeså  vel  son»  Odysseus 
egne  sig  til  episk  behandling?  Vil  man  ikke  blot  have 
stoffet  givet,  men  også  behandlingen,  så  at  kunstneren 
ikke  har  andet  at  gore ,  end  at  blande  farverne  og  gribe 
jiiejselen?  Hvad  vilde  der  i  så  fald  være  blevet  af  den 
kristelige  kunst?  Hvor  lidet  var  der  dog  i  grunden  givet 
af  apostlenes  personlighed,  og  dog  har  kunsten  vidst  af 
dette  lidet  at  skabe  en  hel  række  af  talende,  udtryksfulde 
Mlleder.  Man  glemmer  her,  som  så  ofte,  at  det  er  ikke 
nutidens  opgave,  at  tage  oldtiden  som  den  er,  for  at  gen- 
tage den  (da  måtte  den  være  givet  i  en  rig  fylde),  men 
det  er  nutidens  opgave  ,  af  oldtidens  elementer  at  skabe 
en  ny  og  en  rigere  tid. 


IMen  om  end  noget  eller  alt ,  hvad  der  hidtil  er  be- 
tragtet, forsvinder,  og  om  end  meget  deraf  kan  have  ledet 
mig  på  vildspor,  så  bliver  dog  sproget  tilbage  som  den 
vigtigste  oldtidslevning ,  der  har  betydning  for  nutiden. 
At  jeg  dvæler  noget  længer  ved  dette,  er  naturligt,  dels 
fordi  denne  materie  er  mig  mere  hjemlig,  dels  fordi  sproget 
er  og  stedse  vil  blive  åndens  fuldkonmeste  åbenbarelse 
på  jorden.  Lad  de  andre  kunster  end  va^e  nok  så-  fortrin- 
lige, sædvanlig  ere  de  dog  midler  for  luxus,  om  end  af 
den  ædleste  art,  midler  til  at  smvkke  kirken  eller  konge- 
i)orgen  eller  den  rige  privatmands  bolig,  men  ordets  vid- 
underlige magt  getmemtrænger  alt  fra  kongeborgen  til  hytten. 
Hele  denne  afhandling  er  desuden  bleven  til  alene  for  denne 
sidste  afdelings  skyld,  og  min  hensigt  var,  ikke  blot  at 
drage    oldtiden    frem   (den    har    kun  værd  ,    for  såvidt  den 


58        DEN  NORDISKE  OLDTIDS  BRTYDM^G  KOR  IVUTIDEX. 

virker  ind   på   efterlitleri),    men  fra  selve  nutiden   at  skue 
ind  i  fremtiden.  ^ 

Genstanden    for   vor   betragtning   vil    da   være :    forst 
den  oprindelige  og  i  tidens  lob  ingenlunde  udslettede  enbed 

'^  Efterat  denne  afhandling  allerede  var  lienlagt  færdig  til 
pressen  ,  optog  bladet  Fædrelandet  slutningen  af  en  sproganmærk- 
ning  (indfort  i  Historiske  fortællinger  om  Islændernes  færd  ,  4de 
d.),  hvori  jeg  havde  udtalt  onskeliglieden  af  et  almindeligt  nordisk 
skriftsprog.  Denne  anmærkning,  hvis  hensigt  kun  var,  foreløbig 
at  meddele  en  og  anden  velynder  af  norden  denne  idé  ,  må  have 
vakt  nogen  opmærksomhed,  thi  Nyt  aftenblad  vilde,  når  ikke  hint 
blad  var  kommet  det  i  forkøbet,  have  optaget  den  og  forsynet  den 
med  noter ,  og  der  fremkom  hist  og  her  nogle  ytringer  om  dette 
indfald,  som  ingen  kunde  finde  rede  i,  og  som  de  derfor  uden 
videre  behandlede  som  en  uting.  Det  vil  nu,  håber  jeg,  af  de 
følgende  bemærkninger  skonnes  ,  at  tingen  er  såre  simpel ,  og  at 
det  jeg  vilde  var  det  samme  som  de  andre  vilde,  kun  at  jeg  gav 
tingen  sit  retle  navn.  I  en  forsamling  I  Norge  har  jo  H.  C.  ()rsted 
allerede  udtalt  cinsket  om  en  nojere  forening  af  de  nordiske  sprog, 
men  når  en  nojere  forening  bevirkes,  hvad  andet  kan  da  blive 
dens  følge  og  sidste  endemål,  end  et  fælles  skriftsprog?  Dansk 
og  Svensk  ere  jo  allerede  hinanden  så  lige,  at  de  ikke  udgore  to 
sprog,  men  to  store  dialekter  af  et  og  samme  tungemål  (de  afvige 
jo  som  skriftsprog  Ikke  engang  så  meget  som  jysk  og  sjællandsk 
almuesmål,  dersom  man  vil  skrive  dem,  at  sige  nøjagtig);  når  de 
da  vedblive  bestandig  nojere  at  forenes  ,  så  må  de  vel  endelig  og 
tilsidst  som  skriftsprog  sraælte  sammen.  Adskillige  underlige 
meninger,  som  ved  denne  lejlighed  kom  til  udbrud,  ville  nu,  håber 
jeg,  ved  en  nojere  betragtning  falde  bort  af  sig  selv  som  fremmede 
for  idéen  og  ikke  tagne  af  virkelige  forholde,  men  af  luften.  Men 
én  ting  tror  jeg  allerede  her  strax  at  måtte  værge  mig  Imod;  det 
er  den  forestilling,  som  alle  have  haft,  at  jeg  nu  strax  vilde  vende 
op  og  ned  på  sproget,  skondt  jeg  tydelig  nok  havde  sagt,  at  jeg 
så  ud  i  en  fjærn  fremtid  ,  at  tiden  Ikke  skulde  foregribes.  Hvad 
øjeblikket  gor,  er  altid  lidet  og  afrevet,  og  det  kommer  stykkevis 
frem,  men  dette  lidet  skal  eamle  sig  i  du  kummcude  dngc,  og  da 
skal  det  vorde  til  noget. 


DRN  NOUDISKE  OLDTIDS  BKTYDMIXG  FOR  NUTIORN.        59 

af  de  nordiske  ffistlaridssprog;  dernæst  det,  som  i  folge 
tidens  krav  efterhånden  må  kunne  udvikle  sig  af  denne 
overensstenunelse,  eller  muligheden  af  et  almindeligt  nor- 
disk skriftsprog.  Kun  under  den  første  forudsætning  kan 
det  sidste  være  tænkeligt.  Men  for  at  bane  os  vej  til 
disse  hovedsætninger,  forudskikke  vi  nogle  betragtninger 
over  sprogudvikling  i  almindelighed,  som  kunne  tjene  til 
at  oplyse  og  begrunde  dem. 

Sj)roget  haves  i  tre  skikkelser:  Først  som  den  mundt- 
lige tale  i  almuens  mund,  hvilken  ikke  kan  skrives;  skulde 
den  det,  da  måtte  der  opfindes  et  nyt  skriftsystem,  thi  de 
tegn,  vi  have,  er  ikke  bestemte  derfor  og  aldeles  uskikkede 
dertil.  Opskreven  vilde  desuden  denne  tale  mangle  det, 
som  vi  sætte  så  stor  pris  på,  skiinhed  og  harmoni.  IMen 
vi  bekymre  os  heller  ikke  derom,  thi  vi  have  noget  bedre, 
vi  Iiave  et  skriftsprog.  Dette  findes  atter  i  tvende  former: 
synligt  som  skrift,  hørligt  som  skriftsprog  (vi  ville,  for  at 
undgå  enhver  mulig  misforståelse,  benytte  de  tvende  ord, 
skrift  og  skriftsprog,  i  denne  deres  modsætnirjg).  Af  disse 
er  den  synlige  skrift  en  død  masse,  uden  værd  og  betyd- 
ning, uden  for  såvidt  den  er  et  tegn  for  noget  hojere,  for 
noget  levende,  for  det  hørlige  sprog  i  den  såkaldte  dannede 
tale,  sproget  i  sin  stiirste  harmoni  og  skonhed,  eller  rettere 
den  til  enhver  tid  levende  bestræbelse  for  at  gengive  det 
i  disse,  thi  i  deres  fuldendthed  kunne  de  aldrig  nås. 

Hvorledes  er  nu  dette  skriftsprog  blevet  til  ?  Det  er 
en  aldeles  ideel  opfatning  af  almuens  eller  den  daglige 
tale,  sammenlignet  med  og  henført  til  sprogets  oprindelig- 
hed, det  gamle  sprog.  Heraf  indses  nu  let  vigtigheden, 
såvel  af  almuens  mål ,  som  af  det  gamle  sprog  og  af 
kundskaben  om  dets  udvikling  i  tiden.  Thi  dersom  der 
intet  almuesmål  var  til,  så  havde  vi  ikke  det,  i  tidens  løb 
tildels  forandrede,  behørige  stof  til  skriftsproget;  og  var 
der  ingen  oprindelighed  til  i  sproget,  intet  gammelt  sprog 


60        DEN  NORDISKE  OLDTIDS  BKTYDMNG  FOR  NUTIDRIV. 

o^  ingen  tidsudvikling  deraf,  sa  manglede  vi  det  behørige 
stof  til  at  tænke  over  sprogudviklingen,  så  kunde  vi  ikke 
skabe  noget  ideelt,  hvorved  almuens  platte  og  tildels  for- 
virrede tale  ophojes  til  harmoni  og  skonhed,  til  et  tunge- 
mål for  dybsindige  og  fintfølende  mennesker. 

Og  hvorledes  forholder  skriftsproget  eller  den  htijere 
tale  sig  til  skriften?  Det  vi  kalde  skrift,  sproget  således 
som  det  ligger  skrevet  for  os,  svarer  ligefrem  til  musikkens 
afbildning  ved  noder.  Alle  kunne  let  lære  at  læse  noderne, 
men  de  kunne  ikke  spille  dem  så  let;  det  er  en  kunst. 
Når  man  lægger  de  samme  noder  for  flere  virtuoser  ,  så 
spille  alle  efter  dem ,  alle  spille  de  samme  noder ,  den 
samme  melodi,  men  den  ene  spiller  den  så,  den  anden 
så,  og  hvilken  uendelig  forskel  er  der  ikke  imellem  det, 
de  sige!  Således  er  også  skriftsprogets  udøvelse  en  kunst. 
Det  er  overalt  og  ingensteds.  Det  er  ingensteds  til  som 
en  naturting,  hvad  der  således  er  til,  er  kun  dialekter; 
det  tales  i  sin  fuldkommenhed  hverken  i  det  ene  landskab 
eller  i  det  andet,  hverken  i  en  storre  kreds  eller  i  en 
mindre.  Det ,  som  denne  eller  hin  i  almindelighed  taler, 
svæver  enten  ned  imod  almuens  mål ,  eller  hæver  sig  i 
visse  måder  derover,  men  stedse  rober  hans  mål,  hvilken 
landsnjand  han  er;  det  er  en  mellemting,  hverken  almues- 
mål  eller  skriftsprog.  Dette  bliver  egentlig  forst  da  til, 
når  virtuosen  opfatter  det  skriftlige  grundlag,  og  udforer 
det  efter  det  levende  sprogbillede  i  hans  sjæl,  hvilket  forst 
udvikles  ved  megen  eftertanke  og  dyb  følelse  og  et  vist 
naturligt  anlæg.  Det  skifter  om,  alt  efter  de  forskellige 
foredrags  natur  og  deres  formål,  og  efter  den  forskellige 
personlige  dannelse.  Der  gives  dem,  som  aldrig  lære  det; 
når  vi  høre  dem,  må  vi  mangen  gang  først  overføre  deres 
tale  til  det  ideal,  som  lever  i  vor  sjæl,  ligesom  den  gode 
musiker,  når  lian  horer  en  yndig  melodi  slet  udført,  for 
at   kunne   forstå   den,    og   for   at  kunne  holde  ud  at  hore 


DRIU  NORDISKE  OLDTIDS  BKTIDMAG  FOR  XUTIDEIV.       61 

den,  forer  den  over  til  det  ideal,  han  allerede  har  dannet 
sig  deraf.  Skriftsproget  er  således,  ligesom  den  fuldendte 
musikalske  udforelse,  ikke  til,  uden  hver  gang  det  bliver 
vet  udfort,  og  det  er  en  af  sprogkundskab  udsprungen  og 
med  smag  opfattet,  aldeles  ideel  udforelse  af  det,  der 
synlig  kun  foreligger  i  matte  og  kun  halvt  betegnende 
tegn.  Hvad  der  mangler,  må  kundskab  og  smag  og 
oveise  supplere. 

Skriftsproget  kunde  tænkes  at  fremkomme  og  at  for- 
plantes uden  skrift  (ligesom  kompositionen  kunde  tænkes 
udbredt  ved  at  man  idelig  spillede  den  for)  ,  men  denne 
forplantning  kunde  ikke  med  nogen  sikkerhed  ske  uden  i 
meget  små  kredse,  og  det  er  en  stor  vinding,  at  den  kan 
trænge  igennem  til  alle.  Den  kunst,  at  gengive  det  skrevne 
ord  (ligesom  den,  at  gengive  musikstykket,  som  foreligger 
i  noderne)  således  som  den,  der  skrev,  tænkte  det,  har 
ingen  af  os  modtaget  igennem  oret  alene  uden  synligt 
billede;  den  erholdes  ved  undervisning,  men  uddyrkes 
kun  ved  eget  studium  og  ved  lang  oveise.  Kun  igennem 
den  skrevne  form  og  ved  dens  ideelle  opfatning  er  denne 
kunst  (ligesom  al  kunst,  igennem  billedet  og  idéen)  bleven 
forplantet  fra  slægt  til  slægt,  fra  oldtiden  til  nu,  og  kun 
således  udbredes  den  i  stedse  storre  og  stiirre  kredse 
indtil  sprogets  yderste  grændser. 

Skriftsproget  henter  sit  stof,  dels  fra  den  almindelige 
tale,  dels  fra  de  fra  slægt  til  slægt  nedarvede  skrifter,  dels 
fra  fremmede  sprog;  beriges  kan  det  ved  dem  alle.  Og 
det  idealiseres  ved  almindelige,  vel  i  tidens  lob  omskifte- 
lige, men  i  deres  grundlag  uomskiftelige  love,  som  gå  ud 
på  at  give  sproget  sin  fuldkomneste  form,  og  hvis  gyldig- 
hed ikke  kan  erkendes  uden  ved  studium  af  sproget  i 
dets  forskellige  skikkelser ,  heller  ikke  anvendes  i  de 
enkelte  tilfælde  uden  ved  dannelse  og  smag.  Hvorledes 
skulde    nogeu,    når    han    tager  flere  gamle  danske  skrifter 


62        DE\  IVORDISKR  OLDTIDS  BETYD.\I\G  FOR  XUTIDEIV. 

for  sig,  der  Iiorlig  jo  altlrig  ere  komne  eller  kunne  komme 
til  hans  kundskab,  kunne  sige:  Saledes  lod  det  sprog, 
hvori  de  ere  skrevne ,  således  var  den  tids  skrifts{)rog, 
med  mindre  han  i  sig  har  opfattet  de  da  herskende  sprog- 
love?  Oii  hvorledes  skulde  nogen,  hvilket  dog  udkræves, 
kunne  udfinde  den  hojeste  skonhed  og  harmoni  i  sproget, 
således  som  de  udspringe  af  og  ytre  sig  i  dette,  når  han 
ikke  kan  sammenligne  det,  som  i  forrige  tider  og  som  nu 
har  gjort  og  gor  sig  almengældende  for  alle  dem ,  der 
talede  og  tale  det  reneste  sprog. 

Vort  ojemed  forer  os  dernæst  til  at  betragte  sprogets 
foranderlighed,  såvel  skriftens  som  skriftsprogets  (medens 
dialekterne  i  almindeligbed  formedelst  tænkningens  mere 
indskrænkede  stof,  når  de  ikke  udenfra  forstyrres,  lettere 
bevare  sig);  thi  til  udviklingen  af  et  almindeligt  nordisk 
skriftsprog  fordres  en  nogenlunde  almindelig  skrift,  og  et 
for  alle  dannede  lige  forståeligt  skriftsprog,  der  er  nedlagt 
og  kan  udbrede  sig  i  denne  skrift. 

Skriften  kan  forandres.  Skriftsprogets  grundlag,  det 
synlige  udtryk  derfor,  er  til  i  skriften,  men  hojst  ufuld- 
kommen; forandring  ved  den  må  derfor  idelig  finde  sted, 
for  at  den  bestandig  mere  kan  nærme  sig  til,  kan  blive 
et  bedre  middel  for  det  ideelle  sprog.  Det  er  ligeså  sim- 
pelt, at  retskrivning  kan  modtage  et  endog  ganske  andet 
udseende,  som  at  man  fandt  det  bedre  og  bekvemmere, 
at  udtrykke  sang  ved  tal  isteden  for  ved  nodetegn.  Ved 
middelet  kommer  kun  i  betragtning,  at  det  er  bekvemt  til  sin 
hensigt.  INår  det  ikke  duer  mere,  men  forer  idel  ulejlighed 
og  foivirring  med  sig,  så  forkaster  man  det,  og  vælger  et 
bedre.  Så  have  alle  fornuftige  mennesker  gjort  ved  alle 
andre  ting  (hvo  der  kan  få  en  bedre  plov,  lader  sig  ikke 
afskrække  fra  dens  anvendelse  derved,  at  han  må  lære 
at  bruge  den);  alle  folk  have  også  gjort  det  med  deres 
skrift,   stundum  ved  tom  efterligning,    men  stundum  også 


DEN  NORDISKE  OLDTIDS  BETYDNING  FOR  NUTIDEN.         63 

med  eftertanke  og  overlæg  (mati  betragte  alene  den  danske 
retskrivnings  skæbne  igennem  århundredernes  lob).  En 
gang  bleve  alle  tegn  opfundne,  en  anden  gang  forøgede, 
en  tredie  gang  forandrede;  opfindes,  forøges  og  forandres 
kunne  de  endnu.  De  skrig,  der  opløfte  sig,  fordi  der 
sker  en  forandring,  skal  ingen  agte  pa;  man  skal  kun 
l3tte  til  dem,  som  sporge,  om  forandringen  er  fornøden 
og  god,  om  den  forer  til  noget,  til  noget  godt  og  gavnligt. 

Skriftsproget  forandres.  Det  er  en  nødvendig  følge 
af  dets  egen  ideelle  natur.  Med  tanken  selv  forandrer  sig 
tankens  udtryk.  Udvidelse  af  kultur  fordrer  udvidelse  af 
sprog;  ^Jios  alle  verdens  folkeslag  følger  sproget  sædernes 
afvexlinger,  holder  sig  eller  omskiftes  som  de  K"  Ligesom 
enhver  anden  kunst  kan  også  skriftsproget  vorde  fuld- 
komnere, erholde  storre  lethed,  storre  sikkerhed,  stiirre 
rigdom.  Ligesom  billedhuggerkunsten  forædles  ved  at 
studere  antikken,  således  kan  også  sproget  forherliges  ved 
det  antikke  sprogs  studium;  begge  hige  efter  de  skiinneste 
former ,  tankens  fuldkomne  åbenbarelse  i  det  legendige ; 
og  ligesom  ingeniet  i  almindelighed  opfatter  i  sin  dybde 
alt  det  foregående ,  og  deraf  udvikler  en  vidunderlig  ny 
ejendommelighed  ,  således  kan  der  også  ved  gode  genier 
og  deres  virksomhed  i  sproget  af  alle  de  gamle  ,  tildels 
forliggede  elementer  udvikle  sig  en  ny  skabning,  som 
ingen  uden  de,  der  have  set  den  menneskelige  ånds  under- 
værker ,  kunne  tro  på  eller  endog  kun  ane.  Denne  ny 
skabning  vil,  ligesom  hist  ved  billeder,  således  her  ved 
skrift  opbevares  for  den  følgende  slægt,  blandt  hvilken  de 
indviede  ville  fortolke  den,  når  også  den  er  hjemfalden 
til  tiden. 

Eller  under  en  lignelse :  Sproget  i  dialekterne  er 
markens  vilde  urter,    der  sørge  for  sig  selv,    og  voxe  og 


O  Rousseau,  Emile,  livre  2. 


(U        DRN  XORDISKE  OLDTIDS  BRTYDXING  FOR  NUTIDEIV. 

trives  så  godt  de  kunne.  Skriftsproget  er  en  kunsthave; 
markens  væxter,  hjemlige  og  fremmede  (kun  ikke  drivhus- 
væxter,  der  i  det  hojeste  hore  til  kunstskolen),  de  skonneste, 
souj  findes  kan,  tages  dertil ;  de  vandes  og  plejes,  ordnes 
og  bevares  med  omhu.  Man  lader  dem  ikke  komme  og 
gå,  som  de  ville,  men  rykker  hist  op,  og  planter  til  her, 
alt  efter  idéen  ;  og  overlader  ikke  haven  til  det  blinde  til- 
fælde. Den  bliver  ikke  det  ene  år  som  det  andet ,  thi 
skonhed  vil  afvexling.  Der  hersker  en  evindelig  travlhed, 
en  bestandig  higen  og  tragten,  ikke  efter  at  beholde  det, 
man  nu  engang  har,  thi  deriblandt  kan  være  meget  uskiint, 
men  af  naturens  velsignede  rigdom  at  udsøge  den  bedste, 
og  at  lade  den  udvikle  sig.  Og  man  skulde  ikke  giire 
det  samme  med  den  dyrebareste  plantning,  med  menneske- 
åndens ædleste  gerning ,  for  hvis  skyld  alle  foregående 
tider  have  været  til,  have  virket,  og  til  hvis  forskiinnelse 
de  have  efterladt  deres  ædleste  frentbringelser.  Stuodum 
river  man  endelig  alting  op  ,  graver  hele  haven  om ,  og 
begynder  forfra  på  et  nyt  anlæg.  Det  samme  have  folkene 
gjort  med  deres  sprog;  der  er  ikke  bleven  sten  på  sten, 
ikke  jordklimp  ved  jordklimp.  Så  ville  de  endnu  giire. 
IVlenneskeånden  finder  aldrig   hvile  ^. 

')  Neque  sine  ratione  ipsum  vtilgarem  illuslrem  decoramus 
adiectione  secunda  ,  videlicet ,  ut  id  cardinale  vocemus.  nam  sicut 
totum  hostium  cardinem  sequitur ,  et  quo  cardo  vertitur,  versetur 
et  ipsum,  seu  introrsum,  scu  extrorsum  flcctatur:  sic  et  universus 
niunicipalium  vul«;ariuin  grex  vertitur  et  revertitur,  movetur  et 
pausat,  secundum  quod  istud!  quod  quidem  vere  paterfamilias  esse 
videtur,  nonne  cotidie  exstirpat  sentosos  fructices  de  Italica  sjiua? 
nonne  cotidie  vel  plantas  inserit,  vel  plantaria  plantat?  quid  aliud 
agricolæ  sui  satagunt,  nisi  ut  admoveant  et  rcmoveant,  ut  dictum 
cst?  quare  prorsus  tanto  decorari  vocabulo  promcretur.  Dantis 
Atigerii  de  vulgari  eloquentia  libri  duo  (Parisiis  1577}  s.  30. 


DEN  NORDISKE  OLDTIDS  DETYDIVIIVG  POR  NUTIDEIV.        65 

Sproget  er  altså  ikke  noget  stillestående,  ikke  noget 
færdigt,  men  noget  fremskridende.  ^^Sproget,  opfattet  i  sit 
virkelige  væsen,  er  noget  idelig  og  i  hvert  ojeblik  forbi- 
gående (voriibergehendes).  Selve  dets  opbevarelse  ved 
skrift  er  altid  kun  en  ufuldstændig,  mumieagtig  opbevarelse, 
der  behoves  til  at  sandseliggore  det  levende  foredrag. 
Sproget  selv  er  intet  værk  (ergon),  men  en  virksomhed 
(energcia).  Det  er  åndens  arbejde,  der  bestandig  gentager 
sig,  det  nemlig  at  giire  den  artikulerede  lyd  skikket  til 
tankens  udtryk"  ^  Et  værk  er  færdigt  og  endt,  en  virksom- 
hed fuldendes  aldrig. 

Men  færdigt  kan  sproget  naturligvis  kaldes,  dels  når 
det  er  dødt,  dels  når  det  som  levende  betragtes  i  et  vist 
tidsrum,  og  altså  antages  så  længe  at  stå  stille.  Det  så- 
ledes færdige  sprog  er  genstand  for  den  ,  der  vil  lære  et 
tungemål,  der  er  ham  fremmed  ^,  men  det  er  ikke  færdigt 
for  den  ,  der  vil  uddanne  et  sprog  han  allerede  kender. 
Loven  er  således  færdig  for  dommeren ,  der  kun  skal 
kende  den ,  og  anvende  den  i  det  foreliggende  tilfælde, 
men  ikke  for  statsmanden,  der  sporger,  hvorledes  den 
lov,  som  er,  kan  vorde  bedre,  thi  fuldkommen  er  ingen. 
Sproget  er  færdigt ,  når  det  er  dødt ,  men  færdigt  bliver 
det  aldrig  så  længe  det  lever.  Livet  er  jo  aldrig  og  ingen- 
steds  færdigt.      Hvor  var   for  Oehlenschlåger  det  færdige 

^)  Hutnboldts  forhen  anførte  afh.  s.  Ivii.  *)  Rask  gjorde  det, 
som  bekendt ,  til  princip  i  alle  sine  sproglærer ,  at  give  sproget 
som  det  er ,  og  han  gentog  idelig  denne  sætning.  Ikke  desmindre 
forskede  han  bestandig  efter  det  oprindelige  5  og  hans  gode  genius 
sagde  ham  det,  som  han  næppe  vilde  tro,  i  det  han  skrev,  at  han 
ikke  skulde  være  sproglærer,  men  sprogforsker.  Lad  sproglærerne 
kun  forsøge,  hvorvidt  de  kunne  komme,  når  de  anse  det  for  ethvert 
ords  og  enhver  ordforms  tilstrækkelige  grund,  at  de  haves,  at  de 
ere  til;  sprogene  selv,  hvis  de  ikke  ere  aldeles  henslumrede,  ville 
snart  lære  dem  ,  at  deres  gerning  har  liden  varighed ,  at  den  er 
ojeblikkets  barn,  og  ikke  tilfredsstiller  uden  ojcblikkets  trang. 
1844—1845.  3 


66        DR\  NORDISKR  OLDTIDS  RBTVDXIiVG  FOR  NUTIDEN 

sprog,  da  han  skrev  sine  første  værker,  som  henreve  hele 
norden?  I  hvilken  skole  og  af  hvilken  sprogmester  lærte 
han  det?  1  ingen  og  af  ingen.  Han  tog  det  gamle  stof, 
som  han  vidste  at  give  liv  og  at  forynge  ved  sit  snille; 
og  efter  ham  udviklede  der  sig  også  i  andre  sfærer  et 
poetisk  sprog,    der  aldrig  for  havde  været  til  i  Danmark. 

Også  et  modersmål  kan  siges  at  være  færdigt  i  en 
vis  ordkreds,  for  såvidt  dets  grundlag,  der  oprindelig  op- 
stod ved  og  var  et  produkt  af  tænkning ,  overgives  til 
efterslægten  som  en  fuldendt  gerning,  der  af  de  følgende 
slægter  modtages  og  benyttes  mekanisk.  Således  skrider 
menneskeheden  jo  i  alting  fremad  ved  at  benytte  de  fore- 
gående tiders  erfaringer  og  opfindelser,  og  det  meget  ofte 
på  samme  mekaniske  måde;  for  granskeren  har  oprindelsen 
interesse,  ikke  for  den,  der  bruger  dem.  En  meget  stor 
mængde  af  udtryk  for  de  almindeligste  og  simpleste  fore- 
stillinger ere  blevne  ligegyldige ,  fordi  oprindelsen  ligger 
så  langt  tilbage ,  at  der  ikke  kan  tænkes  andet  derved, 
end  selve  den  genstand,  som  ordet  betyder;  alle  disse 
bruses  som  meddelelsesmiddel,  ikke  som  udviklingsmiddel. 
Den  nuværende  slægt  har  naturligvis  andet  at  giire,  end 
at  gennemleve  hele  deres  fædres  sprogliv  på  ny;  dens 
fremgang  vilde  da  kun  vorde  ringe.  Den  er  til,  for  ved 
hjælp  af  det  overleverede  at  udfolde  ny  tanker  i  et  nyt 
liv,  og  her  har  udviklingen  ingen  grændse.  Den  står  ikke 
noget  ojeblik  stille,  fiJr  den  ny  ytring  atter  er  bleven  til 
en  gammel  og  fuldendt;  men  da  begynder  sproget  en  ny 
vending ,  og  vorder  således  i  den  fremskridende  tid  et 
bestandig  fremskridende  produkt  af  den  fremskridende 
menneskelige  tænkning. 

Og  denne  sprogets  forandring,  er  den  noget  tilfældigt, 
eller  sker  den  med  bevidsthed?  Den  er  en  følge  af  tænk- 
ningen ,  der  ikke  er  noget  tilfældigt ,  og  standser  eller 
skrider  frem  og  tilbage  med  den.     Den  iværksættes  derved. 


DEN  NORDISKE  OLDTIDS  BETYDNING  FOR  NUTIDEN.         67 

at  enkelte  mænd  forsøge  den  og  bringe  den  i  gang;  og 
den  har  fremgang ,  når  der  i  folket  er  en  levende  trang 
til  uddannelse.  Når  disse  mænd  ikke  kende  deres  moders- 
måls rigdom,  eller  ere  for  magelige  til  at  skafte  sig  kund- 
skab derom,  så  tage  de  de  udtryk,  der  ligge  dem  nærmest 
for  hånden ,  og  sproget  vorder  da  opfyldt  af  fremmede 
ord;  når  de  derimod  ere  bjenime  i  deres  hjem,  når  fædre- 
nes mål  begejstrer  dem,  så  bliver  deres  sprog  et  levende 
billede  af  det  hjemlige ,  af  folkets  ejendommelige  liv. 
Digterne  ere,  som  bekendt,  disse  rette  sprogskabere;  men 
når  de  skulle  virke  som  de  bor,  må  de  besidde  kundskab. 
Sproggranskerne  gå  dem  derfor  til  hånde ,  og  jo  bedre 
begge  virke,  hver  på  sin  vis,  desto  storre  vinding  er  at 
vente  for  sproget:  jo  storre  kundskaben  nemlig  er,  og 
jo  bedre  den  bliver  anvendt.  Men  naturligvis  bidrager 
også  enhver  anden,  mere  eller  mindre,  til  det  samme  mål; 
skadelige  ere  kun  de,  hvis  kundskab  er  halv,  og  som  derfor, 
isteden  for  at  befordre ,  ikkun  frembringe  forvirring. 

Når  man  i  sprogenes  historie  vil  søge  oplysning  herom, 
frembyde  sig  tusende  erfaringer.  I  Italien  blev  Dante 
skaber  af  et  poetisk  sprog,  hvortil  der  hos  hans  forgængere 
kun  fandtes  enkelte  spirer.  Han  gennemvandrede  i  sit 
stærkt  bevægede  liv  Alperne  og  Apenninerne ,  og  søgte 
tilflugt  i  de  franske  bonderhytter;  han  gjorde  det  til  sit 
livs  store  formål ,  at  kende  og  at  sammenligne  almues- 
målets  dialekter,  hvori  arkaismerne  vare  nedlagte;  og  det 
pragtfulde  sprog ,  som  han  derved  havde  vundet ,  blev 
monster  og  regel  for  alle  de  følgende  italienske  digtere. 
Men  han  holdt  sig  ikke  blot  til  sit  tungemål  og  dets 
nærmere  analogier;  han  fyldte  sit  sprog  med  en  utallig 
mængde  fremmede  ord,  som  han  knyttede  sammen  med 
de  indenlandske  sprogrødder.  Det  således  udviklede  sprog 
måtte  derfor  under  Petrarks  griff"el  gennemgå  en  ny  for- 
andring,    Petrark,  som  indså,  at  ethvert  (ungemål  har  sin 

5" 


08        DEX  \0RD1SKE  OLDTIDS  »KTYDlVING  FOR  NUTIDEX. 

særegne  karakter,  og  at  det  enes  love  ikke  uden  forstyr- 
relse kunne  anvendes  på  det  andet ,  forkastede  alle  de 
hebraisnier,  hellenismer  og  latinske  talemåder,  som  Dante 
havde  indført;  han  forskod  alle  de  fremmede  ord,  som 
stødte  hans  fine  øre,  og  da  han  tillige  optog  en  simplere 
og  naturligere  konstruktion,  førte  han  det  italienske  tunge- 
mål tilbage  til  sig  selv ,  befæstede  det  i  sin  egen  jord- 
bund,  og  forbandt  kun  dermed  biijninger  og  ord  fra  de 
med  samme  nærbeslægtede  dialekter '. 

Ikke  mindre  besynderlig  er  den  forandring,  det  svenske 
sprog  undergik  i  tiden  efter  reformationen.  Det  var  i 
mange  måder  blevet  forvansket,  men  det  vendte  sig  om, 
og  gik  tilbage  i  sine  gamle  spor  (et  fenomen ,  som  de 
formodentlig  ikke  kende  noget  til ,  der  idelig  råbe ,  at 
sprogene  ikke  kunne  gå  tilbage).  Endelserne  med  det 
danske  e  bleve  ombyttede  med  det  svenske  a,  det  danske 
a  med  å ,  det  danske  y  med  ju ,  og  de  bløde  danske 
konsonanter  bleve  til  hårde  („/brf  blev  til  fot,  rig  blev 
til  rik,  lade  til  låta,  dybe  til  djtipa'  etc).  Dette  mærke- 
lige fenomen  kan  vel  tildels  forklares  deraf,  at  der,  som 
Wieselgren  har  bemærket ,  gaves  ligesom  tvende  slags 
sprog,  et  lavere  talesprog,  der  anvendtes  i  breve,  forord- 
ninger o.  desl. ,  og  et  hojere  mere  videnskabeligt  skrift- 
sprog, så  at  begge  disse  gik  ligesom  jævnsides  ved  hin- 
anden, i  det  sprogets  ældre  form  vel  var  trængt  tilbage, 
men  ingenlunde  aldeles  udslettet;  men  derved  er  det  dog 
ikke  endnu  i  alle  sine  enkeltheder  oplyst,  hvorledes  det 
tilbagetrængte,  til  en  snævrere  kreds  indskrænkede  sprog 
kunde  vinde  sejer  over  det  andet  mere  almindelige.  Sikkert 
skete  det  ikke  derved,  at  man  lod  sproget  skøtte  sig  selv; 
men   derved,    at   den  hojere  dannelse  og  smag  gjorde  sig 

^)  Udførligere  efterretning  om  denne  sprogforandring  findes  i 
Bruce-Whyte  Histoire  des  langues  Romanes,  t.  3,  hvoraf  oven- 
stående tildels  ordret  er  (aget. 


DEN  NOHDISKK  OLDTIDS  URTYDNIN«  FOR  NUTIDEIV.        69 

til  herre  over  den  udannede  masse,  og  at  lier,  som  anden- 
steds ^,  kundskab,  levende  og  virksom  kundskab  og  en 
god  og  kraftig  villie  virkede  ovenfra  nedad.  Grunden 
dertil  må  da  vistnok  søges  i  en  stærk  kærlighed  til  fædre- 
landet, og,  fra  Gustav  den  Første  til  Stjernhjelm,  i  enkelte 
mænds  ivrige  bestræbelser  for  at  bevare  nationens  æld- 
gamle ejendom,  bestræbelser,  der  hos  nogle  endog  gik  så 
vidt,  at  de  attråede  optagelsen  af  alle  sprogets  gamle, 
allerede  tabte  og  af  bevidstheden  forsvundne  endelser, 
hvilket  naturligvis  ej  kunde  lykkes  ^.  Sådanne  mænd 
skyldes  det  også,  at  den  uendelige  sværm  af  fremmede 
ord ,  som  oversvømmede  sproget ,  efterhånden  bleve  ud- 
ryddede og  ombyttede  med  svenske^,  og  Sverrige  havde 
derved  den  fordel,  at  det  tyske  sprog,  skondt  dets  ind- 
flydelse var  overmåde  stor,  ikke  lik  den  afgorende  over- 
magt,   som  i  Danmark. 

Og  hos  os,  hvilken  forandring  har  ikke  sproget  under- 
gået fra  Holbergs  tid  indtil  nu,  og  hvilken  lider  det  ikke 
dag  for  dag!     Hvilken  afstand  imellem  sproget  i  Melampe 

')  Se  f.  ex.  Dantes  nysanførte  skrift  de  vulgari  eloquio  s.  29, 
afsnittet:  quod  ex  multis  idiomatibus  fiat  unura  pulcrum.  ■^)  Se  om 
dette  fenomen,  som  jeg  også  har  berørt  i  det  svenske  sprogs  hi- 
storie: Sveriges  skiina  literatur  af  Wieselgren,  3die  d.  s.  25  fgg. 
195  fgg.  Om  de  mænd,  der  have  virket  derfor,  vil  man  også  hos 
denne  forfatter  finde  interessante  bemærkninger.  '')  Som  exempel 
anføre  vi  Stjernhjelms  forsæt,  ,,att  beflita  sig  om  att  till  och  med 
i  stallet  for  grekiska  oeh  latinska  terminis  ,  om  gorligt  kan  vara, 
uppfinna  och  installa  valgrundade  tydliga  svenska  konst-  och 
skils-  eller  afskedsord ,  formedelst  hvilka  alla  till  dess  vetskap 
behcirige  saker,  leder  och  delar  kunna  sarskiljas,  och  hvart  till 
sin  miirklige  egenskap  afskedas  och  beskrankas,  på  det  ett  godt 
svenskt  hufvud ,  dcruti  ingen  Latin  kommen  ar ,  iifven  så  snart 
formedelst  sitt  modersmål  skall  kunna  fatta  och  liira  dessakonster 
och  vcttenskaper,  som  en  gammal  uti  Latiu  genomkokad  academi- 
cus".     Wieselgren,   a.  st.  s.  190. 


70        DEN  NORDISKE  OLDTIDS  BETYDNING  FOR  NUTIDEN. 

Og  i  Hakon  Jarl!  Hvor  ere  alle  de  franske  udtryk  blevne 
af,  hvormed  Holbergs  stil,  selv  når  han  vilde  gengive  den 
daglige  tale,  var  overfyldt,  og  hvorledes  er  det  gået  til, 
at  de  fleste  ere  blevne  ombyttede  med  tyske?  Hvilken 
forskel  imellem  den  ældre  Snedorfs  sprog  og  vort!  og 
hvor  ere  de  ord  og  former  blevne  af,  som  han  idelig  brugte, 
og  som  ingen  nu  bruger  mere?  Hvorledes  ere  de  ord 
komne  i  gang,  som  i  begyndelsen  havde  alle  imod  sig? 
Hvorledes  ere  nogle,  som  vare  ædle,  sunkne  ned  til  det 
lavere  sprog,  og  andre  antagne  i  det  hojere  i  deres  sted? 
Hvorledes  ere  andre  optagne  til  at  udtrykke  de  simpleste 
begreber,  som  man  skulde  tro  intet  sprog  kunde  undvære 
udtryk  for?  medens  atter  andre  i  sig  selv  let  forståelige 
ord  enten  ere  ganske  tabte,  eller  i  det  mindste  have  tabt 
deres  oprindelige  betydning?  Hvorledes  ere  forældede,  i 
en  lang  tid  ligesom  henlagte  ord  komne  tilbage,  så  at  de 
nu  tage  sig  ud  som  de  mest  dagligdags?  Hvorledes  gik 
det  til,  at  tyske  ord  og  vendinger  strommede  ind  i  sproget 
ligesom  af  sig  selv  og  vedblive  at  giire  det ,  ja  at  selv 
konstruktionen  trues  med  nedbrydelse  ?  Alt  formedelst 
forfatternes  kundskab  eller  vankundighed,  alt  i  folge  den 
dannelse,  de  selv  have  modtaget,  og  efterhånden,  ofte 
aldeles  umærkelig,  påtrykke  folket  ^ 

')  Nogle  beviser  på  disse  forandringer  vil  det  være  passende 
at  anføre  ,  men  de  ere  naturligvis  så  mange  og  af  så  mangfoldig 
art,  at  det  her  anførte  ikke  kan  blive  andet  end  nogle  enkeltheder: 
Holbergs  flaisir  og  contenlement  blev  til  fornojelse  (vergniigen}, 
merite  til  fortjeneste  (verdienst)  og  utallige  af  samme  slags.  — 
Hos  den  ældre  Snedorf  forekommer  almindelig  :  straffer  (_nu  straffe), 
lydede  (^nu  lød),  stridede  (nu  stred),  vores  (nu  vor),  dem  (nu 
sig),  sørgesløs  (nu  sorgløs),  fortællelse  (nu  fortælling),  skjaldre 
(nu  skjalde),  det  almindelige  (fnhVikum,  nu  almenheden),  erfaren- 
hed (nu  erfaring;  f.  ex.  den  erfarenhed  er  sikker,  at  ingen  voxcr 
til  sit  tredivte  år),  bojeiser  (nu  bojninger)  ,  adskillig  (nu  for- 
skellig),   ojekreds    (horisont,    nu  synskreds;    f.  ex.  de   så   solen 


DEN  NORDISKE  OLDTIDS  nRTYDNIXG  FOR  NUTIDEN.        71 

En  sprogforandring  ,  der  i  øvrigt  er  noksom  bekendt, 
må   vi   lier  kortelig  berøre,  den  forskel  nemlig,  der  findes 


skjule  sig  under  vores  Ojekreds),  ojemerke  (nu  hensigt),  bevægende 
grunde  (nu  bevæggrunde),  anstalter  til  folkenes  formerelse  (nu 
til  folkeforinerelsen) ,  inseler  (nu  øer),  o.  s.  v.  —  Om  ordet  be- 
undre siger  Snedorf :  .(hvilket  jeg  ser  nu  at  være  antaget  af  dem, 
som  i  begyndelsen  opholdt  dem  allermest  derover".  For  ordet 
varder,  som  ingen  nu  tager  i  betænkning  at  bruge,  skrev  han  et 
særeget  stykke  til  anbefaling,  at  det  igen  måtte  optages  i  sprogetj 
det  stammer,  siger  han  naivt  nok,  fra  nornen  Urda  (af  rer^a  kendte 
han  ikke),  og  den  tyske  familie  werden  er  kun  en  sidelinie  dertil; 
det  er  endnu  ikke,  tilfijjer  han,  ganske  gået  af  brug  i  cancellistilen, 
hvorfor  skulde  det  da  ikke  kunne  bruges  almindelig?  Han  onsker, 
at  det  måtte  gå  det,  som  de  ord  beundre,  besynge,  der  i  et  helt 
Sr  fornojede  nogle  lærde  og  nogle  fruentimmer  så  meget,  at  de 
hver  dag  opfandt  en  ny  måde  at  bruge  dem  på.  —  Fra  Viden- 
skabernes  selskabs    ordbog   udelukkede   man    fra    begyndelsen   af 

sådanne  selvgjorte  ord,  som  lidenskab  og  gjenstand,  der  strede 
mod  sprogets  analogi."  (Fortalen  til  3dieb.  s.  IV).  —  ,, Der  fore- 
gå," siger  Snedorf,  .^i  ethvert  sprog  daglig  forandringer,  hvorved 
adskillige  ord  og  vendinger,  som  tilforn  have  været  ligegyldige, 
forringes  og  forældes  så  meget,  at  de  tilsidst  blive  anstødelige  og 
virkelig  vanhælde  de  ting,  som  de  forestille."  Fruentimmer  er 
således  i  den  hojere  stil  fortrængt  af  det  forældede  kvinde  ,  hos 
Staffeldt  finder  man  derimod  fruer  (for  kvinder,  af  t.  frauen).  — 
Hvorledes  kunde  det  falde  Odin  Wolf  ind  (i  Journal  for  politik 
1797,  3die  d.  s.  283),  at  gore  en  lang  undskyldning,  fordi  han 
havde  brugt  ordet  hverv ,  som  alle  nu  kende  og  uden  mindste  be- 
tænkning anvende ,  og  at  retfærdiggOre  sig  dermed  ,  at  Bording 
allerede  flere  steder  havde  brugt  det  i  Danske  Merkur  ?  Fordi 
man  den  gang  var  uvidende  om  sit  eget  sprogs  rigdom  (ordet 
findes  ganske  almindelig  i  breve  langt  tilbage  i  tiden) ,  og  i  det 
man  med  iver  søgte  at  uddanne  sproget,  ikke  først  gjorde  sig  be- 
kendt med  det  ældre ,  med  det  forhånden  værende.  Forfatterne 
vendte  og  drejede  sig  derfor  på  alle  måder,  for  at  finde  det  rette 
ord,  når  de,  som  Odin  Wolf,  ikke  ligefrem  vilde  tage  det  tyske, 

i  dette  tilfælde  opdrag,  for  auftrag,    „der  tit"  siger  han,    .<givev 


72    DRN  NORDISKE  OLDTIDS  BETYDNING  FOR  NUTIDEN. 

imellem    de    gamle    og    de   nyere   sprog,     og    den    måde, 
hvorpå  disse  efterhånden  bortkaste  deres  kunstige  flexioner. 

oversætteren  meget  bryderi."  —  Det  gamle  danske  ord  spekt  findes 
nu  ikke  mere,  endskondt  det  meget  vel  kunde  være  bevaret,  da  vi 
bade  have  stammen  spag,  og  afledningen  med  t  er  ganske  almindelig, 
sa  at  vi  uden  ringeste  ulempe  kunde  have  afledt  spag,  spægt;  men 
vi  holde  os  nu  alene  til  fred  og  ro  ,  thi  begge  disse  findes  i  det 
tyske  sprog,  ikke  blot  i  de  nordiske.  Det  gammeldanske  under- 
stå gik  en  tid  lang  jævnsides  med  forstå,  men  det  sidste  vandt 
fuldkommen  sejer,  thi  det  var  tysk  verstehen.  Hel  have  vi  endnu, 
men  ikke  1  den  gamle  betydning  frisk  og  sund,  uden  i  helbred j 
og  at  tale  om  jordens  frugisoinmelighed  (frugtbarhed)  vilde  nu 
forekomme  os  ganske  forunderligt ;  o.  s.  v.  —  Rahbek  eller,  efter 
Molbechs  ordbog,  Baggesen  bragte  først  ordet  omegn  i  gang; 
hvorledes  kunde  man  ondvære  et  ord  for  en  så  simpel  ting? 
Molbech  brugte  først  det  svenske  oinrud,  der  i  sin  rigtigere  form 
område  nu  er  ganske  almindeligt.  —  Hvorledes  tyske  ord  og 
vendinger  stromme  ind  i  vort  sprog,  kan  man  let  overbevise  sig 
om,  nar  man  vil  gennemlæse  vore  romanoversættelser.  Man  finder 
der,  og  det  endog  i  de  bedre,  udtryk  som  disse:  ,Jiesten  stejlede, 
og  vilde  løbe  dnrch" ;  ,yi  have  betrukken  de  ny  værelser,"  hvilket 
skal  betyde:  vi  ere  flyttede  ind  i  dem;  ,(i  tre  dage  vil  han  være 
her",  det  vil  sige  :  om  tre  dage  ,  og  mange  flere  af  samme  slags. 
Meget  hyppig  finder  man  nu  sær  brugt  på  en  sær  måde ,  som  i 
sær  mærkelig  (sehr  merklich);  og  i  et  skrift,  hvor  jeg  mindst 
havde  ventet  det,  i  en  i  den  fine  læseverden  noksom  bekendt  bog 
tales  der  ganske  uskyldig  om  dybe  slugter  i  endnu  findes  dette 
ord  ikke  i  Molbechs  ordbog,  men  det  vil  vel  ikke  vare  længe, 
f«)rend  man  læser  om  felser  og  slugter ',  og  hvorfor  ikke?  Man 
behover  kun  at  antage  tysk  retskrivning,  og  så  blive  ved  i  samme 
retning,  som  flere  og  flere  folge,  det  hele  sprog  vil  da,  inden  man 
selv  véd  deraf,  gå  ad  Tyskland  til.  —  Dansk  konstruktion  har 
liidtil  i  almindeliglied  været  lidet  anfægtet,  men.  også  den  trues  med 
fald,  hvilket  viser  sig  ikke  blot  i  nogle  oversættelser  fra  det  græske 
(f.  ex.  Sophocles  af  Fibiger)  ,  hvilke  derfor  næppe  kunne  læses, 
men  også  i  adskillige  oversættelser  fra  det  fransk« ,  hvor  fransk 
konstruktion,    uagtet  al  kendelig  anvendt  flid,   slynger  sig  næsten 


DEN  NORDISKE  OLDTIDS  BETYDNING  FOR  NUTIDEN.        li 

De  enkelte  villier,  der  i  indskrænkede  tidsdele  gorc  sig 
gældende ,  samles ,  når  man  betragter  tidens  uendelige 
række ,  i  en  hujere  eller  hojeste  almenvillie ;  og  denne 
sprogets  ånd  bojer  det  ved  dets  slutning  tilbage  til  dets 
begyndelse,  da  alting  var  regelret.  Det  er  naturens  al- 
mindelige  kredslob.  Opmærksomheden  på  konnet,  der  nu 
har  tabt  sin  oprindelige  betydning,  sløves,  og  med  kiins- 
forskellens    ophor    folger   oplosningen  af  bojnlngssystemet, 

igennem  alle  sætninger,  i  hvilke  sprogene  afvige  noget  fra  hinanden, 
så  at  man  ,    for  at  forstå  den  danske  oversættelse ,    må  tænke  sig 
den  oversat  tilbage  på  fransk.     Sådanne  oversættelser  ere  almindelig 
udbredte}  man  dojer  dem  så  godt  man  kan,  indtil  man  endelig  får 
smag  på  dem.     I  s.nndhed ,   jeg    kan    næppe   tro,    at   der  i  verden 
gives  noget  andet  så  tålmodigt  folk,    som  vi 5    i    Frankerige   vilde 
sådant  ingen  opmuntring  finde.  —  Disse  exempler  antyde  hvad  der 
vistnok  trænger  til  en  omstændeligere  og  mere  systematisk  udvik- 
ling,    at    også   modersmålet  i  tidens   løb  har  været  udsat  for  for- 
andring og  daglig  omskiftes.     Når  en  sådan  udvikling  engang  gives, 
vil  det  være  i  ojne  faldende,  hvor  lidet  sigende  den  ytring  er,  som 
et  af  vore  blade  fremkom  med :    hvor    urimeligt   det  var  at  tænke, 
at  det  danske  sprog,  der  nu  havde  stået  i  trehundrede  år,  skulde 
kunne  noget  betydelig  forandres.      Forfatteren  til  denne  ytring  må 
da  kun  have  kendt  den  sidste  stump  af  sit  sprogs  historie,  eller  i 
det  han  havde  ringe  blik  for  sprogejendommelighed,    have  antaget 
at  således  som  sproget  nu  er,    var  det  også  på  Hvitfelds  tid,    og 
således  som  det  da  var  er  det  endnu.     Men    dersom   han  blot  med 
rogen  opmærksomhed  havde  læst  nogle  blade  i  Hvitfeld,  måtte  han 
snart  have  truffet  på  ordformer,    der  ikke  findes  i  Molbechs  ord- 
bog, som  møde  (det  findes  der  rigtignok,  men  kun  i  den  underlige 
forbindelse  møde  og  moje,  d.  c.  moje  og  moje),  artede,  gesellig- 
hed,  forsueg enhed,  o.  s.  v.,  og  dersom  han  havde  noget  skiin  pa 
grammatik,  måtte  han  snart  have  fundet,  at  han,  for  ret  at  forstå 
ordformerne  hos  Hvitfeld,  måtte  vende  op  og  ned  på  alt  hvad  han 
selv  havde  lært  i  skolen.     Snarere  skulde  det  da  hedde  :   at  efter- 
som det  danske   sprog   i    trehundrede    ar    havde    forandret    sig    sa 
meget,  er  det  at  vente,  at  det  i  de  næste  trehundrede  år ,  især  da 
tiden  nu  skrider  raskere  frem,    vil  forandre  sig  endnu  langt  mere. 


74        DEN  NORDISKE  OLDTIDS  BETYDNING  FOR  NUTIDEN. 

som  udgik  derfra.  Afvigelserne  drages  efterhånden  ind 
under  den  almindelige  regel;  og  for  flertallet  bliver  (som 
i  Engelsk)  kun  én  bojiiingsendelse  tilbage,  hvilken  i  grun. 
den  også  er  aldeles  tilstrækkelig.  Derimod  vender  op- 
mærksomheden sig ,  uhildet  af  formernes  mangfoldighed, 
til  selve  begrebet ,  og  udvikler  det  i  sine ,  ofte  ligeså 
utallige ,  retninger  og  forgreninger.  På  denne  erfaring 
henvende  vi  især  opmærksomheden,  for  at  ingen  skal  anse 
flexlonens  mangfoldighed  for  en  væsentlig  hindring  ved 
nærliggende  sprogs  forening.  Dens  oplosning  vil  i  følge 
naturens  orden  også  af  sig  selv  indtræde,  og  den  spores 
stedse  fremskridende,  jo  mere  et  sprog  omfatter  og  ud- 
vider begrebernes  og  idéernes  rige. 

Sprogets  berigelse  (vi  tænke  nærmest  på  nordiske 
tungemål)  finder  sted  derved,  at  nyt  stof  træder  ind  deri, 
når  det  gamle  er  opslidt  og  er  blevet  uskikket  til  at  være 
den  udvidede  tænknings  tilsvarende  udtryk.  Betragter  man 
forst  måden,  hvorpå  denne  berigelse  foregår,  så  sker  den 
stedse,  når  sproget  har  den  behørige  ro  til  sin  udvikling, 
efterhånden  og  gradvis,  og  det  er  en  lykke  for  ethvert 
sprog,  når  den  ikke  går  for  sig  under  altfor  voldsomme 
storme.  Den  naturlige  fremgang  er,  at  tilføre  det  nyt 
stof,  ikke  ved  en  kunstlet  sprogrensning  at  udfeje  det 
gamle;  dette  falder  bort  af  sig  selv.  ]Når  ny  og  gode  og 
bedre  udtryk  vindes,  så  bortfalde  de  ældre,  de  mindre 
træffende  og  brugbare,  fordi  de  ere  blevne  overflødige, 
ligesom  planten,  hvis  rod  har  fundet  sundere  og  kraftigere 
vædsker,  med  begerlighed  drager  dem  til  sig,  og  lader  de 
dele  visne  hen,  der  have  udviklet  sig  ved  en  usund  og 
kraftløs  næring.  Betragter  man  stoffet  selv,  så  kan  dette 
enten  være  hjemligt  eller  fremmed.  Hvis  det  første  haves 
i  mængde  og  af  en  god  natur,  så  er  det  sidste  overflødigt; 
ikke  desmindre  kommer  det  ofte  ind  formedelst  sprogenes 
vexelvirkning  på  hinanden,  og  fordi  intet  folk  står  som  et 


DEN   NORDISKB:  OLDTIDS  BBTYDNIKG  FOR  NVTIDBnr.        75 

afsondret  led  i  menneskeheden,  njcn  udgor  en  del  af  det 
hele.  Delte  fremmede  stof  kan  enten  ligge  fjærnere  eller 
nærmere;  fjærnere  f.  ex.  når  græske  og  latinske  ord  op- 
tages  i  nordiske  sprog,  nærmere,  når  f.  ex.  tyske  optages. 
I  begge  tilfælde  blive  sådanne  udtryk,  om  de  end  på  en 
vis  måde  naturaliseres  og  vinde  borgerret ,  i  deres  rod 
ligefuldt  fremmede;  og  den  hjemlige,  for  folket  ejendomme- 
lige tænkning  er  udsat  for  fare,  når  de  vinde  overhånd. 
Men  faren  er  ikke  lige  stor.  Ved  de  fjærnere  er  den  så 
godt  som  ingen  ,  ved  de  nærmere  meget  betydelig.  De 
første  ere  altid  få;  de  kunne  indkomme  så  tidlig,  at  de, 
deres  fremmede  betoning  uagtet,  smælte  aldeles  sammen 
med  sproget  (som  hos  os  ordet  natur);  de  kunne  under- 
tiden også  have  en  så  god  klang  og  indslutte  så  ædle 
tanker,  at  de  endog  gore  god  virkning  i  det  hojere  sprog 
(f.  ex.  adskillige  græske  ord  i  den  hojere  poesi);  men  i 
almindelighed  hore  de  blot  hen  til  skolen  og  de  afhandlende 
stilarter.  Skolen  (og  deri  fortænke  vi  den  ikke)  finder 
det  lettere  og  bekvemmere,  igennem  fremmede  udviklinger 
at  tilegne  sig  den  almindelige  kundskab;  men  hele  folkets 
hojere  og  hojeste  uddannelse  igennem  videnskab  og  kunst 
vil  stedse  bero  på,  hvorvidt  det  kan  tilegne  sig  den  på 
folkets  egen  ejendonmielighed  grundede,  vistnok  ved  den 
almindelige  kundskab  fremskyndede ,  men  iovrigt  af  al 
fremmed  indvirkning  uafhængige  tænkning,  hvis  nærmeste 
og  naturlige  organ  er  folkets  ejendommelige  sprog.  Medens 
derfor  f.  ex.  mange  latinske  ord  (til  kunstord  tage  vi  ikke 
engang  noget  hensyn)  ere  meget  gængse,  ja  næsten  uund- 
værlige, dels  i  daglig  tale,  dels  i  foredrag,  som  nærme 
sig  dertil,  ville  de  bestandig  blive  fremmede  for  al  hojere 
literær  fremstilling,  for  alle  de  kredse  af  literaturen,  der 
ikke  gore  tale  om  videnskab  og  kunst ,  men  selve  kunst- 
fremstillingen  til  sin  genstand  og  sit  iijemed.  Kun  i  den 
komiske   poesi    tåles   sådanne   udtryk ,    der   i    ovrigt   ikke 


70        »KN  IVORniSKK  OLDTIDS  HKTYDMNG  FOR  KUTIDEIV. 

have  noget  uædelt  ved  sig;  i  det  hojere  sørgespil,  i  den 
alvorlige  lyiik,  overhovedet  i  al  hojere  poesi  finde  de  ingen 
indgang,  fordi  de  vilde  drage  selve  poesien  ned  i  en  lavere 
sfære.  (Her  kan  man  hverken  tale  om  produkter  eller 
experimenter ,  hverken  om  at  afficeres  eller  assimileres, 
o.  desK).  Ret  farlige  kunne  derfor  alle  deslige  udtryk 
ikke  hlive ,  thi  de  høre  kun  hen  til  en  enkelt  snævrere 
kreds,  i  folkets  hedste  åndige  ejendom  have  de  ikke  deres 
hjem,  og  der  ville  de  aldrig  kunne  trænge  sig  ind.  Far- 
lige Mive  derimod  alle  omplantninger  af  et  nærliggende 
sprog,  der  har  rod  tilfælles  med  modersmålet;  just  fordi 
ligheden  er  så  stor ,  overgangen  så  let ,  just  derfor  ud- 
slettes modersmålets  ejendommelighed  ved  det  fremmede, 
og  næsten  uden  at  man  tænker  derpå,  kommer  det  tilsidst 
dertil ,  at  man  ikke  mere  kender  nogen  forskel  imellem 
det  hjemlige  og  det  fremmede ,  at  man  anser  selve  det 
fremmede  for  det  ægte  hjemlige;  da  hliver  der  fare  for 
sproget,  og  igennem  det  for  folket,  thi  da  tænker  det  ikke 
mere  igennem  sig  selv,  men  stedse  igennem  noget  andet, 
og  dets  ejendommelighed,  der  dog  er  så  dyht  grundet,  at 
enhver  ting  har  den  af  naturen,  kan  således  svinde  hen, 
at  det  ikke  vedkender  sig  andre  tanker ,  end  dem ,  der 
allerede  ere  det  foretænkte  af  et  andet  folk.  Vender  der- 
imod folket  sig  fra  det  fremmede,  tilbage  til  sig  selv,  så 
optager  det  nyt  stof  fra  dialekterne  og  det  gamle  sprog. 
Den  første  betragtning  i  denne  henseende  må  gå  ud  på 
nødvendigheden  af  denne  berigelse,  den  anden  på  det  ny 
stofs  behandling;  det  man  har  at  hetænke  er,  hvad  der 
skal  optages,  og  hvorledes  det  skal  optages.  Det  første 
heror  på  sprogets  trang;  men  denne  trang,  kan  man  vel 
antage,  er  altid  tilstede,  thi  eftersom  tænkningen  bestandig 
udvider  sig,  fordrer  den  også  bestandig  en  ny  tilstromning 
af  udtryk,  og  enhver  ny  vending  i  tanken  medfører  en  ny 
vending  i  ordet.      Men    er  trangen  der ,    så  opstår  der  en 


DRIV  NORDISKE  OLDTIDS  nRTYDlVING  FOR  NUTIDR\.       77 

betænkning,  hvorledes  den  kan  Ulfiedsstilles,  det  er,  hvor- 
ledes et  ord,  der  er  forsvundet  af  bevidstheden,  kan  komme 
tilbage  i  den,  hvorledes  det,  som  er  glemt,  atter  kan  friskes 
op.  Det  er  da  rimeligt,  at  når  et  folk  skuer  tilbage  på 
sit  foregående  liv,  så  vil  det,  som  den  gang  har  gennem- 
trængt det,  ikke  som  en  forbigående  ytring,  men  som  et 
varigt  indtryk,  lettere  kaldes  tilbage,  og  som  et  lysende 
punkt  stille  sig  for  det;  ja,  hvortil  er  hele  historien,  uden 
til  det,  at  den  kalder  menneskehedens  og  det  enkelte  folks 
dåd  tilbage  i  menneskets  og  folkenes  hu.  Således  må 
Også  det  ord,  der  på  ny  skal  vågne  til  bevidsthed,  have 
været  til ,  ikke  i  en  eller  anden  snæver  kreds ,  men  hos 
det  hele  folk;  og  det  må  blive  så  meget  mere  antageligt, 
som  det  ikke  blot  har  været  herskende  hos  et  enkelt 
folkeslag ,  men  hos  alle  af  den  hele  stamme.  (Når  vi 
foreslå,  at  optage  svenske  eller  norske  ord,  så  sker  det 
heller  ikke,  fordi  de  ere  svenske  eller  norske,  men  fordi 
de  ere  nordiske ,  og  fordi  de  som  sådanne  engang  også 
vare  danske.)  Det,  at  ordet  engang  har  været  til  i  bevidst- 
heden hos  fortidens  mest  dannede  mænd,  vil  tale  for,  at 
det  atter  kan  komme  til  bevidsthed  hos  de  nulevende. 
Hvis  disse  kende  deres  fortid,  så  er  det  jo  allerede  til  for  dem; 
de  kende  det  i  dets  gamle  skikkelse,  og  have  intet  andet  at 
gore,  end  at  iføre  det  den  ny.  Det  hele  sporgsmål  drejer  sig 
altså  kun  derom:  hvis  bevidsthed  der  her  skal  komme  i  betragt- 
ning? De  ukyndiges  eller  de  kyndiges?  Vi  mene  ubetinget: 
de  kyndiges.  I  det  vi  nævne  ordenes  ny  skikkelse,  komme 
vi  til  at  tænke  på  deres  form.  Vi  behøve  næppe  at  be- 
mærke, at  ingen  Holger  Danske  med  gammeldags  harnisk, 
bue  og  skjold  skal  stille  sig  ind  imellem  nutidens  lette 
jægere.  Der,  hvor  Oehlenschlåger  har  været  heldig,  har 
han  også  stedse  indført  den  utallige  mængde  gamle  ord, 
som  han  optog,  og  som  nu  ere  så  almindelige,  at  ingen 
i  passende  forbindelse  vil  tage  i  betænkning  at  bruge  dem. 


78        DEN  NORDISKE  OLDTIDS  HETYDMNG  FOR  NUTIDEN. 

i  (len  skikkelse,  som  stemmer  overens  med  det  nuværende 
skriftsprog.  Denne  ordenes  rette  form  bestemmes  ved 
overgangslovene,  men  for  at  iagttage  disse  har  man  hidtil 
måttet  følge  det  blinde  instinkt,  da  man  forgæves  ser  sig 
om  efter  nogen  theoretisk  udvikling*.  Spiirges  der  endelig 
om,  hvo  der  nærmest  har  adgang  til  at  optage  og  forme 
det  ny  stof,  så  må  svaret  vel  blive,  at  adgangen  står 
åben  for  alle ,  og  at  den  gJir  det  bedst ,  som  har  mest 
forstand  derpå.  Men  den  nærmeste  adgang  tilhorer  unægtelig 
digteren,  og  iblandt  de  fordringer,  vore  dage  gore  til  ham, 
er  også  den,  at  han  grundig  har  studeret  sit  sprog,  og 
med  smag  véd  at  behandle  det.  I  den  hojere  digtning 
og  i  alle  de  fremstillinger ,  der  nærme  sig  til  den  ,  hvor 
der  skal  tales  om  alt  hvad  der  kan  være  genstand  for 
menneskelig  tænkning ,  må  der  også  findes  udtryk  og 
hjemlige  udtryk  for  alt.  Her ,  hvor  der  ikke  skal  virkes 
på  en  snæver  skolekreds ,  men  hvor  talen  henvendes  til 
det  hele  folk,  og  hvor  det  skal  påvirkes  i  sine  inderste 
menneskelige  og  folkelige  interesser,  kan  der  og  må  der, 
hvilken  frihed  stedse  har  været  erkendt,  uden  skade  for 
kunsten  og  sproget ,  ja  til  begges  fremme ,  optages  og 
anvendes  en  stor  mængde  forældede  ord,  former  og  ven- 
dinger, som,  på  det  inderligste  sammensmæltede  med  den 
øvrige  sprogudvikling ,  derfra  uden  omstændighed  endog 
gå  over  i  det  almindelige  sprog,  så  at  dette,  hvilket  er 
fuldkommen  i  sin  orden,    uddannes  ovenfra  nedad '^.      Så- 

'}  Deraf  kan  man  også  forklare  sig  de  pletter ,  som  hist  og 
her  findes  på  vor  elskeligste  digters  ellers  så  yndige  sprog.  Han 
måtte  selv  bane  sin  vej;  ingen  sprogforsker  havde  jævnet  den  for 
ham.  *)  Det  er  en  stor  mangel  ved  vore  sædvanlige  sproglærer, 
at  de  overhovedet  tage  så  lidet  hensyn  til  det  poetiske  sprog,  der 
i  alt  fald  kun  anføres  som  en  undtagelse.  Netop  i  dette  ligger 
sprogets  kærne,  og  just  for  den  skal  man  åhne  ynglingens  blik,  da 
han  jo  ikke  skal  dannes  til  skriverkarl,  men  til  menneske. 


DRN  NORDISKE  OLDTIDS  BKTYDNING  FOR  NUTIDEN.   71) 

danne  digterværker  eller  kunstfremstillinger,  ved  hvilke  f.  ex. 
digteren,  når  han  bevæger  sig  i  oldtiden,  har  ladet  sig 
gennemtrænge  af  dens  sprog  ,  eller  ved  hvilke  han  ,  når 
hans  personer  træde  op  i  middelalderen ,  igennem  selve 
sprogets  malm  gengiver  denne  ,  have  derfor  til  alle  tider 
tjent  til  at  befordre  sprogets  uddannelse ,  og  imod  dem 
kunne  nok  så  mange  erhværvelser  udenfra,  som  dog  aldrig 
umiddelbar  ville  indvirke  på  folket,  komme  i  nogen  be- 
tragtning. Men  disse  bemærkninger  kunne  også  med  næsten 
ligeså  megen  fiije  anvendes  på  udtrykket  for  den  hojere 
tilosoGske  granskning.  I  samme  grad  som  denne  baner 
sig  en  ny  vej  i  tænkningens  rige,  i  samme  grad  vil  den 
finde  sig  fristet  til,  ja  tvungen  til,  gennem  ny  og  ejen- 
dommelige ord  og  vendinger ,  der  ikke  knytte  sig  til 
fremmede  kunstord ,  men  bevæge  sig  ud  fra  et  igennem 
en  velordnet  organisme  tilvant  og  hjemligt  grundlag ,  at 
give  den  ny  tanke  og  tankevending  sit  tilsvarende  udtryk ; 
medens  derimod  enhver  fdosofisk  granskning ,  der  kun 
låner  og  bevæger  sig  I  et  fremmed  sprogs  mekanisk  til- 
vante former,  noksom  derved  giver  sig  tilkende  som  en 
eftersnak  uden  indsigt,   som  et  bulder  af  en  tom  tiinde. 

Når  sprogene  skride  frem  i  uddannelse ,  så  sker  det 
derved,  at  de  overgives  fra  slægt  til  slægt,  og  at  den 
følgende  stedse  forøger  og  forædler  hvad  der  blev  den 
overleveret.  Det ,  som  fædrene  dannede ,  fra  de  årleste 
dage  af,  blev  til  ved  eftertanke;  det,  som  efterkommerne 
have  modtaget,  skulle  de  smykke  og  forskonne  med  endnu 
storre  eftertanke  og  overlæg.  Det  er  på  folkenes  frem- 
færd i  denne  henseende  man  skal  kende  dem ,  hvad  de 
ere  og  hvad  de  kunne  vorde.  Enlige  stå  de  ikke.  Intet 
sprog  i  verden  kan  eller  skal  undgå  fremmed  indflydelse 
eller  skyde  den  fra  sig;  intet  skal,  så  lidet  som  mennesket 
selv  ,  føre  et  afsondret  liv ,  men  det  skal  bestå  kampen 
med  alle,    og  sejre  i  den.      Kun  ett  er  fornodent:    at  be- 


80         DRN  NORDISKE  OLDTIDS  BETYDNING  FOR  NUTIDEN. 

vare  sig  selv  midt  i  den  fremmede  omgivelse.  ^,Ethvert 
sprog  besidder  smidighed  til  at  optage  alt  i  sig,  og  ud 
af  sig  at  kunne  forlene  alt  udtryk.  Det  kan  aldrig  blive 
til  en  absolut  skranke  for  mennesket.  Forskellen  er  kun, 
om  udgangspunktet  for  kraftophiijelsen  og  ideudviklingen 
ligger  i  sproget  selv,  eller  er  det  fremmed,  med  andre 
ord,  om  det  begejstrer  dertil  eller  kun  hengiver  sig  passir 
og  medvirkende"  ^  Dertil  onske  vi  at  føre  enhver ,  til 
den  tanke,  at  hans  eget  sprog  må  begejstre  ham,  og  at 
han  ingen  ægte  begejstring  véd  at  finde  udenfor  det; 
dertil,  at  det  uafladelig  er  ham  levende,  hvorledes  det  i 
sig  selv  er  noget  stort  og  herligt,  at  han  i  det,  uden  at 
måtte  ty  til  fjærne  fremmede  midler ,  kan  bringe  sine 
tanker  til  den  stiirste  klarhed,  og  kun  ved  det  kan  sætte 
hjærtets  inderste  fibrer  i  bevægelse ;  og  hvis  det  ikke 
allerede  er  således,  at  det  i  det  mindste  har  kraft  i  sig 
til  at  vorde  det,  at  kilder  ligge  det  nær,  som  kan  åbne 
det  sine  rige  væld ,  og  at  det  er  hans  og  de  bedstes 
villie  ,  der  skal  åbne  disse  kilder ,  og  sætte  denne  kraft 
i  bevægelse. 

Fra  begyndelsen  af  var  sproget  bundet  i  organernes 
lænker,  og  det  udgik  fra  et  naturinstinkt,  som  er  kende- 
ligt nok  i  de  første  ords  dannelse.  Derpå  blev  det  fri- 
gjort ,  og  overgivet  til  tanken.  Men  i  tankernes  mang- 
foldighed hæve  de  gode  sig  endelig  over  den  gærende 
masse,  de  beherske  den,  og  da  begynder  villiens  herre- 
domme. I  kamp  med  naturen  og  det  tilfældige  skal  sproget 
hæve  sig  over  begge,  det  skal,  ligesom  hele  menneske- 
heden, udvikles  ved  kultur,  det  er  overgives  til  villiens 
frihed;  og  hvor  vidt  dette  sker,  mere  eller  mindre,  tjener 
just  til  prøve  på  sprogkulturens  fremgang.  .,Die  kultur 
soU  den  menschen  in  freiheit  setzen,  und  ihm  dazu  behiilflich 

')  HumljohUs  nnf.  afh.  s.  cccxxi. 


DE\  JNOKDISKB  OLDTIDS  BETVDMi\G  FOR  NUTlDK-\.        81 

seyn,  scinen  ganzeti  begriff  zu  erfiillen,  Sie  soli  ihn  also 
fåhig  machen,  seinen  wlllen  zu  behaupten,  denn  der  nieiisch 
ist  das  wesen,  welches  will"  *. 

Endnu  en  bemærkning:  Vi  indse  vel,  hvorledes 
politiske  forholde  kunne  have  indflydelse  på  sprogene, 
men  denne  betragtning  ligger  aldeles  udenfor  vort  (ijenied. 
Vi  ynde  hverken  partier  eller  partivæsen,  og  ere  i  denne 
henseende  aldeles  upartiske.  MetJ  vi  kunne  heller  ikke  tage 
noget  hensyn  til  forholde,  som  ingen  kan  gennemskue,  og 
må  lade  alt  det  uberørt,  der  ligger  uopdageligt  i  fremtidens 
skod.  De,  der  giire  tænkningens  rige  til  deres  genstand, 
kunne  overhovedet  ikke  indlade  sig  på  det  tilfældige,  lige- 
som den ,  der  bestemmer  sig  til  en  rejse ,  i  sin  rejse- 
plan hverken  kan  optage  muligheden  af  et  endnu  ikke 
opfundet  befordringsmiddel,  der  kan  fremskynde,  eller  af 
en  dampkedels  sprængning ,  der  ganske  kan  hemme  den. 
Hele  vor  betragtning  kan  alene  bevæge  sig  indenfor  en 
kreds,  hvori  tænkningen  giir  udslaget,  og  hvor  villien  kan 
bestemme  sig  med  uhildet  frihed. 

Efter  disse  almindelige  bemærkninger  gå  vi  over  til 
vort  egentliiie  æmne. 

Det  gamle  nordiske  sprog  har  betydning  med  hensyn 
til  det  nuværende  danske  sprogs  uddannelse.  Denne  sæt- 
ning have  vi  ofte  ved  andre  lejligheder  fremsat  og  søgt 
at  oplyse.  Vi  have  påstået,  at  ingen  kan  besidde  nogen 
fuldstændig  indsigt  i  nuværende  Dansk ,  uden  at  kende 
det  gamle,  og  uden  at  have  kunnet  forfølge  udviklingen 
i  tidernes  løb.  Vi  have  forsøgt  at  oplyse  det  med  hensyn 
til  historiske  ting,  med  hensyn  til  de  nu  i  landet  alminde- 
lige stedsnavne  og  andre  ligeså  hyppig  forekommende 
genstande;  ja  vi  mene,  det  må  være  klart,  fordi  ingen, 
uden  det  gamle  sprog  og  uden  at  tage  sprogets  udvikling 


*")  Schiller  iiber  das  erhabene. 

6 


82        DK\  XORDISKR  OLDTJDS  nRTYDNINO  FOR  XnTlOE%\ 

i  betragtning,  kan  indse  gyldigheden  hverken  af  sprogets 
nuværende  former  og  afvigelserne  fra  de  sædvanlige,  eller 
vil  kunne  forklare  de  almindelige ,  antagne  ord  og  den 
måde,  hvorpå  de  have  fået  deres  betydning,  eller  bestemme, 
hvilken  betydning  der  er  den  oprindelige,  og  hvorledes  de 
andre  deraf  afledte  imellem  sig  rettelig  skulle  ordnes.  Men 
al  denne  kundskab  er  jo  endnu  mere  nødvendig  for  enhver, 
der  agter  videre  at  uddanne  sproget.  Hvo  der  vil  bringe 
en  ting  videre  frem,  end  den  nu  er  kommen,  må  dog  aller- 
forst kende  tingen ;  uden  indsigt  finder  ingen  uddannelse  sted. 

En  side  af  denne  sprogbetragtning  ville  vi  endnu  be- 
røre: sprogets  uddannelse  ved  almuesmålet  (dialekterne). 
Man  har  i  den  nyere  tid  hos  os,  ligesom  næsten  hos  alle 
evropæiske  folk,  der  værdige  modersmålet  en  omhyggeligere 
betragtning ,  end  forhen ,  henvendt  opmærksomheden  på 
denne  for  sprogudviklingen  særdeles  vigtige  genstand;  man 
har  overtydet  sig  om,  at  der  i  almuesproget  ligger  en  rig 
skat  af  former  og  ord,  der,  hvor  meget  de  end  hidtil  have 
været  tilsidesatte  og  foragtede,  dog  kunne  komme  skrift- 
sproget tilgode ,  ikke  ved  en  overilet  bestræbelse  for  at 
tvinge  dem  ind  i  dette ,  men  ved  en  næsten  umærkelig 
overgang  og  optagelse  deri.  Men  hertil  vil  kundskab  om 
det  gamle  sprog ,  om  de  gamle  eller  de  dermed  mest 
overensstemmende  former,  være  aldeles  nødvendig,  både 
for  at  forstå  almuesprogets  former  og  ord  ,  således  som 
de  ytre  sig  i  dette,  og  for  at  bringe  disse  ord  og  former 
i  harmoni  med  det  allerede  herskende  skriftsprog. 

Almuens  mål  hører  til  selvsamme  sprog  som  skrift- 
sproget, desuagtet  viser  der  sig  imellem  dem  og  dette  en 
betydelig  forskel.  Grunden  dertil  ligger  enten  deri  ,  at 
almuesmålet  har  bevaret  adskililige  ord,  som  skriftsproget 
i  sin  nuværende  skikkelse  slet  ikke  kender,  eller  deri,  at 
almuens  former  afvige  fra  skriftsprogets.  I  det  første  til- 
fælde må  man  gå  tilbage  til  det  gamle  sprog,  for  at  overtyde 


DB\  NORDISKK  OLDTIDS  BETYDXIXG  KOR  NUTIDE.V.    83 

sig  om,  at  alniuesordet  ikke  er  nogen  aflfodiiing  af  et  lost 
indfald,  men  at  det  virkelig  har  sin  gyldighed  og  sin  rod 
i  hele  den  nordiske  tale;  når  Jyderne  f.  ex.  sige  astscel, 
et  ord,  hvis  begreb  skriftsproget  ikke  er  i  stand  til  at  ud- 
trykke på  nogen  anden  ligeså  fuldkommen  måde,  så  vise 
isl.  ust  og  isl. '  Art?//  og  selve  forbindelsen  nstsæll ,  at 
Jyderne  kun  have  bevaret  hos  sig  hvad  der  engang  var 
hele  nordens  ejendom,  og  derfor  endnu  uimodsigelig  horer 
det  til  og  ingen  anden.  I  det  andet  tilfælde  må  grunden 
til  forskellen  søges  i  overgangslovene.  Disse  ere  hos 
almuen  på  hvert  sted  så  særegne ,  og  gå  derfor  i  deres 
helhed  så  vidt  ud  fra  hinanden ,  at  det  er  skriftsproget 
umuligt  at  angive,  end  sige  at  optage  dem;  det  vilde  også 
derved  udsættes  for,  at  berøves  en  stor  del  af  sin  smagfuld- 
hed  og  skonhed;  almuesproget  siger  f.  ex.  now,  now,  new 
med  endnu  flere  næsten  utallige  og  uopfattelige  afændringer, 
skriftsproget  derimod  m«,  netop  således  som  oldsproget. 
Det  er  derfor  nødvendigt,  når  et  almuesord  skal  optages 
i  skriftsproget,  først  at  kende  begges  overgangslove,  og 
derpå ,  hvortil  den  gamle  sprogform  er  det  væsentligste 
middel,  at  fore  almuesordet  tilbage  eller,  om  man  vil, 
frem  til  skriftsprogets,  således  at  ordet  og  dets  form  kutme 
harmonere  dermed.  Det  er  f.  ex.  almindeligt  i  Fyn  ,  at 
det  bløde  d  (d)  i  enstavelsesord  falder  enten  bort  eller 
går  over  til  en  blød  lyd  af  J,  i  skriftsproget  derimod  be- 
vares denne  d\yå,  der  er  nærmere  ved  oprindelsen.  Skal 
da  f.  ex.  et  ord  som  en  mad  (eng)  optages  i  skriftsproget 
(man  ser  det  der  af  og  til  under  formen  md),  så  må  det 
hverken  optages  i  almueformen  ma  eller  i  almueformen  maj 
(former,  der  som  nys  bemærket,  fremkomme  derved,  at  d 
enten  bortfalder  eller  går  over  til  j),  men  i  formen  mad,  som 
harmonerer  med  den  i  skriftsproget  herskende  overgangslov, 
der  bevarer  d  uforvansket;  og  at  denne  form  er  den  rette, 
erkendes  ved  at  gå  tilbage  til  det  gamle  sprog,  hvor  ordet 

G* 


84        »RN  NORDISKE  OI.nTlDS  BRTYDNIXO   FOR  MJTIDRX. 

hedder  math  (th  er,  som  bekendt,  den  gamle  betegnelse 
for  d)  i  alle  landets  provinser  (det  findes  således  på  flere 
steder  i  Langebeks  Script,  rer,  Dan.);  og  den  isl.  biform 
mt'id  viser  ydermere  ordets  oprindelse  og  oprindelige  be- 
tydning.  Dette  er  just  derfor  den  rette  almindelige  form, 
og  der  kan  i  skriftsproget  ikke  være  tale  om  nogen  anden, 
hverken  om  rna  eller  mae  eller  made,  lutter  mislykkede 
forsøg  på  at  udtrykke  almuens  udtale;  ligeså  lidet,  som 
der  i  skriftsproget  er  tale  om  former  som  ta  ,  sie ,  for 
tar/e,  sige.  Det  er  ligeledes  almindeligt,  at  almuesproget 
lader  det  bløde  d  i  midten  af  ordet  imellem  to  selvlyde 
gå  over  til  j  (også  i  skriftsproget  tinder  det  stundum  sted, 
som  i  ordet  mede ,  moje) ;  man  siger  da  i  Fyn  mejl- 
tomme^  ligesom  Mejlfart,  men  skal  det  første  ord  optages 
i  skriftsproget,  så  må  dets  rette  form  blive  mideltbmmc 
eller  medeltomme  ligesom  Midelfart  eller  Medelfart;  og 
når  man  går  tilbage  til  det  gamle  sprog,  så  genfinder  man 
skriftformen  i  gi.  d.  mcthel,  isl.  nicdal.  Eller,  for  at  tage 
et  exempel,  hvor  selve  skriftsproget  er  udartet:  almuen 
i  Fyn  siger  Mare,  en  provinsiel  udtale,  der  svarer  til  skrift- 
sprogets nadvere ;  men  ved  at  gå  tilbage  til  oprindelsen,  til 
det  gamle  sprog,  viser  det  sig,  at  ordets  oprindelige  slutning 
er  verd  (isl.  verdr ^  måltid),  og  kun  denne  form  giver 
vidnesbyrd  om  ordets  rette  betydning;  den  bekræftes  der- 
hos af  SV.  natfvard.  Dette  exempel  oplyser  da,  at  skrift- 
sproget undertiden  har  givet  efter  for  og  har  optaget 
almuesmålets  form ,  men  dette  er  sket  af  ren  uvidenhed 
om  ordets  oprindelige  skikkelse  og  betydning.  Slige  til- 
fælde ere  temmelig  hyppige.  Forfatterne,  der  vare  ubekendte 
med  det  gamle  sprog,  kunde  desårsag  ikke  ret  forstå  hvad 
de  hørte  og  hvad  de  selv  sagde,  og  de  fandt  ingen  sprog- 
værker  for  sig,  som  gave  dem  nogen  tilstrækkelig  oplys- 
ning derom;  men  da  de  dog  skulde  bruge  ordet,  så  skreve 
de  det  hen,  som  det  forekom  dem  at  være  rigtigst,  andre 


DKK  I^ORDISKK  OLDTIDS  BETYDMNG  FOR  MJTIDEIV.        S5 

skreve  dem  efter,  og  således  opkom  der  en  brug,  som 
ingen  gyldighed  havde  og  ingen  kan  have,  fordi  den  ikke 
har  nogen  grund  ;  og  efter  skriften  dannede  sig  atter  en 
falsk  udtale.  Således  finder  man  snart  at  stode  en  kol- 
bøtte, snart  at  støbe  den  (stiipn) ;  Videnskabernes  selskabs 
ordbog  anfører  begge  former,  og  foretrækker  støbe,  Mol- 
bechs ligeså,  og  foretrækker  støde.  Således  skriver  man 
nu:  fortog  eller  fortouy ,  skoadt  dette  ord  ikke  har  noget 
at  giire  hverken  med  tog  eller  tov;  det  gamle  ord  td 
kendte  man  ikke;    o.  s.  fr. 

Når  dialekterne  slutte  sig  til  det  gamle  sprog,  og 
skriftsproget  er  udgået  fra  begge,  så  er  det  indlysende, 
at  det  nordiske  oldsprog  må  have  megen  betydning  for 
de  tre  nordiske  hovedsprog ,  eftersom  disse  have  deres 
grund  deri,  og  ere  således  oprundne  og  udgåede  fra  det 
samme  tungemål,  at  dets  ejendommelighed  endnu,  uagtet 
al  den  forandring,  de  i  tidens  løb  have  modtaget,  i  dem 
giver  sig  tilkende. 

Men  enheden  bliver  endnu  mere  påfaldende  ved  dens 
modsætning ;  og  nærmest  kommer  da  i  betragtning  den 
nærmest  liggende  stamme,  den  germaniske.  Det  var  jo 
tænkeligt,  at  også  den  kunde  drages  ind  under  den  fælles 
nordiske  enhed,  eller  at  den  nordiske  stamme  kunde  dra- 
ges ind  under  den  germaniske ,  i  det  den  kun  var  et  til- 
fældigt sideskud  deraf.  VI  skulle  nogle  ojeblik  dvæle 
ved  denne  betragtning. 

De  nordiske  sprog  udgore  en  for  sig  inderlig  sammen- 
hængende sprogstamme,  der  har  sit  eget  fælles  oldsprog', 

')  Man  finder  det  undertiden  dadlet,  at  det  islandske  sprog  i 
denne,  som  i  mange  andre  henseender  tages  til  udgangspunkt; 
Islandsk,  siger  man,  har  aldrig  været  talt  i  Danmark  eller  Sverrige. 
Men  de,  som  fremkomme  med  sådant,  må  enten  være  ukyndige  om 
de  nordiske  sprogs  virkelige  sanvmcnhæng,  eller  de  ere  ikke  i 
stand    til  at  stille  sig   sådanne    undersøgelsers    rette  mål  klart  for 


86  DRN  XORDISKR  OLDTIDS  UKTYDiMAR  FOll  MJTIDRX. 

Og  de  afvige  i  alle  væsentlige  dele  fra  den  germaniske 
stamme.  Deraf  følger,  at  Dansk  og  Svensk  lettere  må 
kunne  falde  sammen  med  hinanden  ,  uden  i  deres  væsent- 
lige grundlag  at  forstyrres ,  medens  derimod  T3^sk  og 
Dansk  ikke  kunne  smælte  samnien  ,  men  det  første  må, 
ved  enhver  niijere  forening  af  dem,    ophæve  det  andet. 

De  nordiske  sprogs  lighed  giver  sig  for  det  første 
tilkende  ved  overgangslovene  ,  der  ere  et  af  de  vigtigste 
kendetegn  på  sprogenes  slægtskab  eller  forskellighed. 
Ligesom  Latin  (med  hensyn  til  den  ene  del  af  dets  ele- 
menter) og  de  nordiske  sprog  henhøre  til  samme  æt,  fordi 
de  have  mangfoldige  ord  tilfælles,  men  med  den  forskel, 
at  de  beslægtede  bogstavlyde  regelmæssig  kun  omskifte  n»ed 
hinanden  fra  klasse  til  klasse^;  ligesom  derimod  Tysk  og 

6je.  At  man  tas;er  det  islandske  sprog  til  udgangspunkt,  sker  kun 
fordi  den  oprindelige  enhed  i  det  er  bedst  bevaret ,  fordi  man  i 
det  har  den  levende  for  sig;  man  kan  ligeså  vel  og  med  selvsamme 
faje  vælge  det  ældste  danske  eller  norske  eller  svenske  sprog  til 
udgangspunkt;  de  falde  i  alle  væsentlige  ting  sammen  med  hin- 
anden og  med  det  islandske.  Men  ved  at  vælge  fastlandssprogene 
Hiver  kundskaben  ufuldkommen  ;  sprogmindesmærkerne  ere  til- 
strækkelige til  at  påvise  den  fælles  overensstemmelse  hos  alle, 
men  de  ere  for  få  og  ufuldsta'ndige  til  1  hvert  sprog  for  sig 
igennem  en  stor  mængde  excmpler  at  opstille  det  grammatiske 
system,  hvilket  derimod  træder  klart  frem  i  de  rige  og  mangfoldige 
islandske  oldtidslevninger. 

^)  ^{ogle  exenipler  på  overgangen  fra  Latin  til  de  nordiske 
sprog  til  oplysning  for  dem,  som  ikke  allerede  kende  dette  mærke- 
lige sprogfenomen ,  ere:  lat.  /"svarer  til  nord.  b:  fero ,  isl.  bera, 
bære;  fimdus,  isl.  boln,  bund;  frater,  isl.  bro&ir ,  broder;  lat.  p 
svarer  til  nord.  /'.  senere  også  v:  pater,  isl.  fa&ir,  fader;  pes, 
(ped-is)  isl.  fotr,  fod;  somnus,  for  sopnus ,  isl.  sve/n,  sovn; 
super,  isl.  yfir,  over;  lat.  c  svarer  til  nord.  h:  capnl,  isl.  hofut, 
hoved;  cutis,  isl.  Iiv(),  hud;  ctilmus,  isl.  hiilmr,  halm;  curro, 
isl.  hors,  hors  (hest);  lat.  d  svarer  til  nord.  /:  dens  (dent-is), 
isl.  lonn,  tand;    duo,  isl.  tceir,  to;    dece-m,  isl.  tiu,  ti;   lat.  i 


DKIV  ^OKDIS^B  OLDTIDS  BKTTDiVINtI    KØtt  JMUTlDEPf.        87 

Dansk  henhøre  til  samme  sprogklasse ,  fordi  de  have 
bogstavovergange  tilfælles,  men  indenfor  en  snævrere  kreds 
i  samme  bogstavklasse ;  således  hore  alle  de  nordiske 
sprog  til  én  stamme,  fordi  bogstavovergangene  i  dem  alle 
ere  fælles;  og  denne  stamme  adskiller  sig  fra  den  ger- 
nianiske ,  fordi  bogstavovergangene  vel-  ere  nærliggende, 
men  ikke  de  samme. 

F.  ex.  nordisk  t  som  forlyd  er  tysk  z  : 
isl.  teiku,  sv.  teken,  d,  tegn;  t.  zeichen; 

nord.  t,  d  som  udlyd  er  t.  *,  w; 
isl.  ut,  sv.  ut,  d.  ud;  t.  aus ; 
isl.  hvitr,  sv.  hvit,  d.  hvid;  t.  welss ; 

nord.  t,  d  som  midlyd  er  t.  **; 
isl.  vita,  SV.  veta,  d.  vide;  i.  w issen; 

nord.  t,  tt  som  midlyd  er  t.  tz: 
isl.  setja,  sv.  satta,  d.  sætte;  t.  setzeii; 

nord.  d  som  forlyd  er  t.  t: 
isl.  djupr,  sv-  djup,  d.  dyb;   t.  tief; 
isl.  drckka,  sv.  drikka,  d.  drikke;   t.  trinken; 

svarer  til  nord.  j^,  senere  <;  /re«,  isl.  ^r?'r,  tre,  o.  s.  fv.;  og  ord 
som  lat.  corda  og  isl.  hjortu,  Ujærte  i  flert.,  ere  derfor,  med  be- 
hørig iagttagelse  af  overgangslovene  bogstav  for  bogstav  de  samme, 
eftersom  c  svarer  til  h ,  og  den  lat.  selvlyd  a  ,  især  i  endelser, 
svarer  til  den  isl.  ti ,  og  omljdcn  foran  i  det  islandske  ord  er 
fremkommen  af  dette  u  isteden  for  det  oprindelige  hjartu ,  som 
Iiører  til  de  nordiske  fastlandssprog.  Til  de  fjærnere  overgange, 
f.  ex.  lat.  fores,  isl.  dyr,  diir;  lat.  quatnor,  møsog.  fidvor,  isl. 
ffogur  (for  fjog-var,  lig  tvis-var),  fire;  lut.  lingtia,  isl.  iiinga, 
tunge  ,  o.  desl.  tage  vi  her  intet  hensyn  ,  thi  de  vise  kun  endnu 
mere  fjærnheden ,  ikke  nærheden ,  og  det  er  kun  den  sidste  vi 
vilde  oplyse.  Derimod  kan  det  måske  interessere  en  og  anden  at 
bemærke ,  hvorledes  man  ved  lijælp  af  disse  overgangslove  kan 
skelne  imellem  de  ord,  der  senere  ere  indkomne,  og  dem,  der  i 
den  dybeste  old  have  fulgt  med  sproget;  thi  i  de  forstnævnte  er 
overgangsloven  glemt,  f.  ex.  i  frugt  af  fructus ,  kors  af  crtix, 
krop  af  coiyus,   kort  af  ctirlus,  pine  af  pæna  o.  s.  v. 


88        DEi\  NORDISKE   OLDTIDS  BETYDNING  FOR  NUTIDEN. 

nord.  p,  t  som  forlyd  er  t.  d: 
isl.  f)riiga,  sv.  truga,  d.  true;  t.  drohen; 

nord.  p  som  udlyd  er  t.  f: 
isl.  ufp,  SV.  ?/j»,  d.  oy;  t.  «?«/"/ 

nord.  2>,  6  som  midlyd  er  t.  f,  ff: 
isl.  kaupa,  sv.  kopa,  d.  kobe ;  t.  kaufen; 
isl.  våpn,  SV.  vapen,  d.  våben;  t.  icaffen; 
isl.  drepa,  sv.  drapa,  d,  dræbe;  t.  treffen  (hvilken  tyske 
form  senere  er  optagen  såvel  i  sv.  traffa,  som  i  d.  træffe); 

nord.  ^,  ^  som  midlyd  er  t.  c/t; 
isl.  soikja,  sv.  soka,  d.  søge;  t.  suclien; 
isl.  vikja^  sv.  vika ,  d.  vige;  t.  iceichen; 
nord.  ,y.  som  forlyd  er  t.  ^c/t  ; 
isl.  */ffi,  sv.  */«,  d.  */«/  t.  scJdagen; 
isl.  smeltn,  sv.  smdlta,  d.  &mælte;  t.  schmefzen;  o.  s.  v. 

De  nordiske  sprog  assimilere,    de  tyske  ikke: 
isl.  rettr,  sv.  mV^,  d.  rei;   t.  recht ;    o.  s.  v. 

Overensstemmelsen   imellem  selvlydene  i  de  nordiske 
sprog  og  afvigelsen  i  det  tyske  træder  allerede  tildels  frem 
i  de  anførte  exempler;  flere  ere  lette  at  finde;   som: 
isl.  (ft3,  sv.  og  d.  ^/rf;  t.  zeit ; 
—  hus,     —     —     hus;  t.  haus;  o.  s.  fr. 
hvoraf  tillige  ses,    at  adskillige  danske  ord,    som  smauSf 
forbaiise,  arbejde  (gi.  d.  arbede),  klem  i  kleinsmed  (gi.  d. 
klén),  det  københavnske  kneipe,  o.  fl.  desl.,  i  denne  hen- 
seende ere  ranityske. 

Også  med  hensyn  til  velklangstillæg  afviger  det  tyske 
sprog    fra   de    nordiske;    det   holder  af  at  slutte  stavelsen 
med  -n,  de  nordiske  foretrække  den  åbne  vokal;   som: 
isl.  tiu,  SV.  tio,  d.  ti;  t.  zehn  (=r  lat.  decem); 
isl.  nu,  SV.  nu,  d.  nu;  i.  nun. 
Denne   og  lignende   særegenheder   gore   sig  ligeledes  gæl- 
dende i  bojningen,  f.  ex.  i  navneformerne,  der  i  de  nordiske 
sprog  endes  på  -a,   -e,  i  de  tyske  på  -an,   -en;   og  den 


DL\\  NORDISKE  OLDTIDS  BKTYDNING  FOR  i>iUTlDKIV.         89 

nu  såvel  i  Svensk  som  i  Dansk  herskende  blordsendelse 
på  -en  (oprindelig  -a,  -e)  er  ligeledes  ganske  unordisk  og 
indkommen   fra  Plattysk. 

De  anførte  exempler  oplyse  tillige,  at  Dansken  blandt 
de  nordiske  sprog  er  det  blødeste,  i  det  de  oprindelig  barde 
niedlyde  ere  blevne  bløde,  og  klangen  i  selvlydssystemet 
ofte  er  bleven  til  en  dump  trælyd.  Hvo  der  vil  fortsætte 
denne  undersøgelse  igennem  dialekterne,  der  i  almindelighed 
opsluge  og  fortære  det  oprindelige  i  langt  hojere  grad, 
end  skriftsproget  ^ ,  vil  ydermere  finde  det  der  bekræftet ; 
og  grunden  dertil  ligger  uden  tvivl  i  det  danske  sprogs 
langvarige  berøring  med  det  plattyske ,  i  så  mange  hen- 
seender usktinne  tungemål. 

Det  kunde  måske  falde  nogen  ind  at  bemærke ,  at 
der  just  i  de  hårde  og  bløde  medlyde  af  samme  klasse 
ligger  et  bestemt  kendetegn  imellem  det  svenske  og  danske 
sprog ,  så  at  de  i  det  mindste  heri  som  tvende  sprog 
skille  sig  fra  hinanden;  dette  vilde  være  så,  hvis  hård- 
heden i  det  svenske  virkelig  var  gennemført  og  bevaret, 
men  dot  er  ikke  tilfældet  Også  det  har  givet  efter  (f.  ex. 
isl.  taka,  tak,  sv.  taga,  tog,  d.  tage,  tog),  og  har  be- 
givet sig  ind  på  samme  bane  som  det  danske,  uden  at 
der  i  denne  bevægelse  kan  spores  bevidsthed  af  nogen 
regel.     Desto  lettere  kan  bevægelsen   fortsættes. 

Allerede  det  ovenfor  anførte  viser  en  påfaldende  overens- 
stemmelse  imellem  de  nordiske  sprog  og  deres  modsætning 
til  det  tyske;  men  det  samme  vilde  vise  sig  igennem  alle 
sproglærens  dele  ,  dersom  her  var  sted  til  at  give  nogen 
fuldstændig  grammatikalsk  udvikling.  Vi  ville  i  forbigående 
kun  nævne  nogle  tilfælde,  og  derpå  opholde  os  noget  ved 


^)  f.  ex.  jeg,  gi.  d.  både  jæk  og  jak,  fynsk  jé  med  kort  be- 
toning, jysk  a;  alligevel,  fynsk  iléjn,  hvor  der  af  hele  ordet 
ikke  er  blevet  mere  tilbage  end  et  I,  men  hvor  overgangen  des- 
uagtet nok  lader  sig  udrede. 


DO        DEN  NORDISKK  OLDTIDS  BETTDXING  FOR  SUTIDEIV. 

navneordenes  bojning  som  et  anskueligt  exerapel.  Kende- 
ordet hænges  i  de  nordiske  sprog  bagved  navneordet,  i 
det  tyske  står  det  selvstændig  foran;  lideformen  kan  på 
lignende  måde  i  alle  nordiske  sprog  dannes  ved  tillæg 
af  -s,  i  det  tyske  må  den  omskrives^;  i  begge  tilfælde  er 
'  det  et  stedord,  som  er  smæltet  sammen  med  hovedordet, 
i  det  første  hin ,  i  det  andet  siff.  Skondt  afledningen  i 
mange  dele  har  de  sanjme  endelser  tilfælles,  så  kræve  dog 
overgangslovene  deres  bestemt  adskilte  form  (som  isl. 
-skapr,  SV.  -skap,  d.  -skab;  t.  schuft;  isl.  -nddr,  ^\.-nad, 
d.  -net;  t.  niss) ,  og  hvor  meget  end  visse  tyske  for- 
stavelser  (som  be-')  have  banet  sig  indgang,  så  ere  dog 
andre  så  modstridende  den  nordiske  form,  at  de  kun  i 
enkelte  ord  have  kunnet  indtrænge  sig  (som  i  gemak, 
gi.  d.  mag,  men  vold,  t.  gewalt ;  sundhed,  t.  gesundheit ; 
thi  når  de  nordiske  sprog  ikke  kunne  sammensmælte  denne 
forstavelse  med  hovedordet,  så  forkaste  de  den  aldeles), 
og  andre  ere  så  aldeles  afvigende  (som  zer-,  sonder),  at 
de  slet  ikke  have  kunnet  bane  sig  indgang.  Konnet  ligger 
i  begge  stammer  til  grund  for  navneordenes  bojning  ;  det 
har  efterhånden  tabt  en  del  af  sin  betydning,  og  taber 
den  stedse  mere;  skondt  bojningen  derved  i  mange  til- 
fælde, især  i  det  danske  sprog,  er  bleven  forstyrret,  er 
den  desuagtet  ingenlunde  gået  over  til  den  tyske  (d.  syn 
f.  ex.  der  oprindelig  var  hunkon  ,  blev  til  intetkun ,  men 
beholdt  dog  sit  flertal;  derved  er  rigtig  nok  bevidstheden 
om  ordets  form  gået  tabt,  men  endnu  er  den  i  det  mindste 
ikke  sprungen  over,  med  mindre  man  vilde  tilskrive  det 
tilsvarende  tyske  ords  flertal  bevarelsen  af  det  danskes). 
Ved  endelig  at  tage  navneordenes  åbne  former  for  sig,  og 
fordele  dem  efter  konnet,  viser  det  sig,  at  de  nordiske  i 
det  hele  holde  sammen;  og  når  de  skille  sig  fra  hinanden, 

')    Se  om  disse  og  Ucie  tilfælde  Ba^ks  fortale  til  den  aiigel- 
saxlskc  sproglicre. 


DEN  NOIUnsM':  OliDTIDS  BKTVI)NI\G  FOR  NUTIDKIV.        91 

så  er  det  kun  sket  derved,  at  det  senere  sprog  har  givet 
endelser ,    der  allerede  vare  til ,    en  videre  omkreds  ,    end 
den,    der   egentlig  var  dem  anvist;    f.  ex,  isl.  hjorta,    fl. 
hjortu,  gi.  SV.  hjærta,  fl.  hjærtu,  gi.  d.  hjærte,  fl.  hjærte, 
svare   ligefrem  til  hinanden;    ligeså  isl.  herra,    fl.  herrar, 
gi.  SV.  herre,   fl.  herra,   med  bortfaldet  r,   der  senere  er 
kommet  tilbage  i  herrar,   d.  herre,  fl.  herrer;    og  endnu 
stadigere   igennem   hele   tidens  lob  isl.  tunga,    fl.  tungur, 
SV.  tu7iga,  fl.  tungur  eller  tungor,  d.  ttuige,  lunger.     Der- 
imod  har  Svensken  udbredt  den  tilfældig  indkomne  flertals- 
endelse  på  -n,   der  i  Dansken  kun  spores  i  få  ord  (ojen, 
øreii)  til  langt  flere  (ogon,  hjertan,  o.s.\),  og  Dansken 
har  ladet  den  hyppige  flertals  endelse  på  -er,    af  naturlig 
trang  til  at  giire  forskel  på  ental  og  flertal,    uden  hensyn 
på   kunnet    gå    over   til  intetkonsord ,    hvor  den   oprindelig 
ikke  havde  noget  at  sige  (hjærter,  o.  desl.^.     Men  i  hele 
denne    afdeling    har    det    tyske    sprog   sin    karakteristiske 
flertalsendelse  på  -n  (augen,    funken,    loellcn)  ,    der  ikke 
engang   har   oprindelse   tilfælles   med    den  nordiske  på  -n, 
hvor  denne   kommer   tilsyne.      (Den    nordiskes    oprindelse 
plejer  man  at  henføre  til  kendeordet,  der  i  det  tyske  sprog 
aldrig    hænges    bagved).      Tager   man    de   !ukte   bojnings- 
måtler,  så  bliver  de  nordiske  sprogs  overensstemmelse  og 
forskellen    fra    det    tyske    endnu    mere    i    ojne    faldende: 
Intetkonsordene   have   fra    første  begyndelse  af  tabt  deres 
endelse  (-u),  så  at  flertallet  ikke  erholder  noget  nyt  tillæg, 
hvad   enten   det  dannes  med  eller  uden  omlyd;    f.  ex.  isl. 
orZ,  fl.  or3  (for  orf>\C),   ham,   fl.  hum,   sv.  ord,    fl.  ord, 
ham,  fl.  ham,  d.  ord,  fl.  ord,  ham,  fl.  horn.     Hvorimod 
det    tyske   sprog  antager   flertalsendelsen   -er   med    ondyd 
(tnort,   worter).      1  hankonsordene,    hvor  meget  de  end  i 
tidens  løb  have  vaklet,  ved  snart  at  bortkaste,  snart  atter 
at  optage   -r  i  de  oprindelige  flertalsendelser  -ar,   -ir   (gi, 
SV.  daga,    senere   dag  ar ,    gi.   sv.   vini ,    senere   vdnner. 


92        DEN  MORDISKE  OLDTIDS  BETYDIVING  KOR  NUTIDEN. 

overensstemmende  med  d.  duffe,  venner)  genkender  man 
dog  bestandig  de  oprindelige  endelser  på  -r,  når  man 
jævnforer  genstandsformen,  hvis  blanding  med  nævneformen 
har  forårsaget  vaklingen.  Derimod  danner  det  tyske  sprog 
dette  flertal  på  -e  (jisch,  fische).  Og  ligesom  man  i  alle 
de  nordiske  sprog  finder  hunkonsordene  med  flertal  på 
-er  (-ir,  -ar,  -r)  med  eller  uden  omlyd  (isl.  sjo?},  fl.  sjonir, 
SV.  .sijn,  fl.  syner,  d.  syn,  fl.  syner'),  så  finder  man  atter 
i  det  tyske  sprog  flertallet  på  e  med  omlyd  (hank,  hanke). 
Flere  exempler  ville  være  lette  at  finde.  Enhver  nordbo 
vil  også  strax  uden  betænkning  erklære  former  som  lænder 
(sv.  lander;  i  daglig  tale  horer  man  også  hos  os  mænner) 
for  aldeles  unordiske  og  ligefrem  overførte  fra  det  tyske 
sprog.  At  sådanne  kunne  forekomme  er  imidlertid  en 
advarsel  om,  at  stærk  og  stadig  indvirkning  også  kan 
kuldkaste  den  grammatiske  bygning.  Endelig  vil  overens- 
stemmelsen imellem  de  nordiske  sprog  og  forskellen  fra 
det  tyske  erkendes,  når  man  vil  betragte  forholdsendelserne, 
for  såvidt  de  forekomme  under  sprogenes  udvikling;  enten 
ere  de  fælles  for  begge  sprogstammer,  eller,  hvis  de  ere 
forskellige,  have  de  nordiske  sprog  den  samme  tilfælles; 
f.  ex.  flertallet^  hensynsform,  nordisk:  bevarelse  af  -m, 
tysk:    overgang  til  -n   (koningum,  kimigen). 

For  alle  i  ojne  faldende  er  endelig  ordforbindelsen  og 
ordstillingen.  Fra  de  nordiske  sprogs  første  færd  indtil 
nu  har  overensstemmelsen  imellem  dem  stedse  været  så 
stor,  at  ingen  kan  tage  fejl  deraf,  som  kan  læse  et  nor- 
disk skrift,  og  fornemme  noget  ved  det,  han  læser.  Uden 
det  vilde  de  hverken  for  kunne  have  udgjort  ett  tungemål, 
eller  nogensinde  atter  kunne  komme  til  at  gtire  det.  De 
nordiske  sprog  ere  simple,  smidige  og  lette;  det  tyske 
har  en  tung  og  slæbende  gang.  Tyskeren  er  ligeså 
svulstig  (når  han  er  svulstig)  i  sine  sætninger,  som  i  sine 


DEN  NORDISKE  OLDTIDS  BRTlfDNING  FOR  NfTIDEX,        93 

tanker ;  mangen  nordbo  forsoger  vel  også  derpå ,  men 
enhver  ser  det  strax  på  ham  ,  at  hans  hele  dåd  er  efter- 
ligning,  og  sproget  vil  ikke  stå  ham  bl.  Og  for  at  tage 
nogle  enkeltheder :  begge  de  nordiske  hovedsprog  vakle 
vel  stundum  i  visse  forbindelser,  fordi  i^et  sydlige  nabo- 
sprog har  haft  megen  indflydelse  på  dem  begge  ,  men  i 
almindelighed  er  dog  den  ordlojning,  hvorved  det  ene  ad- 
skiller sig  fra  det  tyske,  tilfælles  for  dem  begge;  f. ex.  kende- 
ordets sammensmæltning  med  hovedordet,  og  dets  gen- 
tagelse foran  og  bagefter,  som  er  almindelig  i  Svensk  og 
Norsk ,  og  i  Dansken  i  det  mindste  har  sine  visse  til- 
svarende forbindelser  (hele  dagen) ;  nødvendigheden  af 
det  bestemte  kendeords  gentagelse  ved  flere  ensartede 
genstande,  hvilket  i  følge  kendeordets  stilling  er  ufornødent 
i  det  tyske  sprog;  enkelte  stedordsstillinger  (som  sv.jag, 
som,  d.Jeff,  som,  t.  ich,  der  ic/i);  den  nordiske  bojning 
af  tillægsord  i  omsagnet,  deres  uforanderlighed  i  det  tyske 
sprog;  brugen  af  hjælpeordene  er  og  har  (sv.  har  varit, 
d.  har  været,  t.  hin  genicsen);  brugen  af  den  handlende 
tillægsform  og  biformen  (sv.  jag  bliver  sittande ,  d.  jeg 
bliver  siddende,  t.  ich  bleibe  sitzen;  sv.  ogd.  han  kommer 
ridande,  ridende,  t.  er  koiumt  geritten\  sv.  har  velat 
komma,  d.  har  villet  komme,  t.  ich  håbe  kommen  rcollen) 
o.  s.  V.  Men  især  lader  enhver  nordisk  periode  sig  ad- 
skille fra  den  tilsvarende  tyske,  dels  ved  de  mangfoldige 
småord ,  der  ved  det  sted ,  de  indtage ,  og  den  måde, 
hvorpå  de  fordeles ,  bestemme  en  stor  del  af  det  ejen- 
dommelige i  sætningens  dannelse,  dels  ved  ejeformens  og 
ved  gerningsordets  stilling.  Ejeformens  frembringer  i  de 
hinanden  modsatte  sprog  en  særegen  dannelse  af  grund- 
sagnets og  genstandssagnets  enkelte  dele;  gerningsordets 
frembringer  en  særegen  skikkelse  af  sætningen  og  sæt- 
ningernes afluengighed  af  hinanden.      Medens  de  nordiske 


94         DRN  NORDISKE  OLDTIDS  BETYDNING  FOR  NUTIDEN. 

sprog  Søge   at   forudskikke  alt   hvad   der  tjener  til  at  be- 
stemme grundordet,  for  at  det,  efter  behørig  at  være-  for- 
beredt, kan  træde  frem  på  sit  rette  sted  i  sin  fulde  kraft, 
griber  det  tyske  strax  til  grundordet,  og  lader  resten  følge 
bag   efter;    og  imedens   de    nordiske  sprog  lade  gernings- 
ordet   gå   forud   for   genstanden ,    hvis    følge    det   ligefrem 
forudsætter,     eller    på    en    passende    måde    fordeler    flere 
gerningsord   foran   og   efter   genstanden ,     lader   det   tyske 
sprog  alle  genstandssagnets  dele  gå  forud,  så  at  gernings- 
ordene    ganske    forunderlig  hyppes   sammen ,    og   komme 
slæbende   efter   hinanden  ligesom  vogner^e  på  et  damptog. 
Hvor   tilbojelig  man    end    i  Tyskland   er   til,    at  ville 
drage  vort  sprog,  ja  alle  de  nordiske  (endog  Gronlandsk) 
ind  under  det  vistnok  af  himlen  allerede  noksom  velsignede 
tyske  tungemål,  have  dog  de  raæml,  som  besidde  indsigt 
i   deslige  ting,    ingenlunde  overset  den  væsentlige  forskel, 
der    findes    imellem    begge    sprogstammer.      VI    hensætte 
tvende    sådanne   vidnesbyrd,    det   ene   af  J.  Grimm ,    det 
andet  af  en  unavngiven  recensent.      Den  sidstes  ord  ere: 
,,So  passend  die  deutschen  sprachen  in  hiihere  und  niedere 
fallen,  so  unschicklich  scheint  es,  die  nor'dische  .sprache 
mit   in   diese    eintheilung    zu  fassen.      Der    germanische 
stamm  trennte  sich  friih  in  einen  nordischen  und  deutschen, 
und  nur  auf  letzteren  geht  jener  unterschied,  welcher  sich 
vielmehr    im    norden    auf   eiyene    art   reproducirt  hat.'* 
J.  Grimm,  den  grundigste  kender  af  alle  disse  sprog,  an- 
fører fire  sprogstammer:  den  gotiske  (d.  e.  den  møsogotiske), 
den  hojtyske,    den  nedertyske  og  den  nordiske,    og  ytrer 
derpå:     ,.Die   vier   grossen  stamme  zeigen  sich  unter  ein- 
ander   in    mehrfachem   verhaltniss.      So   stehen    dev    erste 
und  zweite  in  unlaugbar  nåherer  vervvandschaft  gegeniiber 
dem  driften  und  vierten"   (i  det  den  nedertvske  danner  et 
mellemled ,    en   overgang   til   den   nordiske).      ^Jn  anderer 


DEN  NORDISKE  OLDTIDS  URTYDNING  FOR  NUTIDEN.   95 

riicksicht  darf  man  auck   die  drei  ersten  stamme  dem 
cinzigen  vierten'  (den  nordiske)  ^fiuff/erfenst ellen'  ^ 

Der  kunde  vistnok  tilfojes  endnu  langt  mere,    for  at 
oplyse,  hvorledes  norden  allerede  fra  oldtiden  af  har  mod- 
taget en  ejendommelig  udvikling,   og   hvorledes  det  under 
utallige  trængsler  og   fremmede   indvirkninger   har   bevaret 
dette  grundlag,  om  ikke  uforvansket,  dog  således,  at  det 
atter  kan  hæve  sig   frem;    hvorledes    et  almindeligt  bånd, 
ligesom  hint,  der  omslynger  alle  videnskaber,  forener  alle 
de  nordiske  sprog  som   dialekter  og  som  skriftsprog,    af- 
sondrer dem  fra  alle  nærliggende  stammer,  og  knytter  dem 
alle  til  en  eneste  ,    nu  uforgængelig  rod  ,    det  oldnordiske 
sprog,    der  vel  ikke  er  til  som  en  virkelig,    men  som  en 
ideel  enhed,    hvis   styrke  just  derfor  er  så  meget  stiirre; 
men  de  egentlig   lærde  beviser  derfor  ville  kun  virke  lidet 
på  den,  som  ikke  selv  har  gennemvandret  de  sprogmindes- 
mærker,   der  bære  vidne  herom,    eller  på  den,    der  over- 
hovedet ikke  er  vant  til ,    igennem   et  tilsyneladende   ens- 
formigt ydre  at  se  en  stor   forskellighed  ,    og  igennem  en 
ydre  tilsyneladende  forskellighed  at  opdage  en  dybtgrundet 
lighed.      Vi    henvende    os    derfor   endnu   kun   til   enhvers 
følelse,  til  det  indtryk,   sprogene  gore  på  ham,  som  gen- 
stand for  sansen,  således  som  de  leve  i  tale  og  sang,  på 
en  dannet  mands  eller  en  huld  kvindes  læber;  vi  ere  over- 
beviste om  ,    at  også  da  vil  ligheden  imellem  de  nordiske 
sprog  og  deres  forskellighed  fra  det  tyske  træde  så  stærkt 
frem,  at  selv  den,  der  kun  fatter  udtrykket  i  lyden,  uden 
tilfulde  at  forstå  dens  mening,  vil  kunne  bemærke  det. 

Den  tanke,  vi  bestandig  gå  ud  fra  og  vende  tilbage 
til ,  at  der  er  en  dybtgrundet  sammenhæng  og  enhed 
imellem  alle  nordiske  tungemål ,    forer    tillige   til   det  håb, 

')  Man  finder  begge  disse  vidnesbyrd  samlede  hos  Zeuss  (die 
Peutschcn  und  ihre  nachbarstiimme  ,  s.  79)  der  just  anfører  dem 
for  at  bestyrke  hvad  han  ligeledes  anser  for  afgjort. 


96        DRX  1\0RD1SKE  OLDTIDS  BETYDXING  FOR  NUTIDEIV. 

til  den  vished ,  at  denne  sammenhæng  kan  vorde  endnu 
fastere,  denne  enhed  endnu  storre ,  endnu  mere  levende, 
mere  inderlig  og  varig.  Og  just  derfor  have  vi  bestandig 
troet,  og  ligeledes  for,  uden  at  nogen  synes  at  have  be- 
mærket det,  udtalt,  at  når  svensk  og  dansk  literatur  trådte 
i  en  nærmere  forbindelse  med  hinanden,  end  hidtil,  måtte 
denne  kunne  tiltage  således ,  at  den  tilsidst  blev  til  en 
virkelig  sprogforening,  til  en  enhed  i  tungemål;  ja  det  er 
allerede  forhen  ytret,  at  sådant  ikke  blot  kunde  finde  sted, 
men  at  det  måtte  finde  sted,  at  det  burde. 

Denne  tanke  er  ingenlunde  ny ,  men  den  giir  i  vor 
tid  foroget  krav  på  opmærksomhed:  tiden  synes  at  tinske, 
at  den  skal  stå  ikke  blot  som  en  attrå,  men  blive  til  en 
virkelighed.  Hvad  man  nu  ved  denne  sag  fornemmelig 
har  at  betragte  er:  om  en  sådan  forening  af  de  nordiske 
sprog  er  tinskelig  og  fornøden,  dernæst  om  den  er  tænkelig 
og  mulig  at  udføre. 

ISy  er  tanken  om  denne  sprogforening  ikke ,  uden 
tvivl  er  den  opstået  hos  mange;  men  klart  udtalt  er  den, 
ikke  blot  som  et  tinske  om,  at  de  nordiske  sprog  skulde 
træde  i  nojere  forbindelse  med  hinanden,  men  i  den  fulde 
udstrækning,  hvori  jeg  her  opfatter  den,  allerede  for  hen- 
ved hundrede  år  siden  i  den  ældre  Snedorfs  Patriotiske 
tilskuer  (første  bind  ,  slutningen  af  nr.  32).  Her  hedder 
det:  j^Sprogets  almindelighed  er  af  alle  midler  det  be- 
kvemmeste til  at  opvække  en  nation  ,  og  at  give  den  en 
friere  og  mere  uindskrænket  tænkemåde.  Intet  unske 
kunde  derfor  være  mere  patriotisk,  end  om  det  var  muligt, 
at  give  nationen  et  sprog,  der  var  så  almindeligt,  som  det 
franske  og  tyske.  Ved  forandringen  i  religionen  (ved 
reformationens  indførelse  i  Danmark)  havde  det  måske 
ikke  været  vanskeligere ,  at  indføre  det  Hujtyske  her  i 
landet,  end  det  var  i  Nedersaxen,  hvor  mæ>ngden  taler  et 
sprog,  som  næsten  er  ligeså  adskilt  fia  det  Hiijtyske,  som 


DEN  I\ORDISKR  OLDTIDS  BRTYDNfXG  FOR  NUTIDRV.        07 

vores.  Men  da  dette  ikke  mere  er  muligt ,  onskede  jeg 
til  de  nordiske  nationers  ære,  at  vi  kunde  finde  sådant 
et  middel  til  at  forene  det  danske  orj  svenske  spror/, 
at  indbijffgeme  i  de  tre  riger  udgjorde  kiins  ett  selskab 
i  henseende  til  vidensknherne.  Hvor  store  fordele  kunde 
ikke  både  sproget  og  videnskaberne  vente  sig  ved  sådan 
en  forening,  og  skulde  det  ikke  være  umagen  værd,  at  de, 
som  arbejde  i  begge  nationers  sprog  og  historie,  gave  os 
en  fortegnelse  af  de  ord  og  egenskaber,  som  adskille 
begge  sprogene,  tilligemed  et  forslag,  hvorledes  det  ene 
sprog  kunde ,  uden  at  tabe  noget ,  lempe  sig  efter  det 
andet,  og  berige  sig  med  dets  overflødighed.  Mig  synes, 
at  næst  et  oprigtigt  og  bestandigt  venskab  imellem  begge 
nationer,  som  er  grundet  på  fælles  fordele,  kunde  der  ikke 
optænkes  noget ,  som  var  bekvemmere  til  at  sætte  dem  i 
ligevægt  med  andre  slebne  folk''. 

Man  ser  heraf,  at  denne  forfatter  ikke  har  haft  nogen 
klar  forestilling  om  forskellen  imellem  de  nordiske  og  det 
tyske  sprog;  han  vilde  ellers  ikke  først  være  falden  på 
den  tanke,  at  indfore  det  hojtyske  sprog  i  landet,  hvilket 
nødvendig  måtte  medføre  det  danske  sprogs  totale  under- 
gang og  udslettelsen  af  al  nordisk  ejendommelighed  i 
Danmark;  men  man  ser  tillige,  at  han  ikke  blot  indså 
onskeligheden  af  de  nordiske  sprogs  forening  til  et,  men 
også  tænkte  på  de  midler  ,  ved  hvilke  en  sådan  forening 
måtte  iværksættes,  og  at  han  ikke  forestillede  sig  en  sådan 
gerning  som  et  forsøg  på  sprogets  nedbrydelse ,  men 
som  et  værk  af  patriotisme  \     Hundrede  år  gik  imidlertid 

')  Patriotisme!  vil  uden  tvivl  mangen  udråbe;  men  ved  den 
påtænkte  forening  vil  jo  dansk,  norsk  og  svensk  nationalitet  forgå. 
Unægtelig ,  dersom  sprogene  lå  så  langt  fra  hinanden  ,  at  deres 
virkelige  og  sande  ejendommelighed  derved  blev  hævet  og  gik  til 
grunde;  da  vilde  vi,  som  en  anden  forfatter  ytrer,  ved  det  ny 
skriftsprog  kun  få  en  ny  plage  ,  og  måtte  isteden  for  de  to  sprog 
1 844-18  i5.  7 


98        DRN  \ORDISKR  OI.DTins  HRTVDMNO  POR  MITIDRW, 

hon,  uden  at  nogen  anden  optog  denne  idé,  eller  punsede 
på  midlerne  til  at  iværksætte  den.       ISii  er  den  genfødt  i 


Jiommo  til  at  lære  tre.     Men  sådant  er  ikke  her  tilfældet.     Det  ny 
skriftsprog,  hvis  det  endelig  skal  hedde  nyt,  vil  ikke  rive  sig  løs 
fra  dialekterne,   men  siden  det  just  uddannes  ved  dem,  komme  til 
at  ligge  dem  nærmere,  og  det  vil  ikke  blive  et  nyt  sprog,  der  af- 
sondrer sig  fra  tvende  andre,    men  blive  et  produkt  af  begges  ud- 
dannelse.    Det  vil  da  næppe  blive  så  forskelligt  fra  de  nuværende, 
som  f.  ex.  Holbergs,  hvis  nogen  forstår  at  vurdere  dets  væsen,  er 
fia  vort.      Dersom    ingen    dansk    mand    ret   vil   kunne   forstå   det, 
uden  at  kende  til  Norsk  og  Svensk,    sa  kunde  heller   ingen  forstå 
Holberg,    uden  at  kende,    og  det   temmelig   meget,    til  Fransk  og 
Tysk.      Hvilken  kundskab  vil  nu  være  mest  national  ?     Er  det  en 
nedbrydelse  af   det    nationale   at   kende  og   forstå  nordiske  sprog, 
eller    vil    denne    kundskab    ikke    snarere    tjene    til    at   styrke    den 
nordiske  ejendommelighed  imod  indbrud  fra  syden.     Desuden  — natio- 
naliteten ,    det    særegne    folkelige   i    sin  rette  dybde,   ligger  og  vil 
Btedse ,    hvad   sproget   angår,    ligge  i  dialekterne,    der  naturligvis 
under  hvilkctsomhelst  skriftsprog  beholde  deres  fri  spil  j    jo    mere 
derimod  sproget  hæver  sig  til  skriflsprog,  desto  mere  taber  og  må 
det  særegne  folkelige  tabe  sig,    for  at  der  kan  opstå  en  storre  og 
I  virkeligheden  mere  forædlet  almindelighed.     Dette  er  aldeles  for- 
nodent,    for  at  skriftsproget  kan  blive  til  et  bekvemt  meddelelses- 
middel, ikke  for  de  fa,  men  for  de  mange.     For  at  nå  dette  inål, 
må  en  stor  del  af  det  aldeles  særegne,  ikke  forgå,  men  træde  til- 
lage indenfor  sin  snævre  kreds,  og  ikke  gore  fordring  på  at  være 
herskende  i  den  storre.      Hvo    tvivler   om  ,    at   Øster-   og  Vester- 
Jyder  i  deres  sprog,  såvel  som  i  deres  sæder,  ere  hojst  forskellige, 
at  Jyder  og  Sjællændere   ere   det   endnu  merej    men  hvis  det,    på 
grund  af  denne  dybt  grundede  staniforskel,  var  faldet  Jyderne  ind, 
at  skriftsproget  skulde  være  jysk,  .Sjællænderne,  at  det  skulde  være 
sjællandsk,  hvorledes  skulde  da  dansk  skriftsprog  være  blevet  til? 
Dets  væsen  består  just  deri,  eller  skulde  bestå  deri,  at  det  er  hævet 
ever  alt   det   provinsielle;    og    et    nordisk    skriftsprogs    væsen   må 
ligeledes  bestå  deri,  at  det  er  hævet  over,  ophojet  over  den  natio- 
nclle  staniforskel.     Det  er  just   deri  ,    det  skal  vise  sin   herlighed, 
at    ingen  snæverhjærtet     lidenskabelighed    deri    giir   sig    gældende, 


DEN  IVORDISKR  OLDTIDS  nKTYDMNO  KOR  NFTIDKV.         U9 

tiden  ,  nu  vil  den  uden  tvivl  Mive  en  genstand  for  efter- 
tanken, nu  hører  den,  hvad  enten  den  opfyldes  eller  ikke,  til 
en  af  vor  tids  vigtigste  opgaver. 

men  at  det  er  udtrykket  for  det  ædleste,  der  kan  udtrykkes  i  norden. 
Men  man  kan  vel  også  være  temmelig  vis  på,  at  denne  beråbelse 
på  nationaliteten,  hvis  begreb  er  noget  svævende,  i  et  tilfælde  som 
dette,  hvor  der  aldeles  ikke  tales  om  at  udrydde  den,  men  om  at 
forædle  den,  snarere  benyttes  som  et  middel  til  at  vinde  gemytterne, 
for  hvilke  ordet  har  en  god  klang,  end  den  udgår  fra  en  alvorlig 
og  dybsindig  opfatning  af  begrebernej  den  er  kun  en  omskrivning 
af  det  gamle  omkvæd:  lad  det  blive  ved  det  gamle! 

Da  det  latinske  sprog  i  middelalderen  var  det  almindelige 
meddelelsesmiddel  for  hele  den  katholske  verdens  kultur,  var  dette 
ikke  da  en  stor  vinding?  Men  denne  tilstand  kunde  ikke  bestå, 
thi  dette  sprog  var  dodt,  det  var  uforeneligt  med  folkemålene,  det 
blev  dem  påtrængt  som  noget  fremmed.  ]Vu  har  verden  taget  en 
anden  vending,  men  den  stræber  på  en  bedre  og  heldigere  vis  frem 
imod  det  samme  mål ,  kulturens  almindelige  udbredelse.  Folke- 
målene ere ,  som  det  sig  hører  og  bor,  blevne  udgangspunktet, 
men  for  at  komme  til  målet ,  må  disse  samle  sig  i  skriftsprog, 
der  stedse  udvide  sig  i  storre  kredse ,  og  stedse  mere  smælte 
sammen.  Om  dette  mål  nås,  hvo  kan  sige  det,  men  tiden  er  sig 
denne  stræben  bevidst.  De  store  sprog  skyde  sig  allevegne  ud,  til 
alle  sider,  for  at  opsluge  de  mindre j  men  just  derfor  skulle  de 
mindre  overalt  slutte  sig  sammen,  for  at  også  de  kunne  danne  en 
stijrrelse,  der  kan  bestå,  når  den  store  forening  engang  skal  gå 
for  sig;  gore  de  det  ikke,  så  forgå  de  ganske.  Det,  som  allerede 
har  udviklet  en  sådan  tilværelse,  at  det  ingenlunde  fortjener  at  do, 
skal  ikke  overvældes,  men  det  skal  slutte  sig  fast  til  sin  nærmeste 
slægt ,  for  i  forening  med  den  at  kunne  være  noget.  For  norden 
synes  tiden  til  dette  sammenhold  allerede  at  vjere  kommen.  Dersom 
da  nogensinde  den  tid  kan  komme,  at  de  nordiske  og  germaniskc 
sprog  og  literaturer  på  den  ene  side  ,  og  de  romanske  sprog  og 
literaturer  på  den  anden  side  kunne  således  slutte  sig  sammen,  at 
Vestevropa  havde  ligesom  kun  tvende  literaturer,  en  nordlig  og  eii 
sydlig ,  så  vil  også  det  vorde  en  vinding.  Hvad  det  nordisk- 
germaniske   angår,    da    er    deri   ingen    umulighed;     der   er   ingen 

1'' 


100        »RN   NOUDISKE  OLDTIDS  BRTYD\1XG  FOR  MJTIDRIV. 

En  nojere  forening  af  de  nordiske  sprog,  der,  tænkt  i 
sin  fuldendelse ,  ikke  kan  være  eller   blive   andet ,    end  et 
almindeligt   nordisk    skriftsprog ,    er   i   mange    henseender 
onskeligt  for  hele  norden  i  almindelighed  og  for  os  Danske 
i  særdeleshed.     Den  vil  medføre  alle  de  fordele,  som  følge 
jiied  en  storre  og  mere  udbredt  literatur:  stiirre  kraft  indad 
oo-  storre  indflydelse  udad,  to  ting,  der  stedse  følge  med, 
02  afhænffe  af  hinanden.       En    forfatter ,    der  skriver  i  et 
lidet  udbredt  sprog ,    har   kun    få   læsere   og   endnu   færre 
kobere;    literaturens    materielle    tilværelse    er   i   et   sådant 
land    lidet    betrygget.      Når    nationen   selv  Ikke   kan   fode 
sine  arbejdere,    og,    hvad   der  er  endnu  værre,    når  den, 
fordi  de  ere  så  få  og  have  så  få  midler  til  deres  rådighed, 
har  så  liden  agt  for  dem    og    for  selve  deres  virksomhed, 
så  må  literaturen  ,    uden    hvilken    intet  civiliseret  folk  kan 
bestå,  enten  indføres  som  en  fremmed  vare,  der  ikke  har 
sin  rod  i  folket,  hvilket  let  kan  have  sprogets  fordærvelse 
til  følge,  eller  den  må  opholde  sit  liv  ved  kunstige  midler, 
hvorved  den  åndige  frihed  let  går  tabt,   og  enkelte  mænds 
indfald ,    lune    eller   andre   tilfældige  omstændigheder  blive 
det   ene   bestemmende.      ^^Mich    dunkt,"    siger  J.  Grimm, 
^^die  entwickelung  eines  volkes  fordert  auch  fiir  die  spraclie, 
iinabhångig  von    ihrem    innern    gedeihen  ,    wenn    sie  nicht 
verkiimmern  soli ,    erweiterte  åussere  grånzen".      Men  så- 

umulighcd  i,  at  alle  sprogene  tilsammen  blive  gensidig  omtrent  lige 
tilgængelige  for  alle  dannede  blandt  de  nordiske  og  germaniskc 
folk.  Den  tyske  literatur  er  det  jo  allerede  for  alle  nordboer,  vi 
læse  jo  alle  den  tyske  literaturs  frembringelser  næsten  med  samme 
lethed ,  som  om  de  vare  skrevne  i  vort  modersmål  5  der  fordres 
altså  kun  endnu  ,  at  de  nordiske  literaturer  slutte  sig  sammen  til 
én,  og  at  denne  udvikler  sig  til  en  sådan  fuldkommenhed,  og  kommer 
til  at  besidde  så  stort  værd,  at  den  med  samme  begerlighed  attrås 
i  Tyskland,  som  den  tyske  nu  attrås  i  norden.  Her  1  det  mindste 
er  det  indlysende,  at  jeg  taler  om  fjærne  tider;  men  giver  blikket 
fremad  ikke  mod  og  styrke  til  at  udholde  ojeblikkets  besvær  ? 


DKN  NORDISKIi  OLDTIDS  1^KTVD^^^G  KOR  iMJTlDEK.       101 

ledes  som  forholdene  ere ,  er  dertil  ingen  udsigt  for  det 
daoske  sprog.  1  det  det  uddannede  sig  og  skulde  vinde 
i  omfang ,  er  det  bestandig  blevet  mere  og  mere  iml- 
skrænket ,  så  at  der  ikke  er  levnet  det  rum  til  at  udvide 
sig  på.  Det  kan  ikke  vente,  at  vinde  sttirre  område, 
hverken  mod  nord  eller  syd;  det  kan  ikke  komme  til 
herrediinime  ,  uden  ved  at  forbinde  sig  med  norden  eller 
med  syden ;  men  også  kun  derved  kan  det  håbe  at  bestå, 
tlii  det  er  en  almindelig  naturlov,  at  alt,  hvad  der  ikke 
kan  blive  storre,  bliver  mindre,  det,  for  hvilket  der  ingen 
mulighed  er  til  at  udvide  sig ,  må  efterhånden  tæres 
hen    og  forgå. 

Dette  bliver  endnu  vissere,  når  det,  i  sin  natur  bundet 
til  norden ,  stedse  mere  trues  med  at  rives  los  fra  sin 
rod  ;  når  de  tvende  andre  nordiske  sprog  efterhånden 
stedse  mere  boje  sig  over  imod  hinatiden  ,  for  endelig  at 
indgå  i  en  niije  forening,  medens  vort  bliver  stående  som 
et  afsondret  led  ,  der  ikke  har  kraft  nok  i  sig  selv  til  at 
skyde  rod  på  ny  ,  og  derfor  må  være  udsat  for  at  visne 
hen  og  at  vorde  til  gødskning  for  en  fremmed  og  stærkere 
opskydende  sæd. 

Herimod  ville  mange  bemærke ,  at  en  sådan  fare 
ingenlunde  er  forhånden ;  at  modersmålet  forhen  har  været 
udsat  for  langt  stærkere  storme ,  og  er  dog  stedse  gået 
sejerrigt  ud  af  kampen  ;  det  vil  gore  så  endnu.  I  denne 
sag  vil  der  uden  tvivl  herske  en  stor  meningsforskellighed. 
Det  kommer  da  an  på,  om  de,  der  mene  dette,  og  de, 
der  mene  hint,  kunne  komme  til  rettelig  at  forstå  hinanden. 

Når  der  tales  om  fare  for  sproget,  så  menes  der  ved 
dette  naturligvis  ikke  dialekterne,  men  skriftsproget,  det, 
hvori  literaturen  lever.  Dialekterne  bevares  lettere ,  da 
ingen  i  almindelighed  tænker  på  at  undertrykke  dem;  når 
de  forgå ,  så  sker  det  ved  en  langsom  virkning  ovenfra 
nedad  ,    men    selv    da  forgå  de  aldrig  ganske.     I  almucjis 


102       DKN  NOROISKK  OLDTIDS  BKTYDMXG  FOR  MJTlDKiX. 

mund  vedligeholder  sig  stedse  noget  af  det  oprindelige 
sprogs  ejendouuueliglieder,  som  intet  skriftsprog  kan  udslette. 

Men  faren  for  det  danske  skriftsprog  fordum  og  nu 
kunne  ikke  sammenlignes  med  hinanden.  Forholdet  er 
ikke  det  samme.  Fordum  var  der  intet  så  udviklet  skrift- 
sprog som  nu,  og  det,  der  skulde  volde  dets  ulykke,  var 
heller  ikke  noget  udviklet  skriftsprog.  Dialekters  kamp 
med  dialekter  kan  vel  freniliringe  et  så  forstyrret  virvar, 
som  det  vi  virkelig  linde  i  fortidens  skriftlige  mindes- 
mærker, boger  og  breve;  men  der,  hvor  næsten  alt  er 
blandet  imellem  hinanden,  hvor  alle  former  gå  jævnsides, 
så  at  det  er  den  skrivende  ligegyldigt,  hvilken  han  bruger, 
hvor  han  derfor  bruger  dem  næsten  alle,  kan  der  ikke  vel 
være  tale  om  at  sprogene  odelægge  hinanden.  Dette  kan 
derimod  finde  sted,  når  i  det  mindste  et  af  dem  er  kommet 
til  klar  bevidsthed,  og  det  med  den  vægt,  som  denne  be- 
vidsthed forer  med  sig,  griber  ind  i, eller,  så  at  sige, 
hugger  ind  i  en  anden,  ordnet  eller  uordnet  masse,  og  ved 
sin  storre  kraft  og  styrke  overvælder  den. 

Lader  os  ,  for  at  overtyde  os  om  ,  om  der  var  fare 
for  sproget  for  eller  nu  er,  i  korthed  betragte  dets  skæbne. 
I  oldtiden  var  én  dansk  tunge  herskende  over  hele  norden, 
men  som  skrevet  ord  var  den  kun  til  i  nogle  få  store  og 
i  mangfoldige  små  dialekter ,  hvis  afvigelser  dog  vare  så 
vinge  ,  at  de  ikke  forstyrrede  tanken  om  sprogets  enhed, 
hvilken  derfor  også  har  udtalt  sig  med  klar  bevidsthed  i 
alle  oldtidens  levninger,  hvor  sådant  kom  på  tale.  Dette 
ene  udelelige  tungemål  herskede  ikke  blot  i  norden,  men 
udbredte  sig  endog  til  fremmede  lande  og  kyster.  Det 
sproglige  bånd  imellen«  Danmark  og  det  ovrige  norden  var 
endnu  på  Valdemar  Sejers  tid  ingenlunde  oplost.  Hele 
norden  stod  åben  for  den  danske  tunge,  og  der  ytrede  sig 
modsætning  mod  indvirkningen  fra  syden.  Da  denne 
endelig  blev  overvejende,    havde  den   ingenlunde  sproget, 


DKN  INOKDISKK  OLDTIDS  BKTYD.MKG   KOR  Wt'TIDKlV.        103 

men  kun  materielle  fordt-le  for  oje,  Ihi  sprogets  vigtighed 
var  etidnu  iiike  kommen  til  folkenes  bevidsthed.  Det 
danske  sprog  var  kun  til  som  dialekter,  og  udtalte  sig 
næsten  kun  i  enkelte  folkelove,  der  havde  deres  grund  så 
dybt  i  folket  selv,  at  dettes  idionj  nødvendig  måtte  folge 
med  dem;  og  det  eneste  sprog,  som  kunde  true  moders- 
målet (Latinen,  som  havde  magten,  lå  for  langt  borte,  til 
nogensinde  at  vorde  folkesprog),  var  det  plattyske,  men 
dette  var  selv  et  for  plat,  udannet,  slovt  og  stygt  og  i 
dialekter  opløst  tungemål ,  til  at  der  fra  det  kunde  være 
nogen  betydelig  fare  forhånden.  Man  kan  derfor  ikke  til- 
lægge det  danske  sprog  nogen  særdeles  sejrende  kraft, 
fordi  det  i  Niels  Ebbesens  dage  kunde  gå  sejerrigt  ud  af 
en.  kamp  imod  en  mat  og  i  grunden  slet  bevæbnet  fjende. 
Når  der  skal  være  tanke  om  fare ,  så  må  det  da  være 
enten  i  unionstiden,  men  da  syntes  det  danske  sprog  end- 
og på  ny  at  ville  åbne  sig  adgang  til  hele  norden,  og  det 
vandt  virkelig  et  herredomme ,  hvoraf  de  andre  nordiske 
sprog  endnu  bære  uudslettelige  mærker ,  —  eller  det  må 
være  fra  reformationstiden  indtil  nu.  Ja,  fra  reformations- 
tiden  indtil  nu  har  vort  sprog  været  udsat  for  fare,  netop 
i  hele  den  tid  ,  da  det  udviklede  sig  til  skriftsprog.  Nu, 
da  det  dannede  sig ,  gældte  det  just  om ,  med  hvilken 
indenfra  arbejdende  kraft  det  blev  til,  men  just  da  opgav 
det  sit  gande  grundlag,  og  der  var  næsten  ingen  erindring 
i  landet  om ,  at  noget  sådant  havde  været  til.  Næsten 
under  hele  sin  udvikling  gik  literaturen  ud  fra  ,  at  den 
måtte  drage  sin  næring  fra  fremmede ,  at  den  især  måtte 
tage  Nordtyskland,  det  hiijtyske  sprog,  til  monster.  Og 
faren  er  bleven  så  meget  stiirre  i  de  seneste  tider,  fordi 
det,  ikke  blot,  som  fordum,  i  Hansestæderne,  men  langt 
dybere  nede  og  langt  stærkere  inde  i  Tj'sklands  hjærte 
er  blevet  klart ,  at  det  for  den  samtlige  tyske  literatur 
vilde  være  en  vinding ,    at    have    den  danske  literatur  ind- 


104       DEX  iXORDISKK  OLDTIOS  BKTYDMNG  KOR  M3TIDEK. 

lemmet  i  sig ,  at  den  derved  tillige  vilde  uden  synderlig 
moje  erobre  hele  den  gamle  nordiske  literatur ,  som  den 
ej  kan  undvære;  og  faren  er  så  meget  storre,  fordi  det 
danske  folks  ojne  ikke  blot  have  været  lukkede  for  denne 
attrå ,  men  fordi  det ,  når  tanken  derom  flygtig  for  det 
forbi,  selv  ikke  var  langt  fra  at  nære  den  i  sin  egen  barm. 
Forhen  var  der  altså  i  grunden  ingen  fare ,  thi  der  var 
ingen  bevidsthed  om  nogen  sprogstrid;  nu  derimod  er  der 
fare,  thi  bevidstheden  er  vågnet  på  begge  sider,  og  det 
er  en  stor  og  stærk  mand,  der  strider  med  en  anden,  der 
vel  også  fordum  var  stor  og  stærk ,  men  nu  er  vorden 
til  en  dverg. 

Det  fenomen  ,  som  her  tilsigtes  ,  udviklingen  af  det 
nuværende  danske  skriftsprog,  lader  sig  let  forklare  deraf, 
at  forfatterne,  som  fremmede  dets  udvikling,  levede  ikke  i 
folkets  tanker ,  men  levede ,  tænkte  og  følte  i  og  efter 
fremmede  folks  tankegang,  og  skreve  naturligvis  overens- 
stemmende dermed.  De  uddannede  sig  ikke  igennem 
dansk  literatur,  der,  hvor  tarvelig  den  end  var,  dog  måtte 
have  kunnet  yde  dem  et  fast  dansk  grundlag ,  men  de 
uddannede  sig  allerførst  og  fornemmelig  igennem  fremmed 
literatur,  og  førte  dernæst  den  således  erhværvede  dannelse 
over  på  det  danske  folk.  Først  toge  de  Latinen;  nogle 
danske  småord:  o(f,  som,  må  o.  desl.  løbe  rigtig  nok  med, 
men  det  øvrige  udfyldte  de  med  latinske  udtryk,  og  som 
oftest  kom  der  hele,  stundum  lange,  sætninger  ind  med, 
som  ikke  vilde  falde  ret  på  Dansk,  de  gaves  da  på  Latin; 
(.exempel  derpå  erc  iblandt  andre  nogle  af  Kristian  den 
Fjerdes  breve,  han,  der  dog  ellers  var  en  så  hjærtedansk 
konge  i;  og  alt  dette  kaldte  man  Dansk.  Derefter  kom 
raden  til  det  franske,  og  fremgangsmåden  var  den  samme 
(exempler  derpå  findes  næsten  overalt  i  ældre  breve  og 
skrifter);  og  alt  dette  kaldte  man  ligeledes  at  skrive  på 
Dansk.     Endelig   indså    man ,    at  dette  fremmede  dog  var 


DRK  NOIIDISKK  OLDTIDS  HKTYDM^G  FOR  NIJTIDKI\.        105 

fremmed;  men  det  faldt  ingen  ind,  at  vende  tilbage  til 
folket  selv;  den  tyske  lltcratur,  der  lå  så  nær,  og  vandt 
en  så  betydelig  uddannelse,  frenibod  udtryk  nok,  der  kun 
hehovede  et  dansk  tilsnit  for  at  se  hjemlige  ud.  Man 
behovede  næsten  slet  ikke  at  tænke  selv  ,  man  behovede 
kun  at  overfore  de  tyske  ord,  så  havde  man  alt  hvad  man 
trængte  til,  (enkelte  mænds  forsog  på  selvdannelse  stode 
endog  og  stå  endnu  som  et  særsyn  og  som  en  særhed) ; 
just  det,  at  det  tyske  ord  var  alle  bekendt,  gjorde  det 
antageligt ,  hele  ordforrådet  uddannede  sig  næsten  på 
denne  måde;  og  det  sprog,  der  således  fremkom,  kaldte 
man  dansk.  Man  kakler  det  så  endnu  ,  og  vilde  vistnok 
finde  det  forunderligt ,  om  nogen  vilde  falde  på  at  sige, 
at  åndrig,  åndfuld,  åndløs,  åndeverden,  andelår e,  ånde- 
seer (formede  efter  tyske  sammensætninger  med  (jeist) 
eller  årbog,  årgang,  århundrede,  årstid,  fiddmagt,  om- 
drev o.  s.  v.  ikke  ere  gode  danske  ord  (medens  man  vel 
kunde  tvivle  om  ,  om  årsæl  er  det) ;  ja  selv  de  ganske 
meningsløse,  som  markskriger  (marktschreier),  skildpadde 
(schildkrote) ,  slofrok ,  o.  desl.  ere  jo  ligeledes  gode 
danske.  Medens  sproget  således  overfyldtes  med  tyske 
udtryk,  gik  naturligvis  en  stor  mængde  gamle  nordiske 
ord ,  der  tildels  endnu  leve  hos  folket ,  ligeså  gode  og 
mangen  gang  bedre,  end  de  nu  sædvanlige,  tabte,  og  bleve 
udskudte  eller  ikke  optagne  af  skriftsproget.  Man  kunde 
have  sagt  mål  ^  tungemål ,  men  man  sagde  heller  sprog 
(sprache);  man  kunde  have  sagt  lod,  men  man  sagde 
heller  couleur  eller  farve  (farbe);  man  kunde  have  sagt 
sæl,  men  man  sagde  heller  lyksalig  (gliickselig)  ;  man 
kunde  have  sagt  gild,  gæv,  men  man  sagde  heller  ærlig, 
brav  (ehrlich  ,  brav)  o.  s.  v.  Hvort  blev  ombyttet  med 
hvorhen  (wohin),  sannende  med  sandhed  (vvabrheit)  o.  desl. 
Af  tvende  nordiske  sideord  gik  gerne  det  ene  tabt ,  og 
kun  det  bevaredes,   som  havde  rygstod  i  Tysken:    af  isl. 


106       DK.^  ^ORDISRK  OLDTIDS  BKTYD\'f\G  KOR  3iLTlDK!V. 

hota  Og  pruffa,  sv.  hota  og  tru(/a,  bevaredes  true  (droheri) 
oir  høde  er  forældet;   o.  s.  fr. 

Man  niislorstå  mig  ikke !  Jeg  dadler  ikke  videre 
denne  udvikling,  jeg  siger  kun  hvorledes  den  er,  og  jeg 
har  flere  gange  gjort  opniauksom  på  den  fordel,  vi  kunne 
have  af  dobbelte,  nordiske  og  tyske,  udtryk  (som  helbred 
og  sundhed,  tække  og  sirlhjhed).  Men  jeg  metier,  at 
der  er  fare,  når  vi  blive  ved  i  denne  retning,  at  der  endnu 
hersker  for  megen  tilbojelighed  til  at  følge  den,  og  at  vi 
ere  lidet  tjente  med  at  optage  ord,  som  ingen  kan  forstå, 
uden  han  tænker  på  Tysk  (som  hlodung ,  blodfattig);  at 
vi  nu  have  nok  af  dette,  at  det  er  tid  at  vende  om,  og 
at  vende  tilbage  til  os  selv.  Det  er  aldrig  faldet  mig  ind, 
at  gå  på  jagt  efter  germanismer;  når  de  ikke  mere  be- 
hoves, ville  de  heller  ikke  mere  findes;  men  det  fore- 
kommer mig  temmelig  naturligt  at  sige:  Engang  tyede  I 
til  Latinen ,  og  søgte  eders  hjem  i  forverdenen ,  i  det 
fjærne;  I  indså,  at  dette  var  et  fejlgreb,  og  vendte  eder 
til  Frankerig;  men  dets  toner  løde  dog  altfor  unordiske, 
I  begave  eder  derfor  til  Tyskland,  og  nu  sige  I:  her 
have  vi  da  endelig  hjemme.  Nej  endnu  ere  I  ikke  hjemme, 
tillader  jeg  mig  at  sige,  I  må  gå  tilbage  til  eder  selv,  til 
Danmark,  til  norden;  først  da  ere  1  der,  hvor  I  skulle 
være.  Jeg  påskonner  i  fuldeste  måde  den  seneste  tids 
mange  agtværdige  og  vellykkede  bestræbelser  for  at  fore 
sprog  og  literatur  tilbage  til  norden;  og  opnmntrer  kun 
til  at  fortsætte  dem,  og  nu,  da  tiden  kræver  det,  at  for- 
stærke dem.  Faren,  som  unægtelig  var  der,  og  som  endnu 
er  der ,    vil  da  efterhånden  forsvinde  ^. 

^)  Når  jeg,  ikke  dadler,  men  dog  langtfra  billiger  den  mængde 
af  tyske  ord  og  ordskikkelser ,  som  modersmålet  i  sin  sidste  ud- 
vikling har  optaget,  men  især  beklager,  at  denne  fortyskning  endnu 
varer  ved,  ja,  at  den  overdrives,  og  at  man  bliver  ved  troskyldigcn 
at  kalde  det  dansk,  som  i  sin  rod  og  i  sin  udvikling  slet  ikke  er 


DK\  AOKDISKK  OLDTIDS  UKTVDMiNO  KOR  KUTlDKiX.        107 

Denne  betragtning  af  ordfoiTadet  er  så  meget  vigtigere, 
som  vi  forhen  have  beniærket ,  at  liiijningssyslemet  har 
bevaret  sin  nordiske  særegenhed;  thi  bojningen  vil  efter- 
hånden  opløse  sig,  dens  oplosning  er  i  vort  sprog  allerede 
i  fuld  gang,  men  ordforrådet  vil  bestå,  og  dets  beskaflien- 
hed  vil  da  bestemme  sprogets  karakter,  om  det  skal  være 
tysk  eller  nordisk. 

Det  danske  sprog  i  Norge  synes  at  ville  undergå  for- 
andring. Adskillige  Nordmænd,  i  bevidsthed  om  hvad  de 
forhen  have  haft  og  hvad  de  endnu  have ,  bestenuue  sig 
til  for  sproget  at  vælge  et  nyt  udgangspunkt,  netop  lige- 
som tilfældet  var  med  det  svenske  sprog  efter  Kalmar- 
unionens  ophor.  De  ville  n»ed  forsæt  og  med  bevidsthed 
og  med  følelse  af  forynget  kraft  opføre  noget  nyt  på  det 
gandes  grundvold ,  eller ,  da  overdrivelser  ved  sådanne 
lejligheder  sjælden  udeblive,  på  det  beståendes  undergang. 
Derved  må  det  gamle  sprogforhold  nødvendig  forrykkes; 
og  når  dansk  og  norsk  sprog  hvert  for  sig  skrider  frem 
i  sin  retning,  det  ene  mod  Tysk,  det  andet  mod  Svensk, 
så  må  de  stedse  mere  fjærne  sig  fra  hinanden,  indtil  der 
af  én  og  samme  literatur  bliver  tvende  forskellige  literalurer. 

andet  end  tysk:  så  vil  man  uden  tvivl  vise  hen  til  andre  nyere 
sprog,  hvor  blandingen  er  endnu  stcirre  ,  og  anse  denne  anke  for 
ubefojet.  Hvor  blandet  er  f.  ex.  ikke  det  engelske  sprog!  Men 
forholdet  er  her  anderledes.  Blandingen  er  her  grundet  i  folkets 
udvikling:  England  var  efterhånden  rommersk,  angelsaxisk,  dansk, 
normannisk 5  alle  sprogets  elementer  ere  her  givne.  Men  ingen 
erobrer  fra  syden  (thi  kejser  Ottos  tågefulde  tog  var  sikkert  uden 
virkning)  har  sat  sin  fod  på  Danmarks  bryst ,  uden  én  ,  og  han 
blev  etrax  slået  ihjel.  Har  sproget  mistet  noget  af  sin  skscrhed, 
så  er  det  ingen  følge  af  ydre  tvang ,  men  af  en  vis  ukyndighed, 
uopmærksomhed  eller  ligegyldighed  hos  dem,  der  skulde  have  be- 
Vitret  og  forheiliget   det,  , 


lOS        DK.V  .\ORDISKK  OLDTIUS  BKTYI»\I\(;  FOR  .^UTIOKiV. 

Denne  fjærnelse  er  allorede  kendelig  efter  få  års  for- 
lob. ^     Stærke  bevægelser  i  den  norske  literatur  fremkalde 


')  De  læsere,  der  ikke  have  bemærket  dette,  eller  nære  nogen 
tvivl  derom  ,  henvise  vi  til  de  nyere  norske  skrifter ,  f.  ex.  til 
Aalls  oversættelse  af  Snorre,  der  er  en  almindelig  norsk  folkebog. 
Vi  ville  hensætte  nogle  sætninger  af  denne,  og  udhæve  de  mærke- 
lige ord,  hvorved  man  vel  må  erindre  sig,  at  disse  ord,  skiindt  de 
ikke  forstås  af  os,  forstås  næsten  overalt  i  Norge:  På  disse  trold- 
domsytringer  fulgte  afmagt ,  ligesom  under  olqveisns  virkninger 
endnu  i  vore  dage.  (Oversætterens  anm.  Iste  d.  s.  8.)  Fetet^  hvor 
den  gang  var  skov  (fetct  kaldes  endnu  i  vort  sprog  den  slette  ete. 
s.  15).  Greie,  tiij  (s.  16)  jf.  Kong  Harald  lod  sit  hår  greje, 
(s.  71)  og  oftere:  at  komme  1  ugreje.  Efter  skriftsprogets  form 
skulde  ordet  hedde  grede  eller  greide ,  rede.  Begge  brodre  af 
abryne  og  uden  grund  hinanden  slog  (s.  17.  Oversætteren  fandt 
ingen  forklaring  nødvendig).  Kongens  o/stolte  mod,  s.  18;  heller 
ikke  her  ansås  en  forklaring  for  nødvendig).  Han  stak  ild  på 
tyri-ved  (den  fede  og  harpixagtige  del  af  fyrtræet,  s.  19).  Trå- 
livet  (sejlivet|  begge  talemåder  bruges  endnu  i  vort  sprog,  s.  20). 
Længe  havde  kongen  æltet  et  dyr  (uden  forklaring,  s.  21).  Hjorden 
gætedes  af  trælfolk  ,  karle  og  piger  (ligeså ,  s.  23).  Adils  så 
ingen  anden  udvej  end  at  fly  undaf  (sst.  jf.  enhver,  som  kunde 
undaf,  s.  51).  Svipdag  lod  lij ærtet  af  en  ulv  stege  på  en  tén  (s.  27 
jf.  s.  17).  En  sal,  som  var  ingen  mon  mindre  eller  mindre  prægtig, 
end  tipsalen  var  (s.  28).  Sex  konger  bleve  skibede  til  sæde  i 
den  ny  sal  (sst.  jf.  s.  62).  De  skulde  drikke  fvimennings  om 
kvælden ,  mand  og  kvinde  med  hinanden  (s.  29).  Da  nu  Svearne 
fik  sporgelag  på  ham,  kunde  han  ej  forblive  der,  men  for  vester 
skovleds  til  en  å  —  Der  sloge  de  sig  ned  —  og  der  var  algod 
levemåde  (s.  31).  En  hær  var  kommen  ham  på  hænderne  (s.  39). 
Der  blev  et  stort  slag,  endog  (enddog)  der  var  en  stor  folkemon 
(sst.).  Øllet  gram  (sst.)  Kong  Olaf  havde  sit  Ssæde  paa  Geir- 
stad. Der  fik  han  fodværk  (s.  40).  Atle  Jarl  hin  Mjove  (smale, 
endnu  brugeligt,  s.  43).  De  besatte  alle  dore  og  skålen,  hvori 
huskarlene  sove  (s.  46  jf.  s.  62).  En  lok  overgik  de  andre  i 
fagerhed,  lyslek  og  storlek  (ord,  som  endnu  bruges  i  daglig  tale, 
K.  47).  Hvor  møgen  var  falden  på  isen,  havde  soliøen  deri  ædt 
huller  (s.  48).      Røslig   konge  (bruges  endnu  meget  i  vort  sprog 


DRN    \0RD1SKK  OLDTIDS  BETYDNING  FOR  NUTIDEN.       109 

roreisen  ,  der  uden  tvivl  vil  have  stærk  fremgang ,  fordi 
den  følger  ovenpå  en  lang  hvile.  Når  niiniosa  en  tid  lang 
har  været  standset  i  sin  bevægelse ,  da  rører  den ,  når 
kraften  giver  efler ,  i  samme  tid  dobbelt  så  hurtig  sine 
blade,  for  at  indhente  det  forsiJrnte. 

Meningerne  i  denne  sag  ere  naturligvis  meget  delte. 
Nogle  sætte  sig  imod  denne  forandring,  fordi  adgangen  til 
den  danske  Uteratur  derved  vil  hemnies  for  den  følgende 
generation.  Men  denne  indvending  vil  kun  have  nogen 
gyldighed  under  den  forudsætning ,  at  man  vil  gore  et 
salto  mortale ,  på  én  gang  give  sig  til  at  udrydde  alle 
danske  ord  af  sproget,    og    optage   lutter   norske   isteden 


om  en  mand  ,  der  har  et  anseeligt  udvortes ,  s.  58).  Da  snuer 
Harald  konge  om  til  Veimeland  (s.  62).  Tænderne,  som  skakede 
frem  af  hovedet  (s.  71).  Dog  forandredes  hendes  let  ikke  det 
mindste,  men  hun  var  ligeså  rød,  som  medens  hun  endnu  levede. 
Kongen  sad  stedse  over  hende,  og  mente,  at  hun  skulde  tivne  op 
igen  (s.  72).  Derpå  seg  hun  i  aske  (^sst.).  De  sovnede  strax 
(s.  77).  Batner  (et  almindeligt  ord,  som  betyder  forbedres,  s.  79). 
Y&vmandshougen  (s.  80).  Da  Harald  var  syvti  år  (s.  81). 
Kong  Harald  skiltede  nu,  at  det  var  gjort  ham  til  spot  (sst.)  o.  s.  v. 
Og  for  at  tage  et  andet  sted  (Sverres  saga):  skovbrot ,  sevie, 
tollesevie,  aftråten  (s.  9.),  igjeld,  en  holme  (s.  10),  lender- 
meend,  mysser  (d.  e.  mus,  s.  11.)  ny  mæle,  andenltind  (s.  12.) 
vandet  Riind  ,  forredagen  (s.  13.)  ,  en  enslig  sti  (s.  14)  ,  kanst 
(d.  e.  lejlighed),  ledsagerne  (d.  e.  vejviserne),  ikke  vetla  (som 
er  forståeligt  nok  i  vort  bondesprog  ,  s.  16.),  hveden  vinden  kom, 
de  forkede  sig,  en  e'nsti  (s.  17.),  fange  dem  i  en  qvæ  som  sotiver 
(sonder) ,  plistre ,  bråle  (s.  18)  ,  de  fore  bent  mod  hinanden 
(s.  19.),  deres  sind  mygnede;  ordtag  (s.  20)  o.  s.  v.  Ved  at 
læse  skriftet  selv,  vil  man  næsten  overalt  finde  flere,  tildels  endnu 
mere  påfaldende  ord  og  former,  end  disse.  Og  det  er  ikke  blot  i 
denne  oversættelse,  der  måske  kunde  tænkes  med  flid  at  have 
nærmet  sig  det  gamle  sprog,  at  man  ikke  sjælden  finder  sådanne, 
men  såvel  i  samme  forfatters  som  i  andres  oiu  almindelige  nyere 
æmner  handlende  skriftci-. 


I  10       DFN  NORDISKE  OLDTIDS  KRTYDMNG  FOR  MJTIDKIV. 

(en  overdrivelse,  som  vi  ikke  ville  opholde  os  ved).     UndeF 
en  naturlig   udvikling    taber    literaturen    derimod    ikke  ved 
sprogenes    forandringer ,     der     ere    ligeså     'lyppige ,     som 
naturnødvendige ,  men  de  vinde  tværtimod  ny  friskhed  og 
nyt  liv.     Forandritiger  i  sproget  lægge  aldrig  nogen  væsentlig 
hindring  i  vejen  for  nydelsen  af  gamle  skrifter  ;    ikke   for 
den  lærde ,    der    netop    studerer   det   forældede ;    ikke   for 
middelklassen  ,    hvis   læsning    kun    omfatter   en  vis  del  af 
literaturen,  der  alligevel  udgår  og  må  udgå  i  ny  udgaver; 
mindst  for  almuen,    som  gerne  holder  sig  til  det,    der  er 
noget  forældet,  for  hvem  det  ydre  ikke  gælder  noget  imod 
det  indre,  som  er  så  uskyldig  i  sin  nydelse,  at  den  ingen- 
lunde vrager  det,  der  støder  de  såkaldte  dannede  fra  sig, 
og  som  nyder  alle  sine,  tildels  nedarvede,  yndlingsbøger  i 
en  forældet,  tildels  uhyggelig  form.     Desuden  står  almuens 
eget    mål    allerede  i    en    så   skarp    modsætning    til    skrift- 
sproget, at  den  endnu  mindre  har  grund  til  at  ænse  ringere 
afvigelser.     Vi  antage  ,    at  man  ikke  vil  tænke  på  ,    at  gå 
så  vidt ,    som   ovenfor  er   nævnt ,    eller    hvis    man  tænker 
derpå  ,  at   man  snart  vil  betænke  sig  ,  thi  udskydelsen  af 
alle  rendanske  ord,  og  en  total  optagelse  af  lutter  dialekt- 
ord og  former ,  der  for  storste  delen  ere  de  samme  ,  som 
de,   der  findes  i  de  gande  norske  skriftlige  mindesmærker 
(som  ætla,    tålmn,    viispyrnia  ,    tlgund  o.  s.  v.)  vil  snart 
vise  sig  som  et  forsøg  på,  ikke  at  uddanne  sproget,  men 
at  omskabe  det,  og  produktet  vil  ikke  blive  et  værk  af  en 
ren  villie,   men  af  vilkårlighed,    eftersom  man  dog  umulig 
kan  fore  hele  den    gamle    bojning   tilbage.       Når    derimod 
det  norske  sprog  (vi  antage,  at  et  sådant  vil  blive  til)  vil 
uddanne  sig  på  det  nuværende    grundlag    på    nordisk    vis, 
så    vil    det,    h\ilket    også  Holmboe   antager,    efterhånden 
skride  over   mod  Svensk;    og    når    tidens    fylde   kommer, 
ville  begge  sprog ,    som    vi   andensteds   have  ytret ,    falde 


»fi\  NORDISKE  OLDTIDS  BRTVDMXG  FOR  MITIDRA.       111 

sammen.  Muliglieden  deraf  kan  ingen  nægte ' ;  maden, 
hvorpå  denne  forening  kan  gå  for  sig,  lader  sig  vel  op- 
lyse^; måden,  hvorpå  den  inl  gk  for  sig,  ligger  naturligvis 
skjult  i  fremtidens  skod.  For  os  har  dette  problem  ingen 
videre  interesse,  end  den,  at  vi  onske  muligheden  tænkt 
som  en  virkelighed,  og  tanken  henvendt  på  den  tid,  da 
dansk  literatur  må  blive  et  enkeltstående  afrevet  led  af 
nordisk  literatur. 

Med  de  her  og  andensteds  herorte  tilstande  for  oje: 
muligheden  af  det  tyske  sprogs  udbredelse  imod  nord, 
muligheden  af  et  særeget  norsk  skriftsprogs  udvikling,  og 
af  det  norske  og  svenske  skriftsprogs  forening ,  vil  det 
danske  folk  have  valget :  Dets  sprog  kan  sfå  ene,  eller  mod 
syden  forbinde  sig  endnu  nojere  med  det  tyske,  eller 
slutte  sig  til  de  nordiskes    forening. 

Det  kan  stå  ene.  Men  da  må  det  omskifte  sin  efter- 
givende natur.  Bestandig  trængt  tilbage  fra  begge  sider, 
bestandig  blødt  og  svagt ,  bestandig  uselvstændigt ,  skal 
det  på  én  gang  fatte  mod  og  vinde  kraft  til  at  vorde 
noget  selv ,  og  det  skal  holde  ud  i  denne  stemning.  Alf 
det  er  meget  onskeligt,  men  at  det  skulde  ske,  vilde  fast 
være  et  særsyn.  Llteraturen,  der  den  gang,  da  den  havde 
en  Lfingt  storre  virkekreds,  ikke  kunde  vinde  nogen  agtelse 

^)  En  sådan  forening  kan  ikke  ske,  siger  man,  thi  ,jSa  længe 
Norge  bevarer  sin  selvstændighed  ,  vil  det  bevare  sit  sprog."  Det 
er  en  underlig  måde  at  tale  på  ;  det  danske  sprog  er  jo  ingen  del 
af  Xorges  selvstændighed.  ,^r>et  kan  ikke  få  et  nyt  sprog,  thi  da 
måtte  det  vende  tilbage  til  middelalderens  barbari."  O  hvor 
kende  de  dog  lidet  til  middelalderens  barbari  ,  de,  som  idelig  føre 
det  i  munden.  Var  det  italienske  sprogs  uddannelse  en  tilbage- 
venden til  barbari  ,  og  var  det  luthersk  barbari ,  der  udviklede  et 
ho.jtysk  skriftsprog?  Sprogudvikling  er  jo  ingen  tilbagegang,  men 
et  fremskridt  i  kultur.  ^')  En  del  har  jeg  også  nedskrevet  derom, 
men  holder  det  tilbage,  da  det  endnu  ikke  er  klart,  hvilken  gang 
udviklingen  vil    tage. 


112       DUS  KORDISKE  OLDTIDS  BRTVDKING  FOR  IVUTIDRIV. 

hos  fremmede,    skulde   nu   udholde   den  bestandige  stiom 
fra  syden,   uden  at  tabe   sin   integritet,    og  vorde  stor  og 
blomstrende  og  rig  på  gode  værker,    og   det    hos    et  folk, 
der  i  alting  har  mest  sans   for  det  fremmede.     Sligt   vilde 
fast    være    et    endnu    storre    særsyn.       Løsrevet    fra    det 
øvrige   norden ,    niije    forbundet   med   en   tysk  nationalitet, 
skulde    det   danske   sprog   holde   sig   rent  og  skært,    det, 
som  allerede  er  halv  fortysket;  og  forfatterne,  der  allerede 
nu  sætte  en  ære  i,   at  være  ligeså  meget   tyske  forfattere, 
som  danske,    skulde  opofre  deres  liv,    hengive  deres  dåd 
til  et  folk ,    hos    hvilket   de   liden   eller  ingen  påskonnelse 
kunne    vente.       Alt    sådant  tager   sig    smukt   ud   som   en 
idyllisk  tanke;    i   det   virkelige  liv  vil  det  ikke  finde  sted. 
Alle  de  ulykker ,    som  følge  med  en  indskrænket  literatur, 
alle   de   bryderier    og   al    den    snæverhjærtede    usle   kriti- 
kaklen  ,    som  bliver  det   herskende   element  i  små   snævre 
forholde,    og  i  hiij  grad  er  det  hos  os,    men  hvorover  de 
skribenter  hæve  sig,  der  bæres  på  en  stor  nations  skuldre, 
al  denne  kamp  for   at   være   og    for    at    bane   sine   tanker 
indgang    der,    hvor    den    store   hob  er  tankeløs  eller  lige- 
gyldig,   og    hvor    de   virkelige  kendere   ere   så  få,    at  de 
strax  kunne  tælles ,    alt   dette  vil  tage  livet  af  forfatterne, 
og  lægge  deres  ånd  i  blytunge   lænker,    og    de    ville    føle 
deres  tryk  så  meget  stærkere,  jo  ædlere  gemytter  de  have. 
Hvorfra  skal  der  komme  sundhed  i  sproget,  når  det  alle- 
rede indvendig  er  angrebet?    hvorfra  næring  i  kvisten,  når 
den  rives  af  fra  sin   stamme ,    og    der   ikke   er   ladet    den 
rum  på  jorden  til  at  udvide  sig  på?  hvorfra  tillid  i  litera- 
turen  ,  når  folket  ikke  kan  bære  den  ,    når  det  som  et  siv 
vakler  til  alle  sider,  og  ikke  selv  véd,  hvor  det  har  hjenmie? 
Det  danske  sprog  kan  slutte  sig   til    det    tyske ,    det 
kan  med  bevidsthed   indgå   en  endnu  niijere  forening  med 
den  tyske  litiratur.     Ethvert  skridt  længer  frem  vil  uund- 
gåelig føre  til  sprogets  og  literaturens  opløsning.     De  ville 


nR\  \<»IIDISKK  CI.nTIDS  llh;TVIlM\(;  FOR  M'TIOK.X.        113 

Jildrii^  iritl\iike  hcfydelig  pfi  n;jlK)litpr;i{urori ,  men  talte  8li» 
deri.  Det  er  imiligt ,  at  ogisa  det ,  nar  overgangetis  pin. 
agiiglied  er  overvunden,  kan  vorde  et  gode;  men  lyksalige 
de  iijne  ,  som  aldrig  få  det  at  se  ,  og  lykkelige  de  oren, 
som  aldrig  skulle   få  det  at  hore! 

Det  danske  sprog  kan  endelig  slutte  sig  til  den  nor- 
diske sprogforening.  Da  de  i  sandhed  ere  ett  sprog,  som 
kun  tidens  fejltagelser  have  siinderlemmet,  så  kuruie  de  også  i 
virkeligheden  hlive  til  ett.  Deruie  literatur  vil  da  vorde  stor 
og  stærk ,  så  stor  og  stærk  ,  som  norden  kan  yde  den. 
Alle  de  adsplittede  kræfter  ville  da  forene  sig  til  ett  mål. 
nordens  åndige  udvikling,  og  nordens  millioner  ville  have 
agtelse  for  deres  hesfr.Tehelser,  ville  give  dem  Ion  for  deres 
dåd.  I  det  deruie  literatur  erklærer  sig  for  at  være 
nordisk  ,  og  giver  det  tilkende  derved  ,  at  den  vil  hente 
frisk  nx'rlng  fra  fortidens  sprogrigdom  (thi  den  besidder  i 
sandhed  en  vidunderlig  ejendommelig  fylde)  og  fra  de 
nordiske  folks  inderste  sproggemmer,  vil  den  kunne  hævde 
sin  selvstændighed;  og  skondt  den  modlager  den  nødvendige 
tilstriimning  af  almindelig  evropæisk  dannelse,  vil  den 
stedse  kunne  beherske  denne  stromning.  Af  det  danske 
si)rog,  s(un  det  nu  er,  vil  alt  ikke  kunne  vedblive;  meget, 
som  var,  er  allerede  nu  surdiet  hen  i  tidens  skod,  meget, 
som  er,  vil  nødvendig  følge;  men  dette  vil  alliiievel  ske, 
hvis  det  står  ene,  og  endnu  mere,  hvis  det  slutter  sig  til 
syden.  Adskillige  tyske  elementer  ville  visselig  falde 
bort,  forhen  ere  endnu  flere  bortlaldne;  er  dette  da  så 
stor  skade?  Alt  hvad  nordisk  er,  vil  derimod  ikke  blot 
bestå ,  men  befæstes.  I  en  fælles  nordisk  udvikling  vil 
Danmark  aldrig  blive  det  sidste  led;  det  vil  stedse  være 
den  vigtigste  loder,  mellenileddet,  midtpunktet  for  kulturens 
stromning.  Det  bar  flere  hjælpemidler  til  nordisk  sprog- 
kundskab i  sit  skod,  det  har  allerede  udviklet  flere  kræfter, 
og  har  udsigt  til,  når  det  vinder  det  øvrige  norden  for  sig, 
1844—18«.  8 


114       DKN  NORnisKK  OI-OTIDS  HKTYDMNO   KMl  M'TIDK\. 

at  kunne  udvikle  langt  storre,  Danmark  kan  ikke  undvære 
det  ovrige  norden  ,  fordi  det  alene ,  uden  den  fornødne 
indre  sclvhestemniel.se ,  vil  tabe  sig  i  en  i  alle  retninger 
adspredt  alsidighed,  der  vorder  til  oplosiiitig;  det  ovrige 
norden  kan  ikke  undvære  Danmark,  fordi  det,  nedsunket 
i  sig  selv,  vil  falde  hen  til  ensidighed,  til  tomhed. 

Sprogenes  bevægelse  er  ti!  fcuskeilige  tider  hojst  for- 
skellig; stunduni  stå  de  ligesom  stille,  til  en  anden  tid, 
nar  der  ligesom  kommer  nyt  liv  i  folket,  tager  beva'gelsen 
til .  så  at  den  endog  truer  med  at  sprænge  sprogets 
grændser.  Den  voxer  i  almindelighed  med  en  vis 
stadighed,  og  bliver  ret  mærkelig,  når  sproget,  efter  at 
det  som  en  vild  væxt  har  været  overladt  til  sig  selv.  enten 
er  i  færd  med  eller  for  nylig  har  frembragt  ypperlige  ånds- 
værker. Sålænge  planten  endnu  skyder  op  1  sfiengel  og 
blade,  lader  man  den  gerne  skotte  sig  selv,  og  overlader 
den  til  den  algode  naturs  aldrig  tr.ætte  omsorg  ,  men  når 
den  udvikler  sin  fagre  blomst ,  når  den  sætter  saftfulde 
frugter ,  da  begynder  iisari  at  tænke  jtå  at  indsamle  dens 
fro  for  at  bctrygg«'  dens  vedligeholdelse ,  da  undersoger 
man  hele  dens  udseende,  og  gransker  efter  dens  ]>ygning 
indtil  dens  rod.  Skonhed  og  nytte  have  hver  på  sin 
måde  noget  tiltrækkende  ,  og  ved  deres  magt  drages  man 
hen  fil  eftertanken  og  sj>ekulationen.  Denne  tid  er  tilvisse 
nu  konmien  for  os.  Tidsrummet  fra  Holberg  til  Evabl  er 
fuldendt  ,  lad  da  tidsrummet  fra  Evald  til  Oehlenschlåger 
ligeledes  være  det,  og  lad  dem  hvert  med  sit  særegne 
pra'g  blive  stående  til  herdom  for  efterslægten.  IMen  et 
nyt  tidsrum  fra  Oeiilensehlager  til  —  en  anden  Oehlen- 
schlåger skal  begynde.  Dets  præg  skal  v.ære  samfolelse, 
samvirksondied  ,  fadleskali  i  norden.  Lad  det  da  udvikle 
siar,  ikke  som  en  ruin  af  de  foreiiående,  men  med  samme 
selvstændighed,  som  de  engang  gjorde,  ja  med  storre,  og 
med  dybere  kundskab,  med  stiirre  IVihed.     Lad  det  vorde 


DKN  NOROISKR  OLDTIDS  HKTYDMXfi  FOR  NTTlDKiV,        I  lo 

?t  barn  af  en  kraftig  og  god  villie,  og  lad  alle,  der  elske 
lorden,  betænke,  at  enhver  t^kal  give  sin  skerv  til  at  he- 
ede  den  ny  digterkonges  komme  ,  at  han  kan  modtage 
»proget,  beriget,  udvidet,  renset  og  smykket,  som  sin 
illerede  færdige  arv  ,  hvoraf  han  skal  giJre  den  værdigste 
irng.  Lad  alle  de  minder  være  glemte ,  som  kunne  for- 
styrre den  ny  udvikling  ,  lad  ingen  tanke  på  sit  smålige 
<elv,  lad  enhver  rive  sig  los  fra  vanens  lænker  for  at  hylde 
Vihedens  lov,  og  når  den  klarer  sig  for  bevidstheden,  så 
five  kraften  fra  oven  sin  velsignelse  til,  at  alt  dette  må 
orde  virkeliggjort  i  livet! 

Forberedelserne  ere  gjorte.  Sansen  er  vågnet  for 
lordens  sprogrigdom;  1  alle  tre  riger  forene  flere  og  flere 
iig  for  at  bringe  den  for  lyset.  Så  meget  vide  vi,  at  der 
)a  den  flade  mark,  imellem  fjeldene  og  omkring  de  store 
iøer,  i  de  gamle  roller  og  skroller  er  stof  nok  til  udtryk 
or  alle  vore  tanker.  Det  skal  uddrages,  samles,  ordnes 
ig  forenes.  Så  meget  vide  vi,  at  dette  stof  er  ensformigt, 
it  det  alt  tilhobe  udgår  fra  samme  oprindelse,  og  at  det 
ne  med  kærlighed  bojer  sig  over  imod  og  slutter  si"-  til 
let  andet;  at  der  i  det  fælles  gamle  sprog  og  de  nu  på 
æben  levende  dialekter  ere  elementer  nok  forhånden  til 
ivad  vi  endnu  behøve,  til  at  danne  et  almindeligt  tunge- 
nål ,  der  kan  bestå  i  sin  ejendommelighed  ,  og  nu  ikke 
aenger  vil  trænge  til  fremmede  stiver  og  stotter. 

Dertil  vende  da  alle  deres  hu!  Skriftsprogene  selv 
tidbyde  dem  dertil;  de  trænge  hvert  for  sig  til  forening, 
Ig  muligheden  af  deres  uddannelse  taler  for  muligheden  af 
t  storre  værk ,  deres  forening.  Når  der  overhovedet  af 
lialekterne  kunde  danne  sig  et  skriftsprog,  så  kan  der  af 
lere  skriftsprog  ,  når  de  kun  i  deres  forhold  berøre  hin- 
mden  som  dialekter,  udvikles  et  fælles  skrifts|>rog.  Lige- 
iom  Jysk,  Sjællandsk  og  Skånsk,  der  atter  havde  deres 
tnderdialekter ,    have   kuimet   sande   sig  i  et  fælles   dansk 


1  IG       DK.\  \ORDISKK  OMVriDS  HKTVDMXO  FOU  \IJTinK\. 

skriftsprog,  saledes  må  også  Dansk,  Norsk  og  Svensk 
som  dialekter  af  et  og  samme  tungemål  kunne  forenes  i 
et  almindeligt  nordisk  skriftsprog.  Hvo  der  læser  tlanske 
bogf-r  og  breve  fra  tiden  ft'ir  reformationen,  ser  det  tydelig 
nok  for  sine  ojne,  at  hist  er  noget  som  er  jysk,  og  lier 
er  noget,  som  er  skånsk,  men  ligeså  tydeligt  er  det  ham, 
at  alt  dette  er  dansk;  ligeså  vil  han  i  nordiske  boger 
finde,  at  den  ene  er  svensk,  den  anden  dansk,  men  nordisk 
ere  <le  alle.  Medens  hine  mere  inilskrænkede  dialekter 
herskede  ene  ,  var  der  et  slags  skriftsprog  i  hver  ,  men 
intet  fælles.  Nu  ere  der  tre  eller  to  nordiske  skriftsprog, 
men  intet  fadles.     Hvorledes  kan  dette  da  vorde? 

Det  er  åbenbart,  at  den  sidste  opgave  er  vanskeligere, 
pn<l  den  første.  Sålænge  som  dialekterne  svævede  frem 
og  tilbage,  var  det  lettere  for  et  skriftsprog  at  forme  sig; 
men  nu ,  da  norden  allerede  har  tre  (eller  to)  sådanne, 
have  <lisse  også  erholdt  en  storre  fasthed,  en  mindre  be- 
vægelighed. Bevægelige  ere  de  imidlertid,  og  det  kommer 
kun  an  ])å,  om  der  er  en  villie,  der  kan  sa'tte  dem  i  be- 
viegelse;  uden  den  ,  det  er  der  ingen  tvivl  om  ,  vil  der 
intet  udrettes ,  men  de  ville  hver  for  sig  tage  den  vej, 
som  tilf;eldet  forer  dem  pii.  Dersom  det  er  dette  ,  som 
altid  styrer  s|)rogene,  så  er  al  vor  tale  forgæves;  men  vi 
have  vist  ved  bestemte  exempler ,  at  det  tværtimod  er 
enkelte  mænd.  De,  på  hvis  villie  det  fornemmelig  kommer 
an  ,  ere  forfatterne ,  som  drage  hoben  med  sig.  Deres 
kald  er  svært ,  thi  de  have  ikke  blot  deres  egne  liden- 
skaber at  tæmme  ,  og  fordomme  at  overvinde  ,  de  skulle 
også  stedse  have  hobens  fremgang  for  oje,  og  de  skulle 
som  ij;ode  førere  hver  gang  ikke  "ore  notret  skridt  fremad 
videre  end  hoben  folger  dem.  Men  iblandt  hoben  (man 
tilgive  dette  ord  ,  hvormed  jeg  ikke  vil  udtrykke  noget 
nedværdigende)  gives  der  også  mange  seende  ;  og  de 
nævnte   exempler,    samt   utallige   andre,    der    også   kunde 


Di:^   NOUniSKK  OLDTIDS  ItKTYU.MlVU  KOR  XUTIDE?«.        I  17 

nævnes,  vise,  hvor  meget  de  enkelte  mænd  cre  i  st.ind  til 
at  virke,  når  de  viike  med  kraft  og  enighed.  Det  er  altså 
til  skrilieiiterne  vi  lienvende  os,  til  deres  indsigt,  deres 
kraft  og  deres  gode  viUle.  Nar  vort  forslag  ikke  nu  eller 
hi'refter  kan  vinde  dem ,  så  er  det  taht.  Men  sige  de 
allerede  nu  det,  som  man  idelig  horer:  Nar  du  endelig 
vil  reformere,  så  kom  frem  med  noget  gorligt,  så  må  jog 
svare  med  Rousseau:  Hvad  der  er  gorligt,  det  står  til 
eder,  det  er  det  som  I  ville  giJre;  skal  jeg  svare  for  eders 
villle?  ^  eller  klage  de  over,  at  formen  sætter  sig  imod,  så 
må  jeg  svare  i  dette,  som  i  alle  lignende  tilfælde:  Tiden 
er  nedsænkt  i  formen.  Men  hvad  er  det  værd  så  længe 
at  trættes  og  kives  om  en  form  V  Når  I  ere  enige  i ,  at 
den  ikke  duer  mere ,  så  forandrer  den !  Det  gode  shnl 
herske,  og  det  slette  s/ial  i^k  under;  det  er  væsenet.  Eller 
vide  1  ikke  hvad  det  gode  er,  eller  formår  I  ikke  at  hævde  det? 
Hvad  må  der  da  gfires ,  hvis  udviklingen  af  et 
almindeligt  nordisk  skriftsprog  nogensinde  skal  blive  mere, 
end  et  indfald,  et  onske,  skal  blive  til  en   virkelighed? 

Vi  betragte  først  det  ydre,  skriften.  Dens  behandling 
er  lettere,  og  tillige  sværere  end  selve  sprogets;  lettere  at 
fatte,  men  måske  sværere  at  iværksætte,  lettere,  fordi  man 
hevæiier  siar  i  et  element,  som  villlen  bedre  kan  beherske, 
sværere ,  fordi  enhver  forandring  deri  må  kæmpe  med 
vanen,  den  ren  mekaniske  vane,  der  overalt  lægger  hånd 
på  eller  endog  tilintetgor  den  gode  villie.  Det  er  imidler- 
tid  klart ,    at    der    må   antages   en    for   norden   almindelig 


')  Proposez  ce  qui  est  falsable,  ne  cesse-t-on  de  rae  repeter. 
C'est  comme  si  I'on  me  disait:  proposez  de  faire  ce  qu'on  fait,  ou 
du  mo'ins  proposez  quelque  bien  ,  qui  s'allie  avec  le  mal  existant. 
Un  tel  projet,  sur  certaines  matléres,  est  beaucoup  plus  cltiniérique 
quo  les  micns;  car  dans  eet  alliage  le  bien  se  gate  et  le  mal  ne 
se  guérit  pas.  —  Ce  qui  est  faisable  est  ce  que  vous  voulez  fuire. 
l)ois-je  répondre  de  votre  volonté?     Emile,  préface. 


I  18       DKN  SORDISKK  OLDTIDS  KKTYDMAG  FOR  MITIDKN. 

skriCt,  lige  skikket  til  at  udtrykke  griindlydene  i  de 
nordiske  sprog.  Midlerne  til  denne  ere  alleredp  forhimden. 
Megen  ny  gennemtænkning  behoves  ikke  ,  kun  erkendelse 
af  den  Indsigt,  som  allerede  er  erliværvel,  og  som  ligger 
åben  og  tilgængelig  for  alle. 

Med  hensyn  hertil  har  jeg  i  denne  afhandling  anvendt 
en  retskrivning,  som  jeg  forestillede  mig  at  være  skikket 
til  ojemedet,  en  sådan,  hvorved  den  danske  brug  kunde 
bevæge  sig  over  imod  og  slutte  sig  til  den  svenske.  En 
ringe  eftergivelse  fra  dennes  side  vil  giJre  dem  begge 
ensformige  '.     Jeg  har  anvendt    den    her ,    fordi    jeg    anså 

')  Brugen  af  fv  med  udtalen  w  var,  Ifgesom  endnu  hos  de 
Svenske,  ikke  ualmindelig  i  Dansk,  f.  ex.  i  ofver,  hafver,  lefver  etc. 
(Svanings  bibel  1G17  o.  a.).  Hos  os  er  det  nu  aldeles  ombyttet 
med  u;  skulde  det  koste  stijrre  overvindelse  at  opnå  det  samme  i 
svenske  skrifter?  Opgivelsen  af  dette  fe  ,  som  Tullberg  kalder 
„den  styggaste  fliikk  på  vår  raltskrivning"  ,  men  som  i  grunden 
dog  er  en  ren  ubetydelighed  ,  nogen  indskrænkning  i  medlydsfor- 
doblingen  ,  som  er  dreven  til  yderlighed  ,  det  er  det  væsentligste, 
de  Svenske  have  at  giire.  Men  det  er  os,  der  skal  giire  det  store 
skridt ;  vore  naboer  komme  leKcie  derfra ,  da  de  allerede  have 
gjort  de  første.  For  os  bliver  dit  fornodne:  de  såkaldte  latin.ske 
eller  de  almindelige  evropæiske  bogstaver,  små  begyndelsesbogstaver 
i  alle  ordklasser,  enkelte  selvlydstegn,  intet  understottende  e  (^kort, 
opgivelse  af  alt  det  gods,  vi  liave  faet  fra  Tyskland),  accenter  i 
nogle  enkelte  tilfælde.  Og  så  for  resten  ordene ,  sorn  de  staves, 
som  de  ere.  >iår  alt  så  kommer  til  alt,  så  består  det  hele  ikke  i 
andet ,  end  at  kaste  nogle  overllodige  bogstaver  bort.  Er  det  da 
en  så  skrækkelig  ting?  Den  gang,  og  det  er  ikke  så  forfærdelig 
længe  siden  ,  da  man  i  Dansk  ganske  almindelig  skrev  f.  ex* 
hiidft ,  kunde  det  måske  falde  en  nyhedskræmmer  ind  at  sige  til 
den  skrivende:  Kære  ven!  det  kunde  du  komme  langt  nemmere 
fra,  når  du  blot  skrev  hid.  Og  hvad  andet  kunde  derpå  svares, 
end  dette:  Det  lader  sig  ingenlunde  gorcj  det  er  just  på  disse 
mange  dejlige  bogstaver  mnn  skal  kende,  at  det  er  Dansk.  Vil 
man  svare  således  cndni;  V 


ni;\   NOUDISKU  OLDTIDS  KKTYDl^^^G  FOR  iMlTIDKX.        119 

det  for  gavnligt,  at  giire  dens  ejeiidonimeliglied  anskuelig 
for  alle ;  (jeg  har  også  tcnunoiig  ofte  anl'oit  stykker  af 
andre  sprog,  for  at  saniiueiiligiiiiig  med  dem  strax  kunde 
finde  sted).  Ingerisonihclst  beskrivelse  vilde  være  i  stand 
til  at  tydeliggore  li  vad  det  var  jeg  mente,  hvad  jeg  vilde; 
nu  kan  enhver  se  det,  og  hedtininie,  hvor  vidt  han  vil  gå 
ind  derpå  eller  ej.  Enten  er  nu  denne  retskrivning  ikke 
tjenlig  til  iijeniedet ,  og  i  så  fald  forljener  den  ikke  at 
komme  i  befragtning,  eller  andre  indse  ikke  dens  fortrin, 
i  så  fald  er  tiden  endnu  ikke  moden  ^ 

Men  grunde  luå  jeg  naturligvis  have  ti!  at  tinske 
denne  skrivebrug  anvendt ,  og  det  er  billigt ,  at  jeg 
meddeler  disse. 

I  det  væsenflige  er  Rasks  antaget,  og  grundene  herfor 
kan  enhver  lære  at  kende  hos  ham,  eller  han  kender  dem 
allerede;  en  ubefydelig  afvigelse  (udeladelsen  af/,  hvoi- 
lyden  uden  detfe  træder  tydelig  nok  frem^)  har  jeg  anden- 
steds allerede  reffæ'rdiggjort ,  hvortil  endnu  kommer  over- 
enssfenmM'lsen  med  svensk  skrivebrug.  Hvad  der  derfor 
her  i)ehover  at  omtales  ,  er  næsfen  kun  den  udelukkende 
brug  af  de  såkaldte  latinske  bogstaver,  og  forkastelsen  af 
store  begyndelsesbogstaver  i   tiaviieord. 

Om  forholdet  imellem  de  latinske  og  gothiske  bogstav, 
tegn  har  Rask  '  alierede  talt  udforlig.  To  slags  ere  ikke 
fornodne,  og  den  latinske  form  kan  ikke  undværes.     Den  er 

')  For  almcnlieden  vil  det  være  noget  ligeg:yldigt,  at  jeg  ved 
dette  forsøg  tillige  har  opfyldt  en  af  livets  Lelligste  pligter,  pligten 
mod  de  dode:  Dersom  Kat.k  liavde  levet  nu,  vilde  han  ikke  have 
undladt,  at  forfplge  et  af  bit  livs  ijjeined,  saledes  som  tiden  kræver 
det;  tå  længe  han  mindes,  må  nogen  vedblive  at  giire  det,  ind(il 
natur  og  sandhed  endelig  sejre.  ^)  Enhver  ,  der  kan  stave  ske, 
(ferne,  o.  s.  v.  far  derved  den  rette  udtale,  og  mere  behoves  ikke. 
')  Foruden  i  hans  Refskrivningslære  findes  der  bemærkninger  heiom 
i   hans  sv.  gproglære    (iSamkde    afli.  •Jiiic  d.   s.  ^i      Ij- 


120       DKN  NORDISKR  OLDTIDS  BKTYDM\G  FOR  NTTinRN. 

den  oprindelige  ,    den  skunneste ,    o£»  den  alniindelij?  evro- 
pii'iske;    de    Svenske  have  ogsii  antaget  den.     Kende  den 
gothiske,  må  vi,  men  til  at  skrive  den,  er  der  ingen  nød- 
vendighed forhånden.     Når  undervisning  i  skrivning  herefter 
alene  holder  sig  til  én  slags  skrift,  vil  denne  undervisning 
vinde  hetydelig;    man  vil,  da  de  latinske  træk  ere  lettere, 
erholde  samme,   ja   endnu  stiirre  færdighed  i  halv  så  lang 
tid,  og  hånden,  som  ikke  hehover  at  hevæge  sig  pa  tvende 
mader,  vil  erholde  storre  sikkerhed.     Brugen  af  den  latinske 
skrift    er    desuden    allerede   nu    i    det   daglige    liv    ganske 
almindelig ,  selv  hos  dem  ,  som  lade  trykke  med  gothiske 
bogstaver.     For    bogtrykkerierne    må   det  være  en  vinding, 
når  man  ikke  behover  to  sæt  skrift  ved  siden  af  hinanden 
(at  man  vil  afskafte  alle  de  andre  ganske  moderne  gothiske 
plumpheder,    er  at  hube).     Det  tykkes  mig  overflødigt  at 
tale    mere    om    en    sag ,    som    allerede    er   afgjort    af  alle 
dannede    nationer   i    Evropa.     INår    vi    ville  ,    at   de    skulle 
læse  vore  boser ,    bor    vi   ikke   støde   dem   fra   os   ved  en 
gammelgothisk  tryk,  som  de  finde  vederstyggelig,  og  som 
kun  vanen  har  gjort  smuk  i  vore  iijne.       Forsøg    på  ,    at 
fore  denne  danske  eller  tyske  brug  over  til  Sverrige,  selv  om 
det  for  et  ojeblik  kunde  synes  at  lykkes,  kan  dog  i  langden 
ikke  bestå,  thi  det  var  at  opfordre  de  Svenske  til  at  opgive 
en  fordel  og  skonhed,  de  ikke  uden  besvær  have  vundet, 
og  som  de,  når  vi  slutte  os  til  dem,  ganske  ville  tilegne  sig. 
Selv    de ,     som    uden     vanskelighed    ville    opgive    de 
gothiske  bogstaver,  ville  dog  længe  hænge  fast  ved  brugen 
af    store    begyndelsesbogstaver  i  navneord.        Ve    grunde, 
som  Rask*  anfører  for  denne  brug,  ere:  Først  beråber  han 
sig    på   overensstemmelsen    med    tysk    brug;    det    er    just 
derfor  vi  forkaste  de  store   bogstaver.     Vi    må   foretrække 
overensstemmmelsen  med  almindelig  evropæisk  brug,    når 


')    KLt^kiivniii?!sl.  s.   127. 


DKN  NORDISKK  Ol-DTIDS  IlKTYDMNfi    KOK  IMUTIUKIV.       121 

Rkrifteii  ikke  skal  repræsentere  et  afkrogssprog,  men  hele 
nordens;  og  det  ni:i  va're  ni  vinding,  nar  udseendet  af 
skriften  letter  adgangen  til  dette  sprog  ikke  blot  for  de 
Tyske ,  men  for  alle  Evropæer.  Dernæst  beråber 
Rask  sig ,  og  det  Især  (det  var  egentlig  det ,  som 
bestemte  bani)  på  adskillelsen  af  utallige  ord ,  som 
ellers  ere  aldeles  lige  i  udseende.  Men  det  er  en  i 
gig  selv  underlig  regel,  at  skrive  alle  navneord  med. 
store  begyndelsesbogstaver  ,  fordi  måske  en  snes  (dot  er 
dog  nok  det  bujeste,  hvortil  man  kan  drive  antallet)  derved 
kan  adskilles  fra  andre  ord;  det  vilde  jo  da  være  tilstrække- 
ligt,  at  skrive  denne  snes  dermed.  Og  desuden  er  der 
en  stor  del  navneord  ,  der  alligevel  ikke  kunne  adskilles 
(som  en  sky  og  en  shj\,  en  hrml  og  et  brud,  en  kost  og 
en  kost  o.  s.  v.)  samt  ligeså  mange  eller  endnu  liere  ord, 
der  ligne  hinanden,  og  dog  komme  til  at  skrives  med  små 
bogstaver,  fordi  ingen  af  dem  ere  navneord  (som  at  nære 
og  luere  frænder ,  at  vare  og  de  vare ,  o.  utall.  a.)  men 
de  forvexles  dog  ikke  ,  ja  det  falder  i  almindelighed  ikke 
nogen  ind  at  bemærke  ligheden.  Det  er  også  tilforladeligt, 
at  denne  betragtning  ikke  har  bidraget  til  at  indfore  den 
herskende  brug;  Rask  anvendte  den  kun  for  at  holde  på  den. 
Hertil  kommer,  at  brugen  af  de  store  begyndelses- 
bogstaver i  navneord  vel  nu  er  en  almindelig  brug  hos 
os,  men  ikke  nogen  ganmiel.  Ligesom  vore  gande  love 
og  overhovedet  al  gammel  dansk  skrift  kun  kendte  én 
bogstavform  (der  også  anvendtes  i  Latin),  således  kendte 
den  heller  ikke  til  anvendelsen  af  store  begyndelsesbog- 
staver i  navneord.  Hvad  der  ser  således  ud,  findes  ligeså 
vel  i  alle  andre  ordklasser;  det  er  ganske  tilfældige 
storre  træk,  der  også  hyppig  forekomme  i  midlen  af  ord. 
1  Syvs  sprogkunst  108.')  er  denne  brug  endnu  ikke 
anvendt ,    og  den  er  i  det  hele  forst  bleven  ret  almindelig 


122        DK\  ^ORUIS^K    (»LDTID.S    HKT  Y  l).\  I  .\<;   l'OR  ,\CTrl)i:.\. 

efter  1700  ^  Ganske  almindelig  er  den  i  hele  tidens  lob 
endda  ikke  bleven  ,  tlii  i  bilieloversættelseine  o.  lign. 
har  man  gerne  anvendt  sma  bogstaver  i  navneordene  med, 
hvilket  endnu  er  tilfældet  i  iiibeludgavon  fra  1810,  uden 
at  man  nogensinde  har  liort  noget  om  ,  at  dette  har  for- 
årsaget forvirring  ,  hverken  hos  almuen  ,  hvor  denne  bog 
dog  må  være  en  af  de  almindeligste,  eller  hos  nogen  anden. 
Det  er  overhovedet  en  stor  underlighed  ,  at  mænd  kunne 
lægge  vægt  på  det,  son»  af  alting  er  det  allerubetydeligste. 
Ved  at  forkaste  denne  brug  undgår  man  endelig  alle  de 
kvaklerier,  som  selv  Rask  plagedes  med'^  for  at  bestemme, 
hvor  små  og  store  bogstaver  skulle  bruges. 

Denne  brug  af  store  begyndelsesbogstaver  til  ligesom 
at  udnnerke  navneord  linder  ikke  sted  mere  hos  nogen 
eneste  civiliseret  nation ,  uden  hos  Tyskerne  og  os  ,  og 
den  tjener  ikke  til  den  mindste  ting  i  verden;  den  kan 
derfor    ikke    anses    for   andet ,    end    en    særhed  ^.     Begge 

^)  Rasks  Retskrivningsl.Tre  s.  128.  I  Betænkninger  over  det 
cimbritske  spro«;  tinr  Syv  ligefrem  udtalt  sig  derimod.  Efter  at 
Iiave  anført  bogstaverne,  siger  han  s.  46:  ,jNaar  disse  bogstave 
have  en  stiirre  figuur,  kaldes  de  i  tr^keriet  Versaler,  og  bruges 
forst  paa"  (det  er  i  begyndelsen  af)  .jalde  de  Kgne  jNavnc  ,  hvor 
noget  synderligt  betydes"  (^hvor  noget  skal  udmærkes)  ,  ^^og  hvor 
en  ny  niecning  begyndes.  Bogtrykkerne  sa'ttc  og  de  selvstændige 
oord  (Substantiva)  med  store  bogstave  for  an,  hvilket  ei-  ufornødent" 
(hvortil  han  fiijer  som  anmærkning  :  .^uden  mand  vilde  gjiire  d(^t 
ved  Xomina  ,  som  skrives  som  Verba."  Altså  har  han  tænkt  på, 
at  man  kunde  derved  adskille  lignende  ord ,  men  han  har  ikke 
anvendt  det).  2)  Retskrivningsl.  s.  129.  ^^  Tullberg  (Sv.  i-iitt- 
skiivningsl.  Lund  1811  s.  27)  siger  derom  :  ^,Bestamningsgrunden 
fiir  vaiet  av  de  så  kallade  stora  bokstaverna  ar  tydlighet.  Man 
anvander  dem  altså  vid  boijan  av  hvarje  ny  mening,  samt  vid 
nomina  propria  ,  vare  sig  namn  på  personer  alier  lander  ok  orter. 
Att  i  likhet  mad  danskar  ok  tyskar  skriva  hvar-je  substantiv  mad 
stor  begynnclsebokstav  ar  ett  grovt  missbruk  ;  ok  har- ,  utom  fiir 
en  okunnig    friiniling ,    ingen    annan    fordel    iin  en  lilttare  tillviiga- 


J)KN  NORDISKK  OLDTIDS  IfKTYDMAO  KOIl  .\r'TIDK.\.       1'23 

tlele,  liiide  tien  og  den  gotliisUe  Itogstavfoini,  have  vi  ("aet 
fra  Tyskland,  osj  beiju;e  dele  vidne  oui  v<ii'  al'liæiii'ii'lied 
og  vedliijngerilied  ved  den  tyi?ke  literatur.  Det  er  pa  tiden 
at  vi  erkla-re  os,  at  vi  lade  verden  vide,  at  vi  ville  liore 
op  med  at  bære  Tysklands  slæb,  og  med  selvbestemmelse 
ville  træde  ind  i  de  øvrige  civiliserede  evropæiske  tolks  ra-kke. 

Men  (let  er  nu  dog  engang  dansk!  Ja,  siden  jeg  \éå 
ikke  livor  længe  have  vi  det  og  det  og  det;  hvad  der  filers 
viser,  at  et  folk  er  trægt  og  sloser,  bliver  det  til  en  luld- 
kommenbed,  niir  det  er  dansk? 

Men  skribenten  er  nu  enuansr  afhænniij  af  sit  folk, 
han  må  rette  sig  efter  det,  det  går  ham  ikke  godt,  hvis 
han  ikke  vel  tager  dette  i  agt.  Skal  da  det,  som  tænkeren 
anser  for  afgjort  med  liensyn  til  det  hiijestc,  ikke  engang 
kunne  gadde  ved  så  ubetydelig  en  ting  som  bogstaverne: 
,^Von  der  besehråtiktbeit  und  bediirltigkeit  seiner  leser 
empfångt  der  scliriftsteller  niemals  das  gesetz.  Dem  ideal, 
das  er  in  sich  selbst  tragt,  geht  er  entgegen,  unbekiimmert, 
vver  ibni  etwa  folgt  und   wer  zuriickbleibt '". 

bring;ad  enliet ,  ty  sammanhanget  skiljcr  liitt  nog  den  ena  ord- 
klassen fran  den  andra.  Men  denna  enliet  ar  falokj  ok  den 
standiga  omvakslingen  av  små  ok  stora  bokstaver  s"'"  skriften 
ojamn  ok  smaklos  ;  osats  fria  fart  liindras  vid  låsningen,  liksoin 
piinnans  vid  skrivningen."  Det  er  måske  ikke  af  vejen  ,  at  be- 
mærke ,  at  de  tilfælde,  i  livilke  de  Svenske  nu  bruge  store  be- 
gyndelsesbogstaver, ere  de  selvsamme,  som  den  gamle  ærværdige 
danske  sproglærer  Peder  Syv  angav  som  dem  ,  hvor  denne  brug 
burde  finde  sted,  og  at  den  nu  herskende  brug  allerede  tildels  var 
begyndt ,  men  kun  som  en  folge  af  nogle  bogtrykkeres  misbrug. 
Skulde  det  da  med  rette  kunne  formenes  nogen  dansk  forfatter, 
at  lade  denne  misbrug  fare,  og  at  vende  tilbage  til  den  ægte 
danske  skik  ? 

')    Scliiller    Uber    die    nollivvendigen    grenzen    beym    gebrauch 
sclioner  formen. 


124       DKX  NOlltllSKK  OLDTIDS  UKTVDMNG  KOR  M"nnKl\. 

Som  grunde  for  den  her  anvendte  retskrivning  kan 
da ,  når  det ,  soru  her  er  ytret  ,  samiiienfattcs  nied  det 
meget,  .s<»ni  Rask  og  andre  allerede  have  udviklet,  især 
foli^i'nde  anføres:  Forst  det,  at  vi  derved  give  en  fri  og 
åben  erklæring,  at  vi  ville  skille  os  fra  den  tyske  brug,  i 
hvis  ledeband  vi  hidtil  have  gået.  For  det  andet  det,  at 
vi  derved  træde  ind  i  de  øvrige  Evropæers  r.xkke  fra 
Cadiz  af  indtil  Island.  I  selve  Tyskland  har  også  allerede 
denne  store  og  udbredte  literaturs  storste  gransker  J.  Grimm 
gjort  det  samme;  hans  voluminøse  værker  ere  udkonme  i 
flere  udgaver,  og  konmie  bestandig  ud,  uden  at  det  er 
faldet  nogen  ind  at  dadle,  end  sige  at  håne  ham.  Det 
kunde  måske  være  rettest  at  oppebie,  hvilken  virkning 
hans  store  ordbog  vil  gore  i  Tyskland.  Dersom  de  store 
begyndelsesbogstaver  få  afsked  der ,  så  er  der  jo  ingen 
tvivl  om,  at  vi  også  give  dem  afsked;  men  hvis  tingen 
ellers  har  nogen  grund  ,  hvorfor  skulle  vi  da  tøve?  Den 
tredie  fordel  er,  at  de  Svenske  allerede  have  antaget  den 
latinske  bosstavra'kke  som  den  sædvanlige  i  skrifter  og 
som  ganske  almindelig  i  det  daglige  liv,  samt  forkastet 
luugen  af  store  begyndelsesbogstaver  i  navneord  ,  og  i 
flere  henseefuier  antaget  en  retskrivning ,  der  ligger  den 
lier  anvendte  særdeles  nær;  nar  vi  ville,  så  er  der  altså 
intet  i  vejen  for  indførelsen  af  en  almindelig  nordisk  skrift. 
Endelig  vil  man  ved  at  antage  den  latinske  bogstavrække 
vinde  de  efter  al  hidtil  anstillet  granskning  simpleste  og 
bedste  midler  til  at  forbedre  retskrivningen ,  da  der  I 
denne  bogstavrække  allerede  haves  tegn  til  alt  hvad  der 
behøves,  hvilket  ikke  uden  stor  besvær  kan  fås  i  den 
gothiske;  og  ved  at,  optage  de  her  bentjttede  midler  vil 
man  få  retskrivningen  henfort  til  noyle  ffnnske  få  simple 
regler  isteden  for  de  evindelige  undtagelser  og  af- 
vigelser ,    som    hidtil  have  gjort    den    til   en   plage  for 


i»k:v  ivoRnrsKK  oldtids  bktyd\i,\o  kor  mitidrx.     125 

alle ,  og  været  til  hinder  for  nogen  tænkelig  harmoni 
og  overensstemmelse  *. 

Maske  havtle  jog  dog,  for  at  kunne  vente  niedfolgpre, 
ejort  bedre  i,  Ikke  at  ga  su  vidt.  Men  jeg  liekymier  mig, 
som  allerede  ovenfor  er  sagt,  aldeles  ikke  om  medfolgere) 
det  er  hverken  min  agt  eller  min  l3"st,  at  hværve  tilhængere. 
De,  som  ville  koninie,  må  komme  af  sig  selv.  Men  jeg 
holdt  det  for  rigtigt,  på  en  gang  at  stille  det  for  »>je,  som 
jeg  anså  for  den  yderste  grændse ,  hvortil  man  måtte 
komme;  og  ligesom  Rask  allerede  fiir  har  gjort,  således 
forekommer  det  også  mig  bedst,  strax  at  give  en  idé  i  sin 
fulde  udstrækning ,  strax  at  fremstille  <!et  endelige  mål. 
Med  dette  f(»r  iije  tor  man  håbe  at  komme  det  naMinere, 
end  når  man  hver  gang  ikke  ser  på  andet,  end  det  skridt, 
som  nærmest  og  allerforst  er  at  giJre.  Hvor  megen  mod- 
stand der  end  har  ytret  sig  imod  Rasks  bestræbelser,  så 
er  det  just  derved,  at  de  have  haft  så  megen  indflydelse, 
just  derved,  at  man  bestandig  er  rykket  videre  og  videre 
frem  imod  det  han  tilsigtede,  at  det  klart  sås  hvad  det 
var  han  vilde.  Ved  at  bestemme  det  endelige  mål ,  vil 
man  også  stå  mindre  fare  for  ,  at  komme  på  afveje  (pa 
sådanne  er  man  allerede),  som,  isteden  for  at  fore  til  det, 
måske  fore  forbi  det. 

Man  vU  således  her  finde,  at  jeg  har  vogtet  mig  for, 
at  lade  skriften  rives  bort  af  den  skodeslose  udtale,  at 
det  derimod  er  mit  onske  ,  at  holde  sproget  fast  ved  sla 
oprindelighed,  at  holde  dets  stroin  indenfor  sine  visse  be- 
stemte grændser ,    og    ikke    tillade   det   at   skylle    over   til 

'3  Skrivningens  hurtighed  er  naturligvis  en  ren  biting,  men 
det  er  dog  påfaldende,  hvor  meget  den  fremmes;  man  bliver  fri 
for  de  mange  sving  og  kanter  på  de  gothiske  bogstaver;  de  mange 
store  bogstaver  tage  en  del  tid  til  ikke  mindste  ii^  tte ,  og  så  do 
mange  overflødige  bogstaver  man  bliver  fri  for,  de  mange  e  og  J, 
der  ikke  befordre  læsningen  det  mindste,  men  kun  opholde  iijet. 


126     nR\  .\ORnisKK  or.DTrns  rkttuxixo  for  mitidk\. 

alle  sider.  Detfe  bliver  lilfa'Met  ,  nar  iirltalen  udon  l»e- 
tingolse  opsfillos  som  hovedlov  for  skriften  ;  thi  kiiri  fra 
en  vis  betinget  udtale  kan  loven  ga  ud.  Udtalen  skal 
gives  ,  men  ikke  den  udartede  (selv  om  den  var  byppig), 
ikke  den  fordærvede ,  ikke  den  forstyrrende ,  ikke  åen 
meningsløse. 

1  denne  henseende  vil  det  for  skriften  og  det ,  som 
den  afbilder,  det  bujere  skriftsprog,  være  tjetdigt,  at  an- 
stille en  sanmienligning  forst  imellem  alle  de  underordnede 
dialekter  og  deres  forbold  til  de  tre  overordnede:  Dansk, 
Norsk  og  Svensk  ;  dernæst  at  anstille  en  sammenligning 
imellem  disse  tre;  og  endelig  at  henføre  alt  dette  til  den 
fælles  oprindelse,  samt  bem;erke  måden  ,  hvorpå  denne  i 
tidens  lob  bar  udviklet  sig  igennem  alle  tre  riger.  Blikket 
vil  udvides,  og  alle  nordiske  sprogslutninger  ville  blive 
sikrere,  når  granskningen  ikke  bevæger  sig  indenfor  hvert 
sj)rogs  særegne  grændser ,  men  udstrækker  sig  over  det 
hele.  Dette  hele  er  jo  dog  ett.  Og  tages  da  tillige  det 
hitjere  skriftsprogs  værdighed  i  betragtning,  så  vil  det 
snart  vorde  indlysende,  at  denne  ikke  tåler  en  slap  efter- 
givelse for  den  mundtlige  tales  flygtige  forandringer,  men 
kræver  en  vis  varighed,  en  bevarelse  af  ordenes  gruntllyde, 
således  at  det,  s<im  ligger  i  begrebet,  også  kommer  til  at 
ligge  vel  forvaret  i  lydene.  I  andet  fald  vil  ordet,  inden 
man   véd   af  det,    blive  rent  borte. 

Derfor  kan  jeg  ikke  bifalde ,  at  optage  hverken  det 
.svenske  eller  noget  andet  nordisk  sprogs  afslovede  former, 
ligesom  jeg  allerede  forhen  har  ytret ,  at  almuesord  hor 
optages  i  deres  hojere ,  med  skriftsproget  harmonerende 
form.  Det,  hvori  sprogets  præ'g  er  bevaret  fra  oldtiden  til 
nu,  det,  som  i  det  hele  bar  været  og  er  det  herskende  i 
det  hojere  sprog,  det  bor  også  bevares,  oni  end  udtalen 
på  enkelte  strækninger  er  afvegen  derfra;  den  må  have 
vundet  en  afgorende  sejer,  forend  man  giver  efter  for  den; 


T)Ki\  i\OUniSKK  or-DTinS  UKTVnMiNG  FOR  M'TinR\.        127 

eller:    nordisk   analoiji   er   at  foretrække  for  blot  dausk 
eller  svensk.     Derfor  kan  jeg  ikke  billige,  hvis  nwiti  vilde 
i  (let  svenske  skrive  av  for  af  (men  vel   forkengel   d.  ave) 
sjuta  for  skjuta,  jiva  for  f/iva,    tjdra  for  kam,  jud  for 
Ijud  o.  desl. ,  thi  den  svenske  udtale,    selv  om    den    var 
ganske  almindelig,    hvilket  næ|)|)e  er  troligt,    liliver  her  at 
betragte    som    en     provinsieludtale    i    sammenligning    med 
den   oprindelige  og  i  tidens  lob  herskende.     Ordet  Ijnd  er 
isl.  Ijod,   hljf'iå  (t.  laut),    d.  hid,    der  aldrig  udtales  som 
ifd,  hvorved  jo  også  betydningen  aldeles  vilde  svinde  hen; 
den  svenske  udtale  kan  derfor  kun  betragtes   som    en    ud- 
artning ,    som    en    endnu   yderligere    afslovning,    end    den 
danske.      Om    end    skjuta  i  Sverrige    og  Norge   lyder   al- 
mindelig omtrent  som    sjuta  (men  jeg  kan  ikke  tro,  at  k- 
lyden  overalt  skulde  være  opgiven)  ,    så    er    det    dog   ikke 
tilrådeligt,  i  skriften   og  i  det  hojere  skriftsprog  at  optage 
deime  form ,    da    det    oprindelige   skjota    og   dansk  skijde 
vise    de    oprindelige    til    ordets    forståeligbed     nødvendige 
grundlyde,    og   godtgore ,    at    disse   ingenlunde  endnu  ere 
forsvundne  fra  norden.      Ligesom  vi  i   Dansken  beholde  /* 
foran  /  og  v,  skotxlt  det  i  almindeligbed  ikke  hores,  fordi 
det  endnu  er  bevaret  i  den  jyske  dialekt,  altså  dog  endnu 
er  til  i   Dansken  ,    således    have    vi    også    al    opfordring  til 
at  bevare  de  grundlyde ,    som    kunne    være  bortfaldne  i  et 
af  de  nordiske  riger,  men  findes  bevarede  i  et  andet,  altså 
endnu  ere  nordiske.      Og  således  i  alle  limiende  tilfælde. 

Enkelthederne  kunne  vistnok  underkastes  yderligere 
granskninger  '.     Disse  ville  fremskyndes,   når  det  betienkes, 

O  Bruden  af  aa  eller  u,  af  æ  eller  å  o.  desl.  er  ganske  lige- 
gyldia:;  og  hvis  nogen  sætter  pris  pa  disse  sma  for.-<kellig;hedcr, 
så  ser  jeg  ikke,  hvorfor  man  ej  i  Dansken  kunde  beholde  aa  og 
«B,  i  Svensken  å  og  å.  \år  man  vil  adskille  o  og  tf  ,  må  man 
naturligvis  gore  sig  bekendt  med  udtalens  afvigelser  i  begge  sprog 
(angående  den  svenske  henvises  til  Tullberg) ,    men   selv   om  man 


128       UF.y  XOIIDISKR  (ILDTIDK  IIKTVDMXr.  KOR  ^UTIDKX. 

til  hvor  stort  et  ituil  de  skulle  fore:  en  stor  og  u(ll)rf(lt 
literatur.  Det  er  ikke  af  vejen ,  stedse  at  minde  og  at 
mindes  om  dette.  Dersom  mængden  overhovedet  kan 
sætfes  i  bevægelse,  skulde  man  tro,  at  et  så  ædelt  formal 
måtfe  hringe  den  til  at  lade  al  fordom  fare.  Ikke  des- 
mindre vil  fremgangen  blive  langsom  ;  beklage  sig  over 
denne  sendrægtighed,  bor  ingen.  Hvad  der  må  beklages, 
er  kun  det  kryb  ,  der  ligger  på  vejen  ,  og  som  hverken 
selv  vil  frem  eller  kan  komme,  men  bider  alle  dem  i 
fødderne,    der  gå  forbi  det. 

Det  kunde  måske  falde  nogen  ind  at  bemærke,  at  det 
jeg  her  anbefaler  og  mine  foresfillinger  om  skriftens  forhold 
til  skriftsproget  adskiller  sig  fra  eller  stemmer  i  det  mindste 
ikke  ganske  overens  med  det  jeg  forhen  har  antaget  eller 
Ila^k.  Det  forhedder  sig  sti.  Rask  var  hildet  i  den  tanke, 
at  man  af  bogstaverne  ,  disse  ren  materielle  ting  ,  kunde 
skabe  noget  virkelig  fuldkomment,  der  kun  er  åndens  værk; 
jeg  var  hildet  i  min  uendelige  hengivenhed  til  ham.  Men 
bogstaverne,  om  de  ere  små  eller  store,  runde  eller 
kantede,    ere  mig  nu  i  sig  selv  ligegyldige;    jeg  betragter 

ikke  kan  blive  eniiC  derom,  kan  de  tvende  tegn,  som  allerede  haves, 
ikke  fcirarsa^e  mindste  ulempe  eller  men  ,  da  enhver  i  dem  kan 
80  den  lyd ,  han  attrår;  omtrent  som  svensk  og  dansk  mand  i 
skrivemåden  fosterland  læser  det  han  udtaler ,  skondt  det  ikke 
lyder  ganske  ens.  Jeg  siger  ikke  ,  at  man  skal  blive  derved  ,  at 
man  ej  skal  attrå  en  nojagtig  retskrivning,  men  for  det  første  giir 
man  vel  i,  ikke  at  drive  fordringerne  til  læserne,  der  sommetider 
ere  skrøbelige  væsener,  for  vidt.  I  det  danske  sprog  er  der  hverken 
tvivl  om  forskellen  imellem  begge  lyde,  eller  om  de  tilfælde,  hvor 
den  ene  og  hvor  den  anden  høres;  derfor  har  jeg  uden  betænkning 
anvendt  begge  tegn.  Men  det  synes  endnu  ikke  at  være  afgjort, 
om  den  svenske  udtale  falder  sammen  med  den  danske;  dette  kan 
kun  oplyses  derved,  at  man  også  i  Svcrrige  henvender  opmærksom- 
heden på  dette  tenornen ,  og  hvorledes  det  viser  sig  i  landets 
forskellige  egne. 


DEN  NORDISKE  OLDTIDS  BETYDNING  FOR  NUTIDEN.        129 

dem  kun  som  miiller  til  et  hojere  formål ,  og  bedommer 
deres  anvendelse  fornemmelig  med  hensyn  til  det.  At  rive 
tankegangen  los  fra  det  materielle ,  det  er  det ,  jeg  har 
forsøgt.  Med  den  indsigt,  som  spekulationen  over  Rasks 
system  måtte  fremkalde,  vendte  jeg  tilbage  til  begyndelsen, 
optog  fra  ny  af  alle  tankerækkerne  i  min  sjæl ,  og  lod 
dem  udvikle  sig  med  storre  frihed.  H\o  der  i  ti  år  vil 
gtire  det  samme  ,  vil  fole  virkningen  deraf.  Men  enhver, 
der  har  vundet  en  overbevisning,  er  desuagtet  og  må  være 
langt  fra  den  tro,  at  den  i  og  for  sig  er  den  bedste;  det 
eneste,  der  er  hans,  er  den  bevidsthed,  at  han  attråede 
det  gode ,    og    gjorde  sit  til   at   forskaffe    det    erkendelse 

hos  andre. 

Men  erkendelse-  er  heller  ikke  nok ,  den  må  blive  til 
gerning.  Der  er  det,  at  mange  ville  blive  stående  for 
storste  delen  af  udvortes  grunde;  og  ligesom  ved  enhver 
anden  fremskridende  forandring  i  verden ,  vil  der  også 
med  hensyn  til  retskrivningen  mode  mange  indvendinger 
af  den  slags,  som  det  næppe  er  muligt  at  forudse,  som 
derfor  i  almindelighed  gore  sig  stærkt  gældende,  uden  at 
man  forud  kan  mode  dem.  Alle  sådanne  overvinder 
imidlertid  tiden  af  sig  selv  ,  når  den  kun  vover  og  fatter 
mod  til  at  skride  frem. 

Dertil  turde  måske  høre  den  allerede  forhen  berørte 
forestilling,  at  forandring  af  retskrivningen  vilde  gore  den  til- 
værende  literatur  utilgængelig.  Dette  har  aldrig  været  tilfældet, 
hvorfor  skulde  det  da  blive  det  nu?  Både  den  spanske  og 
den  svenske  retskrivning  have  undergået  næsten  pludselig  en 
stor  og  påfaldende  forandring;  literaturen  har  ingen  skade 
mærket  deraf,  den  er  efter  den  tid  bleven  endnu  frodigere.  Al- 
muen stødes  ikke  det  mindste  ved  sligt,  og  det  er  virkelig  kun 
den  såkaldte  dannede  klasse,  der  fornem  vender  sig  bort  fra 
det,  den  ikke  forhen  har  set.  Enhver  virkelig  dannet  mand 
læser  jo  uden  anstød  skrifter,  der  ligge  endnu  langt  længer 

9 


130      DEN  NORDISKE  OLDTIDS  BKTYDNING  FOR  NUTIDEN. 

tilbace  i  tiden,  og  han  måtte  io  skamme  sig,  når  bog- 
staverne  kunde  lægge  ham  nogen  hindring  i  vejen  derfor. 
Eller,  for  at  tage  en  ganske  materiel  indvending,  der 
måtte  dog  medgå  store  summer  til  at  optrykke  ældre 
skrifter ,  som  ere  almenlæsning.  Naturligvis  ,  de  medgå 
alligevel ,  og  er  den  ny  skrift  da  kostbarere  ,  end  den 
gamle?  At  forandringen  ikke  er  en  chimére,  ses  just  deraf, 
at  der  behøves  så  ringe  materielle  midler  til  at  sætte  den 
igennem.  Den  mand ,  der  vilde  have  den  nuværende 
svenske  retskrivning  indfort ,  var  så  velhavende ,  at  han 
formåede  det.  Og  hvor  meget  skulde  der  vel  behoves  til 
den  danskes  ?  Så  meget ,  som  en  bros  anlæg ,  en  stor 
sades  brolæsnin"  i  hovedstaden  koster,  anvendt  til  at 
bringe  tiltrækkende  skrifter  i  alles  hænder,  vilde,  al  anden 
modsigelse  uagtet,  være  tilstrækkeligt  til  at  skaffe  den 
indgang.  Kan  det,  der  kan  udrettes  med  så  lidet, 
kaldes  en  chimére? 

Det  har  forniijet  mig,   i  det  jeg  overtænkte  dette,    at 

træffe  på  et  stod  ,    som    viser ,    hvorledes  sådanne  forslag 

til  alle  tider  må  kæmpe  næsten  med  de  samme  hindringer, 

og  hvorledes  de  dog,    al  tidens  modstand  uagtet,    endelig 

sejre.      Det  er  Rousseaus    forslag    at    bruge    taltegn   ved 

musikken  til  sang  isteden   for  nodetegn  ,    hvilket  jeg  midt 

i  Danmark    har    set    udelukkende    anvendt   i    en    offentlig 

undervisningsanstalt ,    og  der ,    så    vidt  jeg  véd  ,    som  en 

følge  deraf  er  udbredt  over  hele  landet,     .leg  vil  hensætte 

Rousseaus  ord  derom,  da  de  meget  godt  lade  sig  anvende 

på  vor    retskrivning :    ,,Tout    le    monde  convient ,    que  les 

caractéres    de    la    musiqiie"    (og    vor    retskrivning)    ^^sont 

dans  un  etat  d'imperfection  peu  proportionné  aux  progrés, 

qu'on  a  faits  dans  les  autres   partles   de   eet    art;    cepen- 

dant  on  se  defend  contre  toute  proposition  de  les  reformer, 

comme  contre  un  danger  affreux.  —  Ouol?  faudra-t-il  jeter 

au  feu  tous   nos   auteurs ,    tout    renouveller  ?     La  Lande, 


DGN  NORDISKE  OLDTIDS  BBTYDNING  FOR  NUTIDEN.       131 

Bernier,  Corelli:  tout  cela  seroit  done  perdu  pour  nous?  — 
Je  ne  sais  pas  bien,  coniment  l'entendent  ceux,  qui  font  ces 
objections;  niais  il  me  semble ,  qu'en  les  réduisant  en 
maxiraes,  et  en  détaillant  un  peu  les  conséquences,  on  en 
feroit  des  aphorisnies  fort  singuliers ,  pour  arréter  tout 
court  le  progrés  des  lettres  et  des  beaux-arts.  D'ailleurs, 
ce  raisonnenient  porte  absolument  å  faux  ;  et  l'établisse- 
ment  des  nouveaux  caractéres ,  bien  loia  de  détruire  les 
anciens  ouvrages,  les  conserveroit  doublenient,  par  les 
nouvelles  editions  qu'on  en  feroit ,  et  par  les  anciennes, 
qui  subsisteroient  toujours.  —  Je  sals  que  les  musiciens" 
(og  ligeså  sprogmændene)  ^^ne  sont  pas  traltables  sur  ce 
chapitre.  La  musique  pour  eux  n'est  pas  la  science  des 
sons;  c'est  celle  des  nolres,  des  blauches,  des  doubles- 
croches;  et  des  que  ces  figures  cesserolent  d'afFecter  leurs 
yeux,  Ils  ne  croiroient  janials  voir  réellement  de  la  musique" 
(sproget  er  for  deni  ikke  de  hørlige  lyde,  men  forbindelser 
af  aa,  ii,  uu,  oe  etc.  og  når  disse  tegn  ikke  falde  dem  i 
ojnene,  så  tro  de  i  gerningen  at  sproget  er  blevet  borte). 
„La  crainte  de  redevenir  écoliers ,  et  sur-tout  le  train  de 
cette  habitude,  qu'ils  prennent  pour  la  science  niénie,  leur 
feront  toujours  regarder  avec  méprls  ou  avec  effroi  tout 
ce  qu'on  leur  proposeroit  en  ce  genre.  Il  ne  faut  done 
pas  compter  sur  leur  approbation ;  11  faut  méme  compter 
sur  toute  leur  résistance  dans  rétablissement  des  nou- 
veaux caractéres,  non  pas  comme  bons  ou  comme  mauvals 
en  eux-  mémes ,  mais  simpleiuent  comme  nouveaux*." 

En  for  hele  norden  almindelig  skrift ,  ved  hvilken 
sprogene  efter  deres  ydre  udseende  kom  til  at  nærme  sig 
hinanden  så  meget,  at  boger  i  alle  tre  sprog  næsten  uden 
anstod  kunne  læses  i  alle  tre  riger ,  må  anses  for  det 
forste  fornodne  fremskridt.     Allerede  derved  vil  sprogenes 

')    Rousseau  sur  la  musique  moderne,  préface. 

9* 


132   DEN  N0RDI9KB  OLDTIDS  BRTTDNING  FOR  NUTIDEN. 

Og  literatuiernes  nojere  forening  betydelig  forberedes. 
Selv  om  der  for  det  første  ikke  blev  vundet  mere ,  så 
vilde  dette  allerede  være  nok,  og  man  kan  for  ojeblikket 
ikke  vel  gore  nogen  stærkere  fordring  til  tiden.  Allerede 
derved  måtte,  når  alle  vordende  skrifter  vare  lige  tilgænge- 
lige for  alle ,  og  et  påfaldende  lighedstegn  var  dem  på- 
præget,  mangfoldige  ord  og  former  ligesom  af  sig  selv  og 
umærkelig  gå  over  fra  det  ene  sprog  til  det  andet.  Men 
vi  gå  videre;  vi  vilde  gerne,  om  det  var  muligt,  se  ind  i 
tiden ,  og  betænke  hvad  den  bærer  i  sit  skød.  Sprogene 
selv  skulle  forenes. 

Hvorledes  kan  det  ske ,  vil  det  ske  ?  Det  vove  vi 
ikke  ligefrem  at  besvare ;  le  mieux  ne  s'exe'cute  pas, 
comme  il  s'imagine.  Men  nogle  bemærkninger  ville  vi 
dog  hensætte,  der  måske  kunne  bidrage  til  opgavens  løsning. 

Sprogene  kunne  forenes ,  enten  således  at  elementer 
nogenlunde  ligelig  anvendes  af  dem  alle,  eller  således,  at 
et  af  dem  trænger  mest  igennem ,  og  ligesom  tilbage- 
trykker og  overvinder  de  andre.  At  sådant  sker ,  har 
man  ofte  i  historien  haft  exempel  på;  vi  skulle  blot  nævne, 
^t  svensk  skriftsprog  nu  er  herskende  der,  hvor  der  forhen 
var  en  gren  af  dansk  tungemål ,  og  at  Hojfysk  har  ud- 
bredt sig  over  en  stor  strækning  af  vidtudbredte  dialekter, 
der  hver  for  sig ,  under  andre  omstændigheder ,  kunde 
have  egnet  sig  til  at  Mive  skriftsprog.  Sådant  kan  ske 
uden  erobring  eller  politisk  undertvingelse,  ved  den  sejrende 
magt ,  som  ligger  i  en  stærk  udvikling  af  literaturen ,  i 
skrifter ,  der  ved  indhold  og  sprog  hæve  sig  stærkt  frem 
iblandt  hoben.  En  Luther  i  norden  vilde  uden  sværdslag 
kunne  have  gjort  det  samme  underværk ,  som  Luther  i 
Tyskland.  Men  et  sådant  underværk  behøver  heller  ikke 
at  ske  ligesom  ved  et  stort  hovedslag,  det  kan  også  fuld- 
endes ved  en  gradvis  fremskriden  i  tiden,  når  denne  kun 
er  begavet   med    den    fornødne    bevidsthed.       Heri    ligger 


DEN  NORDISKR  OLDTIDS  BKTYDIVIXG  FOR  MJTIDEIV.       133 

altså  en  opfordring  til  de  nordiske  folk  at  udvikle  sig; 
det,  hvis  literatur  bliver  den  fortrinligste,  vil  rimeligvis  ved 
sit  sprog  også  komme  til  at  beherske  de  andres.  Lad 
dem  da  kappes!  Men  selv  under  denne  udvikling  er  det 
sandsynligt ,  at  på  en  vis  tid  ,  ved  én  eller  (lere  stærkt 
fremtrædende  store  skribenter,  o.  desl. ,  vil  en  særdeles 
mærkelig  vending  finde  sted  (tidspunkter,  der  siden  i 
literaturens  historie  danne  epoker);  men  når,  hvor,  under 
hvilke  omstændigheder  denne  vil  ske,  kan  naturligvis  intet 
menneske  forudse,  det  må  overlades  til  forsynets  styrelse. 

INår  vi  da  indskrænke  vor  betragtning  til  det ,  som 
ligger  indenfor  menneskelig  synskreds,  til  det,  som  villien 
kan  bestemme  sig  for ,  så  må  tvende  ting  komme  under 
overvejelse:  den  grammatiske  bojning  og  ordforrådet. 

Det  vanskelige  ved  overgangen  ligger  måske  i  den 
grammatiske  bojning?  Men  betragter  man  denne  nojere, 
så  viser  det  sig  ,  at  det  modstridende  især  findes  i  visse 
bogstavovergange,  og  overvejer  man,  hvad  der  atter  i  dem 
især  forårsager  striden,  så  er  det  det  svenske  sprogs  hårdere 
medlyde,  modsatte  de  bløde  danske,  og  de  svenske  mere 
fuldtonende  selvlyde,  a,  o,  u,  modsatte  det  danske  e. 
(Hvilken  vending  det  norske  vil  tage,  kan  endnu  ikke  be- 
stemmes, men  når  det  vil  udvikle  sig  ved  hjælp  af  almues- 
målet  ,  vil  det  nærme  sig  det  svenske).  Her  synes  det 
umuligt  at  afgiire ,  om  noget  af  sprogene  vil  give  efter 
for  det  andet,  eller  om  begge  ville  hævde  deres  ret,  om 
det  danske  vil  stå  stille,  og  ligesom  på  én  gang  vende 
om  ,  eller  om  det  svenske  vil  skride  fremad  ,  og  derved 
efterhånden  nærme  sig  det  danske.  Det  sandsynligste  er 
vel,  at  hvis  begge  sprog  træde  i  en  nojere  forening  med 
hinanden,  ville  de  afslibe  hinanden,  og  det  ene  tabe  noget 
for  atter  at  vinde  fra  det  andet.  Det ,  der  står  til  at 
onske,  er  kun,  at  det  i  sig  selv  bedste  må  sejre.  Rime- 
ligst er  det  vel,   at  det  enestående,  det,  som  kun  findes  i 


134       DEX  NORDISKE  OLDTIDS  BETYDNING  FOR  NUTIDEN. 

et  af  sprogene ,  og  som  overhovedet  ikke  har  nogen  ret 
grund  i  sprogenheden,  vil  falde  bort.  Således  kunde  det 
vel  være,  at  det  svenske  -n  i  gerningsordenes  anden  person 
i  flertallet  vilde  tabe  sig,  såvel  som  det  ved  en  fejltagelse 
opkomne  Ni  for  /.  Men  det  er  heller  ikke  utænkeligt, 
at  det  danske  vil  antage  nogle  af  nabosprogets  niere  fuld- 
tonende former.  En  sådan  tilbagegang  er ,  som  allerede 
forhen  er  bemærket,  ikke  endda  et  ganske  uset  fenonien; 
man  er  kun  så  sjælden  opmærksom  derpå,  fordi  sprogenes 
historie  endnu  ikke  hore  til  de  ting ,  undervisningen  be- 
skæftiger sig  med. 

Da  det  naturligvis  aldrig  kan  falde  os  ind ,  at  ville 
forudsige ,  hvad  der  vil  ske ,  men  vi  kun  have  for  oje, 
hvad  der  rimeligvis  kan  ske ,  så  vove  vi  vel  ikke  for 
meget  ved  at  underkasle  nogle  enkelte  tilfælde  en 
ntijere  betragtning. 

Det  svenske  kan  komme  det  danske  nærmere ,  end 
det  allerede  nu  er  ,  og  omvendt. 

Det  svenske  kan  komme  det  danske  nærmere.  Når 
man  betragter  navneordenes  btijningsmåder  og  den  måde, 
hvorpå  de  i  begge  sprog  have  udviklet  sig,  hvilket  bedst 
ses  ved  sammenligning  med  Islandsk  eller,  hvad  der  er  det 
samme,  med  ældgammel  Svensk,  så  står  den  nuværende 
svenske  formation  imellem  den  gamle  og  den  nuværende 
danske  ,  i  det  de  i  forskellige  bojningsmåder  adskilte  kon 
have  begyndt  at  falde  sammen,  mindre  i  Svensk,  stærkest 
i  Dansk.  Men  der  viser  sig  også  i  Svensken  tydelig  en 
tllbojelighed  til  at  skride  endnu  videre  frem  i  samme  ret- 
ning ,  (hvilket  er  så  meget  rimeligere ,  som  det  er  den 
naturlige  udvikling  i  alle  nyere  sprog) ,  men  det  vil  være 
det  samme ,  som  at  nærme  sig  Dansken  mere  og  mere. 
Konsblandingen  ses  allerede  tydelig  i  navneordenes  be- 
stemte form  ,  da  nogle  intetkonsord  i  flertallet  på  -n  (for- 
medelst  ligheden   med    det    ubestemte    flertal)    antage    de 


dk;v  nordiskg  oldtids  »etydniimg  fok  ivutidbn.     135 

andre  kons  endelse  (f.  ex.  rikena)',  og  hankons-  og  hun- 
konsfornierne ,  der  oprindelig  vare  -ne  og  na ,  mere  og 
mere  blandes  imellem  hinanden  (f.  ex.  sknlderne  og  skal- 
derna,  fiiderne  og  fddcrna)  '.  Tilbujeligheden  til  at  lade 
Endelsen  -a  gå  over  til  -e  ytrer  sig  også  i  former  som 
skole,  vane,  for  skola,  vana,  om  end  de  første  ere  frem- 
komne ^^af 'missbruk"  ^ ;  samt  ved  optagelsen  af  e  i 
sammensætning  (kronika,  men  krdnikeskrivure ;  ara,  men 
årefidl).  Ja ,  hvad  der  er  endnu  mere  :  nertalsformerne 
på  -en  og  -er  forblandes  (som  urenden  og  årender,  rege- 
nienten  og  regementer,  som  i  Dansk^;  det  er  derfor  ikke 
umuligt,  at  formen  på  -r  kan  gå  over  på  den  hele  klasse, 
så  at  hjertan  blev  til  lijertar,  arbeten  til  arbeter,  ligesom 
dansk  eren  nu  næsten  ligeså  almindelig  hedder  erer. 
Det  er  med  andre  ord:  bojningssystemet  ytrer  allerede 
nogen  tilbojeliglied  til  oplosning,  og  der  er  derfor  al  sand. 
synlighed  for ,  at  det  vil  skride  frem  i  denne  retning. 
Hvad  medlydssystemet  angår  ,  da  er  det  jo  ganske  vist, 
at  mangfoldige  hårde  medlyde  efterhånden  ere  gåede  over 
til  bløde;  det  er  nu  ingenlunde  at  (inske  ,  at  denne  over- 
gang skulde  drives  til  det  yderste,  men  den  forrige 
erfaring  viser  dog,  at  det  samme  også  herefter  kan  ske. 
Hvor  meget  eller  lidet  man  nu  end  vil  antage  for 
rimeligt  af  disse  og  lignende  forandringer ,  så  er  i  det 
mindste  det  ojensynligt,  at  hvad  der  ved  fejlagtige  gransk- 
ninger er  indbragt  i  sproget,  vil  ved  andre  bedre  gransk- 
ninger atter  kunne  bringes  ud  deraf;  og  dette  vil  uden 
tvivl  i  flere    tilfælde ,    eftersom    sprogbygningen   i   alt   det 

^)  Se  Tullbergs  ypperlige  Sv.  sprakliira ,  utgiven  af  Ek 
(Lund  1836)  s.  20-21.  Fenomenerne  omtales  også  i  den  samme 
ar  af  Sv.  akademien  udgivne  språklara,  s.  100.  101.  men  der  må 
man  ikke  vente  at  finde  nogen  indsigt  i  deres  sammenhæng. 
^^3  Tullberg,  s.  Id.  Hos  Mobcrg  (Sv.  grammat.  andet  oplag,  s.  196) 
finder  man  en  stor  del  exempier.     *)   Tullberg,  s.   13. 


136       DRN  NORDISKR  OLDTIDS  BRTYD]VI^'G  FOR  NUTIDElt. 

væserstlige  er  den  samme,  fore  sprogene  nærmere  sanmien. 
Når  de  Svenske  f.  ex.  adskille  bifornien  fra  intefkon  af 
den  lidende  tillægsform  ,  og  således  skelne  imellem  :  jag 
har  trott  og  det  år  trodt  i^.jeg  har  troet,  det  er  troet), 
så  kan  intet  være  simplere,  end  at  opgive  slige  selvgjorte 
adskillelser,  og  at  vende  tilbage  til  den  simple  sandhed; 
og  svensk  hade  af  har  er  jo  ikke  andet  end  en  skødesløs 
udtale  for  havde  ;  forskellen  imellem  triid  og  trii  er  vel 
ej  så  vel  grundet,  at  den  kan  vente  varighed,  o.  m.  desl. 
Konnet  er,  for  at  betragte  et  andet  grammatisk  tilfælde, 
allerede  kommet  så  langt  bort  fra  den  første  naturtilstand, 
da  det  havde  en  afgorende  indflydelse  på  begrebet,  så  at 
det  nu  næsten  er  ^igegyldigt,  om  man  siger  fornuften  eller 
fornuftet,  mennesket  eller  menncsken,  ligesom  det  over- 
hovedet i  adskillige  ord  i  samme  sprog  vakler,  som  i  en 
eller  et  værd,  en  eller  et  tække,  og  når  man  betragter  et 
sprogs  perioder  ,  så  skille  disse  sig  blandt  andet  derved, 
at  konnet  springer  over.  (Jrunden  er,  som  sagt,  mangel 
på  bevidsthed  om  det  oprindelige,  der  ligger  så  langt  til- 
bage ,  at  det  ganske  er  glemt  og  måtte  glemmes.  Når 
dette  ikke  var  tilfældet,  hvor  kunde  da  selvsamme  begreb 
uden  mindste  tænkelig  forskel  vandre  igennem  alle  tre 
kon  (f.  ex.  t,  der  mensch,  sv.  mennlskan  af  hunkon,  d. 
mennesket) '.  Hvis  man  nu  ved  sprogenes  forening  skulde 
være  tilbiijelig  til  at  lade  hankon  og  hunkon  forblive  ad- 
skilte, så  er  denne  adskillelse  endnu  levende  i  det  danske 
almuesprog,    så  at  bevidstheden,    der  ikke  ganske  er  ud- 

')  Det  oprindelige  nordiske  er  hunkonsformen,  da  endelsen  er 
kommen  af  afledsordet  -eskja;  Tyskerne  tog  hankijnsformen  af 
samme  ord,  og  gjorde  intetkonnet  til  et  foragteligt  ordj  i  det 
nyere  danske  sprog  blev  intetkonnet  herskende,  hvorfor,  er  vanske- 
ligt at  sige,  med  mindre  man  tænkte  på,  at  menneske  er  både 
mand  og  kvinde;  de  andre  sprog  vise  imidlertid,  at  det  er  slet 
ikke  nødvendigt  at  tænke  derpå. 


DR\   NORDISKR  OLDTIDS  DKTYDMXG  FOR  MJTIDKN.       137 

slettet,*  atter  kunde  oplives;  eller  hvad  der  er  rimeligere, 
hvis  liankon  og  hurikdn  skulde  falde  sammen,  så  er  dette 
jo  allerede  foregået  i  Dansken,  og  hvad  Svensken  angår, 
så  ^.hersker  der  imellem  hankon  og  hunkiin  en  stor  for- 
.virring,  og  sproget  synes  på  veje  til  at  slå  dem  sammen 
til  et  fællesktin  ,  som  sket  er  i  Dansk"  ' ;  og  skulde  man 
endelig  endog  tilsidst ,  som  i  nogle  andre  nyere  sprog, 
hæve  konsforskellen ,  så  ere  jo  intetkon  og  fælleskiin 
allerede  blandede  i  hegge  sprog;  vi  sige  en  ting ,  de 
Svenske  ett  ting ,  men  ^  det  ar  ett  missbruk  ,  som  dock 
ar  temmeligen  ofligt,  at  saga  en  ting"'^;  vi  sige  vinen,  de 
Svenske  vinet  (vinuni) ,  men  brændevinet  er  hos  os  en 
ganske  almindelig  form. 

Det  danske  sprog  kan  nærme  sig  det  svenske. 
Muligbeden  deraf  ligger  i  det  svenske  sprogs  faktiske 
udvikling.  Ved  det  danske  sprogs  indflydelse  derpå,  blev 
det  forrige  sprog  i  mange  henseender  afslovet ,  og  antog 
en  påfaldende  ligbed  med  det  danske;  desuagtet  har  det 
nu  fået  en  stor  del  af  sine  klangfulde  endelser,  af  sine 
hårde  medlyde  tilbage.  Dette  skete  derved,  at  adskillige 
mænd  fremdroge,  anbefalede  og  anvendte  det  gamle,  be- 
tragtede sit  sprog,  og  fattede  mod  til  at  hævde  det. 
Disse  snart  naturlige,  snart  overdrevne  bestræbelser  havde 
til  følge,  at  så  meget  blev  taget  tilbage,  som  var  fornødent 
til  at  hindre  sprogets  oplosning.  De  i  slutningen  af 
middelalderen  almindelige  flertal  på  -a  forsvandt,  og  de 
oprindelige  på  -ar  kom  i  deres  sted  (svena  blev  svenar, 
svenner,  o.  s.  v.);  de  ved  Dansken  afsløvede  former  an. 
toge  deres  fuldstændige  skikkelse  (laa,  saa  blev  låg,  såg) 
o.  s.  fr.  Ved  den  nyere  danske  literaturs  udvikling  fandt 
ikke  noget  sådant    sted,    thi   der   manglede  kundskab  om 

O   Rasks    Sv.  sproglære    (1    Samleie    afh.    3die    d.)    s.    16. 
')  Tullbcrg,  B.  17. 


138       DEN  NORDISKE  OLDTIDS  BETYDNING  FOR  NUTIDKX. 

alt  det  forbigangne,  det  var  begravet  ligesom  for  evig,  og 
de  fleste  begyndende  skribenter  vare  så  ligegyldige,  at  de 
lode  tyske  bogtrykkere  råde  for  deres  sprog.  Men  under 
den  forudsætning,  at  den  op  vågnede  kærlighed  til  nordisk 
literatur  kan  styrkes ,  at  kundskab  om  den  kan  vorde 
nogenlunde  almindelig,  kan  det  også  ventes,  at  adskillige 
mænd  ville  anvende  denne  kundskab  til,  at  lade  noget  af 
det,  som  er  både  norsk  og  svensk,  og  forhen  var  dansk, 
atter  vorde  dansk.  Det  er  f.  ex.  ikke  utænkeligt,  at  mode 
(sv.  møda,  gi.  d.  mede),  der  allerede  går  og  gælder  i  det 
hojere  sprog,  i  skriftsproget  kunde  blive  en  ligeså  almindelig 
form ,  som  nu  inoje ,  o.  m.  desl.  Men  det  er  ligeledes 
klart,  at  det,  der  således  enten  kunde  komme  tilbage  eller 
vorde  almindeligere,  kan  kun  være  det,  der  ikke  aldeles 
er  tabt  af  bevidstheden ,  men  ved  en  mere  almindelig 
læsning  af  fortrinlige  gamle  danske  skrifter  atter  kan  opfriskes 
i  hukommelsen,  først  blive  almindeligt  hos  digterne,  og  fra 
dem  efterhånden  gå  over  i  det  sædvanlige  sprog.  Og  jo 
mere  dette  bliver  tilfældet,  des  mere  vil  vort  sprog  nærme 
sig  nabosproget ,  der  i  formdannelsens  opløsning  ikke  er 
skredet  så  langt  frem  som  vort. 

I  almindelighed  ville  altså  begge  sprog,  hvad  der 
heller  ikke  lettelig  kunde  falde  nogen  ind ,  ikke  vende 
således  tilbage,  at  de  skulde  optage  den  gamle,  nu  aldeles 
af  bevidstheden  udslettede  bojning,  der  heller  ikke  i  ældre 
tider  var  ganske  ens,  eftersom  det  svenske  sprog  bestandig 
blev  tilbage,  medens  vort  skred  frem;  men  det  overflødige  vil, 
efter  i  sin  tid  at  have  opfyldt  sin  bestemmelse,  efterhånden 
falde  bort,  og  ad  denne  vej  ville  begge  sprog  nærme  sig 
hinanden.  I  daglig  tale  falde  allerede  nu  de  fleste  afvigelser 
ikke  synderlig  i  oret.  Medens  da  nabosproget  i  sin  op- 
løsning skrider  frem  ad  den  for  alle  tungemål  naturlige 
vej,   behøver  Dansken  kun,   ved  at  mindes  om  sin  gamle 


DRi\  NORDISKE  OLDTIDS  BETYDiVIIVG  FOR  JVUTIDEN.       130 

tilstand,  at  opholdes  noget  i  sin  gang;  begge  ville  da  til- 
forladelig støde  sammen. 

For  tiden  er  der  ikke  andet  at  gore  ,    end    at   vække 
tanken  på  muligheden  af  sådanne  forandringer,  og  i  øvrigt 
lade  begge  sprog,  således  som  de  ere,  gå  aldeles  jævn- 
sides og  uanfægtede   ved  siden    af   /tinanden.       De  for- 
skellige  former  lægge  ingen  hindring  i  vejen  for  forståelig- 
heden: gerningar  i  en  svensk  bog,  gerninger  i  en  dansk, 
og  ligeså  gerna  og  gerne  ,    genom  og  gennem ,    gora  og 
gore ,    viiljande    og    vælgende ,    férdndra    og   forandre, 
menniska  og  menneske,    stjernor  og  stjerner,   dpplen  og 
æbler  o.  s.  fr.  kan  begge  folk  lige  godt,  lige  tydelig  forstå; 
ligeså  fbrståndet   eller   forstanden ,    formiftet    eller   for- 
nuften ,    o.  desl.       Heller    ikke    afledningen    lægger   nogen 
hindring  i  vejen:    om  man  siger  betraktelse  eller  betragt- 
ning  er,    med    hensyn    til    begrebet,    ganske    ligegyldigt. 
Disse  afvigende  former  kunne  vel  bringe  den,  der  ser  dem 
første  gang,  til  at  studse,  men  der  kan  ikke  opstå  mindste 
tvivl  hos  ham  om  hvad  der  menes    deimed.     Ja  ,    han    vil 
vel  endog  deraf  kunne  skunne  ,    at  det  er  ikke  så  aldeles 
naturnødvendigt ,    som  det  kunde  synes  ,    at  tingen  netop 
skal  siges  på  den  ene  måde  eller  på  den  anden.       Form- 
dannelsen    overhovedet    lægger    så    ubetydelige   hindringer 
ivejen  for  forståeligheden,  at  disse  i  alt  fald  ved  en  hojst 
ringe  undervisning   kunne    hæves.       Ved    således    at  lade 
begge  sprog  med  en   i   det    væsentlige    overensstemmende 
formation    bevæge    sig  jævnsides   hinanden ,    får    man    det 
samme   fenomen ,    som    det   vi   nu  oftere  have  berørt ,    da 
tvende  sprogarter  hver  med  sine  endelser   bevægede   sig    i 
Sverrige    ved  siden  af   hinanden  ,    uden  at  det  derfor  faldt 
nogen    ind   at   nægte    dem   benævnelsen    svensk  sprog;    og 
således   vil    Dansk    og    Svensk    indenfor   en    stiirre  sprog- 
kreds bevæge  sig  i  samme  literatur,    som  ingen  vil  nægte 
navn  af  nordisk.     Ja,  hvorfor ,    kunde    man   vel  med  rette 


140      DEN  NORDISKE  OLDTJDS  BRTYDNIIVG  FOR  NUTIDBPT. 

sporge,  skulde  ikke  de  afgjorte  fenoniener  ,  som  oldtiden 
fremviser ,  kunne  gerjtage  sig  ?  Hvorfor  skulle  sprogene 
nødvendig  gå  således  over  1  hinanden,  at  det  ejendommelige 
udslettes?  Har  ikke  bjerget  sit  mål  og  sletten  sit?  Skiltes 
ikke  Jonisk  og  Dorisk  fra  hinanden  på  samme  måde,  i  det 
det  ene  yndede  alyden  mere  end  elyden  og  hårdere  med- 
lyde,  og  begge  vare  jo  dog  ett  græsk  tungemål.  Fandtes 
ikke  lignende  afvigelser  imellem  det  ældste  norske  og 
islandske  sprog,  og  de  vare  dog  begge  norræna  eller 
dtinsk  tiinga.  Således  kunne  også  Dansk  og  Svensk  med 
deres  i  grunden  så  lidet  forskellige  former,  hinanden  noget 
nærmere  end  nu,  for  en  tid  eller  for  bestandig  bevæge  sig 
ved  siden  af  hinanden ,  og  dog  begge  med  rette  kaldes 
nordisk  mål. 

Men  til  hinder  for  forståeligheden  kan  måske  ord- 
forrådet være.  Undertiden ;  men  i  det  hele  er  det  dog 
det  samme,  og  der  er  aldeles  intet  i  rejen  for,  at  det  for- 
skellige gradvis  kan  gå  over  i  hinanden.  Når  man  be- 
tænker, hvorledes  det  gik  til  med  udviklingen  af  det  nyere 
danske  sprog,  hvorledes  man  i  begyndelsen,  da  man  enten 
ikke  havde  bedre  eller  ikke  kendte  det,  kun  benyttede  de 
allertarveligste  materialier ,  der  vare  forhånden,  og  fyldte 
alle  hullerne  med  fremmede  stumper,  hvorledes  ikke  blot 
de  egentlig  lærde ,  der  sandelig  næppe  kunde  få  en  hel 
sætning  stykket  sammen  på  Dansk ,  men  alle ,  konge  og 
adel,  og  de,  der  skreve  breve  og  blade,  erstattede  snart 
et  enkelt  ord,  snart  hele  sætninger,  som  ikke  vilde  komme 
i  pennen  på  Dansk ,  med  latinske  floskler ,  derefter  med 
franske,  og  så  endelig  med  tyske;  hvorledes  man  ved  den 
seneste  udvikling ,  da  man  lod  latinske  og  franske  ord 
træde  tilbage,  og  næsten  udelukkende  holdt  sig  til  tyske, 
berigede  sproget  med  en  overordentlig  mængde  tilsyne- 
ladende ny  ord  ,  der  dog  slet  ikke  ere  andet  end  tyske 
ord   travesterede   på   Dansk ,    og   for    at    vorde    forståede. 


DEN  NORDISKE  OLDTIDS  BRTYDNING  FOR  NUTIDRX.       141 

forudsatte  den  kundskab  i  det  tyske  sprog,  som  alle  be- 
sade;  når  man  ser,  hvorledes  mange  tyske  stumper  den 
dag  i  dag  stå  i  vore  blade,  når  de  give  sig  til  at  filosofere 
og  ved  andre  lejligheder ,  når  man  bemærker ,  hvorledes 
ikke  få  skribenter  blive  ved  stedse  mere  at  anvende  ord, 
der  ikke  ere  selvtænkte ,  og  ingen  tænkelig  gyldighed 
kunne  have,  uden  for  dem,  der  kunne  Tysk:  når  man 
bemærker  alt  dette,  som  allerede  forhen  er  berørt,  når  denne 
måde  at  udvikle  sig  på  har  kunnet  herske  så  længe  og 
så  almindelig ,  så  vil  man  heller  ikke  kunne  nægte ,  at 
o^sk  de  andre  nordiske  sprog  må  kunne  erholde  en 
lignende  indflydelse.  At  ordforrådet  tog  udelukkende 
denne  tyske  retning,  var  kun  en  folge  af,  at  skribenterne, 
der  i  andre  retninger,  i  det  mindste  i  nordisk  sprogretning, 
vare  lidet  uddannede,  fulgte  strommen  af  det,  som  de 
kendte;  det  modsatte  vil  naturligvis  ske,  når  de  nordiske 
sprog  blive  ligeså  bekendte.  Når  man  i  hele  den  tid 
brugte  et  nordisk  ord,  som  ikke  tillige  var  tysk,  så  kom  man 
frem  med  det  med  en  vis  skamfuldhed,  og  gjorde  publikum 
en  ydmyg  afbigt  (man  ser,  at  disse  ord  ere  overalt,  lige- 
som onde  urter),  medens  derimod  de  tyske  ord  strommeae 
ind,  som  om  det  fulgte  af  sig  selv,  at  de  nødvendig  kunde 
blive  danske.  Men  forbindelsen  med  det  øvrige  nordens 
literatur  vil  jo  på  samme  måde  kunne  frembringe  en 
nordisk  stromning.  Når  læsningen  af  svenske  skrifter, 
og,  hvis  norsk  sprog  og  literatur  erholder  en  ejendommelig 
udvikling,  af  norske,  efterhånden  bliver  mere  almindelig, 
og  når  de  endelig  læses  i  landet  med  samme  lethed  som 
danske,  og  at  bringe  det  dertil,  hører  der  sandelig  ikke 
meget,  så  ville  ældre  og  af  os  forglemte,  ja,  når  de  haves, 
også  gode  ny  ord  ,  komme  til  klar  bevidsthed  og  af  sig 
selv  gå  over  til  den  øvrige  samling  af  danske  ord.  Thi 
her  er  en  endnu  langt  storre  overensstemmelse,  og  der 
behøves   ingen    vold ,    men    kun   en    omplantning  i  samme 


142       DEN  NORDISKE   OLDTIDS  BETYDNING  FOR  NUTIDEN. 

klima.  Hvad  der  behoves ,  er  kun  kundskab.  Ethvert 
bedre  og  fyndigere  ord  vil  da  af  sig  selv  trives,  fordi  rod 
og  stamme  allerede  ere  ens.  De  ville  af  sig  selv  vinde 
bevidsthed  og  erkendelse  i  alle  tre  riger,  og  der  vil  vorde 
en  stor  rigdom  dels  af  aldeles  ensbetydende  ord,  dels  af 
ord,  hvis  betydning  ligger  hinanden  ganske  nær,  og  som 
alle  ville  være  lige  hjemlige ,  fordi  de  alle  have  deres 
hjem  i  norden. 

Hvad  der  stiller  sig  imod  sprogenes  nojere  forening, 
når  man  ikke  tager  hensyn  til  forudfattede  meninger,  luner, 
vaner  og  hvad  der  ellers  forhindrer  det  gode  i  verden,  er 
da  ikke  betydeligt.  Skriften  kan  uimodsigelig  bringes  til 
næsten  fuldkommen  lighed  ;  bojningsformerne  kunne  uden 
at  forstyrre  forståeligheden  gå  jævnsides ,  indtil  de  endnu 
mere  falde  sammen;  afledsendelserne  ere  de  samme,  og 
ordforrådet  kan  uden  vanskelighed  blive  fælles;  konstruk- 
tionen og  andre  sprogvendinger  ere  i  det  væsentlige  de 
samme,  nendig  de  almindelig  nordiske. 

Men  hvad  der  behøves ,  når  foreningen  skal  have 
fremgang,  er  en  stedse  forøget  deltagelse  hos  de  nordiske 
folk  for  deres  næsten  fælles  tungemål  og  literaturer;  hvad 
der  behøves  er  bortryddelse  af  alle  de  hindringer,  der  på 
en  eller  anden  måde  standse  den  fri  gensidige  udvexling, 
og  udslettelse  af  alt ,  hvad  der  bidrager  til  at  forøge 
tanken  om  sprogenes  forskellighed.  De  nordiske  folk  må 
høre  op  med  at  oversætte  hinandens  skrifter,  og  allerede 
nu  bringe  det  dertil ,  at  de  læses  i  alle  tre  riger  omtrent 
med  samme  lethed;  kun  som  originaler  kunne  de  fuld- 
kommen nydes.  Dette  beror  naturligvis  ganske  på  folkene 
selv.  Det  vil  da  være  et  smukt  syn  ,  når  Danske  gcire 
alt  hvad  de  formå ,  for  at  oplyse  ejendommelighederne 
ved  svensk  og  norsk  mål ,  og  når  Norske  og  Svenske 
ydermere  tilegne  sig  den  danske  literaturs  ældre  og  nyere 
goder ,    genneragranske   dem  og  jævnføre  dem  med  deres 


DEN  NORDISKE  OLDTIDS  BETYDNING  FOR  NUTIDEN.        143 

egne.  Og  for  at  denne  deltagelse  ikke  ved  ydre  tilf;eldig- 
heder  skal  svækkes ,  må  folkenes  literære  forere  ('hvilket 
jo  ligeledes  vil  være  et  oploftende  syn)  lade  alle  tænkelige 
politiske  forholde  være  udenfor  denne  sag ,  lade  folkene 
hvert  for  sig  ordne  deres  politiske  indretninger  således 
som  de  bedst  kunne  og  ville,  men  erkende,  levende  fole 
og  kraftigen  virke  for,  uden  alt  hensyn  til  regering,  at  de 
i  videnskabernes  rige  må  udgore  et  uadskilleligt  hele.  Vi, 
som  have  set  denne  morgenrode ,  skulle  vi  ikke  kunne 
håbe  på ,  at  den  vil  vorde  til  en  lys  dag ,  der  går  op 
over  hele  norden  ? 

Og  hvad  der  behoves  er  kundskab  ,  den  kundskab, 
som  endnu  mangler.  Den  nuværende  undervisning  i 
modersmålet  indskrænker  sig  i  almindelighed  næsten  alene 
til  det ,  som  nu  er  ;  den  er  tilstrækkelig  for  dagens  for- 
nodenheder.  Men  den  kundskab ,  der  ikke  går  videre, 
der  kun  indskrænker  sig  ti!  det  daglige  brod,  er  altid  bornert, 
er  næsten  ikke  andet  end  mekanik,  er  skolelærdom. 
Manden,  som  bruger  den,  holder  sig  sædvanlig  til  det  han 
har  lært  i  skolen;  udenfor  det  véd  han  intet;  om  det  i 
sig  selv  er  noget  godt  eller  slet ,  kan  han  derfor  heller 
ikke  bedomme,  og  han  skyder  uden  betænkning  alt  andet 
bort ,  skondt  det  måske  i  sig  selv  kan  være  langt  mere 
grundet,  end  skolens  lærdom.  Dette  er  vor  storste 
skrøbelighed. 

Hvad  der  da  nødvendig  må  gores,  for  at  befordre  en 
sproglig  forening  af  norden  ,  det  er  udbredelse  af  kund- 
skab i  de  nordiske  sprog.  Alle  tre  sprog  må  være  om- 
trent lige  godt  bekendte  i  alle  tre  riger,  og  det  ikke  blot  i 
deres  nuværende  skikkelse,  men  også  i  deres  væsentligste 
udvikling,  ikke  blot  som  herskende  skriftsprog,  men  i 
deres  vigtigste  dialekter.  Det  er  med  få  ord;  studiet  af 
alle  de  nordiske  sprog  må  fremmes.  Der  må  gives  korte, 
men  tydelige,    for  enhver  studeret  mand  passende,    frem- 


144      DEN  AORDISKB  OLDTIDS  BBTYOMNG  FOR  IVUTIDRN. 

stillinger  af  deres  former  og  deres  ordforråd  ,  og  af  deres 
udvikling  i  tiden.  Skal  dette  ske ,  så  må  forst  og  for- 
nemmelig, siden  de  alle  støde  sammen  i  oidsproget,  det 
oldnordiske  sprogs  studium  fremmes  endnu  mere  i  alle 
tre  riger,  eftersom  det  er  den  pendel,  der  vil  ordne  hele 
sprogværkets  gang;  det  må,  for  at  sige  alt  på  én  gang, 
indfores  i  skolerne,  og  vorde  en  del  af  den  lærde  under- 
visning, således  nemlig  at  der  erholdes  en  almindelig  ind- 
sigt i  dets  bygning  og  i  dets  sammenhæng  med  moders- 
målene. Tidens  retning  i  denne  og  flere  henseender  er 
allerede  noksom  bestemt ,  men  den  har  endnu  meget  at 
igoie;  stille  står  den  ikke,  og  bevidsthed  om  fremgang  er 
allerede  virkelig  fremgang  ^. 

Hvad  der  behoves ,  men  hvad  der  da  heller  ikke 
under  en  kraftig  udvikling  vil  mangle  ,  er  frisind.  Hvad 
der  er  onskeligt  er ,  at  ikke  blot  det  skolemæssige ,  men 
at  også  livets  fri  bevægelse  haves  for  iije.  Det  ejen- 
dommelige i  ethvert  sprog,  i  enhver  sfil ,  udslettes  ved 
den  strænge  regel ,  og  mangel  på  frihed  i  bevægelser  op- 
hæver al  ynde ,  men  denne  udgyder  sig  derimod  over 
sproget  og  stilen  ved  den  lette  fri  rorelse  i  tankernes 
organ  ,  hvor  intet  minder  om  ,  at  noget  er  tvang.  Livets 
pedanteri  henforer  alt  hvad  mennesket  gor  til  Kants  strænge 
morallov  ,    til  det  kathegoriske  imperativ  ,  men  principper, 

')  At  den  sidste  periode  i  vor  literatur ,  der  med  hensyn  til 
sprogbehandling  og  kritik  i  almindelighed  overfladisk  bevægede  sig  i 
næsten  alle  mulige  retninger,  nu  nærmer  sig  sin  ende,  behøver  jeg  vel 
ikke  at  bemærke.  Dens  karakteristik  er  et  uendeligt  skriveri  om  alt 
uden  grundig  indsigt  i  noget.  Man  har  vanskelighed  ved  at  begribe, 
hvad  det  må  have  været  for  en  slægt ,  der  kunde  leve  så  vel  til- 
freds i  dette  vandskyl.  En  brøk  af  denne  slægt  pukker  vel  endnu 
på  ,  at  den  og  dens  sprog  ere  uforgængelige ,  men  det  er  et  af- 
mægtigt skrig 5  tiden  har  overvundet  den.  Den  skrider  frem,  og 
er,  som  Geijer  sagde,  døv   for  dens  råb,  at  gdre  holdt. 


DKIV  NORDISKR  OLDTIDS  BRTYDNllVO  FOR  NUTIOKIV.        145 

dor  saledes  have  gennemtrængt  mennesket,  at  det  med 
bevidsthed  opfjlder  dem  ligesom  af  instinkt,  frembringe 
den  skonne  sjæls  handlemåde. 

Og  hermed  shitter  jeg  disse  bemærkninger,  der  kunne 
anses  som  en  fortsættelse  af  en  foregående  afhandling 
om  sprogkundskab  i  norden.  Der  var  hensigten  at  vise, 
at  der  i  skolen  matte  foregå  en  væsentlig  forandring  *, 
her  at  der  må  indtræde  en  betydelig  forbedring  i  livet; 
hist  henvendte  jeg  mig  til  lederne  af  undervisningsvæsenet, 
her  til  forfatterne  ,  literaturens  forere.  Hvor  meget  end 
enkeltheder  i  disse  bemærkninger  kunne  være  forfejlede, 
vist  er  det,  at  de  ere  udgåede  fra  et  rent  sind;  hvis  de 
skulde  have  nogen  folger ,  vil  det  jo  heller  ikke  falde  i 
min  lod  at   opleve  dem. 

Forbedringer  i  skolen  gå  sædvanlig  forud  for  dem  i 
livet.  Til  det  forste  forslag  ere  alle  midler  f<M hånden; 
de  skulle  kun  bruges.  Men  angående  de  nordiske  sprogs 
forening  ligge  selv  mange  af  midlerne  endnu  i  det  dunkle, 
og  alt  hvad  der  for  i)j«'blikket  kan  gores,  er  kun  at  angive 
fremgangens  retning '"'. 

')  nemlig ,  at  der  til  den  begyndende  undervisning  kræves  et 
modersmål  med  dets  oldsprog.  Nåi-  forbindelsen  imellem  disse  er  fattet 
og  de  grammatiske  begreber  ved  dem  eie  udviklede,  vil  der  være 
modenhed  til  at  gå  over  til  fjærnere  beslægtede  sprog  af  samme  æt, 
navnlig  vil  en  kort  sammenlignende  sproglære  lettere  end  hidtil 
føre  lærlingen  ind  i  de  klassiske  sprogs  rige  enemærker.  ^)  1  det 
jeg  således  kun  anviser  retningen  ,  og  overlader  fuldendelsen  tii 
tiden,  har  jeg  ikke  uden  bevægelse  kunnet  læse  Schillers  ord,  der 
vel  ere  sagte  om  en  hojere  sfære,  men  også  lade  sig  anvende  her: 
,jVor  ciner  vernnnft  ohne  schrnnken  ist  die  richfung  zuileich  dio 
vollendung,  und  der  weg  ist  zuriickgelegt,  sobald  er  eingeselilagen 
ist.  Gieb  also ,  wcrde  icii  dem  jungen  freurid  der  walnheit  und 
Echiinheit  zur  antwort  geben,  der  von  mir  wissen  will,  wie  er  dem 
edein  trieb  in  seiner  brust,  bel  ailem  widerstandc  des  jahrhunderts, 
1844-1845.  10 


11(5       DKX  NORDIHllK  0I.DTID8  KRTTD\tKG  KOR  MJTIDK:«. 

Maske  er  tanken  om  et  nordisk  skriftsprogs  udvikling  et 
iiidfard,  som  så  mange,  cnd^^kundt  den  for  min  sjæl  stod 
som  et  klart  billede,  der  kun  behøvede  den  stærke  villies 
mejsel  for  at  træde  from  i  livet ;  måske  vil  den  aldrig 
blive  andet  end  en  tanke,  og  al  min  glæde  derved  består 
da  kun  i  den  glæde,  det  var  mig,  at  tænke  derover;  måske 
var  det  retskrivningens  forandring,  der  nærmest  foresvætede 
mig;  tiden  indbød  dertil.  Uasks  forsøg  på  at  forbedre 
den  lagde  liam  med  alle  hans  herlige  evner  i  graven; 
så  meget  vare  nogle  bogstaver  ikke  værd.  Er  der  nogen, 
der  tiltænker  mig  samme  lod,  så  har  jeg  intet  derimod; 
et  liv,  hvori  ingen  idéer  tor  røre  sig,  har  i  sandhed  iittet 
værd  for  mig.  Men  det  onsker  jeg  for  tingens  egen  skyld,  at 
man  ikke  ved  denne  sag  vil  blande  det  materielle  ind  i 
idéernes  rige,  at  ingen  vil  tale  om  politisk  gæring  o.  desl. 
der ,  hvor  der  af  mig  kun  tales  om  tænkningen  og  dens 
udtryk ,  om  sprog  og  literatur.  Al  sådan  tale  er  også 
forfængelig.  Det  er  mærkeligt,  at  tanken  om  en  stærk  og 
kraftig  forening  af  de  adsplittede  åndige  kræfter  opstod 
omtrent  på  samme  tid  i  Tyskland  som  i  Norden  ;  og  det 
er  naturligt,  at  grændselaridet  må  udsættes  for  deltagelse 
i  striden  mellem  begge.  Alen  denne  strid  er  ikke  materiel. 
Det  hvorom  der  er  tale,  det  hvorpå  det  kommer  an,  er 
kampen  imellem  to  ideer;  men  disse  ville  gå  den  vej,  der 
er  dem  foreskreven ,  ligesom  solen  står  op  og  går  ned, 
ubekymret  om,  hvo  der  rejser  sig  med  den,  og  hvo  der 
ined  den  går  til  hvile. 


giMiiJge  zu  tiiun  liabc,  gieb  der  well,  au  f  die  du  u-irktt ,  die 
richtnng  »wm  gulett ,  so  wird  der  riiUige  rhylhmus  der  %eil 
die  enttpicklung  bringen.  In  der  schaniliaftcn  stille  di-ines 
u,'i'mutlis  crzieiie  die  siegende  waliiheit!  Leiste  dtwnen  Keit<!:eno8isen, 
aber  icas  sie  bediirfen  ,  nicht  tcas  sie  toben  .'"  Schiller  iiber 
die  aslhctiiiche  ersiehun":  des  incnselieii.     9de  brev. 


nKi<:\D!^KitKsTK>i>iKr..st-:  yikh.kh  .vouhic  or  svKRitio.     I  17 

GKÆNI)SEBESTE31MELS!]  MELLEM  NORGE  OG 

SVEKRIG  I  ANDEN  HALVDEEL  AF  DET 

TRETTENDE  AARMUNDREDE; 

KFTKR  KtPkRGAMKiXTS  Haainuskuikt,  vkdE.C  Wkrlaijff. 


1  Fortalen  til  det  af  uiij;  i  Aaret  LS15  iidj^ivric  Aiiecdo- 
toii  historiatn  Sverieii  Regis  ISorvegiiC  illustraiis"  nævnes 
nærværende  Aktstykke  Idandt  Indholdet  af  ileti  Codex, 
livori  bemeldte  Anecdoton  er  oplievaret.  Dette,  i  sit  Slags 
maaskee,  eneste  Monument  til  Kundskal)  om  de  skaiidi- 
iiaviske  Rigers  gande  Jordheskrivelse  —  da  Ægtheden  af 
den  bekjendtc  Grændsesætning  imellem  Sverrig  og  Dan- 
mark, som  er  tillagt  Emiind  Slemme  og  Svend  Tveskja-g, 
med  Foie  bestrides  '  —  meddeles  her,  forsynet  med  de 
Oplysjunger ,  som  Forf.  efter  niiiagtig  Undersugelse  og 
Sammerdigning  med  alle  de  Kilder,  der  have  været  ham 
tilgjængelige,  seer  sig  i  Stand  til  at  meddele;  overladende 
Ojdosidngen  af  en  og  anden  geographisk  Gaade ,  samt 
Forklaring  af  de  mange  iibekjeridte  Stednavne  til  dem,  som 
ere  fortroeliise  med  de  i  selve  IMonumentet  omhandlede  Lo- 
kaliteter. 

Skjundt  nu  Tiden  har  levnet  os  dette  Aktstykke  al- 
deles fuldstændigt,  savnes  her  dog,  som  ved  mange  lig- 
nende Levninger  af  Fortidens  Literatur,  enhver  nærmere 
Angivelse  af  Tiden,  paa  hvilken  det  er  afl'attet;  det  er 
ikkun  ved  Hjelp  af  adskillige  indvortes  Kjendemærker,  at 
dets  Alder    og   nærmere  Beskaflfenhed   kan   bringes  til   en. 


')  Suhms  Uanin.  Ilisf,  IH,  S.  159-GO  ;  jvf.  IV,  S.  781.  Ben- 
zclii  Urcvvexling  S.  2G,  39.  Den  nyeste  Uilg.  af  denne  Ciændse- 
sætning  liaves  i  Liljegrens  Diplomatarium  Svccanum  I,  p.  2S  og  i 
Corpus  juris  Svco-gotliici  ant.  etl.  Collin  «Sr  Sclilyter  I,  CVe^tg«l«- 
lagcn)  p.  (575  jtV.  l*'**^'"-   P-  ^'^' i     ")  (.()^tgotalagcn)  p.  402. 

10* 


I4.S       r.ll.KXDSKIlKSTKMMKI.SR  MKLI.KM  IMORGK  OR  SVRKKIR. 

formeentligeii,  el  ringe  Grad  af  Sandsyrilighed.  Heldigviis 
fort'koiDiiie  nemlig,  hlandt  mange  ubekjerulte  Individer,  der 
her  nævnes,  som,  ved  aflagte  Vidnesbyrd  eller  paa  anden 
Maade,  deelagtige  i  denne  Grændselorretning,  tillige  ad- 
skillige historisk  hekjendle  Navne,  om  hvis  Identitet,  da 
de  alle  kunde  henfiires  til  et  og  samme  Tidsrum,  ingen 
grundet  Tvivl  kan  opkastes,  og  som  altsaa  kunne  veilede 
til  en  n.'crmpre  Bestemmelse  af  ASattelsestiden.  Saadanne 
ere;  llukon  u  liifnu,  formodentlig  den  Ha(|uinus  de  Ripue, 
der  forekommer  i  et  norsk  Brev  af  1299  ';  Pull  Surl, 
under  hvilket  Navn  en  Lehnsmand  forekommer  i  Kong 
Hakon  Hakonsens  Fiilge  paa  dennes  skotske  Tog  i  Aaret 
1263^;  Marliiis  Eindridason  Skuadra,  uden  Tvivl  den 
samme  Hr.  Markus  (Dylla),  der  nævnes  som  Broder  til 
Eilif  Skodra  (Skudra,  Skuadra)  og  synes  at  være  dod 
kort  flir  1297  ^;  Hr.  Erlhif/  Alfsson.  uden  Tvivl  Lehns- 
manden  Hr.  Erling  Alfsson  den  unge.  Son  af  den  navn- 
kundige Hr.  Alf  af  Thornsherg  og  Ingeborg,  Datter  af 
Bard  Guttormsen ,  som  forst  nævnes  ved  IMagnus  Laga- 
bæters  Bryllupsfest  12GI;  siden  fulgte  med  Kong  Ha- 
kon paa  Toget  til  Skotland ,  var  hos  Kongen  i  hans 
Dodsstund  *,  og  selv  dode  1283^;  Sif/nrd Pertill,  maaskee 

')  Thorkelin  Diplomatarium  Arna-Magnæanum  II,  p.  249.  I 
Saiuliiiocr  til  det  norske  Folks  tiprog  og  Historie  II,  S.  177  læses 
Navnet  H.  af  Rif  o:  d  Ilifue,  og  Stedet  forklares  ved  Rev  i  Bore 
Sogn  paa  Jæderen,  Mueligcn  kunde  det  ogsaa  være  Rypoen  paa 
Stangenæs  i  Bahus-Lehn.  Sanimcst.  IV,  S.  179.  '')  Ilcimskn'ngia 
Tom.  V,  p.  mCi,  371-72.  Kornmanna  So-ur  X,  S.  138,  140.  ^) 
Thorkelin  Diplomat.  Il,  p.  197,  199;  ScliOnings  Throndh.  Domk. 
Beskr.  Anli.  S.  5,  hvor  den  sidste  kaldes  Eilifr  u  Skaudrn  ;  jfr. 
Saml.  til  det  norske  Folks  Sprog  og  Hist.  I,  S.  31.  *)  Heimskn'ngla 
V,  p.  31(5,  318,  3(;0,  371,  377-78.  Fornmanna  Siigur  X,  p.  107, 
109,  123,  138,  146,  149.  *)  Suhms  Danm.  Hist.  X,  S.  877  (efter 
de  islandske  Annaler). 


GR  lOA  DSKIIRSTHMMKLSK  IIKM.K'H  ^'ORRE  0(J  SVHUIIK;.        140 

den  samme  som  Sigurd  Partin  eller  Paktin,  der  nævnes 
MancU  Hiivdingerne  af  Hertng  Skules  Parti  ved  Aarct 
12o9';  endelig  Karl  HarnliLson  og  Bnjiijiilf  Jiotihlnson, 
med  hvilke  Navne  to  af  Kong  iMagtius  Ladelaases  Kaa- 
der  nævnes  ved  Aaret  1'285'^  Forudsat  at  alle  disse 
Personer  ere  identiske,  er  der  intet  som  hindrer  os  fra  at 
antage  den  her  ogsaa  forekonunende  Erkebiskop  Jon  for 
den  sidste  norske  Erkehiskop  af  dette  Navn,  som  be- 
klædte Erkesædet  fra  1207  til  1-282.  da  han  forlod  Norge. 
Nærværende  Aktstykke  bliver  da  at  henfure  til  et  Tidsrum 
i  det  13de  Aaihundrede  af  omtrent  20  Aar  eller  niellem 
Aarene  Vli\^  og  1283  ^  Da  nu  af  de  islandske  Annaler 
vides,  at  i  Aaret  I2G8  et  Mode  bitv  holdt  irnelleiu  den  norske 
Kong  IMagnus  og  drn  sver)ske  Kong  Valdemar;  samt  i  Aaret 
1273  atter  et  Mode  mellem  de  samme  Konger  i  Sarps- 
borg*, paa  hvilke  Mo<!er  der  skal  være  liandlet  om  begge 
Ri'rers  Grændser*,    kan   njan   vel   næsten    antage   med  hi- 


')  Hoimskr.  V,  p,  208,  211,  214.  Fornmanna  Siigur  IX,  p. 
466,  469,  472.  '*)  Westn:ota-Lagon ,  utg.  af  Collin  o^  Sclilyter, 
p.  315.  ^)  Altsaa  nog;et  yngre  end  der  antao;es  af  den  lærde 
Kjcnder  afXorges  Middeialder.s-Gcographie,  Capt.  J.  Munthe  i  Anin. 
til  .J.  Aalls  Snorre  Sfurl.  norske  Kongers  Sagaer  1,  S.  2,  67,  76. 
Endnu  mindre  kan  det  lienfores,  enten  til  Harald  Gilles  Tid,  som 
Arne  M.tgniissen  antog  (Sclionings  Norges  gamle  Geograph.  S.  44, 
jfr.  nedenfor  Hist.  Antiqv.  Oplysn.  1")  eller  til  Tidsrummet  1320- 
30,  s.  Samlinger  til  det  norske  Folks  Sprog  og  Hist.  V,  S.  554. 
*)  1268.  ,,Fundr  (ad  mias  o:  misericordias  Domini?  o:  22  April) 
Magnus  konungs  oc  Valdemars  Sviakoniings  i  LjciShiisum."  Ser. 
rer.  Dan.  III,  p.  109,  1273.  ^^Fundr  Magnus  konungs  og  Valde- 
mars Sviakoniings  i  Sarpsborg  um  miJifostuskeiS,  oc  helt  Magnus 
konungr  |)eim  altan  kost."  iltid.  p.  112,  jfr.  Fornm.  Sogur  X, 
S.  160.  *)  P.  ClHiis«ins  Norske  Kongers  KriJnike  S.  797:  ,,Kong 
Magnus  liavde  og  <idt  og  ofte  liundlct  med  Kong  Valdemar  afSver- 
rig  om  Landemærket  imellem  Rigerne  og  i  Synderliglicd  anno  1268 
og    1273.       Og  endog  de    have   fredsommeligen  derom    transigcret 


150       (3R  KNDSKHKSTKMMKLSK  MKLI.EM  NORCK  00  SVERRIO. 

sloiisk  Vislied,  at  vi  her  have  for  os  den  Synsforretning 
eller  det  Tingsvidne,  der  har  været  lagt  til  Grund  for  den 
i  hine  Aar  sluttede  Gr.Tndsetraktat.  Denne  er  uden  Tvivl 
|iaa  de  omtalte  Moder  af  Kongerne  Meven  ratiticeret;  men 
Grændsen  selv  kan  tænkes  i  Forveien  paa  forskjeliige  l*unk- 
ter  undersiJgt  og  efter  optagne  Vidneforklaringer  bestemt  af 
visse  dertil  udn:i.vnte,  ved  Byrd  og  Stilling  anseelige  Syns- 
mænd, som  ifoliie  nærværende  Dokuments  Slutning  svnes  at 
være  sanimeniraadte  i  Eidaskoven  og  ved  IMagnel>ro.  Paa 
en  Tid,  da  man  ei  kjendle  geograjdiisk  Opniaaling,  og  da 
Gr.Tndsernes  Bestemmelse  nærmest  maatle  grundes  paa 
sandselige  Mærker  og  de  Na-rboendes  Vidnesbyrd,  kan  det 
ogsaa  have  været  hensigtsmæssigt,  at  stotte  sig  paa  ældre 
Grændsebestemnielser ,  naar  saadanne  havdes  '.  Saaledes 
kan  man  da  forklare  sig,  at  her  optræde  Personer  af  aldeles 
forskjelllg  Levetid,  nemlig,  foruder«  de  ovennannte,  Einar 
Thambeskjelver ,  nej)pe  nogen  anden  end  den  beriimte 
Magnat  af  dette  Navn  i  dot  ellevte  Aarbundrede  ;  Skule 
Jarl,  (ei  Hertugen,  men,  uden  Tvivl,)  en  Son  af  Toste  Jarl, 
der  faldt  med  Harald  Haardraade  i  Aaret  lOGIi''^;  og  endelig 
to  Konger  Karl  og  Harald,  hvis  Identitet  siden  nærmere 
vil  blive  at  undersoge. 

RIcIlem  IJiger,  hvis  sammenstodende,  tildeels  vidt- 
strakte Grændselande  i  lang  Tid  laae  ode,  som  siden  be- 
byggedes fra  forskjeliige  Kanter,  og  paa  hvilke  der  altsaa 
fra  liere  Sider  kunde  gjiires  Paasfand,  vare  GraMidsestridig- 
heder  uundgaaelige;  saadaune  omtales  derfor  tidlig  at  have 
fundet   Sted    mellem    de    to    nordiske    I?iijer.      For   at   for- 


mcil  livciamlip,  findes  d<  i  dog  ikke,  livorl.-des  du  licrotn  crc  Mcvne 
forligte."  ')  ])ct  er  dcif'or  cii  riu:ti2;  Bcm.Tiknin^  af  ScliOning 
(_>iorgcs  gi.  (Jcogr.  S.  llj  at  denne  Grænd^esætning  for  en  Deel 
kan  ansees  som  et,  oprindcligen,  privat  Foretagende;  jfr.  IMun- 
the«  Anm.  til  .J.  Aalls  Sn.  Stuil.  I,  5S.  70.  2)  Heiniskr.  III,  p.  170- 
72  j  Mere  s.  netlcnfur  i  Aiitiqv.  Oplvsn.  VIII. 


»taac  nærværende  Græridselx'stcniniclse,  vil  det  v.Tre  nød- 
vendigt at  kaste  et  Blik  paa  de  tidligere,  saavidt  disse 
ere  os  liekjendte  *.  Det  iVloniimrnt ,  der  indeholder  de 
a-ldste  Sagn  om  Norges  Beboelse,  ,^Fiiiidinn  Noregr",  regner 
Landet  vesten  for  Veneren  til  Norge  '^.  iSiden  skal  Va-rnic- 
land  have  underkastet  sig  Sverrig  •',  men  synes  dog  igjen 
at  v:cre  tilhagecrobret ,  om  ikke  af  Kong  Halfdan  Svarto 
saa  dog  af  Harald  Haarfager'*;  skjiindt  under  Modsigelse 
af  de  svenske  Konger,  der  ei  alene  tilegnede  sig  Værme- 
land  og  IMarkerne  (Dalsland),  men  endog  udstrakte  V^ester- 
(lotlands  CJrændser  lige  til  Svinesund  ^.  Endelig  synes 
Clra'ndserne  saaledes  at  være  blevne  bestemte,  at  Giita- 
elven  blev  den  sydlige  Grændse;  de  saakaldtc  Markir 
(Skovbygder)  mellem  Værmeland  og  Ranarike  forbleve  under 
Sverrig;  Eidaskoven  dannede  den  ostlige  og  KjiJlen  den 
nordlige  Grændse  ^.  Denne  ,  tildeels  af  Naturen  dragne, 
GraMidse  ansaaes  nu  —  i  det  mindste  til  en  Tid,  og  fra 
norsk  Side    —    for  den    rette   og  gamle  Grændse  (landa- 

')  1  Miinthcs  Anm.  tilJ.  Aalls  Snorre  Stiiil.  1,  S.  2givo6  Hoved- 
tra'kkenc  af  den  norsk-svenske  Grændse  i  det  I3dc  Aarh.  sam- 
iiienlijrnct  med  den  nuværende.  '*)  Stedet  lyder  saaledes  efter  Ori- 
ginalen i  Codcx  Klateyensis:  ^,Norr  .  . .  .  f«)r  . . . .  um  Eystridal  ok 
siSan  i  Vermaland  ok  meft  vatni  [)vi  er  Vænir  lieitir  ok  sva  (11 
sjofar;  {)ctta  land  allt  lagM  Norr  undir  sik,  allt  fyii  vcstan  J^c^^'i 
(akniork"j  Fornaldar  Siij^ur  AoiSrlanda,  litg.  af  C,  C.Mafn  II,  p.  I, 
jfr.  Jessens  Norges  Beskrivelse  S.  102.  ')  Heiinskr.  I,  p.  G3,  88. 
*')  llelmskr.  I,  p.  89-91  j  jfr.  Selionlngs  \org;et<  Hist.  I,  .s.  432. 
*3  Ileimskr.  I,  p.  88-89,  II,  p.  G8.  «)  Heimskr.  1,  p.  26i,  II,  p. 
68,  23.'J.  I  Olaf  S.  Tryffgv.  ed.  Itcenliielin  p.  92  ( Fornni.  wSOgur  X, 
p.  272)  nævnes  Gautelfr  8oni  Norges  sydlige,  og  Eiåaskogr  som 
den  ostlige  Grændse;  ligeledes  i  nærv.  Forf.Synibolæ  ad  Gcogr.  .n.  æri 
ex  nionumentis  islandicis  p.  12;  jfr.  iSchonings  Norges  gamle  Gpo- 
grapliic  !S.  18.  Markir  regned<;s  tillige  med  Vcstrrgotlaiid  og 
Værmeland  udtrykkcligcn  til  Sverrig;  lleimsk.  li,  p.  97,  III, p.  211; 
Itinibegia  p.  330. 


152       GRÆNDSEBR8TRMMELSR  MKLKKM  AORGK  OG  SVERUin. 

skipti)  mellem  Rigerne';  men  senere  opstode  dog  nye 
Græridsestridigheder.  Magnus  Barfod  gjorde  Paastand  paa 
Landet  vesten  tor  Veneren  indtil  Værmeland,  nenjlig  Sun- 
dal  og  Norddal,  Vear  og  Vardyniar  og  alle  dertil  liggende 
Skove  (Markir),  som  dog  længe  havde  hort  under  Sverrigs 
Konge  og  havde  svaret  Skat  under  Vestergotland  ^.  Ved 
sit  Ægteskah  med  den  svenske  Prindsesse  skal  den  norske 
Konge  ogsaa  have  erholdt  disse  ^gne^;  men  i  den  fol- 
gende  Tid,  maaskee  under  de  norske  Borgerkrige  i  12te 
og  1 3de  Aarhuiidrede,  synes  de  igjeti  at  være  komne 
under  Sverrig*;  i  det  mindste  omtales  oventiævnte  Marklr 
(nu  Dalsland)  som  et  fra  INorge  adskilt  Land ,  hvorhen 
norske  Misfornoiede  jævnligen  toge  deres  Tilflugt  og  som 
derfor,  tilligemed  Værmeland,  engang  hjemsogtes  med 
et  Streiftog  af  Kong  Hakon  Hakonsen  ^.  Osten  og  stinden 
for  Kjolen  fandtes  ligeledes  Landstrækninger,  paa  hvilke 
der  af  begge  Riger  gjordes  fortsat  Paastand.  Sagnet 
nævner  Jæmteland,  Herjedalen  og  Helsingaland  som  Lande, 

')  Heiniekr.  I!,  p.  64,  J02.  Denne  Grændse  (lakmark)  eiges 
at  være  sat  af  Olaf  Tryggvason,  p.  77.  ^^  Heimskr.  111,  p.  214; 
Foinm.  Sijgur  VII,  p.  52 j  Stednavnene  forklares  i  det  Geogiaph. 
Register  til  Oldnordiske  Sagaer  XII;  jfr.  Sclilyters  Sveriges  aldsta 
indelning  i  landskap,  S.  10;  Fernow,  Wiinnelands  beskrifn.  S.  200, 
210,  forstaaer  herved  hele  Værmeland,  vesten  for  Klaraelven,  jfr. 
S.  75-7G.  Mærkeligt,  at  Værmeland  synes  at  nævnes  hos  Ada- 
mus Breniensis  {\)e  situ  Daniæ  ed.  Lindenbrogii  p.  142)  som  hver- 
ken horende  til  Norge  eller  Svcrrig.  ^)  I  Heimskr.  111,  p.  220 
siges  i  Almindelighed,  at  liver  Konge  skulde  beholde  det  Rige, 
hans  Forfædre  havde  havt;  men  i  den  norske  Kongehistorie  fra 
Magnus  Barfod  til  Magnus  Erlingsm  (Fornm.  Sogur  VII,  p.  52) 
hedder  det:  ,,skyldu  henni  heiman  (ylgja  jarftir  J)ær  i  Gautlandi, 
er  J)eir  hofSu  a<^r  deilt  uni."  ^)  Da  Magnus  Barfod  vilde  gjiire 
Paastand  paa  disse  Grændselande ,  vilde  dog  Markboerne,  som 
tilforn  (sem  fyrrj.  forblive  under  svensk  Herredomme;  Hmskr.  III, 
p.  214.     ^)  Heimskr.  V,  p.  54,  86,  110,  123,  158,  IGO,  163,  226,  257. 


GR-F;\DSKItM.<TKllMELSR  WRLLKM  IVOHOK  OR  RVKRRIO.        J53 

iler  alt  for  Harald  Haarfagers  Tid  vare  bebyggede  af 
]\ordnia'rid  og  ved  hans  Erobringer  end  mere  l)leve  det  *; 
derfor  foranledigedes  disse  Lande  letfeligen  til  at  yde  den 
norske  Kntige  Skat  og  modtage  Love  af  bani  ^.  IMen 
allerede  Olaf  Skotkonniiig  gjorde  Fordring  paa  alt  Land 
østen  for  Kjolen,  og  saavel  Jæniterne  som  Melsingerne 
viste  sig,  som  nærmest  beliggende  ved  Sverrig,  den  svenske 
Konge  mere  hengivne  end  den  norske,  ligesom  de  ogsaa 
ydede  fiirstnævnte  Skat  ^  Vel  fsynes  Jæmteland  og  Hel- 
siriglaiid  i  den  folgende  Tid  at  nævnes  som  adskilte  fra 
Sverrig  *;  men  dette  bar  niaaskee  blot  havt  sin  Grund  deri,  at 
disse  Lande,  som  endnu  kun  lidet  dyrkede,  snarere  an- 
saaes  for  Skatlande  end  for  virkelige  Provindser.  Ende- 
lis?, i  Be2;yndelsen  af  det  12te  Aarhundrede,  formaaede  den 
norske  Kong  Eystein  Magnussen,  ved  Underhandlinger  og 
Overtalelse,  Jæmterne  til  at  underkaste  sig  ISorge,  som 
det  synes,   uden  IModsigelse    fra  svensk  Side  ^     Fra  den 

')  Heiinskr.  I,  p.  96,  137;  II,  p.  233.  Herjedalen  nævnes  hver- 
ken hos  .Snone  eller  hos  nogen  af  hans  Fortsættere,  hvor  Talen 
er  om  Jæniteliuul ;  maaskee  indbefattedes  det  under  dette.  Om 
Jæmteland  s.  Oldnordiske  .Sagaer  XII,  Geograph.  Register  S.  192. 
*)  Heiniskr.  I.  c.  III,  p.  219;  Sehtinings  nordiske  Landes,  særde- 
les Morges  gamle  Geographie,  !S.  110;  Sammes  Norges  Hist.  II 
S.  290;  III,  S.  -IS;  Rasks  Ottars  og  Ulfsteens  Reiseberetninger 
S.  118;  Samlinger  (il  det  norske  Folks  Sprog  og  Historie  I,  S.  35. 
3)  Heimskr.  II,  p.  71,  233,  217.  4)  1.  c.  II,  p.  399;  111,  p.  I,  12, 
54;  Rask  an f.  SSt.  mener,  at  det  var  kun  det  egentlige  Helsingland, 
ei  Medalpad,  Angermanland  eller  Vesterbotten ,  der  under  Ha- 
kon Adalstensfostre  underkastede  sig  Norge;  jfr.  Oldnordiske  Sa- 
gaer XII,  S.  153.  I  videre  Forstand  indbefattede  nemlig  Helsing- 
land tillige  Medalpad,  Angermanland  og  det  nord  for  beliggende, 
af  Svenske  beboede  Kystland ;  Schlyter  om  Sveriges  aldsta  inddel- 
ning  i  landskap,  S  47;  Corpus  juris  Sveagoth.  ant.  ed.  Dr.  Schlyter 
VI  (Helsingalagen  m.  ni.),  p.  193,  195;  jfr.  El.  Frondin  Spec. 
de  Helsingia  1  (Upsal.  1735),  p.  12  fg.     *)  1.  c.  III ,  p.  249,  26G. 


154       RU.ENDSEIIKSTKMMKI-SK  MKI-LKM  NOIIOK  OO  KVRRItin. 

Ti«l  af  synes  ForMiulelsen  niellcrti  Jænitehind  ogNor£»ca(havc 
ve«lvaret  lige  til  Aaret  1045;  naarSxerrc  berettes  luedSvænlet 
i  Haarxlen  at  have  vundet  Jænitcland  under  Norge  ',  skal  der- 
ved, uden  Tvivl,  blot  forstaaes  den  Kamp,  han  paa  sin  Ind- 
marseh  i  defte  Rige  niaatte  udholde  med  .læmterne,  blandt 
hvilke  det  udtrykkelig  omtales,  at  Kong  Magnus  Erlings- 
sen  havde  mange  Lehnsmænd^.  Da  Helsingland  under 
Eystein  Magnussen  ikke  omtales  som  forenet  med  Norge, 
niaa  man  antage  at  det  er  forblevet  under  Sverrig  ^;  se- 
nere synes  Erlifig  Skakke  og  Magnus  Erlingssen  at  have 
ovet  Fjendtlig!;eder  mod  Helsiugerne  *,  og  under  Hakon 
Hakonsen  synes  Hertug  Skule  at  have  tilegnet  sig  et  Slags 
Herredomme  baade  over  J.TUiteland  og  Helsingland ^  Uden 
Tvivl  tor  det  ansees  for  afgjort,  at  disse  lidet  dyrkcda 
og  befolkede  Lande  ikke  have  staaet  under  noget  sta- 
digt Herredomme,  enten  svensk  eller  norsk,  for  i  en  sil- 
digere Tid  ".  De  tidlii^ere  Tvistigheder  om  Gra*ndsen  mel- 
lem  begge  Riger  synes,  for  en  Deel,  at  være  blevne  JKV- 
neile  ved  Foi handlingerne  i  Aareiie  1268  og  1273,  hvis 
Resultater  vi  antage  her  at  have  for  os.  Den  stfirste 
Deel  af  Værmeland  med  hele  Dalsland  erkjcndtes  derved 
at  bore  under  Sverrig,  ligesom  Jæmteland  og  Herjedalen 
under  Norge.     Saavidt,  ved  Sanjmenligning  af  de  her  fore- 

0  I.  c.  V,  p.  17-18.  *)  I.  c.  IV,  p.  23,  15-47.  =>)  Jfr.Ra.sk. 
Ottar  02;  Ulfsteen  S.  119;  Sclilyter  Sveriges  alilsfa  inddelnins  S._17. 
*)  Hcim.-kr.  IV,  p.  15.  *)  I.c.  V,  p.  22-2B.  Mærkclij;t,  at  Jæmte- 
land, skjOndt  politisk  adskilt  fra  Sverris;,  fra  det  14dc  Aarli.  af,  i 
kirkelig  Henseende  hcnhorte  under  Upsafastift,  s.  de  af  H.idorpli 
efter  hans  Udg.  af  Olaf  den  Helliges  Saga  pia  sven.ska  Riini, 
ineddeeltc  Dokumenter;  jfr.  Lagerbrings  S.  H.  H.  II,  S.  4035 
Sclilyter,  Sveriges  aldsta  inddelning  S.  45.  ")  Jessen,  Xorges  IJe- 
ekr.  S.  1G8.  At  den  nordligste  Deel  af  det  nuværende  JnMiiteland 
i  »lutningcn  af  det  I4de  Aarli.  liiJrte  til  Sverrig,  antages  af  Dr. 
Schlyter  i  Fort.  til  Corp.  jur.      eogoth.  ant.  VI  (Iltlhingal.),  p,  XVI. 


»K.nXDSKUKSTBMlMKLfiK  MKLI.KM  NORr.l<:  OR  SVKRRIR.       155 

kommende  Steder  med  nyere  Karter  har  kunnet  udfindes, 
er  Grændsen  omtrent  bleven  liestemt  pa;i  fulgende  Maade. 
Dens  sydligste  Punkt  var  Noddinge  i  Vestergofland,  ved 
Gotaelvens  IJdliil) ,  ligcovcrfor  Koisghell.  Derfra  gik  don 
mellem  Dalsland  og  Bahuslehn;  derfra,  omtrent  som  nu, 
mellem  Dalsland  og  Smaalelinenc,  forbi  Nordre-Kornsoen, 
IJogsoen,  Store  Leosoen  imellem  Værmeland  og  Nodre- 
Itommerige,  mellem  Værmeland  og  Osterdalen.  Her  synes 
Grændsen  j»aa  den  Tid  at  have  veget  af  mod  Osten  ind- 
til Fryksonde  og  Thingwall  (Carlstad)  ved  Veneren,  hvor- 
ved da  en  Deel  af  Værmeland  maa  have  hort  under  Norge  '. 
Dalarne  (Jarnl»eraland)  regnedes  dongang,  ligesom  i  Sver- 
res  Tid'*,  til  Sverrig;  ligeledes  Angermanland,  Medalpad 
og  Ilelsingland;  .læmteland  og  Herjedalen  derimod,  som 
alt  er  beniivrket,  under  Norge.  Det  nu  saakaldte  svenske 
Lapmark  indbefattedes  dengang,  deels  under  det  gamle 
Finmark ,  som  derfor  sagdos  at  grændse  til  Jæmtoland, 
men  tillige  ansaaes  for  et  norsk  Skatland  ^,  deels  under 
Helsingland  *. 

')  Ilerinetl  jeviifores  de  geographit-kc  Anmærkninger  i  J.  Aalls 
Sn.  Sturl.  Nfliskc  Kongers  Sagaer  I  S.  2,  76.  ")  Hmsk.  IV,  p.  21. 
^)  Scliiinings  Norges  gamle  Geograpliie,  S.  114,  Rask  I.  c.  S. 
119.  ^)  I  nærværende  Aktstykke  findes  ikke  Spor  til  den  Grændsc- 
linie  mellem  Svenig  og  Norge  fra  Vlulhræsk  langs  med  Ysmæ  ' 
(ogsaa  læst  Ixma  eller  Yhmtp),  som  udaf  Helsinglagen  paaberaab- 
tcs  i  et  Notarial-Ookiimcnt  af  1374  om  Grændsen  mellem  Upsala- 
«g  Abo-Bispcdomme  (lludbeck  Atlantica  III,  p.  445j  Peringskiold 
Mon.  Upland.  p.  4;  Mon.  Ullcraker  p.  150}  Schlyters  Fort.  til 
Corpus  jiir.  ant.  Sveog.  VI,  p.  VI)  og  som  forekommer  i  den 
eneste,  nu  existerendc  Codex  af  bemeldte  Lov  (p.  93),  tilligemed 
flere  nu  ukjcndeligc  Grændsepunktcr  mellem  Higerne,  lige  til  Konghcll. 
At  de  Forklaringer  over  de  to  forstc  Grændsepunktcr,  som  i  sin 
Tid  ere  forsugtc  af  ScliOning  (Norges  gi.  Geogr.  S.  60,  126)  og 
Lagerbring  (S.  R.  Hist.  I,  S.  303j  III,  S.  831-32)  intet  Medhold 
fortjene,  har  Dr.  ydilytcr  tiUtrækkcligcn  godtgjort  i  sin  Udg.  S.  195j 


156       GR  l-INDSKBRSTKMMRLSR  MKLLKM  \ORGR  OG  SVRRRIG. 

Det  er  ikke  at  onitvivle,  at  en  med  den  skandinaviske 
Halvos  Geographle  i  Middelalderen  niere  fortrolig  i  dette 
IVIonniiient  jo  vil  kunne  (inde  Aidedning  lil  niangehaande 
Oplysninger  og  Berigtigelser  af  den  her  forsiigte  Forkla- 
ring. Forfatteren  niaa  indskrænke  sig  til  den  Formodning, 
at  nærværende  Grændseforretning  kan  ,  henved  Slutningen 
af  det  13de  Aarh.  have  hestenit  Iligernos  indhyrdes  Grænd- 
ser,  saaledes  som  disse  —  skjondt  under  jævnlige  Tvi- 
stigheder og  derved  foranledigede  GrændsemiJder  —  forbleve 
indtil  de  politiske  Forandringer  i  det   17de  Aarhundrede  ^ 

Stykket  selv  optager  i  det  Pergamentshaandskrift, 
hvorefter  det  her  meddeles  (Arna^  Magnæi  Nr.  114  a,  4to) 
4  Sider,  hver  i  to  Spalter.  Den  guflelige  Formular,  hvor- 
med det  begynder,  som  ogsaa  den  Omstændighed,  at  et 
andet  Stykke  (det  forhen  udgivne  Anecdoton)  begynder 
paa  anden  Side  af  det  Blad,  paa  hvis  forste  Side  dette 
Stykke  ender,  gjor  det  utvivlsomt,  at  her  intet  mangler. 
Sandsynligen    ere    begge    Stykker   skrevne    i    Norge ,    af 

jfr.  Fort.  S.  XV-XV[,  hvor  han  antager,  at  ved  Vluthræsk 
skal  forstaaes  S5en  Rengen  paa  Grændsen  af  Norge  og  Jæmteland, 
og  ved  Ysmæ  et  Vanddrag  fra  denne  So  forbi  Hammerdalgklrken 
i  Jæmteland.  Det  niaa  tilfoies,  at  den  saa  udmærket  noiagtige, 
htiifortjente  Udgiver  allerede  tidligere  (Sveriges  aldsta  inddeining, 
S.  18)  har  forkastet  den  af  Portlian  (Anm.  til  P.  .Jiiuston  Chron. 
Episcoporum  Finiandensiuni  p.  371)  ifijlne  Kcg.  eccl.  Abocnsis  op- 
tagne Læsemaadc  eplir  isina  (over  Isen)  i  Stedet  for  eptir  Ysmæ. 
')  Altsaa  omtrent  de  samme  Grændser,  hvortil  man  refererede  sig 
endnu  i  Stettinerfreden  1570  §0.  En  Dom  i  en  Rågangstvist  mellem 
Jæmteland  og  Herjedalen  ^jippa  luglingene  a  Sprodeyendo  S. 
Botolfs  itptan  1480",  (Handlingar  roranda  Skandinav.  Historien  XVII 
S.  29-.31)  synes  ogsaa  at  have  taget  Hensyn  til  denne  eller  en 
lignende  Grændsebestemmclse  {tandaskrdj,  som  var  indfort  i  en 
Lovbog.  Sprodeid,  hvor  .Jæmtelands  Lagthing  holdtes,  var  formo- 
dentlig Gaarden  Ede  eller  Eide  i  Nærheden  af  Offcrdals  Hoved- 
kirke; Anm.  til  J.  Aalls  Snorre  Sturl.  1,  S.  68. 


GRF\I»SEBBSTKMMKLSR  MKLI.KM  ^ORGK  OG  SVKURIG.        157 

forskjellige  Hænder,  men  senest  i  Begyndelsen  af  det  14de 
Aarhundrede  '.  Originalens  Oifhographie  er  i  nærværende 
Udgave  noiagtigen  fulgt  j  de  utydelige  Ord  lindes  lier  ind- 
klamrede. At  dentie  Gr.x'ndseforretnitig  niaa  have  existeret  i 
flere  gande  Afskrifter,  erfares  af  et  Fragment  deraf,  fra 
Begyndelsen  indtil  Varianten  '^  som  findes  paa  sidste  Side 
af  en  iiorsk  Lovcodex  paa  Pergament  (Arnæ  iMagnæi 
Nr  60,  4to),  der  i  Indledningen  til  Fdugner- Lundlis  Udg. 
af  Bergens  gamle  By  lov  S.  xiii-xiv  lienfores  fil  ftlidten 
af  I  Ide  Aarhundrede.  Dets  Varianter,  som  dog  mest  he- 
staae  i  afvigende  Skrivemaade  af  nogle  Stednavne,  ere  i  nuT- 
værende  Udgave  anforte  under  Texten.  Da  Oversættelser  af 
nærværende  Aktstykke  i  det  nyere  norske  Sprog  findes  i  Haand- 
skrifter  af  den  gande  norske  Lov  (Thottske  Manuskripter, 
Nr.  2084,  4to  og  Arna-Magnæi  Nr.  114,  h)  kan  man  slutte, 
at  det  endnu  i  en  senere  Tid  jnaa  være  hieven  henyitet  ved 
Granidseforhandlinger  mellem  Rigerne;  hvilket  ydermere  he- 
styrkes ved  fulgende  Brev  af  l'ite  August  IGOl,  hvormed 
Lavmanden  i  Bergen  Poul  Helgesen  ^  indsendte  sidstnævnte 
Oversættelse  til  Niels  Krag  og  Oluf  Pedersen,  der  i  he- 
meldte  Aar  reiste  som  kon2;eliu;e  Grændsekonjmissarier  til 
Nordlandene:  • 

„Gunstige  og  velhyrdige  Niels  Krag  og  Oluf  Pedersen. 
Dette  haver  jeg  saa  hasteligen  udskrevet  af  det  gamle 
norske  Maal  efter  Eders  Befalinjj,  hedendes  at  dersom 
noget  i  Ordene  kunde  virre  forseel,  at  I  vilde  det  optage 
i  den  hedste  Maade,  thi  den  Landse^n  og  Navnene  paa 
Landemærkene  er  mig  aldeles  uhekjendt,  og  det  gande 
norske  Maal    udi  den   Sfcif/e  Lovho;/^   er  meget  niiirkt  og 

^)  Arnås  Magnæus  angav  det  Aar  1715  for  at  va'ic  mere  end 
300  Aar  gammelt^  Seluiniiigs  Norges  »amle  Guogr.  fe«.  II.  Styk- 
kernes Orden  i  Codex  viser,  at  Grændseforrutningen  maa  være  ned- 
skreven fiirst.  ')  Nævnes  ogsaa  ved  Aar  158G  i  Jessens  Norges 
Bcskr.   S«.   23.3.      '}  Maa  være  en  Lovbog,    som  lilliOrtc   Nordian- 


loS       OR.fIxnSKnKSTKMMRLSK  MKI.LKM  XOlinR  OO  SVKItRIR. 

soniniestcds  ulæseligt.  Dersom  jeg  endnu  kan  bekomme 
nogen  bedre  Undervisning  paa  sanmie  gamle  miirke  Ord, 
eller  hos  andre  videre  udsporge  nogen  sand  Kundskab  om 
sanmte  Landemærke,  som  Kongel.  Maj.  min  allernaadigstc 
Herre  og  Riget  kunde  være  tjent  med,  da  skal  jeg  med 
det  fiJrste  forskikke  Eder  det  til  hojbemeldte  K.  M.  Laiids- 
bye  (Landsbygd?),  bedendes  at  Eders  Velbyrdigbed  vilde 
holde  mig  tilgode,  at  jeg  ikke  nu  kan  komme  til  Eder  for 
min  Svagheds  Skyld,  (inskendes  E.  V.  Lykke  og  bcholden 
Keise  med  Alt  det  Eder  kjært  er,  til  Liv  og  Siel.  Actum 
Bergen  den   12te  August  Aar  1601. 

Eders  Velbvrdigheds 
pligtvillig  Tiener  altid 
Pouil  Helliessen  '." 
Hvad  der  til  Oplysning  af  enkelte  Punkter  i  denne 
Grændsebestenmielse  er  meddeelt  I  Schonings  Norges  gamle 
Geographie  S.  44,  52,  114  og  i  (H.  Stanj[>es)  ^^Under- 
sogning  af  Finmarkens  gamle  og  itzige  Tilstand,  Indvaa- 
nere  og  Grændser"  etc,  (Nye  Danske  Magazin  II,  S.  88) 
kan  kun  lidet  bidrage  til  at  udbrede  Lys  over  det  Hele. 
Vigtigere  er  hvad  der,  med  Hensyn  hertil,  forekommer 
i  Cap.  Munthes  lærde  og  Indholdsrige  Anmærkninger  til 
J.  Aalls  Oversættelse  af  Snorres  Værk.  Skade,  at  den  ikke 
har  været  kjendt  og  benyttet  af  de  IVlænd,  som  tidligere  have 
efterladt  os  de  grundigste  og  noiagtigste  Undersogelser 
om  Grændserne  mellem  Sverrig  og  Norge,  fra  de  ældste 
til  de  nyere  Tider,  nemlig  Jessen  i  ^Kongeriget  Norge", 
I  D.  4  Cap.,  og  N.  Marelius,  hvis  Afhandling  i  Vetenskaps 
Acad.  Handlingar  1771  er  oversat  i  Schlegels  Sanunl. 
zur  dånischen  Geschichte  1  Bd.  3  St.     Til  de  nu  bestaaende 

dencs  og  Finmarkens  Lavdtlnimc ,  hvis  Sæde  var  Gaardcn  Ste- 
gen i  Stegens  Præstegjeld,  SaUcns  Fogdcri.  ')  Jfr.  Schonings 
Norges   gamle  Geographie,   S.  41. 


GR.r.NDSKIJKSTKMnKLSK  MKLLKM  NORGK  OG  »VKRHIG.       I  51^ 

Græiitlsefurhold  mellem  Rigerne  nytter  det  naturligviis  kun 
lidet  at  tage  Hensyn,  da  disse  ere  saa  aldeles  forskjelligc 
fra  Grændserne  i  Middelalderen.  iJet  har  heller  ikke  været 
til  synderlig  Oplysning  at  raadsptirge  de  Karter,  der  haves 
over  de  skandinaviske  Riger  i  Middelalderen.  Paa  SchGnings 
Kart  over  de  3  nordiske  Riger  foran  Heiniskringla  I  D., 
er  GraMidsen  neppe  ganske  rigligt  angivet;  men  Kartet 
over  det  gamle  Norge  foran  Værkets  2den  Deel,  gaaer  kun 
til  Halogaland,  og  indbefatter  hverken  Jicmteland  eller  Herje- 
dalen.  Munthes  Kart  over  det  gamle  Norge  fur  Aar 
1500  *  udbreder  det  bedste  Lys  over  Norges  Geographie 
i  IMiddelalderen;  men  det  fremstiller  ikke  hele  Grænd- 
sen  og  har  naturligviis  ikke  kunnet  tage  nærmest  Hen- 
syn til  nærværende  Monument.  Da  mange  gamle  Stednavne 
ere  forandrede  eller  reent  forsvundne ,  kunne  de  nyere 
geogra|)hiske  Bestemmelser  ikke  yde  megen  Veiledning; 
dog  har  Forf.  havt  god  Nytte  af  Hermelins  og  Forselis 
svenske  Karter,  de  sidste  især  med  Hensyn  til  de  nord- 
lige Grændser. 

1  OversjL'ttelsen  ere  enkelte  nyere  Sted- Benævnelser 
optagne,  naar  disse  vare  aldeles  utvivlagtige;  i  Stedforkla- 
ringerne  er  henvist  til  dem,  der  forekomme  at  være  de  sand- 
synligste^; men  Identiteten  af  en  stor  Mængde  maa  over- 
lades til  svenske  og  norske  Lærdes ,  af  Lokalkundskab 
understottede  ,  yderligere  Konjekturer. 

')  jjNorcgr.  Det  gamle  Norge  for  Aar  1500.  Efter  gamle  Sa- 
gaer, Jordcbiigcr  og  Skiiidbreve,  uJarbeidet  af  Gerhard  Muntlie 
1810"  j  i  J.  Aalls  Overs,  af  Snorre  Sluricseiis  norsske  Kongers  Sa- 
gaer 1-3  D.  (Jliristiania  183S.  Munthes  Anmærkninger  afgive 
upaatvivleligen  det  vigtigste  Bidrag,  der  endnu  haves,  til  Oplvsaing 
af  den  norske  Geograpiiie  i  Middelalderen.  '^^  De  Stednavne, 
om  hvilke  Forklaringer  nedenfor  ere  tilfoicde,  betegnes  i  Tcxten 
med  en  *. 


100    OR.KNDSESBESTEMMKLSE  MELLKM  IVORCJB  OG    SVERRIG. 

•¥•  *  * 

I  Nafni  fodur  ok  sonar  ok  heilags  anda.  Bar  Peter  a 
Hiærtlieimi*  |)eiina  vitnisburd  nielliiii  Gautzlandz  ok  Noregs. 
I  Naudingia  aa  ok  Raudshellisliæll  nordaiiuert.  "^ædan  ok  i 
Akersvik,  ok  nordr  æfter  endelangoni  Aur  ok  sua  i  Amu^. 
^'Tidaii  ok  i  Aiirfla  ok  sua  i  Galga-saur.  ^it'dai«  ok  i 
Mosafotenn  ok  sua  i  Rodetia".  ■{)æda»  ok  (i)  Iluna  furuna 
ok  sua  vtt  at  niidiuin  Kyrfjællum  ok  sua  i  J'i'^f'kill*.  Or 
^risfikli  ok  i  Skamhellu.  Or  Skandiellu  ok  i  Tiorii*. 
Jædan  ok  i  Kiæiudulo*^  ok  |)ædan  ok  i  Reirula^  ^ædan 
ok  i  Reinsio.  Or  Reinsio  ok  i  ÆiLer  votn.  Jæilati  ok  i 
Suarta-bæks-Icik*.  Or  lokenom  ok  i  Holnivatn*  ok  sua  (i) 
Fisklbækken,  {)ædan  ok  i  Langsio*.  Or  Langsio  ok  iFyls- 
bek.  ^ædan  ok  i  Hælgatiorri.  Or  Hicllgatiorri  ok  i 
Stæinenri  gra.  Or  steiiiitiuni  ok  i  Holma  votn*.  ^s^J^n 
ok  Dinputlorn.  Or  Diuputiorn  ok  i  Hudabek.  ^ædan 
ok  i  Hiærnsundit  i  Laiigavatne  ok  i  Laiigbruannar  ^  ok  i 
Lango  kior.  Ok  i  "pidu  oos*^  ok  sua  i  Krakonjosan  ok  i 
Kleiuitia  brottu  '.  J^^dan  ok  i  Myrkutiorn.  5-«^dan  ok  i 
Hudarbek*  ok  i  Brotabek  ok  i  Tiorbek  ok  at  mosatiom  ok 
i  hæken  vidr  Bræke.  5*dan  ok  i  tilij)u  ok  i  Gipsio.  Or 
Gipsio  ok  i  Vædelbæk^  ok  (i)  Kornsio  sydra*  ok  sua  hit 
nordra  1  sundit  vidr  haugin*  ok  bokona  ok  ***  i  Botsio*  ^^ 
^ædan  ok  i  Trollrygenn.  Sua  i  Vpuatn  '"^  ok  ^^  Vlfuana*  ok 
i  Hardeima  ,  ok  i  Vrdarfjæll  **  {)ædan  ok  i  Raudafja'II  ^* 
ok  sua  i  Stafuenn   vidr  Læ*    nordr. 

Eyiulfuer  i  Gydranne  '^  ok  Kætill  a  Hafnasætre  |)eir 
haro  vitni  lirir  Karlle  konunge  ok  Harallde  konunge,  at 
Fylsbækker  er  rett    landaniære  bæde  nordr  fra  ok  sudr  ^^. 

Sua  vitnado  ok  endaiuciki  laellini  Noregs  ok  Gaut- 
landz  I  Naudingja  oos,  ok  af  Naudingia  ok  {)uers  i  Ganila- 
stigb.     Or  sligiiiuni    ok    i   Raudlielli    ok    sua    i   Akcruiker- 

'")  Auraa,  Cod.Nr.  GO.  ^^  K„a>,.,„](iial,ekk,  60.  ')  Reino,  60. 
*)  Svartabrandslæk,  60.  *)  Lans'Huaniiiiir,  60.  ")  ^idaoos,  60. 
O  bnitta,  60.     *)  Lendarbekk,  60.     ")  vædiliekk,  60.     '•»)  sio,  60. 


GR.KXDSKIJHSTKMMKLSR  MRLI.KM  iXOIlfiK  OG  SVERRIG.       101 

1  Faderens ,  Siinnens  og  den  hellige  Aands  Navn. 
Peter  paa  Hjertuni  aflagde  dette  Vidnesliyrd  (om  Giændsen) 
nicllen)  Gaiitland  ok  Norge  i  Noddingeaa  ok  Kau<lshellisrjeld 
mod  Norden;  derfra  i  Akersvik  langs  med  Aur  og  saa  til 

-  Auru  (Auraa);  derfra  til  Aurfla ,  og  saa  til  Galgasaur. 
Derfra  til  Mosefoten  og  saa  til  Rogden.  Derfra  til 
Runafura,  og  saa  til  Midten  af  Kyrfjeld,  og  saa  til  Tliri- 
stikel,  fra  Thristikel  til  Skarnhella,  fra  Skarnhella  til  Tjiirn 
(Sumpen).  Derfra  til  Kværndaler  (Kværndaiebæk);  derfra  til 
Reinda,  derfra  til  Relnsti.  Fra  Reinso  til  Eikervand;  der- 
fra til  Svartabæksliik  (Svartabrandslæk).  Fra  Loken  til 
Holmvand;  saa  i  Fiskebækken;  derfra  til  Langso.  Fra 
Langso  til  Fylsbek;  derfra  til  Helgatjorn.  Fra  HcIgatjiJrn 
til  Graastenen  ;  fra  Stenen  til  Holmevand  og  derfra 
til  Djuputjorn.  Fra  Djuputjorn  til  Hudabæk  og  derfra  til 
Bjornsundet ,  til  Langevand  ,  og  til  Langbruannar  og  til 
LangekjtJr  og  til  Thi<luos  (Thidaos)  ,  og  saa  til  Kraku- 
mosen  og  til  Brat-kleven.  Derfra  til  Myrkutjorn;  derfra 
til  Hudarbek  (Lendarbæk)  og  til  Brotabæk  og  til  Tjiirbæk 
og  til  jMosen  og  til   Ba^kken  ved  Bræke,     Derfra  til   Gipu 

'  og  til  Gipso.  Fra  Gipso  til  Vædelbek  (Vædibæk)  og  til 
sondre  Kornso  og  saa  nord  paa  i  Sundet  ved  Haugen  og 
Bokena  og  til  Botso  (Bogsii?).  Derfra  til  Trolirygenn;  saa  til 
Upvatn  (Ulfvand)  og  Ulfaaen  og  til  Hardeima  og  til  Urdar- 
fjeld  (V^irdarljeld)  ;  derfra  til  Raudafjeld  (Randarljeld)  og 
saa  til  Stafuen  nord  ved  Lee(soen). 

Eyulf  i  Gydranne  og  Ketill  paa  Hafnasæter  vidnede 
for  Kong  Karl  og  Kong  Harald  (i),  at  Fylsbek  er  ret 
Grændse  baade  fra  Nord  og  Syd  (som  nu  er  opregnet). 

Saaledes  vidnede  ogsaa  (andre  om)  Grændseskjellct 
luellem  Norge  og  Gautland  i  NiJddingeos;  og  fra  Noddinge 
og  tværs  til  Gamle  Stig  (Vei);  fra  Stigen  til  R«jdbell  ogsaa 

")'jotslo,  omitl.   '^  vlfvatn,  60.     '»)  i  vlfaana,  60.     i")  Virdafiæll, 
60.     '*)Randarliell,  60.    '«)  Gudranne,  60.     '^sem  nu  er  talt,  wrfrf.GO. 
184i-l845.  1  I 


162       GR.F.\DSR15ESTR>1MKT,SP,  MKLLKM  \ORGK  OG  SVRRRIG. 

iiiosa.  Or  niosanoni  ok  i  Aur.  Af  Aur  ok  i  Aura  gartla. 
Vitiiado  {letta  Hallsteiii  a  Straiinii ,  Jon  Mulason ,  ^oref 
Eilifsson ,  Nichiilas  Josteinsson,  Rafn  Disarson,  Jon 
Steiriarsson  ,  Ormer  ^ofgylsson ,  ^oikiæll  a  Riuki, 
Jorer  a  Rudi ,  Olafuer  a  Vestæinni ,  5f"l*Jorn  a  Lokoke, 
Vigleiker  a  Skara,    Saxe  prester  æfter  fodur  sin. 

Nu  hæfuer  i  riodreno  enn  i  Arno  i  Sterallheidi.  Or 
Sterall  ok  i  Galgasaur.  ^aedan  ok  i  Biarnaas.  Or  Biarn- 
ase  ok  i  Stikksas.  Or  Stiigsase  ok  i  rodina  vidr 
Raudu  niyri. 

Nu  hæfuer  hit  ^ridia  endanierke  or  Rodenne  ok  i 
Ofnerin,  OrOfnenoni  ok  i  Krokana.  OrKrokononi  okiKrako- 
vatn.  Or  vatneno  ok  i  Stæfnulundana  a  niidium  Kyrfiolluni*. 

Nu  hæfuer  hit  fiorda  endanierki  or  Stæfnulundanom 
ok  i  Biærnstæinn  Or  Biarnstæinenom  ok  i  Griotana  aystri. 
Or  arine  ok  i  Æhiitrar  tiorn.  Or  tiornenne  ok  i  Skran- 
heliuniosa.  Or  niosanom  ok  i  Ketilbek.  Or  bekkenoru 
ok  i  Rossamosan  ,   J)ædan  ok  i  Kuendolabek. 

Nu  hæfuer  hit  fimta  endanierki  or  Kuendiilo  bek  ok 
i  sundit.  Or  sundinu  ok  i  Reinslo"^  ok  sua  æfter  anne 
Reino.  Or  Reino  ok  i  Tiarnet  vidr  vatna  rudit.  Or  tiarn- 
eno  ok  i  Grim  (Grun?)  ass  budavatn.  Or  vatneno  ok  i 
tiarnet  vidr  Atlaurd.  Or  tiarneno  ok  i  staupenn.  Or 
staupununi  ok  i  Æiker  vatn.  Or  vatneno  ok  i  Suartabratz 
h'Jk.  Or  lokenoni  ok  i  Kollundan.  Or  hindenom  ok  i 
Reidfiællet.  -Or  fialleno  ok  i  holnian  i  Hohuavatne.  Or 
holnianoni  ok  i  Fiskibæk.  Or  Fiskibæk  ok  i  Langsio*. 
Jædan  ok  i  Fylsbæk. 

Nu  hæfuer  hit  setta  endaiuerkl  or  Fylsbæk  ok  i  Hælgu 
tiorn.  Or  tiornenne  okiSandoifs(Saudolfs?)stein.  ^ædan  ok  i 
Hesthofuudit.  Or  hofdino  ok  i  Biarnsundit.  Or  sundinu  ok  i 
Langklappenner.  Or  kloppununi  ok  i  Jiodatiorn.  Or  tiorn- 
enne ok  i  Rankleif.  Or  klæifuiniie  ok  i  Budarbæk. 
5«dan  ok  i  Brotabæk. 


OnÆNDSHUKSTKMMRr-SK  MKM-RIW  NORRR  Ofi  SVRRRIO.       103 

til  Akervikermose;  fra  Mosen  fil  Aiir;  fra  Aur  til  Aiiragard. 
Dette  vidnede  Hjjllstein  paa  Strauni,  Jon  Mulason,  Thorer 
Eilifsson  ,  Nichulas  Thorsteinsun ,  Rafn  Disarson ,  Jon 
Stelnarssiin,  Orm  Thorgilsson,  Thorkell  paa  Rjuk,  Thorer 
paa  Rud,  Olaf  paa  Vestein,  Thorbjorn  paa  Lokok,  Vigleik 
paa  Skara,  Saxe  Præst  efter  sin  Fader. 

Nu  begynder  (Grændsen)  i  RiJddet;  derfra  til  Anio  iSterall- 
heide.  Fra  Sterall  til  Galgasaur;  derfra  til  Bjarnaas;  fraBjarn- 
aas  til  Stikksaas;    fra  Stigsaas   til  Roden  ved  Raudumyr. 

Det  tredie  Grændseskjel  begynder  fra  Roden  og 
(gaaer)  til  Ofnen  ;  fra  Ofnen  til  Krokene  ;  fra  Krokene 
til  Krakovand;  fra  Vandet  til  Stæfnulundene  midt  paa 
Kyr  fjeld. 

Det  fjerde  Grændseskjel  bogynder  fra  Stæfnulundene 
og  (gaaer)  til  Bjornstein;  fra  Bjornstein  til  ostre  Griotaa ; 
fra  Aaen  til  Elnitrartjorn;  fra  Tjornet  (Sumpen)  til  Skran- 
heilumose;  fra  Mosen  til  Ketilbæk ;  fra  Bækken  til  Ros- 
samosen  og  derfra  til  Kvændalabek. 

Det  femte  Grændseskjel  begynder  fra  Kvændalabek 
og  (gaaer)  til  Sundet;  fra  Sundet  til  Ransoen  (?)  og  saa  langs 
med  Reinaaen;  fra  Reina  til  Tjornet  (Sumpen)  ved  Vand- 
roddet ;  fra  Tjiirnet  (Sumpen)  til  Grimassbudavand;  fra 
Vandet  til  Sumpen  ved  Atlaurd ;  fra  Sumpen  til  Staupen ; 
fra  Staupen  til  Eikurvand  ;  fra  Vandet  til  Svartabratslok 
(bæk);  fra  Lokken  (Bækken)  til  Kollunden;  fra  Lunden  til 
Reidfjeldet;  fra  Fjeldet  til  Holmen  i  Holmavand;  fra  Holmen 
til  Fiskebæk;  fra  Fiskebæk  til  Langso  og  derfra  til  Fylsbæk. 

Det  sjette  Grændseskjel  begynder  fra  Fylsbæk  og 
(gaaer)  til  Helgutjorn;  fra  Tjornet  (Sumpen)  til  Sandolfs 
Steen;  derfra  til  Hestehovedet;  fra  Hovedet  til  Bjarnsund ; 
fra  Sundet  til  Langklappenner;  fra  Kloppunum  til  Thjoda- 
tjora;  fra  Tjornet  (Sumpen)  til  Rankleif;  fra  Kleven  til 
Budarbæk;    derfra  til  Brotabæk. 


11^ 


104    r.n  F.\DsKsnFSTRwnKi,sT;  mkllkm  ivoncR  og  svekrig. 

TIitt  seaunda  endanieiki  hæfuer  or  Biotabek  ok  i  Kros- 
liitidin.  Or  lundanoni  ok  I  Brækebek.  Or  bekenom  ok 
i  Gypu.  Or  Gypu  ok  i  Gypiisio.  Or  siononi  ok  i  Vedills- 
bek  ok  |)ædan  ok  i  Kornsio*  ok  i  Syndsbruii".  Vitnado 
J)etta  Anuiridi  i  Heslibrcko ,  Ketlll  Kanierskegi  i  Saurbo, 
Hallstein  a  Riodre,  Biarne  ok  Amundr  stiærna. 

Hær  hæfuer  vp  hltt  attanda  endanierki  or  Sundz- 
brunni  ok  i  b.ekana.  Or  anne  ok  1  Ornholman.  Or  holni- 
anom  ok  i  Uifueroset.  J>ædan  ok  i  Hardeiina  vrd.  Or 
vrdinni  ok  i  Ilauduklæif.  Or  klæifuinni  ok  i  Bosterotiorn* 
ok  i  FiskI03-.su  ok  i  Roydiivatn*.  Or  vatneno  ok  i  Raudsbek. 
Or  Raud-sbek  ok  i  Raudsnes.  Or  Raudsnesi  ok  i  Stafnin. 
Vitnade  fietta  Hakon  i  Rifuu,  Eyuindr  a  Hollte,  Geileifiier 
(Gerleifuer)  prester,  Aslaker  a  Flatalande,  Ogmundr  a  Krosbo 
ok  Aslaker  smidr. 

Nu  hæfuir  hitt  ixda  endanierki  or  stafnenom  ok  i 
Kollofiæll  ok  {)ædan  midliidis  ok  i  Holbeken.  Or  bekenom 
ok  i  Slædaklæif.  Or  klæifunni  ok  i  Runafuruna  vid 
steinana.  Vitnado  [)etta  5o''er  a  Kirkiubo  ,  Gunvlfuer  i 
Eng,  Asmundr  (a)  Lirpuni,  Biærne  a  Greniniork,  ^ordr  > 
Stufsrudi  ok  Brandr  stinni. 

Nu  hæfuer  hitt  xda  endamerki  or  Runafurunni  ok  i 
Huitabergh*.  ^ifitlan  ok  i  Slodrufoss.  ^æt'an  ok  i  helliii 
vidr  Auridavatn*.  ^ædan  |)uers  ifuer  Hylfakiolenn  ok  sua 
iGriniufoss*.  Vitnade |)ettaKarll  suarte,  ^osteinHakonerson, 
Nicliulas  ^oresson,  Styllaugr  Eigillsson.  ^etta  var  boret 
ok  suoret  um  landaniære  ok  ramerki  niellim  Noregs  konungs 
rikis  ok  Swia  konungs  i  Sueigi  i  Heriardale  a  al|)ingi. 
Bar  Loden  i  Alrarkælldu  ,  Pall  i  Lfiy  ok  Simon  i  By, 
Eiriker  Lafuorerson  ,  Eyiar  (Einar?)  or  Arnafloa  ok  Gud- 
iimndr  bonde,  ok  half  tylft  bonda  or  Afra  dalenom,  Hafuer 
(Havar?)  i  Straunii.  Ok  kuazst  Loden  bonde  muna  {)a 
er  han  fotfor  |)e(ta  ramerki,  at  |)a  kunni  enge  madr  pater 
noster  i  Straumi. 


GR  Ki^OSKIiESTHMMKLSK  MKMÆM  NOUOK  OG  SVKlllllG.        105 

Det  syvende  Grændseskjel  begynder  fra  Brotal)a'k  og 
(gaaer)  til  Krosluiiden;  fra  Lunden  til  Hrækeshæk;  fra 
li;ekken  fil  Gypa;  fra  Gypa  til  Gypiisii;  fra  Siien  til 
Vedillsbæk;  derfra  til  Kornsuen  og  til  Syndshrun.  Dette 
vidnede  Aniundi  i  Heslibreka,  Ketill  Kanierskegi  i  ISaurha*, 
Hallsteinn  paa  Rodet ,    Bjarne  og'  Aniund  Stjerna. 

Her  begynder  det  ottende  Græridseskjel  fra  JSundsbrnn 
til  Bækaa;  fra  Aaen  til  Ornbolnjen  ;  fra  Holiiicn  til  Ulfer- 
oset;  derfra  til  Hardeinia-urd  ;  fra  Urden  til  Rude  Kiev; 
fra  Kieven  til  Porskiern  ,  til  Fiskloysa  og  til  Rovand ;  fia 
Vandet  til  Rodsbæk;  fra  Rodsbæk  til  Rodsnæs;  fra  Rods- 
næs  til  Stafnen.  Dette  vidnede  Hakon  paa  Rifuu,  Eivind 
paa  Hollte,  Geirleif  Præst,  Asiak  paa  Flataland,  Ogniund 
paa  Krosbu  og  Aslak  Smed. 

Det  niende  Grændseskjel  l)egynder  fra  Stafnen  og 
(gaaer)  til  Kollotjeld  og  derfra  midtveis  til  Hcdbæk;  fra 
Bækken  til  Slaklev  (?);  fra  Kieven  til  Runafura"  ved  Stenene. 
Dette  vidnede  Thorer  paa  Kirkebæ,  GunnulfiEng,  Asniiind 
(paa)  LirpuniC?),  Bjærne  paa  Greniniork,  Thord  i  Stufsrud  og 
Brand  Stinne  (den  Stive). 

Det  tiende  Grændseskjel  begynder  fra  Runafura  og 
(gaaer)  til  Hviteberg ;  derfra  til  Slodrufoss  ;  derfra  til 
Hellen  ved  Hurrsoen  (?)  ;  derfra  tværs  over  Hylfakjfilen  og 
saa  til  Grindefoss.  Dette  vidnede  Karl  Svarte,  Thorstein 
Hakonsson,  Niknlas  Thoresstiei,  Styllaug  (Sturlaug)  Egils- 
son.  Dette  blev  vidtiet  og  besvoret  om  Grændsen  og 
Raamærket  mellem  Norges  og  Sverrigs  Kongeriger  i 
Sveig  i  Herjedalen  paa  Althinget  (ii).  Vidner  vare:  Loden 
i  Allrarkelda,  Poul  i  Loy,  Simon  i  By,  Erik  Lafuorerssoii 
(Lavardarsiin?),  Einar  (?)  fra  Arnafloa  ,  Gudmund  Bonde 
og  sex  Bonder  fra  Afradalen,  Hafuer  (Havar  ?)  i  Stroni. 
Loden  Bonde  sagde  sig  at  kunne  erindre,  at  dengang  han 
med  Skridt  opmaalede  dette  Raamærke  ,  da  kjendte  ingen 
i  Stroui  Pater   noster  (iii). 


160       CRÆXnsFKRSTKMMRLSE  MRLLKM  XORGE  OG  SVERRIG. 

Or  Straunii  ok  i  Rafn;isiII  ■.  Or  Rafnasill  ok  i  Raniind- 
arfoss*.  Or  fossenora  ok  i  Morbck*.  Or  IVIorbek  ok  a  Breko 
ok  i  Glaurashofda.  Af  hofclanum  ok  i  Hafraniinni*.  Or 
Haframinni  ok  i  Sottnorer.  Or  Sottnorum  ok  i  Rossang*, 
Or  Rosange  ok  i  Runastein.  Or  steiiiinuni  ok  i  Hoatlalenn*. 
Or  Hoadale  ok  i  Stelnbcrget*.  ^ædan  ok  i  Lifuisio.  Or 
Lifuisio  ok  i  Moroklak.  Or  Moroklak  ok  i  Malungsil  ok 
i  Finzasen.  Or  Finzase  ok  i  iMulIiingsbergh*.  Or  berginu 
ok  i  Roynkloe*.  ^^edan  ok  i  Asulfstiannaberg!!".  ^-''Pf'^n  ok 
i  Hundsioar  skiæl*.  Jædan  i  Aiiisafreng*.  Or  Amsat'reng 
og  i  Vædal  litla.  Or  dalenom  ok  i  Myrerdal.  Or  Myrerdal 
ok  i  Leigstig.  Or  Leigstig  ok  i  Rauda  hamra.  Or  Raiid- 
honironi  ok  i  Leonerbergh.  ^ædaii  ok  i  Leonerseo  ok  i 
Leotier  ness.  ^^eJan  (i)  Bilstlærnar  bergh.  Or  berginu 
ok  i  Joreskæl*.  Or  Jf^^eskæl  ok  i  Jrondar  klætt*.  Or 
5rondarklætt  ok  i  (Ar)na  biærta  bergh.  J^etlan  ok  i 
VIftanga  myri  ok  i  Suindbud.  Or  Suindebud  ok  i  Ulfuall 
fliiytter.  5'Pdan  ok  i  Laufklæppa.  Or  Laufklæppuni  ok 
i  Trollagrof*.  Or  Trollagrof  i  Feiniilioll.  Or  feiinuBolluni  ok 
i  Frengsenda*.  Or  Frengsenda  ok  1  Jinguoll".  Or^ingue^i 
ok  i  Lee*.  Er  Lee  niykit  vatn  ;  a  Swia  konunger  lirer 
austan  vatnet  en  Noregs  konger  firer  vestan  vatnet.  Or 
Lee  till  Lanzenda.  Suoro  |)essir  bondr  sem  adr  varo 
iiæfndir,  en  half  tylft  annara  bonda  sannade  at  sua  befuer 
iVa  forno  ok  nylu  faret,  tint  ok  talt  nielMni  rikianna.  Var 
her  i  hia  herra  Jon  erkiblskup,  sira  Sigwater,  sira  Ellendr, 
Hakon  botide,  Arne  prester.  Loden  prester,  Hallvardr  prester, 
Stecia^ostein  (sir)  iTuneinuni,  Eindridi  rædesmanzson,  Pall 
suri ,  luar  Andresarson  a  Leini ,  Markus  Eindridason 
skuadru  ok  aller  bondr  af  V  edra  dalenom  varo  ok  her 
vidr  næfndir,  ok  kuadozst  [)eir  fyr  skolu  falla  huer  iini  annan, 
en  |)eir  leta  af  J)esso  sein  {)a  var  borit  ok  J)eira  fædr  hafdq 
^dr  tint  ok  talt  firer  ][)cini. 


GR.F.i^USEKKSTI'JMMKLSfe:  MtlLmM  iN'OKGK  UG  SIKUKIC.       i07 

Fra  Struni  til  Ranisele;  fra  Ranisele  til  Raguii(lal'()S.s<'ii: 
fra  Fossen  til  Morbæk ;  fra  iMorhæk  til  Breke  oii;  fil 
(»launishofdi;  fra  Hofden  til  HHlVaiiiiiini;  fra  Haframiniii 
til  Sottnore ;  fra  Softriore  til  Kossang;  fra  Ilossang  ti! 
Runesteen;  fra  Stenen  til  Hoadalen ;  fra  Hoadaien  fil 
Steenbjerget;  derfra  til  Lifuiso;  fra  Lifiiiso  fil  !M (»roklak; 
fra  Moroklak  til  Malangsil  og  Finnsaascn;  fra  Fifinsaasen 
til  JNIulangsberg;  fra  Bjerget  til  Reenekluckan;  derfra  (il 
Asulfstiannaberg;  derfra  til  Hundsuskjæl :  derfra  til  Anisa- 
frcng;  fra  Anisafreng  til  lille  Vedal;  fra  Dalen  til  Myrir- 
dal;  fra  Myrirdal  til  Leigstig;  fra  Leigstig  til  Rddhaiure; 
fra  Rodhanircne  til  Leonarbjerg ;  derfra  til  Leonerso  og 
Leonernæs ;  derfra  til  Bilsfjernarbjerg ;  fra  Bj^^rgct  til 
Thoreskel;  fra  Thoreskæl  til  Throndeklætt;  fra  Thronde- 
klætt  til  (Ar)na-bjærtai)erg;  derfra  fil  Ull'fangeniyri  og  til 
Svindbud;  fra  Svindbud  til  Ulfuall  fl(»ytter  ;  derfra  til 
Laufkleppa;  fra  Laufklei)puni  til  Trollegrav;  fra  Trollegrav 
til  Feinuljeld;  fra  Feiniiljeld  til  Fryksende;  fra  Fryksende 
til  Thingvoll;  fra  Thingvdll  til  Lee.  Lee  er  et  stort 
Vand;  hvad  der  er  osten  derfor,  tilhorer  den  svenske 
Konge  og  vesten  derfor  den  norske  Konge.  Fra  Lee  til 
Landsenden.  De  forhen  nævnte  Bdnder  aflagde  Ed,  og 
sex  andre  Bonder  bekræftede,  at  saaledes  haver  Grændsen 
fra  gammel  Tid  indtil  denne  gaaet  og  været  regnet  mellem 
Rigerne.  Tiislede  vare  Hr.  Jon  Erkebiskop  ,  Sira  Sig- 
hvat,  Sira  Erlend,  Hakon  Bonde,  Arne  Præst,  Loden 
Præst,  Hallvard  Præst,  Stekla-Tborsteln  i  Tuneln,  Endridi 
Rædesmansson  (iv) ,  Paul  Surt ,  Ivar  Andreassdn  paa 
Leini,  Markus  Eindridessdn  Skuadru.  Alle  Bdnder  fra 
Vedradalon  vare  ogsaa  tilsagte  at  mode  her,  og  erklærede 
at  fdr  skulde  den  ene  med  den  anden  af  dem  falde  ,  for 
de  skulde  fra^ae  det ,  som  nu  var  vidnet  og  som  deres. 
Forfædre  havde  bereilet  og  opregne!   for   dem. 


168       GR.F.XDSKKKSTKMMEhSR  MKLLKM  VORCH  OG  SVEKRIG. 

^etta  lanflamære  hafua  Tæmter  ok  Hælsingiar  halldet, 
sidan  londeti  varo  bygd,  ok  {)eir  goildet  firer,  hvarer  sem  a 
hafua  genget,  ok  hæfuer  landaniære  nordr  a  Finniork  or 
Raudabergi  ok  taumburdr  æfter  Kileiioni  sudr ,  siia  at 
halfuer  Kiollren  ligger  vester  till  Gioduikiir,  en  halfuer  till 
Rafiiasill*  ok  siia  sudr  æfter  Kilenom  niellim  Rafoode*  ok 
Angarmannalandz,  at  balfuer  Kiolren  ligger  til  huars  rikis- 
sens  ok  sua  sudr  i  Murubek*.  ^sedan  tauniburdr  ok  sudr 
i  Stolaholma  firer  austan  Bodsio*;  sua  sudr  taumburdr  i 
Myklaholm  er  ligger  i  Hafra*.  ^aRdan  taumburdr  ok  sudr 
i  Fiællzeid  a  Hoe*.  j^ædan  taumburdr  ok  sudr  i  Mauroos* 
tiieim  rastum  firer  austan  ælfuar  os',  ^ædan  ok  i  ana 
Waulungh  ok  æfter  anne  sudr  i  vatnet  Maulung*  ok  tauni- 
burd  sudr  ifuer  Malung  ok  sudr  i  Siks  os,  ok  sua  i 
Hinisio.  ^ædan  taumburdr  ok  i  Amsa  fren"gti*.  ^ædan  i 
Raudamra.  ^'ledan  i  Riisbergh.  ^ædan  taumburdr  ok 
sudr  i  ^rondarklætt*.     ^ædan  i  Trollagrof'  sudr  vidr  ælfui. 

Sua  bar  f)ordr  i  Trosavik  vitni  ok  xii  ellimenn  med 
honum,  at  Noregsmenn  bygdu  fyrstunni  Heriardal  med 
|)eim  atburd  at  niadr  bet  Heriulfuer  hornbrioter,  hann 
var  merkismadr  Halfdanar  konungs  suarta  ;  hann  vard 
firer  konungs  reidi  ok  flydi  auster  i  Sviariki  till  Anundar  kon- 
ungs; var  {)ar  vel  med  honum  tekin,  en  {)o  misfæll  honum 
sua  at  han  lagdezst  med  frenkono  konungs  J)eirri  er  Helga 
het,  ok  flydi  after  vester  i  Noregs  kongs  riki  i  dall  jiaii 
er  |)a  var  alaudr  er  nu  er  kaliadr  Heriardall.  ^a  settuzst 
{)ar  ({)au)  Hælga  ok  bygd  gerdu  f)ar  sem  nu  heita 
Sliarosvellir*.  Jeirra  son  var  Hakon  valr ,  hans  sod 
Frode,  hans  son  Heriauger  hornstigi,  hans  son  ^orer 
droge,  hans  son  ^orbiorn  makarkalfuer,  hans  son  ^or- 
biorn  gande,  son  hans  Dager,  hans  son  Lioter,  er  fyrst 
let  gera  kirkju  i  Heriardall,  lians  son  j^orallde,  hans  son 
Rafn,  hans  (son)  Eilifuer  tæppimadr,  hans  son  Biorn,  hans 
son  l)ordr,  hans  son  Hafj'orcr,  hans  son  Asulfuer. 


GKÆXDSKHKSTKM'UKLSK  MKLLKM  .XORGK  OG  SVKRKI«.        109 

Denne  Grændse  have  Jæniter  og  Helsingcr  erkjendt, 
siden  Landene  bleve  bebyggede,  og  alle  de,  son«  have 
gjort  Brud  paa  den,  have  niaattet  bode  derfor.  Grændsen 
begynder  nord  i  Finnjarken  fra  Randaberg  og  Rebningen 
(v)  gaaer  langs  Kjolen  mod  Sonden ,  saaledes  at  det 
halve  af  Kjolen  ligger  vester  til  Gjodvik  og  det  halve  til 
Ranisele ,  og  derpaa  mod  Syden  langs  Kjolen  mellem 
Ragunde  og  Angermannaland,  saaledes  at  det  halve  af  Kjo- 
len ligger  til  hvert  Rige,  og  derfra  sonder  til  Murubæk; 
derfra  gaaer  Rebningen  sonder  til  Stolaholm,  osten  for  Bod- 
so;  derfra  Rebningen  sonder  til  Miklaholm  ,  der  ligger  i 
Hafra  (Havvero?);  derfra  Rebningen  sonder  til  Fjeldseid  paa 
Hoe;  derfra  Rebningen  sonder  til  Mauroos  to  Raster  osten 
for  Elfros ;  derfra  i  Malangaa  og  langs  med  Aaen 
sonder  til  IMralangvand ;  derfra  Rebningen  sonder  over 
Malung  ok  sonder  til  Siksos  og  saa  til  Hiniso ,  derfra 
Rebningen  til  Amsafreng;  derfra  til  Raudamra,  derfra  til 
Riisberg;  derfra  Rebningen  sonder  til  Throndeklett,  derfra 
til  Trollegrav  sonder  ved  Elven. 

Det  vidnede  Thord  i  Trosavik  og  12  Oldinge  med 
ham,  at  Herjedalen  forst  blev  bebygget  af  Nordmænd  ved 
folgende  Anledning  (vi).  En  Mand  ved  Navn  Herjulf  Horn- 
bryder,  Kong  Halfdan  Svartes  Mærkesmand,  faldt  i  Unaade 
hos  Kongen  og  flyede  oster  til  Sverrig  til  Kong  Anund, 
som  tog  vel  imod  ham.  Her  forsaae  han  sig  deri,  at  han 
havde  legemlig  Omgang  med  Kongens  Frænke  ved  Navn 
Helga  og  flyde  derpaa  vester  tilbage  til  den  norske  Kon- 
ges Rige,  til  en  Dal,  som  dengang  var  ode,  men  nu  kal- 
des Herjedal.  Her  nedsatte  han  og  Helga  sig ,  og  an- 
lagde en  Bygd ,  paa  det  Sted,  soiii  nu  kaldes  Sliarosveller 
(Snoswallen?).  Deres  Son  var  Hakon  Valr*,  hans  Son 
Frode;  hans  Son  Herlaug  Hornstige;  hans  Stin  Thorer 
Droge;  hans  Son  Thorbjorn  Makarkalf;  hans  Son  Thorbjorn 
gamle;  haus  Son  Dager  (Dag) ;  hans  Sdn  Ljot,  som  forst 


• 


170       GR.EXDSKUESTKMMRLSK  MKLLKM  NORGK  OG  SVERRIG. 

^etta  landamære  er  mellini  læmtalands  ok  Finniarkar 
ok  Hælsingalandz  vester  or  Lenglingsliduni'  ok  sua  iiordr 
tlll  Straums.  Eigu  J>a  lænitar  nordr  a  Fiiiniork  fra  Straunii 
XIX  raster  at  veida  dyr  ok  ikorna,  ok  genger  sua  auster 
landaniæret  niote  Angermannalande.  Tæker  till  {)ar  sem 
heiter  Veimosior;  {)ædan  i  Hiilsio*  ok  i  Kiodsio*.  5^J'iu 
ok  i  Randasio.  5<'*idan  i  HGttingssio*.  5"'  "est  i  Hellusio  ". 
5aedan  i  Neigersio*.  Sidan  i  Kiærsio*  edr  Kiolsio*  nodan 
(nordan)  at  Rafuuriduni*.  J)ædan  i  5f"'asen*,  nordan  at 
Bilartiarne,  ok  sua  sudr  i  Tiorsioarholnr  ok  sua  i  Blafino- 
iingstiorn*.  Jar  deilldu  {)au  uni  i  anduerdri  kristn!  Gunn- 
illdr  sniælla  er  bio  a  Solatunum.  En  Arne  ilU  het  niadr 
er  bio  i  Hiælsio*  a  Rafuunduni*;  han  var  fyrster  niadr  kristin 
|)ar.  Volde  f)at  {)eirra  osætte,  at  Gunilldr  tok  fio  sin  ok 
setti  a  land  Arnå  vidr  Blafinnungstiorn  ;  tok  Arne  J)an  fin 
ok  sukte  nidr  i  vatnet.  Sidan  varo  J)at  saatmæle  |)eirra 
at  Arne  gallt  londen  firer  austan  tiornena.  ^a  let  Gunn- 
ildr  en  fara  i  votn  Arnå.  En  Arne  let  sua  niarka  votn 
sin  er  han  for  fra,  sokte  nidur  reinshornom  heilum  ok 
rak  i  iarnagla  till  nierkis,  ok  fan  Arne  med  {)vi  agirnd 
Gunnilldar  ok  sattrof.  En  sidan  gengo  |)au  lond  after 
undir  Arnå.  En  finrin  het  Blafinnr  ok  var  af  honuni 
kallat  Blafinztiorn*,  ok  ligger  sua  landaniæret  sudr  i  Tundr- 

asin  austan  at  forse,  en  {)ædan  ok  i   Ignarsand*  fiskb 

(fisklinuni?)  mellim  Medalpada  ok  Fiskabua.  ^sedan  ok  i 
5<'elliasen'  mellim  Stæinnis  ok  Musasandz.  ^ædan  ok  i 
Vigmundarsand  austan  at  Nærda.  ^^^dan  ok  i  Aga.  ^æd- 
an  ok  i  Hælli  flygb.  ^ædan  ok  i  Vppsio*  ok  sua  i  ^or- 
hogseid*  i  læmtaskoge*.  Jædan  ok  i  Vigmanbek  ok  sua 
vester  i  Hafra  austan  aat  kirkiunni,  sem  nest  hafua  Hafra- 
vellir*  ok  sidan  auster  er  Skuli  jarl  do  ^  Ligger  Landamær- 
et  sua  sud  mote  Heriardall. 

')  I  den  ovciioiiitiilte  Doiu  af  1180  rorckuniniL-r  en  Deel  af 
dt&iic  Grændsebeslciumcl&er,  lueii  med  Forandring  og  ^dei'tat  curiuu- 


GR.rXDSBBKSTKMMRLSK  MKLLKM  ,\ORKK  OG  SVERRIg!       171 

lod  l>ygge  en  Kirke  i  Herjedal;  hans  SonThorallde;  hans 
Siin  Rafn;  hans  (Son)  Eilif  Teppiniadr ;  hans  Sfin  Bjorn; 
hans  Son  Thord  ;  hans  Siin  Ilrifthorer;  hans  Siin  Asulf. 

Grændsen  mellem  Jæmteland  og  Finmarken  og  Hel- 
singaland  gaaer  vester  fra  Lenglingsliderne  og  nord  til 
Striim.  Jæmterne  have  Tiet  til  at  jage  Dyr  og  Egerne 
nord  i  Finmarken  19  Raster  fra  Striim;  derfra  gaaer  Grænd- 
sen (ister  mod  Angermanland.  Den  hegynder  ved  Vei- 
nioso;  gaaer  derfra  til  Hulsii  og  Kiodsii;  derfra  til  Randa- 
su;  derfra  til  Hattingso;  derfra  til  fleliuso;  derfra  til  Nei- 
gerso ,  siden  til  Kjærsii  eller  Kiolso,  nordfra  til  Ra- 
gund;  derfra  til  Talleraasen,  nordfra  ved  Bilartjorn ;  derpaa 
sonder  til  Tjærstiholni  og  derfra  til  Blaafinnstjorn(sump).  Om 
denne  var  der  i  Christendomniens  ftirste  Tid  en  Trætte 
mellem  Gunhild  den  Snilde,  som  boede  paa  Solatuner  (vii) 
og  Arne  den  Onde,  som  boede  i  Halsjo  paa  Ragiind,  den 
ftirste  christne  Mand  der.  Aidedningen  til  deres  Uenig- 
hed var,  at  Gunhild  satte  sin  Finn  paa  Arnes  Land  ved 
Blaafinnungssunipen  ;  Arne  greb  denne  Finn  og  sænkede  ham 
ned  i  Vandet.  Derpaa  bleve  de  forligte  paa  de  Vilkaar, 
at  Arne  betalte  Landet  Gsten  for  Sumpen.  Dog  sendte 
Gunhild  igjen  Folk  ud  paa  det  Arne  tilhorende  Vand. 
Men  Arne  mærkede  sit  Vand,  da  han  forlod  det,  paa 
den  Maade ,  at  han  nedsænkede  hele  Rensdyrhorn,  i 
hvilke  han  slog  Jernnagler  til  Mærke,  og  saaledes  op- 
dagede  han  Gunhilds  Gjerrighed  og  Troloshed.  Siden  tog 
Arne  dette  Land  igjen  i  Besiddelse;  Finnen  hed  Blaa- 
finn,  og  efter  ham  kaldtes  det  Blaafinnssump.  Grændsen 
gaaer  sonder  til  Tundraasen,  iisten  fra  til  Fossen;  derfra 
til  Ignarsand  ....  mellem  Medalpad  og  Fiskeboerne.  Derfra 
til  Talleraasen  mellem  Steinni  og  IVlusasand;  derfra  til 
Vigniundarsand  osten  fra  ved  Nærda ;  derfra  til  Aga;  der- 

perede:  „sva  bjriar  Landamærcn  inellan  Jenitclandli  oc  Helsinga- 
landii  forst    i  Wilkiuarsba;k  (Vigiiianbick)    a    Toraldscydæ   (!•"«- 


172       GR.F.^DSKHESTBM'nKLSK  MKLLKM  NORGK  0(3  SVKIIRIG. 

^Pir  VI  af  Iiuaro  rlkini  er  koniingar  næfndu  till  at 
sea  landamæren,  f)a  samde  |)eim  sua  i  hauginuni  vidrKulu- 
Mik*  ok  i  holman  vidr  Hælgasio*.  ^»"fl^n  f*^  '  Vaxnbru*. 
5ædan  ok  i  Holman  flata*.  ^ædan  ok  i  haukana  i  Verald*. 
5ædan  ok  i  Kungadal  a  Fringzskoge*.  5i»f'an  ok  i  Vennu 
(venn?)  hergh  seni  f)at  er  hæst.  "^ædati  ok  i  Munlauger* 
oss.  5«dan  ok  i  Ælldubergh*  {)ar  sem  {)at  er  hæst.  J^^tl^" 
ok  i  Hokskælldu  a  Huirfilsskoge,  ok  ganga  [)ædan  ramerki 
ok  i  Risberg.  $ædan  i  Hyliufiæll^  ok  i  Gautælfuina  i  niidit 
i  Griinerose.  Or  Gronerose  ok  æfter  rettre  syn  at  stigin- 
um  till  Faludals.  ^ædan  ok  i  Falufiall.  j^ædan  ok  iBrostnar- 
hellu  sem  Einer  |)an»baskiælfuer  reisti.     ^ædan  ok  i  Sannar. 

Nu  huer  sem  her  genger  ifuer  heiti,  {)a  liggi  honum 
sHkt  vidr  sem  logh  standa  till  i  huaro  rikinu.  Sua  stoddu 
Jieir  ok  herra  Erllinger  Alfsson,  Erllinger  loghmadr,  Gjardar 
honde,  Siugurdr  pertill,  ^oi^laker  a  Rifuu ,  Jorer  |)ing- 
hfitter,  Gotstafuer  Petersson,  Karll  Haralldzson,  Bryr)iolfuer 
Botilldarson,  Gunulfuer  prester  a  Ving,  Kristmad  Pana- 
son,  Nichulas  Kristinarson.  Sua  stoddu  {)eir  aller  a  Æida- 
skoge*,  ok  {)ar  bioda  (biodu?)  aller  sina  eida  æfter. 

Sua  vilium  ver  ok  at  aller  menn  vite  um  akoll  [)au 
er  Nordmenn  hafua  till  Ælftrunda  ok  um  |)rætto  hagan, 
at  |)eir  hafua  |)a  vpgefuit  sem  {)eir  ()rætto  vm.  En  Gauter 
gafuo  vpp  {)au  akoll  er  {)eir  mælte  a  Trysilar,  {)a  er 
|)eir  settoztt  a  Magnorom*. 


lioJhseid  ?)  oc  i  Sotlinoren  (Sottnorer^  vidlier  hafra  oc  i  ro«;cng:h 
(Rossang?)  oc  i  risastcin  (Runastein?)  oc  i  elfstiorn  oc  i  roddo- 
Avardouctrda  oc  i  redarsskardh  oc  i  haswar  (hafra)  rw  oc  i  byrklinils- 
berg  hoc  i  elgxdall  oc  i  hundshaugh  epter  vatsfallom  og  swa  westep 
i  Glee  (Lee).  Thetha  ær  the  gambia  merkæ  melltitn  hcrredall  oc 
synnerstæ  fiordongh  oc  swa  hafwerwarit  sidan  Skule  jerll  han  do." 


nRÆXDSRIlKSTKMMRLSK  MRLLRM  NORP.R  0(3  SVRRRIG.       173 

fra  til  Helliflyg;  derfra  til  Oppso  og  saa  til  Thorhogscid  i 
Jæniteskoven.  Derfra  til  Vignwuibek  og  saa  vester  til 
Hafri  osten  fra  ved  Kirken,  nærved  hvor  Haf\veroslet(er(?) 
begynde;  derefter  mod  oster,  hvor  Skule  Jarl  dode  (vin). 
Grændsen  gaaer  derpaa  sonder  mod  Herjedalen. 

De  sex  af  hvert  Rige,  som  Kongerne  udnævnte  til 
Grændsesyn,  bleve  saaiedes  enige:  (Grændsen  begynder)  i 
Haugen  ved  Kulublik  og  i  Holmen  ved  Helgeso.  Derfra 
til  V'axnbro ;  derfra  til  Flad-Holnien ;  derfra  til  Haukana 
i  Verald;  derfra  til  Kungadal  paa  Fringsskov;  derfra  til 
Vennaberg,  hvor  det  er  hciiest;  derfra  til  Munlaugeros;  der- 
fra til  Ellduberg,  hvor  det  er  holest;  derfra  til  Hokskelda 
i  Hvirfilsskoven.  Derfra  gaae  Raamærkerne  til  Risberg; 
derfra  til  HyliuQeld  og  til  Giitelven,  i  Midten,  til  Groneros. 
Fra  Groneros  og,  efter  ret  Syn,  ad  Stien  til  Faludal;  der- 
fra til  Brostnarhella  som  Einar  Thambeskelver  reiste; 
derfra  til  Sannar. 

Enhver,  som  overtræder  disse  Grændsebestemnielser, 
er  undergiven  den  Straf,  som  Loven  fastsætter,  i  hvert 
Rige.  Dette  bekræftede  ogsaa  Herr  Erling  Alfssun,  Er- 
ling Lagmand,  Gjardar  Bonde,  Sigurd  Pertill,  Thorlak  paa 
Rifuu,  Thorer  Thinghat,  Gotstaf  Peterson,  Karl  Haraldson, 
Brj-njolf  Bothildsson,  Gunnulf  Præst  paa  Ving,  Kristmad 
Panason,  Nikulas  Kristinesson.  Dette  bekræftede  alle  paa 
Eidskoven,  og  derpaa  tilbyde  (tilbode?)  alle  at  aflægge  Eed. 

Vi  ville  ogsaa  bringe  til  alies  Kundskab,  at  Nord- 
mændene have  opgivet  deres  Fordringer  paa  Elftrunde, 
hvorom  Trætte  var,  men  Gcitherne  opgave  deres  Fordrin- 
ger paa  Trysild,  dengang  de  sluttede  Forlig  paa  Magnord  '. 

')  1  den  Codex,  hvorefter  dette  Stykke  er  udgivet,  findes  til- 
lige den  af  Jessens  Norges  Beskr.  S.  171  og  Sclionings  Norges 
gamle  Geogr.  S.  132-34  bekjendte  Grændsesætning  mellem  Norge 
og  Rusland,  som  med  Anmærkninger  af  nærværende  Forf.  vil  blive 
meddcclt  i  et  særskilt  Værk,  som  Oldskrift-Selskabct  agter  at  udgive. 


174       GR,Ki\DSEBESTEMMELSE  MELLEM  NORGE  OG  SVERRIG. 

ENKELTE    STEDFORKLARINGER. 

Amsafrkng  (S.  1G6,  168);  jvf.  Anisjon  i  Heijedalen  paa 
Grændsen  af  Dalarne;  (Anisen  paa  Forseils  Kart  ofver 
Skandinavien  Nr  V). 

AsuLFSTiANiVABERG  (S.  166);  jfi".  Tansjan  i  Dalarne  sonden 
for  Reinekluck;  (Forsell  Nr.  4). 

AuRRiDAVATiv  (S.  164);  maaskee  de  3  Hurrsoer  sonden  for 
Grindafors,  der  alle  forenes  ved  et  Vand,  som  kommer 
fra  den  norske  Grændse-     (Fernows  Wærmeland  S.  S). 

Ælfueros  (S.  168);  nuEIfros  i  Sweig-Pastorat  i  Herjedalen. 

BLAFiivxuiVGSTioR\,  Blafixztioriv  (S.  170) ;  maaskee  Blaa- 
finsfjorden  i  Angermanland  i  Sollesta  Pastorat.  (Herme- 
lins Kart  ofwer  Angerni. ,  Medalp.  och  Jamtaland.) 

BoDSiOR  (S.  168);  uden  Tvivl  Båtsjo  eller  Boddsjo  Sokn  i 
Jæmteland.     (Hiilphers  Samlingar  om  Jæmteland  S.  36.) 

BosTEROTioRN  (S.  164);  maa  være  Porskjærns-Roset  Nr.  49 
efter  Grændsebestemnielsen  af  1752. 

BoTsio  (S.  160);  njaaskee  Bogso  paa  Grændsen  mellem 
Dalsland  og  Norge. 

Eidaskogr  (S.  172)  kaldes  i  Værmeland  Tolvmilsskoven. 
(Marelius  i  Svenska  Wetensk.  Acad.  Handl.  1771  S.  90). 

Elldubkrg  (S.  172),  ^^{)ar  seni  f)ater  hæst";  maaskee  Heste- 
berget  (det  holeste  Bjerg?)  i  Værmeland.    (Fernow  S.  3I)< 

Holman  flata  (S.  172);  maaskee  den  norske  Gaard  Flå- 
ten, som  (tilligemed  Trosterud)  ligger  paa  Grændsen,  lige- 
overfor Rommenæs  i  Værmeland.    (Marelius  1.  c.  S.  109). 

Fors  (S.  166);  Forssokn,  Annex  til  Ragunda  ,  saa  kaldet 
af  den  store  Foss  i  Ragunda-Elven.  (Hiilphers  Saml.  om 
Jæmteland  S.  212). 

Fre\gsEi\de  (S.  166);  nu  Fryksende,  den  nordre  Deel  af 
Ovre-Fryken  i  Værmeland. 

Friivgsskogr  (S.  172);  maaskee  Firemilsskoven  mellem 
Fryksende  og  Ekeheradskirke,  som  nævnes  i  Fernous 
Wårmeland  S.  37. 


IGRÆ^DSEBKSTKMMKLSK  MRLLKM  \ORGR  00  SVKIIRIG.       175 

Grimufoss  (S.  IG-i);  rinieligviis  Giindefos-Steens-ioset  Nr  38 
efter  Græridsebest.   1752;  jfr.  Feinows  Wariuelarid  S.  8. 

Hafra,  Haframuvni,  Hafravkllir  (S.  IGG,  168,  170); 
Hafweiusokri  i  Medalpad  roses  for  sin  Frugtbarhed  i 
Gronwall  Medalpadia  atitiqua  et  hodierna  p.  SO. 

Haugiiv  (S.  160);  niaaskce  Hogeri  strax  sonden  for  Norre 
Kornso  (Hermelins  Kart  ofver  Elfsborgs  Hofdingdoninje). 

Haugi\um  vidKuliiblik(S.  172);  maaskee  Hangen,  en  norsk 
Gaard  paa  Grændsen.     (s.  Marelius   1.  c.  S.   lOD). 

Haukaiva  i  Vrrald(S.  172).  Paa  Hermelins  Kart  over  Carl- 
stads  Hofdingd.  findes  Varaldskoug  norden  for  Varaldstieu; 
uden  Tvivl  Gaarden  Varaldskoug  i  Eidskoug  Sogn. 
(Krafts  Norges  Beskrivelse  I  S.  530). 

Helgasio  (S.  172);  Helgesii  i  Skillingsmarks  Sogn  i  Værrae- 
land.  (Fernovvs  Beskrifv.  S.  16,  jfr.V.  og  0.  Helgeso-ros 
Nr.  .58  og  59). 

Hlelsio  a  Rafuundum  (S.  170);  Halsjiin  lidet  over  en  Miil 
norden  for  Ragunda,  en  lille  So  i  Jæmteland,  hvorigjennem 
en  Elv  lober,     (Hermelins  Kart  »ifver  Jamtaland). 

I  Hlerthkima  (S.  160);  Hjertum-Gjeld ,  Torpeherred  i 
Bahuslehn. 

Hellusio  (S.  170);  maaskee  Hellvatn  i  Angermanland  sonden 
for  Hottingssjo.     (Forselis  Kart  Nr.  VII). 

HoADALEN,  A  Hoe(S.  166, 168);  Ofver-Hogdal  i  Herjedalen 
paa  Grændsen  mellem  Jæmteland,  Medalpad  og  Helsing- 
land.  Navnet  skrives  Hofvedal,  Hodal,  Hogdal  og  haver 
sin  Oprindelse  af  Aaen  Hogan.  (Flodberg  Diss.  de  Hel- 
singia  Cont.  I,  p.  121;  Hiilphers  Herjedalen  S.  50). 

HoLMVATiV,  HoLMAVATN  (S.  160);  maaskec  H.  paa  Grænd- 
sen mellem  Dalslaud  og  Bahus.  (Hermelins  K.  6.  Elfs- 
borgs Hofd.) 

Hottii\gssior  (S.  170);  Hatingsjo  i  Angermanland  ved 
Jæmtelands  Grændsen.     (Hermelin). 

HuLsioR  (S.  170);  Hullsjo  i  Jæmteland  paa  Grændsen  af 
Angermanland   strax   nord  for  Kjosjoen.     (Hermelin). 


170       GR  EVDSEHKSTEMMRLSK  MRLLRM  i\ORGR  OG  SVRRRIG. 

Hundsioarski-T^l(S.  166);  Hundso  i  Helsingland  ved  Græiid- 

seii  af  Dalarne.     (Forseils  Karta  Nr.  V). 
HviTABERG  (S.  164);   Hvitelterj;   nævnes   paa   Værniebinds- 

grændsen  mellem  Gaitednlsliogden  (Galtedalsros  Nr.  34) 

og  Stenen  i  Giindefos  (Nr.  38) ;  jfr.  Marelius  i  Vet.  Acad. 

Handl.   1771  S.  101. 
Hyliupiæll  (S.  172);  maaskee  Holjefaldsios  Nr,  111   eller 

Helleklintstos  Nr.  86. 
J.EMTASKOGR  (S.  170);  jfr.  Hiilphers  Jæmtelands  Beskriv. 

S.  35  med  Kartet.    Forekomiuer  ogsaa  i  Njals  Saga  p.  183. 
I6lVARSA^D(S.  1 70); maaskee JægesandiMedalpad  paa  Jænite- 

landsgrændsen.  (HulpliersMedalp.  S.4;  jfr.  Hermelins  Kart). 
KiJ^RND.ELiRjKv.ERNDOLABEK  (S.  160) ;  Ovamdal  forekonmier 

i  Foss-^eld,  Bahuslehn;  Kærnsoen  og  Oværnbacken  tæt 

sammen  paa  Forseils  Kart  Nr.  IV. 
Klersio  edr  Kiolsio  (S.  170);  jfr.  Kjålsjon  paa  Raamærket 

mellem  Jæmteland  og  Angernianlaud.  (Hiilphers  Jæmleland 

S.  1). 
Kiodsior(S.  170):  maaskee  Kottsjii  i  Ragunda-sokn.    (Hiil- 
phers Jæmteland  S.  298).     Jfr.   Kjosjcin   paa  Grændseo 

af  Angarmanland.     (Hermelin). 
KoRivsJO  SYDRA  (S.  160);  Sondre  Kornsiien,  den  storste  So 

i  Bahuslehn. 
KuLUBLiKK  (S.  172);  Kiillblik  kaldes   en   norsk  Gaard  paa 

V.ærmelandsgrændsen    ligeoverfor  det  svenske  Htigsæter. 

(Marelius  I.  c.  S.  109). 
Kyrpiall  (S.  162) ;  Kurfjall  i  Hakonar Hakonars.  S.  (Heimskr» 

V,  p.  86-87;  Fornmanna  Sogur  IX,  p.32l,  322). 
Laivgsjo  (S.  160, 1 62) ;  Langen  kaldes  endnu  en  So  i  Bahuslehn. 
Lre  (S.  160, 1 66) ;  Lee-  (Led-)  Soen  (Lieen)  ved Rigsgrændsen. 
Leivgliivgslidir  (S.170);   nu  Finlierne  i  Snaasens  Præste- 

gjeld;  Anm.  til  J.  Aalls  Snorre  Sturl.  I,  S.  76;  jfr.  Jessens 

Norges  Beskr.  S.  176;  Krafts  Norges  Beskr.  VI,  S.  74. 

Lenglingen    i   Hammerdals   Pastorat    i   Jæmteland,    paa 


CRK\DSKI{ESTK-»1MELSK  MKI,I,KM  i\OKGK  O«  S^KIUU«.        177 

Hermelins  K.  Langlirigen  er  en  So  i  Ragiitida -sokti; 
(Hiilphers  Jæniteland  S.  208). 

k  Mag\orom(S.172);  MagiioiJ  kaldes  en  Gaard  i  Eidskog 
Si>gn,  Vinger  Præstegjeld,  Soliirs  Fogderi,  ved  den  sven- 
ske Grændse;  Krafts  Norgfs  Beskr.  I,  S.  524.  Her  ligger 
ogsaa  Magnor-  eller,  som  den  tiiforn  kaldtes,  INlagnild- 
l)ro;  Saml.  til  norske  Spr.  og  Hist.  H,  S.  524, 539;  V,S.270. 

Mauro-os  (S. 168);  mon  ikke  Marbotjærn  i  Helsingland  osten 
for  Elfaros  paa  Hermelins  Kart? 

MoRBKK,  MuRUBEK  (S.  I6G,  108);  Mardvik,  omtrent  en  Miil 
uorden  for  Brecke  i  Jæmteland  paa  Hermelins  Kart.  ^} 
inaru  bæk  ok  i  brækku";  Corp.  jiirv  sveagoth.  VI;  Hel- 
sing.  L.  _5irigni'  B.  XV;  jfr,  Ind.  nom.  propr.  p.  193. 

MuLLuivGSBRRG,  Malu.\gsil,  Malung  (S.  168,  168)  er  Ma- 
langsberg  i  Helsingland  paa  Grænd.sen  af  Herjedalen;  jfr. 
El  Frondin,  Diss.  de  Helsingia  P.  1.  (Upsal.  173;))  p.  2.). 

Munlauguros  (8. 172);jfr,  Roset  paa  Muldhaugaklint  Kr.87 
og  Muldbaugsroset  Nr.   106. 

Neigersio  (S. 170);  maaskee  Negasjon  i  Angermanland,  siiii- 
den  forFlottingsJon  paaForsellsK.Nr.  VII.  Jfr.Næfwersjoii 
i  Jæmteland.  (Tuneids  Swerig.Geographie  7. Upl.  III.  S. 131). 

Raf]vasill(S.166,  I6S)  er  Ramsele  i  Angermanland,  henimod 
Jæmtelandsgiændsen.  Denne  Form  synes  at  vise,  at  dette 
Stednavns  Etymologie  ikke  kommer  af  ram  o:  Hoihed, 
(Muljdiers  Angermanlands  Beskrivelse  S.  200),  men  lige- 
som de  sammesteds  S.  201  anforte  Ramsås,  Ramso, 
Rainshytta,  Ramsjo,  Raninæs,  af  nom.  propr.  RafnQfr. 
Adv.  Jfffn  og  jamn). 

R^FNODE,  AT  Rafuundum  (S.  166,  170)  er  Ragundasokn  i 
Jæmteland,  som,  efter  den  gamle  Retskrivning  Rauund, 
Rafwen  (Hiilphers  Jæmteland  S.  204),  sammenholdt  med 
nærværende  gamle  Form,  maaskee  ligeledes  haver  sin  Op- 
rindelse  af  Mandsnavnet  N'^rfii.  Hiilphers  antager  der- 
imod, at  delte  Sogn,  saavelsom  Ragundaelven  (og  Ra- 
184i-18i5,  ^  1  '-2 


178       GRÆ\DSEBFSTEMiHKLSE  IHELLEm  NORGE  OG  SVERRIG. 

gundasoen)  har  sit  Navn  af  en  Rmnnnd,  som  forst  skal 
have  nedsat  sig  i  Egnen  ved  denne  Elv  (Jæmtelands  Beskri- 
velse S.  204);  af  hvem  ligeledes  Radmundshog  og  Rad- 
mundsong  i  Torpsokn  i  Medalpad  ere  benævnede,  og 
om  hvem  Traditioner  og  Sange  endnu  existere.  (Gron- 
vvall  Diss.  de  Sledalpadia  antiqua  et  hodierna,  p.  77-78; 
Hiilphers  Medalpads  Beskrivelse  S.  57;  P.  E.  Mullers 
Saga-Bibliotbck  II,  S.  549.)  Denne  Forklaring  kunde  da 
begunstiges  af  den  her  ogsaa  forekommende  Ranundar- 
foss  (S.  166),  som  maa  være  en  af  de  Fosser  Ragunda- 
elven  danner.     (Hiilphers  Jæmtelands  Beskrivelse  S.  206.) 

Reinsio(S.  162);  maaskee  Ransfi  iVærmeland;(TuneId2.D. 
S.  301). 

RoDENA  (S.  160);  maaskee  Soen  Riigden  i  Værmeland.  (Fer- 
novv  S.  10). 

RoYNKLOE  (S.  166)  er  formodentligen  Renekluckan  i  Herje- 
dalen  paa  Grændsen  af  Dalarne.  (Hermelins  K. ;  jfr.  Rams- 
kluckan  i  Frondin  Diss.  de  Helsingia  p.  25). 

Rossang  (S.  166);  jfr.  Rossangskullen  paa  Grændsen  mellem 
Helsingland  ogDalarne  (Frondin  de  Helsingia  p.-25),  og  Ros- 
sangen i  Bergs-sokn  i  Jæmteland  ved  Herjedalsgrændsen. 
(Forselis  K.  Nr.  VII). 

SiKsos  (S.  168);  jfr.  Siksioda  i  Helsing.  L.  ^'ngm«  B.  XV. 
efter  Dr.  Schlyters  Formening  Siksjon  i  Herjedalen,  nær 
ved  Grændsen  af  Helsingland;  Ind.  nom.  propr.  p.  194. 

Skarnhella  (S.  160;  Gaarden  Scharnhelle  i  Foss-Sogn,  Ba- 
huslehn,  nævnes  i  Aaret  1639.  (Samlinger  til  detlNorske 
Folks  Spr.  og  Hist.  IV.   S.  181). 

Steinberg  (S. 166);  jfr.  Stenberg  paa  Forselis  K.  Nr.VII;  Stea- 
bergshogd  i  Herjedalen  nord  for  Elfros.  (Hermelins  K. 
ofwer  Helsingland;  jfr.  Frondin  Helsingia  p.  25). 

Straum(S-170);  nu  Strom  i  Hammerdals  Præstegjeld  i  Jæm- 
teland. 


GRf;iVDSEBESTElttinRLSR  MRLLRM  AOROK  OG  SVERRIG.       179 

Synshrcn  (S.  164);   jfr.  Sundsbrosund  mellem  N.  og  M. 

Korrisoen  paa  Forselis  K.  Nr.  IV. 
TioRsoARHOLii  (S.  170);  en  Holm  i  Tjæresoen  i  Medalpad, 

sonden  for  Talleraasen  paa  Forsells  K.  Nr.  VII. 
Trollarrof  (S.  168)  er  Trollegrav  i  Herjedalen  ved  Grænd- 

8en  af  Dalarne.     (Forsells  K.  Nr.  V;  jfr.  N.  Celsii  Diss. 

de  Dalekarlia  p.   17,  23,  28). 
5elliasb]v(S.  170);  Talleraasen,  paa  Grændsen  mellem  Me 

dalpad   og   Angermanland.     (Hulphers   Jæmteland   S.  1. 

Medalpad  S.  4;  Hermelins  K.). 
$ioros,  5iDA  os  (S.  100);  Tidan,  Tian  kaldes  en  Stroni, 

som  falder   forbi  Mariestad  ud  i  Venneren.     (Tuneld  II. 

S.  204.) 
5i]vgt6ll(S.  166);  en  O,  som  dannes  af  Klaraelven  og  %'en- 

ueren,  paa  hvilken  Carlstad  er  anlagt.  (Fernows  Wiirme- 

land  S.  125,  324;  om  en  Grændsesteen,  ei  langt  derfr;j, 

Dyfwelsteen  kaldet,  S.  75,  129). 
JoRESKÆL  (S.  166);  maaskee  Thoreskærsberg  paa  Grændsen 

af  Herjedalen  og  Dalarne,  (Hermelins  K.);  jfr.  Thoreskær, 

,,der  Orsa,  Mora  och  Heriedalen  sammanstota";  Hiilphers 

Herjedalen  S.  3). 
5oRHOGSEiD(S.  170);  maaskee  Torologsægde  paa  Grændsen 

af  Medalpad  og  Jæmteland.     (Hulphers  Medalpad  S.  3). 
$RO]VDARttLÆTT(S.168);  Trondeklatt,  paa  Grændseu  mellem 

Herjedalen  og  Dalarne.  (Celsii  Dalekarlia  p.  17;  Hulphers 

Herjedalen  S.  3). 
Ulfuana  (S.  160);  maaskee  Ulfvandet  mellem  Bogsoen  og 

store  Lee-Soen. 
Uppsio(S.  170);  jfr.  Upsjij-Rå  i  Medalpad  paa  Jæmtelands- 

grændsen.     (Hulphers  Medalpad  S.  3). 
Vaxnbru  (S.  172);  maaskee  Woxen,  en  lille  Elv  i  Wærme- 

land,  nærved  den  norske  Grændse.     (Fernow  S.  9). 


12* 


180       OR  FNDSF.ItKSTKMMKI-SR  IMKLLKM  ,\ORGR  OG  SVKRRTn. 

HISTORISK-AATIOVARISKE   OPLYSMAGER. 

I.     Ved  (en  norsk)  Kong  Harald  kan  man  her  hver- 
ken  tænke   sig   Harald   Graafeld   eller  Harald   Haardraade, 
da   med   ingen    af   disse    nogen    svensk  Konge   af  Navnet 
Karl   var   samtidig.      Derimod    forekommer    i   et   gammelt 
Langferigatal ,    uden    Tvivl    fra  Begyndelsen    af   det    Ude 
Aarhundrede  S    blandt    de  svenske  Konger  en  Kolr ,    SfJn 
af  Blotsvend,  af  de  Svenske  kaldet  Erik  Årsæll  og  Fader 
til    den    forste    svenske   Konge    af  Navnet  Sværkcr.      Da 
denne,   efter  sin  Faders  og   flere   Kronprætendenters  Diid 
l)lev   Konge   over  hele   Sverrig,    omtrent    1133  ^  og   hans 
Farfader  Blotsvend  skal  være  diid  omtrent  1083,  kan  Sver- 
kers    Fader    Kol    gjerne    have    været    samtidig    med    den 
sidste    norske   Konge    af  Navnet   Harald ,    nemlig    Harald 
Gille,    naar   man    ei    blot    henlorer    dennes    Regjering    til 
Aarene  1135-36,   da    han  efter  Magnus  den  Blindes  Fan- 
genskab regjerede  ene,  men  regner  den  allerede  fra  Aaret 
1130,    da    ham    paa   Haugathing    tildomtes   Halvdelen    af 
Norge   med  Kongenavn.      At  Kol  (Kollr)    og  Karl  enten 
er  et  og  samme  Navn  med  forskjellig  Retskrivning,    eller 
at  de  af  Afskriverne  ere    blevne  forvexlede,   saavel    i  hint 
Slægtregister,  som  i  nærværende  Grændsebestemnulse,  {Kollr 
ernemlig  ogsaa  et  gammelt  norsk  Navn),  kan  formeentligen 
sluttes  deraf,  at  en  Son  af  Sverker  blev  kaldet  Karl;    en 
Omstændighed,   som  ogsaa  synes,    i   Henseende   til   dette 
Navns  Retskrivning,  at  give  vor  Kilde  Fortrinet.     Dersom 
Kol  eller  Karl  skulde  have  været  Konge  ikkun  i  den  ost- 
lige Deel  af  Sverrig^,    er  det  ei  let  at  indsee,    hvorledes 
han  kunde  foranlediges  til   Grændse-Underhandlinger  med 
Norge;    men    denne    Gisr)ing    af    Lagerbring    grunder    sig 
maaskee  blot  paa  et  Sted   i  Heimskr.  IH,  p.  209-70,  hvor 
Erik   hinn    Årsæli    (ellers    kaldet    Kol)    omtales    som    den, 

')  Ser.  rer.  Danicaruin  1,  p.  13j  Ser.  rer.  Svec.  I,  p.  6.  ^)  Lager- 
bring S.  R.  S.  II,  S.  24,  109j  Rosenhaues  Swea-Rikes  Konungalangd 
S.  17.     ')  Lagerbring  II,  S.   110. 


GR-K\DSEHKSTI<;>1«KI.SH  MKLLKM  iVOlUJK  OG  SVKRUKJ.        181 

der,  ligesom  lilfoin  Blotsveiid,  forkastede  den  christne  Lære 
i  Sverrig,  eller,  efter  Sainineiili;eiigeri,  egentlig  i  Srofialfiiid, 
Iivilket  Land  den  danske  Konge  Niels  og  den  norske 
Konge  Sigurd  Jorsalafar  derefter  foretog  sig  at  christne. 

II.  Sve/ff  er  det  nuværende  Sweg-Sogn  ,  i  den  syd- 
ostlige Deel  af  Flerjedalen,  det  storste  »Sogn  i  Provindsen. 
Ligesom  i  Middelalderen  ,  er  der  endnu  et  Tliingsted  '. 
Denne  Stedets  gande  Bestemmelse  kan  maaskee  oprlnde- 
ligen  hidrJire  fra  Kirkens  Beliggenhed  nær  ved  den  hety- 
delige  Liusnaeif,  som  gaaer  igjennem  Herjedalen,  af  hvis 
Boining  paa  dette  Sted  (isl.  ot  sver/ia,  curvare,)  Sognet 
snarere  kan  have  faaet  Navn  end  af  det  gande  sveit.  Ogsaa 
Veien  for  Pilegrime  til  og  fra  Trondhjem,  skal  have  gaaet 
gjennem  dette  Sogn,  skjiJndt  nogle  Mile  fra  Kirken^. 

III.  Pafer  noster  udgjorde  tilligemed  Credo  in  Deum 
og  Ave  Maria  Hovedsummen  af  de  fiirste  christne  Nord- 
boers Religions-Kundskab.  Disse  ascetiske  Fornder  lærte 
de,  som  Ny-omvendte,  af  deres  Lærere;  dem  vare  Fad- 
dere forpligtede  til  at  bibringe  deres  Gudliorn;  dem  skulde 
Enhver,  som  var  kommen  til  Forstandens  Brug,  i  det  rin- 
geste fra  sit  syvende  Aar  af,  kjende  ^.  Mangel  af  denne 
Kundskab  maa  da,  efter  hin  Tids  Anskuelse,  antages  for 
synonym  med  Mangel  af  Daab  og  Christendom.  Fandt 
denne  JMangel  Sted,  eller  var  Christendommen  i  det  ringeste 
ikke  almindelig  antagen  i  Smaaland  i  de  forste  Decennier 
oa;  i  Jarnberaland  eller  Dalerne  i  de  sidste  Decennier  af 
det  12te  Aarhundrede  *,  er  det  ikke  usandsynligt,  at  det 
endnu    senere   kan    have   været   Tilfældet   i  det   saa   meget 

')  Tunelds  swenska  Geografie  III,  S.  74.  ^}  Hiilpliers  Herje- 
dalen S.  325  Tuneld  a.  St,  ^)  Olafs  S.  Tiyggvas.  Fornm.  Sogur 
II,  p.  40;  Jus  ecclesiasticum  TIioilaco-Kelill.  ed.  Thorkelin  p.  18; 
Jus  eccl.  Arnæanuin  ed.  Tlioikclin  p.  8,  12;  Erkeb.  Jons  Kirke- 
ret i  Paus's  Saml.  af  norske  Love  II,  S.  112;  J.  Olavii  Syntagma 
de  baptismo  p.  20;  F.  Johannæi  hist.  eccl.  Islandiai  I,  p,500,  525. 
->)  Heimskr.  III,  p.  2G9-70.     ^)  JSverris  S.  p.  21. 


182       GR-Rl%DSKHESTb"nMBT<SE  MELLKM  NOROR  OG  .SVKRRtO. 

nordligere  beliggende  Jæmteland.     Men  da  de  forskjellige 
Vidnesbyrd  om  Grændserne,  som  paaberaabes  i  dette  Do- 
kument, maae,    som  i  Indledningen   er  godtgjort,   antages 
at  være  aflagte  paa  forskjellige  Tider,  bliver  det  ogsaa  uaf- 
gjort,  til  hvilken  Tidspunkt  Christendommens   forste   Be- 
gyndelse i  Jæmteland  kan  henfores,    skjondt  denne  neppe 
kan  sættes  senere  end   til  Begyndelsen    af  det    J3de  Aar- 
hundrede,    forudsat  at   hint  Vidnesbyrd   er  samtidigt  med 
nærværende    Grændsebestemmelse,    nendig    fra    Slutningen 
af  det   13de  Aarhundrede.     Ved  denne  Leilighed  torde  en 
Runeindskrift,  der  synes  at  omhandle  Christendommens  Snd- 
forelse  i  Jæmteland,  her  fortjene  Opmærksomhed.     Det  er 
nemlig  Indskriften   paa  Friisostenen   i  Jæmteland,    som   er 
nieddeelt   og   forklaret   paa    flere  Steder  ' ;    men   paa   intet 
Sted  aldeles  rigtigt.     I  sin  rette  Sansmenbæng  bliver  Læs- 
ningen,  uden  Tvivl,  folgende:    Austmaa|)r  Gudfastar  sun 
lit    rai(sa    st)in    {>i!iaa    au    Kirua    bru    {)isa    uk   haan    lit 
kristnaa   Jaatalaant.     Aasbiurn  ker{)i  bru   uk    stain    runaar 
{)isar.     Truin  rasta.     I  ået  gamle  skandinaviske  Skriftsprog 
vilde    denne    Indskrift    lyde    omtrent    saaledes:    Austmafir 
Gufifastarson  let  reisa  steln  |)enna  ok  gera  brii  |)essa,  ok 
hann  let  kristna  Jamtaland.     Asbjorn  gerSi  brii  ok  steinn- 
runar  |)essar  (eller:  uk  o:   bjo  steinn  r,  {).)     ^råndr  reisti 
(risti).     Oversat  paa  det  nyere  Sprog  lyder  da  Indskriften 
saaledes:  Ostmand  Gudfastssiin  lod  reise  denne  Steen  og 
gjore  denne  Bro,  og  han  lod  kristne  Jæmteland.     Asbjorn 
gjorde  Broen    og   disse  Steenruner   (eller:    Steen  huggede 
disse   Runer).      Thrand   reiste  (Stenen    eller    ridsede,    nb 
Runerne;  i  en  Indskrift  (Bautil  Kr.)  223  distingveres  mel- 
lem:  raisti  steinbal,    lak   runar,  risti  runar).     Austmci5r, 
egentlig  Islændernes  Benævnelse  for  de  osten  for  dem  boende 
Nordmænd,  og  disses  igjen  for    deres  ustlige  Naboer,    de 

'j  Worraii  Monum.  Danica  p.  522i  Bautil  Nr.  11125  Brocman, 
om  våre  runstcnars  ålder  S.  23G;  Hulphers  Jilmtelaud  S.  8O9 
Liljogrens  Kuii-Urkuiider  S.  118. 


GR-R^DSKBE8TKMMKLSE  MKLLKfll  KORGK  OG  SVEaRl«.       183 

Svenske,  forekommer  undertiden  som  Tilnavn  (Eyvindr 
ansfmadr  i  Registeret  til  Landnanuibok);  men  som  For- 
n.ivn  har  Forf.  dog  kun  truffet  det  iniplicite  eengang,  nem- 
lig Giittorm  Aust7nanns.son,  ogsaa  en  Jæmtelænder  ^  Denne 
Runeindskrift  opbevarer  da  maaskee  Mindet  om  en  Svensk, 
som  havde  gjort  sig  fortjent  ved,  om  ikke  just  at  christne 
alle  Indbyggerne  i  det  330  Ovadratmile  store  Land,  saa  dog 
ved  at  omvende  en  betydelig  Deel  af  dem  og  der  at  an- 
lægge en  eller  flere  Kirker.  Monumentets  Beliggenhed  og 
Vanskeligheden  ved  at  tænke  sig  noget  andet  Landskab, 
hvorpaa  hint  Jaatalant  med  Rimelighed  kan  passe  sig, 
have  ladet  alle  Fortolkere  antage  det  for  Jæniteland.  Det 
forste  |s  i  dette  Ord  maa  da  være  et  langt  eller  accentueret 
a,  skjondt  det  i  nærværende  Indskrift  ogsaa  forekommer  i 
Slutningen  af  Ord,  hvor  det  ikke  henhiirer,  f.  Ex.  |)inaa, 
kristnaa.  Y  udelades  stundum  efter  en  Vokal,  f.  Es.  i  kuhl 
for  knmhl.  Ordet  bliver  altsaa  at  læse  Jamtaland,  lige- 
som Orm  Jati  paa  en  norsk  Runesteen  (WormiiMon.  p.  461) 
uden  Tvivl  Orm  Jamti;  ikke  Jette,  som  antages  i  det 
norske  Tidsskrift  Urda  II,  S.  37. 

IV.  Ræ^ismadr  i  Rædesmanzson  er  neppe  noget  Navn, 
men  en  Bestilling;  af  det  islandske  rådnmadr,  rddsmadr, 
(Huusbestyrer)  ligesom  rddakona  (Huusbestyrerinde^).  Man 
pleiede  nemlig  stundum  at  benævne  en  Person  efter  hans  Fa- 
ders Embede,  naar  dette  havde  været  anseeligt;  saaledes  fore- 
kommer i  Heimskringia,  Jarlsson,  Bishipsson,  Profastsson. 

V.  I  nærværende  Akstsykke  forekomme  forskjeUige 
Udtryk  til  at  betegne  Begreberne  Grmidse  og  Grændseskjæl. 
Forstnævnte  Begreb  udtrvkkes  her  ved  Ordet  landamæri. 
En  Bæk  er  landamæri  mellem  Norge  og  Sverrig;  dette 
/.  have  Jæmter  og  Helsioger  holdt  o,  s.  v.  Ordet,  der  i 
Bjorn    Haldorsons    islandske    Lexicon   anfores   som   F.æmi- 

')  Heimskr.  III,  p.  173.  2)  Worraii  Mon.  p.  4GI.  ^  Glossa- 
rium  til  Njals  Saga,  jfr.  Index  til  Thorkelins  Analccta  ad  histo- 
riani  ctc.  regni  Norvcgiæ,  Hafii.  1778. 


184      GR  K'VDSKIJKSTKMMKL.SK   MKLI-KM  ^OJtflK  0(3   SVKRKIR. 

nin  ,  forekommer  her  som  neutrum  og  i  singulari,  ligesom 
paa  flere  Steder  i  de  gamle  svenske  Love  '.     Foruden  i  de 
nordiske  og  germaniske  Idioujer  (Angelsax.  gemære,  land- 
gemferé)  forekommer  Ordet  ogsaa  i  de  finniske  og  slaviske, 
og   staaer  maaskee  i  Forbindelse  med    det   græske    [j.sipcj 
(deler)  ^.     Det    i  de   skandinaviske   og  flere   gande  Sprog, 
samt  i  Middelalderens  Latin  forekommende  mark,    nierki, 
marca   (signum*    nota),   kan  vel   i   og  for  sig  selv  betyde 
Grændseskjæl,  eller  den  sandsidige  Betegnelse  af  en  (irænd- 
se^  hvoraf  igjen  den  islandske  Graagaases  merklagånga, 
7nerkiasyninf/  (Besi^teliie  af  Grændseskjæl):  men  for  at  be- 
tegne dette  Begreb,  sammensættes  hint  Ord  dog  hyppigst 
med  andre,  f. Ex.  landaw^er^/,  lauåsmerkl,  skos^amerki,  tak- 
mark,  mark^ie'xnav,  7Jiei'kigHrT)r ,   af  hvilke  Sammensictnin- 
ger  ingen  forekommer  her,  men  derimod  andre  eenstydige, 
nemlig  enåamevki  og  xainerki*.     Ved  endamerki  forstaaes 
det  som  betegner  Enden  eller  Grændsen  (landsendi)  af  et 
Distrikt,    hvoraf  det  danske   Ord  Enemærker.     Af  Ordet 
rumerki  betyder  den  forste  Stavelse  oprindeligen  en  Pæl", 

^)  Efter  Dlirr.  Collins  og  Sciilyters  Udgave  5  Vestgothalagen 
S.  173;  Ostglithalagen  S.  1J6;  Soilerniannalagen  p.  262;  Vest- 
mannalagen  S.  38.  "^^  Ihre  Glossarium  Sveo-gotliicura  II.  col.  146; 
Edda  Sæinundi,  ed.  Hafn.  II.  p.  721.  ^-j  Vestgothalagen ,  S.  466. 
^)  Forf.  kan  ikke  ganske  bifalde  den  store  tydske  Sprogforsker 
og  Oldgrandsker  Jac.  Grinims  Mening  (^Deutsche  Grenzaltertliumer, 
Berlin  1814,  S.  3)  at  det  gamle  nordiske  Ord  mork,  (fæm.  0:  Skov, 
a(  myrhr  »:  raiirk),  og  merki  o:  Grændse ,  skulde  være  beslæg- 
tede. Men  Benævnelsen  marcomanni  kan  derfor  gjerne  have  be- 
tegnet paa  nogle  JStedcr  coii/ines ,  paa  andre  sylvicolæ.  Parallel 
liermed  vare  de  nordiske  markamenn  eller  Beboerne  af  de  skov- 
begroede Landstrækninger  (inarkir,  vierkut-)  mellem  Svertig  og 
det  sydostlige  Norge;  Fornmanna  SJigur  XII,  p.  324;  Oldnordiske 
Sagaer  XII,  S.  231.  *)  Flere  Sammensætninger  af  rå  forekomme 
i  Uplandslagen  (Sciilyters  Udg.  S.  391).  Synonym  hermed  er 
sammest.   S.  243,  staki   (Stage):   stakæ    ok    sten    ma    ra   kallæ. 


GU.F.i\nSKHt;STKMAlKLSK  HKLLKM  MtKCIH  ()(;  MKRItliJ.       1**^5 

som  i  denne  Betydning  forekommer  i  gamle  svenske  Love 
i  Forening  med  rift  ir,  (rift  ir  ok  rumerki,  rift  ir  ok  ra)^. 
Lio'esom  ved  Pæle  betesrnedes  on  Grændse  ved  enkelte 
eller  flere  Stene  af  et  bestemt  Antal  og  i  en  særegen 
Stilling^.  Man  sammenligne  hermed  de  saakaldte  Hjerte- 
stene .  Visere  og  Vidnestene  paa  Grændseruserne  mel- 
lem Sverrig  og  Norge,  ifolge  Grændsetractaten  af  I7r)l  ^ 
Da  .Grændserne  mellem  Odelsjorder,  ifolge  Magnus  Laga- 
bæters  Gulathingslov,  (A.Magn.  Comm.  Udg.  p.  28(»),  skulde 
betegnes  ved  ojneiste  vinrk,sfcinar  ^  tilligemed  de  derhos 
lagte   tre  Lyritter,    er  det  ikke  at  omtvivle,    at  de  i  nær- 

')  Vestgothalagen  p.  67  Not.  5,  jfr.  Hues  Glossariuiii  II,  col.  400; 
dctfiirste  Ord  er  uden  Tvivl  det  islandske  raftr,  refti  sv.  rafl  d:  en 
Stang.  Om  Benævnelsen  Rafte-Siden  for  en  Deel  af  Ostfinniarkens 
Kyst,  s.  Norske  Saml.  III,  27.3.  Muligen  kan  det  samme  Ord  ligge  til 
Grund  for  det  gamle  lyrittar ,  eller  de  tre  Stene,  som  ifolge  de  nor- 
ske og  islandske  Love  skulde  lægges  ved  Grændsestcnen,  hvoraf  igjen 
lyrittarei&r  eller  Benægtelseseed  af  tre  Mænd  ;  et  Ord ,  om  hvis 
Oprindelse  de  nordiske  Philologer  ere  uenigej  Liliendals  Stut 
Agrip  af  Vidalins  Gloserunum  yfir  fornyr5i  loglidkar  tslendinga 
Bub  V.  lyrittar;  Arnesens  islandske  Rettergang  S.  258-59;  Glos- 
sarium  in  Njals  Saga,  Hafn.  1809.  ^)  rd  og  ror  nævnes  samlede 
i  Westmannalagen  (Gloss.  S.  309)  og  i  Uplandslagen  S,  243, 
hvor  ror  nærmere  beskrives  saaledes:  i^]^æv  ær  ror  sum  fæm 
stenær  æru,  fiuri  utæn  ok  en  j  midiu,  fiuri  stenær  ok  ^ri  stenær 
muglui  ror  heta";  deraf  igjen  ringror  (Stenkreds)  og  præstene  i 
Sodcrmannalagen  S.  100,114;  jfr.  Gloss.  Grændser  af  ringere  Be- 
tydning, f.  Ex.  imellem  Agre,  dannedes  undertiden  af  Grofter  eller 
Render  (Ren  o:  Agerreen,  jfr.  Ihre  Gloss.  II,  col.  419),  i  hvilke 
Stene  vare  opreiste;  Vestgothalagen  S.  428:  ren  ok  sten.  Man 
bemærke  de  her  forekommende,  saavel  Bogstav-  som  Enderiim  : 
ra  og  ror,  staki  og  sten,  rep  og  ramerke,  ren  og  sten,  ben  og 
sten;  thi,  efter  nysnævnte  Lov  S.  243,  296,  lagdes  ogsaa  Been 
(uden  Tvivl  Dyrebeen,  af  et  eller  andet  overtroisk  Hensyn)  under 
Grændsestenc,  som  betegnede  Markgrændser.  ^)  Jessens  Konge- 
riget Norge  S.  227,  255. 


186       GR.KlVDSEBESTKMTlKIiSE  MELLEII  NORGK  OG  SYKUniG. 

værende  Aktstykke  forekonmiende  Græridsenjærker  mfllem 
Rigerne  niaaehave  bestaact  i  opreiste  Stene;  skjondt  det  her 
ikke  udtrykkeligen  siges,  uden  paa  et  enkelt  Sted,  hvor  en 
af  Einar  Thanibeskjeker  opreist  //e//a  omtales.  Men  uagtet 
nu  endamerki  eWex  rdnierkl  betegne  de  syidige  Kjendetegn 
for  Grændserne,  saa  forekoninie  de  dog  her  ogsaa  som 
brugte  for  Grændsen  selv,  (nii  hefur  endamærki;  ganga 
jiaSan  råmerki).  Med  Hensyn  til  den  Maade,  at  opniaale 
Grændsen  ved  Skridt  (er  hann  fotfor  |)etta  ramerki)  kan 
sammenlignes  Hiilphers  Herjedalen  S.  79. 

Til  at  betegne  Grændserne  mellem  Jæmteland,  Herje- 
dalen, Dalarne  og  Helsingland  bruges  her  Ordet  taum- 
burdr,  som  betegner  den  Siandling,  hvorved  Grændsen  be- 
stemtes eller  Opmaalingsforretningen.  Ordet  kommer  af 
taumr,  funis,  hvoraf  det  svenske  tom,  det  dansk  Tomme, 
og  betyder  egentlig  Opmaaling  ved  Hjelp  af  et  Reb.  Det 
forekommer  ogsaa  i  nogle  Membraner  af  Magnus  Lagabæ- 
ters  Gulathiiigslov,  medens  i  andre  bruges  det  synonyme 
alburdr,  af  al  o:  Reeb  (p.  286,  288).  I  svenske  og  dan- 
ske  Love  udtrykkes  Begrebet  ved  Ordet  Repninr/ ,  Rceh- 
ning  ^  Hermed  kan  sammenlignes  den  antiquus  funis 
geometricalis  Danorum,  som  alt  i  Begyndelsen  af  det 
12te  Aarhundrede  kjendtes  i  Normandiet -. 

VI.  Dette  er  uden  Tvivl  den  ældste  Form  for  Sagnet 
om  Anledningen  til  Herjedalens  Beboelse.  Tidligere  er 
det  ikke  fundet  hos  nogen  ældre  Forfatter  end  P.  Clausen, 
i  hvis  Norges  Beskrivelse  (S.  139)  ået,  af  en  islandsk 
Kilde  som  dog  ikke  nærmere  kan  paavises,  meddeles  paa 
folgende  noget  afvigende  Maade:  ^^Herjulf  Hornbryder  var 
Kong  Haldan  Svartes  Bannermester  eller  Fennikedrager; 
han    kom   i   Kongens    Ugunst    for  den    Sag,    at    han    udi 

*)  Rep  ok  råmerkar :  Ostgothalagcn,  Collins  og  Scliljtcrs  Udg. 
S.  342j  jfr.  GIoss.    '')  Ser.  rer.  Dan.  VII,  p.  51G. 


grundshukstk'vimelsb  mkllem  ivorok  og  svkrrkj.      187 

Kongens  Sal  slog  en  af  Kongens  M.rnd  ihjel  med  et 
solvslaget  Horn,  som  horde  Kongen  til  (hvorfor  han  hiev 
kaldet  Heriulf  Hornbrioter)  og  Kongen  giorde  hannem 
fredliis  derfor;  thi  flyde  han^til  Kongen  i  Sverrig,  og  var 
der  vel  antagen  i  lang  Tid.  Siden  lokkede  han  Kongens 
Soster,  ved  Navn  Ingeborg;  Ihi  ronite  han  med  hende,  og 
nogle  sine  Tienere,  og  meget  Gods  og  Penninge  (som  han 
havde  skikket  i  Veien  for  sig)  udi  åen  store  Udorken, 
som  laae  sonden  for  Jæniteland,  inielleni  Sverrig  og  Norrig, 
iblandt  store  Skove  og  Klipper;  der  lod  han  Skovene  af- 
hugge, og  bygde  der  Huus,  og  opruddede  der  Enge,  og 
sendte  sine  Tienere  ned  i  Throndhjem  at  kjobe,  hvis  han 
behovede,  og  lode  sig  ikke  mærke  andet,  end  de  vare  af 
Jæniteland,  og  saaledes  holdt  han  det,  al  sin  Livstid,  og 
blev  det  Sted  kaldet  af  hannem  Herjulfsdal."  ^ 

Forskjelb'n  mellem  Sagnet  i  dets  herværende  ældste 
Skikkelse  og  hos  P.  Clausen  er  i  det  væsentlige  folgende: 
at  den  svenske  Konge ,  til  hvem  Oerjulf  flygtede ,  her 
kaldes  Anund,  formodentlig  den  samme  som  Emund,  der 
med  sin  Broder  Bjiirn  paa  Haga  regjerede  i  forste  Kalv- 
deel  af  det  9de  Aarbundrede,  og  at  det  Fruentimmer,  med 
hvem  han  flygtede  fra  Sverrig  ,  her  siges  at  have'  været 
Kongens  Beslægtede  ,  Helga.  Stedet ,  hvor  de  forst  ned- 
satte sig,  nævnes  ikke  hos  Clausen,  der  ikke  heller  har  kjendt 
den  her  forekommende  Slægtlinie  fra  en  af  hans  Sonner, 
formodentlis  deo ,  der  forblev  boende  i  Herjedalen.  Der- 
imod nævner  Landnåmabok  '■*  to  andre  af  Herjulfs  Sonner 
Thorolf  og  Olaf,  som  bleve  Konger  (rettere  Jarler  eller 
Herser)  i  Oplandene,  og  skulle  have  efterladt  sig  Afkom 
i  det  nordentjeldske   Norge  ^    Thorolfs   Son    Thrase    ned- 

')  Efter  Clausen  er  denne  Beretning  optaget  i  A.  Jonæ  Spec. 
hist.  Islandiæ  p.  15  og  i  Torfæi  Hist.  Norvegiæ  I,  p,  407.  ^)  Ed. 
Hafn.  (1774)  p.  322  j  Olds^krift-Selsk.  Udg.  i  Islendinga  Siigur 
I,  p.  276.     3-j  SchOnings  Norges  Hist.  I,  S.  436. 


188       OR.KXDSKHKSTKMMIILSH  >IHL1,KT1  XOlinK  (iV,  sVKHKia. 

satte  sig  i  Island  ,  hvor  han  blev  Stamfader  for  en 
Slægt.  Med  nærværende  Beretning  overeenssteninie,  i  det 
hele,  de  lokale  Sagn  i  Herjedalen  ,  at  nemlig  Herjult" 
skal  have  nedsat  sig  i  Snoswallen  ved  Herjeaaen  \  hvor 
han  skal  være  begraven  i  en  Hoi  med  sine  Skatte,  og  hvor 
(ler  ogsaa  findes  en  saakaMet  Kongshoi;  samt  at  han  skal 
have  efterladt  sig  fire  Sonner  og  en  Datter,  som  nedsatte 
sig  paa  forskjcllige  Steder  i  Provindsen  ^.  Lille  Herje- 
dals  Kirke  nævnes  som  den  aldste  i  Landet^;  maaskee 
den  samme  som  den  Ljot,  efter  nærværende  Sagn,  har  ladet 
bygge.  Foriivrigt  kan  bemærkes,  at  Benævnelsen  Herjnlfs- 
dalr  efter  dette  Lands  forn)eentligen  forste  Bebygger  og 
Eponymus,  saavidt  bekjendt,  ikke  forekommer  i  noget 
gammelt  Skrift;  i  Heiniskringla,  til  Exempel,  aldeles  ikke, 
og  i  Sverris  Saga ,  hvor  dette  Land  engang  synes  at 
omtales,  bruges  Benævnelsen //6'/y/«/»',  Berdulr'^.  Herdal 
nævnes  endnu  i  det  I6de  Aarhundrede  ^ ;  P.  Clausen 
bemærker  (S.  108)  at  det  ^^ved  en  Forkortelse"  kaldes 
saaledes.  Skulde  man  derfor  ikke,  uaglet  dette  Sagn  om 
Anledningen  til  Herjedalens  Bebyggelse  i  Grunden  ei  er 
usandsynligere,  end  de  lignende  om  Bebyggelsen  af  Jæmte- 
land  og  Helsingland  ,  og  uagtet  de  Exempler ,  der  haves 
paa  flere  nordiske  Stednavnes  Oprindelse  af  Personnavne, 
dog  kunne  antage,  at  dette  Land  (Ilerjardcdr)  snarere  er 
Idevet  benævnet  efter  Herjeaaen,  som  kommer  fra  Grændsen 
af  Dalarne  og  nærved  Svveg  falderiden  store  Elv  Liusnaaen, 
og  som  tillige  haver  givet  Herjesoen ,  Lille  Herdal  og 
Hero  Navne?     Dette    synes  ogsaa  at  have  været    Herme- 


')  Capit,  Munthe  forklarer  Sliardsvellir,  hvor  Herjulf  nedsatte 
sig,  ved  Elfros  i  Svegs  Præstegleld;  J.  Aalls  Sn.  Sturl.  I,  S.  67. 
2)  Hulphers  Herjedalen  S.  43.47.  Tuneld  III,  S.  45.  ^)  Hulpliers 
S.  45,  ■*)  En  Codex  læser  Ualir,  jfr,  N.  Celsii  Dissertatio  de 
Dalekarlia  II,  p.  III.  *)  Samlinger  til  det  norske  Folks  Sprog 
og  Historie  I,  S.  42,  59,  81,  85. 


«IlTlM)!sKnKSTKMMMI.SK  MRfJ,R'>1   XOROR  (tfi  SVKRRIO.        189 

lins  Moiiitig,  som  paa  sit  Kart  (1797)  kalder  Landet 
Hericådalen  ^ 

VU.  Om  denne  Guiihilfl  den  Snilde  (i  Angernianland?) 
er  intet  videre  bei^jeriilt;  umeliiien  var  det  den  samme 
Ciiidiild ,  som  eller  Sagnet  skal  va-re  (Ivgtet  fra  ISorge 
til  llerjcdalen -.  Hvorom  Iiimi  og  Arne  egentlig  har  halt 
1'rætte ,  er  af  denne  Fortirlling  selv  ikke  tydeligt.  For. 
modentlig  sigtes  her  til  en  eller  anden  af  de  Trolddoms- 
kunster, hvormed  de  Gande  stundum  troede  at  kunne  virke 
j>aa  Fiskeriet  •\ 

VIII.  I  Originalen  findes  en  horizontal  Streg  over  Ordet 
do,  hvorved  der  kunde  fieinkomme  Ordet  j«/*Wom;  men  da 
denne  Streg  oiensynligen  er  tilsat  med  en  nyere  Haand, 
og  der  da  foran  Jarldoni  maatte  læses  Skuln,  ikke  Sknli, 
hor  Textens  L.Tesning  vel  foretrækkes.  Denne  Skuli 
kan  ikke  være  dt-n  norske  Hertug  af  dette  Navn  i  det 
13de  Aarhundrede  (som  antages  i  Handlingar  ror.  Skandin. 
Historia  XVII,  S.  30)  men  snarere  Skuli  kongsfostri, 
Toste  Jarls  Son  og  Hertug  Skules  Stamfader,  som ,  efter 

')  Svenis  Saga's  Herdalir ,  Hæredal  i  Er.  Ludwiksens  Be- 
skrifning  (S.  Olafs  Saga  utg.  af  Hadorph  S.  137)  og  Herdalen, 
som  det  kaldtes  i  17de  Aarhundrede,  (Schlegels  8amml.  zur 
dan.  Gesch.  1.  S.  85  jfr.  Toifæus  1.  c.)  ,  kunde  muligen  have 
en  anden  Etymologie,  nemlig  af  det  gamle  Ord  her  (en  Mængde)  og 
saaledes  oprindcligen  betegne  ,, flere  Bostiillur  tiisammens  i  Dalar'"; 
Marelius  i  Kgl.  Velensk.  S.  Handlingar  1771,  S.  186.  Fra  den 
a)!dsle  Tid  synes  Herjedalen  (ligesom  Jæmteland),  saavel  i  verdslig 
som  geistlig  Henseende,  at  have  hOrt  under  Throndhjems  Stift  j 
(Samlinger  til  norske  F.  Spr.  og  Hist.  I,  85.  40t>)j  skjiindt  der 
ogsaa  gives  Grunde,  der  kunde  tale  for,  at  Herjedalen  indtil  Re- 
formationen, i  geistlige  Anliggender  har  ligget  under  Hammers  Stift 
(Schijnings  Xorges  gamle  Geographi  S.  104;  Norske  Samlinger 
I,  S.  180.  2-)  Hiiiphers  S.  74.  ^}  Jfr.  Landnamaljok  ed.  1771, 
p.  155;  Oldskr  Selsk.  Udg.  p.  147;  Hulphers  Herjedalen  S.  47; 
M.  Stephensens   Island  i  det  attende  Aarhundrede  S.  85-86. 


190     gu.exdshhrstrmmrlsr  mrlij-tm  ivouor  og  svrrrio. 


Harald  Haardraades  Fald  i  England ,  fulgte  Sonnen  Olaf 
Kyrri  til  Norge ,  hvor  denne  tilskjodede  ham  betydeligt 
Jordegods  ved  Konghell ,  Oslo ,  Tonsberg ,  Sarpsborg, 
Bergen  og  Nidaros,  der  lagde  Grund  til  denne  rige  Slægts 
Besiddelser  i  Norge  ^  At  han  skulde  have  fort  Titel  af 
Jarl ,  vides  ellers  ikke  af  andre  Kilder,  ligesaa  lidet  som 
naar  og  hvor  han  er  dod. 

DE     I     GRÆNDSEBESTEMMELSEN     FOREKOMMENDE 
PERSON-NAVNE. 


Alfson,  vide  Erlingr. 
Amundi  i  Heslibrcku,  164. 
Amundr  stjerna,    164. 
Andresarson,  v.  Ivar. 
AnundrkoniingriSviariki,  168j 

jfr.  187. 
Arni  illi,  170. 

— •    prestr,  166. 
Aslakr  i  Flatalandi ,  164. 
'    —      smi5r,  164. 
Asmundr  (a)  Lirpum,  164. 
Asolfr  Haffjorieson  ,  168. 
Bjarni ,    164. 

—     a  Grenimork,  164. 
Bjorn  Eilifsson,  168. 
r.lafinnr,  170. 
Botildarson,  v.  Brynjolfr. 
Brandr  stinni ,    164. 
Brynjolfr    Botildarson,      172 j 

jfr.  149. 
Dagr  ^oibjarnarson,  168. 
Disarson,  v.  Rafn. 
Drogi ,    V.  ^(Jrlr. 
Egllsson  ,  V.  !?iturlaugr. 


Eilifr     teppimadr     Rafa^son  ^ 

168^. 
Eilifsson,  v.  Bjorn,  ]^or5r. 
Einarr  or  Arnafioa,    164. 

—      fjambaskelfir,  172. 
Eindri5ason,  V.  Markus. 
EindriSi  rædeniansson  ,  166. 
Eirikr  Lafuorarson  (^LavarSar- 


son 


?),   164. 


Erlendr  (sira),  166. 

Erlingr  Alfsson,  172;  jfr.  148. 

—       logma5r,    172. 
Eyolfr  i  Gy5ranni,  160. 
Eyvindr  a  Hoilti,  164. 
FroiVi  Hakonarson  ,  168. 
Geileifr  (Geirleif  r  ?)  prestr,  164. 
GjaiSar  béndi,  172. 
Gotstafr  Pétrsson,  172. 
Guhmundr  bondi ,  164. 
Gunnhildr  snjaila,  170. 
Gunnolfr  i  Eng,    164. 

—        prestr  a  Ving,    172. 
Hafur  i  Straunii,  164. 
Hdffxirir  J>»'"5arson,   168. 


1)  Heimskr  III,  p.  172-73.  Fornmanna  Sogur  VI,  p.  432. 

2)  Teppimaffr;  hermed  kan  niaaskee,  efter  Efatsraad  Finn  Magiiusena 
Forf.  venskabeligen  meddelle  Conjeclur  sammen  lignes  Ordet  veffrtepptr 
c:  den  eom  ved  Veirctb  iieiikafrculicd  er  liiudret  fra  eii  Reisc. 


GR.EXDSRBESTKIVIMRLSK  MELLEM  IVORCK  OG  SVERRIG. 


191 


Hakon  bdndi,    166. 

—  a  Rifuu,  164;  jfr.  148. 

—  valr,  168. 
Hakonarson ,   v.  ^orstcinn. 
Halfdan  koniingr  svarti ,  168; 

jfr.  186. 

Hallstcinn  »i  Rjo5ri,  164. 
—         å  Strauini  ,    162. 

HallvarSr  prestr,   166. 

Haraldr  komingr,  160;  jfr.  180. 

Haraldsson ,    v.  Karl. 

Helga  168. 

Herjolfr  liornbrjotr  (Hornbry- 
der) ,  168. 

Herlaugr  hornstigi^  Fr68ason, 
168. 

Hornbrjotr,  v.  Herjolfr. 

Hornstigi,  v.  Herlaugr. 

Jon  erkibiskup,  166;  jfr.  149. 

—  Mulason,  162. 

—  Steinarsson ,    162. 

Ivar  Andresarson  å  Leini,  166. 

Kamarskegi,  v.  Ketill- 

Karl  Haraldsson,  172;  jfr.  149. 

—  koniingr,  160;  jfr.  180. 

—  svarti ,    164. 

Ketill  a  Hafnasætre,  160. 

—  kamarskegi,  164 ''. 
Kristinarson  ,  v.  Nikolas. 
KristniaS  Panason,    172. 
Lafuorarson     (LavarSarson  ?), 

V.  Eirikr. 
Ljdtr  Dagsson,  168. 


Lodinn  (b(indi)  i  Allrarkelldu, 
164. 
—        prestr,  166. 
Makakalfr,    v.  ]|^orbjiirn. 
Markus    Eindridason   skuadrn, 

166;  jfr.  148. 
Mulason,  V,  Jon. 
Nikolas    Kristinarson  ,      172. 
J)«!risson ,    164. 
—        ^orsteinsson ,  162. 
Olafr  a  Vesteini,  162. 
Ornir  Jorgilsarson,  162. 
Pall  i  Loy,    164. 

—  suri,  166.,  jfr.  148. 
Panason ,   v.  Kristraa5. 
Pertill ,  V.  SigurSr. 

Pétr  fi  Hjartheimi ,    160. 
Pétrsson ,  v.  Gotstafr. 
Rafn  Disarson,  162. 

—  ^oralldason,  168. 
Saxi  prestr ,  162. 
Siglivatr  (sira),  166. 
Sigur8r  pertill,  172,  jfr.  148. 
Simon  i  By,  164. 
gkuadru,v.IVIarkusE!ndridason. 
Skiili  jarl ,  170.    , 
Steinarsson ,  v.  Jon. 
Stekla-^orsteinn  i  Tiineinum, 

166. 
Stjerna,  v.  Amundr. 
Stinni,  v.  Brandr. 
Sturlaugr    Egilsson ,  164. 
Suri ,  V.  Pall. 


')  Maaskee  Klippebestigeren;  i  Korge  (ligesom  i  Schweiz)  betyder 
Horn  en  steilt  opstaaciiJe  Klippe,  f.  Ex.  Romsdalshorn  ,  Honieel.  'O  Efter 
Et.  Rd.  Finn  Magnusens  Conjectur  maaskee  rettere  hamarskeggi  (hamar, 
en  stcil  Klippe] ;  jfi-.  Ej.jarskeggi. 


11)2       GRÆIVDSKBKSTKllMELSK  MELLKM  NORGE  OG  SVERRIfi. 


Svarti,  v.  Halfdan,  Karl. 
TeppimaSr,  v.  Eilifr. 
Valr,  V.  Hakon. 
'\'io;leikr  a  skara,    162. 
]^aml)askelfir ,  v.  Einarr. 
J>in£:l)iitfr,  V.  J)onr. 
^(iralldi  Ljdtsson,   168. 
]|^orbjorn  ganili  Jorbjarnarson, 
168. 

—  a  Lokoke,  162. 

—  raakakalfr  ]^«)!isson, 
168 ». 

]^dr5r  Bjarnarson  ,    168. 

—  j  StufsiuAi,  164. 

—  i  Tiosavik  ,    168. 


^orgilsarson,  v.  Ormr. 
J)drir  Drogi  Herlaug-arson,  168. 

—  EiliTsson  ,  162. 

- — ■     å  Kirkjubæ,  164. 

—  a  Ru5i,   162. 

—  J)in»;hottr   (^Thinglhat} 

172  ^ 
^diisson ,  V.  Nikolas. 
f)oikell  a  Riuki,  162. 
J)orliikr  å  Rifuu,  172. 
J>orsteInn  Håkonarson,   164. 

—        V.  Stekla-^orsteinn. 
^orsteinsson ,  v.  Nikdias. 
Ogmundr  å  Krot;sbæ,  164. 


')  Den  sidste  Deel  af  Tilnavnet  makakålfr ,  betegner  neppe 
andet  end  Dyret  j^Kalvi"  men  den  forste  Deel  kan  være,  enten 
maki  (^niage),  mak  (Roe,  Hvile)  eller  mak  (Smiirelse)  uden  at 
dog  Et.  Rd.  Finn  Magnussen  tor  bestemme  sig  for  nogen  af  de 
Forklaringer,  som  derved  kunne  opstaae.  Midlertid  anseer  han 
det  for  muligt ,  at  kdlfr  kunde  være  en  Feilskrift  for  Kolfr  (en 
Tykkert),  som  ogsaa  kan  passe  sig  for  en  eller  anden  af  de 
forskjellige  Beskyldninger  der  kan  tillægges  den  forste  Deel. 
^)  Den  her  forekommende  Jorir  Jjingliiittr  maa  være  den  samme 
som  ^orir  J)inghoffti,  der,  ifiilge  de  islandske  Annaler,  faldt 
paa  den  norske  Kong  Hakons  Tog  imod  den  svenske  Hertug  Erik 
i  Aaret  1310,  da  hiin  i  nogle  Codd.  ogsaa  kaldes  ]^drir  Jjinghdttr. 
Han  nævnes  1  Annalerne  som  en  SiJn  af  Hr.  Jon  Ivarsen  Raud 
(1295  Norges  Higes  Raad,  1302  Baron,  Fader  fil  Kong  Hakons 
Svigerson  Hafilior  Jonsen  og  Eier  af  Gods  paa  Rommerige),  hvilket 
kan  tjene  til  at  supplere  hvad  der  om  dennes  Born  fotekommer  i 
Samlinger  til  det  norske  Folks  Sprog  og  Historie  IV.  S.  124. 
Den  sandsynlige  identitet  af  disse  to  Personer  bestyrker  hvad  i 
Indledningen  er  yftret  om  den  Tidsalder,  til  hvilken  nærværende 
Grændsebestemmelse  bliver  at  henfijre. 


FUND    I    STERNDYS8ER    I    DANMARK.  193 

FUND    I   STEENDYSSER  I  DANMARK,    mkddeelte 

AP    J.    J.    A.    WORSAAE. 


I  nogle  af  de  forrige  Aargange  af  defte  Tidsskrift 
(1838-1839  og  1840-1841)  har  jeg  givet  Efterretninger 
om  en  Deel  Undersøgelser  af  Gravhoie,  jeg  Tid  efter 
anden  liar  havt  Leilighed  til  at  foretage  i  forskjellige  Egne 
af  Landet.  Selv  om  jeg  ikke  udtrykkelig  var  bleven  op- 
fordret ^  til  at  fortsætte  disse  Beretninger,  vilde  jeg  dog 
have  indliist  mit  tidligere  derom  givne  Lofte ,  da  den 
Mening  niere  og  mere  har  vundet  Klarhed  hos  mig ,  at 
niJiagtige  og  paalidelige  Beskrivelser  over  U<!gravninger  af 
Hoic  ere  en  aldeles  nudvendig  Betingelse  for  Archæologiens 
videre  Fremskriden.  Det  er  uomtvistelig  vigtigt  at  samle 
og  ordne  alle  jordgravede  Oldsager ,  for  at  kunne  danne 
sig  en  levende  Forestilling  om  Oldtiden,  men  det  er  ikke 
mindre  vigtigt  at  samle  alle  IMeddelelser  og  Iagttagelser 
om  Gravhoienes  Form,  Beskaffenhed  og  Indhold;  thi  uden 
en  saadan  Kundskab  vil  det  neppe  være  muligt  at  henfore 
Oldsagerne  til  visse  bestemte  Tidsrum  eller  overhovedet 
at  uddrage  sikkre  Resultater  med  Hensyn  til  Udviklings- 
graderne og  Befolkningernes  successive  Udbredelse. 

Jeg  har  for  denne  Gang  indskrænket  mig  til  at  om- 
handle nogle  af  vore  ældste  Mindesmærker :  de  saakaldte 
Steendysser,  der,  som  bekjendt,  dannes  af  lave  med  store 
Stene  omsatte  Jordforhoininger  ,  hvorpaa  der  altid  flndes 
Steenkamre  opreiste.  Ikke  alene  gjælder  det  om  at  under- 
soge  disse  Dysser  inden  de  ganske  forsvinde  for  den  til- 
tagende Agerdyrkning,  men  de  tiiaae  ogsaa  særlig  tages  i 
Betragtning,  da  der  haves  saa  forskjellige  Meninger  om 
deres  Oprindelse  og  Bestemmelse.  Tidligere  har  jeg  vel 
efter  bedste  Evne  sogt  at  paavise,   at  Steendysserne  lige- 

0  Historisk  Tidsskrift  V,  253-251. 
1814-1845.  1 3 


194  FUND  I  STKRXDYSSER  1  DAXMARK. 

saavel  som  Jættestuerne  eie  Grave  fra  den  ældste  Tid  eller 
fra  Steenalderen.  Imidlertid  skete  dette  paa  et  Sted  \ 
hvor  der  ikke  var  Leilighed  til  at  fremstille  mange  enkelte 
Iagttagelser ,  hvilke  naturligviis  udgjore  de  egentlige  Be- 
viser. Som  Folge  deraf  har  man  ikke  ret  villet  anerkjende 
Overeensstemmelsen  mellem  Dysserne  og  Jættestuerne,  idet 
man  nok  vil  ansee  de  sidste,  men  ikke  alle  de  fiirste 
for  Grave.  Til  nærmere  at  oplyse  denne  Sag ,  haaber 
jeg  saaledes ,  at  de  folgende  Beretninger  ville  afgive  et 
lille  Bidrag. 

LANGDYSSER. 

/.  E?i  Langdysse  ved  Folleslov. 
I  FoUesliiv  Sogn,  Holbek  Amt,  findes  der,  ligesom  i 
de  fleste  Sogne  paa  Sjællands  Nordkyst ,  en  heel  Deel 
Langdysser  og  Runddysser  ^  Langdysserne  have  stundom 
der  en  Længde  af  over  100  Alen ,  men  sædvanlig  af 
henved  40  Alen,  medens  Breden  ikkun  er  8  til  10  Alen, 
og  de  ligge  saavel  i  Retningen  O.  til  V.  som  N.  til  S. 
og  N.  O.  til  S.  V.  Mellem  Folleslov  og  Hovedgaarden 
Alkestrup  sees  tre  svære  Langdysser ,  af  hvilke  den  ene 
bestaaer  af  en  lang  Steensætning  fra  N.  til  S.,  36  Skridt 
lang  og  8  Skridt  bred.  I  den  nordlige  Ende  er  et 
Kammer  af  5  Stene  med  en  vældig  Overligger ,  hvis 
Brede  alene  er  3i  Alen.  Foran  Kamrets  Indgang  svnes 
der  i  sin  Tid  at  have  staaet  flade  Stene.  Omtrent 
paa  Midten  af  Dyssen  har  der  været  nok  et  Kammer, 
men  Dækstenen  er  sprængt  og  Sidestenene  omvæltede. 
Efter  de  tiloversblevne  Stene  at  domme  har  det  havt  en 
usædvanlig  Form  ,  idet  der  neppe  har  været  mere  end  to 
lange  Sidestene  med  en  tredie  for  Enden;  Indgangen  i  Ost. 
Hele  Dyssen    er    endnu  omgivet  af  omtrent    halvtredsinds- 

^3  Danmarks  Oldtid,  oplyst  ved  Oldsager  og  Gravhoie  Kblivn. 
J813  S.  02-67.     '^)  Om  disse  Benævnelser  see  j^Danniarks  Oldtid"  S.  63. 


FUM)    r    STKH\DYSSKK    1     DA.XMAUIl.  11)5 

tyve  svære  Stene  og  dog  cie  mange  borttagne.     Lige  ved 
Siden  af  denne  ligger  en  endnu  sKirre,    meget    lav  Lang- 
dysse,    105  Alen    lang  og   10  Alen  hred   fra  N.  O.  til  S. 
V. ,    omgiven    af  66    Stene  ,    skjont   et    ikke    ringe    Antal 
niaa    være    spræ^ngt.        Denne  Dysse   er ,    mærkeligt    nok, 
ved    4   tværs    over    satte  Stene    afdeelt    i   to  Stykker  ,    af 
hvilke  det  ene    er    78  Alen    02;    det   andet   27  Alen   lanjjt. 
Dyssen    har    havt    idetmindste    eet ,     oiii    ikke    to    Steen- 
kamre  ,    det    ene    paa  Midten    og    det    andet   maaskee  tæt 
indenfor  Adiikket ,    men  de  ere  ganske  forstyrrede.      Den 
tredie  Dysse,  65  Alen  lang  og  10  Alen  bred  i  Retningen 
N.  V.  til  S.  O ,    er   omsat  med  omtrent   40  Stene  og  har 
paa  Midten  et  Kamn)er  af  4   store  Stene,  hvis  Overligger 
er  sprængt;    Indgangen  i   Ost.       En    lignende    Samling    af 
tre  Langdysser  saaes  indtil  for   nogle  Aar   siden   tæt    ved 
Follesliiv  Kirke  til  venstre  for  Veien,  der  fiirer  fra  Folies- 
lov  til  Egemarke.     En    af  disse  var  henved  40  Alen  lang 
og  10  Alen   bred  og  havde  i  Midten  nogle  opreiste,    i    en 
aflang  Runding  iæt  sammensluttende  Stene  ,    der   dannede 
et  nabensfanende  Kammer  uden  Dæksteen.     Foran  Kamret 
var  sat  en  Gang  af  flade  Stene.     Da  tilfældige  Omstændig- 
heder  foraarsagede,  at  Dyssen  skulde  jævnes  med  Jorden 
og   Stenene    borttages ,    blev    det    omtrent    8    Alen    lange 
Kammer  udgravet  til  Bunden.       Midt  i,    ligesom    paa    en 
Brolægning    af   flade    Stene,    og   ved    Trækul    fandtes    et 
xihrændt  Jjiig  ,   der  dog  var  saa  fortæret  af  Ælde  ,  at  det 
hensmulrede  ved  Berfirelsen  ,    og   rundt   omkring    dette    en 
mærkværdig  Mængde  Flhitredskaber.     Alene  af  forskjellige 
Slags  flade  og  thjkke  Oxer   eller  Kiler   optoges    over    60 
Stykker,    af  de  saakaldte  Smalmeisler ,    baade  slebne  og 
uslebrie    20 ,    ligesaa    mange  som  Pilespidser    tilhucfCfede 
Flint flcekker,  en  heel  Deel   Spydspidser ,  to  Steenhamre, 
en  Deel  Flintfla'kker    m.  m. ,    altsaa  over  100  Stcensager! 
Tæt  op  til  Kamrets  Vægstene  stode  smukke,  med  Striber 

13* 


190 


FUND    I    STEE\DYSSER    I    DANMARK. 


prydede  Leerh'ulcker,  de  fleste  af  de  saakaldte  Hængeumer, 
der  alene  foiekonmie  i  Steengravene.  Som  sædvanlig, 
indesluttede  de  ikke  Been  og  Aske  ,  men  kun  Muldjord, 
hvori  dog  stundom  fandtes  enkelte  smaa  Ravperler, 
lovrigt  var  der  ved  Siden  af  Krukkerne  henlagt  mang- 
foldige, tildeels  fortærede  Ravsmykker,  som  i  Reglen  vare 
godt  udarheidede  i  Form  af  Oxer,  Hamre,  Knapper,  Perler 
o.  s.  V.  Blandt  denne  betydelige  Mængde  Oldsager,  der 
for  storste  Delen  indlemmedes  i  det  Kongelige  Museum 
for  Nordiske  Oldsager  i  Kjiibenhavn  ,    udmærkede    sig    en 

Oxe  af  Sandsteen ,  kile- 
dannet  til  begge  Ender  og 
gjenneniboret  i  den  Eggen 
modsatte  Ende*,  og  des- 
uden et  hidtil  ubekjendt, 
meget  tyndt  Redskab  af 
Flint,  hvoraf  en  Afbildning 
i  fuld  Storrelse  vedfuies. 
I  den  småle  Ende  er  det 
tilslebet  som  en  fiin  Meisel 
og  langs  hen  ad  Kanterne 
saavelsom  paa  Fladen  er 
det  meget  net  tilhugget. 
Det  vil  være  vanskeligt  at 
afgjore ,  hvilken  Bestem- 
melse dette  Redskab  har 
havt;  muligcn  er  det  blevet 
benyttet  vedForfærdigelsen 
af  de  talrige,  i  Graven  ned- 
lagte Ravsmykker'-. 


')  jvfr.  Afbildning^cn  i  Nord.  Tidsskrift  for  Oldkyndighed  I, 
Tab.  II  Fig.  11.  ^)  Endeel  af  de  her  meddeelte  Oplysninger 
fckyldes  Pastor  C.  L.  Holst. 


FUND    I    STRKXDYSSER    1    DANMARK.  197 

Dette  er  ikke  det  fiirste  Exenipcl  paa ,  at  der  i  aaben- 
sfaaciide  Kamre  paa  Langdysser  er  fundet  uniiskjei)delige 
Spor  til  ældgamle  Begravelser.  Allerede  i  mine  tidligere 
Beretninger  i  dette  Tidsskrift  har  jeg  anfcirt  Udgravninger, 
som  godtgjore,  at  der  baade  i  Veiby  Sogn,  Frederiksborg 
Amt  og  Kirkestillinge  Sogn  i  Soro  Amt  i  Kaiure  paa 
Langdysser  er  truffet  uhrændfe  LU;/,  endog  i  et  ikke  ringe 
Antal,  tilligemed  Flintr edskaher,  Ravsnnjkker,  Beetisrtf/er 
o^  Leerkrukker  '.  Meddelelser  andetstedsfra  bestyrke  ogsaa 
fuldkommen  disse  Iagttagelser.  Ved  at  udgrave  to  Lan2;- 
dysser  paa  Langeland  blev  for  adskillige  Aar  siden  i 
Kamrene  fur»det  Ske/efter^  Flintredskaber,  Beenstijkker, 
Ravperler  og  Levninger  af  Leerkar.  Begge  Dysserne 
havde  hver  to  Steenkamre,  men  den  ene  var  kun  48  Alen  lang 
02;  15  Alen  bred,  hvorimod  den  anden  var  over  100  Alen 
lang  og  10  Alen  bred  ^.  Ved  Haarbolle  Bye,  Phanefjord 
Sogn  paa  IMoen,  ligger  en  bekjendt  stor  Steendysse,  som 
Sagnet  kalder  Grtinjægers  og  Phanes  Gravhoi.  Den  inde- 
slutter to  Steenkamre,  et  i  hver  Ende,  og  er  i  Længde 
IGO  Alen,  men  Breden  er  ikkun  12  Alen.  Steenomsæt- 
ningen  dannes  af  78  spidse  Stene,  som  oprindelig  sikkert 
have  raget  mere  end  3  Alen  over  Jordskorpen ;  enkelte 
ere  endog  henved  4  Alen  lange  (?).  Det  ene  Steenkam- 
iner, som  ligger  35  Alen  fra  den  osflige  Ende,  bestaaer 
af  4   paa    den    indvendige    Side    aldeles  jævnt   tilhuggede 

')  Jvfr.  Annal,  for  n.  Oldk.  1838-39,  S.  175-76  og  1810- 
41  ,  S.  138-42.  2)  Annal.  1810-41  ,  S.  165-66.  Med  Hensyn 
til  at  det  paa  dette  Sted  tillige  berettes,  at  der  i  et  Stcengrav- 
kammer  blev  fundet  Boghvedeskaller ,  da  maa  jeg,  for  at  fore- 
bygge fremtidige  Misforstaaelser,  gjtJre  opmærksom  paa,  at  disse 
Skaller  ufeilbarlig  ere  slæbte  ned  i  Kamret  af  Markmuus.  Bog- 
hveden er  nemlig  i  det  Tidligste  kommet  til  Europa  ved  Korstogene 
og  er  ncppe  dyrket  i  Danmark  for  i  fcirste  Halvdeel  af  det  16de 
Aarliundrcde.     (Mcddeelt  af  Docent  F.  Llebman.) 


198  PUIVD    I     STHENDYSSRR    I    DAiXMARK. 

Stene.  De  to  hinancien  modsatte  af  disse  ere  3  Alen  og  de 
to  Endestene  1^  Alen  lange.  Overliggeren  blev  for  endeel 
Aar  siden  sprængt  og  Jorden  udrenset  af  Kamret,  ved 
hvilken  Leilighed  man  fandt  nogle  Menneskcheen  og  ad- 
skillige Steensacfer^.  Samme  Fund  gjordes  der,  ifolge 
paalidelig  Opgivelse,  i  et  Kammer  paa  en  stor  Langdysse 
ved  Krogerup  i  Nærheden  af  Helsingor.  Paa  Blesinge  Byes 
Rlark  i  Love  Herred  traf  man  i  en  Langdysse  en  steen- 
sat  Grav,  hvori  laa  en  Beenrad  åf  et  Menneske^,  og 
paa  Agerso  i  Store  Belt  afdækkedes  (1808),  ligeledes 
paa  en  Langdysse,  en  stor  Steenkiste  eller  et  Steenkam- 
mer,  som  indesluttede  et  uhrændt  Likf  nied  Hovedet  mod 
ISord  og  Fodderne  mod  Syd.  I  den  hoire  Haand  havde 
Liget  en  Beenstilk,  7  Tomnier  lang,  spids  i  den  ene  Ende, 
og  flad  i  den  anden,  og  ved  den  venstre  Fod  stod  en 
Jjcerkrnhke.  Hoien  var  50  Alen  i  Længde  og  10  Alen  i 
Brede,  og  Hoiden,  mærkeligt  nok,  5  Alen.  Omkring  den 
stode  store  opreiste  Stene  og  paa  dens  IMidte  laa  eu  stor 
Steen,  hvorunder  Steenkamret  opdagedes  ^. 

//.     En  anden  hanrjdysse  ved  Follesluv. 

Det  er  saaledes  udenfor  al  Tvivl,  at  der  hyppig  op- 
graves ubrændte  Liig  og  Steenredskaber  i  Langdysserne, 
men,  paa  Grund  af  at  Kamren3  som  oftest  ere  meget  let 
tilgjængelige ,  er  det  endnu  hyppigere  at  træffe  Kamre, 
der  ere  udgravede  i  ældre  Tid,  og  hvori  man  fiilgelig  en- 
ten slet  Intet  finder,,  eller  i  al  Fald  kun  Levninger  af 
Gravgodset.  Kort  efter  at  den  for  omhandlede  Dysse  var 
odelagt,  lod  jeg  undersoge  en  ganske  lignende,  med  store 
Stene  omsat  Langdysse,  tæt  ved  Siden  af.  Den  havde  to 
aabne  Kamre,  af  hvilke  det  ene  var  omstyrtet,    det  andet 

^)  Paludans  Beskrivelse  over  Mtiea  I,  115-20,  hvor  Dyssen 
er  afbildet.  ^)  Antifjvariske  Annaler  I,  S.  352.  '')  Antiqv.  Annaler 
11,  321-325. 


FUND    I    STKKKDVSSEIl    I    DANMARK.  109 

derimod,  som  laa  paa  Midten  af  Hoien,  var  særdeles  vel 
Itevaiet  og  saa  aabent,  at  et  Par  Mennesker  kunde  krybe 
ind  og  sitlde  under  Dækstenen.  Aabniiigen  mellem  Side- 
stenene, hvorved  Indgangen  dannedes,  var  i  Syd.  Efterat 
Jorden  og  Gruset  var  borttaget  lige  til  Kamrets  Bund, 
der  var  brolagt  med  store  flade  Stene,  saa  man,  at  Kam- 
rets Htiide,  Længde  og  Brede  var  2^  Alen.  Ved  at  op- 
tage Gruset  i  det  sydvestlige  Hjorne  fandtes  Levningerne 
af  en  Leerkrukke ,  en  Spydspids  og  en  Pilespids  af 
Flint  samt  meget  smaa  Stykker  fortæret  Rav,  og  i  Syd 
opgravedes  lignende  Levninger  af  Leerkar ^  en  Flintoxe 
og  adskillige  af  de  saakaldte  Flækker.  Upaatvivlelig  have 
de,  der  forst  aabnede  dette  liammer,  haabet  at  (inde  Kost- 
barheder der,  og  det  er  da  meget  rimeligt,  at  de  have  ladet 
de  værdilose  Sfeenredskaber  og  Leerkar  ligge. 

Paa  flere  Steder  i  Landet  har  jeg  erholdt  et  lignende 
Udbytte  af  Gravninger  i  Langdysser.  1  et  Kammer  af 
6  Alens^  Længde  og  3  Alens  Brede  og  Hoide  paa  en 
Langdysse  paa  Mynge  Mark,  Veiby  Sogn  ved  Frederiks- 
borg, traf  jeg,  foruden  en  stor  Mængde  forarbeidede  Rav- 
stykker, atten  Steenuxer,  en  Huulineisel ,  en  Smalmeisely 
en  Flintkniv,  tre  Pilespidser,  to  Steenhamre  m.  m,  *. 
Paa  Klingstrup  Mark,  Skaarup  Sogn  ved  Svendborg,  lod 
jeg  grave  i  en  Langdysse  med  to  aabenstaaende  Kamre; 
rigtignok  fandtes  deri  kun  en  Deel  Flintflækker  og  Skaar 
(if  Leerkar,  men  det  var  dog  tilstrækkeligt  til  at  vise,  at 
der  tidligere  havde  været  mere  i  Kamrene.  lovrigt  iagt- 
tog ieg  der  i  Egnen,  at  Steenredskaber  overordentlig  hyp- 
pig blive  optagne  af  Langdysser;  idetmindste  erholdt  jeg 
talrige  Stykker,  der,  ifolge  paalidelige  Angivelser,  efter- 
liaanden  vare  fundne  i  Langdysser  i  Brudager,  paa  Oure, 
Veistrup    og   især   paa    Skaarup   Marker.      Det   er   ogsaa 


O  Annal,  for  nord.  Oldk.  1838-1830,  S.  172-175. 


200  FUND    1    STKKXDYSSKR    I    DAMVIARK. 

Noget,  som  man  vil  finde  at  være  Tilfældet  over  hele 
Landet,  og  som  jeg  kunde  oplyse  ved  mangfoldige  Exemp- 
ler,  hvilket  dog  neppe  maa  ansees  ntJdvendigt,  da  Sagen 
er  hekjendt  nok.  Kun  skal  jeg  bercire ,  at  dur  i  den 
Langdysse  ved  Leire,  som  uiigfigen  kaldes  Harald  Hilde- 
tands Grav,  ogsaa  er  opgravet  Oxer  af  Flint  K 

///.     En  Langdysse  ved  Aarnip  Molle. 

Det  er  forlængst  ved  mangehaande  Erfaringer  godt- 
gjort, at  de  Jordhiiie,  som  ere  opkastede  over  Jættestuerne, 
længere  ned  i  Tiden  ere  blevne  benyttede  til  Gravsteder, 
formodentlig  af  fattigere  Folk,  der  ikke  selv  havde  Evne 
til  at  lade  en  Jordhui  sammenkjore.  Det  er  ogsaa  meget 
naturligt,  at  disse  Folk,  selv  om  de  hiirte  til  en  senere 
indvandret  Stamme,  kunde  stikke  deres  Askekrukkcr  ind 
i  de  nævnte  Hiiie,  hvilke  med  Hensyn  til  den  ydre  Form 
fuldkommen  ligne  de  yngre  Huie  fra  Bronce-  og  Jern- 
alderen. Men  det  er  mindre  bekjendt,  at  der  ogsaa  under- 
tiden i  Ydersiderne  af  Langdysserne  træffes  Leerkrukker, 
fyldte  med  brændte  Becn  og  Aske.  Dette  var  navnlig 
fundet  i  den  nysnævnte  Langdysse  paa  Mynge  ftlark  i 
Veiby  Sogn,  og  jeg  har  havt  Ledighed  til  at  see  det  Samme 
i  en  Langdysse  paa  Aarup  Molles  Mark,  Daugaard  Sogn, 
V  eile  Amt.  Dyssen,  hvis  Længde  omtrent  var  25  Alen,  havde 
eet,  riien  forhen  maaskee  to  Steenkamre,  hvori  Steenred- 
skaber  efterhaanden  vare  optagne.  I  den  sydvestlige  Side 
af  den  temmelig  lave  Jordforhoining  studte  man  paa  en 
Leerkrukke  med  brændte  Been  og  Aske-,  derimellem  laae 
tillige  nogle  Stykker  af  Bronce  og  Jern  —  altsaa  endog, 
som  det  synes.  Sager  fra  Overgangstiden  mellem  Bronce- 
og  Jernalderen. 

')  .]\U:  ,,DaninaikB  Oldtid",  S.  90. 


FUMD    I    STEENDYSSER    I    DANMARK.  201 

RUADDYSSER. 
IV.     En  Dijsse  ved  Ilolbro,    Feibi/  Sogn. 

I  det  oftnævnte,  paa  Steendysser  rige  ^  eihy  Sogn,  ved 
den  saakaldte  Uoibro,  ligger  en  liden  steenomsat  Rund- 
dysse med  et  rundt  aabenstaaende  Kammer,  som  dannes 
af  een  Over-  og  tre  Underliggere.  Da  det  imidlertid  viste 
sig,  at  Jorden  ikke  ganske  var  udrenset,  men  at  der  var 
omtrent  en  Alen  ned  til  Bunden,  urlgravede  jeg  (1838) 
Kamret  fuldstændigt.  Mellem  den  Steengruus,  hvormed 
det,  som  sædvanlig,  var  fyldt,  optoges  en  Hovedskal  til- 
ligemed temmelig  store  Levnir)ger  af  Laarbeen  og  Arm- 
been,  hvilke  alle  vare  uhrændte,  men  desværre  saa  for- 
tærede af  Ælde,  at  det  var  aldeles  umuligt  at  samle  dem 
til  noget  Heelt.  Ved  Benene  var  henlagt  en  ircknntet 
Flintpilefipids  {ih  T.),  tildannet  af  en  Flække,  adskillige 
Flintflfehher  og  Perler  af  Rav.  Jorden  i  Kamret  var 
ogsaa  stærkt  blandet  med  Trækul. 

Dette  Fund  er  heller  aldeles  ikke  enestaaende.  I 
„Bredstrup  Spang",  Pjedsted  Sogn,  Veile  Amt,  kneisede 
indtil  for  nogle  Aar  siden  tæt  ved  Landeveien,  der  forer 
fra  Fredericia  til  Veile,  et  mægtigt  aabenstaaende  Steen- 
kammer. En  uhyre  Overligger  hvilede  paa  syv  i  Kreds 
staaende  Bærestene  og  dannede  et  Rum  saa  stort,  at  10 
Mennesker  magelig  kunde  faae  Plads  deri.  Kamrets  Hoide 
var  alene  over  3  Alen.  Da  dette  skjonne  Kammer  blev 
forstyrret  og  Stenene  benyttede  til  Forbedringer  af  Veien, 
stodte  man  i  Bunden  paa  et  iihrændt  Menneskeskelet, 
ved  hvis  Hoved  og  Fodder  laae  forskjellige  Flintknive  og 
andre  Steenredskaber.  Flintknivene  bleve  bevarede,  men 
Skelettet  nedgravedes  igjen  i  Jorden.  I  samme  Amt,  El- 
tang  By,  var  en  Bonde  i  Aaret  1804  sysselsat  med  at 
klove  Steen  i  sin  Skovlod,  „Slet"  kaldet.  Paa  en  steen- 
omsat Hiii  klovedes  netop  en  omtrent  5  Alen  lang  Steen, 
da  man   ved   Nedrullingen   af  de  adskilte   Stykker   opda- 


202  FUXD    I    STKEIVDYSSRB    I   DANMARK. 

gccle,  at  Stenen  havde  hvilet  paa  flere  Underliggere  og 
dækket  et  Kammer ,  omtrent  2  Alen  hoit ,  4  Alen  langt 
og  3  Alen  bredt.  Dette  Kammer  indesluttede  adskillige 
store  ubrændte  Menneskehcen,  saasom  Laarheen,  Skinne- 
been,  Ribbeen  og  en  overmaade  stor  Hovedskal.  Ved 
den  (istre  Side  af  Kamret  stode  en  Veel  smaa  Leerkruk- 
ker ,  der  var  smukt  udzlrede  og  fyldte  med  fiin  Muldjord, 
men  som  hensmulrede  ved  Berorelsen.  Fremdeles  fandt 
man  i  Kamret  en  8^  Tomme  lang,  spids  Flintkniv,  et 
halvniaaneformifft  Flintsfrjkke,  en  Steenhmmner  og  mange 
Flintflækker '.  Endnu  paa  et  tredie  Sted  i  Veile  Amt,  nem- 
lig i  Barrit  Sogn,  er  der  i  Runddysser  opgravet  ubrændte 
Rienneskebeen  og  Flintsager,  hvoraf  nogle  ere  indlemmede 
i  min  Samling  af  Oldsager.  I  det  sydlige  Fyen  i  Skaa- 
rup Sogn,  i  Skoven  ved  Maegaard  ligger  en  Steendysse 
med  et  aflangt  Kammer,  hvori  ligeledes  var  fundet  et 
uhrændt  Liig  med  Flintredskaber,  og  flere  Runddysser  i 
Skaarup  Sogn  og  rundt  om  i  Egnen  have  givet  samme  Ud- 
bytte. I  Sjælland  i  Ods  Herred  og  navnlig  i  Hoiby  Sogn 
gives  der,  som  bekjendt,  en  stor  Mængde  Oldtidsminder, 
af  hvilke  adskillige  ere  beskrevne  i  Anti(|variske  Annaler, 
2det  Bind  S.  267-282.  Især  findes  der  et  meget  betyde- 
ligt Antal  Steendysser,  som  have  aabenstaaende  Kamre. 
Efter  den  nærmere  Beskrivelse  over  disse,  hedder  det  paa 
ovennævnte  Sted  (S.  280):  ,,For  nogle  Aar  siden  har  Gaard- 
mand  i  Steenstrup ,  Soren  Larsen,  paa  en  Ager  kaldet 
Jensager,  opryddet  et  mod  Vesten  staaende  Gravkammer 
eller  Steenkiste,  der  havde  samme  Direction  som  de  oven- 
anforte.  Her  skal  Hjernesknller  være  fundne  lagte  i  Nord 
og  Syd  særskilt  fra  de  ijvrige  Been.  Saa  opgroves  og 
ved  denne  Leilighed  4  Steenstykker  af  Hedenoldtidens 
som  Præservativer  i  Gravene  nedlagte  religieuse  Symboler". 

')  Indberetninger  i  Museet  for  Oldsager  VII,  132. 


FU\D    I    STKI'^IVDYSSKR    I   nANUlARK.  203 

De  omtalte  Steenstykker  vare  naturligviis  Stcenredskaber. 
Hr.  Peder  Syv  ^^saae  i  August  IG94,  at  Baron  Juels  Sol- 
dater aabnede  to  Steendysser  paa  Karise  Mark.  Der 
stode  Stene  om  Graven,  som  naaede  i  Sonder  og  Nor  og 
en  l)red  Steen  deroven  paa.  I  Graven  laae  sfinderslodte 
Urner,  en  stor  Deel  saakaldede  Tordenstene  (d:  Flintoxer 
og  Fiintknive)  og  nogle  almindelige  Mcnneskebcen"  '. 
Som  Exempel  paa,  at  der  stundom  træffes  Menneskebeen 
i  Dysserne  uden  at  der  omtales  at  være  fundet  Steen- 
redskaber, maa  jeg  anfcire  efter  en  ældre  Beretning'-^: 
j^Strax  ved  Wartotl'by  (Stubdrup  Sogn  paa  Hindsbolm) 
er  en  Hol ,  kaldet  Krolshoie ,  hvorpaa  laae  endeel  store 
Stene,  som  Veib.  Frue  Kirstine,  Axel  Brabes,  lod  bort- 
tage. I  Hoien  fandtes  mange  Hovedpander  og  Menneske- 
heen".  1  en  Indberetning  til  Commissionen  for  Oldsagers 
Opbevaring  siger  et  Oienvidne  ^ :  ,.Tæt  ved  Landeveien 
mellem  Haderslev  og  Aariisund  blev  i  min  og  fleres  Nær- 
værelse  en  Gravbiii  opkast,  der  var  omsat  med  3  store 
Stene,  som  næsten  gik  sammen  med  deres  spidsagtige 
Ender  oven  paa  Gravhoien.  Imellem  disse  tre  omfattende 
Stene  af  en  usædvanlig  Storrelse  fandtes  ordentlige  Men- 
neskebeen og  endnu  ufortærede  Hovedskaller,  saa  at  man 
tydelig  kunde  see,  at  ongefæbr  10  Mennesker  vare  be- 
gravede der  liggende,  den  ene  med  Hovedet  mellem  den 
Andens  Been  (?).  Andre  Gravhoie,  hvori  hele  Legemer 
ere  begravede,  har  jeg  ikke  forhen  seet.  I  flere  Hoie  bar 
jeg  derimod  hiirt  af  Troværdige,  at  der  skal  være  funden 
Gryder  eller  Potter,  fyldte  med  Kul  eller  Aske  (brændte 
Menneskebeen)".  Det  er  klart,  at  de  3  Stene,  sorii  næsten 
gik  sammen   med  Enderne,    vare    Underliggere  til   en   tid- 

')   Suhms    ældre   Samlinger   I,    117.      ')    Sammesteds    S.    71. 
*)  Indberetninger  VII,  4. 


204  FUND    I    STEElVnYSSER    I    DANMARK. 

Tigere  sprængt  Dæksteen,    og  at  HGien  horte  til  de  almin- 
delige Steendysser. 

Man  vilde  kunne  foroge  disse  Exemplers  Antal  sær- 
deles betydeligt,  da  der  hyppig  til  Museet  indsendes  Steen- 
sa<^er,  der  angires  at  være  opgravede  af  Steendysser  ved 
ubrændte  Menneskebeen. 

F.     En  Runddysse  ved  Folleslov. 

Kamrene  paa  Steendysserne  ere  ikke  alene  runde  og 
aflansrunde,  men  undertiden  danne  de  ogsaa  en  aflang 
Fiirkant  ligesom  en  Kiste  og  bestaae  da  af  to  lange  Side- 
stene  os  to  mindre  Stene  for  Enderne.  Paa  Præstegaar- 
dens  Mark  i  Folleslov  Sogn  lod  jeg  (18.39)  et  saadant 
Kammer  paa  en  Runddysse  udgrave.  Det  laa  i  Retnin- 
gen N.  til  S.,  var  ^  Alen  langt  og  1^  Alen  bredt,  men 
manglede  Dækstenen,  der  vistnok  forben  var  klovet.  Uagtet 
det  snart  blev  kjendeligt,  at  det  for  havde  været  under- 
sost,  da  Gulvfliserne  vare  uordentlig  kastede  mellem  hver- 
andre,  opgravedes  dog  en  Deel  Oxer  af  Flint,  nogle 
Knive,  Smalmeisler  og  Pilespidser  saavelsom  Skaar  af 
Leerkar,  Trækul,  m.  m.,  hvilke  Stykker  man  altsaa  aaben- 
bart  ved  den  tidligere  Udgravning  havde  ladet  ligge. 

Utalliace  lignende  Fund  har  man  truffet  overalt,  hvor 
Steendysser  forefindes,  og  Enhver,  der  endog  blot  kort 
maatte  have  sysselsat  sig  med  en  noiere  Betragtning  af 
Dysserne,  vil  strax  have  gjort  samme  Iagttagelse.  Med 
Forbigaaelse  af  de  mangfoldige  enkelte  Erfaringer,  jeg  i 
denne  Henseende  vil  kunne  fremfore,  skal  jeg  derfor  kun 
endnu  dvæle  ved  et  Fund,  der  paa  Grund  af  Steensager- 
nes Mængde,  dog  maa  henregnes  til  de  mærkeligere. 
Langs  med  Kysterne  af  Veile  Fjord  var  der  for  ikke 
længe  siden  en  temmelig  Mængde  Steendysser.  Tid  efter 
anden  forsvinde  de  og  om  faa  Aar  ville  de  maaskee  alle 
være   »idelagte.      Ved   at  sprænge   en   stor  Steen    ovenpaa 


FJI\D    I    STEEXDVSSRR    1    DAiVlWARK.  205 

en  af  disse  Runddysser  (i  Daugaard  Sogn,  Bierre  Herred) 
opdagedes  det,  at  den  var  Dækstenen  til  et  rundt  Kammer. 
Da  nu  ogsaa  Underliggerne  efterliaanden  borttoges,  kom 
en  heel  Mængde  Flintredskaber  for  Dagen,  saaledes  hen- 
ved 20  Oxer,  nogle  Knive,  idctmindste  6  Smalmeisler, 
en  Steenhnmmcr ,  Skaar  nf  Leerkar,  Flint  flækker  og 
Ravperler.  Meilemrunmiet  nielleni  Kamrets  Sidestene  var, 
som  sædvanligt,  udfyldt  med  flade  Steenfliser. 

VI.     Et  fritstaaende  Steenkammer  i  Veiby  Sogn. 

I  de  Egne,  hvor  der  findes  Steendysser,  er  det  ingen- 
lunde sjeldent  at  see  Steenkamre  baade  med  og  uden 
Dækstene,  som  ikke  ere  omgivne  af  nogen  Jordforhoining 
eller  Steensætning  og  som  saaledes  staae  ganske  frit. 
Dette  har  givet  Anledning  til,  at  de  af  Nogle  ere  blevne 
ansete  for  halvfærdige  Grave,  men  man  synes  herved 
at  have  glemt,  at  Aartusinder  ere  forlobne,  siden  de  byg- 
gedes, og  at  derfor  deres  nuværende  Form  langtfra  altid 
er  den  oprindelige.  Mange  Tilfældigheder,  saasom  Bort- 
tagelse af  Stene  og  Jord,  tidligere  Udgravninger,  m.  m., 
kunne  naturligviis  være  foregaaede,  uden  at  nogensomhelst 
Efterretning  derom  er  bleven  bevaret.  Et  interessant  Exem- 
pel  paa  et  saadant  aldeles  fritstaaende  Steenkammer,  der 
bestemt  i  sin  Tid  vides  at  have  staaét  midt  paa  en  Rund- 
dysse iagttog  jeg  (1839)  i  Nordsjælland. 

Naar  man  fra  "Veiby  folger  Veien  til  Saltegaardshoi 
ved  Stranden ,  kommer  man  tæt  forbi  nogle  Steendysser, 
der  ligge  til  Venstre  for  Veien.  Mellem  dem  stod  paa 
ganske  jævn  Mark  4  store  flade  Stene  i  Kreds  og  det  var 
tydeligt,  at  Kredsen  havde  været  udfyldt  med  en  femte 
Steen,  der  nu  var  borttaget.  Ogsaa  Dækstenen  var  borte. 
Da  imidlertid  det  indvendige  Rum  mellem  Stenene  var 
halv  opfyldt  med  Jord  og  Gruus,  udgravedes  dette,  hvor- 
ved vi  blottede  et  Kammer  af  2|  Alens  Hoide  og  2J  Alens 


206  FITIND    I    STRRNDYSSRR    1  DA\>1AKK. 

Diameter;  Aabriingerne  mellem  Stenene  vare  tilstoppede 
metl  Fliser.  Paa  Bunden  laae  foruden  endeel  Tveekul  nogle 
Levninger  af  iibrændtc  Menneskebeen ,  bl.  a.  en  Under- 
kjæve  med  Tænder  i,  en  Steenhmnmer,  2  Flintoxer,  2 
TInulmeisler ,  en  hjerte formig  Pilespids,  en  Flint  flække, 
tillnu/get  som  en  Piil,  og  en  beel  Deel  Flintflækker  og 
Ravperler,  hvoraf  nagle  vare  oxeformede.  Steensagerne 
laae  især  tæt  op  til  Sidestenene  i  Syd,  Ravsagerne  der- 
imod rundt  om  i  Kamret.  Senere  blev  det  mig  fortalt  af 
en  paalidelig  Mand,  at  der  for  bavde  været  en  Jordforhoi- 
ning  og  en  Steensætning  uden  om  Kamret ,  men  at  en  af 
de  forrige  Præster  bavde  borttaget  Stenene,  bvorpaa  Jord- 
forhoiningen  efterhaanden  var  bleven  udpltiiet.  Ved  samme 
Leiliglied  sprængtes  ogsaa  Dækstenen  over  Kamret. 

Dog  maa  man  ikke  opfatte  dette,  som  om  Kamret 
forben  bavde  staaet  inden  i  en  stor  Jordbiii.  Ligesom 
Kamrene  paa  Dysserne  i  Almindelighed  ,  saaledes  skal 
ogsaa  dette  kun  have  været  saameget  bedækket  med  Jord, 
at  den  overste  Deel  af  Dækstenen  var  tilsyjie. 


Ifolge  de  ovenfor  fremstillede  Kjendsgjerningor  findes 
der  altsaa  den  storste  Overeensstenmielse  mellem  Lang- 
dysserne og  Runddysserne  med  Hensyn  til  Kamrenes  Be- 
skaftenbed  og  Indhold;  bele  Forskjelien  mellem  dem  be- 
staaer  i,  at  Langdysserne  ere  længere  og  omgivne  med 
flere  store  Stene,  og  dette  har  upaatvivlelig  ganske  na- 
turlig sin  Grund  deri,  at  mere  ansete  og  formuende 
Folk  ere  begravede  i  Langdysserne,  end  i  Runddysserne. 
Thi  at  alle  Dvsseme  ligefrem  ere  Grave  fra  Steenalderen 
og  hverken  Altere  eller  Tingsteder,  fremgaaer  i  mine  Tan- 
ker allerede  af  Dyssernes  Beliggenhed  i  store  Klynger, 
især  ved  Kysterne,  hvortil  kommer  den  afgjorende  Om- 
stændighed, at  Kamrene  paa  Dysserne  ere  af  samme  Byg- 
ning som   Jættestuerne,    der    lule/i    Modsigelse    ere    Grav- 


FDIVD    I    STRKi^DYSSKR    I   DA.XMARR.  207 

stuer,  og  at  de  ligesom  disse  indeslutte  uhrændtc  Men- 
ncskehecn,  Flhifsager,  Ravsmijhker  og  Lecrkar.  Skulde 
man  ellers  antage,  at  Langdysserne  have  været  et  Slags 
Oftersteder  eller  Tingsteder,  blot  fordi  de  ere  af  en  mær- 
kelig Længde,  der  endog  kan  naae  til  200  Alen,  hvorledes 
vilde  man  da,  uden  at  tale  om,  at  de  indeholde  virkelige 
Begravelser,  kunne  forklare,  at  de  ligge  samlede  i  saa 
stor  Mængde  lige  ved  Siden  af  hinanden?  I  al  Fald  er 
det  vist,  at  Langdysserne  maae  henregnes  til  Steenalde- 
ren og  at  de  saaledes  ikke  ere  opfiirte  af  vore  gotiske  For- 
fædre til  OfTersteder  eller  Tingsteder;  om  de  maaskee  stundom 
have  været  benyttede  af  dem  dertil,  er  et  Spurgsmaal, 
der  aldrig  vil  kunne  besvares,  da  det  aldeles  hiirer  ind 
under  Tilfældighedernes  Gebet  ^  Rigtignok  har  baade 
jeg  selv  og  Andre  fundet  Jernstykker  i  Steendysser,  hvil- 
ket kunde  synes  at  tale  imod  deres  hiiie  Ælde,  men  man 
maa  vel  lægge  Mærke  til,  at  disse  Jernstykker  rimeligst  i 
senere  Tider  ere  nedkastede  eller  nedfaldne  i  Gravene'^. 

Sveriges  hoiffortjente  Oldforsker,  Professor  Nilsson  i 
Lund,  anseer  det  imidlertid  for  aldeles  utvivlsomt,  at  ikke 
alle  aabenstaaende  Kamre  ere  Grave,  idet  nemlig  nogle  af 
de  saakaldte  ^^Gangbygninger"  eller  runde  og  aflange  Kamre 
med  lange  Indgange  skulle  være  Rniner  af  (elihjamle 
Boliger.  ^  De  adskille  sig,  siger  han  ^,  fra  Gravstuerne 
derved,  at  man  aldr'uj  finder  Skeletter  i  dem,  og  saa- 
vidt  jeg  hidtil  har  kunnet  skjonne,  derved  at  de  sjelden 
have  store  Stene  til  Dækstene,  men  staae  aabne,  hvilket 
antyder,  at  de  have  havt  samme  Slags  Tag  af  Sparre- 
værk,  som  de  Gronlandske  og  Nordamerikanske  Eskimo- 
huse,  hvilke  de  fuldkommen  ligne  i  Storrelse,  Form  og 
Conslruction".      For  yderligere  at  godtgjore  dette,    beskri- 

')  ,, Danmarks  Oldtid"  S.  62-72  og  98-103.  2)  Jvfr.  Annal, 
for  nord.  Oldk.  1838-1839,  S.  176  og  Nilsson:  Skandinaviska 
Nordens  Urinvanare  Ista  B.  Cap.  3  S.  31.     ^)  Saiiimcsteds  S,  14. 


208  FUIVD    I    STEEIVnYSSER    1    DANMARK. 

ver  Nilsson  nogle  Undersogelser  af  saadanne  formodede 
Huusruiiier,  som  Beboerne  ^^sandsynligen  af  en  eller  anden 
Aarsag  have  været  tvungne  til  at  romme  i  Hast" ',  i  hvilke 
han  fandt  forskjelligt  Huusgeraad,  nemlig  Knive,  Oxer, 
Spijdspidser ,  Landser,  in.  m.  af  Flint,  Ravperler  og 
itubrudte  Leerkar ,  samt  Trækid  og  Aske,  hvilket  han 
meente  maafte  være  Spor   af  det  gamle  Ildsted. 

IMine  ovenfor  beskrevne  Udgravninger  af  Steendysser 
tale  dog  aabenbart  imod  Professor  Nilssons  her  fremforte 
Anskuelse.  Idetmindste  to  af  de  underscigte  Langdys.ser 
havde  fuldkommen  samme  ydre  Characteer,  som  de  saa- 
kaldte  Huusruiner.  Den  ene  var  Dijssen  iBildso-,  hvor- 
paa  der  fandtes  en  Gangbygning  eller  et  Steenkammer, 
oprindelig  af  10  Alens  Længde,  2  Alens  Brede  og  2|  Alens 
HiJide,  med  en  10  Alen  lang  Indgang,  og  uden  Dækstene; 
den  anden  var  Dyssen  (Nr.  \)  i  Folleslov^,  som  ogsaa 
ganske  manglede  Dæksteen  og  hvortil  der  ligeledes  havde 
fort  en  smal  Indgang.  3Ien  i  begge  disse  fandtes  uhrcendte 
Liig  tilligemed  Flintr edskaher ,  Ravsmgkker ,  tildeels 
itnhrudte  Leerkar  og  Trækul.  At  der  i  nogle  ikke  fin- 
des ubrændte  Liig,  men  kun  Flint-  og  Ravsager,  Stykker 
af  Leerkar,  Trækul  o.  d.,  det  troer  jeg  paa  ingen  Maade 
kan  afgive  sikkert  Beviis  for,  at  de  ere  Ruiner  af  Huse, 
der  i  Hast  ere  forladte.  Thi  man  vil  have  bemærket,  at 
netop  ganske  lignende  Fund  ere  overordentlig  almindelige  i 
aabne  Steenkamre,  baade  paa  Lang-  og  Runddysser,  og  i 
Steenkamre  eller  Steenkister,  der  ere  saa  sniaa  og  snevre, 
at  de  umulig  kunne  have  tjent  til  Boliger  "*.  Da  derhos 
de  Sager,  man  træflfer  i  disse  Kamre,  ere  fuldkommen 
overeenssfemmende  med  dem,  der  findes  nedlagte  ved  de 
ubrændte  Liig,    maa  jeg  henholde   mig  til  min  for  udtalte 

')  Nilsson:  !Skand.  IVoid.  Urinvånare  1  B,  C.  1  tS.  74.  ^)  Annal, 
for  noid.  Oldk.  1840-18il,  S.  138-142.  =^3  Sce  ovenfor  S.  195-196. 
*)  Jvfr.  S.  199  og  204-5. 


.   priVD    I    STKEXDYSSRR    I     DANMARK.  209 

Overl)eviisriing,  at  ogsaa  disse  Kamre  ere  Grave,  hvis 
Indre  er  Meven  forsfyrret  ved  senere  Undersogelser,  hvor- 
ved det  I)liver  let  forklarligt,  at  Benene  kunne  være  ad- 
splittede og  fortærede,  og  at  Leerkarrene  ere  som  oftest 
ituslaaede.  Hvad  Trækullene  angaaer,  som  skulde  være 
Spor  af  det  gamle  Arnested,  da  hor  det  erindres,  at  Træ- 
kul, idctmindste  i  Danmark,  forekomme  saagodtsom  udon 
Undtagelse  i  ethvert  Steenkammer,  enten  det  saa'  inde- 
slutter ubrændte  Liig  eller  ikke. 

Uagtet  jeg  folgelig  i  dette  Punkt  maa  erklære 
mig  uenig  med  Prof.  Nilsson,  vil  jeg  dog  ikke  nægte, 
hvad  der  i  og  for  sig  er  rimeligt,  at  det  sydlige  Skandi- 
naviens Beboere  i  Steenalderen  have  havt  Boliger,  der  i 
Lighed  med  Gravene  vare  opfijrte  af  Stene  og  Jord  samt 
Træstammer.  Jeg  kan  kun  ikke  antage,  at  vi  endnu  skulde 
træffe  paa  Ruiner  af  saadanne  Huse  og  isærdeleshed  paa 
Huse,  ^^der  i  Hast  vare  forladte",  idet  deres  Beboere  vare 
blevne  overfaldne  og  fordrevne  af  de  nye  indvandrede  Folk, 
der  i  Broncealderen  udbredte  sig  over  Skandinaviens  syd- 
lige Egne.  IVIan  maa  overhovedet  vistnok  snarere  true,  at 
de  ældre  Indbyggere  ere  blevne  underkuede  og  bragte 
i  Trællestand ,  end  egentlig  fordrevne.  Herfor  synes 
ogsaa  det  at  tale,  at  Steendysserne  og  Jættestuerne 
ikke  træffes  udenfor  de  Egne,  hvor  Hoie  og  Oldsager  fra 
Broncealderen  forefindes.  Vare  nemlig  de  gamle  Beboere 
blevne  udjagede,  saa  at  de  niidsagedes  til  at  drage  hort 
f.  Ex.  længere  op  i  det  nordlige  Skandinavien ,  for  at  be- 
vare deres  Uafhængighed,  maatte  man  med  al  Grund 
vente  ogsaa  at  finde  Steendysser  og  Jættestuer  der ,  hvil- 
ket, som  bekjendt,  ikke  er  Tilfældet. 

Endnu  i  en  anden  Henseende  gaaer  Prof.  Nilsson 
langt  videre,  da  han  vil  henfore  de  fritstaaende  Steen- 
kamre eller  ,jeiste  Stene  med  en  overliggende  storre 
Steenblok"  til  Broncealderen.      Hans  eaine  Ord  ere:    „Ea- 

1844-184.1.  14 


210  FUXD    I    STERNDYSSER    I    DANMARk. 

hver  af  mine  Læsere ,  som  har  draget  om  i  det  sydlige 
eller  vestlige  Sverrige  eller  i  Jylland  og  Sjælland,  har  vel 
nogen  Gang  truftet  paa  et  saadant  Steenmonunient.  Det 
har  i  Syd  -  Sverrige  et  eget  betydningsfuldt  Navn;  det 
kaldes  Dus  eller  Dyss.  Da  dette  Monument  umulig  kan 
være  bleven  reist  i  nogen  oekonomisk  eller  anden  profan 
Hensigt,  saa  maa  det  have  havt  en  religiiis  Bestemmelse 
og  saaledes  maa  det  ved  sin  særegne  Form  hentyde  paa 
en  bestemt  egen  Kultus."  Da  nu  en  Reisende  (Dubois) 
beretter,  at  han  har  seet  saadanne  Monumenter,  som  ikke 
kunne  tilhore  Andre,  end  Kimbrerne ,  paa  Halvoen 
Krim  og  paa  hele  den  Vei,  som  Kimbrerne  vandrede 
ad  fra  Asien  gjennem  Europa  til  England  (??)  ,  og  da 
disse  Monumenter  i  Bretagne ,  i  det  nordlige  Frankrig 
hvor  de  just  ikke  ere  sjeldne,  kaldes  Dolmen,  hvilket  skal 
betyde  Bord ,  og  endnu  udgives  for  at  have  være  Altere 
for  en  gammel  Druidkultus,  siger  Prof.  Nilsson:  .^Allerede 
heraf  kunne  vi  formode ,  at  disse  særesne  Mindesmærker 
tilhore  en  Kelto-kimbrisk  Stamme  og  y\  skulle  snart  op- 
give flere  Beviser  for  denne  Sætning.  Til  den  samme 
Stamme,  som  har  reist  disse  Stene,  hore  ogsaa  hos  os 
et  eget  Slags  Ættehciie  eller  Gravhoie,  som,  saavidt  jeg 
veed ,  altid  ere  opkastede  af  Jord  og  i  hvilke  der  altid 
findes  Vaaben  og  Redskaber  af  Kobber  (eller  Bronce). 
Disse  Gravhoie  adskille  sig  fra  alle  dem,  jeg  kjender,  ved 
forste  Oiekast  derved ,  at  der  paa  dem  findes  jylantede 
helUffe  Træer.  Det  forundrer  mig,  at  denne  Mærkværdig- 
hed hidtil  er  blevet  aldeles  overseet  af  vore  Oldforskere.'' 
Disse  hellige  Træer,  som  Boisdeme,  idetmindste  forhen 
ikke  turde  omhugge ,  ere  især  Torne ,  og  eftersom  ^^de 
kelto  kimbriske  Folk  med  Druidkultus  brugte  at  plante 
Træer  paa  deres  Gravhoie" ,  antager  Nilsson  ,  at  ^^Druid- 
kulten  med  sine  paa  reiste  Stene  lagte  Steenaltere  og  sine 
heliige  Træer",  uden  al  Tvivl  var  den  oprindelige  Religion 


FUND    I    STb'KNOTi^SEa    1    l)Ai>l  MAKK.  211 

for  den  Folkestamme,  der  brugte  Vaaben  og  Smykker  af 
Bronce,  hvilket  han  tillige  understotter  med  nogle  andre^ 
mindre  vægtige  Grunde  '. 

Disse  Meninger  tor  jeg  dog  ingenlunde  tiltræde.  Det 
forekommer  mig,  at  Prof.  jNilsson  her  har  underskrevet  et 
Raisonnement ,  der  aabenbart  gaaer  ud  fra  et  Beviis, 
som  han  tidligere  selv  med  Rette  bekæmpede'^,  at  nendig 
Steenmonumeriterne  skulde  tiUifJie  Kelterne,  fordi  de  tindes 
i  Lande,  hvor  Kelter  beviislig  i  Oldtiden  have  boet.  Med 
lige  Ret  kunde  man  nemlig  paastaae ,  at  da  de  findes  -i 
Lande,  hvor  Goter  beviislig  have  boet,  ere  de  altsaa  op- 
reiste  af  Goter.  Dubois  deler  endnu  den  gamle  forkerte 
Anskuelse,  at  alle  ældgamle  franske  og  engelske  Monu- 
menter ere  keltiske  eller  kimbriske  og  han  rober  derved 
Ubekjendtskab  med  de  omtalte  Steenmonumenters  Be- 
skaffenhed.  Netop  de  nyeste  og  bedste  Undersogelser  af 
de  saakaldte  ,,Dolmen"  have  viist,  at  de  indeholde  ubrændte 
Liig  tilligemed  Flintredskaber ,  Beensager ,  Ravperler 
og  Stykker  af  Leerkar  —  altsaa  det  Selvsamme ,  som 
vore  Grave  fra  Steenalderen.  Nilsson  har  heller  ikke  hid- 
til anfort  et  eneste  antageligt  Beviis  for ,  at  Monu- 
menterne ere  keltiske  ,  og  det  maa  derfor  betragtes  som 
et  Postulat ,  at  de  reiste  Stene  med  Overliggere  ere  fra 
sanmie  Tid  som  Ættchoiene  med  hellige  Træer  og  Bronce- 
sager ,  og  at  de  skulle  være  gamle  Druidaltere.  Tvert- 
imod  ere  disse  reiste  Stene  med  Overliggere  sikkert 
Grave  fra  Steenalderen.  Allerede  Navnet  ,,Dys"  viser, 
hvad  Afbildningen  yderligere  godtgjor ,  at-  de  ere  ganske 
almindelige ,  fritstaaende  Steenkamre ,  saaledes  som  man 
træffer  dem  overalt  paa  Dysserne  ,  og  jeg  behtJver  neppe 
at    gjentage ,    at    der   i    disse    Kamre   i    Keglen    ikke    er 


^)    Skandinavli^ka  Nordens  UrinvSnare ,    Cap.  G.    S.    2-12   og 
Tavle  XVII,  Fig.  201.     ")   Cap.  2,  S.  6. 

ir 


212  FUND    I    STERADYSSKR    I    DANMARK. 

fundet  Broncesager,  men  stedse  Flintredskaber,  Ravperler, 
Leerkar,  ofte  ved  ubrændte  Liig.  For  den  Mening,  at  disse 
Kamre  skulde  være  Druidaitere,  synes,  om  end  ubevidst, 
den  samme  Anskuelse  at  ligge  til  Grund,  som  vilde  gjore 
Steenredskaberne  til  Offerredskaber ,  hvilket  Sidste  Ingen 
klarere  har  gjendrevet,  end  Prof.  Nilsson  selv. 

Da  de  fritstaaende  Steenkamre  ere  satte  i  saa  nær  For- 
bindelse med  Gravhoiene  fra  Broncealderen,  hvorpaa  hellige 
Træer  menes  at  være  plantede,  vil  jeg  ikke  lade  uberort,  at  man 
her  i  Danmark  langt  hyppigere  finder  ældgamle  Tornebuske 
paa  Steendysser  fra  Steenalderen ,  end  paa  Holene  fra 
Broncealderen;  saaledes  stode  der  Torne  paa  de  fleste  af 
de  Dysser ,  jeg  efterhaanden  har  ladet  udgrave.  Dette 
turde  betydelig  svække  ,  for  ikke  at  sige  omstode ,  Prof. 
Nilssons  Beviis  for,  at  Tornene  ere  plantede  paa  Hoiene 
fra  Broncealderen,  hvilket,  siger  han,  ^J)estemt  kan  sluttes 
deraf,  at  de  alene  forekomme  paa  saadanne  Kuller,  hvori 
der  træffes  Vaaben  og  Redskaber  af  Kobber"  (Bronce)  ^. 
Tornen  er  overhovedet ,  som  bekjendt ,  et  Træ ,  der 
gjerne  voxer ,  hvor  der  ikke  ploies  ,  og  det  turde  derfor 
være  overordentlig  voveligt  at  paastaae ,  at  den  er 
plantet  og  plantet  i  et  vist  Tidsrum.  Almuen  i  nogle 
Egne,  f.  Ex.  i  Nordsjælland,  nærede  vel  ogsaa,  ligesom  i 
Skaane,  forhen  en  betydelig  Frygt  for  at  omhugge  saa- 
danne Torne ,  men  dette  havde  ligefrem  sin  Grund  i 
Bondernes  Tro  paa,  at  der  i  Steendysserne  og  Jættestuerne 
boede  Trolde  eller  Bjergmænd  ,  som  ikke  vilde  lade  den 
ustraffet,  der  dristede  sig  til  at  grave  i  Hoiene  eller  bort- 
tage Stene  og  Træer  af  dem.  Paa  adskillige  Steder  i 
Landet  fitides  ogsaa  enkelte  Træer,  hvorom  Sagnet  beretter, 
at  de  beskyttes  af  de  Underjordiske  og  Eliefolkene ,  saa 
det  vilde  være  meget  farligt  at    omhugge    dem;    ligeledes 

O  Cap.  6,  S.  4. 


FUND    f    STKKXDVSSKR    I    DANMAKK.  213 

skal  der  i  Hykletræet  l)oe  et  Væsen  ,  som  kaMes  Ilylde- 
nioer  eller  Hyldeqvlnd  og  som  hevner  al  den  Overlast,  der 
tilfoies  Træet  '.  Man  liehover  saaledes  ingenlunde  at  an- 
tage ,  at  Bondernes  Agtelse  for  de  Torne ,  der  staae  paa 
Gravhoiene  fra  Broncealderen,  skulde  være  en  svag  Levning 
af  en  kelto-kimbrisk  Diuidkultus ,  der  deels  var  blandet 
med  den  odinske  Religion  og  dccis  bevaret  som  Overtro. 
Det  er  forresten  ogsaa  min  Overbevisning,  at  Oldforskerne 
hidtil  have  været  altfor  begjærlige  efter  at  ville  inddrage 
Druiderne  og  Druidismen  under  vort  Nordens  Oldtid  ,  ja 
Munter  har  end  ikke  taget  i  Betænkning  at  erklære 
Naturmærkværdigheder ,  de  saakaldte  Rokkestene ,  for 
druidiske  Orakler.  Uden  al  Tvivl  ville  de  konnnende 
Forskere  neppe  mere  gaae  ud  fra,  at  Druidismen  har  havt 
Sæde  hos  os,  men  forst  fæste  Lid  dertil,  hvis  rimetigere 
og  paalideligere  Beviser,  end  de  hidtil  fremforte ,  skulle 
kunne   bringes  tilvoie. 

Efterat  vi  saaledes  have  seet ,  at  alle  vore  Lang-  og 
Runddysser  sikkert  maae  være  Grave  fra  Steenalderen  lige- 
saavel  som  Jættestuerne,  hvilken  Antagelse  ogsaa  i  den 
seneste  Tid  mere  og  mere  har  gjort  sig  gjældende  i  de 
andre  Lande,  Meklenborg,  Holland,  England  og  Frankrige 
o.  s.  V.  ,  hvor  lignende  Steendysser  forefindes ,  ville  vi 
kortelig  betragte  de  Sager,  der  opgraves  af  Steehkamrene. 
Det  kan  da  ikke  andet,  end  være  i  hiii  Grad  paalaldende, 
at  deres  Antal  stundom  er  saa  stort,  at  det,  som  i  Graven 
ved  Folleslov,  beliiber  alene  over  100  Flintredskaber.  Vel 
fik  den  Afdiide  sine  Redskaber  med  sig  i  Graven,  men 
det  synes  dog  ikke  rimeligt ,  at  een  Mand  (der  fandtes 
nemlig  kun  eet  Skelet  i  Graven)  skulde  selv  have  havt  en 
saa  betydelig  Mængde  Redskaber.  Vilde  man  vove  en 
Forklaring,  kunde  det  maaskee  ikke  være  usandsynligt,  at 

')  Thiele  Daiuuarks  Folkesagn.  Ay  Udg.  Il,  52-54, 
282-281. 


214  FUND    1    STKKl^nYSSEa    1   D^XMAHK. 

den  Afdodcs  Slægt    og  Venner   have    medgivet   hnni    hver 
eet   eller   flere  Redskaber,    hvis  Antal    altsaa   rettede  sig 
efter  den  Afdcides  Stand  og  Anseelse.      Det  er  ogsaa  ret 
mærkeligt,  at  de  Steensager,  jeg  efterhaanden  har  fundet 
i  Gravene ,    næsten   altid  see  ud  til  at  have  været  ganske 
nye,  eller  idetmindste  ubrugte,  da  de  ere  blevne  nedlagte '. 
Jeg  troer  desuden  at  have  gjort  den  Erfaring,  at  de.  bedst 
bevarede  Steenredskaber  i  Reglen  komme  fra  Steendysserne 
og    Jættestuerne ,    hvorimod    de    mere    afslidte   jævnligen 
træffes  ved  Groftegravning  og  ved  Torveskjæring  i  Moserne; 
man  kan  let  tænke  sig,  at  de  enten  ere  tabte  ved  Arbeide 
der  eller  med  Villie  bortkastede,    naar  de  vare  ubrugelige 
eller    naar    man    havde    faaet    bedre  Redskaber  af  Metal. 
I^Ied  Hensyn  til   de   forskjellige  Arter   af  Redskaber  ,    der 
ligge  i  Gravene  paa    Steendysserne  (og  Jættestuerne),    da 
iidgjore    Flintoxer ,    Huulmeisler ,    Snialmeisler  ,    KnivCy 
Spijd-  og  Pilespidser  samt  Flintflækker   de   almindeligste 
Fund;  derimod  ere  Oxerne  af  bliidere  Steenarter,  de  saa- 
kaldte    Probeerstene    og    Hamrene    forholdsviis    betydelig 
sjeldnere  ;     saagodtsom  aldrig  tindes  de  saakaldte  Sænke, 
stene ,    eller   rundagtige  Stene    med   en  Fure   om  Midten, 
Steenskiver,    Dopper ,    og    væversky ttelformige    Stene'^: 
Ved  en  fortsat  Opmærksomhed   herpaa  vil  man  ufeilbarlig 
hedre  kunne  udsondre  de'  Steensager,  der  virkelig  hidrore 
fra    Steenalderen    og    igjen    fra    dennes    ældre    og    yngre 
Perioder  ,    end    hidtil ,    da  man  af  Mangel  paa  Kjendskab 
til  Gravene  og  deres  Indhold  har  maattet   henfore  omtrent 
alle   Steenoldsager    til   Steenalderen    eller    til    samme   Tid 
blot  fordi  de  vare  af  Steen,       Det   gaaer  ikke  engang  ret 
an    at  slutte,    at  Steensager,    som    opgraves  tæt  ved  hin- 
anden paa  fri  Mark  eller  i  Moser,  ogsaa  ere  fra  een  Tid; 

O  jfr.  Annal,  for  nord.  Oldk.  1838-1830  S.  173.  ^^  Nord. 
Tidskr.  for  Oldk.  1  131-138  og  Tavle  IV.  Fig.  47.  48,  49,  50, 
61 ,  52,  53  og  56. 


FUNB    I    STKENDYSSER    1    DANMARK.  215 

vi  kumie  ikke  vide ,  om  de  senere  tilfældig  ere  blandede 
sammen,  ja  vi  kunne  heller  ei  afgjfire,  om  de  ikke  muligen 
ere  forarbeidede  og  benyttede  længe  efter ,  at  Bronce- 
alderens  Cultur  havde  aldeles  faaet  Overhaand,  idet  nemlig 
Levningerne  af  Befolkningen  i  Steenalderen  upaatvivlelig 
gjennem  lange  Aarrækker  ere  vedblevne  at  afbenytte  nogle 
af  deres  gande  simple  Redskaber  af  Steen  i  Forbindelse 
med  02;  under  Indflydelse  af  nyere  og  bedre  Redskaber 
af  Metal  *.  Alene  i  Steeridysserne  og  Jættestuerne  tor 
man  nærmest  vente  at  finde  de  Ting  samlede,  der  virkelig 
ere  fra  Steenalderen;  thi  det  er  ikke  rimeligt,  at  de  Folk^ 
af  hvem  disse  Grave  ere  opreiste ,  have  kunnet  vedblive 
at  bygge  saadanne  Grave ,  efterat  de  vare  ganske  over- 
vundne og  underkuede  af  de  nye   indtrængende  Folk. 

Allerede  nu  synes  man  dog  at  have  bemærket ,  at 
langtfra  alle  Steenhnmre  en  forarbeidede  i  Steenalderen. 
De  dele  sig  aabenbart  gjennem  Boringen  i  to  Hovedarter. 
Nogle  ere  borede  paa  en  ganske  simpel  Maade,  maaskee 
kun  med  en  Pind ,  Sand  og  Vand  ,  og  fra  begge  Sider, 
saaledes  at  Hullerne  stiidte  sammen  i  Midten;  denne  Art, 
som  naturligviis  maa  være  den  ældste ,  har  temmelig 
simple  Former  og  forekommer  af  og  til  i  Steenalderens 
Grave.  Andre  ere  iiiensyrdig  borede  med  en  Metalcylinder  j 
ikke  alene  kan  man  ved  at  holde  Skafthullet  op  for  Lyset, 
see  tydelige  Spor  af  at  Cylinderen  har  været  dreiet  rundt, 
men  der  gives  ogsaa  Steenhamre  med  Skafthuller ,  som 
ikke  ere  heelt  gjennemborede,  men  i  hvis  Midte  der 
staaer  en  rund  Tap  op,  uden  om  hvilken  altsaa  aabenbart 
en  Metalcylinder  er  bleven  dreiet.  Fire  saadanne  opbevares 
i  Bergen,  Christiania,  Stockholm  og  Carlskrona  og  en  femte 
er  adskillige  Aar  tilbage  opgravet  i  det  sydlige  Tydskland. 

')  Om  den  Mening,  at  de  smukkeste  og  kunstigst  forarbeidede 
Steenredskaber  ere  tildannede  med  Metal  sce  ^^Danmarks  Oldtid" 
S.  19-20. 


216  FUi\D    I    STEKXDYSSKR    1    DA\MARK. 

At  man  ogsaa  har  fundet  enkelie  Hamre ,  borede  med 
Metalcylindre ,  i  Steendysser  og  Jættestuer ,  er  ikke 
saa  besynderligt,  da  adskillige  af  disse  Grave  maae  være 
byggede,  efterat  allerede  nogen  Kjendskab  til  Metal  var  ind- 
kommen i  Landet ,  og  dog  forend  Bioncealderens  Cultur 
havde  fuldkommen  fortrængt  den  ældre.  Men  i  Reglen 
tilhore  Hamrene  af  denne  Art  en  senere  Tid  ,  end  Steen- 
alderen ;  deres  ofte  meget  smagfulde  og  lette  Former  robe 
en  hoiere  Culturs  Skjijnhedssaiids  og  de  findes  ogsaa  som 
oftest  baade  i  Broncealderens  og  Jernalderens  Grave,  saa- 
vei  her  i  Danmark,  som  i  det  nordlige  Norge  og  Sverrige 
og  i  det  sydlige  Tydskland  ,  hvorhen  de  ældgande  Steen- 
dysser og  Jættestuer  ikke  strække  sig.  Af  den  Om- 
stændighed ,  at  Steenhamrene  sjeldnere  træffes  i  Steen- 
alderens Grave ,  turde  man  maaskee  endog  formode ,  at 
tie  færreste  Hamre  ere   fra  dette  Tidsrum. 

Ligesom  Hamrene,  saaledes  findes  ogsaa  de  saakaldte 
Proheerstene,  hvis  Brug  endnu  maa  ansees  for  ganske  ube- 
kjendt,  i  Grave  baade  fra  Bronce-  og  Jernalderen  i.  Omend- 
skjunt  nogle  af  dem  ere  prydede  med  Stribezirater  paa  alle  fire 
Sider,  skulle  de  dog,  efier  Nilssons  31ening^,  have  været 
benyttede  som  et  Slags  Slihe-  eller  Hvæssestene,  hvorpaa 
Fruentimmerne  i  Steenalderen  hvæssede  deres  Naale  af 
Been.  Man  kunde  i  al  Fald  ligesaa  godt  ansee  dem  for 
Hvæssestene,  hvorpaa Broncenaalene  og  de  smaaBronceknlve 
bleve  slebne  og  da  forklare  deres  Forekomst  i  Steenalderens 
Grave  ved  ,  at  de  forst  vare  blevne  nedlagte  der ,  efterat 
man  havde  faaet ,  om  ogsaa  ringe  ,  Kjendskab  til  Metal. 
Jeg  har  idetmindste  i  min  Sanding  af  Oldsager  en  saadan 
Steen,  der  er  funden  i  Gudum  Sogn  ved  Lemvig  og  laa 
oveni  en  Urne  med  brændte  Been  og  Aske  ved  Siden  af 
en  Pincet   af  Bronce  ,    nogle  Bronceknive  .    Naale  o.  s.   v. 

')  jfr.  Nord.  Tidrtskr.  for  Oldk.  I,  2i\-'>ZZ.     "-)  Skand.  Nord. 
Urinvanare  Cap.  1,  36  og  73-75. 


FUiVD    1     STKK  l\DYSSKR    1    DAMWAIIK.  217 

Saaledes    vilde    man    uudgaae    den  tvungne   Formodning, 
at    de    ere   nedlagte   i   yngre   Grave  ved   Bronce-  og  Jern- 
sager    ,,som    Amuletter    fra     en     ældre ,     for    troldiiyndig 
aiiseet  Folkestanuiie,  i  Lighed  med  de  væverskijttelformige 
Stene  og  Steenskiverne  eller  Steentrisserne  ^      At  ogsaa 
disse  Steenskiver,  og  de  væverskyttelformige  Stene  skulde 
være    komne   i  yngre  Grave    paa    denne    Maade  ,    tor   jeg 
neppe    ansee    for  rimeligt.     Man   maatte  idetmindste   have 
paalidelige  Beviser  for,  at  de  forekomme  jævnlig  i  Steen- 
alderens  Grave   og   kun    undtagelsesvis   i    de    yngre;    thi 
efter  de  Erfaringer,  som  for  Oiebiikket  haves,  har  man  god 
Grund  til  at  troe    det   Modsatte,    og  jeg  er  navnlig  langt 
mere  tilbiiielig  til  at  henfore  de  væverskyttelformige  Stene 
til  en  yngre,  end  til  en  ældre  Tid.     Det  Samme  er  ogsaa 
Tilfældet  med  Doppetme.       De   ere   enten  af  Glas,    Rav, 
Been  ,    brændt  Leer   eller  Steen  og  findes  næsten  aldrig  i 
Steengravene.       Derimod     har    man     truffet    dem    i    stor 
Mængde  i  Ruinerne  af  gamle  Calmar  Stad  og  en  Steendop 
blev    for    nogle  Aar   siden    opgravet  i  Nærheden  af  Roes- 
kilde ved  adskillige  Beensager,  der  syntes  at  være  fra  den 
tidlige  Middelalder.       Ifolge    en    kyndig   Oldforskers   (Dr. 
Ekmans)  Mening  have  de  været  brugte   som  Knapper,  da 
Saanieget  er  vist,  at  gamle  Bonder  i  Calmar  Lehn,  især  i 
afsides   Skovegne ,    endnu    bruge    lignende    kugleformede 
Knapper    af   Been    eller   Træ.       Igjennem    Hullet    er    der 
trukket  en  Skindrem  med  en  Knude  i  Enden;  og  paa  deu 
anden  Side  af  Klædningen  er  fæstet  en  Rem  som  en  Ogle 
til  at  slaae  om   Knappen. 

Men,  som  sagt,  det  er  af  fremtidig  Opmærksomhed 
paa  Gravenes  Beskaffenhed  og  Indhold  vi  skulle  hente 
Oplysning  om,  hvorvidt  de  saakaldte  Probeerstene,  Steen- 
skiver ,  Dopper  og  væverskyttelformige  Stene  maae  hen- 
regnes til  den  egentlige  Steenalder  eller  ikke. 


')    Sivand.  Nord.  urinv.  Cap.  1  S.  75. 


218 

UDSIGT  OVER  UDVANDRINGERNE  FRA  NOR- 
MANDIET  TIL  ITALIEN  OG  NORMANNERNES 
FORSTE  EROBRINGER  I  NEAPEL    OG  SICILIEN; 

AF    F.    SCHIERN. 


FoRTÆLLiNGRiv  i  Snorres  Heimskringia  om  Kong  SFgurd 
Jorsalafars  BesiJg  hos  Kong  Roger  paa  Sicilien  viser,  at 
man  i  Norden  allerede  tidligen  havde  vant  sig  til  at  be- 
tragte de  italienske  Normanner  som  stammende  fra  skandi- 
navisk Rod,  og  indtil  den  sidste  Tid  have  ogsaa  de  nyere 
nordiske  Historikere  skjænket  deres  Færd  Opmærksomhed, 
hvilket  saaledes  til  Exempel  har  været  Tilfældet  med 
Suhm  i  hans  Danmarks  Historie  og  med  Striunholm  i 
Begyndelsen  af  hans  S venska  Folkets  Historie,  ligesom  ogsaa 
N.  M.  Petersen  i  Fortalen  til  Oversættelsen  af  Deppings 
bekjendte  Skrift  om  Normannerties  Sotoge  til  Frankrig 
har  yttret  som  onskeligt ,  at  vor  Litteratur  ogsaa  maatte 
erholde  en  Bearbeidelse  af  de  italienske  Normanners 
Historie.  Om  dette  fra  et  nordisk  Standpunkt  maa  be- 
tragtes som  rigtigt,  kunde  for  saa  vidt  være  tvivlsomt, 
som  de  Normanner ,  der  deltoge  i  Udvandringerne  til 
Italien,  ligesom  de,  der  fulgte  med  Vilhelm  Erobreren 
paa  hans  kort  Tid  efter  foretagne  Tog  til  England,  allerede 
havde  et  romansk  (fransk)  Væsen  ,  efterdi  Rolf  Gangers 
Ledsagere  i  Normandiet  havde  giftet  sig  med  romanske 
(franske)  Ovinder,  og  da  det  romanske  (franske)  Element 
derved  efter  faa  Slægters  Forlob  blev  overveicndc  i 
Sammenligning  med  det  skandinaviske.  Men  endskjondt 
det  nordiske  Sprog,  det  er  det  stærkeste  Minde  om  Nor- 
mannernes skandinaviske  Oprindelse,  allerede  paa  Vilhelm 
Langsværds  Tid  var  trængt  saaledes  tilbage  af  det  franske, 
at  Benedict  af  Saint-More  lægger  hiin  normanniske  Hertug 
disse  Ord  i  Munden,  med  Hensyn  til  hans  Sons  Opdragelse: 


NORM A^^RR^RS  RROnni^GER  I  XKAPKI.  o«  SlrlLlfc^.    '210 

Se  a  Roeni  (o:  Rouen)  le  f.iz  garder, 

Et  norir  gaires  loiigeniftit, 

II  ne  sara  parler  neient  • 

Daneis;  kar  nul  nel  i  parole. 

Si  voil  kil  seit  a  tele  escole 

Ke  as  Daneis  sace  parler. 

Se  ne  serent  neient  forz  ronianz, 

Mez  å  Bajiiez  en  a  tanz, 

Ki  ne  sevent  parler  se  Daneis  non 

Et  pur  ^0  sire  queus  Bofon, 

Yoil  ke  vos  l'aiez  ensemble  od  vos, 

Et  de  li  enseigner  curios; 
endskjijnt  altsaa  Massen  af  Normannerne  i  Frankrig  alle- 
rede paa  denne  Tid  maa  betragtes  som  væsentligen 
romaniseret,  saa  var  det  dog  ikke  nogen  Tilfældighed,  at 
netop  Normandiet  var  den  af  de  franske  Provindser,  hvorfra 
Togene  til  Italien  og  senere  til  England  bleve  foretagne. 
Disse  Tog  fremkaldtes  af  den  samme  heftige  Higen  efter 
at  erhverve  sig  Hæder  og  Magt,  der  tidligere  havde  drevet 
de  skandinaviske  Vikingeskarer  ud  paa  Havet;  de  vare  de 
sidste  Bolgninger  af  den  store  Stromning,  der  havde  taget 
sin  Begyndelse  ved  Danmarks  lave  Kyster  og  Norges  og 
Sveriges  klipperige  Strande ,  og  ogsaa  de  foretoges  af 
Helte,  der  kæmpede  i  det  gamle  Nordens  Aand,  eller,  som 
Grundtvig  har  sagt,  ^^der  gjorde  Lyst  paa  Valen  og  for- 
bausede  Dværgerne." 

Det  er  især  Normannernes  Tog  til  Italien  og  deres 
forste  Erobringer  i  Neapel  og  Sicilien ,  der  minde  om 
denne  ægte  nordiske  Aand ,  og  disse  syntes  derhos  saa 
meget  mere  at  fortjene  at  blive  gjorte  til  Gjenstand  for 
vor  Opmærksomhed ,  som  de  Forfattere  i  Syden ,  der 
tidligere  have  beskjæftiget  sig  med  de  italienske  Nor- 
manners Historie,  i  Almindelighed  fortrinsvis  have  dvælet 
ved  de  Forhold,    hvori   de  snart  traadte  til  Pa\erne,    og 


220    ]V0RMA1V-\KR\KS  EttOIJRINOKtt  1  XEAPEL  OG  SICILIEIV. 

ved  de  Krige ,  som  de  paa  den  anden  Side  af  Adriater- 
havet forte  med  de  byzantinske  Keisere  ^ ,  hvortil  endnu 
kommer,  at  adskillige  nye  Træk  netop  til  Begyndelsen  af 
de  italienske  Normanners  Historie  for  nogle  Aar  siden  ere 
blevne  meddelte  ved  den  fuldstændige  Udgivelse  af  et  tid- 
ligere kun  for  en  ringe  Deel  -  offentliggjort  Kildeskrift, 
nemlig  ved  Champollion  Figeacs  Udgave  af  en  i  det 
romanske  Sprog  skreven  Oversættelse  af  den  nu  i  Original 
sandsynligviis  tabte  Kronike  ,  hvori  en  samtidig  Benedic- 
tiner  Munk  i  Monte-Casino  ved  Navn  Aimé  beskrev  de 
italienske  Normanners  tidligste  Historie  ^. 


s" 


I. 

Det  nuværende  Kongerige  begge  Sicilierne  var  i  Be- 
gyndelsen af  det  elfte  Aarhundrede  sonderlemmet  i  mange 
Dele.  De  græske  Stæder  Neapel,  Amalti  og  Gaeta  havde, 
omtrent  paa  samme  Maade  som  Venedig,  vidst  at  losrive 
sig  fra  det  ostromerske  Rige  og  elterhaanden  at  udvide 
deres  Heredomme;  de  trende  Fyrstendommer  Benevent, 
Capua  og  Salerno  vare  Ruiner  af  Longobardernes  engang 
saa  mægtige  Stat;  Apulien  og  Calabrien  vare  de  græske 
Keiseres  sidste  Besiddelser  i  Italien  og  bestyredes  af  en 
Statholder ,  den  saakaldte  Catapan ,  med  en  Strenghed, 
hvis  Daarlighed  Aarhundreder  endnu  ikke  havde  aabenbaret. 
Catapanen,  de  tre  longobardiske  Fyrster  og  de  uafhængige 
græske  Hertuger  i  Neapel ,  Amalfi  og  Gaeta  stræbte  alle 
efter  Overherredommet  og  vare  derfor  uophorlig  indviklede 
i  Krige ,  der  fortes  omtrent  paa  samme  Maade ,  som  de 
ældste  Kampe  mellem  Romerne  og  deres  Naboer ,  idet 
man    om    Hosten    gjorde   Indfald  i  Fjendernes    Land,    op- 

^)  Dette  gj ælder  for  en  Deel  ogsaa  om  Gauttier  d'Arc's, 
Hlstoire  des  conquétes  des  Normands  en  Italie,  en  Sicile  et  en 
Gréce.  Paris.  1830,  8.  ^^  L'Ystoire  de  li  Normanf,  et  la  Clironique 
de  Robert  Viseard ,  par  Aimé ,  Moine  du  Mont  Cassin.  Publiccs 
pour  la  premiere   fois  par  M.  ChanipoUion  Figcac.     Paris  1835.  8. 


IVOIIMAXXRRNFS  FROnRI\GKR  I  \RAPRL  OR  SICIMEIV.   221 

brændte  Sæden  og  bortslæbte  Ov.Tgct.  Folket  sukkede 
og  ventede  paa  Frelse  med  en  Længsel,  der  dengang  ikke 
blot  var  en  Folge  af  sædvanlig  Nybedssyge ,  men  til- 
strækkelig forklares  ved  de  uafladelige  Kriges  Odelæ'ggelser 
O"-  ved  Umuligheden  af  paa  ecngang  at  tilfredsstille  syv 
ærgjerrige  Herrers  Havesyge.  Til  disse  Plager  kom 
endnu  de  aarlige  Plyndringer  af  Sara<'cnerne ,  der,  snart 
som  Sorovere,  snart  som  de  italienske  Fyrsters  Bunds- 
forvandte,  droge  fra  Sicilien,  landede  paa  Kysterne  og 
bærjede  Landet  ^. 

Sicilien  var  allerede  længe  bleven  gjæstet  af  Araberne, 
da  de  i  Aaret  826  indkaldtes  af  den  græske  Feltberre 
Empedocles,  der  bavde  gjort  Opstand  imod  Keiser  Micbael 
den  Stanjmende.  Indbydelsen  blev  villig  modtagen,  Asan 
ben  el  Feratb  landede  paa  Oen ,  og  en  blodig  Kamp  be- 
gyndte ,  der  næsten  varede  et  heelt  Aarbundrede ,  indtil 
hele  Sicilien  blev  en  arabisk  Provinds.  Over  den  sattes 
nu  efter  Saracenernes  Sædvane  som  Statbolder  en  Emir, 
under  hvem  Alcader  bestyrede  de  enkelte  Stæder  og 
Distrikter  ,  men  Indvaanerne  beholdt  deres  gamle  Rettig- 
heder og  fattede  snart  Hengivenhed  for  Seirberrerne  paa 
Grund  af  disses  retfærdige  Herredomme  og  usædvanlig 
store  Tolerantse  i  Religionsanliggender.  Under  Aglabiternes 
og  Fatimiternes  milde  Scepter  reiste  sig  en  Mængde  ara- 
biske Stæder  og  Slotte,  udmærkede  Fabrikker  bleve  an- 
lagte, og  det  af  Naturen  velsignede  Land  dyrkedes  efter 
en  hidtil  ukjendt  Maalestok;  Sukkerroret  blev  forplantet 
fra  Ægypten  ,  Manna  fra  Persien  og  Bomulden  fra  Ana- 
tolien; Olietræet  blev  omhyggelig  pleiet  og  udbredt  over 
hele  Oen.  Handlen  blomstrede,  saa  at  sjeldent  nogen  Dag 
hengik ,  uden  at  man  i  de  sicilianske  Havne  saae  Kjob- 
mandsskibe ,     der    ankom    eller   afseilede   n-.ed    rige   Lad- 

')  :Si£;niondi,  Hist.  des  rép.  ital.  I,  223.  Leo,  Gescli.  der  ital. 
Staaten.  1,  3G0. 


222    XOUMAMNKRXKS  KROBRIJVGKR  I  MUPKL  OG  SiCIIJKiV. 

ninser.  De  Herliglieder  og  Luxusaitikler ,  som  Haudien 
saninienforte ,  tjente  for  en  stor  Deel  til  at  pryde  de 
saraceniske  Slotte,  der  desuden  smykkedes  ved  de  Skatte 
og  rige  Kostbarheder ,  hvormed  Krigsskibene  pleiede  at 
vende  hjem  fra  Togene  til  Italien  *. 

Af  disse  Tog,  der  foretoges  med  stor  Regelmæssighed 
og  i  Mængde  findes  omtalte  af  de  italienske  Annalister, 
ere  faa  blevne  mærkeligere  end  eet,  der  fandt  Sted  i  Be- 
gyndelsen af  det  elfte  Aarbundrede.  Det  var  i  Aaret 
lOlG^,  at  en  stor  saracenisk  Flode  forlod  Sicilien  og 
styrede  mod  de  italienske  Kyster ;  Floden  lob  ind 
og  kastede  Anker  i  Bugten  ved  Salerno.  Her  land- 
sattes en  Mængde  Araber ,  der  leirede  sig  paa  en 
græsrig  Slette  mellem  Staden  og  [lavet  og,  opfyldte  med 
Foragt  for  en  Fjetide  ,  de  saa  ofte  havde  beseiret ,  ikkun 
tænkte    paa    at    udhvile    og   forfriske   sig.       Over  Salerno 

')  Scrofani ,  della  dominazlone  tlegli  stranieri  in  Sicilia. 
Parlgi.  1824.  p.  107  sq.  Martorana,  Noticie  storiche  dei  Saraceni 
Sicillani.  Palermo.  1832. 1,  27  sq.  Stuwe,  Handelt^ziige  der  Araber 
unter  den  Abbassiden.  S.  78.  Hammer  ,  Liinderverwaltung  unter 
dem  ChaUfate.  S.  67.  Harald  Haardrasde ,  der  deltog  i  Nor- 
mannernes forsteTogtil  Oen,  fandt,  at  ,j8ikiley  er  mikit  riki,  J)ar 
eru  storar  borgir  ok  styrkar."  Fornnianna  Sogur.  VI ,  148. 
^)  Dette  Aar  angives  af  Lupus  Protosp.  ap  Murat.  Ser.  Rer.  Italic. 
V,  41  og  Anon.  Barens,  ap.  Murat.,  V,  118,  og  antages  for  det 
rigtige  af  Pagi ,  Critica  IV,  90,  der  folges  af  de  nyere  Forfattere. 
Det  er  imidlertid  ,  ligesom  overhoved  alle  kronologiske  Angivelser 
om  Normannernes  BLulrifter  i  Italien  ,  meget  usikkert.  Ifolge 
Chron.  Cassin.  ap.  Murat.  Y,  55  maa  Toget  henfores  til  Aaret  1000, 
ifolge  den  n«>iagtigé  Leo  Ost.  ap.  Murat,  IV,  362  til  Aaret  1002 
og  ifolge  Chron.  Saxon.  ap.  Bouquet  X,  330  til  Aaret  1014.  Depping 
(Normannernes  Scifoge.  Overs,  af  N.  M.  Petersen ,  S.  426)  lader 
de  fOrste  Normanner  komme  til  Italien  i  Slutningen  af  det  tiende 
Aarliundrede  ,  hvilket  formodentlig  grunder  sig  paa  en  Forvexling 
med  de  græske  Varangcr;  jvfr.  Raumcr,  Gcschichte  der  Hohcn- 
staufeu.  I,  560. 


XORMAN.NRRXFS  KRORRINRRR  I  NRAPFL  OG  SiriLIRN.    223 

herskede  dengang  Gaimar  den  Store ,  der  havde  vægret 
sig  ved  at  betale  den  Skat,  som  de  salernitanske  Fyrster 
pleiede  aarlig  at  yde  Saracenerne.  Nu ,  da  Gainjar ,  af 
Frygt  for  ellers  at  udsætte  Landet  og  Staden  for  Plyndring 
og  Odelæggclse ,  endelig  troede  at  burde  give  efter  for 
Arabernes  Fordringer  og  allerede  havde  givet  Befaling  til 
at  sammenbringe  og  afsende  Pengene ,  fremstillede  fyrge- 
tyve  overmaade  hoie  og  deilige  Pillegrime  sig  for  ham. 
De  vare  Dagen  for  paa  et  amalfitansk  Skib  ankomne  fra 
Palæstina  *  og  stode  i  Begreb  med  at  forlade  Staden,  for 
at  vende  tilbage  til  deres  Fodeland,  Normandiet.  Kraftigen 
forestillede  de  Gaimar  det  UsonmieJige  i ,  at  Christne 
skulde  yde  Tribut  til  Vantroe,  Noget,  der  desuden  var 
enhver  tapper  Mand  uværdigt;  de  bade  ham  ora  at  give 
dem  Heste  og  Vaaben  for  at  kjæmpe  mod  Saracenerne. 
Den  longobardiske  Fyrste  lod  sig  henrive  af  deres  mandige 
Tale  og  bevilligede  deres  Anmodning,  og  fulgte  afGaimars 
Krigere  overfaldt  de  normanniske  Pillegrime  Araberne, 
hvoraf  Mange  dræbtes  og  de  Ovrige  kun  reddede  sig  ved 
at  svomme  til  deres  Skibe  ^. 

Dette  var  den  forste  Gang,  Nedreitalien  lærte  Nor- 
mannerne at  kjende.  I  Triumph  forte  tilbage  til  Staden 
erholdt  de  rige  Gaver  af  Fyrsten  af  Salerno ,  der  med 
Beundring  havde  været  Vidne  til  deres  Kraft  og  Tapper- 
hed. Gaimar  onskede  at  bevæge  Pilegrimene  til  at  for- 
blive i  sin  Tjeneste,  men  da  de  længtes  efter  Hjemmet, 
fra  hvilket  de  saa  længe  havde  været  borte,    lode   de  sig 


')  Chron.  Saxon.  ap.  Bouquet  X.  230  fortæller  urigtigen,  at  de 
liavde  valfartet  til  Jerusalem  med  ^^Richardus,  comes  Normannorum, 
dimissa  Chnud ,  regis  Danorum  sorore,  propter  metum  Danoruin 
exulans".  Jvnfr,  iovrigt  Miciielet,  Histoire  de  France.  II,  183. 
^)  Leo  Ost.  ap  Murat.  IV,  363.  Almé ,  rYstoire  de  li  INormant. 
Publ.  par  Champollion-Figcac.  p.  15.  Orderic.  Vit.  ap.  Duchcsne 
p.   1T2. 


224    \0RMAA\I:R1\RS  h:KORRI^nFR  I  xrapkl  oo  sicilifiv. 

ikke  af  hans  glimrende  Lofter  afholde  fra  at  fortsætte 
Tilbaa;ereisen  '.  Da  de  imidlertid  havde  fortalt  Fyrsten, 
at  deres  Land  var  rigt  paa  Mænd  ,  lige  saa  tappre  som 
de  selv ,  ^^Mænd ,  der  havde  spiret  i  enhver  Kanjp  og 
aldrig  havde  vendt  nogen  Fjende  Ryggen",  besluttede  han 
at  sende  Gesandter  til  Normandiet  for  at  indbyde  de  unge 
Folk  til  at  drage  til  Italien  og  ikke  uden  Snildhed  udforte 
han  sin  Beslutning;  thi  den  cas.sinensiske  Kronikeskriver 
fortæller ,  at  han  ,,som  en  anden  Karses"  lod  sine  Ud- 
sendinge overhringe  Purpurkapper  ,  Bidsler  ,  hesatte  med 
Ædelstene,  Mandler,  Oranger  og  andre  Sydfrugter,  der 
altid  havde  opvakt  de  nordiske  Folks  Begjærlighed ,  og 
som  heller  ikke  denne  Gang  undlode  at  indgyde  Lyst  til 
at  gjore  Bekjendtskab  med  Sydens  Herlighed  ^. 

De  italienske  Gesandter  forundredes,  da  de  ankom  til 
Normandiet,  over  Alt,  hvad  de  saae ,  der  var  saa  for- 
skjelligt,  fra  hvad  de  hidtil  havde  havt  Leilighed  til  at  be- 
mærke. De  fandt,  ,^at  der  i  Udkanten  af  Frankrig  er  en 
Slette  fuld  af  Træer  og  forskjellige  Frugter;  i  denne  ind- 
skrænkede Egn  boede  i  betydelig  Mængde  meget  store  og 
kraftige  Folk,  hvilke  forst  boede  i  en  O  ,  som  hed  Nora, 
og  derfor  kaldtes  Nor-Mant,  hvilket  vil  sige  Folk  fra 
Nora ,  da  Man  i  det  tydske  Sprog  betyder  Folk.  Og  da 
Folkemængden  var  bleven  saa  stor,    at  hverken  Markerne 

')  Med  disse  Normanner  eller  med  de  salernitanske  Sendebud 
ankom  maaskee  til  Fecamp  i  Normandiet  en  Johannes  den  lille, 
der  af  Chron.  Benign,  ap.  Bouquet  X,  173  ved  Aaret  1028  nævnes 
som  Italiener  af  Fodsel,  og  som  siges  at  være  særdeles  kyndig  i 
Medicinen.  Normannernes  Bekjendtskab  med  Salerno  ophjalp  over- 
hoved Lægevidenskaben  i  Normandiet.  Estrup  i  Skand.  Lit.  Selsk. 
Skrifter.  XVII,  308.  Depping.  S.  4G3.  ^^  Det  kan  ei  sees  af  Leo 
Ost.  ap.  Murat.  IV ,  363,  om  Gaimars  Sendebud  reiste  i  Forening 
med  Normannerne  eller  ikke.  Hvad  Gauttier  d'Arc  anfdrer  om 
deres  Rcise,  er  blottet  for  Hjenunel. 


IVORMAM\KR\RS  EUOKRINOKK  f  MKAPEf.  00  SICILIEIV.    225 

eller  Træerne  vare  istand  til  at  yde  saa  nian^e  Mennesker 
det  INodvendige ,    hvoraf  de  kunde  leve  ,  reiste   de  til  for- 
skjellige  Dele  af  Verden  eller  forskjcHlgc  Egne;    thi  efter 
Himlens  forskjellige  Beskallenhed  ere  der  forskjellige  Egne, 
som  kaldes  Climater.     Og  saaledes  reiste  disse  Folk  os  de 
forlode  smaa  Ting  for  at  erhverve  sig  store,  og  de  gjorde 
ikke  som  de  Fleste  ,    der   drage  ud  i  Verden   og  give  sig 
til  at  tjene  Andre  ,  men  de  lignede  Oldtidens  Kæmper  og 
vilde  have  alle  Folk  underkastede   og    under  deres  Herre- 
domme.     De   kom    endelig  til    en  Havn,   som    dannes    af 
Floden  Seine,    hvor  den  lober  ud  i  Havet;    de  seilede  op 
af  Floden  og  fandt,  eftersom  de  kom  længere  ind  i  Landet, 
at  det  i  Behagelighed  overgik  alle  de  Lande,  forbi  hvilke 
de  hidtil  havde  seilet.     De  underkastede  sig  altsaa  Landet, 
der  har  Overflodighed  paa  fiskerige  Floder  og  tykke  Skove, 
er  meget  passende   til  Falkejagt  *   og    skikket  til  Kornavl 
og  Ovægavl.      Saaledes   var   nu  Landet;    hvad  Folket  an- 
gaaer,  besidder  det  stor  Snildhed,  det  viser  Gjæstevenskab 
mod  Fremmede,    tager   Blodhævn    over    alle  Fornærmelser 
og  lægger  sig  med  Iver  efter  Veltalenhed.     Hovdingerne,  der 
hige  efter  at  blive  navnkundige,  formaae  ofte  Ungdommen, 
der  ligesom  hele  Folket  er  begjærlig  efter  Vinding ,    til  at 
forlade  Hjemmet   og   drage   til   fremmede  Egne,    hvor  der 
er  Udsigt  til  at  erhverve  sig  stOrre  Rigdomme.       At   ride 
paa  gode  Heste,  at  jage  med  Falke  og  at  besidde  skjonne 
Vaaben  og  Klædninger  er  Alles  storste  Glæde,  men,  naar 
Noden    byder    det ,     kunne    de    ogsaa    udholde     Hunger 

')  Accipitrium  exercitio  aptissinm  siger  Galfr.  Malat.  ap. 
Murat.  V,  549.  Da  Falkejagt  i  Sicilien  forst  omtales  efter  Nor- 
mannernes Ankomst ,  kunde  man  formode ,  at  de  have  gjort  den 
almindelig  paa  ()en ,  ligesom  Longobarderne  tidligere  indforle 
den  i  det  nordlige  Ttalien.  Jvnfr.  Hager,  Gcniillde  von  Palermo*. 
Berlin.  1799.  S.  41. 
ia44-1845.  1 .5 


22r>    XOUMANNKRNES  ERORRI\nRR  I  ^'EAPRL  OG  SrCILIRY. 

Og     KuUle     og    med    Taalmodighed     bære    alle    Krigens 
Besværligbeder  K 

De  fyrgetyve  normanniske  Pillegrime  havde  ved  deres 
Hjemkomst  fortalt,    hvad  de  paa  deres  lange  Reise  havde 
seet  og  bort,   hvilke  Farer  de  havde  udstaaet,   hvilke  Be- 
drifter de  havde  udfort,  og  hvilke  kostbare  Gaver  de  havde 
modtaget.     De  havde  saaledes  bos  Mange  opvakt  Lyst  til 
at  prove  en  lignende  Skjæbne,  og  da  derfor  Gaimars  Sende- 
bud vendte  tilbage  til  Italien,  vare  de  ikke  blot  ledsagede 
af   enkelte    af   de    Normanner,     der    ved    Salerno     havde 
kæmpet    mod    Saracenerne ,    men    ogsaa    af  mange  andre 
djærve   og    dristige    Mænd.       Blandt    disse  vare  Brodrene 
Asmund  Drengot  {Drengotiis   o:    den  gode  Dreng)  ,    Rolf, 
Rainulf  og  Anquetil  af  Ouarrel.  En  Yndling  af  Hertug  Richard 
hiin  Gode,    Vilhelm  Repostel ,    havde  i   en  Forsamling  af 
ætbaarne  Normanner    brystet    sig    af  at    have  vanæret  en 
Datter   af  Asmund ,    der    hevnlysten    siigte    og    fandt    et 
gunstigt    Oieblik  til   at   nedlægge    sin  Fjende ,    da     denne 
jagede    med   Hertugen  i  en    af  Normandiets  tykke    Skove. 
Af  Frygt    for    Hertug   Richards    Vrede    flygtede    Asmund 
efter    denne  Gjerning    med   sine  Biodre    til  det  endnu  den 
Gang  angelsaxiske  England,  hvorfra  han  nu  vendte  tilbage 
til  Frankrig  for  i  Forening  med  de  saleroitanske  Gesandter 
at  drage  endnu  længere  bort  fra  Hjemmet.     Efter  at  have 
udstaaet  alle  de  Farer  og  Besværligheder,  som  paa  denne 
Tid    endnu    vare    forenede    med    en  Reise  fra  Frankrig  til 
Italien  ,    naaede  Gaimars  Sendebud  og  deres  normanniske 
Ledsagere  endelig  Maalet  for  deres  Vandring.     I  Salerno 
forbleve  Normannerne  i  Gaimars  Tjeneste;   ikkun  Asmund 
og    hans  Brodre  forlode    Staden   for  at  valfarte  til  Bjerget 
Gargano ,    hvor    de    vilde    besiige    det    endog  i   det    hoie 

')  Aimé,  l'Ystoire  dl  Normant.  p.  9.  Fazello,  Storia  di  Sicilla. 
(Palermo  181?).     II,  525. 


^Oini;\\\ER\KS  RKOIIIMNGKa  I  iXKAPKI.  OC  SICILIEN.    227 

NoidoM  navnkundige  St,  IMicIiaels  Capel  ^  og  takke 
Helgenen  for  hans  Understoftelse  paa  deres  lange  Reise. 
Da  de  befandt  sig  paa  Bjergets  skovrige  Top  ,  modte  de 
en  Fremmed,  hvis  Tiirhan  og  (ivrige  orientalske  Dragt 
fængslede  deres  Opmærksomhed.  Det  var  Melo ,  en  at 
Staden  Baris  Indbyggere ,  der  for  faa  Aar  siden  havde 
staaet  i  Spidsen  for  et  frugteslcist  Opror  imod  Grækerne, 
og  som  siden  den  Tid  vandrede  om  som  Landflygtig. 
Mellem  ham  og  Normannerne  sluttedes  her  paa  Bjergets 
Spidse  en  saa  noie  Forbindelse,  at  Asmund  Drengot  og 
hans  Brodre,  i  Stedet  for  som  Væringer  at  tr.ede  i  Fyrsten 
af  Salernos  Tjeneste ,  indbude  alle  deres  Frænder  og 
Venner  i  Normandiet  til  at  forlade  Hjemmet ,  for  under 
Melos  Anforsel  at  bekrige  de  rige ,  men  feige  Græker. 
Ifolge  denne  Indbydelse  droge  i  Aaret  1017  henved  tre 
tusinde  Normanner  til  Italien,  og  saaledes  begyndte  Togene 
fra  Norniandiet  omtrent  paa  den  samme  Tid ,  hvorpaa 
Vikinger  fra  selve  Norden  for  sidste  Gang  hjemsogte 
Frankrigs  Kyster  ^. 

Det  er  meget  almitideligen  antaget ,  at  Normannerne 
ere  dragne  til  Soes  fra  Normandiet  gjenneni  Strædet  ved 
Gibraltar  til  Italien  ^,  og  denne  Mening  er  i  og  for  sig 
ikke  blottet  for  Sandsynlighed.  De,  der  erindrede,  at 
Normannerne  ifolge  talrige  Sotoge  vare  komne  til  Neustrien, 
og  som  vidste ,  at  de  i  Normandiet  længe  bevarede 
Fædrenes  Lyst  til    at  befare  Havet*,    lededes    let    til    at 

')  Werlauff,  Symbolæ  ad.  geogr.  med.  æv.  p.  26.  Om  Steder  i 
Normandiet,  opkaldte  efter  Monte  Gargano,  jvnfr.  Amelie  Bosquet, 
La  Normandie  romancsi|ue  et  merveillieuse.  Paris  &  Rouen.  1845.8. 
p.  191.  ^')  Guil.  Apul.  ap.  Murat,  V,  254.  ^)  Saaledes  siger  Raiimer, 
at  Vilhelm  ,  Drogo  og  Humfred  ^^segelleti  zuerst  nach  Apulien." 
Gescli.  der  Hohenstaufen.  I,  5G6.  '*)  Ligesom  allerede  de  Tiiou 
priser  Iiidvaanere  af  Dieppe  som  dem,  penes  quos  præcipva  rei 
naulicce  gloriæ   seniper   fuil ,     og    ligesom  Ludvig  den  XIV  i  et 

1.5^ 


antage ,  at  Udvandringerne  til  Italien  vare  skete  paa 
samme  Viis,  som  Udvandringerne  fra  Norden;  Andre,  der 
tillige  kjendte  Noget  til  Normannernes  Skjæbne  i  Italien, 
formaaede  ikke,  uden  ved  at  antage  denne  Mening,  at  for- 
klare sig ,  hvorfra  de  Skibe  vare  komne  ,  hvormed  Nor- 
mannerne kort  Tid  efter  deres  forste  Optræden  i  Italien 
omsværmede  Calabriens  og  Siciliens  Kyster.  Hertil  kom, 
at  Kilderne  i  Almindelighed  udtrykke  sig  saa  ubestemt, 
at  man  paa  de  fleste  Steder  hos  dem  ingenlunde  kan  see, 
om  Reiserne  ere  foretagne  til  Lands  eller  Vands;  dette 
sees  saaledes  hverken  af  Aimé  eller  den  cassinensiske 
Kronikeskriver,  hvor  de  nævne  Vilhelms,  Drogos  og  Hum- 
freds  Udvandring ,  hverken  af  Arnulf  fra  Mailand  eller 
Vilhelm  fra  Apiilien,  naar  de  omtale  de  Skarer,  der  ifiilge 
Reinulfs  Indbydelse  droge  fra  Normandiet,  ikke  heller  af 
Galfred  Malaterra ,  der  paa  forskjellige  Steder  taler  om 
Tankreds  ældste  Sonners ,  om  Robers  Viscards  og  om 
Roger  den  Gavnmildes  Reiser  til  Italien,  ikke  af  Vilhelm 
fra  Jumiéges ,  hvor  han  nævner  Asmund  den  Dristiges 
Tog,  og  endeligen  ei  heller  af  Ordericus  Vitalis,  naar  han 
fortæller  Robert  Gifarts  og  andre  provede  Heltes  Ankomst 

Patent  kalder  dem  les  plus  eapérimenlés  piloles  et  les  plus 
habiles  et  hardis  navigatetirs  de  VEurope ,  saaledes  har  man 
ogsaa  i  nyere  Tid  mindet  om  ,  at  Frankrigs  navnkundigste  Admi- 
raler stedse  have  været  af  normandisk  Oprindelse  (Les  Fran^ais 
peints  par  eux  niemes,  Province.  Paris.  1811,  II,  121),  og  villet 
paastaae,  at  normandiske  Siifolk  allerede  i  Aaret  1364  havde  an- 
lagt en  Colonie  paa  Kysten  af  Guinea ,  og  i  Aaret  1488  opdaget 
America,  hvorom  kan  eftersees  Estancelin,  Rechcrches  sur  les 
voyages  et  dceouvertes  des  navigatcurs  normands.  Paris.  1832.  8.  og 
Vitet,  Histoire  des  anciennes  villes  de  France.  Paris.  1833.  8.  Vol.  II. 
Sikkert  er  det,  at  kun  Normannerne  kan  have  indfort  de  tidligste 
fremmede  (nordiske)  Siiudtryk  i  det  franske  Sprog,  t.  Ex.  esquif,  bou- 
lines ,  raalinges,  gardinges,  haler,  sigter,  sterman  o.  s.  v.  lal, 
Archéologie  navaie.  I,  172-189.  Vaublane ,  La  France  au  temps 
des  croisades.  Paris.  1844.  I,  108. 


]\olnJ.lI\^Ell^KS  erobrkxokr  i  nkapkl  og  sicilieiN.  229 

fra  Neiistiien  i.  Ikke  desto  mindre  vil  jeg  dog  her  ei 
længer  tage  i  Beta-nkning  at  hestride  og  forkaste  den 
Mening,  at  Normannerne  til  Socs  skulde  være  ankomne 
til  Kalien,  som  uforenelig  med  enkelte  Vidnesbyrd  i  Kil- 
derne. Ved  omhyggeligere  Undersogelse  af  disse  vil  man 
nemlig  finde  flere  af  Togene  saaledes  omtalte ,  at  det 
tydelig  skjiinnes ,  at  de  maae  være  blevne  foretagne  til 
Lands.  Da  Asmund  Drengot  i  Aaret  1017  med  sine 
Brodre  flygtede  fra  Normandiet,  ^^droge  de  giennem  Byen 
Rom  og  kom  til  Capua"^  Da  Villielm  den  Blinde  i  Aaret 
1054  i  Forening  med  nogle  Munke  og  tolv  Svende  drog 
til  Italien,  for  at  bestige  sin  Siin,  der  havde  erhvervet  sig 
Navnkundighed  og  Rigdomme  i  Syden,  gik  han  med  sit 
Folge  ^^over  Alperne  giennem  Rom  til  Apulien"^  Da 
Robert  af  Grentemesnil  i  Aaret  1001  af  Frygt  for  Hertug 
Vilhelms  Vrede  gik  i  Landflygtighed,  ,,steg  han  til  Hest 
med  tvende  Ledsagere,  Fulco  og  Urso,  og  drog  ud  af 
Gallien ,  hvorpaa  han  forst  begav  sig  til  Rom  og  derfra 
til  Robert  Viscard"*.  Om  de  Normanner,  der  forst  droge 
til  Nedreitalien,  siges  det  i  Almindelighed,  at  „de  vare 
gaaede  over  Tiberen"^,  og  endelig  fortælles  om  de 
Skarer,  som  i  Aaret  1017  iftilge  Melos  O-jjCordring  droge 
fra  Normandiet,  at  „de  kom  paa  deres  Vandring  til  et 
Bjerg  i  Alperne,  som  kaldes  mons  lovls  (o:  St.  Bernhard). 
De,  der  beboede  Egnen  ^ ,  havde  her,  hvor  Bjergstierne 
')  Aimé,  l'Ystoire  de  11  Normant.  p.  38.  Leo  Ost.  ap.  Murat. 
IV,  387.  Arnulph.  Mediolan.  ap.  Murat.  IV,  13.  Guilelra.  Apul. 
ap.  Murat,  V,  255.  Gaufr.  Malat.  ap.  Muiat.  V,  550,  552,  553. 
Guilelm.  Gemmet,  ap.  Duchesne.  p.  28-1.  Oriieric.  Vit.  ap.  Ducliesne. 
p.  641.  ^^  Aimé  ,  l'Ystoire  de  li  Normant.  p.  17.  Cum  eqtiis 
tantum  ae  armis  aufugiunt,  hedder  der  hos  Leo  Ost.  ap.  Murat. 
IV,  363.  3)  Orderic.  Vit.  ap.  Duchesne.  p.  172.  ")  Guil.  Gemmet, 
ap.  Duchesne.  p.  283.  ^)  Orderic.  Vital.  ap.  Duchesne.  p.  472. 
*)  Herved  sigtes  maaskee  til  Saracener  j  jvnfr.  Reinaud,  Histoire  des 
invasions  des  Sarrazing  en  Franco.  Paris.  1836.  8.  p.  195. 


230    NOiniAX.\RR\KS  KK0I5U1\GKU  1  KKAI'KL  OG  SICILIE:V. 

ere  overordentlig  snevre,  bygget  Porte  og  sat  Vagt  til  at 
kræve  Betaling  af  Alle,  der  droge  igiennem  dem.  Men 
efterat  de  havde  forlangt ,  at  oi^saa  Normannerne  skulde 
betale,  saaledes  som  det  var  Sædvane,  og  derpaa,  da  dette 
afsloges,  nægtede  dem  Gjennemgang,  ophrtide  Normannerne 
Portene,  dræbte  Bevogterne  og  banede  sig  saaledes  med 
Magt  Vei  til  Rom  og  Apuiien"  *. 

Da  disse  Normanner  vare  ankomne  til  Nedreitalien, 
bleve  de  forenede  med  de  Skarer ,  som  Melo  imidlertid 
havde  erholdt  af  de  longobardiske  Fyrster,  der  med  Be- 
gjærlighed  grebe  enhver  Leilighed  til  at  bekrige  den  græske 
Statholder.  I  Bi-eyndelsen  af  Aaret  lOIS,  da  Kulden 
var  saa  streng,  at  de  vilde  Dyr  friise  ihjel",  aabnede  Melo 
Kampen,  hvori  han  i  kort  Tid  vandt  sex  Seire,  men  i  det 
folgende  Aar  vendte  Lykken  sig,  og  efter  Nederlaget  ved 
Cannæ  uiidtes  han  til  at  gaae  i  Landflygtighed  til  Tydsk- 
land,  hvor  han  faa  Maaneder  efter  diide  af  Sorg  over  sine 
mislykkede  Planer^.  Hans  Svoger  Dato,  der  forsugte  at 
fortsætte  Kampen,  blev  i  Aaret  1021  fangen  af  Grækerne, 
læJikehunden  sat  paa  et  Æsel  og  fiirt  til  Bari  ,  hvor  han 
tilligemed  nogle  levende  Dyr,  en  Slange,  en  Hane  og  en 
Abe,  blev  indsyet  i  en  Sæk  og  kastet  i  Havet.  Efter 
Datos  Dod  fremtraadte  tre  Broderstiniier  af  RIelo  som 
Anforere  imod  Grækerne,  og  til  deres  Understøttelse  drog 
den  tydske  Keiser,  Henrik  den  Anden,  over  Alperne  med 
en  betydelig  Hæ-r ,  men  da  denne  ikke  kunde  udholde 
Italiens  Klinia,  vendte  han  i  Aaret  1023  tilhage,  uden  at 
have  formaaet  at  fordrive  Grækerne.     Melos  Broderstinner, 


')  Rodulph.  Glaljcr.  ap.  Bouquet.  X,  25.  Guil.  Apul.  ap. 
Miirat.  V,  254.  ^^  Om  Melos  og  Normannernes  Kamp  tales  ud- 
fiirllgst  hos  Aimé ,  l'Ystoire  de  li  Noimaiit.  p.  17-31.  Jvnfr, 
Luden,    Gcsch.  des  tcutsclieu  Volks.  VII,   1G8-I78, 


KOJIUA.NAERAKS  EKOURIiNGI'IK  1  .ABAPQL  0(1  SlClL.EM.    231 

der  nu  opgave  Kampen,  erlioldt  nogle  af  Keiserens  italienske 
Besiddelser  til  Lehn  og  hos  dem  efterlod  Henrik  de  sidste 
fem  og  tyve  Normanner,  der  havde  overlevet  Kampen  og 
vare  blevne  Meios  Slægt  troe;  blandt  dem  nævnes  Valter  af 
Canisy,  Hugo  Faloch,  Gusman,  Stig,  Thorstein  og  Balbus  ^. 
Af  de  dvrige  Normanner  vare  de  fleste  blevne  et  OlTer  for 
deres  usædvanlige  Mod  og  Diidsforagt;  af  to  hundrede 
og  halvtredsindstyve ,  der  deeltoge  i  Slaget  ved  Carmæ, 
bleve  ikkun  ti  tilbage,  og  allerede  dengang,  da  Melo  gik 
i  Landflygtighed,  vare  de  tre  tusinde,  som  vare  dragne 
fra  Normandiet,  sanuuensmeltede  til  fem  hundrede.  De, 
som  foruden  det  ovennævnte,  ringe  Antal,  der  stedse  ved- 
blev at  holde  sig  til  Melos  Slægt ,  levende  slap  ud  af 
Kampen,  synes  efterhaanden  at  være  gaaede  i  salernitansk 
Tieneste  og  at  være  blevne  forenede  med  de  af  deres 
Brodre,  der  allerede  med  Gaimars  Sendebud  vare  ankomne 
fra  Normandiet  og  siden  den  Tid  havde  været  liinnede 
Krigere  (sonldarii)  hos  Fyrsten  af  Salerno.  Over  disse 
Normanner  befalede  Thorstein  Scitel,  om  hvem  man  endnu 
lang  Tid  efter  i  Normandiet  fortalte  eventyrlige  Sagn. 
Vi  fmde  saaledes  hos  Kronikeskriverne  en  omstændelig 
Beretning  om ,  hvorledes  han  engang  i  Slotsgaarden  i 
Salerno  blev  angreben  af  en  Love ,  som  han  greb  med 
sine  ubevæbnede  Arme,  loftede  hoit  i  Veiret  og  kastede 
ud  over  Slottets  Muur,  ligesom  der  udforligen  fortælles, 
hvorledes  han  af  lombardiske  Forrædere  blev  henlokket 
til  en  Drage ,  son»  han  vel  nedlagde ,  men  hvis  giftige 
Edder  dog  voldte  hans  Dod  -. 

')  Thorslainum ,  Balbum ,  nævner  Leo  Ost.  ap.  Murat. 
IV,  366,  men  maaskee  bor  der  læses  Thorslainum  balbum, 
Thorstein  den  Stammende.  '^)  Guil.  Gemmet,  ap.  Duchesne.  p.  28L 
Alberie.  monach^  ap.  Bouquet.  XI,  393.  Nordiske  Sagn  lade  Harald 
Haardraade    nogle  Aar   senere  i  Myklegard  nedlægge  en  Drage  og 


232    KORMWJJKaMJS  KROBRIJIGKR  1  NKAPKL  OG  81CIL1KN. 

Fortornede  over  Thorsteins  DoJ  eller,  som  det  ogsaa 
hedder,  niislornoiede  over  ei  at  lorines  efter  Aftale,  op- 
sagde INormannerne  Fyrsten  af  Salerno  Huldskab,  og  droge 
ud  i  Kanipanlens  af  Froer  opfyldte  Sumpe,  hvor  de  an- 
lagde en  fast  Leir  og  valgte  Asmund  Drengots  Broder, 
Rainulf  til  Anfoier.  jNu  dannede  Normannerne  sig  ogsaa 
snart  en  egen  Politik.  De  havde  været  undværlige  ,  saa- 
frenit  en  af  de  nederitalienske  Smaafyrster  havde  under- 
tvunget sine  Naboer ,  og  sogte  derfor  at  opretholde  en 
vis  Ligevægt,  hvorved  de  stedse  maatte  blive  nodvendige, 
og  med  stor  Kunst  og  uden  at  skye  nogen  Fare  eller  An- 
strænselse  udfiirte  de  deres  Forsæt.  Med  stærke  Farver 
skildre  de  italienske  Kionikeskrivere  Normannernes  Helte- 
mod,  der  undertiden  henriver  dem  til  Beundring,  og  dog 
er  det  de  samme  Kronikeskrivere,  der  bittert  klage  over, 
at  ,^det  vilde,  fremmede  Folk  var  opfyldt  af  et  uhort  gru- 
somt Raserie  og  af  en  meer  end  hedensk  Foragt  for  de 
hellige  Kirker"  1.  Disse  Klager  maae  vistnok  ogsaa  for  en 
Deel  betragtes  som  Overdrivelser  af  Kronikeskriverne  eller 
som  Gienlyd  fra  ældre  Tider;  i  al  Fald  formaaede  de  ikke 
at  svække  Normannernes  Anseelse,  der  bestandig  tiltog, 
eftersom  man  i  Italien  stedse  mere  lærte  at  indsee ,  at 
hvor  de  strede,  var  næsten  altid  Seiren.  Da  de  havde 
hiulpet  Hertug  Sergio  til  at  tilbageerobre  Neapel,  hvorfra 
han  var  bleven  fordreven  af  Fyrsten  af  Capua ,  overlod 
han  dem  i  Aaret  1029  af  TaknenjiUQlighed  et  Stykke  Land, 

Albericus  monachus  lader  ham  med  nogne  Arme  quælc  en  Love. 
Cronholm,  Våringarne,  p.  95-98.  ')  Det  er  Viberti  Ord  ap.  Murat. 
III,  297.  Arnulph.  Mediolan.  ap.  Murat.  IV,  13,  21,  karakteriserer 
dera  som  ^^atrociores  Græcis,  Saracenis  ferociores,  impiisimi." 
^^Vl  sunt  ad  rapinam  avidi ,  ad  invadenda  alieiia  bona  inex- 
fhbiliter  anæii,  hedder  det  lios  Leo  Ost.  ap.  Murat.  IV,  363,  livor 
han  omtaler  en  Strid  mellem  en  normannisk  Kriger  og  KIot,tret 
Monte-Cabinos  Fiskere. 


NORMAXMIRMCS  EROimiAGKIl  I  XKAI'KI.  OG  -SICILIKIV.    233 

hvorpaa  de  byggede  Aversa  la  Noinianna.  St;iden  blev 
befæstet  med  Grave  og  hiiie  Mure,  og  Rairmlf,  der  ægtede 
Sergios  Soster,  sendte  Bud  til  Norniaridiet  for  ved  nye 
Skarer  at  forstærke  Colonien.  Blandt  dem ,  der  fulgte 
hans  Opfordring,  droge  Nogle  bort,  fordi  de  vare  fredlose, 
andre  af  Hensyn  til  deres  Slægtniriger,  der  tidligere  vare 
uddragne,  og  atter  andre  af  Begjærlighed  efter  at  erhverve 
sig  Navnkundighed  og  Rigdom.  Blandt  de  sidste  vare 
Tankred  af  Hautevilles  tre  æhlste  Stinner. 

II. 

I  Nærheden  af  Cotentin  i  Norniandiet  laa  Borgen 
Hauteville  (Hoistrup)  tæt  ved  den  nærværende  Landsby  af 
samme  Navn;  af  Borgen  ere  nu  kun  ubetydelige  Ruiner 
tilbage,  men  de  nærliggende  Enge,  der  endnu  fore  Navnene 
Pare,  Bois,  Colombier,  robe  tydelig,  at  de  i  Middelalderen 
dannede  en  ridderlig  Lehnseiendom.  Paa  Hauteville, 
blandt  Kjernen  af  det  normanniske  Folk^,  boede  i  Begyn- 
delsen af  det  elfte  Aarhundrede  en  dygtig  Mand,  Tancred, 
der  i  sine  unge  Aar  havde  faret  vidt  omkring,  gjæstet 
fremmede  Fyrster  '^  og  udfort  mangen  kraftig  Gjerning. 
Da  han  opholdt  sig  ved  Richard  den  Godes  Hof  og  led- 
sagede denne  Hertug  paa  Jagten ,  en  Forlystelse ,  som 
Normannerne  i  hoi  Grad  elskede,  blev  han  angreben  af  et 
mægtigt  Vildsviin  ^  der  havde  dræbt  de  forfcilgende  Hunde, 
men  som  nu  af  Tancred  giennemboredes  med  saa  stor 
Kraft,  at  hans  Sværds  Fæste  stodte  mod  Dyrets  Pande, 
og  at  Hertug  Richard  derover  fattede  megen  Godhed  for 
ham,    beholdt   ham   hos   sig  og  gav  ham  Befaling  over  ti 

*)  Egnene  omkring  Cotentin  hiirte  til  dem ,  hvor  det  danske 
Sprog  holdt  sig  længst.  Jvnfr.  Estrup  i  Skand,  Lit.  Selsk.  Skrifter. 
XVII,  298.  *)  Diversarum  regionum  et  principum  curias  perlu- 
strans.  Gaufr.  Malat.  p.  559.  ')  Aprum  minæ  enormitatis,  quera 
&>in^lare  dicunt.     Gaufr.  Malat.  p.  559. 


234    JVOUMAWEKARS  IlU  OiUlI  \GKtt  I  >K.4PI:l  O«  SITIMKIW 

af  sine  Mænd  ^.  Forst  efter  flere  Aars  Ophold  ved  den 
iiornianiiiske  Hertugs  Hof  veodte  Tancred  tilbage  til  sin 
Odelsgaard,  hvor  han  med  Muriejia  avlede  fem  Siinner, 
Vilhelm,  Drogo,  Humfred,  Gotfred  og  Serlon.  Efter  Mu- 
rlcllas  Dod  tog  han  en  anden  Kone,  Fresenda  eller  Frede- 
senda,  der  fodte  ham  Scinnerne  Robert,  Malger,  Alfred, 
Vilhelm,  Humbert,  Tancred  og  lloger  ^.  Alle  Tancreds 
tolv  SiJimer  bleve  dygtige  i  alle  krigeriske  Idrætter ,  og 
fra  Ungdommen  af  indpræntedes  det  dem  ftirst  og  fremmest, 
at  de  skulde  stræbe  efter  Hæder ,  og  ikke  taale  nogen 
Ligemand  ved  Siden  af  sig,  n»en  vove  Alt,  for  at  bringe 
enhver  Medbeller  under  deres  Herredomme. 

Da  Vilhelm,  Drogo  og  Humfred  vare  fuldvoxne  og 
vaabenftire ,  efterkom  de  Rainulfs  Indbydelse  og  droge 
bort  fra  Normandiet.  Paa  deres  Reise  skaffede  deres 
Sværd  dem  Underholdning,  og  da  de  endelig  (i  Aaret  1035) 
ankom  til  Apulien  og  her  erfarede,  at  Fyrsten  af  C^ipua 
var  i  Strid  med  Gaimar  den  Fjerde  af  Salerno  ,  Gaimar 
den  Stores  Efterftilger,  opgave  de  deres  tidligere  Beslut- 
ning ,  at  drage  til  Normannernes  Colonie  i  Aversa ,  og 
traadte  derimod  i  Fyrsten  af  Capuas  Tjeneste;  men  efter 
at  de  snart  havde  lært  denne  Fyrstes  Karrighed  at  kjende, 
forlode  de  ham  atter  og  gik  over  til  Gaimar  af  Salerno, 
der  paa  samme  Tid  havde  formaaet  et  Par  Hundrede  andre, 
fra  Normandiet  ankomne  Helte  til  at  forfægte  sin  Sag. 
I  Spidsen  for  disse  salernitanske  Normanner  udforte  Vil- 
helm og  hans  tvende  Brod  re  de  tappreste  Mandomsværker, 
hvorfor  de  rigeligen  liJnnedes  af  Gaimar,  indtil  denne  be- 
gyndte at  fatte  Mistanke  mod  sine  Leietropper,  og  Frygt 
for,  at  de  nye  Gjæster  let  kunde  blive  ham  selv  og  hans 
eget  Herredomme  farlige.      Men   imidlertid   var  Rygtet  om 

*)  In  curia  principis  deccm  milites  sub  se  habens.  Gaufr.  Malat. 
p.  559.  ^~)  Gaufr.  Malat.  p.  550.  Foruden  sine  tolv  Siinner  havde 
Tancred  tre  DiiUre,  der  senere  med  Moderen  Frescuda  drog  til  Italien. 


»ORMANAKRiXKS  KROKKIi\<;Kll  I  NKAI'KL  O«  SICIMEX.    '235 

Normannernes  viflunderllge  Tapperhed  Mevet  udbredt  over 
hele  Orienten,  og  detle  foranledigede,  at  de  kaldtes  lil  nye 
Egne  og  nye  Seire.  Det  ostromerske  Hof,  der  aldrig  havde 
kunnet  glemme  Tabet  af  Sicilien  ,  men  hvis  Anstrengelser 
for  at  gjenvinde  det  Tabte  hidtil  stedse  kun  vare  blevne 
lonnede  med  Uheld,  bestemte  sig  nemlig  paa  denne  Tid, 
da  Michael  den  Fjerde ,  Paflagonieren ,  sad  paa  Keiser- 
thronen  ,  og  medens  der  herskede  indvortes  Stridigheder 
mellem  Araberne  paa  Sicilien,  til  at  vove  det  sidste  For- 
sog  paa  en  Tilbageerobring  af  Oen  ;  en  stor  Hær  ud- 
rustedes  i  denne  Hensigt,  og  dens  Befaling  overdroges  til 
den  italienske  Statholder ,  Georg  Maniaces ,  der  tidligere 
havde  gjort  sit  Navn  anseet  ved  flere  Seiervindinger  i  Sy- 
rien '.  Maniaces  anmodede  Gaimar  om  at  overlade  ham 
de  Normanner ,  der  var  i  hans  Tjeneste ,  og  Fyrsten  af 
Salerno  greb  denne  Leilighed  til  at  skille  sig  fra  sine 
Gjæster,  der  laante  villige  Oren  til  den  græske  Statholders 
glimrende  Lofter.  Ved  Reggio  traf  de  Maniaces  med  de 
græske  Tropper ,  og  i  Forening  med  disse  seilede  de  for 
forste  Gang  til  Sicilien. 

Om  Normannernes  forste  Tog  til  Sicilien  i  Aaret  1038 
findes  flere  forskjellige  Efterretninger ,  byzantinske  hos 
Zonaras  og  Cedrenus,  islandske  i  Harald  Haardraades  Saga, 
og  normannisk-italienske  hos  Malaterra,  Vilhelm  fra  Apulien, 
Aimé  02  den  cassinensiske  Kronikeskriver.  Da  alle  disse 
Kilder  modsige  hverandre ,  og  neppe  lade  sig  bringe  til 
at  stemme  overeens  uden  ved  los  Gjætning  eller  vilkaarlig 
Omdannelse,  synes  det,  at  een  af  dem  fornemmelig  bor 
vælges  til  Fiirer,  og  om  Valget  kan  der  i  saa  Fald  neppe  være 
Tvivl,  da  Alt  synes  at  raade  til  at  foretrække  den  normanniske 
Sagamand,  Galfred  Malaterra.  Han  fortæller,  at  da  Maniaces 
var  landet   og   beleirede   Messina ,    gjorde  Saracenerne   et 

')  Fazello,   >Sloi-ia  di  Sicilia.    II,  bS'i. 


!236  ivoiniA>\KR\KS  kroimuvrkr  i  akapkl  on  sitimkv. 

Udfald  fra  Staden  og  dreve  Gråskerne  med  stort  Tab  til- 
bage, men  saasnart  Normannerne  kunde  konjnie  frem  for 
de  Flygtende,  sporede  de  deres  Heste  og  nodte  ikke  alene 
Saracenerne  til  at  standse,  men  da  disse,  forfærdede  over 
deres  ubekjendte  Fjender  \  hovedkuls  skyndte  sig  tilbage 
til  Messina,  fulgte  Normannerne  dem  bestandigen  i  Hælene 
og  trængte  i  Forening  med  dem  ind  i  Staden,  der  herved 
faldt  i  Maniaces's  Hænder.  Fra  Messina  drog  den  græske 
Hær  dybere  ind  i  Sicilien  og  indtog  tretten  andre  Stæder^. 
Udenfor  Syrakus  kom  det  til  et  Slag ,  der  gav  Vilhelm 
af  Hauteville  hans  Tilnavn  ,^den  Jernarmede",  efterdi  han 
stodte  sin  tunge  Landse  saa  voldsomt  i  Brystet  paa  Ara- 
bernes Anforer^,  at  Spidsen  gik  langt  ud  igjennem  Ryggen; 
og  nogen  Tid  efter  vandtes  ved  Traina  paany  en  stor 
Seier  over  Araberne,  der,  skjiint  deres  Antal  angives  til 
femten  Tusinder*,  bleve  angrebne  af  de  tre  Hundrede 
Normanner,  der  droge  i  Spidsen  for  Maniaces's  Hær,  og 
af  dem  alene  drevne  paa  Flugt  forend  Grækernes  An- 
komst. Men  medens  Normannerne  derpaa  forfulgte  Sara- 
cenerne, naaede  Grækerne  Valpladsen  og  udplyndrede  den 
arabiske  Leir ,  uden  at  lade  nogen  Deel  til  dem ,  hvem 
Seiren  skyldtes.  Fortornede  herover  afsendte  Normannerne 
en  Lombard  Ardoin  ^,  der  havde  sluttet  sig  til  dem,  og  som 
forstod  det  græske  Sprog ,    for  i  dette   at  tolke  Maniaces 

^)  Quasi  novæ  gentis  inilitiara  abliorrentes.  Gaufr.  Malat. 
p.  551.  2)  zonar.  ed.  Paris.  II,  237.  Cedrcn.  cd.  Paris.  II,  741. 
^)  Kionikernc  have  af  det  arabiske  Ord  Alcaden  [al  CadiJ  ladet  sig 
forlede  til  at  kalde  denne  Arabernes  Befalingsmand  Arcadius ,  og 
dette  Navn  er  optaget  af  de  nyere  Forfattere,  t.  Ex.  af  Raumer, 
Gesch.  der  Hohenstaufen  I,  562.  Ikkun  Aimé  synes  at  have  op- 
fattet Navnet  rigtigt:  ,,Archadie,  c'est  prince  et  docteur  de  la  loi". 
Chronique  de  Robert  Viscard.  p.  268.  ^)  Almc,  Chronique.  p.  268. 
Sexaginta  millia  angives  af  Gaufr.  Malat.  p.  551.  ^)  De  famulis 
S.  Ambrosii.  Leo  Ost.  p.  388.  Servicial  de  Saint  Arabroise.  Aimé, 
l'Ystoire  de  li  Norniant.  p.  41. 


NORMAXXRllXRS  FROBniiNT.EU  I  \RAPKL  00  SICIIJR\.    237 

deres  Klager,  men,  vant  til  slavisk  Lydighed,  saae  den 
græske  Statholder  heri  en  strafværdig  Opsætsighed  og  lod 
derfor  Ardoin  nogen  pidskes  rundt  omkring  Grækernes 
Leir  '.  De  forhittrede  Normanner  vilde  strax  hævne  denne 
Forsmædelse,  men  bevægedes  dog  af  Ardoin  til  at  tove 
med  Hævnen,  indtil  det  lykkedes  ham  at  erhverve  et  græ^sk 
Pas  ^,  hvorved  de  lettere  kunde  komme  tilbage  til  Italien. 
Da  dette  var  skeet ,  forlode  de  pludseligen  ved  Nattetid 
den  græske  Leir. 

Da  Normannerne  vare  komne  over  Strædet  ved  Mes- 
sina, droge  de  hærgende  gjennem  Grækernes  Besiddelser, 
indtil  de  naaede  Grændserne  af  Apulien  ,  hvor  de  stand- 
sede for  at  anstille  Overveielser ;  thi  hidtil  havde  de  mere 
ladet  sig  henrive  af  deres  heftige  Vrede,  end  lede  af  nogen 
fast  Plan.  Til  Salerno  vilde  de  ei  drage  ,  da  de  kjendte 
Gaimars  Sindelag,  men  ifolge  Ardoins  Tilskyndelse  sendte 
de  ham  til  Normannernes  Colonie  i  Aversa ,  for  her  at 
bede  om  Understottelse.  1  Aversa  herskede  endnu  Nor- 
manneren Rainulf,  der  mindedes  sin  Kamp  under  Melo  og 
ogsaa  nu  var  villig  til  Kamp  mod  Melos  Fjender.  Ved 
Rainulfs  Understottelse,  og,  som  det  synes,  ved  nye  Ud- 
vandrede  fra  Normandiet  ^,  dannedes  en  Hær  af  tolv  Hun- 

')  I  det  Enkelte  stemme  Cedrpn.  II,  755,  og  Guil.  Apul.  p.  255, 
iliUe  overeens  med  Leo  Ost.  p.  388,  og  Ainié,  l'Ystoire  de  li  Nor- 
niant.  p.  41.  Ifolge  Chronique  de  Rob.  Viscard  lod  Maniaces 
Ardoin  ikke  blot  pidske  ,  men  four  vergoingne  de  li  Normant 
lui  péla  la  barbe  a  l'ongle  soe.  ^^  A  notario  Maniacis  ,  cujus 
amicitia  fruebatur,  chyiographum,  quo  liberius  transeant  Piiarum. 
Ganfr.  Malat.  p.  551.  *)  Cedren.  II,  755.  Ifijige  Gauttier  d'Arc 
(Conquétes  des  Normands  en  Ital.  p.  106)  bleve  Normannerne  ogsaa 
forstærkede  ved  Pillegrime ,  der  havde  ledsaget  Hertug  Robert  le 
Diable  paa  hans  Valfart  til  Palæstina,  men  herfor  findes  neppe 
tilstrækkelig  Hjemmel  i  Kilderne,  og  derhos  dode  Robert  le  Diable 
allerede  i  Aaret  1035,  sex  Aar  fiirend  denne  Tid,  i  Nicæa.  Liquet, 
Histoirc  de  la  Normandic.    II,  30. 


238  \oiiM  \^^R^iv^!s  kuourixgrr  i  ^KAPF.L  oo  sicilikn. 

dreder ,  anforte  af  tolv  Hovdinger ,  hvoriblandt  Rainulf, 
Vilhelm,  Drogo  og  Hugo  Tiulebod  (Tudeboeuf)  i.  Nor- 
mannernes Anforere  optoge  Rielos  Plan,  at  fordrive  Græ- 
kerne ganske  fra  Halvoen ,  de  gave  hverandre  Eder  paa 
at  ville  dele  Erobringerne  lige  mellem  sig,  og  aabnede 
deres  Foretagende  meget  heldigen,  idet  de  om  Natten  den 
2ide  Marts  1041  trængte  ind  i  Staden  Melfi ,  der  ifiilge 
Aimé  ved  sin  Beliggenhed  og  stærke  Befæstning  var  at 
betragte  som  en  jNiigle  til  Apulien  ^.  De  folgende  Dage 
rede  Normannerne  muntre  og  sj'ngende  fra  Melfi  og  under- 
kastede sig  Venosa,  Ascoli  og  Lavello  ^. 

Til  Normannernes  Lykke  i  Italien  bidrog  det  meget, 
at  Apulien  og  Calabrien  vare  blottede  for  græske  Tropper, 
der  alle  befandt  sig  paa  Sicilien.  Her  havde  Georg  Maniaces, 
om  hvis  sicilianske  Felttog  det  af  ham  i  Syrakus  opbyg- 
gede Torre  di  Maniace  endnu  erindrer,  kort  Tid  efter  at 
Normannerne  vare  dragne  bort,  mistet  Befalingen,  fordi 
han  havde  straffet  Keiserené  Svoger,  Navarchen  Stephanos, 
der  daarligen  havde  efterkommet  hans  Befalinger.  Efter 
Maniaces  blev  Michael  Dokeianos  udnævnt  til  Statholder 
og  af  Keiseren  tillagt  Befaling  til  at  befrie  de  italienske 
Provindser  fra  de  normanniske  Rovere;  dog  blev  det  ham 

^}  Omnes  conveniunt  et  bis  sex  nobiliores,  quos  genus  et  gra- 
vitas  morum  decorabat  et  ætas,  elegere  duces.  Guil.  Apul.  p.  255. 
2)  Uie  festivitatis  St.  Bcnedicti.  Leo  Ost.  p.  389.  Botta  (Hist. 
des  peuples  d'Kal.  II,  55)  har  sammenblandet  Melfi  med  Amalfi, 
raen  allerede  Aimé  bemærker  meget  rigtig:  ,^Et  est  å  noter  que  il 
sont  ij  Melfe,  quar  est  Melfe  et  Amelfe.  Mclfe  est  en  la  confine 
de  Pouille,  et  Amelfe  vers  Sålerne  et  Naple."  L'ystoire  de  li  \or- 
mant.  p.  38.  ')  Aimé.  p.  45.  Capefigue  (Essai  sur  les  invas. 
marit.  des  Norm.  p.  299)  bemærker  efter  en  gammel  mailandsk 
Kronike ,  at  de  streifede  gjennem  Italien ,  idet  de  overalt  sang 
Viserne  om  Roland  og  Olivier.  Man  har  ogsaa  villet  tilskrive 
dem  de  ældste  sicilianske  Folkesange  med  rimede  Metra  (Munter, 
Efterretn.  om  begge  Sicilierne.    II.  31.3). 


\OnM\\\RR\RS  PRORRIAT.RR  I  XKAPKL  OP.  SICIMEX.    239 

pa.ilagt  ikke  at  dræbe  alle  Barbarerne,  men  at  fange  nogle 
af  (lem  levende  og  lænkebundne  at  sende  dem  til  Con- 
stantinopel  til  Moro  for  Keiseren  og  det  keiserlige  Hof. 
Ifolge  denne  Befaling  drog  MicbacI  i  Sj)idsen  for  den 
phrygiske  Legion  og  en  Deel  af  den  lydiske  imod  IMelfi  '; 
men  da  Normannerne  berfra  med  Kj;t^k!ied  gik  barn  imiide, 
vilde  ban  dog  forst  forsiige  at  fjerne  dem  uden  Kamp  og 
lod  dem  derfor  ved  et  Sendebud  opfordre  til  inden  trende 
Diign  at  forlade  Italien.  Men  Normannerne  svarede ,  at 
der  var  en  lang  Vei  til  deres  Hjem  ,  og  at  de  ikke  vare 
dragne  saa  vidt,  for  feigt  at  vende  tilbage;  og  deres  Væg- 
ring til  det  græske  Sendebud  sluttedes  endeligen  dermed, 
at  Hugo  Tudebod,  der  havde  staaet  og  klappet  bans  Hest, 
anbragte  et  saa  vældigt  Næveslag  paa  Hestens  Hoved  ^, 
at  den  styrtede -dod  til  Jorden,  hvorefter  den  forfærdede 
Græker  ^  af  Normannerne  sattes  paa  en  frisk  Hest  og 
ukrænket  tilbagesendtes  til  den  græske  Leir,  i  hvilken  de 
vel  vilde  ,  at  han  skulde  vække  Frygt  for  deres  Kæmpe- 
styrke.  Michael  Dokeianos  lod  sig  dog  ikke  afskrække; 
han  gik  over  Floden  Ofanto ,  angreb  Normannerne,  der 
havde  opgivet,  naar  og  h"vor  de  vilde  stride,  og  fulgte  ved 
Angrebet  den  græske  Skik  at  trætte  Fjenderne  ved  at  lade 
den  ene  Afdeling  kæmpe  efter  den  anden.  Heraf  be- 
nyttede Normannerne  sig ;  skjont  de  ikke  talte  flere 
Hundreder,  end  Grækerne  Tusinder,  gjennembriid  de  dog, 
ordnede  i  en  Kile,  Dokeianos's  hele  Hær,  hvoraf  en  stor 
Deel  paa  Flugten  druknede  i  Floden  Ofanto;  ,^thi",  siger 
Aimé,  ^/la  Grækerne  for  Striden  gik  over  Floden,  var  den 
snever  og  saa  lav ,  at  Vandet  kun  naaede  Hestene  til 
Laaret ,  men  da  Slaget  var  tabt  og  Grækerne  flygtede, 
fandt  de,   at  Floden  var  traadt  over  sine  Bredder,   skjont 


')  Cedren.    II,    755.     ^)  Nudo  pugno.     Gaufr.  Malat.   p,  552. 
')  II  fu  mult  carrocié.     Aimé,  I'Ystoirc  de  li  Normant.    p.  47. 


240    ^0RMA^MVER1VRS  RROBRI\OFR  I  IVRAPRL  OG  SIOILIRIV. 

Himlen  var  skjon  og  klar,  og  ingen  Regn  var  falden  under 
Slaget".  Michael  Dokeianos  undkom  kun  med  nogle  faa 
Krigere ,  men  disse  forenede  han  med  den  {ivrige  græske 
Hær ,  der  imidlertid  af  Saracenerne  var  bleven  fordreven 
fra  hele  Sicilien,  og  nu  angreb  han  anden  Gang  Normannerne 
ved  Montepiloso  ^.  Her  varede  Slaget  endnu  uafgjort  ved  So- 
lens Nedgang,  indtil  Vilhelm  af  Hauteville,  der  var  feber- 
syg*"*  og  derfor  kun  som  Tilskuer  fra  en  nærliggende  Hoi 
havde  betragtet  Striden,  endelig,  greben  af  Utaalmodighed, 
betvang  sin  Svaghed ,  væbnede  sig  og  istemmende  Nor- 
mannernes Krigsraab  '  lynsnar*  angreb  og  fældede  den 
fjendtlige  Feltherre,  efter  hvis  Fald  Grækerne  drog  sig  tilbage. 
Efter  Slaget  ved  Montepiloso  rommede  Grækerne  det 
aabne  Land  og  indesluttede  sig  i  Stæderne,  men  ogsaa 
disse  begyndte  efterhaanden  at  falde  i  Normannernes  Hænder, 
efterat  friske  Tropper  fra  Constantinopel  forgjævesvare  blevne 
afsendte  til  deres  Undsætning*'^,  og  efterat  Normannerne 
havde  stigt  at  bringe  stiJrre  Eenhed  tilveie  i  deres  Fore- 
tagender og  maaskee  ogsaa  at  vinde  Italienerne  for  sig 
ved    at    vælge    Melos   Son    Argyrus    til    Hertug.      For  at 

')  Ifolge  Gaufr.  Malat.  ap.  Murat.  p.  552,  anfortes  Grækerne 
af  en  Feltherre  med  det  barbariske  Navn  Anntis ,  men  da  Ce- 
dreniis  kalder  ham  Mt-xaiQ^  o  Aoxeiavo?,  synes  det  mig  utvivlsomt, 
at  Texten  hos  Muratori  :  dtice  Anno  ,  duce  excrcitus ,  bor  for- 
andres til  Duceano  duce  eæercittis.  '^)  Quartanæ  febris  typo 
laborabat.  Gaufr.  Malat.  p.  552.  ^)  Et  appella  la  nome  de  Dieu. 
Chroiiique  de  Rob.  Vise.  p.  272.  ifiviA.  hjælpe"  (Deæ  a'ie)  var 
Normannernes  Hærraab.  Wace,  Roman  de  Rou.  Pupl.  par  Plu- 
quet.  I,  238.  II,  327.  «)  Coment  fulgure.  Chron.  de  Rob.  Vise. 
p.  272.  Ouasi  leo  furibundus.  Gaufr.  Malat.  p.  552.  Noget  af- 
vigende Efterretninger  om  Grækernes  Nederlag  findes  hos  Guil. 
Apul.  p.  256.  Anonym.  Barens,  p.  151.  Aimé,  l'Ystoire  de  li 
Normant.  p.  50.  *3  Blandt  dem  fandtes  Væringer,  der  nævnes  af 
Aimé,  TYstoire  de  li  Normant.  p.  .50,  og  Manichæer,  hvis  Me- 
ninger skildres  af  Guil.  Apul.    p.  25G. 


XORMAXJVKRKKS  ER015RIK0ER  1  NRAl'KL  O«  8IC1LIEIV.    241 

vælge  ham,  vare  Normannerne  i  Aaret  1012  komne  sammen 
ved  Bari,  hvor  Argyrus  kaaredes  til  sin  nye  Værdighed, 
idet  han  af  Normannerne  under  Vaahenlarm  og  Tilraab 
loftedes  i  Veiret  paa  et  Skjold';  da  han  imidlertid  nogen 
Tid  efter  skuflede  deres  Tillid,  blev  den  gamle  Forfatning 
igjen  indfort,  og  i  Aaret  1043,  da  de  tolv  Anforere  havde 
fuldfort  Apuliens  Erobring,  samledes  Norn)annerne  atter 
ved  Melfi,  og  nu  blev  Landet  deelt  i  tolv  Lodder  mellem 
Seierherrerne.  Vilhelm  af  Hauteville  iik  Ascoli ,  der  laa 
nærmest  ved  Hovedstaden  Melfi  ,  og  hans  Broder  Drogo 
fik  Venosa.  Hugo  Tudebod  fik  Monopoli,  Arnulf  Lavello, 
Peter  Trani,  Valter  Civita,  Thorstein  Montepiloso,  Herluf 
Trivento  ,  og  Archangelo  tilfaldt  Rudolf,  Bebenas  Son. 
R(df  fik  Cannæ,  Ascelin  erholdt  de  klipperige  Egne  ved 
Acerenza^,  og  hans  Broder  Rainulf  af  Aversa  tildeltes 
Distriktet  omkring  Bjerget  Gargano,  hvor  han  atten  Aar 
tidliiiere  i  Forening  med  IMelo  fiirst  besluttede  at  fordrive 
Grækerne.  De  normanniske  Anforere  og  deres  Vasaller 
ilede  med  at  tage  de  dem  tildelte  Landstrækninger  i  Be- 
siddelse, og  befæstede  sig  i  dem  ved  Anlæggelsen  af  faste 
Tilflugtsteder  ^      I    Oldtidens    klassiske    Egne ,    omgivne 

^)  Saaledes  er  almindeligen  Gull.  Apul.  p.  257  bleven  forstaaet; 
Meningen  af  Ordene:  Sublimanl  prolinus  illum  omnes  ananimi 
kunde  dog  maaskee  ogsaa  være  den,  at  Xormannerne  hævede  Argyrus 
op  paa  en  i  Midten  af  Forsamlingen  staaende  Steen.  Ifiiige 
€lau(tier  d'Arc  blev  Vilhelm  med  Jernarmen  og  ifolge  Gibbon 
Robert  Viskard  ligeledes  kaaret  ved  at  loftes  op  paa  et 
Skjold  ,  men  herfor  mangler  Hjemmel  i  Kilderne.  '^)  Til  Ascelin 
ankom  ,  kort  Tid  efter  at  han  havde  erhvervet  sig  disse  Land- 
strækninger  ,  Stinnen  Richard ,  der  var  ledsaget  af  mange  Folk, 
og  Bom  beromnies  meget  af  Aimé  ,  der  har  helliget  en  stor  Deel 
af  sin  Historie  til  at  skildre  hans  Bedrifter.  Waar  han  var  til 
Hest,  ,^petit  s'en  failloit,  que  li  pie  ne  féroient  å  terre."  l'Ystoire  de 
li  Normant.  p.  67.     ^)  Castella  ex  villis  ædilicare  coepciunt,  quibus 


.2i"2    AORMAANHRMOS  EROliKINnER  I  XEAi'EL  OC  SICILIRX. 

med  Skove   af  Pluier   og  Cypresser,  reiste  sig  inden  kort 
,Ti(l  talrige,  paa   nordisk  Viis  opforte  Borge;  paa  Toppen 
af  Apuliens  Bjerge  vaiede  Norujannernes  blodrfide  Fane. 

Ved  Delingen  blev  det  bestemt,  at  det  faste  Melfi 
skulde  eies  af  Alle  i  Fælledskab;  Staden  skiftedes  i  tolv 
Dele  ,  og  i  hver  af  disse  havde  een  af  de  normanniske 
Anforere  sin  egen  Bolig  ^  Giannone  har  bemærket ,  at 
denne  normanniske  Forfatning  har  Lighed  med  den,  hvor- 
under Longobarderne  i  Begyndelsen  af  deres  Herredomme 
i  Italien  tilbragte  ti  Aar ,  da  de  efter  Klephs  Dod  ikke 
valgte  nogen  ny  Konge ,  men  deelle  Herredommet  saa- 
ledes,  at  enhver  af  de  sex  og  tredive  Ha>rforere  bestyrede 
sit  Distrikt  for  sig  ,  og  Alle  kom  sammen  i  Pavia  ,  naar 
det  var  nodvendigt  at  raadslaae  om  deres  Samfunds  al- 
mindelige Anliggender.  Der  synes  dog  at  være  den  For- 
skiel ,  at  medens  de  loiigobardiske  daces  alle  vare  lige, 
valgte  de  normanniske  comites  en  primus  inter  pares  til 
Hærforer  og  Forstander.  Dette  var  forst  Tilfældet  med  Vil- 
helm med  Jernarmen,  der  fulgtes  af  Broderen  Drogo,  efter 
hvis  SJord  ved  en  Lomharder  Hovedanfcirselen  gik  over  til 
den  tredie  Broder  Hunfred  med  Tilnavnet  Bagalarde,  der 
tidligere  havde  sværmet  omkring  paa  det  adriatiske  Hav 
og  derefter  erhvervet  sig  rirevskabet  Lavello.  Til  For- 
klaring af,  at  disse  trende  Briidre  saaledes  umiddelbart 
fulgte  efter  hinanden,  have  de  italien>;ke  Forfattere,  der 
antage  Forstanderskabet  for  den  apu'iske  Fristat  for  at 
have  været  arvelig,  enten  urigtigen  paastaaet,  at  ingen  af 
Tancreds  ældste  Soriner  efterlod   sig  mandligt  Afkom,  eller 

ex     locorum     vocabulis     nomen     indideiunt,     Cliron.     Vulturn.     ap. 
Murat.  II,  2,  371. 

^')  Pro  numero  comitum  bis  sex  statuere  plateas ,  atfjue 
domiis  comitum  totidem  fabricantur  in  urbe.  Guil.  Apul.  p.  256. 
Senere  holdtes  de  normanniske  Ri^sforsamlinicer  Jiyppii^  i  Melfi. 
Galanti  ,  ?»inova  descrizione  delle  Sicilie.  I,  122.  '^)  Giannone, 
Storia  civile  del  regno  di  Napoli,  i.  IX.  c.  2. 


N0RiVlAi\i\KRNK8  EUOUUI.XGKK  1  NBAPKL  OG  SICILIKN.    243 

ile  liHve  uden  Grund  antaget,  at  det  var  Skik  hos  Nor- 
mannerne ,  at  den  Afdiides  Ijrodre  l»le\  e  foretrukne  i'or 
hans  Siinner,  naar  disse  vare  yngre  end  hine.  Men  det 
synes  klart ,  at  Sonnerne  af  de  toiv  normanniske  Grever 
ikkun  arvede  Faderens  Landstrækningcr ,  uden  at  have 
nogen  fortrinlig  Adkomst  til  at  udnævnes  til  Fristatens 
fiflleds  Hærforer  og  Forstander  *. 

III. 

Til  Melfi  ankom  i  Aaret  1047  en  Skare  fremmede 
Reisende  med  Poser  paa  Nakken  og  Stave  i  Hænderne. 
Det  var  fem  ætbaarne  Normanner,  der  med  et  Folge  af 
tredive  Svende  havde  forladt  Normandiet,  og  som  havde 
giort  Reisen  giennem  Mellemitalien  i  Pillegrinisdragt,  for 
at  undgaae  Efterstræbelser  af  Romerne  ,  der  med  Avind 
betragtede  de  nordiske  Fremmedes  Lykke.  Efter  Vilhelms, 
Drogos  og  Hunfreds  Bortreise  fra  Normandiet  havde  Tan- 
cred  bestemt,  at  hans  Fædreneeiendom  Hauteville,  samlet 
.og  udeelt,  skulde  tilfalde  Gotfred  med  Tilnavnet  Ridelle. 
den  ældste  blandt  hans  tilbaaeblevne  SiJnner,  os;  da  Taa- 
creds  (ivrige  Formue  var  for  ringe  til  saa  mange  Arvinger, 
opmuntrede  han  selv  sine  yngre  StJnner  til  at  folge  deres 
ældre  Br«)dres  Exempel,  og  saaledes  fandtes  nu  Robert 
Viscard  og  tillige  med  ham  ,  som  det  synes ,  Brodrene 
Humbert  og  Tankred  blandt  de  Fremmede ,  der  i  Aaret 
1047  ankom  til  Italien,  der  snart  skulde  gjenlyde  af  ,^den 
Snildes"  Bérommelse.     Og  ikke  blot  de  italienske  Kronike- 

')  Man  har  herimod  anfort  Guil.  Apul.  p.  261  ,  hvor  der 
signes,  at  Hunfied  ved  sin  Dod  gjorde  Rroderen  Robert  til  „Rector 
terrarum  suarum  et  geniti  tutor  pueriiis ,  quem  vetat  ætas  recto- 
rem  fieri."  Men  at  her  kun  er  Tale  om  Hunfreds  eget 
Grevskal),  skjonnes  deraf,  at  da  Hunfreds  Sonncr  senere  bekrigede 
Robert  Viskard,  skete  det  kun  for  at  erholde  dette  Faderens  eget 
Territorium  tilbage. 


o^ 


16^ 


21-1    XOR>TA\NKll\RS  KROBRINGKR  I  AEAPKL  OG  SlCILlKN. 

skrivere  skulde  snart  kappes  om  at  beromiiie  ham,  fordi 
han  var  den  dristigste  Mand  i  hele  Verden  ,  fordi  han , 
naar  han  styrfede  under  sin  Hest,  trods  sin  tunge  Rust- 
ning selv  med  Lethed  forniaaede  at  hæve  sig,  og  fordi 
han  paa  eengang  og  med  lige  Dygtighed  kunde  fore  Svær- 
det  i  hoire  Haand  og  Landsen  i  venstre,  men  selv  bragte 
han  ogsaa  sine  Vaaben  og  sin  Hæder  over  Havet  til 
Grækenland,  hvor  Anna  Coninena,  der  dog  var  indtaget 
mod  sin  Faders  fiirlige  Fjende ,  ofte  mod  sin  Villie  lod 
sig  henrive  til  Beundring  af  hans  Heltevæ'sen.  Endskjondt 
hun  nendig  bittert  anker  over  hans  Grusomhed  og  Vinde- 
syge, tilstaaer  hun  dog,  at  han  var  en  Achilles  i  Strid  og 
on  Odysseus  i  Snildhed ,  at  han  med  Klippefasthed  ud- 
forte  sine  Beslutninger,  og  at  han,  som  alle  hoitbaarne 
Sjæle,  fremfor  x\lt  higede  efter  Uafhængighed  og  Frihed. 
Hun  berommer  hans  Legems  Bygning,  hans  Tordenstemme, 
der  kunde  drive  Myriader  paa  Flugt,  hans  Kænipevæxt, 
der  lod  ham  see  ned  paa  de  hiiieste  Normanner ,  hans 
Gine,  der  vare  saa  levende,  at  de  syntes  at  gnistre,  hans 
brede  Skuldre,  hans  rode  Kinder  og  hans  gule  Lokker*, 
og  Billedet  af  hans  Skjonhed  foresvæver  Prindsessen  saa- 
ledes ,  at  hun  ,  naar  hun  vil  heromme  en  Helts  mandige 
Udseende,  kalder  ham  deilig  som  en  Ridder  fra  Norniandiet. 

')  Ta  81  Tou  ctO[jLaTOi;  tocjo'jto;  d^  (j-Eys^o? ,  w;  xa\  twv 
[i.f^iozfii'i  UTTEpavexeiv ,  uupao?  t3  xptofxa,  ttqv  xo[j.-j^v  ^avi^;,  tO'j? 
top.o\jC  évp\)^,  tou;  ocpiaXixou;  aXXa  Tcup  arc  auToSv  |j.ovo"JO'>xt.  airs- 
cr^livifipi^exo.  Anna  Comn.  I.  10.  Ed.  Bonn.  I,  50.  Endnu  lang 
Tid  efter  bevarede  de  italienske  Normanner  deres  noidiske  Ud- 
seende. Boemund  skildres  saaledcs  af  Anna  Comnena  som 
kæmpchiji,  med  snehvidt  og;  rosenrtidt  Ansi2;t,  med  Ijseblaae 
Oine  (to  ^Az\x\j.x  yacuxov)  og  med  lysegule  Lokker,  der  hang  saa 
langt  ned,  at  de  skjulte  hans  Oicn,  og  Estrup  (Reise  i  Norniandiet. 
S.  58,  152)  har  bemærket,  at  der  i  Klostret  !St.  Trinita  delle  Care 
findes  et  gammelt  Maleri ,  hvorpaa  den  normanniske  Kong  Roger 
er  afbildet  med  lange  ,  gule  Lokker. 


;\OR^IAM\Kll\t;S  KllOBRIi\«KU  I  iVK/HMII-  0(J  SICIMKiX.    245 

Da  Robert  Viscard  var    aiikoninieri    til   Italien,    (uniU 
lian    snart  Lcilighed    til   at   lulmicrlve   sig   i   Normannernes 
iiafbrudlc  Feider  og  især  i  deres  Krig  mod  Pave  Leo  den 
Niende.      Den   stiirste   Anseelse   opnaaede   hen    dog   forst 
efter   sine    Erobringer   i    Calabrien  ,     der    længe    blev   Nor- 
niannernes  Kampplads  '.      Vilhelm    med  .Ternarmen    havde 
fiirst    af  Normannerne,    paa  Streiftog  mod  Grækerne,    be- 
traadt    dette    Land,     og    senere    var    Drogo    trængt    ind    i 
Dalene    ved    Floden    Cratis    og    havde    anlagt   Borgen    St. 
Marco,  som  han  nu  overdrog  til  Broderen  Robert,  for  at 
denne   kunne  tilkæmpe   sig   et  Arveland   i   disse   bjergrige 
Egne.     Med  Iver  overgav  Robert  sig  til  Kampen,  og  hans 
Mast  tilto"  tillisiemed  hans  Krigeres  Antal,  der  efterhaanden 
voxede,  da  alle  de  Nyankomne  blandt  Normannerne  heller 
vilde    drage    til  Kampen    mod  Grækerne   i  Calabrien  ,    end 
forblive  i  Apulien,  der  allerede  var  deelt  mellem  de  tidligst 
Udvandrede.     Men  i  Forstningen,   da  Roberts  Tilhængere 
vare   færre    og   han    ofte   befandt  sig  i  den    hoieste  Nud  -, 
lignede  hans  Liv  nærmest  kun  en  italiensk  Bandits:  under- 
tiden overfaldt  han  græske  Kjobmænd,  der  reiste  ubekymrede 
med    deres   kostbare  Vare ,    og   han    udplyndrede  saa  ofte 
Landsbyerne  omkring  S.  Marco,  indtil  disse  til  Slutningen 
alle  stode  ode  og  blottede  for  Beboere.      De  normanniske 
Historieskrivere  Galfred  Malaterra    og  Vilhelm  af  Apulien, 
der   med  Forkjærlighed   dvæle  ved  denne  Deel  af  Roberts 
Liv,  have  med  sfor  Omstændelighed  opbevaret  Mindet  om 
disse    hans   Rovertog ,     og  fortælle  derhos  tillige    om    (]eu 
Snildhed,  hvorved  han  under  dem  sogte  at  hjælpe  sig  der. 


')  Man  liar  ogsaa,  skjont  aldeles  grundlost,  formodet  i  Cala- 
brien at  finde  Spor  af  Runer.  See  Munter,  Efterretninger  om 
begge  Sicilierne.  I,  118.  ^)  Ouodam  vcspcre  dapifer,  qni  omni 
domui  suæ  præerat,  requisivit  ab  ipso,  quid  in  crastinum  coinestun 
erant  ipse  vel  milites  sui,  diccns  se  neque  victum  neque  pretium 
ad  cmendum   liabere.    Gtaufr.  Malat.  p.  5r>3. 


246    NORMAN'NKRKES  EROKRINGKR  I  IVKAPEL  OG  SICILIKN. 

hvor  hans  Mngt  var  utilstrækkelig.  De  fortælle,  hvorledes 
han  under  en  Saiiinienkoiiist  mod  Peter  af  Turra,  en  rig 
Borger  i  Striden  Bisignano,  pludselig  grel)  den  store  Cala- 
breser  om  Livet  og  bar  ham  til  sine  Ledsagere,  der  skyndte 
sig  med  at  bringe  den  kostbare^  Fangst  i  Sikkerhed,  en 
Bedrift,  der  skaffede  ham  rige  Losepenge  og  hans  Tilnavn 
Viscnrd  eller  den  Snilde^,  der  forst  blev  Robert  tillagt 
af  Gerhard  af  Alberto  '■^.  0<2,  ved  en  anden  Fortælling 
minde  Kionikeskriverne  om  et  nordisk  Sagn ,  idet  de 
berette,  at  Robert  Viscard,  da  han  iinskede  at  bemægtige 
sig  et  rigt  og  befæstet  græsk  Kloster ,  sendte  Bud  til 
Munkene  i  Klostret,  udgav  en  af  sine  Mænd  for  dod  og 
bad  om  en  Grav  i  indviet  Jord  for  hans  Liig;  da  denne 
Bon  var  bleven  tilstaaet ,  da  Normannerne  ubevæbnede 
bare  Kisten  op  ad  den  steile  Vei  til  Klostret,  da  Munkene, 
medens  Psalmer  lude,  modte  dem,  for  at  tage  imod  Liget, 
der  efter  normannisk  Skik  laa  indsvobt  i  et  væxet  Lagene 
da  reiste  den  Dijde  sig  pludselig  i  Baaren ,  uddelte  til 
Normannerne  de  Vaaben  ,  der  laae  skjulte  i  Kisten  ,  og 
bragte  derved  de  forfærdede  Græker  til  at  overgive  sig 
uden  IModstand.  Deite  er  aa])enbart  det  samme  JMiddel, 
hvoraf  Heimskiingla  lader  Harald  Haardraade  benytte  sig, 
da  han  faa  Aar  forend  denne  Tid  færdedes  paa  Sicilien,  som 
ifiilge  Saxo  anvendtes  af  FCong  Frode  den   Forste,  og  som 

')  Viscard  er  isl,  viskr,  det  na  forældede  engelske  wiseacre. 
„Cognonien  Viscardus  erat  quia  calliditatis.  Non  Cicero  tantæ  fult 
nec  versutus  Ulysses",  hedder  det  hos  Gull.  Apul.  p.  260.  ^)  Gyrart 
lo  clama  premérement  Viseart  et  lui  dist:  O  Viscart!  pourquoi  vas 
^a  et  la;  pren  nia  tante,  soror  de  mon  pcre,  pour  nioillier ,  et  je 
serai  ton  chevalier;  et  vendra  auvec  toi  pour  acquester  Calabre,  et 
auvec  nioi  ij.  c.  chevaliers.  Ainié.  l'Yst.  de  li  \ormant.  p.  76. 
')  Vt  Nor  mannor  wn  velare  cadavera  mos  c«/.  Gull.  Apul.  p.  261, 
Ogsaa  i  Norden  blev  Liget,  især  hos  de  Rigere,  lagt  i  Kisten, 
indsvobt   i    et   væxet   Lagen.      Petersen ,    Uaniu.    Hist.  i   Hedenold. 

ni,  16a. 


XORIIA.VMORXES  KROURIXGEU  I  M-IAPKI.  00  !$ICI1,IEX.    247 

af  R(»I)eit  Wace ,  Dudo  af  St.  Ouiiitin  ,  Benedikt  af  St. 
More  og  Vilhelm  af  Jiimiéges  hetifores  til  Vikingen  Maling'. 
IVIan  kunde  overhoved  næsten  fristes  til  at  antage,  at  Nor- 
mannerne, hvis  liele  Historie  ligner  en  Række  af  Eventyr, 
ved  nye  Gjerniriger  opfriskede  Mindet  om  hiin  hesynder- 
lige  Handiemaade ,  hvergang  det  synfes  mindre  levende 
hos  Folkene.  I  det  iMindste  tillægges  en  lige  saa  heldig 
Anvendelse  af  liiint  Krigspuds  senere  ikke  blot  den  nor- 
manniske Hertug  Robert  af  Apulien,  da  han  i  Aaret  1047 
indtog  Slottet  Gursol'^,  men  endog,  endnu  henved  et  Aar- 
hundrede  efter,  Keiser  Frederik  den  Anden,  der  paa  Sicilie.'i 
ogsaa  havde  optaget  normanniske  Sæder  og  Skikke,  og  som 
ved  Hjelp  af  den  samme  List  i  Aaret  1039  bemægtigede 
sig  Klostret  St.  Cassino^.  Om  hiint  Krigspuds  minder 
endelig  ogsaa  Fortællingen  ons  Robert  Viscards  nordisk- 
sindede Son,  Boemunds*  Adfærd,  for  at  undgaae  Efter- 
stræhelser  i  de  græske  Stæder ,  som  han  var  ntidt  til  at 
anliibe  paa  hans  Tilbagereise  fra  Lilleasierj  til  Italien. 
Thi  det  hedder  heri ,  at  han  lod  udbrede  det  Rygte  ,  at 
han  var  dod,  at  han  lod  Skibet,  hvorpaa  han  seiiede.  ud- 
smykke som  et  Surgeskib,  og  at  der  ombord  var  en  Kiste, 
hvori  han  lagde  sig ,  saa  ofte  Skibet  aiilob  det  granske 
Riges  Kysfer  '^ 

')  P.  E.  Miiilcr,  Om  Saxos  og  Snorres  Kilder.  S.  270.  ^^  Otto 
Frisingens.  ap.  Murat.  VI,  GG8.  ^)  Miitliæi  Paris.  Historia  Angll- 
cana.  ed.  Wats.  p.  J88.  ^)  Om  lians  Navn  hedder  det  hos  Ordericus 
Vitalis  (ap.  Duchesne.  p.  817)  :  j^IVIarcus  quippe  in  bapfisniate 
nominatus  est,  sed  a  patre  suo,  audila  incomiiaiojocularifabula 
de  Buamundo  giganle,  puero  jucunde  inipositum  est  ((^ognomen), 
fjuod  nimirum  postea  per  totiim  niundum  personuit."  Navnet  minder 
altsaa  om  Stærkodders  Staldbroder,  som  hos  Saxo  (Hist.  Dan.  Ed. 
Miill.  p.  277)  kaldes  Beraon  og  i  Snorra-Edda  (Ed.  Rask.  p.  195) 
Beimun.  *)  Wilken,  Gesch.  der  KreuzZuge.  II,  .332.  Sagnet  gien- 
findes  ogsaa  i  den  tredie  og  femte  Vise  om  Klosterranet,  i  Danske 
Viser  fra  Middelaldrcn.  Il,  199.  IV,  2(51. 


248    AORMA\.\KRM?S  RR0I5RIXGKR  I  NEAPKL  OG  SlCILIK\. 

Da  Robert  var  bleven  forstærket  vetl  de  af  Grækerne 
forkuede  Calabreser,  der  erterhaaiidon  sluttede  sig  til  ham, 
og  da  han  havde  begjndt  at  fore  Krigen  efter  en  storre 
Maalestok ,  blev  han  uventet  kaldet  til  Apulien  ,  hvor 
Broderen  Hunfred  laa  for  Diiden  ,  og  glenniiende  tidligere 
Fjendskab  betroede  ham  Bestyrelsen  af  Grevskabet  Lavello 
som  Formynder  for  sine  Sonner.  Robert  blev  efter  Hun- 
freds Dod  valgt  til  Forstander  for  Normannernes  Fristat, 
og  skilte  derhos  Hunfreds  Siinner  ved  Faderens  Elendomme; 
da  han  derfor  ikke  vovede  at  fjerne  sig  for  meget  fra 
Melfi,  overdrog  han  sin  yngste  Broder,  Roger,  at  trænge 
frem  imod  Syden  til  Strædet  ved  Messina.  Roger  havde 
kort  Tid  i  Forveien  forladt  Hauteville,  hvor  han,  opflammet 
ved  Rygtet  om  sine  ældre  Brudres  voxende  Hæder,  kuo 
med  stor  Utaalniodighed  havde  ventet  paa  at  blive  voxen 
nok,  for  ogsaa  selv  at  drage  til  Italien.  I  Forening  med 
ham  reiste  Vilhelm,  JMalger  og  Gotfred,  der  ikke  lod  sig 
afholde  fra  at  udvandre  af  Hensyn  til,  at  han  tidligere  var 
Ideven  bestemt  Arving  af  den  fædrene  Eiendom.  Af  alle 
tolv  Brodre  bevægedes  saaledes  tilsidst  og  kun  med  Moie  ^ 
alene  Serlon  og  Alverade  til  at  forblive  tilbage;  af  dem 
synes  Alverade  at  have  forplantet  Slægten  i  Normandiet, 
medens  Serlon  ,  hvis  tappre  Bedrifter  ikke  ere  forglemte 
af  de  normanniske  Sagamænd  i  Italien ,  under  Vilhelm 
Erobreren  deeltog  i  Toget  til  England ,  paa  samme  Tid 
som  hans  Son  og  hans  Brodre  kæmpede  mod  Saracenerne 
paa  Sicilien. 

')  Det  skete  fijrst,  efter  at  de  Bortdragende  havde  lovet,  at 
naar  senere  nogle  af  Serlon  eller  Alverades  Sonner  kom  til  Italien, 
ekulde  de  der  erholde  Eiendom  af  deres  Farbrodre.  Ifolge  dette 
Lofte  drog  senere  Serlon,  Serlons  Si!n,  til  Sicilien,  hvor  han  faldt 
i  Kampen  mod  Saracenerne  paa  en  Klippe,  hvis  corrumperede  Navn 
fiocca  di  Sarno  endnu  tilbagekalder  hans  Alinde.  Gauttler  d'Arc, 
Hist.  des  conquctcs  des  Normands.  p.  281. 


INORMANiVFRNRS  KKOBRIMiljR  I  NRAPKL  OO  SICIIilK\.    '24U 

I  Aaret  1058  trængte  Roger  i  Spidsen  for  tredsind;«- 
tyve  nonuanniske  Anfiirere  ^  ind  i  Calabrien ,  hvor  han 
naaede  til  den  hellige  Eupheniias  Havbugt  og  underkastede 
sig  Egnene  lige  til  Monte  Leone  blot  ved  Skrækken  for  de 
normanniske  Vaaben.  Efterat  han  paa  det  hoieste  Punkt 
af  de  calabresiske  Bjerge  havde  opfort  en  forskatidset 
Leir,  og  her  efterladt  sine  Krigere,  drog  han  selv  till)age 
til  Robert  Viscard  ,  for  at  overbringe  de  store  Summer, 
som  han  havde  inddrevet ,  og  ledsagede  derpaa  Viscard 
paa  dennes  Tog  mod  Grækerne,  indtil  der,  paa  Grund  af 
Robert  Viscards  Skinsyge  over  Rogers  voxende  Anseelse, 
opstod  Strid  mellem  Brodrene.  Under  denne  Strid  plyndre- 
des Apulien  af  Roger,  der,  troligen  understottet  af  sin 
Broder  Vilhelm,  fra  Borgen  Scalea  gjorde  hyppige  Indfald 
i  Roberts  Besiddelser,  men  selv  blev  han  ogsaa  under 
Striden  stedet  i  saa  stor  Mangel ,  at  han  engang  endog 
nodtes  til  om  Natten  at  rane  Heste  ved  Melfi.  Dette  be- 
rettes af  Galfred  Malaterra  ,  hvis  Kronike  ,  ligesom  'flere 
andre  italienske  KrOniker  om  Normannerne,  fremkaldtes  af 
de  normanniske  Hovdingers  Sagakjærlighed ,  og  som 
ved  denne  Leilighed  udtrykkelig  bemærker ,  ^^at  han  ikke 
har  villet  anffire  dette  Træk  til  Vanære  for  Roger,  men  at 
han  kun  efter  dennes  egen  Befaling  har  talt  om  hans 
fattige  Forhold  og  oni  Handlinger,  der  kunde  lægges  ham 
til  Last ,  da  Roger  har  villet ,  at  det  skulde  blive  klart 
for  Alle,  med  hvor  store  Anstrængelser  og  Besværligheder 
han  har  vidst  fra  den  yderste  Ringhed  at  hæve  sig  til 
den  hoieste  Magt  og  Hæder"  ^. 

I  Hosten  1000  forligtes  Brodrene  endelig ,  og  den 
forste   Folge    af   deres   Forlig    blev   Indtagelsen    af  Byen 

')  Cum  sexaginta  tantuiu  miiitibus.  Gaufr.  Malat.  p.  555. 
Med  Foie  antager  Gibbon,  at  hvor  Galfred  Malaterra  eller  Villielm 
af  Apulien  nævne  normanniske  mililes,  maa  forstaacs  Krigere,  led- 
sagede af  fem  eller  sex  Bevæbnede.  Jvnfr.  Martorana,  \oticic 
'•lorichc  dci  S^araceni  Siciiiani.  II,  21i-2JJ.     ^)  Gaufr.  Malat.  p.  552. 


250    NORMxliNAERlNKS  KROBRINGKR  I  KEAPKL  OG  SlCtLIKlV. 

Reggio,  som  de  begge  havde  beleiret  i  Fælledskab.  Da 
Reggio  var  falden,  blev  Robert  Viscard  af  INorniannerne 
kaaret  til  Hertug ,  og  Roger  gjorde  nu  sit  forste  Besug 
til  Sicilien.  Endnu  i  Efteraaret  1060  besteg  han  med  et 
lidet  Folge  nogle  Baade  og  seilede  over  til  Oen,  som  han 
undersogte  paa  et  kort  Streiftog,  forinden  han  vendte  til- 
bage til  Italien.  Han  fandt  ikke  længer  Araberne  enige 
og  mægtige.  Endnu  ftJr  Midten  af  det  elfte  Aarhundrede 
var  Forbindelsen  med  Fatiniiderne  i  Afrika  bleven  alhrudt, 
Emirerne  havde  ikke  Kraft  til  selv  at  sammenholde  Herre- 
domniet, Oen  sonderreves,  og  Fatiniidernes  milde  Herre- 
donune  aflostes  af  en  despotisk  Vilkaarlighed,  hvorunder 
de  kristne  Indvaanere  sukkede.  Det  blev  ikke  bedre,  efter 
at  Tyrannernes  Antal  efterhaanden  var  aftagen ;  de  tre 
Herskere,  der  i  Aaret  1059  havde  deelt  hele  Oen  mellem 
sig ,  Alcaden  Abdallah  ben  Menkut ,  der  herskede  over 
Mazzara,  Trapani,  Sciacca,  Marsala  og  de  nærliggende 
Stæder;  Alcaden  Ali  ben  Naanih  med  Tilnavnet  Ben  el 
Huasch,  der  bod  over  Castrogiovanni,  Girgenti  og  Castro- 
nuovo,  og  ¥^bn  al  Themanh,  der  befalede  over  Syrakus, 
Catania  og  Palermo,  betragtede  hverandre  med  mistænk, 
somme  Oiiie  og  vare  hvert  Oieblik  beredte  til  indvortes 
Kamp  1.  Herredommets  Fordeling  og  Art  mindede  om 
Oens  Tilstand  i  Oldtiden ,  da  den  var  coloniseret  af 
Grækerne  og  fordeelt  mellem  smaa  Tyranner,  der  i  Stæ- 
derne vidste  at  grunde  fyrstelig  Magt  '\ 

')  Abulfeda,  Annales  Islamismi.  Ed.  Adler.  III,  229.  Alkadi 
Scheaboddin  in  Rosarii  Grcgorii  Rer.  Arab. ,  quæ  hist.  Sic.  spec- 
tant,  ampl.  co'.lect.  p.  62.  Dette  Citat  af  Abbed  Gregorios  Samling 
af  de  arabiske  Kilder  til  Siciliens  Historie,  der  udkom  i  Palermo  i 
Aaret  1790,  er  ligesom  nogle  fiilgende  taget  af  de  Udtog  af  Sam- 
lingen ,  der  findes  i  den  samme  Forfatters  Considerazioni  sopra 
la   storia   di  Sicilia.     ^}  Leo,  Gesch.  der  ital.  Staaten.  I,  419. 


i\OR!»lAI\NKR\KS  KllOKKIi\GKK  I  INEAFT'-'L  OG  SICIIJKiV.    251 

Omtrent  paa  den  vsanime  Tid,  da  Roger  foiste  Gang 
stieifede  igiennen«  Sicilien,  lod  Elui  al  Themanh  Aarerne 
aabne  paa  en  af  sine  Koner,  Ali  ben  Naanihs  Siister,  der 
havde  vakt  hans  Forbittielse,  og  denne  Grusomhed  gav 
Anledning  til  en  Krig  med  Ali  ben  Naanih,  der  vandt  en 
stor  Seier  over  Ebn  al  Themanh  ved  Castrogiovanni,  Den 
overvundne  Emir  flygtede  til  Reggio,  hvorhen  Roger  kort 
Tid  i  Forvelen  var  vendt  tilbage,  og  holdt  her  for  denne 
en  blomstrende  Tale,  hvori  han  skildrede  Saracenerne  som 
ukrigeriske  Mænd,  og  hvorunder  han  med  Hænderne  paa 
Koranen  svor,  at  Alt,  hvad  han  sagde,  stenuuede  overeens 
med  Sandheden  ^.  Han  opmuntrede  Roger  til  at  angribe 
Araberne,  og  denne  seilede  derefter  ogsaa  allerede  i  Januar 
Maaned  i  Aaret  1060  i  Forening  med  Ebn  al  Themanh  og 
ledsaget  af  Briidrene  Gotfred  og  et  hundrede  og  tredslnds- 
tyve  andre  Normanner  over  til  Sicilien.  Udenfor  Messina 
kom  Normannerne  i  Kamp  med  en  Deel  af  Stadens  Be- 
sætning,  der  var  draget  dem  imode;  Kampen  begyndte 
dermed ,  at  Roger ,  der  uden  Skjold  og  Harnisk  var  i 
Spidsen  for  Normarmerne^,  med  uhyre  Kraft  spaltede  den 
forreste  blandt  Araberne  midtover^,  og  den  fortsattes  hele 
Natten,  oplyst  af  Saracenernes  tændte  Fakler.  Efter  Kampen 
droge  Normannerne  sig  til  Kysten  for  at  indskibe  sig  med 
deres  rdvede  Qvæg,  men  der  reiste  sig  et  voldsomt  Uveir, 
der  forhindrede  det,  og  hvorunder  Saracenerne  flokkede 
sig  sammen  i  stedse  storre  Skarer,  og  Normannernes  Fare 
bestandig  voxede.  Da  lovede  Roger,  at  han  vilde  bygge 
den  hellige  Antonius  en  Kirke  i  Reggio  i  Stedet  for  den, 

')  Xovairi  ap.  Gregor.,  Rer.  arab.  ampl.  collect.  p.  22.  ^  Non 
portoit  ne  escue,  ni  haubert.  Chron.  de  Rob.  Vise.  p.  219.  Haubert 
er  isl.  halsbjorjj.  ^)  Et  la  part  de  sus  chai'  en  terre  ,  et  la  part 
de  souz  non  chai  si  tost,  et  fu  porteé  de  li  f\é ;  et  avieingne  que 
CC  soit  foit  cosc  a  croire,  toutes  fois  se  doit  croire.  Chron.  de  Rob. 
Yisc.  p.  279. 


'252    NORMAMVRRNES  EROKRINGER  1  NEAPEL  OG  RICJLIKN. 

der  nyligen  der  var  bleven  udelagt,  og  nu  lagde  Stormen 
sig,  Vinden  blev  gunstig,  og  Normannerne  seilede  syn- 
gende  over  Strædet. 

Endskjondt  Aimé  og  Galfred  Malaterra  lade  Roger 
vende  seierrig  tilbage  fra  Sicilien  ,  er  det  dog  af  deres 
esien  Fremstilling  tilstrækkelig  klart ,  at  Toget  tilligemed 
Ebn  al  Themanh  ikke  svarede  til  Nornjannernes  Forvent- 
ning. Ne|)pe  vilde  derfor  Roger  saa  kort  Tid  efter  Igjen 
liave  gjæstet  Oen,  dersom  han  ikke  paany  havde  modtaget 
Opfordring  dertil  fra  Siciliens  Indbyggere.  Tre  Kristne, 
Ansoldo  di  Parti,  Nicolao  Camoli  og  Gioccomo  di  Paciano, 
vare  i  Foraaret  1061  paa  en  Vandring  uden  for  IMessina^; 
deres  Oine  faldt  paa  deres  Fædrenestad  ,  da  den  laa  op- 
lyst af  Solens  Straaler;  de  græmmedes  over,  at  den  skjonne 
Stad  skulde  være  en  Bytte  for  de  Vantroe,  og  de  fattede  da 
den  forste  Tanke  om,  at  indkalde  Roger,  som  de  andre 
kristne  Indvaanere  senere  billigede.  De  oppebiede  der- 
efter kun  Bairamsfesten  ^ ,  for  at  snige  sig  over  til  Cala- 
brien ,  hvor  de  paa  Borgen  Melitto  traf  sammen  med 
Roger,  der  villig  gik  ind  paa  deres   Forslag. 

Da  Robert  Viscard,  der  paa  denne  Tid  havde  Hæn- 
derne frie,  erfarede,  at  Normannerne  vare  blevne  indkaldte 
af  Indvaanerne  i  Messina,  udbJid  han  Leding  i  heleApulien 
og  opmuntrede  Norn)annerne  til  ^^at  befrle  de  katholske 
Kristne,  der  sukkede  som  Saracenernes  Trælle,  og  til  at 
hævne  den  Fornærmelse,  som  Herren  derved  leed".  I 
Marts  og  April  gjordes  store  Udrustninger  til  Kampen, 
der  nu  ikke  længer  blot  skulde  bestaae  af  enkelte  Rover- 
tog, men  som  skulde  forandres  til  en  Krig  for  hele  Oens 

'j  Anonym.  Barens,  p.  152.  Tiden  angives  niiia^tig  i  den 
anonyme  Historia  liberationis  Messanæ  (ap.  Murat.  VI ,  611),  der 
iovrigt  er  lidet  troværdig.  '^)  Solemnitatem  quandam  præstolebantur, 
quam  Mauri  singulis  annis  domibus  duodcclm  diebus  cclebrabant. 
Hist.  Lib.  Mensan.  p.  613. 


lVORMA\iNERKRS  RROKAIXGKR  I  NEAPEL  OG  SJCILIRN.  ^.l."} 

Eroltriiig,  og  i  IMai  Maaned  drog  Normannerne  med  Kors 
læstede  paa  Klæderne  til  Reggio,  hvor  Roger  havde  sandet 
et  Antal  flad])undede  Skibe  ^.  Paa  to  Skibe  seilede  Robert 
Viscard  og  Roger  over  til  Sicilien,  iindersogfe  Oens  Kyst 
og  vendte  derpaa  trodsende  tilbage  midt  igjenneni  en  Flaade 
af  arabiske  Skibe  ,  som  Ali  ben  Naanih  havde  samlet  i 
Strædet.  Derefter  benyttede  Robert  Viscard  en  mork 
Nat  til  at  sende  tretten  Baade  med  tre  hundrede  nor- 
manniske Krigere  og  Broderen  Roger  over  tilOen'^,  hvor  Roger 
strax  efter  Landgangen  overfaldt  Messina.  Forgjæves  be- 
væbnede endog  de  arabiske  Ovinder  sig  og  Itestege  med 
deres  Born  Taarne  og  Mure,  for  at  slynge  Spyd  og  Pile 
mod  Normannerne.  De  kristne  Indvaanere  aabnede  disse 
Stadens  Porte,  og  snart  herskede  der  kun  Mord  og  Plyn- 
dring i  alle  de  Huse  i  Messina,  der  ikke  i  Forveien  vare 
blevne  betegnede  med  Korsets  Tegn.  Saracenerne  ibjel- 
sloges,  hvor  de  fandtes,  deres  Ovinder  og  Born  fordeltes 
blandt  Seierherrerne  som  Trælle^,  og  ikkun  faa  formaaede 
at  undflye  til  de  nærmeste  Skove.  Galfred  I\Ialaterra  for- 
tæller saaledes  med  stor  Udforlighed  ,  hvorledes  en  ung 
Araber  af  en  af  Stadens  fornemste  Slægter  fiJrst  sogte  at 
trække  sin  skjonne  og  tine  Soster  med  sig,  hvorledes  den 
unge  Skjiinhed,  uvant  til  Anstrængelse  og  overvældet  afFrygt, 
tilsidst   segnede  afmægtig    om    og   ikke   længer    formaaede 

')  Nostri  dcniqiie  tantunimodo  Germandos  et  Galeas,  Sieilienses 
vero  et  Gattos  et  Golafros  et  Dronunulos  Iiabebant.  Gaufr.  Malat. 
p.  501.  Ved  Galeas  forstaaes  formodeiitiig  Galeier  (Galeaser)^  de 
ovrige  Navne  eie  ubekjendte  med  Undtagelse  af  Dromonerne,  der  ofte 
nævnes  soiu  en  egen  Art  af  Skibe  ikke  blot  i  sydlandske,  iiieii 
ogsaa  i  nordiske  Kilder  (isl.  dromundar  ,  Heiniskringla  III,  35.3. 
Oikneyinga  S.  p.  298.  Herrauds  S.  p.  33.  WerlaufF,  Symboiæ  ad 
geogr.  med.  ævl.  p.2l).  ^3  Sur  lecquel  il  mist  lo  sien  frére  Rogier 
et  lo  fist  gonfanonier.  Aimé ,  l'Yst.  de  li  Normant.  p.  l.Vi. 
^  Partent  entre  eaux  li  mollier  et  li  filz,  li  seivicial  et  la  masserie. 
Aimé,  rVst.  de  li  \ormant.  p,   153. 


254    N0R-\1A\\KR.\RS  EROnniNGRR  I  NEAPEL  00  SICILIEX. 

at  fiilge  med,  og  livoiledes  da  Broderen,  for  at  frelse  hende 
fra  et  normannisk  Fangenskab,  selv  fortvivlet  dræbte  hende'. 
Da  Saracenerne,  der  krydsede  foran  Reggio,  havde  er- 
faret, at  de  vare  blevne  skuffede,  og  at  Messina  var  ind- 
taget, og  da  de  nu  ikke  havde  nogen  Havn,  hvori  de  kunde 
soge  Tilflugt  mod  ifteraarets  Storme,  seilede  de  tilbage 
^  til  Palermo.  Robert  Viscard  kunde  saaledes,  strax  efter 
at  han  i  Reggio  havde  faaet  INiiglerne  til  Messina  over- 
sendte fra  Roger,  samles  med  denne  i  den  erobrede  Stad. 
1  denne  tilbragte  han  tolv  Dage  med  at  besee  Stadens 
Taarne ,  Mure ,  Haver  og  skjonne  Bygninger  og  med  at 
miinstre  Hæren,  der,  naar  alle  de  normannniske  Anforere 
DJed  deres  sniaa  Skarer  vare  sandede,  dog  kun  belob  sig 
til  to  tusinde  Mand.  Efter  derpaa  i  Slessina  at  have 
efterladt  en  normannisk  Besætning,  drog  Robert  Viscard 
tillige  med  Roger  til  Rameta  og  fra  Rameta  til  Ætna , 
hvor  Normannerne  nogle  Dage  opholdt  sig;  da  de  derpaa 
droge  langs  med  Floden,  som  lober  i  Ætnas  Bjergdal,  an- 
kom de  til  Centorbi,  hvis  Indbyggere  trodsede  alle  deres 
Angreb.  De  niidtes  endelig  til  at  opgive  Haabet  om  at 
indtage  denne  Stad,  og  fjernede  sig  fra  den,  idet  Robert 
Viscard  vendte  om  i  sydvestlig  Retning ;  ^^saa  snart 
har  nærmede  sig",  siger  Aimé,  ^^flygtede  Indvaanerne  for 
ham,  ligesom  Voxet  smelter  for  Ilden",  og  andre  Steder 
sis;es  det.  at  han  i  flere  Bver  ikke  fandt  et  eneste  Menneske. 
Efterat  være  ankommen  til  Paterno,  der  ogsaa  stod  tom 
og  ubeboet ,  standsede  han  ,  da  han  fandt ,  at  Sletterne 
omkring  Staden  vare  vel  skikkede  til  Kampen  mod  Ara- 
berne ,  hvis  Angreb  han  ventede  ;  men  efter  i  otte  Dage 
at  have  ventet  forgjæves  ved  Paterno,  briid  han  atter  op, 
og  efter  et  kort  Ophold  i  San  Felice  ankom  han  til  Bredden 
af  en  lille  Flod,  som  lober    forbi  Castro  Giovanni.-      Her 

^)  Gaufr.  Malat.  p.  250.  '^^  In  ripa  fluminis,  quod  lingua  eorum 
Guedela  dicitur,  quod  Latine  resolutum  fluminis  paludcs  interpre- 
tur.  Gaufr.  Malat.  p.  563. 


NOaMA\\KR\KS  KROBUIXGKR  I  \EAPRL  OG  SiriLIE\.    255 

traf  Normannerne  endelig  Ali  ben  Naanih  i  Spidsen  for 
femten  tusind  Mand  ^ ,  og  her  seirede  de  i  et  Slag,  der 
iiiaaskee  var  det  storste,  som  de  i  Sicilien  vandt  i  aahen 
Mark.  Dagen  efter  Slaget  droge  de  til  Calatscliibetta, 
hvor  de  fandt  gode  Kilder  og  udhvilede  sig ,  og  her  ud- 
delte Robert  Byttet ,  der  deels  var  tilveiebragt  ved  at 
jdj-ndre  ti  tusinde  fjendtlige  Liig,  som  laae  paa  Valpladsen. 
og  deels  bestod  af  en  IMængde  arabiske  Heste,  hvoraf 
i  det  Mindste  ti  tilfaldt  enhver  af  Normannerne.  Medens 
derpaa  den  utrættelige  Roger  endnu  streifede  fra  Calatschi- 
betta  lige  til  Girgenti,  vendte  Robert  Viscard  tilbage  til  Messina, 
hvorfra  han  nu  i  tre  Maaneder  havde  været  borte.  Paa 
Veien  ankom  fra  alle  Sider  Alkader  til  ham  og  under- 
kastede sig  nied  de  Distrikter  og  Steder,  som  de  forestode, 
idet  de  knælede ,  boiede  Hovedet  og  korsede  Hænderne 
over  Brjstet**,  medens  andre  overbragte  ham  rige  Gaver, 
Foræringer  af  Guld  og  Solv ,  Muulæsler  med  forgyldte 
Sadler  og  forgyldte  Bidsler,  purpurfarvede  og  broderede 
Kapper    og   prægtige  Silketoier  ^       Ogsaa    de  kristne  Ind- 

')  Gaiifr.  Malat.  p.  563.  Chron.  de  Rob.  Vise.  p.  280.  Aldeles 
utroværdig  er  Angivelsen  hos  Aiiné,  l'Yst.  de  li  Norniant.  p.  151. 
155.  ^)  Les  braz  ploiez  at  la  teste  enclinée.  Aimé,  l'Ystoire  de  li 
Kormant.  p.  157.  ^3  De  sicilianske  Saracener,  der  tidlig  forstode 
at  forarbeide  Silken  ,  vare  beromte  for  deres  Væverier  ,  og  endnu 
eip  de  italienske  Ord  ricamo  og  ricamare  af  arabisk  Oprindelse 
(jvnfr.  Diez  ,  Gram.  der  roman  Sprachen.  1 ,  59).  Om  deres  Ar- 
beides  Fortrinlighed  vidnede  blandt  Andet  den  med  arabiske  Ind- 
skrifter prydede  Kappe  ,  hvori  de  tydske  Keisere  i  Middelalderen 
kronedes,  og  som  senere  er  bleven  opbevaret  i  Niirnberg;  jvnfr. 
Hammer,  Landerverwalfung  unter  dem  Chalifate.  S.  68.  Maaskee 
turde  ogsaa  det  Silketoi,  der  fandtes  ved  Knud  den  Helliges  Reli- 
quier  i  Odense ,  og  som  man  ikke  uden  Grund  har  villet  henfiire 
til  Grækenland  (Paludan-Miiller,  Om  Knud  den  Helliges  Reliquier. 
Aordisk   Tidsskrift    for    Oldkyndighed.    II ,    211) ,    snarere    være 


25fi    ^OIIMAXNKRXKS  RROKRIXGER  I  IVEAPRL  00  SICILIEIV. 

vaanere  i  Val  Denione  sendte  Gesandter  og  underkastede 
sig  Normannernes  Herredomme  og  til  deres  Be.skyttelse 
lod  Robert  Viscard  en  Borg  opfore ,  der  ligesom  hans 
forste  Eiendom  i  Calabrien,  erholdt  Navnet  S.  Marco,  og  hvori 
der  lagdes  en  normannisk  Besætning  under  Vilhelm  af  Male  *. 
Da  Robert  Viscard  og  Roger  derefter  samledes  i 
Messina,  nærmede  Vintren  sig  stærkt.  Hæren  oplostes  og 
med  Undtagelse  af  Ebn  al  Themaidi,  der  forblev  i  Catania,  og 
de  norntanniske  Besætninger,  der  vare  lagte  i  Messina  og  i 
Borgen  S.  IMarco,  vendte  alle  tilbage  til  Calabrien.  Herfra 
drog  Robert  Viscard  strax  til  Apulien ,  hvorimod  Roger 
snart  blev  kjed  af  at  sidde  stille  og  endnu  i  Vintren  1061 
gjorde  et  nyt  Besog  til  Sicilien.  Da  han  imidlertid  her 
blev  underrettet  om,  at  Jutta  af  Grentesmesnil  havde  for- 
ladt Norraandict  og  var  draget  til  Italien ,  vendte  han  til- 
bage  til  Fastlandet,  hvor  de  i  Foraaret  modtes  som  Brud  og 
Brudgom  i  Dalen  Salinarum  og  holdt  Bryllup  paa  Borgen 
Melito  (Mileto)  i  Calabrien  ^ 

f()i'fæi'dlg:et  af  de  sicilianske  Saracener.  I  det  Mindste  er  det  paa- 
faldende,  at  man,  da  Frederik  den  Andens  Grav  i  Palermo  aabnedes 
i  Aaret  1781,  fandt  Liigtæppet,  Iivis  arabiske  Oprindelse  ikke  er 
Tvivl  underkastet,  ,,mit  einer  Doppelrcihe  von  Perlen  besctzt,  und 
an  dem  Saum  herab  waren  auf  beiden  Seiten  Adler,  ivelche  paar- 
weise  die  Sclinabelchen  gegen  einander  kehrten,  in  zierlichen  Rund- 
dungen  gesticlit"  (Hager ,  Gemiilde  von  Palermo ,  S.  41) , 
altsaa  forarbeidet  efter  det  selv  samme  Monster,  som  Silke- 
toiet,  der  fandtes  ved  Kong  Knuds  Rellquier.  Jvnfr.  iovrigt 
Grcgorio  ,  Discorsi  intorno  alla  Sicilia.  Palermo.  1821.  11 ,  1-89. 
')  Ligesom  de  arabiske  Stæder  paa  !Siciiien  i  Almindeliglied 
have  Tillæget  Calata  ,  Calta  (Tardia  ,  Descrizione  della  Sicilia  di 
Scherif  el  Idris.  p.  19.  93),  saalcdes  kjendes  de  normanniske  Borge 
i  Almindelighed  ved  Endelsen  biirgo.  .Jvnfr.  Gregorio,  Considera- 
zioni.  I,  44.  '^)  Gaufr.  Malat.  558.  I  Normandict  benævnes  Ægte- 
folkene endnu  bru  og  brttman,  det  er  Bruden  og  Brudmanden, 
hvilket    sidste    Ord    ogsaa    i    Fycn    hiircs    i  Stedet    for    Brudgom. 


NORMAXNKUXKS  KnoiUi  I  %<J!;il  I   \K\PKI,  <)(J  SIOILIKX,    257 

IV. 

Efterat  Normannerne  havde  hånet  deres  mægtige 
VafiI)on  mod  de  varitroe  Arahor,  var  det  nafiirlifijt ,  at 
llalieiicrne  stedse  mere  shittedes  fil  deiu,  og  vaMiiiedcs  til 
deres  fremmede  (romanske)  Sæder  og  Sprog '.  Men  Krigen 
begyndte  derved  ogsaa  at  fores  efter  en  storre  Maaicstok,  der 
efterhaanden  fjernede  sig  fra  den  om  Nornuinnernes  Forfjrdre 
i  saa  hiii  Grad  mindende  Maade,  hvorpaa  Kampen  i  Forst- 
ningen  fremtræder.  For  os  maa  det  derfor  ogsaa  vare 
nok  i  Korthed  at  minde  om  Kan)pens  Fdfald.  Under 
dens  Fortsættelse  stred  Robert  Viscard  især  mod  Gråskerne 
paa  det  italienske  Fastland  ,  og  Roger  mod  Saracenerne 
paa  Sicilien;  dog  delte  begge  Brodre  Æren  af  Indtagelsen 
af  Grækernes  sidste  Punkt  i  Italien  ,  Staden  Bari  ,*  der 
efter  at  være  bleven  indesluttet  ved  opforte  Værker "  og 
efter  en  langvarig  Beleiring  overgav  sig  den  Kide  April 
1071  ^  Kampen  mod  Saracenerne  paa  Sicilien  var  imidler- 
tid af  Roger  bleven  fortsat  uafiuudt  siden  Begyndelsen 
af  Aaret  1U71,  i  hvilket  Aar  han,  tillige  med  siti  unge 
Hustrue  og  en  lille  normannisk  Skare,  af  Saracenerne,  i 
Forening  med  de  over  det  Byrdefulde  ved  Normannernes 
Ophold  opbragte  græske  Indvaanere  i  Traina  *,  blev  inde- 

Vencdcy,  Reise-  und  Rasttagc  in  der  Normandic.  Lnipzig:  1S38.  II, 
153.    Les  Fian^ais    peints    jiar    eux-nicmrs.  Province.   il,    1J3. 

')  Moribus  et  lingua,  quoscumque  venire  vidcbant  (iNormanni), 
informant  piopria,  gens  efficiatur  ut  una.  Guil.  Ap.  V.  255.  Under 
den  normanniske  Kong  Vilhelm  den  Anden  vttrede  iinidlcitid 
endnu  hans  Onkel,  den  italienske  Grev  Henrik,  at  lian  var  ukjiidig 
i  IS'ormannerncs  Sprog,  ,,Francoriim  se  lin;!,i!am  ignorarc,  quæ 
niaxiuie  nccessaria  esset  in  curia"'.  Hugo  Falc.-ind.  aj).  Mnrat 
VII,  321.  '^)  Fist  tors  de  iaingne  et  diverses  géncralions  de 
trébu'j.  Chron.  deRob.  Vise.  p.  293.  ^)  Alessandro  di  Mpo,  Appa- 
ratr  chronologico.  p.  79.  '*)  Hoc  solo  oirensi,  quod  miiites  Comitis 
in    domibus    suis    liospitabantnr.       G.nifr.  Malat.    p.  ^^•>(i    Gregono 


25S    XORMAWERNRS  KROKRIXfiKR   I  ^KAPRL  OG  SICIMRN. 

sluttet  i  en  Deel  af  denne  .St.id  og  læt)ge  niaattc  kæmpe 
med  stor  Fare  og  Nod  ^  I  det  fulgende  Aar  vandt  lian 
ve«!  IJredderne  af  Floden  Ceranil  en  stor  Seir  over  Sara- 
cenorne,  ^^der  oploste  sig,  ligesom  tætte  Skyer  sdnderrives 
at"  de  stormende  Vinde,  eller  ligesom  Fugleskarer  adskilles 
af  de  piilsnare  Hoge",  og  som  efterlod  Seierherrerne  et 
stort  Bytte,  hvoraf  Pave  Alexander  af  Roger  erholdt  fire 
Kameler  til  Gave  ^.  Fra  nu  af  gjennemstreifede  Nor- 
niannerne  Sicilien  i  alle  Retninger  og  hraste  Indvaanerne 
paa  Landet  til  at  underkaste  sig,  medens  Kjærnen  af  den 
saraceniske  Befolkning  enten  udvandrede  til  Afrika  — 
hvilket  var  Tilfældet  med  de  fleste  Imams  ^  —  eller  inde- 
sluttede sig  i  de  faste  Stæder ,  hvor  Araherne  dog  ei 
helleV  vare  sikkre  for  Overfald,  ^Jiverken  om  Dagen  eller 
om  Natten,  om  Morgenen  eller  om  Aftenen,  i  Solskin  eller 
under  Uveir",  og  hvorfra  deres  Udfald  kun  bragte  nye 
Nederlag  over  dem,  som  Nederlaget  ved  Michelmir,  iivilkct 
i  Aaret  ]t)68  tilftiiedes  Alkaden  af  Palermo ,  og  hvorom 
Roger  skikkede  Palermos  arabiske  Indvaanere  Efterretning 
ved  at  hefte  Breve  til  nogle  af  de  Duer,  der  af  Araberne 
brugtes  til  at  overbringe  Sendebud,  og  som  havde  udgjort 
en   Deel  af  Byttet*. 

(Considerazioni.  1 ,  83)  lægger  til  :  ,/il  quale  aggravio  fu  detto 
heribergum"  (\s\.  herbergi). 

')  Vestium  etiam  tanta  penuria  illls  erat,  at  conies  et 
comitlssa,  non  nisi  unam  capam  habentes ,  altnrnatim ,  prout 
uniciiu(ue  major  necessitas  inciimbebat,  ea  utebatur.  Gaufr. 
Malat.  p.  569.  ^}  Gaufr.  Malat.  p.  569.  Kamelen  forpiantedes  af 
Araberne  til  iSicilien  og  var  endnu  i  det  trettende  Aarhundrede 
en  Hovedartikel  i  den  sicilianske  Handel.  Hager,  Gemalde  von 
Palermo.  S.  215.  ')  Abnifeda,  Annales  Islamismi.  III,  519.  Al 
ISovairi  ap.  Gregor.  Rer.  Arab.  collect.  p.  20.  At  dog  ikke  alle 
Imamer  udvandrede ,  sees  af  en  kuflsk  Gravskrift  over  Imamen 
Abd  Allah  (f  11T3)  hos  Gregor.  1.  c.  p.  235.  «)  Gaufr.  Malat. 
p.     572.        Disse     Dueposter,     hvis     Indretning     her     skildres     af 


NORMA^KERXKS  KROBRI  ^GKR  I  M-IAPKI,  OT.  KICIMKN.   250 

Li^josom  Roger  i  Forfwiret  1071  havde  nttderstottft 
l»(>l)eit  Viscaid  ved  Irultagclsen  af  Bari ,  saaledes  under- 
strittedes  lian  selv  af  sin  Broder  ved  den  paiifolgeiide  Be- 
lelring  af  Palermo,  til  hvilken  den  normanniske  Hær  fra  Italien 
overfortes  paa  halvtredsindstyve  ISkihe,  hvorfra  der  lod  Sange 
og  krigerisk  Musik  over  Middelhavets  Bolger.  Omgivne  af 
Helte  fra  Normandiet',  og  endog  fra  England,  indesluttede 
Robert  Viscard  og  Roger  Arabernes  fornemsfe  Stad  baade 
til  Soes  og  Lands,  og  eflerat  det  endelig  om  Morgenen 
den  10de  Juni  1071  var  Ivkket  Normannerne  at  trænge 
ind  over  Murene,  blev  Palermo,  der  af  Araberne  fortrinsviis 
benævnedes  el  Khalassa,  d.  e.  Staden,  overgivet  til  begge 
Brodrene.  Da  iniidlertid  den  ene  af  dem ,  Robert  Vis- 
card, derefter  i  de  folgende  Aar  vendte  sine  Vaaben  mod 
det  (istromerske  Rige,  forblev  kun  faa  af  de  normanniske 
Krigere  hos  Roger,  —  der  som  Vasal  (comes)  erluddt 
Sicilien  til  Lehn  af  Robert  Viscard,  som  selv  antog  Titel 
af  Apuliens ,  Calabriens  og  Siciliens  Hertug  — ,  og  af 
denne  Grund  drog  Krigen  mod  Saracenerne  sig  i  Lang- 
drag lige  indtil  Aaret  1090,  da  de  sicilianske  Saracener, 
til  hvis  Understøttelse  deres  Troesbrodre  forgjæves  havde 
gjort  adskillige  Tog  fra  Afrika ,  endelig  mistede  deres 
sidste  Punkter  paa  Oen,   Butera  og  JNoto  ^ 

Galfred,  Lenyttedes  ogsaa  af  Araberne  under  Korstogene  (Michaud, 
Histoire  des  croisades.  I,  233),  og  skulle  endnu  være  i  Brug  pan, 
enkelte   Steder   i    Orienten, 

')  Martorana,  Noticie  storiche  dei  Saraceni  Siciliani  I,  176. 
Om  den  normanniske  Lehnsforfatning  paa  Sicilien  handles  lios  Leo, 
Gesch.  der  ital.  Staaten.  II ,  179  f.  og  i  en  Dissertation ,  hvis 
Navn  jeg  kun  kjender,  af  Fr.  Lorentz,  De  statu,  in  quem  Sicilia 
a  Xonuannis  red  acta  est.  Berol.  1826. 


17* 


'200 


BEMÆRKNINGER  OM  DE  TVENDE  ÆLDSTE  TYD- 
SKE DIGTE,  NYLIG  OPDAGEDE  AF  WaITZ  ,  UDGIVNE 
OG    FORKLARKDR    AF    JaCOB    GrIMM,    VED    FliVN   MaGMISKN. 

(Foredragne  i   Selskabets   Miide   den    18de  April    1812  ;    Anmærk- 
ningerne ere  fiiist  nu  tilfijiede). 

Jacob  Ganni  har  gjort  saa  meget  for  Udbredelse 
af  aliiieeri  Kundskab  om  det  ældste  tjdske  Sprog  og  dets 
forskjellige  Arter,  deels  ved  hans  kolossalske  Grammatik, 
Rechtsalterthiimer  m.  m.,  deels  ved  Undersiigelse  og  Ud- 
gaver af  oldtydske  Sprogværker ,  især  Digte  ,  at  man  op- 
rigtig maa  glæde  sig  over  at  det  er  faldet  i  hans  Lod  for 
forsite  Gang  at  bekjeiidtgjore  og  forklare  de  allerældste 
endnu  bekjendte  Levninger  af  hans  Fædrelands  Tungemaal, 
i  tvende  smaa  Digte  eller  digteriske  Brudstykker ,  som 
upaatvivlelig  nedstannue  fra  dets  hedenske  Tid,  og  fra  det 
Indre  af  Tydskland.  De  ere  sammensatte  efter  de  gande 
Nordboers ,  Saxers  og  Angelsaxers  Regler  for  Bogstavrim 
eller  saakaldet  Alliteration  ,  og  besynge  visse  Guddomme 
eller  mythiske  Væsener ,  der  deels  allérede  kjendtes  af 
den  nordiske  Gudelære  og  deels  synes  at  have  været 
særegne  for  de  egentlige  Germaner.  Ogsaa  i  den  Hen- 
seende var  Forfatteren  af  Deutsche  JMythoIogie  den 
mest  berettigede  Udgiver  af  disse  endnu  i  sin  Art  mage- 
lose  Oldtidsminder.  Hans  Udgave  og  Bearbeidelse  af 
dem  forer  fiilgende  Titel:  Uber  zwei  entderkte  Gedichte 
anx  der  Zeit  des  dcutschen  Ueidenthums  von  Jacob  Grimm. 
Alhandlingen  er  forsynet  med  et  Facsimile  af  Originalen. 

Det  maa  og  i  Sandhed  glæde  os  at  vor  Landsmand 
Dr.  Georg  Waitz  ,  Professor  ved  Universitetet  i  Kiel ,  er 
den  IMand  hvem  Opdagelsen  af  disse  ældgamle  Digte 
egentlig  skyldes.  Han  har  tilbragt  adskillige  Aar  paa 
videnskabelige  Reiser  for  at  opsoge  og  sande  Kildeskrifter 
og  andre  Materialier  til  det  af  Pertz  redigerede  store 
IvdskeNationalværkiilonumenta  historicaGermani.e,  i  hvilken 


DK    T^  I:M)K    -KLDST!':    TVUSKK    DIGTK.  201 

Henseende  han  noie  har  gjennemsugt  mange  Haandsk'rift 
samlinger;  udrustet  dertil  med  de  forrioilne  Kundskaber, 
har  han  udrettet  saare  meget  i  dette  Fag,  og  (»rinnu  be- 
mærker selv  at  det  retførdigste  Tilfælde  ledte  den  san)me 
Lærde ,  som  i  Fjor  i  et  Pariser  Bibliothck  opdagede 
(og  siden  udgav)  vigtige  Bidrag  til  Ullilas  Levnet,  til  den 
her  omhandlede  fuldt  saa  interessante  Opdagelse.  Den 
skete  dog  paa  tydsk  Grund ,  i  det  IMerseburgske  Dom. 
kapitels  Haandskriftsanding,  der  \istn()k  forhen  bar  været 
tit  besogt  og  benyttet  af  adskillige  Lærde,  som  dog  a!le  have 
gaaet  den  af  Waitz  forst  noie  cfterseete  Codex  forbi ,  da 
den  forekom  dem  kun  at  indeholde  bekjendte  Stykker 
over  kirkelige  Æmner,  hvilket  de  paa  Bindet  med  gammel 
Skrift  anbragte  Titelangivelser  ogsaa  tilkjendegave.  Blandt 
disse  Smaaskrifter  var  et  afRabaiius  eller  Hrabanus,  kaldet 
Maurns  (Expositio  super  Missam) ;  dette  er  mulig  ikke 
aldeles  umærkværdigt,  da  just  denne  Geisflige,  som  levede 
sidst  i  det  8de  og  forst  i  det  Ode  Aarhundrede,  i  sin  Tid 
har  samlet  og  forklaret  gamle  tydske  Glosser,  samt  op- 
tegnet de  saakaldte  tydske  Runer,  hvilke  Wilhelm  Grimm 
især  har  y[)perlig  oplyst.  Dette  er  saa  meget  mærkeligere 
som  man  i  den  samme  Bog  finder  en  bercimt  oldtysk 
Formular,  hvorved  Hedningerne  frasagde  sig  den  gamle 
Tro  og  antoge  den  kristelige,  skrevet  med  en  Haand,  som 
Jacol)  Grimm  linder  at  være  fra  det  9de  Aarhundrede, 
altsaa  (efter  min  Gisning)  mulig  fra  Hrabans  egen  Embeds- 
og  Levetid,  thi  han  dode  i  Aaret  856.  Hvad  Codex  selv 
angaaer,  anfort  i  Fortegnelsen  under  Nr.  58,  saa  er  den 
bleven  beskreven  af  Jacob  Grimm,  der  selv  har  haft  den 
til  Laans  i  nogen  Tid.  Den  er  i  Form  af  smaat  Qvart, 
der  ligner  vort  saakaldte  store  Octav  og  bestaaer  af  92 
Pergamentsblade ,  der  dog  belindes  at  være  skrevne  og 
sammenheftede  af  forskjellige  Hænder,  til  forskjellige  Tider. 
Det  Blad  (84,  a)  hvorpaa  de  heromhandlede  Oldtidsdigte 
erc  skrevne  ,    troer   han    med  Sikkerhed  at  kunne  hcnfore 


262  DK  TVKM)K  .rn,D«!Tr-;  tydskr  niOTR. 


til  Besvnclelson  af  det  lOde  Aarhundrede.  -Teg  tillader 
mig  at  bemærke  herved  at  den  særegne  Form  af  e,  der 
forekommer  i  Haandskriftet ,  meget  nærmer  sig  til  den 
som  i  den  Adelungske  Bearbeidelse  af  de  franske  Bene- 
dictineres  store  Diplomatik  (2  Tb.  S,  415  §  323)  henfores  til 
det  Sde  og  9de  Aarhundreiles  saakaldte  Carolinske  Skriftart. 

Desværre  udgjor  det  saaledes  bevarede  Oldtidsskrift, 
efter  det  af  Grimm  meddeelte  Facsimile ,  neppe  to  tredie 
Dele  af  en  skreven  Side  i  den  Merseburgske  Codex. 
Dog  bestaaer  det,  som  sagt,  af  fnrskjellige  Stykker  og 
det  er  uvist,  om  det  end  er  vel  muligt,  at  de  nogensinde 
oprindelig  have  bort  lil  det  samme  Digt.  De  ere  af 
Afskriveren  blevne  tydelig  adskilte. 

Det  IVirste  Brudstykke  udgjor  en  heel  Strophe  i  den 
oldtydske  (hidindtil  kun  som  nordisk-  saxisk-  angelsaxisk 
bekjendte)  Hovedversart,  som  i  Middelalderen  af  Nordboerne 
kaldtes  Jjodaliåttr  eller  formjn)ohnttr  og  henfiirtes  til- 
deels af  dem  til  de  saakaldte  fornijr'balnfj  eller  de  ældste 
Digtes  Versemaal ;  dog  ere  disse  Vers,  som  det  maa  synes 
os ,  temmelig  uregelmæssige  ,  i  Lighed  med  don  Versart, 
hvoraf  Skandinavernes  Hoisang  (Havamal),  der  fordum 
tillagdes  Odin  selv,  endnu  sees  at  bestaa '.     De  to  sidste 


*)  Om  de  hertil  horende  Versarter  overhoved  see (^foruden  Gi  imnis 
og  Lachmanns  hertil  horende  Skrifter)  John  Olafsen  om  Nordens 
gamle  Digtekunst  (1780)  S.  1S-.57  ,  om  lj6(t<thutlr  især  Rasks 
Anvisning  til  Islandskan  (1818)  S.  261-26.3  (hvor  Sammen- 
blandingen af  slarka&arlag  og  IJd&ahdllr  ogsaa  omhandles), 
Bergman,  Poemes  de  l'Edda  (18.38)  S.  118-145.  .Jevnfiir  endvidere 
J)r.  Dietrich  i  Haupts  Zeitschrift  flir  deutsches  Alterthum  1813 
111,  91-116  samt  W.  Muller  (angaaende  Merseburgerkvadcne  især) 
sammesteds  III,  448.  Den  sidstnævnte  Forfatter  udtrykker  sig 
blandt  andet  saaledes:  ,,Die  beiden  gefundenen  8trophen  entsprechen 
nicht  nur  den  vier-  und  drei-zeiligen  strophen  des  altnordischen 
cpischen  fornyrftalag ,  sondern  sie  lassen  sich  auch  in  den 
klcineren  althochdcutschen  denkmiilcrn  mit  wahrscheinlichkeit 
naclMveistn". 


DK    TVK\nK     f^LDSTK    TYOSKK    UHITK.  2G'3 

VcrsliiiicT  (ener  vor  Iruldelitig)  ere  endog  rimede,  lii;,esoiu 
i  <le  gamle  Nordhocrs  ri'nilh'iifla,  (iif  hvilken  ni;iM  endnu 
linr  Prover  IVji  930  t;)Ilet).  Paa  Sti(>i)liens  Slutning  folger 
et  stort  H.  Jeg  overhider  den  Gisning  til  tydske  Old- 
grandskf'res  noiere  Pr«»velse,  om  dette  liogstav  ikke  skulde 
lietegne  at  Hrahan  selv  liar  udskrevet  den  af  hans  egen 
Samling  af  gamle  Sprogminder,  hvilke  jeg  forudsætter  at 
han,  i  det  mindste  excerptviis  ,  niaa  have  skallet  sig ,  til 
Brug  ved  hans  Glossæ  og  andre  sproglige,  vel  endog 
(mofl  Hedningerne)  polemiske  Arheider,  med  hvilke  sidste 
\i  og  vide  han  har  heskjeftiget  sig.  Hvad  selve  Strophen 
aiigaaer  synes  den  at  have  udgjort  Begyndelsen  til  et 
saadant  Digt,  der  kan  antages  for  at  have  været  parallelt 
med  Nordens  egentlig  eddiske  ,  af  den  fortællende  mytho- 
logiske  Art.  Grimm  antager  at  Digtet  er  forfattet  i 
Thiiringen  ,  hvor  jeg  andensteds  har  vilst  at  mange  Old- 
tidslevninger og  Oldsager  ligne  de  skandinaviske ,  samt 
at  man  der  har  fundet  aldeles  tydelige  Runeindskrifter, 
over  Urner,  i  hedenske  Gravstuer  ^.  Han  har  i  sin  Afhandling 
inddeelt  Stroplierne  efter  sin  liekjendte  Maade,  i  det  han 
af  de  Verslinier,  hvilke  Nordboerne  antage  for  to,  danner 
en  eneste  heel,  men  derimod  har  Rask  i  sin  Tid  og  senere 
N.  M.  Petersen,  i  Anledning  af  Bergmans  franske  Be- 
arheidelse  af  Sæmunds  Edda,  nylig  fremsat  vægtige  Ind- 
vendinger og  forsvaret  den  ældre  Inddelingsmaade'^ ,  især 
med  Hensvn  til  vore  ecne  oldnordiske  Di<iti)ineer. 

^)  Runamo  og  Runerne  (Det  Kgl.  Danske  Videnskabs  i^e\- 
skab  hist.  og  philos.  Afh.  6te  Bind  ,  1840  S.  608  o.  f.  Tab. 
IV,  N.  8.  "^^  Bemærkninger  om  Versarten  og  Ordningen  af  Stropherne 
i  Viiluspa  (Annaler  for  nordisk  Oldkyndighed  1810-11  S.  52  o.  f.). 
Det  allervigtigste  Beviis  for  den  i  vort  Norden  almindelig  brugte 
Versinddelings  Rigtighed  antager  jeg  den  Maade  at  være,  hvorpaa 
man  endnu  stedse  plcier  at  synge  de  ældste  Kvad,  og  som  aldeles 
passer  til  den  dertil  horende  Melodie.  Den  er  enhver  indfiidt 
Islænder  bekjendt. 


1U 


DK    TVK\D!';     KLDSTK    TYDSKK    DIGTE, 


Jeg  har  forsult  at  nedskrive  hint  iiernianisike  Brud- 
siykke  efter  den  hUiiidt  os  vedtagne  Maadp  ,  o^  antager 
at  næsten  alle  dets  Ord  og  Navne,  forsaavidt  de  nu 
kunne  fors<aaes.  svare  til  andre  oIdnordi?ike  eller  endog 
nvere  danske.  Jeg  nseddeler  det  lorste  L)igt  i  Originalen 
efter  Griiunis  forste  Læsning',  med  et  under  Inert  Ord 
anbragt  Fnrsug  til   Omskrivning  i  det    oldnordiske    Sprog: 


Eiris  sazun  idisi. 
Ar(la)  sdtu  (i'd)  idisir, 
såzun   hera  duoder'-', 
såta  her  {ok)  patra , 
sunia  hapt  heptidun, 
suniar  hupt  heplu, 
Kunia  heri  lezidun, 
sumar  hera  letjiibu. 


sunia  cluhodon 
sumar  klifiiåu 
unihi  cuoniowidi 
um  kona-vi'di  (vidjiir) 
insprincg  '■*,  haptbandun, 
iimspriing  haptbandum 
invar  wigandun  * 
innfa(v)r  vefjandwn. 


Grininis  latinske  0\ersættelse  lyder  saaledes: 
Olini  sedebant  nyniphæ,  sedebant  hue  atque  illuc, 
aliæ  vincula  vinciebant,  aliæ  exercituiu  morabantur, 
aiiæ  col!igehant  sevta  , 
iusultum  diis  coniplicibus,  introitum  heroibus. 

Ar  betyder  i  oldnordiske  Digte  baade  fordum  og 
tidlig;  urla  i)ruges  og  i  nyere  Islandsk,  dog  stedse  for 
^^tidlig";  i'disir  og  idisir  anfiJres  gisnirigsviis  alternativt, 
hvorom  mere  i  det  folgende.  Ordet  letjtSu  mindes  jeg 
rigtig  nok  ikke  at    have   seet ,    men    det    forekommer   mig 

')  Derved  niaa  dog  erindres  at  Facsimilet  af  Membraiiblcdet 
ikke  fremviser  de  af  den  lærde  !?{)iog,fortolker  tilf«iiede  Accent- 
tegn  j  i  det  udtrykkes  og  Afskriftens  lo  ved  uii,  samt  v  ved 
«.  Flere  sniaae  Afvigelser  bemærkes  nedenfor.  ^)  I  Jacob 
Grimms  Opsals :  zu  den  Merseburgcr  gediclitcn  (Haupts  Zeit- 
schrift  11,  l'JO)  skrives  de  to  Ord  herod  uoder.  '}  Facsimilet 
synes  lier  at  maatte  læses  inspriiica  eller  insprinc  a.  Wilhelm 
Muller  læser  (Geschiclite  und  System  der  altdcufsclicn  Mythologie 
1841")  S.  9  insprinc.  "*)  Facsimilet  har  iu-r  uii/anduii  hvilket 
Jacob  Griiam  o;;  !)ii:ia'iker. 


DK    TVRNDR    ÆLOSTK    TYDSKK    DIGTE.  205 

(los;  at  være  et  naturligere  perfectum  af  lefja  end  det  se- 
nere og  endnu  hrugelige  lottu;  saaledes  er  fetudu  per- 
iVctuni  -A^  feta,  men  deriniod  viottu  i\i  victa.  KlifiSu  er 
det  regelmæssige  perfectum  af  klifa ,  som  har  forskjellige 
lU'tydningpr,  hvoriblandt  de:  ofte  at  gjentage  de  samme 
Ord  eller  Raniser,  og  denne  Skik  fandt  tit  Sted  ved  Be- 
sværgelser.     Jfr.  kliij'u,  Perf.  af  kijufa,  kliive,  splitte. 

Paa  nyere  Dansk  kan  det  Hele  (efter  Grimnis  fiirste 
Forklaring)  nærmere  oversættes  saaledes: 

Aarle     (fordum)     sade  somme  sankede 

Diser,  sammen  Krandse'^, 

sade  her  og  der,  Indspring  for  Hæftbaand 

somme  Hæft  hæftede  \  (Hæftebaand)  =* 

somme  Hære  standsede,  Indfart  for  Krigere. 

Grimms  ovenstaaende  latinske  Forklaring  har  jeg  her 
fulgt ,  da  jeg  tillige  i  det  hele ,  efter  mine  indi\  iduelle 
Anskuelser,  der  især  maatte  holde  sig  til  tilsvarende  old- 
nordiske, om  end  nu  tildeels  obsolete,  Ord  og  Former,  ikke  kan 
andet  end  billige  den  i  Hovedsagen  "*.  Nogle  hertil  horende 
Beniærkninger  tillader  jeg  mig  dog  her  at  fremsætte,  med 
iienliold  til  Grimms  egen  originale  og  udforligere  Forklaring. 
Idlsl  (i  Enkelttallets  Nævneform  Idis)  antager  Grimm 
for  jNornerite,  dislr  (i  Enkelttallet  dis),  hvilket  han  over- 
sætter ved  Nynij»lier,  men  betragter  dem  dog  her  især 
som  vise  Kvinder,  de  Slagene  afgjurende  Valkyrier  ^    Dette 

')  Snoede  IJaand.  ^)  Kroner,  Kjeder.  2)  eller  og:  for  forenede 
Glider.  ")  Willieiiu  Muller  angiver  saaledes  kortelig  Hovedind- 
holdet af  dette  Digt:  ,^Das  erste  ist  ein  Zaubersprucli  ziir  Liisung 
der  fesseln  eines  kriegsgefangenen"5  hvorpaa  denne  Forklaring  er 
grundet,  udvikles  ikke  videre.  Geschichte  und  system  der  altdeutschen 
religion  !<.  8,  Dog  hedder  det  ellers  i  samme  Skrift.  .^Das  erste 
Merseburgergedicht  berichtet  von  jungfrauen  (idisi),  welche  fesseln 
fessclten,  das  hcer  aufliielten  und  nach  kniestricken  pfliicktcn"  (S.  98, 
jvfr.  S.  355).  S)  Jvfr.  Grimms  dcutsche  Mjthologie,  (ny  Udgave 
1844)  S.  372-73  {o.  fl.  St.)  Det  oldnordiske  kvindelige  Egennavn 
Lidis  Celler  Eydis)  kiniJe  fordum  vel  skrives  Idis  (ligesom  Ordet 


20C  DK    TVEIVDK     KLDSTE    TYDSKK    DIGTK. 

stenmier  ovcreeris  med  <le  nordiske  ForestiHinger ,  men 
disse  have  udvidet  Benævnelsen  til  deres  Gudinder,  Norner 
og  landlige  Kvindeguddonime  overhoved.  De' tilhades  af 
de  gamle  Nordhoer  paa  visse  dem  helligede  aarlige  Fester, 
kaldede  fh'sahlot  eller  Dise  offre ;  de  store  OOVinger  vare 
fordum  forenede  med  Thirigforsamlinger  og  Markeder,  hvor- 
fra de  Svenskes  til  vore  Dage  vedligeholdte  disting  har 
sin  Oprindelse.  En  egen  Afdeling  helligedes  Diserne  i 
visse  norske  Gudeliuse,  kaldede  disarsnlr  eller  Disesalen 
o,  s.  v.  De  kvindelige  Landvætter  eller  landlige  Gud- 
domme ,  Landenes  Skytsaander  ,  hvilke  de  gamle  tilhade, 
kjendes  endnu  af  Almuen  paa  Islands  Vesterland;  der  paa- 
vises  visse  Stene  eller  Klipper,  i  hvilke  de  menes  at  boa 
(eller  forhen  at  have  været  dyrkede)  under  Navn  af  Ifind- 
di^ir,  Land-Diser  (eller  Nympher) ,  endskjfint  dette  Navn 
neppe  mere  fiiules  i  Sagaer  eller  Oldfidsdigte,  men  saare 
mange  af  disse  ere  desværre  for  længst  tahte,  og  saaledes 
uhekjendte  hos  os.  Det  er  da  vel  muligt  at  vort  Oldsprog 
engang  har  besiddet  Ordet  iddisir  (af  samme  etymologiske 
Ojtrlndelse  som  det  heromte  Idavollr) ,  og  det  maatte 
da  have  betegnet  de  arbeidsomme  eller  virksomme  Diser, 
navnlig  især  Norner  og  Valkyrier,  i  hvilken  Charakter  hirie 
idisi  ogsaa  her  virkelig  vise  sig.  Grimm  har  udforlig 
viist,  at  idis  forekommer  i  de  ellers  bekjendte  ældste 
tydske  Digte  som  itis ,  i  det  Angelsaxiske  som  idcs\ 
saare  heldig  sammenstiller  han  saaledes  dis  shytldmufa  i 
den  ældre  Edda  og  ides  scyldiiuja  i  det  angelsaxiske 
Heltekvad    om    Beovulf,     og    viser    tillige    at    de  -  kristne 

svit  for  sveit  o.  il.)  •,  Giimni  anfiJrer  de  oldtydsikc  Kvindenavne 
Ilis'puruc,llisj)urg,Ilisburg  og Ilislant,T)eutsc\\e  Myfhol.  2den  Udg. 
S.  373.  Vore  mange  oldnordiske  Kvindenavne,  der  ende  med  dis, 
som  Jsdis,  pordin ,  Freydis ,  Vigdis  o.  s.  v.  behover  jeg  ikke 
fuldstændig  at  opregne.  De  her  anfiirte  betigne  oprindelig,  at  de  dem 
bærende  Kvinder  vare  helligede  til  Guderne  (især  Tlior  og  FieyrJ, 
Kampens  Gudinde,  andre  Valkyrier  o.  s.  v. 


DR    TVRADR    ÆLDSTR    TYnSKR    DIGTR.  5G7 

Ansjelsaxer  anveiidfe  T>enævriclseai«V/e*  paa  de  nye  kvindelige 
Helgene,  nemlig  Krisfendoniniens  Helgeninder,  som  i  Pavste- 
donimets  morke  Tider  vistnok  aiisaaes  for  en  Art  af  Gud- 
irider ;  derfor  kaldes  de  vel  og  disir  {dis)  i  Solens  Sang 
{Sdlarlj<j5),  der  antages  for  et  Anhang  til  vor  ældre  Edda, 
forfattet  i  Overgangstiden  mellem  iSordons  Hedetidom  og 
Kristendom  '.  YdU  (nu  udtalt  som  idis)  kunde  ellers  i  Old- 
nordisk være  en  passende  Benævnelse  for  en  Valkyrie, 
da  det  maatte  betyde  en  Buegudinde;  saaledes  daiuies  og 
visse  Valkyriers  Navne  af  hjor.  Sværd,  ffcir,  Spyd  o.  s.  v. 
ved  lignende  Tilsætnins;  foran  dis  af  disse  Ord.  (irimni 
mener  at  Stedsnavnet  Idistaviso  h«s  Tacitus  (Annal.  2  B. 
c.  16)  hor  egentlig  læses  Idistaviso,  o"  altsaa  betyder 
Idisernes  eller  Disernes  Eng  (nymjtharum  pratum)'^;  Da 
maatte  man  tillige  tænke  paa  Nordboernes  I'davbllr  som 
et  helligt  Sted  paa  Jorden  ,  opkaldt  efter  <!et  himmelske, 
ligesaavel  som  Urdas  Kilde  og  den  huies  Hall  i  Havamaal. 
(»rinim  lader  det  staa  hen,  hvorledes  eller  til  hvilket  Oie- 
med  Diserne  snoede  Baand^.    Udtrykket  er  mulig  mystisk, 

^)  Edda  Sæmundi  I,  364,  III,  317  o.  ti.  St.  jvtV.  4ryi , 
samt  den  df.nske  Oversættelse  III,  206,  222.  '^)  Hvis  det  tydske  re^e 
icise  (Wiese^  opiindelig  er  det  samme  som  det  islandske  veisa 
(beslægtet  med  de  danske  Almuedialekters  Vaase,  Vase)  kunde 
Iiint  Stedsnavn  fordum  i  Oldnordisk  skrives  Idisavisa.  Veisa  betyder 
nu  vel  I  Islandsk  mest  en  Sump ;  de  ved  Wcseren  liggende  Enge 
ere  tit  oversvtimmede  (men  dog  nu  sjeidnere  end  i  gamle  Dage}  og 
kunne  da  kaldes  Sumpe.  Paa  hint  Sted  stod  (i  det  IGde  Aar  efter 
Cluisti  Fodsei)  et  beromt  Slag  mellem  Arminlus,  (Armanii?  Armann? 
nu  almindelig  kaldet  Hermann").  Den  danske  Almue  har  længe 
haft  megen  Overtro  om  adskillige  Nympher  (eller  Diser)  i  Sumpe 
og  paa  Enge,  som  ere  endnu  bekjendte  under  Navn  af  Mosekoner. 
Det  danske  Ord  Mose  betyder  ellers,  som  bekjendt,  baade  Sump  og 
Eng.  Det  gamle  Nordens  Diser  forvandledes  undertiden  til  Svaner, 
som  gjerne  opholde  sig  paa  Stier  og  Sumpe.  ')  Senere  har  Grimm 
udtrykt  sig  saaledes  heiom:  j^Einige  hefteten  haft,  d.  i.  tiialen  dem 
kampfe  einhalt"  Deutsche  Mytliol,   2  Udg.  S.  373. 


208  DK    TAK.XDK    ÆLDSTK    TVDSKK    DIGTK. 

tia  hapt  her  vistnok  svaner  til  det  oUlnordiske  ligelydotide 
Ord  ,  der  (ligesaavel  som  det  oidriordislce  band)  '  baade 
Letyder  Baand  og  Guddom.  Nærmest  taget  efter  Ordene 
vilde  Disernes  her  beskrevne  Forretning  betegne  Skjæbnens 
Baand  elier  Kjeder;  her  maatte  da  Udtrykket /<«/>?  heptidun 
mest  vedkomme  Krigerne  af  den  Flok,  hvilker«  Valkyrierne 
havde  besluttet  at  overgive  til  fjendtligt  Fangenskab,  især 
da  det  folgende  iipaatvivleiig  melder  at  nogle  af  disse 
sinkede  eller  opholdt  Hære  (paa  disses  Krigstog).  End 
andre  sankede  sammen  Krandse  (Kroner ■^  eller  Kjeder). 
ISærnjest  maatte  disse  vel  ansees  som  Hæders-  eller  Seiers- 
krandse  for  de  i  Kampen  vindende  Helte,  hvis  Krandsene 
ikke  ligefrem  skal  tillægges  den  magiske  Virkning ,  at 
fremkalde ,  som  det  strax  derefter  hedder ,  Indspringeti 
eller  hurtig  Ankomst  for  Guderne  (iiendig  Seiersguderne) 
og  de  af  dem  begunstigede  Kjæmpers  Indfart  i  en  For- 
skandsnirig  eller  i  en  stridende  Hærs  Skjoldborg.  Det 
licirte  nendig  til  Hedenskabefs  Overtro,  der  endnu  ikke  er 

•)  See  herom  niULex.mytli.vct. bor. under  Ordene  band  og  hapl(^S. 
43, 139).  De  egentlige  Germaner  kunde  let  falde  paa  at  give  deres  Guder 
slige  Benævnelser,  da  ingen  af  dem  maatte  bindes  uden  efter  Præstens 
Befaling,  der  da  ansaaes  som  Guddommens  egen  (Tac.  Gerra.  c.  7). 
Hertil  sigter  vel  og  den  af  Semnonerne  vedtagne  Skik  at  ingen 
maatte  gaae  ind  i  den  hellige  Lund  ,  hvor  Guddommen  mentes  at 
være  tilstede,  uden  at  være  bunden  med  Baand  (vinculis  ligatus) 
f■^1m  underkastet  deres  Herredomme.  (Sammest.  c.  39).  ^)  De 
Krandse,  som  bindes  af  den  tydskc  Almue  St.  Hans  Nat,  kaldes 
tildeels  Johanniskronen ;  Zincke  Oecononiisches  Lexicon  I,  1314. 
Kilers  yttrer  Grimm  sig  saaledes,  Deutsche  Mythol.  1.  c.  ,,Noeh  andere 
pfliickten  nach  kctten  oder  kranzen,  d.  i.  nach  bindenden,  fesselndeii 
pflanzen  und  reiscrn,  aus  welchen  sic  hemmcnde  binden  oder  kriinze 
dem  sieger  zu  windcn  gedachten.  ihr  gcschiift  war  also,  Avie  es  auch 
die  anwendung  des  zauberspruchs  fordert,  hier  ein  hemmendes,  auf- 
lialtendes.  mcrkwiirdig  stimmen.  dazu  die  sæmund.  45  a  neben  ein- 
ander  aufgefiihrten  hlock  =  ahd.  hlancha  d.  i.  caiena ,  und 
her  fjolr  ahd.  harlfe&Z'Ura  e.vcrcitum  vinciens ;  sicher  stand  es  auch 


DE    TVEi\nK     riiDSTK    TYDSK.K    DlRT^J.  269 

bleven  ganske  udryddet  blandt  kfistne  Landes  Almiiesfolk, 
at  visse  Planter ,  plukkede  i  visse  Hoitidsnætter  og  med 
visse  Ceremonier  eller  Biinner ,  ofte  saninicnviklede  til 
Kjeder  eller  Krandse,  havde  de  vidunderligste  Kræfter  til 
at  afvende  Krig,  Pest  og  andre  Ulykker  ligesom  og  til  at 
»jore  deres  Besidder  skudfri,  skaffe  ham  Seier  i  Kampen 
o.  s.  v.,  hvilket  det  vilde  blive  altfor  vidtliiftigt  at  udvikle^ 
her.  Jeg  erindrer  kun  om  Druidernes  og  de  dem  hyldende 
celtiske  Folks  vidtudbredte    ogsaa   tddeels   til  Nordboerne 


in  ihrer  gcwalt  zu  losen  und  zu   fordern  ,    wie    zu   blndcn    und  zu 
henimcn.'' 

')  Saare  meget  hertil  liiirendc  er  senere  samlet  af  Jacob  Grimm 
i  2dcn  U(ig.  af  Deutsche  Mythologl  S.  1112-1IG6.  Til  saadanno 
Planter  horte  f.  Ex.,  hvilket  deres  \avne  allerede  vise,  den  i  Tyd.sk- 
landsaakaldte  Allermanrisharnisch  eller  Siegwurtz  5  mange  Overtroiske 
mene  endnu,  at  hvo  som  bærer  den  i  Kamp,  kan  ikke  saares  o.  s.  v. 
Fordum  pleiede  de  Tydskc  at  binde  St.  Hans  Urter  (Beifuss, 
Hypericon)  sammen  til  et  Belte ,  i  St.  Hans  Nat,  at  omgjorde  sig 
dermed,  og  derefter,  under  Fremsigelse  af  visse  Bonner  og  Vers 
at  kaste  det  paa  Hoitidsbaalet.  Derfor  kaldtes  Planten  af  nogle 
Si.  Johannes  Giirlel ,  af  andre  Sonnenwendgiirtel  (Sommer- 
solhvervsbelte).  Hertil  henforer  jeg  ogsaa  Angelsaxernes  Seiers- 
belle  (sigegyrd),  nævnt  i  en  Besværgelse,  at  fremsige  i  det  man 
tager  det  paa,  meddeelt  af  Jacob  Grimm  i  1ste  Udgave  af  bemeldte 
Værk  S.  CXXXI.  Denne  Seiergalder  ^.s'j^e^reaWor^  skulde  hjelpo 
mod  Saar ,  Slag  og  Stiid  ,  mod  Rædsel  og  Forfærdelse  (panisk 
Skræk)  og  mod  alle  Fjender.  Besværgelsens  hele,  vistnok  op- 
rindelig hedenske  Digt  er  forfattet  i  allitereiede  Vers.  Ellers  er  meget 
nyt  tilfoiet,  rettet  til  Engle,  Patriarker,  Evangelister  ogandreHelgene. 
Om  de  Urter  og  Blomster,  som  i  vort  Norden  fordum  samledes  ved 
overtroiske  Skikke  for  at  beskytte  mod  Vaaben  o.  s.  v.  (forst 
tildeels  horende  til  Balders,  senere  til  Johannes  den  Dobers  Dyrkelse) 
har  jeg  handlet  i  Lex.  Mythol.  S.  816-17,  821-25,  jfr.  S,  28  og  i 
Afhandlingen  den  1ste  November  og  den  1ste  August,  Tidsskrift  for 
nordisk  Oldkyndighed  II,  S.  166-170,  samt  om  de  mange  Krigsguden 
Tyr  (eller  Tir)   helligede  Planter  Lexicon  Mytholugicum  S.  486-87. 


270  DH    TVFXDK    yEI.nSTK    TYDSKR    DIGTK. 

fienitræiigte    Meninger    af    denne    Art    om    Misteltenen  og 
mange  flere  vidunderlig   virkende  Urter. 

Norner  og  Valkyrier  kunde  vistnok  tilsammen  hen- 
regrjes  til  Diserne;  begge  Slags  Gudinder  bestemte  Men- 
neskenes Skjæbne,  hine  mest  ved  Fiidselen,  disse  ved 
Vaabendoden.  Begge  meentes,  efter  vore  Forfædres  Be- 
greber (ligesom  Grækernes  Mairer  eller  Moirer,  Romernes 
Pareer)  at  spinde,  binde  eller  væve  de  mystiske  Traade, 
Baand,  Fletninger  eller  Kjeder,  som  forudbestemte  Menne- 
skenes Vandel  paa  Jorden  til  Liv  eller  Dod.  Om  Psor- 
nerne  mindes  jeg  nu  folgende  Sted  af  Eddasangen  om 
den  danske  Helt  og  Konge  Helge  Hundingsbanes  Fodsel 
i  Braalund;  —  ogsaa  Saxo  ommelder  ellers  denne  Fyrste 
under  Navn  af  Helgo  Hundingicida: 

Aarle  i  Tiden  Kraftig  de  snoede 

Ornene  gjaldcd,  Skjæbnens  Strenge, 

hellige  Vande  randt  om  Braalunds  Borg 

fra   Himmelbjerge  —  Stormen  dundred; 

da  havde  i  Braalund  de  ud\ikled 

Borgliilde  fiJdt  gyldne  Bnand 

Helge  den  midt  under  Maanetis 

Hoimodige.  Sal  dem   fæsted. 

Nat  var  i  Borgen  Til  Ost  og  til  Vest 

Nornerne  kom,  de  Enderne  strakte, 

de  som   den  Ædlings  gave  saa  Kongen 

Alder  bestenite,  Grændser  for  Lande; 

bode  ham  hædres  Nornen  en   Kjede 

hoiest  blandt  Fyrster  kasted  mod  Nord 

agtes  som  bedst  og  den  biid 

af  alle  Konger.  evig  holde. 

Dog  —  det  var  ikke  alene  Nornerne,  som  udmærkede 
sig  ved  kosteligt  Spind;  ogsaa  Valkyrierne,  der  ligeledes 
udviklede  eller  hestemte  Skjæbnen,  gave  sig  af  dermed. 
Det  lære  vi  af  den  ældre  Eddas  ældgamle  Kvad  om  Vtilund 


DK    TVK\I)K    .flLDSTK    TYDSKR    DIOTK. 


271 


og  (lefs  fortællende  Indledning:  ,,Der  vare  3  Riodre,  Soti- 
ner  af  Finnernes  Konge;  en  hed  Slaglinn,  den  anden  Egil 
og  den  tredie  Volund.  De  lob  paa  Skier  og  jagede  efter 
Dyr.  De  kom  til  Ulvdale  og  byggede  sig  der  et  Huus  ved 
de  Vande,  som  kaldes  Ulvesiien.  En  Morgen  tidlig  funde  de 
paa  Stranden  tre  Kvinder,  som  spunde  Liin.  Ved  dem 
laae  deres  Svanehamme;  de  vare  Valkyrier....  lirodrene 
forte  dem  hjem  med  sig  til  Huset;  Egil  fik  Alrun ,  Slag- 
finn Svanhvide  og  V^rdiind  Alvitra;  i  7"  (eller  rettere  8)  ^^Aar 
havde  de  boet  sammen,  da  Valkyrierne  fliii  ud  for  at  soge 
Striden,  men  kom  ikke  tilbage.  Da  foer  Egil  bort  paa 
Skier  for  at  opsoge  Alrune,  Slagfinn  sogte  efter  Svardivide, 
men  Vulund  blev  tilbage  i  Ulvdale.  Kong  JNidud  (af  PSe- 
.rike  i  Sverrig)  lod  ham  paagribe,  saaledes  som  det  be- 
rettes i  foldende  Kvad: 


Moer  fiui  fra  Sonden 
gjennem  morke  Skove, 
(selv)  Alvitra  den  Utige, 
Skjæbnen  at  udvikle. 
Sig  paa  Stiens  Bred 
satte  de  til  Hvile, 
sydlandske  Kvinder, 
spunde  herlig  Liin. 

En  af  dem,  vndisrst 

blandt  jordiske  Miier, 

indsluttede  Egil 

i  sin  lyse  Favn; 

den  anden  var  Svanhvide, 

Svanevinger  bar  ; 


men  den  tredie 
deres  Siister 
Volunds  hvide 
Hals  omarmed. 

Siden  de  sade 
i  syv  Vintre, 
hele  den  ottende 
længtes  de  bort, 
den   niende  dem 
]Nodvendig!*^ed  adskilte; 
Mcierne  higcd 
efter  morke  Skov, 
(selv)  Alvitra   den  Unge, 
Skjæbnen  at  udvikle." 


Væven  af  det  herlige  Liin  og  dens  Bestenmielse,  be- 
skriver Skjalden  desværre  ikke.  De  ægte  Hedninger  fore- 
stillede sig  Valkyrierne  som  skjonne  Moer ,  og  deres 
skjæbnesvangre    Haandgjerninger     af    prydeligt    Udseende. 


272  DE    TVRi\DR    jRLDSTR    TYDSKK    DKJTK. 

Da  Kristendommen    indfortes,    forandredes    disse   Forestil- 
linger ganske.     De  Nyomvetidte  tænkte  sig  Fortidens  Gud- 
domme  kun    som  Djævle,    deres  Skikkelse    og   Gjerninger 
som    afskyelige    og   blodige.      iSjals    Saga,    af  hvilken   Pe- 
tersen nylig  har  givet   os  et  kjærnefuldt  Udtog,   beskriver 
saaledes  et  Syn,  hvori  Valkyrierne  viste  sig  for  en   Mand 
paa  Katanes  (nu  Caithness)  i  Skotland  —  uden  Tvivl   af 
nordisk   Herkomst,   ligesom  tie   fleste   af  denne  Egns  for- 
dums  Beboere,   —    paa    den   samme   Langfredag   i   Aaret 
1014  som   det   store   Slag   holdtes    ved    Clontarf   i   Irland 
mellem  Kong  Brian  af  Connauglit  paa  den  ene  og  Sigtryg 
Silkeskjæg,  Ostmannernes  (eller  Skandinavernes)  Konge  i 
Dublin    samt   Sigurd,   Jarl  af  Orkenoerne,  paa  den  anden 
Side.     Manden,  som  i  Sagaen  kaldes  Darrad,  saae  nendig, 
da  han  var  gaaet  ud,  at   12  Personer   rede   til   en  Dynge 
(Fruerstue),  hvor  de  forsvandt.    Han  gik  dertil,  og  saae  gjen- 
nem  en  Glug,   at  der  vare  Kvinder  derinde,   og  de  havde 
opfort   en   Væv,    om   hvis    techniske    Indretning   efter   old- 
nordisk samt  endnu  islandsk    og  hebridisk  eller  hoiskotsk 
Maade  vi  maae  henvise   til  Petersens  oplysende  Anmærk- 
ning i  Historiske   Fortællinger    om  Islændernes  Færd  3  D. 
S.  351-52,  i  det  vi  meddele  folgende  af  hans  Oversættelse: 
^^IMandshoveder  brugtes  for  Vægter  og  IMandstarme  for 
Islæt  og  Rendegarn,  Sværd  brugtes  for  Slagbord,  Piil  for 
Væverskee.    Kvinderne  kvade  disse  Viser,  men  han  borte  til: 
Vide  for  Valfald  Drasren  er  Væven 


■a^ 


Varsel  er  udspændt,  af  Mandstarme 

Væverbomskyen,  og  haardt  udspændt 

Blod  den  regner,  med  Mandshoveder. 

Varsel  for  Spydkast,  Blodstænkte  Spyd 

Mandkjons  Væven  ere  til  Skafte 

graa  er  udslagen ,  Spole  er  Jern, 

som  vi  Veninder  Skeder  Pile 

skulle  med  iciden  og  Seiersvæven 

Islæt  fylde.  med  Sværd  \i  slaa. 


DR    TVKNDE    ÆLDSTK    TYDSKE    DIGTE. 


273 


Hilde  gaaer  at  væve 
og  lljortliriniul, 
JSangi  id  og  Svipul , 
med  dragne  Sværd; 
Skaft  skal  griiste,_ 
Skjold  skal  briste, 
og  Hjelnivaanden 
Brynie  ramme. 

Lad  os  vinde,  lad  os  vinde 
Darrads  Væven, 
som  hin  unge  Konge 
for  skal  have. 
Frem  lad  os  gange 
og  i  Fylking  fare, 
der  hvor  vore  Venner 
Vaaben  skifte. 

Lad  os  vinde,  lad  os  vinde 

Darrads  Væven 

og  Konningen 

siden  folge; 

blodige  Skjolde 

Kjæmper  skue, 

naar  Gunn  og  Gondul 

Kongen  folge. 

Lad  os  vinde,  lad  os  vinde 
Darrads  Væven, 
der  hvor  de  Kjækkes 
Værger  fare; 
lader  os  ikke 
Liv  her  spare. 
Lov  har  Valkyrien 
Val  at  kaare. 

1844-1845. 


De  Folk  skulle 
for  Lande  raade 
som  Udskager 
for  bebygte, 
mægtige  Konning 
skal  Doden  linde 
og  for  Odde 
Jarlmanden  segne. 

Bitter  Sorrig 
skal  Irer  ramme, 
som  Mænd  aldrig 
skal  gange  af  Minde; 
nu  er  Væv  vævet, 
Marken  blodig, 
trindt  om  Land  farer 
Ledingshæren. 

Nu  er  rædeligt 
trindt  at  skue, 
nu  da  blodig  Sky 
svæver  paa  Himlen, 
Luften  af  Folke- 
Blod  skal  farves, 
naar  vor  Spaadom 
opfyldt  vorder. 

Vel  vi  kvæde 
den  Konning  unge 
Seierssangen, 
sjunge  den  glade. 
Han  som  horer 
han  den  nænime 
og  Spydsangen 
for  Folk  han  sjunge. 
18 


274  OE    TVKNDE    ÆLDSTE    TTOSKR    DIGTE. 

Nu  lad  os  lide,  med  dragne  Sværde 

ud  vi  fare  flux  bort  heden, 

Nu  rave  de  Væven  ned  og  i  sonder,  og  hver  beholdt 
hvad  hun  havde  i  Haanden.  Darrad  gik  bort  fra  Gluggen 
og  hjem,  men  Kvinderne  stege  paa  deres  Heste  og  rede 
sex  i  Sonder  og  sex  i  Nord."  Saavidt  Njåla's  Fortælling, 
—  men  dens  Slutning  maa  erindre  os  om  de  9  hvid- 
klædte Diser  fra  Syd  og  de  9  sortklædte  fra  Nord,  som 
i  Fortællingen  om  Islænderen  Thidrande  kjæmpede  for 
eller  mod  ham  ved  hans  blodige  Drab,  hvilket  de  over 
Christendommens  Indforelse  opbragte  Hedenoldsdiser  meen- 
tes  at  have  fuldbyrdet.  Ellers  haaber  jeg  at  det  af  de  her 
omhandlede  oldnordiske  Digtninger  vil  blive  klart,  at  de 
Baand,  Fletninger  eller  Krandse,  som  hine  germaniske 
Idiser  eller  Diser  snoede,  flettede  eller  sankede,  for  der- 
ved at  udvirke  Gudernes  hurtige  Hjelp  og  seierrigt  Indtog 
for  de  stridende  Helte,  ere  fuldkommen  af  den  samme 
Art  som  de  Strenge,  Baand  eller  Fletninger,  med  hvilke 
de  hedenske  Nordboers  Norner  og  Valkyrier ,  der  til- 
sammen benævntes  Diser,  frembragte  lignende  mythisk- 
mystiske  Virkninger. 

Idet  vi  vende  tilbage  til  det  oldtydske  Digts  Indhold, 
tillade  vi  os  den  Gisning,  at  Udtrykkene  /lapt  heptklan, 
foruden  den  ovenommeldte  ogsaa  kunde  have  en  mystisk  Be- 
tydning, da  hapt  ikke  alene  betyder  et  Baand  eller  Lænke 
( vincuhim) ,  men  ogsaa  rimeligviis  her,  ligesom  i  oldnor- 
diske Digte,  en  Guddom.  Saaledes  forklarer  og  især 
Grimm  den  næstsidste  Linies  hapthandun,  hvilket  han 
oversætter  ved  cliis  complicibus,  en  Oversættelsesmaade, 
hvilken  jeg  allerede  (paa  ovenanfdrte  Steder)  havde  anvendt 
paa  de  mythiske  Udtryk  hopt  og  bbnd  (i  Enkelttallet  hapt, 
band).  Jeg  antog  at  disse  Benævnelser  grundede  sig  paa 
den  hedenske  Mening,  at  Guderne  sammenholdt  og  op- 
holdt den  hele  Verden  som  dens  Elementarkræfters  Sty- 
rere.   —    Grimm  yttrer  sig  saaledes  om  hiin  Benævnelse: 


DR    TVK'\nE    ÆLDSTK    TYOSKK    DIGTR.  275 

^  sei  es  (l;iss  sie  (die  Holden)  dadurch  ein  enges,  die  hoch- 
sten  goltlieiten  unter  eiti  ander  kniijtfendes  band  aus- 
diiickcn  wollen,  oder  ein  die  wclt  und  alle  nienschlichen 
dinge  festliindendes  walten  der  gfitter  :  Den  erst  angege- 
hcnen  sinn  ziehe  icli  auch  dariini  vor ,  weil  er  an  die 
dil  consentes  und  compllces  des  roniisclien  und  etruskl- 
schen  glaubens  geniahnt  und  einstininnge  ordnung  oder  lei- 
tung  alier  angelegenheiten,  wie  sie  von  bestinjnitcr  zahl 
enggebundener  holierer  wesen  geiibt  wird,  anzeigt".  Grinim 
anmærker,  vistnok  meget  rigtig,  at  Tydskerne,  efter  Chri- 
stendommens  Indftireise  have  sogt  at  undgaae  slige  Ud- 
tryks  Anvendelse  paa  Guddommen,  som  aabenbar  blot 
oprunden  af  hedenske  Begreber.  Blandt  os  har  John 
Olafsen  den  yngre  oversat  vore  Forfædres  bond  ved  du 
consentes.  Grimm  har  meget  rigtig  bemærket,  at  en  af 
de  nordiske  Valkyriers  Navn  Herfjotur  virkelig  udtrykker 
det  tydske  Heerfessel;  det  kunde  altsaa  oversættes  paa 
Dansk  ved  Hærfjætter  (Hærfjeder)  og  antyder  vistnok  den 
hende  af  Krigsguden  Odin  tildeelte  Bestilling  at  snoe 
Fjedder,  (Baand,  Lænker,  Strikker)  for  de  Stridende,  hvis 
Lod  Fangenskabet  skulde  blive.  Ogsaa  Navnet  for  en 
anden  Valkyrie  Hlukk  (Hlancha)  henforer  Grimm  hertil; 
(see  ovenfor  S.  208).  Om  en  tredie  troer  jeg  det  samme 
kan  siges,  nemlig  om  G'åndnl,  da  gondull  betyder  en  hart- 
ad uoploselig  Kiuide.  Antager  man,  at  de  her  besjungne 
Hæftebaand  ligefrem  skulle  tages  i  bogstavelig  Forstand, 
saa  kan  man  sammenligne  dem  med  de  stærke  vighond 
(Kampbaand  eller  Drabsbaand),  som  en  Vala  (efter  et 
Varianttillæg  til  Voliipså)  siges  at  have  snoet  af  Tarme. 
—  Saadanne  Strikker  have  mulig  fordum  ikke  alene  tjent 
som  Fangelænke ,  men  og  som  et  Krigs-  og  Jagtredskab, 
endnu  brugt  af  adskillige  vilde  eller  halvvilde  Folkeslag,  som 
med  lange  Strikker  forstaae  at  fange  baade  Dyr  og  Men- 
nesker.    Kastedes  en  saadan  Strikke  mod  en  sluttet  Trop 

18* 


276  DE    TVENDE    ÆLDSTE    TYDSKE    DIGTE. 

Krigere,  og  udrev  en  eller  anden  deraf,  kunde  den  med 
Ret  siges  at  gjore  et  ^  Indspring"  og  at  bane  Vei  for  de  saa- 
ledes  med  Held  angribendes  ^  Indfart"  (i  Skjoldborgen  o.  s.  v.). 
Dette  Digts ,  elles  rettere  digteriske  Brudstykkes, 
sidste  Ord  vigandmii  Fjender,  (med  et  enkelt  n)  har  Ud- 
giveren antaget  for  en  Skriverfeil  istedenfor  wigandiin. 
Helte,  (med  tvende  uu),  hvilken  kritiske  Berigtigelse  vi  og 
mene  at  Sammenhængen  fordrer;  —  i  Hovedsagen  foran- 
dres dog  neppe  noget  betydeligt  ved  at  antage  den  i 
Membranen  staaende  Skrivemaade  for  den  rette,  da  Kri- 
gere, hvis  Krigslykke  Diserne  beskjeftigede  sig  med  at 
bestemme,  i  alt  Fald  menes  ved  ethvert  af  de  saaledes 
noget  tvivlsomme  Udtryk. 

Det  paafulgende  Digt  synes  vel  nu  at  være  ganske 
selvstændigt  og  at  udgjore  et  lidet  Heelt  for  sig  selv,  da 
det  aabenbart  danner  et  Trolddomsvers  eller  Hexeformular 
til  Lægedom  for  en  syg  eller  saaret  Hest,  —  men  det  er 
dog  vel  muligt  at  dets  10  forste  Verslinier  efter  vor  Ind- 
deling (men  5  efter  Jacob  Grimm's)  have  hort  til  det 
ovenommeldte  eller  et  andet  Kvad  om  det  gamle  Tydsk- 
lands  Guddomme,  hvorimod  Resten  er  blevet  lagt  dertil 
eller  i  det  mindste  indrettet  efter  Hedningernes  Former 
for  dette  Slags  Besværgelser.  Det  lyder  saaledes  (med  mine 
mellem  Linierne  tilfoiedeForsog  til  oldnordisk  Omskrivning): 
Phol  ende  Wodan  ^  tha  biguolen  Sinthgunt^, 

Fol  ok  (enn)  Odimi  pd  (of)  gol  Sipgunn, 

vuoron  zi  holza,  Sunnå  era  suister; 

fora  til  holta  (s),  Sunna  hennar  systir\ 

du  vart  demo  Balderes  volon      thu  biguolan  Fruå  *, 
på  vard  peim  Baldiirs  fola     pn  of  gol  Freya , 
sin  vuoz  birenkit^;  Voila  era  suister, 

shin  fotr  reki'^rx  Fidla  hennar  systir, 

')  1  Facsiiniiet  uuodun.  ^)  Facsiniilef  har:  birenkid.  ^)  samme- 
steds bkrives  »S'wjA/«/««/.     ■*)  Willi.  Miillcr  skrivere  i.  .!S.9:  Friia. 


DE    TVENDE    ÆLDSTE    TYDSK.E    DIGTE. 


277 


thu  biguolen  Wodan,  ben  zi  bcna, 

på  of  rjol  Odinn  (Vodin),      hcin  til  beins, 
so  he  wola  conda,  bliiot  zi  bluoda, 

setn  hann  vel  kunni,  blod  til  blods, 

sose  bénrenki,  lid  zi  gelideri, 

so  bein  reka,  lid  til  iiba, 

sose  bluotrenki  sose  gelimida  sin. 

so  blodreka  so  sem  limdir  séu. 

s6se  lidirenki, 
sem  lidreka, 
Paa  Latin  oversætter  Jacob  Grimm  disse  Ord  saaledes : 
Phol  et  Wodan  profecti  sunt  in  sylvam, 
tum  Balderi  equuleo  pes  contortus  est; 
tum  incantavit  eum  Sinthgunt,  Sunnaque  ejus  soror, 
tum  incantavit  eum  Freia,  Follaque  ejus  soror, 
tum  incantavit  eum  Wodan  ,  sicuti  bene  novit, 
tam  ossis  fracturam,  quani  sanguinis  torturam,  membrique 

torturam, 
os  ad  os,  sanguinem  ad  sanguinem, 
menibruni  ad  membra,  ae  si  glutinata  essent. 

I  andre  Skrifter  har  jeg,  ved  givne  Leiligbeder, 
anfort  og  undersogt  adskillige  saadanne  Formularer  og 
dermed  forbundne  Ceremonier,  af  hvilke  Hexemesterne,  de 
saakaldte  kloge  IMænd  eller  Koner,  samt  flere  overtroiske 
Almuesfolk  i  Island  og  de  tre  nordiske  Riger  lige  indtil 
vore  Dage  have  pleiet  at  benytte  sig,  for  derved  formeent- 
lig  at  læge  Sygdomme,  Saar  og  anden  legemlig  Skade, 
stille  Blod,  dove  Vaaben  o.  s.  v.,  samt  sogt  at  vise  den 
nationale  hedenske  Oprindelse  til  alt  dette,  —  og  den  var 
mig  stedse  tydelig,  om  man  end,  meget  forsigtig,  i  slige  Be- 
sværsrelser  havde  sat  Christus  isteden  for  Odin,  Maria  isteden 
for  Frigga,  x^postlene  eller  andre  Helgene  for  de  (ivrige 
Guder,  o.  s,  v.  Paa  den  anden  Side  har  Jacob  Grimm 
(især   i  hans  deutsche   Mythologie   og   deus  Anhang)   med 


278  DB    TVENDK    ÆLDSTK    TYDSKK    DlGTR. 

Iver,  og  med  en  storre  Fleersidighed,  i  samme  Henseende 
oplyst  den  egentlig  tydske  Overtro,  og  det  har  derfor  vist 
ikke  glædet  hara  lidet  at  overkomme  et  saa  ægte  Trold- 
domskvad  af  denne  Art  fra  Germanernes  eget  Hedenskal), 
som  det  heromhanillede.  Hans  Oversættelse  ^  af  dette, 
hvorimod  jeg  i  Hovedsagen  (paa  det  ftirste  endnu  med 
Sikkerhed  neppe  forklarlige  Ord  eller  Navn  nær)  intet  kan 
have  at  erindre,  giver  paa  Dansk  folgende  Mening: 
Phol  og  Vodan  saa  vel  han  kunde, 

fore  til  Skovfn,  saa  Beenvridning 

da  blev  paa  Baldurs  Fole  som  Blodvridning 

en  Fod  vreden,  og  Ledvridning  — 

da  besværgede  Sinthgunth      Been  til  Been, 
(og)  Sunna,  hendes  Soster,      Blod  til  Blod, 
da  besværgede  Frua  Led  til  Lede, 

(og)  Voila,  hendes  Suster,  som  om  limet  det  var. 
da  besværgede  Wodan, 
Stridshesten  var  fordum  ligesaa  vigtig  for  den  germa- 
niske Kriger,  som  nu  for  Araberen,  som  hvis  Hovedformue 
eller  visstisrste  Eiendeel  den  betragtes.  Tabet  af  en  saa- 
dan  Ganger,  eller  dens  Ubrugbarhed  for  Krigstjenesten  ved 
Beenskade  eller  Ledforvridning,  sogte  han  da  at  helbrede 
ved  Gudernes  Paakaldelse  og  ved  Sang  eller  Læsning  af 
mythiske  Fortællinger  om  deres  Bedrifter  eller  Begiven- 
heder af  den  hertil  horende  Art,  over  det  syge  Dyr. 
Hertil  horer  nærværende  Besværgelsesformular.  Den  er 
især  vigtig  formedelst  den  deri  forekommende  Opregnelse 
af  adskillige  Guddomme,  af  hvilke  enkelte  hidindtil  ikke 
kjendtes  i  den  tydske  Mythologie.  Vi  ville  her  allerforst 
gjennemgaae  denne  Fortegnelse  : 

')  Angaacnde  nogle  mulige  Forandringer  i  den  liar  lian  senere 
fremsat  nogle  yderligere  Gisninger  i  Haupt  Zeitsdirift  (1842)  11^ 
188  o  f.  (zu  dem  Merseburger  gedichte),  men  det  forekommer  mig 
at  det  forste  Udkast  maa  være  det  rigtigste. 


DB    TVEiNDK    ÆLDSTE    TYDSKK    DIGTK.  279 

Det  forste  Navn  eller  Ord  Phol  er  mystisk  i  alle 
Henseender;  derved  forekommer  den  eneste  mærkelige  Til- 
sætning eller  Forkortningstegn  af  Skriveren,  som  ellers 
findes  i  disse  tydske  Brudstykker.  Forst  synes  han  nem- 
lig at  have  skrevet  Pol,  men  siden  tilfoiet  det  h  oven- 
over Linien,  som  foranlediger,  at  vi  nu  ikke  kunne  læse 
Ordet  anderledes  end  Phol.  Giimm  antager  det  for  en 
Guddoms  Navn  eller  Betegnelse,  men  fremsætter  især  disse 
forskjellige  Gisninger  deroni:  I,  at  Phol  har  været  en 
Gud,  dyrket  af  Germanerne,  2,  at  Ordet  her  udgjcir  et 
Tilnavn  for  Baldur  ^  eller  3,  at  en  ond  Guddom,  lignende 
Loke,  eller  endog  denne  selv,  der  her  forhexede  Baldurs 
Hest  i  Skoven,  bor  forstades  ved  hiin  Benævnelse,  —  og 
dette  finder  jeg  sandsynligst,  især  da  man  endnu  (efter  de 
af  Grimm  meddeelte  Oplysninger)  i  Thiiringen  kalder  Djæ- 
velen  Fal  eller  Fahl.  Herved  foranlediges  jeg  til  den 
Bemærkning,  at  Fåla  er  en  bekjendt  oldnordisk  Benæv- 
nelse for  en  ond  Jættinde  eller  en  Troldkvinde  af  den 
Art ,  og  de  meentes  især  at  færdes  eller  opholde  sis  i 
de  morke  Skove.  Ordet  forekommer  saaledes  i  de  ældste 
Eddasange,  og  i  Ragnar  Lodhrogs  Dodssang  samt  flere 
Oldtidskvad  kaldes  Ulvene  Falas  Heste.  Johnstone  02: 
Rafn  bemærke,  i  deres  Udgaver  af  nysnævnte  Digt  i  den 
Anledning,  at  Ordet  Fal  endnu   af  Almuen    i  Wales    bru- 


')  I  denne  Mening  er  han  senere  tleven  bestyrket  og  har 
yttret  sig  endvidere  I  denne  Retning  i  Haupt  Zeitsclu'ift  (1812)  II, 
252  o.  f.  (S*hon  mehr  ilber  Phol).  Der  bemærkes  det  ældgamle 
Stednavn  Pholeshrunno  (nu  Pfulsborn)  i  Thiiringen  (svarende  til 
Baldersbrond  i  Sjælland,  ommeldt  af  Saxo,  Baldersloha  i  Sonder- 
Jylland)  Pholesanwa  i  Baiern  o.  s.  v.  See  og  Deutsche  Mythol. 
2  Udg.  S.  205-209,  581,  (om  Pfulstag,  2  Mai)  o.fl.  St.  Wilhelm 
Miiller  udtrykker  sig  saaledes:  ^^Dasa  In  dem  Merseburger  gedicht 
Phol  und  Balder  ein  und  dieselbe  person  bczeichnet,  IciJet  kcinen 
zweifcl",  Gesch.  v.  S.  d.  a.  M.  S.  87. 


280        DE  TVENDK  ÆLDSTE  TYDSKE  DIGTE. 

ges  som  en  Benævnelse  for  Djævelens  Bloder  (iriavi  y 
drug,  mater  dæmonis)^  som  troes  at  ride  paa  en  Hest 
igjennem  Luften;  at  Troldkvinderne  i  Hedenold  nieentes 
at  færdes  paa  denne  Maade  gjennem  Luften  vide  vi  alle- 
rede af  Eddasangene. 

Det   islandske   Ord   fol    er    vel    faldet    Grimm    ind    i 
denne    Anledning ,    men    Haldorson    iiavde    i    sin    Ordbog 
sammenlignet  det  med  det  franske  fol,  hvilket  Grimm  an- 
seer for   et  Stamord   baade   til   det   engelske  fool  og   det 
islandske    fol;    det   sidstanfcirte  betyder  dog  egentligst  en 
ondskabsfuld  Kar.     Det  forekommer  mig,  at  Ordet  er  æld- 
gammelt  i    vort  Norden.     Vigagliinis-Saga ,    som  af  P.  E. 
Muller  antages  at  være  skreven  i  Begyndelsen  af  det  12te 
Aarhundrede,    lægger  sin  Helt,  i  Samtalen  med  den  duni- 
stolte   og   alle   udfordrende   norske  Berserk  Bjorn  (henved 
Aaret  941)  disse  Ord  i  Munden:  ^I  Island  vilde  man  kalde 
det   Menneske  fol,    der   skaber   sig   saaledes    som    du"  *. 
Magnus  den  Gode,  opdraget  ved  det  russiske  Hof  i  Gar- 
derige, var  kun  en  Dreng  af  Alder,    da  han  der   (omtrent 
1023)    dræbte   en    af  Kong   Jaroslavs  Hofmænd   til    Hove, 
fordi  han  havde  behandlet  ham  ilde;    da  klagede  man  na- 
turligviis   derover   for   Kongen    og   opfordrede    ham    til   at 
passe  bedre  paa  sit  fol  fremdeles.     Dette  berettes  i  Mag- 
nus  den    Godes  Saga  (Fornm.  S.    VI,  16),   som    vel    maa 
antages  at  være  ældre  end  Snorre  Sturlesons  beromte  Værk. 
Det  oldnordiske  Ord   viser  sig  ellers  at   være  reent  nyere 
dansk,    med   den  endnu  brugelige  islandske  Udtale,    i  de 
ved  Molbech   udgivne   Stykker    af  en    gammel   Bibelover- 
sættelse og  flere  i  Glossariet  paaberaabte  Oldskrifter,  hvor 
det  skrives  med  2  o'er  som  fool  (S.  312);  det  bruges  ikke 
alene  om  en  Tosse  eller  Daare   i  Almindelighed ,   men  og 

især  i  ond  Betydning;  det  hedder  f.  Ex.  i  en  fortabt  Sjæls 
-        _ 

')  Ut  å  Islandi  mundi  sa   ina5r  kalla5r   fol,   sem   J)annig  léti 
sem  {)u  lætr.     Isl.  S..  1830,  II,  338. 


DE    TVRADE    ÆLOSTR    TYDSKK    DICTR.  281 

Kæreniaal  mod  Kroppen,   trykt  1510,    (Ny  D.  l\Iag.  2  B. 
S.  328),  hvor    den  saaledes  tiltjder  den  syndige  Krop : 

^^Mijiis  oppa  thet  fule  fool!'" 
Det  sidste  Ord  liur  Skule  Thorlacius  her  forklaret:  ,^et 
rasende  iMenneske".  Skulde  Ordet  virkelig  i  gammelt  Tydsk 
betegne  en  ^^oiidskahsfuld  Nar",  kunde  det  vel  passe  paa 
den  nordiske  Loke,  der  haade  var  ondskabsfuld  og  under- 
tiden skabte  sig  som  en  Nar,  for  at  more  Aserne,  medens 
han  endnu  var  i  deres  Samfund ;  men  for  en  virkelig 
Taabe  kunde  han  ingenlunde  ansees. 

De  ovrige  her  nævnte  Guddomme  ere  lettere  at  for- 
klare: Wodan  er  som  bekjendt  Angelsaxernes  Voden, 
Nordboernes  Odin.  Balder  er  og  upaatvivlelig  vor  My- 
thologies  Baldur.  Sinhtyiint,  hvilket  Grimm  berigtiger 
ved  Sinthgunt,  en  kvindelig  Gudinde,  Solens  Soster,  kjende 
vi  derimod  ikke  i  vort  Norden  under  et  saadant  Navn. 
Ellers  tillader  jeg  mig  her  at  yttre  den  Icise  Gisning,  at 
hun  kunde  være  den  samme  som  Eddaernes  Sigyn,  som 
ogsaa  skrives  Sigiin,  og  vistnok  i  Skalda  og  de  til  den 
knyttede  Mindevers  udtrykkelig  regnes  til  Asynierne  eller 
Gudinderne.  Skjiindt  hun  var  den  onde  Lokes  Hustru, 
fortælles  intet  ondt  om  hende,  hvorimod  hun  vel  kunde 
fremstilles  som  Monster  for  ægteskabelig  Troskab  og  Taal- 
mod.  Ligesom  Grimm  gisningsviis  udleder  Sprogrodeti 
til  Sunnå  (i  Voluspa  sinni  måna,  Maanens  Ledsagerinde, 
der  ellers  kaldet  sål)  af  Ord ,  der  betegne  Gang  eller 
Vandring,  Vei  o.  s.  v.,  saa  antager  han  og  Navnet  Sinth- 
gunt for  at  være  af  en  lignende  Oprindelse  og  at  betyde  en 
vandrende  Stjerne,  uvist  hvilken  *.  Sinthgunt  kunde  oversæt- 
tes paa  Oldnordisk  som  Sipgiinnur,  Sinngiinmir,  og  vilde 
da  betyde  en  ledsagende  eller  hjel[)ende  Krigsgudinde  eller 

^)  Jvfr.  samme  Forfatters  D.  Mythol.  2  Udg.  S.  285.  Willi. 
Muller  antager  Sinthgunth  for  den  vandrende  Maanc.  Gescli.  u. 
Syst.  d.  altd.  Myth.  S.  90. 


282  DE    TVEiVDE    ÆLDSTK    TYDSKK    DIGTK. 

Valkyrie,  sammensat  paa  sanmie  Maade  som  IJjålmgunimr, 
o.  fl.  Gunnur  eller  Gupur  var,  som  bekji^ridt,  en  af  de 
ypperste  blandt  Valkyrierne  og  betegner  undertiden  Krigen 
overhoved  i  de  gamle  Skjaldedigte.  Sunnå  er  og  vor  nor- 
diske Sunna  eller  iSolgudinde,  af  hvem  Siindagen,  som 
hende  helliget,  endnu  har  sit  Navn  i  Tydskland,  Neder- 
landene, Storbritannien  og  Skandinavien.  Om  hendes  Dyr- 
kelse i  vort  Norden  har  jeg  forhen  samlet  og  skrevet 
meget,  ligesom  Jacob  Grimm  og  har  godtgjort  den  med 
Hensyn  til  de  Tydske.  Friia  antages  rigtig  af  Grimm 
for  den  nordiske  Freya  eller  Froiiwa^,  som  og  efter  vore 
Oldsagn  især  var  kyndig  i  Trolddomskunster ,  oprindelig 
mest  de  lægende.  Mærkværdig  er  ellers  her  den  Beret- 
ning i  den  yngre  Edda ,  at  Fruetitelen  nedstammer  fra 
Freya.  Voila  (Fylde ,  Overflodighed),  er  og  af  ham 
meget  rigtig  antagen  for  Eddaernes  Fulla,  (af  selvsamme 
Betydning)  ^,  her  kaldet  Freyas  Stister,  Ellers  var  hun  i 
Norden  Friggas,  den  overste  Gudindes,  Æskemo  eller  Pynte- 
kone. Hvad  Balders  Hest  angaaer  fortælle  Eddaerne  os 
intet  derom:  derimod  onniielder  et  Brudstykke  i  Skalda 
(Rasks  Udg.  S.  181)  af  et  gammelt  Digt,  kaldet  ^org'"^'^® 
{)ula  elier  Thorgrims  Ramse  ,  en  blandt  de  mest  beriimte 
Heste,  kaldet  Blodighov  (Blodiyhofi),  der  bar  den  stærke 
Atride,  og  af  et  andet  strax  derefter  folgende  Fragment  see 
vi,  at  Beles  Banemand,  nendig  Freyr,  pleiede  at  ride  paa 
den  nysnævnte  Host ;  for  dennes  Navn  ligger  sikkerlig  en 
nu  længst  forglemt  Mythe  til  Grund.  Vist  er  def,  at  {^icn 
hedenske    Juiil    her    i  Norden   var   Frevrs  Fest,    o"  det  er 

')  Wilh.  Muller  læser  derimod  Friia  eller  Fria ,  og  dette 
iidste  kunde  i  oldnordisk  Skrift  netop  læses  Freya;  dog;  an- 
tager han,  at  ikke  denne  Gudinde  menes,  men  derimod  vor  Friff g, 
paa  Grund  af  dennes  her  antydede  Slægtskab  med  Fnlla.  G.  u.S, 
(1.  c.)  S.  88.  ^)  Jac.  Grimm  har  endvidere  handlet  herom  i  Haupt 
Zeitschrift  IF,  198  og  Deutsche  Mythol.  2  Udg.  1,  285. 


DB    TVPJiVnE    ÆLDSTE    TYDSKK    DIGTE.  283 

da  mulig  en  Lovning  deraf,  at  de  danske  og  tildecis  de 
tydske  Bonder  længe  iagttoge  den  overtroiske  Skik  at 
aarelade  deres  Heste  (som  saaledes  let  kunde  faae  blo- 
dige Hove)  paa  anden  Juledag.  Efter  Kristendoniniens 
Indforelse  niaatte  Freyr  ikke  længer  dyrkes,  men  i  hans 
Sted  gjorde  man  i  Tydskland,  Danmark  og  Sverrig  den 
hellige  Stephanus  til  Hestenes  Patron,  samt  henforte  de 
gamle  overtroiske  Skikke,  som  ellers  ikke  kunde  afskaffes, 
til  hans  senere  tilladelige  Dyrkelse. 

Det  ovrige  af  hiin  oldtydske  Besværgelse  er  os  fuld- 
kommen forstaaeligt.  Hændelsesviis  er  den  hievet  optegnet 
i  det  Ode  eller  forst  i  det  I  Ode  Aarhundrede,  som  en 
Hedenoldslevning,  der  da  af  overtroiske  Folk  ansaaes  for 
vigtig,  men  det  er  dog  fuldt  saa  besynderligt,  at  Almuen 
i  Sverrig  hidindtil  har  bevaret  lignende  Besværgelser  med 
de  hedenske  Guddommes  Navne.  En  af  dem  har  Råiif 
meddeelt  som  hoist  mærkelig,  netop  stilet  mod  en  vis 
Hestesygdon),  kaldet  .,flåg"  eller  ^/grasflåg",  der  uden  Tvivl 
meentes  at  være  foraarsaget  afHexeri.  Den  lyder  saaledes: 
Oden  står  på  Berget  och   i   hans  mund 

han  sporger  efter  sin  fole,      han  skall  få  bot, 
flaget  har  han  fått.  —  i  samma  stund, 

spotta  i  din  hånd 
En    anden    Besværgelse    mod    samme    Sygdom    begynder 
saaledes: 

Frygge  fragåde  frå: 
huru  skall  man  bota 
den  flaget  får  o.  s.  v. 
Af   lignende   Art    ere    andre   Besværgelsesformularer ,    be- 
stemte    til    at    fordrive    Menneskers    Smerter,    ved    hvilke 
Odin,    Thor  og  Frygga  paakaldes  o.  s.  v.     I  andre  mere 
bekjendte  svenske,    danske,   norske,    islandske  og  tydske 
Besværgelsesformularer    har    man    sat   Treenigheden,   Vor 
Herre,  Jesus  o.  s.  v.,  som  ovenmeldt,  i  de  fordrevne  he- 


284 


DR    TVKNDK    .KLD.STK    TYDSKK    DIGTH. 


denske  Guddommes  Sted.  Af  disse  har  Grimm  allerede 
uddraget  een  af  Hammonds  nordiske  Missionshistorle  (Kli. 
1787  p.  110),  som  I  sine  Udtryk  meget  nærmer  sig  til 
den  oldtydske  Besværgelse,  -og  er  bestemt  til  at  anvendes 
i  det  selvsamme  Tilfælde: 


Jesus  red  sig  til  Hede, 
der  red  han  synder  sit  Folc- 

been, 
Jesus  stigede  af  og  lægte 

det: 


Been  i  Been, 
Kjiid  i  Kjod. 

Jesus  lagde  derpaa  et  Blad, 
at  det  skulde  blive  i  samme 
Sted. 


Jesus  lacde  Marv   i  Marv, 

Her  folge  tre  Navne  m.  m.,  der  alt  uden  Tvivl  af  Hexe- 
mesteren  pleiede  at  skrives  paa  et  Blad,  som  lagdes  ved 
Beskadigelsen  eller  Saaret. 

At  hedensk  Overtro  efter  tusinde  Aars  Forlob  endnu 
vedligeholdes  blandt  vort  Nordens  samt  Tydsklands  kristne 
Folk,  enten  ublandet  eller  omdannet  ved  blotte  papistiske 
Navneforandringer,  er  i  og  for  sig  selv  mærkeligt  nok  til 
at  fortjene  den  noiagtigste  Undersogelse  og  Udvikling. 
At  tydske  Hedenoldsdigte  nogensinde  skulde  give  vigtige 
Bidrag  til  dette  dunkle  Æmnes  Oplysning  havde  man 
hidindtil  ikke  ventet. 


FORSOG     TIL    EN    SAMMENLIGNENDE    ORDFORKLARING, 
ISÆR    MED  HENSYN   TIL  ANGELS AXISK,  ENGELSK,  OLD- 
NORDISK,   ISLANDSK    OG  DANSK. 


Eiris,  (efter  Grimm  for  ens, 

eres).  As.  æra,  æi  lice,  Eiigl. 

carly ,    Oldn.    Isl.  ar,    arla, 

Dansk  aarle. 
saziin ,  As,  sæton ,   Oldn.  Isl. 

sfitu,  D.  sadde,  sade. 
Idisi,  As.  Idese  (?).  Oldn.  Isl. 

Disir,  D.  Diser. 


Iicra,  As.  her,  Oldn.  Isl.  hér, 
D.  her. 

duoder,  eller  aduoder,  hvor- 
om jeg  maa  henvise  Hl 
Grimms  egen  Undersogelse, 
1.  c.  S.  6-7.  Det  synes  al 
være  beslægtet  med  del 
As.   |)ider    C^^ldn.  |)a8ra  ?) 


DK    TVEIVDR    ÆLDSTK    TYDSKR    DIGTE. 


m 


Engl.  tliUhei-  (hitlicr  and  thi- 

tlicr)     og    lillige    med   det 

danske  did  (hid  og  did,  — 

hciaduoder —  hist  og  her?). 
suma.,   As,  surne,    Oldn.   Isl. 

sumai-,  Engl.  some.  Dansk 

somme. 
Iiapt,  As.  hæft,  Oldn.  Isl.  hapt, 

Iiaft,  D.  Hæft  o.s.v. 
heptidun,    As.    hæfton,    Oldn. 

/å7.  Iiepto,  licftu,   Z>.  hæftede, 
lezidun,  As.  letton.  Oldn.  Isl. 

lottu  {^forhen  letjuSu?)  j/i*. 

Engl.  let,  late. 
clubodon,    Oldn.   Isl.    klifu5u, 

jfr.  klufu. 
umbi ,    ^6'.    umbe,    Oldn.    Isl. 

umb,  um.  Dansk  om. 
"cuonlovidi,  As.  cynewidde,  q. 

d.    Oldn,    Isl.   kona-vi9ja, 

konar- viftja,  Z^.    Konniiig- 

Vidje. 
insprincg,  q.  d.  As.  insprine , 

Isl.  innsprang;,  D,  Ind.-:pring. 
haptband,  [q.  d.  As,  Iiæftband) 

Oldn.  Isl.  haptbond,  Dansk 

"Hæftbaand,  Hæftebaand. 
in  var,  As.  infære,    Oldn.  Isl. 

innfavr,  innfar,  D.   Indfart, 

Indfæld, 
wigandun,^«.  wigendum,  Oldn. 

vegendum. 
ende,    As.    ænd,    and,   Engl. 

and,  nyere  Tydsk  und  o.  s.  v. 

er  vel  oprindelig  det  samme 

Ord  som  det  Oldnord.  enn, 

D.  end,  o.  s.  v.,    forsaavidt 


disse  belyde  fremdeles,  end- 
videre, o.s.v.,  med  en  no- 
get forandret  Mening. 

viioron,  As.  f<)ron,  Oldn.  Isl. 
foro,  foiu,  Dansk.  fore. 

zi,  Oldn.  Isl.  til.  As,  Engl. 
to,  Tydsk  zu. 

du,  As.  J)a,  Oldn.  Isl.  J)a,  D. 
da,  o.  s.  V. 

holza,  As.  Oldn,  holta.. 

wait,  As.  weard ,  Oldn.  Isl. 
\a,ib,jfr.  D.  vorde. 

demo,  As.  ^am,  Oldn.  |>elma, 
|)eim,  D.  den. 

volon ,  As.  folan,  Oldn.  fola, 
D.  Fole. 

sin,  As.  sin,  Oldn.  Isl.  sinn, 
D.  sin, 

vuoz,  As.  fot ,  Oldn.  Isl.  fotr, 
D.  Fod. 

birenkit,  [forstrakt),  rettet 
ved  Grimm  for  birenkist,  er 
beslægtet  med  det  As.  ræ- 
can  ,  ræccean  ,  T,  recken  , 
strecken,  D.  række,  strække, 
forstrække,  samt  med  Oldn. 
Isl.reka,  drive,  slaae,  o.s.v. 

thu,  see  ovenfor  under  du. 

biguolon,  As.  begol,  gol,  Oldn. 
gol,  gi.  D.  gol  (goel). 

era,  gi.  Hoilydsk  \v&,As.  hera, 
Engl.  her  o.  s.  v.  Oldn. 
Isl.  hennar,  D.  hendes. 

suister,  As.  SAvyster,  sivuster, 
Oldn.  Isl.  systir,  D  Soster. 

so.  As.  swa,  Oldn.  Isl.  s\a, 
svo ,    so,   so  scm  ,  D.  som. 


280 


DR  TVRADR  ÆLDSTR  TYDSKE  DI(?TR. 


Iie,  As.  he,  Oldn.  Isl.  hann, 
T.  er,  D.  han. 

wola,  As.  wel,  Oldn.  Isl.  vel, 
D.  vel. 

conda,  As.  cu5e,  Oldn.  Isl. 
kuiSi,  kunni,  D.  kunde, 

sose,  efter  Grimm  maa  dette 
Ord  svare  til  del  Oldn. 
svo ,  so  (so  sem)  i  visse 
Mander  Oldn.Isl.  so,  D.  som, 
saa  som,  s.  so  ovefifor. 

benienki,  dette  Ord  kunde 
mulig,  med  Hensyn  til  Op- 
rindelsen, gjengives  i  det 
Isl.  ved  beinreki  (beinreka), 


t  Dansk  ved  Beenrækiiing, 
s.  bi  renkit,  (Jfr.hbn  neden- 
for); saaledes  kunde  man 
vel  og  i  det  islandske  Sprog 
sige  bloSreki  for  blutrenki 
og  liftreki  for  liSirenki  o.s.v. 

ben,  As.  ban,  Oldn.  Isl.  bein, 
D.  Been. 

bluot,  bluod,  As.  bldS,  Oldn. 
Isl.  bl68,  D.  Blod. 

lid,  As.Wb,  Oldn.  Isl.  \\i,'D. 
Led,  T.  Glied. 

gelimida,i4«.  gelimed,  Oldn.  Isl. 
Iim5r,  limt,  Z>.  limet. 


OM  RUSSERNES  ÆLDSTE  TILVÆRELSE  I  RUS- 
LAND OG  BYZANZ  UNDER  NAVN  AF  GOTHER, 
VARÆGER,  FCEDERATI  OG  RUSSER,   forend  det 

RUSSISKE    Riges    Stiftelse;    af    F.  Kruse. 

Oversat  EFTER  dft  russiskrUnderviismngs-Miimstrrii 

Journal  t.  xvii,  1838,  af  L.  Keyper. 


Jo  mere  opmærksomt  vi  betragte  de  Spor,  som  Na- 
tionerne have  efterladt  sig  fra  deres  oprindelige  Tilværelse, 
fra  den  Tid  af  at  de  opstode,  desto  tydeligere  aabenbarer 
Oprindelsen  til  de  nyeste  Riger  sig  for  vort  Blik.  Saa- 
ledes bestræbte  allerede  under  Elisabeths  og  Catharina  Ils 
glorværdige  Regjering,  ja  endog  i  Peter  den  Stores  Tid, 
de  Lærde  sig  ivrigen  med  at  eftersoge  det  russiske  Folks 
og  dets  Regenters  Spor ,  og  vi  have  erfaret  at  det  store 
russiske  Folk,  forend  det  endnu  havde  en  almindelig  Be- 
hersker,   stod   i  Forbirulelffie   med  forskjellige  af  Middelal- 


GOTIiKR    OG     VAR.F.GRR    I    RUSLAND    OG     IIYZANZ.        287 

derens  Folkeslag;  vi  have  gjenfundet  det  under  forskjel- 
lige  Benævnelser,  endogsaa  dor  hvor  man  overhovedet  ikke 
ha\de  formodet  dets  Tilværelse.  Dette  hor  ikke  undre  os; 
thi  ethvert  Folk  har  til  forskjellige  Tider,  enten  givet  sig 
selv  et  Navn,  svarende  til  dets  Vælde,  eller  erholdt  sit 
Navn  af  andre  Folkeslag.  Saaledcs  finde  vi  ogsaa  Tyd- 
skerne  oprlndeligen  under  Navn  af  Cclter  tilligemed  Gal- 
lierne,  siden  under  Navn  af  Gern)aner.  Senere  forsvin- 
der denne  Benævnelse  igjen,  og  dette  Folk  antager,  i  Ma- 
rius's  Tid,  Navn  af  Cimbrer  og  Teutoner,  —  de  samme 
som  herjede  de  romerske  Lande  i  Lubet  af  et  heelt  De- 
cennium. Under  Cæsar,  son)  efterat  have  overvundet  Gal- 
lierne  ,  trængte  frem  over  Rhinen  ,  kommer  Benævnelsen 
Germanier  igjen  tilsyne  ,  og  af  Benævnelsen  Germanien 
opstod  srjart  derpaa,  da  Germanerne  faldt  ind  i  det  ost- 
lige Gallien,  Gerraania  magna  og  Germania  Cisrhenana. 

Under  de  sidste  Keisere  bleve  Allemnnnerne  og  Fran- 
kerne, som  havde  nedsat  sig  omkring  Rhinen  ,  frygtelige 
Fjender  for  Romerne.  I\led  deres  Fremkomst  forsvandt 
den  almindelige  Benævnelse  Germanien,  og  Gallerne  kaldte 
hele  Landet  Allemannia  (Allemagne)  indtil  <\en  Tid ,  da 
Frankerne  underkastede  sig  næsten  hele  Germanien,  som 
derefter  blev  kaldet  Ostfranken.  Efter  Delingen,  under  de 
indfiidte  tydske  Konger  og  Keisere,  fremkommer  igjen  Be- 
nævnelsen Teutoner  eller  Tydskere ,  medens  dette  Folk 
hos  Byzantinerne  kaldtes  Franker  og  hos  Russerne  — 
Tydskere.  Saa  mange  Benævnelser  have  en  og  samme  Na- 
tion haft  til  forskjellige  Tider  og  hos  forskjellige  Folke- 
slag!—  Og  er  det  da  forunderligt,  om  det  selvsamme  var 
Tilfældet  med  Russerne;  er  det  ikke  Historikerens  Pligt 
ogsaa  at  efterforske  et  Folks  Spor  der,  hvor  det  skjuler 
sig  under  fremmede  Navne. 

1  en  tidligere  Artikel,  indfort  i  Underviisnings-Ministe- 
riets  Journal,    der  er  saa  vigtig   i  Henseende  til   en   grun- 


288        GOTHER    OG    VAR.KGER    1    RUSLAND    OG     RYZAMZ. 

dig   Oplysning',    har  jeg    sogt   at   vise,    at    vort   Fædre- 
land erholdt  sit  Navn  af  hine  Russere,    som  stode  i  For- 
bindelse med  Beboerne  af  det  vestlige  Sverrig  og  den  Pro- 
vinds, der  kaldes  Roslagen ^    og  som  kom  hid  med  Rurik 
og  hanfe  Brodre    fra  Sonder-Jylland.     Jeg  sogte  at  bevise 
at  de  henhorte  til  den  gothiske  Stamme,  som,  efterat  have 
forladt  det  sydlige  Rusland,    under  Odin,    stiftede  et  nyt 
Rige ,  der  har  været  frygteligt  for  alle  mod  Havet  grænd- 
sende  Stater.      Allerede  Nestor   kalder   disse  Regenter   og 
deres  Folk  Varæser  eller  Varæger,    og  vi  bor  uden  Tvivl 
under  begge  disse  Navne  saavelsom  uoder  Oversættelsen  af 
dem,  Fcederati,  forstaae  de  gamle  Russere  hos  Byzantinerne. 
Dersom  vi  da  ville  undersoge,  naar  man  forst  studer 
paa  denne  Benævnelse,    saa   maa   vi  fremfor   alt  henvende 
os  til  Ptolomæus,  den  gamle  Geograph  i  Alexandrien.    Ved 
at  beskrive  den  saakaldte  magna  insula  Scandiae,  d.  e.  det 
nuværende  Sverrig,  der  ansaaes  for  en  O,  siger  Ptolomæus^: 
^^Paa  den  vestlige  Deel  af  denne  O  boe  Chaedini,  paa  den 
ostlige  Phavonae  og  Phiraesi,  paa  den  sydlige  Gutae  og  Dav- 
ciones".  Folgelig  findes  der  Phiraesi  (<l>!.pat,c7oO  ved  de  ostlige 
Kyster  af  Sverrig,  netop  der,  hvor  Varægerne  senere  boede 
i  Roslagen,   med   hvilke  Rurik  forbandt  sig,   da  han  fore- 
tog sit  forste  Indfald  i  Rusland,  i  Aaret  852.     Det  er  be- 
synderligt, at  ingen  har  henvendt  sin  Opmærksomhed  paa, 
at  Varægerne    saaledes   forekomme   hos   Ptolomæus.      Og 
skulde   vel    en    saa    liden  Forskjel  være  Aarsag  dertil?  — 
For  at  oplyse  dette,    vil  jeg  bemærke,    at  Grækerne  ikke 
havde  noget  andet  Bogstav  til  at  udtrykke  v  end  oi)  eller 
(p,  og  med  Hensyn  til  Bogstavet  i,   i  den  forste  Stavelse, 
saa  forvandledes   et   saadant  i  Ordet  Phiraesi  til  a,    lige- 
som  hos   Ptolomæus  Navnet   Virinum    til    det    nuværende 

')      >Kjpiia^T>      MHHiiCTepCTsa      HapoAHaro      IIpccBlJmeHia. 
CaiiKTneTcp6ypri..     <I)ebp.    18.3(5.        ")    Ptol.  Geogr.  II,  11. 


GOTITKR    OG    VARFGRR    I    RtlSLAND    OG    RYZANZ.        2S9 

Variii.  Bogstavet  s,  i  den  sidste  Stavelse,  finde  vi  alierede 
hos  Nestor,  som  sliiiver  Baparii  og  BapaSH  (Vaiægi  og 
Vaiicsi).  Vi  opdage  altsaa  \'Hiæg(Mnes  Spor  allerede  i 
Ploloiii.X'i  Tid,  som  levede  i  Egypten  i  Aaret  170  el'ler 
Cliristi  Fodsel,  og  som  aldrig  forlod  sit  Hjem.  Hvorfra 
erholdt  han  saadan  Efterretning  om  dem? — Kjendte  man 
maaskee  allerede  dengang  hiin  Handelsvei  fra  Byzanz  og 
endog  til  Egypten,  som  i  senere  Tider  blev  saa  hekjendt, 
og  hvorom  Nestor  forsikkrer,  at  den  allerede  var  funden  i 
Apostlernes  Tid  '?  Benævnelsen  Varjisi  udbredte  sig 
siden  blandt  alle  ovrige  skandinavisk -gothiske  Nationer, 
som  deeltoge  i  den  fordeelagtige  Handel  med  Byzan/. 
Ingen  af  de  latinske  Geographer  kjender  disse  Variosi, 
uomtvistelig  fordi  de  oprindeligen  havde  Handelsforbindel- 
ser med  Byzanz  og  Orienten,  men  ei  med  Rom. 

Gotherne,  der  tilligemed  Russerne  henhorte  til  een  og 
samme  Stamme,  var  allerede  forlængst  hekjendte  af  deres 
Indfald  i  det  ostroraerske  Riges  Lande.  Alle  tydske  Folke- 
slag vare  allerede  kort  Tid  efter  Christi  Fodsel  i  Bevæ- 
gelse for  at  opsoge  sig  Boliger  i  det  romerske  Rige  og 
drage  Nytte  af  den  romerske  Cultur;  og  ligesom  Marco- 
niannerne,  xMlemannerne  og  Frankerne  rystede  det  vest- 
romerske  Rige,  ligesaa  odelæggende  viste  Gotherne  sig 
ogsaa  i  Osten  ^. 

')  Nestors  Chronik,  Fortalen.  ^)  Men  til  disse  gothiske  Folke- 
slag henhorte  ligeledes  Skandinaviens  Beboere,  som,  ubekjendt  i 
hvilken  Tid,  men  sikkert  forend  Attila,  forlode  Donaus  Bredder  og 
gik  til  Skandinavien  under  Odins  Anfijrsel.  Dette  Folk  forekom- 
mer der,  fra  Tacitus's  Tid  af,  under  forsk jellige  Navne,  hvori- 
blandt det  vigtigste  for  os  synes  at  være  Navnet  —  Pliiraesi  — 
paa  et  Folk,  som  har  boet  i  den  ostlige  Deel  af  Sverrig,  det 
gamle  Scanzia  major.  Ptolomæus  siger:  den  store  i)  Scandia  kal- 
des ogsaa  ?8(w;  :Sxav6£ia— ,  og  den  vestlige  Deel  deraf  beboe  ,,Chae- 

1844-1845.  K> 


290   GOTHRR  OG  VARÆGRR  1  RUSLAND  OG  RYZANZ. 

Allerede  Caracalla  forte  Krig  med  dem  ved  Donauen 
(215);  men  efter  hans  Dod  gik  de  over  Donauen,  og  un- 
der den  ostromerske  Keiser  Maximinus  Thrax  oversvom- 
mede  de  Thracien  (deres  oprindelige  Opholdssted  i  Da- 
rius  Hystaspis's  Tid).  Maxiniinus  var  selv  en  Gother  fra 
Thracien  (Jorn.  Get.  XV^),  og  denne  Omstændighed  er  det 
vi  skylde ,  at  Gotherne  paa  den  Tid  ei  hieve  med  Magt 
drevne  tilhage  over  Donauen.  Efterat  Maximin  var  hleven 
dræht,  gjorde  Gotherne  (under  deres  Konge  Ostrogotha), 
der  dannede  den  storste  Deel  af  den  romerske  Hær,  Opror. 
Under  Phiiippus  Arahs,  som  regjerede  Aar  248,  forekom- 
mer Gotherne  hos  Romerne  under  Navn  af  cpotSspaTot* 
(foederati,  Bundsforvandte),  hvilket,  ifiilge  de  nyeste  Uo- 
dersogelser '^  har  den  selvsamme  Betydning,  som  Ordet 
BaparH,  (Varæger)  Varanger,  Varangoi:  folgelig  er  det 
meget  sandsynligt  at  Maximin  fra  Forstningen  af  an- 
tog dem  som  Bundsforvandte  eller  Væringer.  Ligesom 
de  vestromerske  Keisere,  saaledes  begyndte  ligeledes  de 
ostromerske  at  underholde  ved  deres  Hof  fremmede  Leie- 
svende,  hvilke  de,  i  Lighed  med  den  prætorianske  Garde, 
langt    hellere  anhetroede  Bevogtningen    af   deres  Liv  ^   end 

deini,  den   (istlige   Phavonae   og   Phiraesi."     At   disse  Phiraesi   ere 
Varæger,  har  jeg  viist  i  det  foregaaende. 

')  Jornandes  Rer.  Get.  Cap.  XVI,  siger:  Philippo  regnante 
Gothi,  ut  assolet  distracta  sibi  stipendia  sua  fercntes  aegre,  de 
amicis  facti  sunt  inimici.  Nam  quanivis  remoti  sub  regibus  vive- 
rent  suis,  Respublicae  tamen  Romanae  foederati  erant,  et  annua 
inunera  perspiciebant.  ')  Det  angelsaxiske  wcire  betyder :  pactum 
(Vertrag,  Bund),  hos  Alleniannerne  wara,  hos  Ulphilas,  wairthi, 
gafcairlhi.  See  Ewers  Kritische  Vorarbeiten ,  p.  31 ,  med  tilho- 
rende Anmærkninger.  Hos  Byzantinerne  kaldes  de  Bapayyoi,  Va- 
rangi.  Hvilken  Forbindelse  der  er  imellem  disse  Navne  og  de 
ovenfor  omtalte  Phiræsi,  Varæser,  —  agter  jeg  ikke  at  besvare. 
')  Kvo  som  vilde  indtrrcdc  i  den  chasariske  eller  varægiske  Liv- 
garde,   maatte,    til   Piwit   paa   deres  Troskab,  betale  7  Pund  Guld 

« 


gothp;r  og  varæger  i  kuslano  og  uvzakz.  291 

til  (le  Tnrlfodte.  Dette  var  Leiesvende,  ankomne  fra  nordlige 
Egne;  de  tjente  istedenfor  de  feigte  Romere,  som  ofte  lem- 
læstede sig  selv,  blot  for  ikke  at  komme  til  at  fore  V'aaben*. 
Beskytterne  i  Byzanz  bleve  snart  Folkets  Undertrykkere; 
naar  de  kom  i  Provindserne,  overlode  de  sig  til  RiJveri, 
som  var  deres  medfiidte  Tilboielighed '^.  Slige  Palatini 
erholdt  den  stiirste  Lonning,  uagtet  de  mindst  af  alle  be- 
stilte noget,  hvorimod  de  Krigere,  der  tjente  i  Grændse- 
vagterne  (Ripenses) ,  erholdt  en  betydelig  mindre  Lon- 
ning ,  end  de  forstnævnte.  Oxen  tjente  dem  til  Vaa- 
ben,  hvilken  dog  ei  var  brugelig  hos  Grækerne;  deraf  er- 
holdt de  Navn  af  Pelekyphorer  (Oxeforere)  ^;  —  selv  dette 
Vaabeo  kunde  tjene  til  et  nyt  Beviis  for,  at  de  henhorte 
til  den  germanisk-skandinaviske  Stamme,  dersom  det  ikke 
tillige  fremgik  af  mange    andre  klare  Beviser  *.      Hvem  er 

eller  504  Solidos,  hvorfor  de  kun  erholdt  12  Solidos  Guld  (Const. 
Porph^r.  de  Cer,  p.  100).  Stritter  (Hist.  Byz.  III,  p.  166  og 
Mcm.  pop.  III,  p.  576)  antager  dette  for  at  være  en  maanedlig 
Lonning;  men  Krug  (Munzk.  Bussl.,  p.  53,  178)  beviser  mere 
sandsynligt,  at  herunder  forstodes  firemaaneders  Lonning,  paa 
hvilken  Maade  Byzantinerne  betalte  den,  ligesom  ogsaa  i  Busland 
endnu  Lonninger  udbetales  ,^1  Tertialer".  Byzantinere,  som  vilde 
tage  Tjeneste,  maatte  have  3  til  5  Pund  Guld,  Krug,  1.  c.  p.  179. 
')  En  romersk  Rytter,  som  af  denne  Aarsag  lemlæstede  sine 
SiJnner,  blev  allerede  under  August  udstillet  til  Salg  som  Slave, 
og  hvo  som  undflyede  Krigstjenesten  (og  som  kaldtes  murcus)  blev 
under  Valentinian  straffet  paa  Livet.  Ogsaa  Constantin  den  Store 
gav  strænge  Love  for  saadant.  ^)  Ammian.  Marc.  XXII,  4.  Ferox 
in  snos  miles  et  rapax.  ^)  Cantacuzenus  I.  I.  Hist.  cap.  41,  otxt 
Tou;  ueXexst;  å'^o^Te;  BapavYO!-  Nicetas  in  Alex.  Is.  F.  num.  5. 
o8e  Tou?  ueXexucpopouc  ix-idtpidaoi?.  *')  Efter  Du  Cange  (i  hans 
Glossar.  Graec.  s.  v.  Bapayyai  og  i  Glossar,  med.  Lat.  s.  v.  Vargi) 
—  Varangi  vare  Anglo-Dani.  Dette  stemmer  aldeles  overeens  med 
mine  Undersiigelser ,  fordi  jeg  udleder  den  fyrstelige  Slægt  af  de 
russiske  Varæger    fra   Sonderjylland ,    som    har    været   Anglernes 

19 


292        GOTHKR    OG    VARÆGRR    1     RUSLAND    OG    BYZAIVZ. 

ikke  dette  Vaaben  i  Norden  hekjendt,  hvormed  Thor  fore- 
stilles,  og  som  var  i  Crug  i  Tydskland  indtil  Slutningen  af 
Middelalderen  ?  Ogsaa  Russerne  brugte  det  selvsammeVaaben 
tllligeined  de  frankiske  Sværd ;  thi,  allerede  Ibn  Toszlan  ' 
siger  om  Russerne:     Enhver  medforer   en  Oxe,    en  Dolk 
(KHHata4'B,  kinshal)  og  et  Sværd.     Deres  Sværd  ere  brede, 
med   bolgeformige   Striber   og    af  frankisk   Arbeide.      Paa 
den  ene  Side  af  dem  ,    fra  Spidsen    op  til  Heftet ,    er  der 
Fremstillinger  af  Træer,   Figurer  og  lignende."     Hvo  min- 
des ikke  derved  vore  gamle   tydske  Sværd   og  Vaaben   af 
forskjelligt  Slags,  Pokaler,  Drikkehorn,  Gravurner  o.  s.  v., 
der  paa  samme  Maade  ere  prydede  med  Figurer?    I  Byzanz 
bare  Keiserens    Drabanter   ligeledes  Spyd,    hvisaarsag   de 
ogsaa  kaldtes  Doryphorer  ^.    Uagtet  Ibn  Foszlan,  hvem  vi 
skylde    Meddelelse    af  de    ældste    arabiske  Efterretninger 
om  Russerne,  ei  omtaler  dette  som  et  almindeligt  Vaaben 
hos  Russerne^,    saa  er  det  dog  imidlertid,   ifijlge  de  rus- 
siske Annaler,  beviisligt,   at   det  kan    ansees   som    et  Ud- 
mærkelsestegn,  der  i  det  mindste  brugtes  af  Fyrsterne  og 
deres   Drabanter;    thi    da   Svætoslav    endnu   var    et  Barn, 
dræbte   han    i    et  Slag  en  Drevliers  Hest  med  sit  Spyd*; 
og  Svætopolk   befalede    sine  Drabanter  at  dræbe   sin  Bro- 
der   med   Spyd  ^     Fcilgelig   tjente   de   Varægerne   som   et 
Hædersvaaben    de   beholdt ,    ogsaa    naar   de   vare    ved   det 
byzantinske  Hof.     Allerede  hos  Maxentius  finde  vi  Ruricius, 
der,  som  Præfectus  prætorio,  anforte  Drabanterne,    hvilke 
storstedeels    bestode   af  Fremmede,    og    fægtende   tappert, 

Opholdssted.    See  det  Keiserlige  Underviisnrngs-Ministeriums  Jour- 
nal, Februar  1836. 

^)  Fræhn.  Ibn  Foszlan,  p.  5.  '')  Nicetas  in  Manuele,  llb.  VI, 
num.  3.  ^)  Dette  er  upaatvivlclig  foranlediget  ved  at  Ibn  Foszlan 
ikkun  gyorde  Bekjendtskab  med  de  Russere,  som  forte  Handel  paa 
Volgalloden,  og  i  hvis  Lcir  han  har  været.  ■*)  \estor,  i  AaretOlG. 
•'')  Nestor,  i  Aaret  1015. 


OOTHRR    00    VAR.EGKU    1     RUSLAM)    OG    KYZANZ.        293 

ffildt  i  Slaget  ved  Verona  i  Aaret  311.  Ruricius  er  al- 
deles det  skandinaviske  Navn  Rurik.  Constantin  sloj; 
derefter,  i  Aaret  3'22,  de  fra  den  anden  Side  af  Donau 
komne  Sarniater  (i\non.  aiict.  hist.  Constantin.,  hos  V'ale- 
sius)  eller  (iother  (Zosinms  1 ,  25) ,  forflottede  mange 
af  den)  til  Byerne  i  Dacien  og  Nedre -Mæsien,  samt  ind- 
fiirte  de  sarmatiske  Lege,  som  bleve  feirede  ved  Enden 
af  hvert  Aar.  Efterat  have  sendt  sin  Son  Constantin  over 
Donau,  overvandt  han,  i  Aaret  332,  Gotherne  endnu  engang; 
40,000  af  dem  tog  han  i  sin  Tjeneste,  og  belonnede  dem 
med  Æresposter  og  Embeder;  han  lod  opreise  et  Mindes- 
mærke for  en  af  deres  Konger,  Athanarich  (De  Beau,  vol.  I, 
p.  547)  og  ifijlge  Nicephor  (Stritter,  II,  956)  gjorde  han 
en  russisk  Fyrste  til  sin  Stolnik  (Truchsess,  Dapifer).  Til 
Ære  for  Varægerne  hoitideligholdtes,  ifiilge  Constantin  Por- 
phyrogenitus,  aarlig  paa  den  niende  Dag  efter  Juledag, 
ved  Hofi'et  ^fiothernes  Fest",  og  paa  denne  Dag  miidte 
enhver  i  gotbisk  Klædedragt.  De  bare  Peltse  med  Haa- 
rene  vendte  udad;  under  Maaltidet  sloge  de  med  Grene 
paa  deres  Skjolde,  og  raabte:  Tul!  Tul!  De  sang  ogsaa 
^fin  gothisk  Smiff"  paa  Keiserens,  deres  Velgjorers,  Sund- 
hed og  Velgaaende.  Imidlertid  er  Texten  til  denne  Sang 
ikke  gothisk,  men  deels  taget  af  den  hellige  Skrift 
(paa  Hebraisk),  deels  sammensat  af  det  Latinske,  men  for- 
vansket paa  en  barbarisk  Maade  ^    Reiske  sluttede  rigtigt  (i 

')  Const.  Porph.  de  Caerim.  aul.  Byz,  har  leveret  dem,  Ifolge 
Beskrivelsen  af  Hoitideliglieden  I,  Nr.  221  og  225,  i  Udtoget  af 
Ordbogen ,  som  dog  indeholder  næsten  hele  Texten  af  den  saa- 
kaldte  Foiixo'j.  Dens  Begyndelse  er:  Gauzas,  bonas,  vidikias, 
hagla  gaudentes,  elkibonideé  enkertys,  agia,  bona,  hora  — ■  hvilket 
forklares  saaledes  i  Ordbogen:  XaipetjSs,  xaXai,  Y'etTOveiat,  xaipea^e, 
TCpoax.aXou|j.£vo(,  d-\'Ui^iZ'^ii.t'iot,  ^ava  (auaov  8f]  awao^)  y.alri  Mpa. 
De  her  betegnede  ys'-Tovetai,  Naboskab,  ere  sandsynligviis  militaire 
Kanicratskaber,  som  hos  Russerne  dannede  Livvagten  i  Fyrstens  Suite. 


294        GOTHRR    OG    VAR.T:GRR    1    RUSLAND    0(J    UYZANZ. 

Anmærkningerne  til  dette  Sted),  at  denne  Hoitidelighed  var 
den  samme,  som,  under  Navn  af  ^jlen  sarmatiske\  alle- 
rede blev  indfort  (283)  af  Keiser  Carinus  '.  Denne  Be- 
nævnelse blev,  ifiilge  Reiske,  givet,  fordi  at  ^,i  den  Tid 
viste  Sarmaterne  filer  Gotherne,  Varangerne  eller  Fran- 
kerne, eller  Grækerne  og  Romerne  sig  i  scythisk,  varan- 
gisk,  gotlnsk  eller  frankisk  Klædedragt.  Disse  Lege  exi- 
sterede  ikke  alene  i  vor  Constantins  Tid"  —  længere  hen 
siger  Reiske  —  ^jkke  alene  i  Carinus's,  Vopiscus's  og  Ju- 
stinians  Tid,  men  ogsaa  hos  Folket  i  Gonstantinopels  sidste 
Tid."  —  Codinus  siger,  ved  at  beskrive  de  Forlystelser, 
som  sædvanlig  fandt  Sted  ved  Julefesten  (Offic.  p.  90, 
12):  ^^under  Taffelet  gik  Varangerne  til  Keiseren  og  on- 
skede  ham  Velgaaende  i  deres  Fædres  Sprog  (anglisk  ^) 
og  sloge  derhos  med  Oxerne ,  paa  hvilken  Maade  de  for- 
aarsagede  en  stærk  Stiii."  Den  videre  Beskrivelse  er 
meget  overeensstemmende  med  Keiser  Constantins  Beskri- 
velse, eller,  endnu  ntere  med  en  af  de  ældste  Skribenter 
paa  hiin  Tid,  da  Gotherne  udgjorde  Livvagten.  Thi  om- 
trent i  Justinians  Tid  forsvinder  dette  Navn,  hvis  Sted 
Varanger  eller  Franker,  Sarazener,  Farganer,  Chasarer  o.  s.  v. 
indtage  i  Livvagten  (Hetærie,  en  Slags  Druschina,  (dpyxtHHa), 
eller  Livvagt).  Folgelig  var  det  Gother,  eller  Grækere  i 
gothisk  Klædedragt,  som  ved  at  lykiinske  Regenten  skulde 
opvække  Latter  eller  Skræk,  og  derfor  erholde  Foræringer. 
Reiske  siger  fremdeles,  at  den  hos  Tydskerne  herskende 
Skik  ved  Juletid,  da  sædvanlig  Knægt  Ruprecht  lader  sig 
tilsyne,   indhyllet  i  en  Pelts  (for  at  bringe  Bom  Forærin- 

^)  Flav.  Vopiscus  in  vita  Carini  cap.  19.  ^)  Anglernes  Op- 
holdsted var  forst  i  det  midlere  Germanien  ved  Elben,  siden  i  Son- 
derjylland,  i  Piovindsen  Angeln,  indtil  deres  Overgang  med  Saxerne 
til  England j  folgelig  tjener  dette  ogsaa  til  Beviis  paa  Varægernes 
Oprindelse  fra  .Sondcrjylland,  hvor  ligeledes  Provindsen  Angeln 
endnu  har  sit  Navn  af  dem. 


GOTHKR    OG    VARÆGKR    I     RUSLA^'D    OG    BYZANZ.       295 

ger  eller  Straf)  staacr  i  Forbindelse  med  de  gothiske 
Lege';  men  denne  Forudsætning  rorekonuiier  mig  temme- 
lig ugrundet.  Snorre  siger  om  Væringerne:  ^jle  danne  en 
Vayt  hos  Keiseren"  ^.  Deres  Anforer  var,  som  Cedrenus 
siger,  Keiserens  Parakoimomenos  (Cubicularius,  Kænime- 
rerer)  KasnatscheX  ^,  iklædt  en  Værdighed,  der  ligesom 
Stolnikens  (Dapifer  eller  Seneschall)  var  den  hoieste  og 
vigtigste  i  Higet.  Derfor  bor  det  ikke  undre  os,  at  en 
russisk  Fyrste,  som  upaatvivlelig  henhiirte  til  dette  Corps 
Væringer  eller  Fæderati,  beklædte  en  Stolniks  Plads  og 
Værdighed,  som  ovenanfort  "*.  Dette  er  den  forste  Leilig- 
hed,  hvor  der  i  Byzanz  omtales  Russere;  ikke  desto- 
n>indre  finder  man  paa  selvsamme  Tid ,  i  Slaget  ved  Ve- 
rona, Aar  311,  Navnet  Ruricius  paa  Maxentius's  Hærforer 
og  at  hans  nordiske  Herkomst  omtales  ^  I  Aaret  323, 
da  Gotherne  paa  ny  faldt  ind  i  Nedre  Mæsien,  slog  Con- 
stantin  den  Store  dem  og  forfulgte  dem  i  selve  Kong  Li- 
cinius's  Stater.    Den  sidstnævnte,  opbragt  over  denne  Frem- 

^)  Sammenlign  den  detaillerede  Beskrivelse  i  Reiskes  adnott.  til 
Const.  Porphyr.,  udgivet  i  Bonn  1830,  i  2den  Deel  af  denne  Ud- 
gave p.  355-359.  ^)  Væringjar  liéldu  vtirS  ok  viiktu  yfir  kon- 
lingi,  Heimskringla.  *)  Stritter  II,  pag.  231,  216.  ^)  Nicepliorus 
Gregoras  I,  pag.  146.  Stritter  IV,  2,  pag.  956,  *)  Nazarii  Pa- 
negyricus  Constantino  Aug.  I,  XXV:  Aderat  quidam  Ruricius 
(Veronae  scilicet)  experientissimus  Lelli  et  tyrannicorum  ducum 
columen.  Clausi  impetum  faciunt  et  poenas  eruptionis 'tcraerariae 
pependerunt.  Idemque  Ruricius  magna  suorum  clade  rejectus  in 
moenia,  spe  jam  lassa,  sed  adliuc  mente  vesana,  cum  se  Verona 
proripuisset,  novos  eodem  egit  exercitus  et  praecipit  ante  jam  die, 
bellum  non  detraetavit,  pugnae  audacior  quam  salutis,  sed  eum  exer- 
citus magis,  quam  merito  fefellerunt.  Nam  furorem  mors  domuit, 
quam  non  poterat  nec  considerati  ratio,  nec  victi  formido  sanare. 
Dette  er  netop  den  samme  vilde  Tapperhed,  ikke  hos  de  svækkede 
Romere  i  hiin  Tid,  men  hos  de  Fremmede,  især  Gother,  som  solgte 
sig  til  Romerne.     Captivi  kaldtes  ogsaa  alienigenae,  cap.  XXXI. 


'290       r.OTHKR    or.    VAUKGKR    i    Rt'SLA^D    OG    BYZAXZ. 

færd,  paaforte  ham  Krig,    og   i   denne  Tid  tog  Constantin 
en  Mængde  Gother    i  sin  Tjeneste.      Jornandes  siger  der- 
efter:   ^^Da  Constantin  grundlagde  Roms  iMedheilerske,  som 
opkaldtes  efter  ham,  hjalp  Gotherne  ham;  de  slutlede  For- 
bund med  Keiseren    og   tilbode   ham  fyrret3'Ve  Tusinde  af 
deres  Landsmænd  mod  forskjellige  Nationer,  hvis  Tjeneste 
og  Antal  bestemtes  denne  Dag.     Dette  er  igjen  de  samme 
Fæderati  ',    d.  e.    Væringer.      Ikke    længe    for    Constantin 
den  Stores  Tid,    faldt   de   ind   i   det  romerske  Gebet  paa 
2000  Skibe    og    med    320000    Krigere,    trængte    frem    til 
Chalcedon,  Alexandrien,  Troaderne,  Creta  og  lihodus,  hær- 
jede  IVJacedonien  og  Thessalien,  og  derefter  traadte  mange 
af  dem   i  Keiser  Claudius's  Tjeneste.      Paa  denne  samme 
Tid,  i  Aaret  32.5,  var  det  at  Biskop  Audeus,  der  ikke  var 
enig   med    den   nicæiske   Kirkeforsandings   Mening   i   Hen- 
seende  til   Paaskefestens   Hoitideligholdelse,    gik   over   til 
Gotherne   og   udbredte    den    christelige    Tro    iblandt    dem, 
hvorefter  deres  Biskop  Ulphilas  oversatte  den  hellige  Skrift 
i    det   gothiske    Sprog.      Constantin    den    Store  forflyttede 
en  Mængde  Gother    tii  Mæsien.      Det  er  saaledes  mærke- 
ligt, at  Abul-Faradsh  (Hist.  Dyn.,  p,  135)  siger:  ^^Russerne 
antoge  den  christelige  Religion  allerede  i  det  4de  Aar- 
hundrede  under  Constantin   den  StoreS^     I   alt  Fald  an- 
gaaer  dette  de  Russere,    som  nedsatte   sig  i  Constantino- 
pel  eller   i  Mæsien.     Men   de  Gother,   som    forbleve  hiin- 
sides  Donau,  og  som  for  storstedelen  endnu  vare  Afguds- 
dyrkere, udbredte  deres  Herredomme  til  Ostersoen;    nem- 
lig   deres  Konge  ,    Hermanrich  ,    underkastede  sig  ,    ifolge 
Jornandes,  i  Aaret  3.50,  næsten  det  hele  nuværende  euro- 
pæiske Rusland.      Jornandes  sig(M-:  ^^Geberich  fulgte  efter 
Hermanrich,    den  ædleste  af  sin  Stamme   (aus  dem  Ama- 
lischen    Gesthlechte).       Han    underkastede   sig    forskjellige 


'j  Jornandes  de  reb.  Get.  cap.  21. 


GOTIIKR    OG    VAKÆGKK    I    lUISLAXD    0(!     ItVZWZ.        297 

krigerske,  nordiske  Folkeslaj;  og  gav  dem  sine  Love;  man 
kan  med  Rette  sammenligne  ham  med  Alexander  den  Store." 
De  fremmede  Folkeslag,  som  iian  undertvang,  kalder  Jor- 
nandes:  Scythae  (sandsynligviis  de  nuværende  Tscliuder), 
Tliuidi  in  Aunxis  (?)  ',  Vasinabroncae  (?)  ^  Merens  (.Mererj, 
Mordemsimnis  (sandsynligviis  Mordver),  Caris,  sandsynlig- 
viis  Kurer,  som  JNestor  kalder  Kopcb  (Kors),  Rocae(?)^ 
Tadzans(?j,  Athual  (?)'*,  ISavego  ('?j,  Bubegentae  (sandsyn- 
ligviis  et  Folk ,  som  boede  ved  Bugfloden  ,  som  iS'estor 
kalder  By.^aHe  (Bushane),  Coldae^(?);  derefter  under- 
tvang han  Herulerne,  som  boede  ved  det  asovske  Hav, 
og  endelig  Veneterne  ved  Ostersiien.  Om  de  sidstnævnte 
siger  Jornandes:  ^^Efter  Herulernes  Undertvingelse  paafiirte 


^)  Thuidj  in  Aun\is  ere  efter  min  Mening  (indtil  der  fremfores 
noget  niere  troværdigt)  Tschuder  i  Unganien  (Lifland),  som  hen- 
horc  til  dem,  der  vare  de  forste,  som  Busserne  havde  indkaldt  i 
den  efterfolgende  Tid.  '^)  Vasinaljroncae  er  sandsynligviis  angivet 
feilagtigtj  dette  Navn  bor  deles  saaledes  at  deraf  fremkommer 
Vas  (^Ves,  som  siden  ligeledes  licnliiirte  til  Ruriks  oprindelige  Rige) 
og  Inabroncae  (?).  Jornandes  har  taget  disse  Navne  af  Ablavius's 
tabte  Værker  5  men  de  synes  at  være  blevne  forvanskede  af  en  eller 
anden  Afskriver  af  Jornandes,  eller  af  selve  Jornandes  eller  AJjla- 
vius!  Ogsaa  i  Moses  Chorenensis  findes  en  Mængde  saadanne  for- 
vanskede Navne  paa  Folkeslag  i  det  Indre  af  Rusland.  ')  Rocae 
kunne  her  antages  at  være  de  selvsamme  Russere,  som,  ifiilgeTor- 
fæus,  allerede  for  Rurik  omtales  i  Novgorod :  ^^Ivaris  ,  ut  celebre 
apud  Danos  est,  ita  nobis  quoque,  filiae  prius  Auduris  cum  Radbaido 
Rossiae  rege  connubio  memorabile."  "*)  Athual:  under  dette  Navn 
maa  der  maaskee  forstaaes  en  Nation ,  som  boede  ved  Atel  (Athel) 
eller  Volga.  ^)  Hvad  .^Coldae"  hos  Jornandes  er  for  en  Nation, 
kan  jeg  ikke  oplyse.  Det  er  maaskee  den  samme,  som  omtales  i 
Jaroslavs  russiske  Ret  (Pravda)  §  11  (Kolbæger),  og  som  havde 
nogle  Rettigheder  fælles  med  Varægerne:  ,, Dersom  en  Livegen 
skj\iles  hos  en  Varæger  eller  Kolba-gcr,  da  tag  ham  tilbage  og  .3 
Graner  for  Uretten"  j  de  kunne  maaskee  ogsaa  have  boet  i  Egnen 
af  Reval,  som  Russerne  kaldte  Kulyvan. 


298       GOTHRR    OG    VAllÆGKIl    I    RUSLAND    OG    KYZAiXZ. 

Hernianrich  Veneterne  (Venetes)  Krig.  Vel  forstode  de 
ikke  at  bruge  Vaahen,  men  da  de  havde  deres  Styrke  i 
Mængden,  saa  forsugte  de  forst  at  modsætte  sig;  men 
Mængden  kan  ei  udrette  noget  i  Krig,  isærdeleshed  imod 
ligesaa  store  bevæbnede  Masser.  Disse  Veneter,  som  ere 
udsprungne  af  een  Stamme,  danne  tre  Stamnjér;  Veneti, 
Antes  og  Slavi.  Ligeledes  —  vedbliver  Jornandes  —  under- 
tvang han  ved  Kloge^kab  og  Tapperhed  et  Folk,  Aestri 
(sandsynligviis  Aestii,  Ehsterne),  som  boede  i  en  stor  Af- 
stand fra  det  germaniske  Ocean,  og  saaledes  herskede 
han  ved  sin  Magt  over  alle  Folkeslag  i  Scythien  og  Ger- 
nianien  ^.  Gotherne,  der  vare  af  samme  Stamnie  som  Rus- 
serne, stiftede  her,  allerede  for  Hunnernes  Indfald,  det  ger- 
maniske  Rige  i  samme  Udstrækning,  som  det  russiske  i 
det  Ilte  Aarhundrede,  tildeels  dog  storre;  dette  Rige  stod 
i  noie  og  venskabelig  Forbindelse   med  det  byzantinske. 

Da  Hunnerne  i  Slutningen  af  det  4de  Aarhundrede 
trængte  ind  i  Gotherr\^es  Land,  som  laae  nord  for  Donau 
og  Pontus  Euxinus,  og  i  Aaret  376  overvandt  den  gothi- 
ske  Kong  Hermanrich,  saa  dræbte  denne  sig  selv,  og  hele 
det  gothiske  Rige,  som  strakte  sig  fra  Donau  til  Oster- 
soen,  gik  til  Grunde;  de  sydlige  Nationer  bleve  tildeels 
fordrevne  af  Hunnerne,  og  tildeels  undertvungne  af  dem; 
men  de  nordlige    dannede  sandsynligviis  særskilte  Riger  ^. 

Det  er  hekjendt,  at  under  Fridigerns  Anforsel  blev 
næsten  en  Million  Gother  optagne  i  det  romerske  Rige  af  Va- 
lens, der  forsynede  dem,  som  Fæderati,  med  Levnetsmidler^ 

^)  Jornandes  de  reb.  Get.  25.  Paa,  denne  Tid  antages  at  de 
normanniske  Gotlier  forenede  sig  med  Slaverne.  '*)  Kiev,  Chuni- 
gard,  var  sandsynligviis  dengang  Hunnernes  fornemste  Stad,  hvor- 
fra Gotherne  dog  ei  bleve  fordrevne.  Adam  af  Bremen  kalder 
Ostrograd  Russiae,  og  tllfoier  dernæst:  Cliunigard  eo  dicitur,  quod 
jbi  sedes  Hunnorum  prius  fuerlt.  ')  Jornandes  de  reb.  Get.  c.  28 ; 
slige  Fæderati  erholdt  en  god  L5nning,  dette  fremgaaer  deraf,  at, 


GOTHER    OG    VARÆGKR    1    RUSLAND    OG    BYZAIVZ.       299 

Den  keiserlige  Hærforer  Liipicin,  som  skiiMe  forsyne  dem 
n>ed  Levnetsmidler,  foranledigede,  ved  sine  slette  Foran- 
staltninger, Opror  blandt  Gotherne;  Keiser  Valens,  som 
iilsonit  gik  imod  dem,  mistede  selv  Livet,  Ikkun  Theo- 
dosius  I  var  saa  heldig  at  drive  dem  tilbage  fra  Constan- 
tinopel,  og  fra  den  Tid  af  tjente  de  bestandig,  i  Egenskab 
af  fredelige  Fæderati,  som  det  bedste  Værn  mod  Hunnerne. 
Efter  Attila's  Nederlag  (451)  underkastede  Avarerne  ^ 
og  siden  Chasarerne  sig  det  sydlige  Rusland,  og  de  sidst- 
nævnte  gjorde  ogsaa  Kievlanerne  skatskyldige^;  dog  for- 
bleve  Gothi  Tetraxitae,  som  boede  ved  den  sondre  Kyst 
af  Krym,  i  lang  Tid  uafhængige  ^,  medens  at  Slaverne, 
som  havde  veget  Pladsen  for  Sarmaterne,  vare  selvstæn- 
dige fra  Donau  til  Ostersoen.  lovrigt  danne  de  selv  ikke 
eet  eneste  Rig?,  men  viste  sig  som  særskilt  beherskede 
Nationer.  Paa  denne  Tid  kom  der  fra  Volgas  Bredder 
en  ny  Stamme  —  Bolgarerne  eller  Volocherne,  som  i  Aaret 
487  trængte  frem  til  Byzanz,  igjennem  Slavernes  Lande 
ved  Donau.  Theodorik  den  Store,  Gotliernes  Konge,  over- 
under  Leo  Philosophen,  erholdt  700  Russere  een  Centenaria.  Const. 
Porpliyr.  de  Cerimon.  Aul.  Byz.  vol.  II,  p.  .376,  3785  hvoraf  Krug 
(Munzkuude  pag.  47-54)  udleder,  at  hvert  Tertials  Lonning  ud- 
gjorde 10  Guld-Solidos. 

')  Slaverne,  som  sandsynligviis  vare  komne  fra  det  sydlige  Rus- 
land til  Kiev  og  Novgorod,  bleve  ikke  undertvungne  af  Avarerne, 
men  erklærede  (ifoige  Menander  Protector,  Stritter,  Mem.  Pop.  Il, 
p.  46,  4),  at  de  ikke  vilde  betale  Skat  til  nogen,  saalænge  der 
fandtes  Sværd  hos  dem.  ^)  Nestor,  Aar  862  —  Skatten  bestod  i 
Sværd,  eet  af  hvert  Ildsted  (Indledningen).  Disse  Sværd  havde  en 
Form  som  de  tvesnidige  frankiske.  Krug  (Miinzkunde ,  pag.  3) 
mener  ,,at  Sværd  gaves  som  Tegn  paa  Vægring  for  at  betale  Skat." 
Denne  Slutning  forekommer  mig  tvivlsom.  I  Monachi  Sangali. 
Gestes  Caroli  M.  II,  cap.  18,  finder  jeg  ogsaa  at  Regcs  Norman- 
norum  pro  sempiterna  subjectionc  gladios  suos  C'arolo  dirigerent 
et  pro  devotione  aurum  et  argcntum.     ^)  Procop.  de  B-  Goth.  IV,  1. 


300       (JOTHKR    OG    VARKGK«    I    RIISLA.VD    OG    IIVZAXZ. 

vandt  dem  i  Thraeien,  og  fortrængte  Slaverne  tildeels  fra 
deres  Lande  i  Polen  (det  ostlige  Gernianlen),  og  ifolge 
INestors  Indlediiitig  ^jigeledes  fortrængte  ogsaa  de  hvide 
Ugrier  og  Avarerne,  i  Heraklius's  Tid  (010-041),  Slaverne 
fra  Donaus  Bredder  til  Novgorod,  Kiev  og  Polozk." 

Det  er  meget  interessant  for  os,  at  vi,  ifiJlge  Anony- 
nius  Ravennas  Geographie,  ogsaa  i  denne  Periode^  finde 
det  danske  eller  normanniske  Folk  paa  mange  Sfeder  i 
det  sydlige  og  nordlige  Rusland.  I  det  nordlige  Rusland 
finde  vi  Roxolanernes  Land  ved  selve  Havet,  ligeledes 
Sarn)aternes  (Slavernes)  og  Suarikernes  (Suarikes,  Sver- 
rige)~;  men  paa  den  anden  Side  af  dem,  i  Havet,  Oen 
Scanza.  Dette  Land  strakte  sig  hiinsides  Veichselen.  Det 
synes  saaledes,  at  Roxolanerne  dengang  boede  i  de  nu- 
værende Gouvernementer  Novgorod  og  Sanct  Petersborg, 
hvisaarsag  der  ogsaa  siges,  at  Rerefrener  og  Sirdefener 
(Finner)  boede  nordlig  for  dem  ^;  derefter  kommer  de  svenske 
Erobringer  ved  Liflands  og  Curlands  Kyster,  og  paa  den 
anden  Side  af  dem,  Sarmaterne  eller  Slaverne  i  det  nu- 
værende Preussen  og  Pommern.  Sonden  for  Roxolanerne 
antager  Anonymus  Ravennas  Scytbo-Roger  (sandsynlig- 
viis    maa    man    læse  Scythorosi,  Scytho-Russer*),  Getber 

')  Anonymus  Ravennas,  hvis  geographiske  Værk,  paa  Grund  af 
at  der  liar  manglet  gode  Manuscripter ,  vistnok  ingenlunde  kan 
være  ganske  rigtigt,  skrev,  antager  jeg  ligesaavelsom  Montfaucon,  i  det 
5te  eller  i  det  seneste  i  det  6te  Aarlmndrede  efter  Cluisti  Fodsel, 
hvilket  historisk  oplyses  af  hans  geographiske  Angivelser,  Des- 
værre cre  næsten  alle  Navne,  som  han  anforer,  skrækkelig  for- 
vanskede. ^')  Item  juxta  Oceanum  est  patria,  quae  dicitur  Roxola- 
norum,  Suaricum,  JSauroniatum.  Perquam  patriam  inter  caetera 
transeunt  flumina,  quæ  dicuntur,  fluvius  maximus,  qui  dlcitnr  Vi- 
stula  qui  nimis  undosus  in  Oceano  mergitur,  et  lluvius  qui  dicitur 
Lutta(?).  Cujus  patriae  post  tcrgae  intra  Oceanum  supra  scripla 
insula  Scanza  invenitur.  An.  Rav.  IV,  4.  '')  An.  Rav.  IV ,  12. 
"•)  Bogstavet  s  gaaer  i  den  slaviske  Dialcct  let  over  (il  ^ ;  i  Codicibus 
finde  vi  promiscue   Variigi,  Yariisi, 


GOTIIER    OG    AAR.ERKR    I     RUSLAND    OG    HVZAAZ.       301 

Og  andre  iihekjendte  Folkeslag,  og  endogsaa  ved  det  asov- 
ske  Hav  (Palus  mæotisj)  fiiide  vi,  ifolge  lians  Udsagn, 
Landet  Dardania ,  med  hvilket  Navn  de  Danske  (l)ani) 
allerede  benævntes  i  den  lorste  Tid  af  Middelalderen,  for 
at  fornye  den  gande  Benævnelse  paa  et  Folk,  som  om- 
tales hos  Homer.  Dette  tjener  til  Beviis  paa,  at  uagtet 
Gothernes  Udvarjdring  efter  Hunnernes  Indfald  forhleve 
Gotherne  og  Normannerne  dog  i  det  sydlige  Rusland  '." 
Patria  maxinia  (juae  dicitur  Dardania  '^  er  upaatvivlelig 
det  Land,  son«  i  Nordens  Saga  kaldes  Magna  Sueonia, 
hvorigjennem  Donfloden  flyder,  og  som  var  Odins  Fædre- 
land og  de    nordiske  Kongers  Vugge. 

Længere  hen  mod  Vesten,  ved  Pontus  Euxinus's  syd- 
lige Bred,  forekommer  hos  den  samme  Forfatter  Navnet 
Malorossa,  som  minder  om  Ma^opoccia  (Malorossia,  Lille- 
Rusland),  endskjiint  det  vel  synes  at  Anonynjus  Ravennas 
paa    dette  Sted    hentyder   paa   en    Stad    af   dette   Navn  ^ 


^)  Item  ad  frontein  Rhoxokinorum  regionls  sunt  patria,  id  est 
IScylhorogorum ,  item  patria  Campi- Campanidon  nec  non  Getho- 
Githoi'um,  Syu-dabon,  Fanag;uron,  Paludis  Maeotidon.  Quae  Maeo- 
tida  rcgio  Velsini  hoc  loco  nominata  est.  Nec  non  juxta  regionem 
Maeotida  est  patria  maxima ,  quae  dicitur  Dardania.  Anon.  Rav. 
IV,  5.  ^^  Anon.  Rav.  I.  c.  '}  Anonymus  Ravennas  IV,  Europa  p.  772 
ed.  Hugo  Grotius.  .^Cujus  Bosforaniae  patriae  plurimas  fuisse 
civitates  legimus,  ex  quibus  aliquantas  desi«;nare  volumus,  id  est 
Ermonassa,  Etebroton,  Suppatos,  Fritiores,  Dina,  Icliigin,  Ermogan, 
Teagineni,  Macliara,  Tatirito,  Aumon,  Malarossa,  Macliare,  Chi- 
merion,  Boristenida,  Olbiapolis,  Dori ,  Chersona."  —  Malarossa 
er  altsaa  efter  denne  Angivelse  ikke  langt  fra  Cimmerium  (ved 
Kertscli)  og  Chcrson,  og  dette  var  den  samme  Stad,  som  de  ara- 
biske Skribenter  i  det  lOde  og  Ilte  Aarhundrede  betegnede  under 
Navn  af  Russija,  27  Miil  fra  Matercha  eller  Tamutarclia.  De 
Steder,  som  angaae  dette,  cre  samlede  af  Frahn  i  lians  Ibn-Foszlan 
p.  30-33.  Heraf  fremgaaer  (p.  31) ,  at  denne  Stad  ligger  osten 
for  Sudak,    ikke  langt  fra  Begyndelsen    nf  det  asovskc  Hav  (som 


302        GOTHRR    Ofi    VAR.filGRR    I    RIJSLA\D    00    RYZAAZ. 

Chasarerne,  der  i  det  7de  Aarbundrede  havde  hersket  ved 
Volgafloden,  gik  i  Aaret  679  niere  mod  Vesten,  undertvang 
TJgrerne  i  det  sydlige  Rusland  og  Kryni,  med  Undtagelse 
af  dets  sydlige  Kyst,  ligesaavel  som  Bulgarerne,  og  Polæ- 
nerne  i  Kiev  bleve  gjorte  skatskyldige.  Skatten  bestod  i 
tveeggede  Sværd.  Desaarsag  siges  ogsaa  hos  Nestor,  i 
hvis  Tid  selve  Chasarerne  bleve  undertvungne  af  Kiev- 
lanerne,  de  daværende  Erobrere:  ^^denne  Skat  betyder  intet 
godt,  thi  disse  Folkeslag  ville  llgesaavel  gjiire  os  skat- 
skyldige, som  andre  Nationer  '." 

Nestors  og  Byzantinernes  Efterretninger  om  hiin  Tid 
ere  meget  uovereensstemmende  med  de  nordiske  Sagaer; 
thi  de  forstnævnte  betragte  Novgorod  og  Kiev  som  Sla- 
vernes Besiddelser,  men  de  nordiske  Sagaer  kalde  dog 
Novgorod  GarSariki,  udledende  dette  Riges  Oprindelse  fra 
Skandinavien,  og  sætte  Kiev  i  noie  Forbindelse  med  Skan- 
dinavien. Ikkun  den  ene  Forudsætning,  at  de  foregaaende 
skandinaviske  Riger  erobredes  af  de  fra  Donau  fordrevne 
Slaver,  og  bleve  til  Republiker,  hvilke  siden,  saaledes 
som  Novgorod  og  Polozk  ,  kom  under  de  varægiske  Fyr- 
sters Beskyttelse  —  ikkun  denne  ene  Forudsætning  gjiir 
det  paa  nogen  Maade  muligt  at  bringe  de  slaviske,  byzan- 
tinske og  skandinaviske  Skribenters  afvigende  Angivelser 
i  Overeensstemmelse  med  hinanden. 

Edrisy  kalder  den  store  Flod.  Ligeledes  findes  paa  von  Hammers 
Kort,  der  er  stukket  efter  syv  italienske  Kort  fra  det  14de  og 
16de  Aarhundrede  (i  de  Avienske  Annaler,  Marts  1834),  ikke  langt 
fra  Dnieprens  Munding  Isola  Russa,  paa  den  vestlige  !^ide  af 
Kiym,  Varango  limena  (Varægernes  Havn,  Havbugten  Segaltschuk) 
efter  Viscontis  Kort  1813j  dernæst:  Rossatar,  og  paa  den  ostlige 
Bred  Soldaja  (Sudak),  hvorved  deu  gamle  Stad  Russija.  I  Udtog 
af  .\Iy-Ben-Sald  Magreby  Dshagrafia,  som  haves  i  det  petersborgske 
Academies  Museum,  kaldes  denne  Stad  Russernes  heromte  Stad, 
Fræhn  ,  p.  31. 

')  Nestors  Fortale  til  lian*!  Chronik. 


«OT!IKR    00    VAU.r.nRR    I    UUSLAIMD    00    BYZAXZ.       303 

Ifiilge  Hervarar  Saga*  grundlagde  allerede  Odins  Son 
Slgurlariii  Holmr/ar'd  eller  Gardariki ,  d.  e.  Novgorod, 
medens  at  hans  Hroder  Skjold  blev  Sivjoldungernes  Sfam- 
fader,  og  Yngve  herskede  over  Ynglingerne  i  Sverrig.  Ivar 
Vidfadnie  (025)  udryddede  Ynglingernes  Slægt  i  Sverrig 
og  erolirede  Austrriki  (vort  Ehstland  ^).  Han  nedstam- 
mede paa  modrene  Side  fra  de  skandinaviske  Konger  i 
Gar5ariki.  I  Danmark  dræbte  han  sin  Svigerson  Rurik 
(Rorik),  hvis  Navn  vi  ogsaa  finde  i  den  skandinaviske  Hi- 
storie. Ruriks  Enke  flygtede  til  Kongen  i  Gardarike,  som 
giftede  sig  med  hende,  og  itemles  Son  Harald  Hildetand 
vendte  tilhage  til  Danmark  og  Sverrig.  Men  da  han  i  sin 
Alderdom  blev  blind,  fik  Sverrig  til  Behersker  hans  Bro- 
der Sigurd  Ring,  en  Siin  af  Kong  Randver  i  Gardarike ; 
den  utaknemmelige  Sigurd  vilde  aldeles  fordrive  Harald, 
og  i  denne  Krig  hjalp  Ostroyard  (INovgorod)  og  Kænugard 
(Kiev)  den  sidstnævnte,  men  Kuronerne  og  Ehsterne  Sigurd. 
I  det  Slag,  som  forefaldt  paa  Bråvalle  Hede  (695)  faldt  Ol- 
dingen Harald,  og  Sigurd  blev  Konge  af  Danmark  og  Sverrig. 

Efterat  den  mægtige' Sohelt  Ragnar  Lodbrok,  som 
seirede  i  halvtredsindstyve  Slag,  var  dod,  gik  Danmarks 
Magt  tilgrunde,  og^i  Reidgothland  eller  Sonderjylland  stif- 
tedes et  eget  Rige  af  Harald  I,  vor  russiske  Ruriks  Stam- 
fader, hvilket  jeg  formeentligen  allerede  forhen  har  beviist. 
Men  Gorm,  Haralds  Siin ,  foretog  i  Aaret  770  et  Tog  til 
Rusland  og  trængte  frem  tilBjarmien  og  Gberut(Novgorod?), 

Ved  saaledes  at  tage  alt  dette  i  Overveielse,  saavel- 
soni  Hunnernes  Indfald  i  de  Lande,  som  Slaverne  og  Cha- 
sarerne  havde  taget  i  Besiddelse,  kunne  vi  ikke  tvivle  om 
Normannernes  eller  de  Danskes,  de  Svenskes  og  Russer- 
nes uafbrudte  Tilværelse  ^;    paa    den    anden    Side    er   lige- 

•)  Rafns  Fornaldar  Sogur  Nordrlanda  I,  p.  413.  *)  Heims- 
kringla,  Yngh'nga  Saga  c,  45.  ')  Saavcl  efter  Romernes ,  Græ- 
kernes og  Ryzantinernes  Beretninger,  som  efter  de  nordiske  Sagaer. 


304       GOTHKR    OG    VARÆGRR    I    RrSLAND    OG    KYZAIVZ. 

ledes  tie  over  Donaufloden  overaransne  Gothers  vedvarende 
nfiie  Forbindelse  med  det  ostronierske  Rige  hekjendt,  og 
siden  nied  det  vestromerske,  som  de  fildeels  herjede.  Der- 
for l)or  det  el  undre  os,  at  der,  ikke  længe  for  det  rus- 
siske  Higes  Stiftelse  ved  Rurik,  vedvareu<le  fandt  Krigs- 
toge Sted  igjennem  Rusland  til  Byzanz,  som  forhen  vare 
foretagne  af  Gotlierne. 

I 

Russernes  Indfald  i  det  byzantinske  Rige. 

Theophanes  omtaler  deres  fiirste  Indfald  i  det  byzan- 
tinske Rige  eller  Russernes  Kamp  med  Byzantinerne  i 
Aaret  774,  da  de,  som  Stritter  mener*,  droge  ud  paa 
2000  smaa  Skibe  (chelandiis)  imod  Byzantinerne  og  bleve 
overvundne  af  Keiser  Constantin  Copronymus.  Her  synes 
det  at  de  forenede  sig  med  Bulgarerne,  imod  hvilke  Kei- 
seren  ogsaa  paa  hiin  Tid  (indtil  sin  Dod,  770)  for  det  meste 
forte  Krig  med  Held.  Det  er  mærkeligt,  at  der  paa  selvsamme 
Tid  opstod  Krig  Imellem  Karl  den  Store  og  Normannerne 
i  Jylland  ^,  da  den  saxlske  Hertug  ^Vittekind  (i  Aaret  777) 
flyede  til  den  sonderjyske  Kong  Siegfried;  og  i  Aaret  782 

')  Stritter,  Mem.  Pop.  ad.  Dan.  af  Theophanes,  p.  376,  ei;  xa 
'Pouaia  iiXa^Uoi  d-rzixi^TfOt.  Jeg  kan  ikke  være  af  den  samme  Me- 
ning, nemlig  at  man  herunder  skulde  forstaae  (^rode  Skibe",  thi 
hvad  vare  disse  rode  Skibe  for  nogle?  Artiklen,  som  staaer  foran 
Ordet  jJouCTia,  beviser  allerede  at  Talen  her  er  om  bekjeiidte  Skibe. 
Desuden  betegnede  Byzantinerne  aldrig  de  fjendtlige  Skibe  efter, 
deres  Farve,  og  hvilke  skulde  de  særegne  Kjendetegn  være?  Den 
fiirste  Vocal  i  Russernes  Navn  forandredes  sandsynligviis  allerede 
i  de  ældste  Tider  fra  u  til  o;  dette  frenigaaer  deraf,  at  Byzanti- 
nernes  Pci;  allerede  hos  de  gamle  russiske  Annalister  kaldtes 
Pycb  (Rus^.  Men  da  Adjeetivernc,  som  cre  udledede  af  Natio- 
nernes Navne,  ofte  ende  sig,  ikke  alene  paa  xo?,  men  ogsaa  paa 
o?,  saa  er  det  cllielier  her  nodvendigt  at  forudsætte  en  ved  Læs- 
ningen opkommen  Forvexling.  ^^  Elnhardi  Annalcs;  An.  Laur.  aJ 
ann.  777. 


noTnr;R  or.  vAR-mRR  i  nrsLAxn  oo  uyzanz.    305 

flirtes  Krigen  mellem  Carl  den  Sfore  og  Normannerne 
allerede  paa  Frankrigs  sydlige  Kj'ster  '.  Isærdeicshed  l)or 
man  lægge  Mærke  til,  at  Historien,  med  UndtfKjelsc  af 
Husseme,  ikke  kjender  noget  andet  Folk  ved  samtlirje 
Kysfer  af  det  sorte  Hav,  der  har  været  saa  ma'fjtifjt. 
Og  dersom  de  omtalte  Skibe  ikke  vare  russiske,  hvem 
tilhcirte  de  da?  Vi  kjende  ikke  Foigerne  af  denne  russi- 
ske Expedition  mod  Byzantinerne;  men  ÅeX  er  sandsyn- 
ligt, at  Kusserne  droge  sig  tilbage,  opad  Donau,  da  den 
byzantinske  Flaade  viste  sig. 

Efter  denne  Tildragelse  omtales  Russerne  ikke  i  det 
byzantinske  Rige  for  Aaret  830,  da,  ifolge  den  bertinian- 
ske  Annal,  et  russisk  Gesandtskab  vendte  tilbage  fra  Con- 
stantinopel  over  Tydskland  til  Sverrig,  til  deres  Stam- 
forvandte  ^.  Dersom  vi  altsaa  ikke  (som  sædvanligt)  vilde 
indromme  disse  Forbindelser  mellem  Russerne  og  Byzan- 
tinerne for  det  russiske  Riges  Stiftelse,  saa  kunde  vi  ikke 
forklare  Aarsagen  til  dette  Gesandtskab,  som  de  tydske 
Annalister  beskrive  saaledes,  at  man  ikke  kan  tvivle  om 
Sandheden.  Lader  os  kaste  et  Blik  paa  Byzantinernes 
Forhold  i  hiin  Tid:  vi  finde  at  i  det  samme  Aar  839  om- 
tales Theophlls  Krig  med  Petschenægerne,  som  da  viste 
sig,  og  om  Anlitgget  af  Staden  Sarkel.  Desuden  fordrede 
det  byzantinske  Chersons  Stilling  en  egen  Regent  (Le 
Beau  XIV,  p.  520-522).  Dette  var  tilstrækkelig  Aarsag 
•til  at  Russerne  maatte  vende  tilbage  tillands,  navnligen 
igjennem  Tydskland  og  ei  igjennem  Rusland. 

Nestor  siger  ^  (ved  Aaret  852),  at  Begyndelsen  til 
Benævnelsen  Poccia  (Rusland)  benfores  til  Michaels  (den 

')  Sangell  Mon.  Gest.  Caroli  II,  14;  Pcrtz  Mon.  Germ.II,  p.  7.58. 
'^)  Annal.  Bertin.  ad  ann.  839,  og;  lier  finde  vi  i  Russernes  Navn 
ikkun  s  ,^Rlios".  *)  Hnax,  A-iax,  Co*.  Bpew,  og  Scliliizer, 
Nestor  II,  p.  145.    HccTopb  Tmt KoncKaro ,  MocKBa  1821,  p.  H. 

18«-18i.'>.  -^ 


300        GOTHRU    OG    VARf:nKR    I    RUSLATMD    OG     UYZANZ, 

byzantinske  Keisers)  Thionbestigelse ;  jhi  under  denne 
Keiser  kom  Russerne  til  Constanthiopel,  som  der  er  an- 
tegnet i  de  græske  Annaler."  Ved  dette  Sted  kan  Ne- 
stdrs  anden  Angivelse,  at  Rusland  ikke  optog  Russerne  i 
sit  Gebet  forend  ved  Ruriks  Ankomst,  gjendrives;  iovrigt 
kunde  vel  dette  Land  allerede  tidligere  have  faaet  sit  Navn 
af  Russerne.  Hvorledes  dette  Sted  bor  forklares,  har  jeg 
allerede  viist  i  min  forhen  citerede  Artikel.  Af  den  hellige 
Ansgars,  iSordens  Apostels,  Levnet,  skrevet  af  Rembert, 
erfare  vi,  at  den  sonderjydske  Flaades  forste  Anfald,  som 
forst  truede  Staden  Birk  i  Sverrig,  paafulgte  i  det  samme 
Aar  852,  i  Slavernes  Gebet,  og  at  paa  samme  Tid  Skan- 
dinaverne iidelagde  der  en  Stad  (hvilken?  —  er  ikke  anfort). 

Ved  nu  ogsaa  at  tage  Slaverne  i  selvsamme  Betyd- 
ning som  hos  Nestor,  see  vi  at  det  er  de  novgorodske 
Slaver,  i  hvis  Gebet  Skandinaverne  dengang  gjorde  Ind- 
fald;  men  maaskee  det  ogsaa  har  været  de  polozkiske 
Slaver,  og  at  en  Deel  af  Skandinaverne  gik  paa  den  sæd- 
vanlige Handelsvei  over  Diina  og  Dnjepr,  længere  frem 
mod  Byzanz,  hvor  I^Iichael  III  regjerede,  og  hv'or  en  An- 
nalist (maaskee  allerede  Photlus  omtaler  at  Russerne  saa- 
ledes  viste  sig.  Denne  Skribent  siger  dog,  at  man  da 
forste  Gang  traf  paa  Benævnelsen  det  russiske  Land,  men 
ikke  det  russiske  Folk.  I  det  samme  Aar  kjiibte  Ansgar 
allerede  slaviske  Born,  for  at  undervise  dem  i  Christen- 
dommen  og  for,  ved  Hjelp  af  dem,  at  udbrede  den  i  hele  Rusland. 

Disse  Normanner  (thi  Nortmanni  er  det  særegne  Navn 
paa  disse  heldige  og  tappre  Sonderjyder)  hævede  Skat  i 
alle  de  Riger,  hvor  de  kom  frem,  saavel  i  det  nordlige 
Tydskland  som  i  Holland,  i  England  og  i  Frankrig;  fra 
denne  Tid  af  forekonune  de  ogsaa  hos  Nestor  (8.59)  indkræ- 
vende Skat  af  Tschnder,  Slaver,  Merer,  Vesser  og  Krl- 
vitscher.  Folgeiig  udgjorde  disse  Nationers  Lande  det 
samme  som  Nestor  (i  Aaret  852)  kalder  det  russiske  Land. 


GOTHER    OG    VARflGER    I    RUSLAND    OG    BJfZA\Z.       307 

Men  dette  var  endnu  ikke  det  russiske  Rige  eller  Stor- 
fyrstendiinimet,  hvilket  forst  da  grundlagdes,  dengang  Ru- 
rik ,  der  indtil  denne  Tid  havde  hersket  i  Jylland ,  det 
vestlige  Tydskland  og  Holland,  efter  den  forud  besluttede 
Forjagelse  af  Varægerne  i  Aaret  8G2,  gik  over  Havet  med 
sine  Brtidre  Sineus  og  Truvor,  og  nedsatte  sig  i  Ladoga, 
siden  i  selve  Novgorod,  hvor  han  ogsaa  fornyede  de  gamle 
Skandinavers   Regjering. 

Saaledes  see  vi,  at  for  den  virkelige  Stiftelse*  af  det 
russiske  Rige  i  Novgorod,  og  siden  i  Kiev,  stod  det  til- 
deels i  venskabelig  Handelsforbindelse,  og  tildeels  i  fjendt- 
ligt Forhold  til  det  byzantinske  Rige,  og  at  endnu  de 
stamforvandte  Gother  befandt  sig  ved  de  sydlige  Kyster 
af  Rusland  ved  det  sorte  og  asovske  Hav,  uagtet  Chasa- 
rerne  og  Avarerne  underkastede  sig  hele  det  sydlige  Rus- 
land^ med  Undtagelse  af  Kryms  sydlige  Kyst,  som  By- 
zantinerne  og  de  frie  Gother  ^  dog  beholdt. 

De  slaviske  Folkeslag,  som  i  Slutningen  af  det  8de 
Aarhundrede  gik  fra  Saalefloden  til  hiinsides  Novgorod 
eller  det  gamle  skandinaviske  Gardarike,  synes,  i  det  7de 
og  8de,  ligesaavelsom  i  den  forste  Halvdeel  af  det  Ode 
Aarhundrede,  at  have  haft  Overhaand    over   de   skandina- 

^)  Krug  har  allerede  (Munzkunde  Ruslands,  p.  38)  meget  rig- 
tig bemærket,  at  Nestors  Angivelse:  ,,i  Aaret  859  kom  Russerne 
fra  den  anden  Side  af  Havet  og  gjorde  Tschuderne  og  Slaverne 
skatskyldige"  beviser  ikke,  at  Russerne  ei  tidligere  skulde  Iiave 
foretaget  lignende  Indfiild.  '*)  I  Slutningen  af  det  8de  og  Begyn- 
delsen af  det  9dc  Aarhundrede  vedligeholdt  Avarerne,  trængte  af 
Carl  den  Store  fra  Vesten  indtil  Theis,  deres  Herredomme  mod 
Osten  til  Bugfloden.  Paa  den  anden  Side  af  dem  begyndte  Chas- 
sarernes  Land,  som  strakte  sig  nordpaa  fra  Okafloden,  grændsede 
til  de  finske  Folkeslag  og  indesluttede  ligeledes  Kiev.  *}  Dette 
var  Gothi  Tetraxitae,  i  den  Deel  af  Krym,  som  kaldtes  Doros; 
og  Byzantlnernes  Herredomme  strakte  sig  fra  Cherson,  langs  Ky- 
sten, til  Bosphorus. 

20* 


308     r.uTHRR  on  tarju.fr  i  rtsland  or  rvzanz. 

viske  og  gothiske  Regenter;  dette  finder  endogsaa  Sted  i 
selve  "Novgorod,  hvor  Nestor  kalder  de  virkelifje  Slaver, 
Beboere,  der,  da  de  Ingen  Hersker  havde  som  de  (ivrige 
Slaver,  lode  sig  beherske  aristokratisk.  Endnu  niere  mod 
jNord,  i  de  nuværende  russisk-ostersiiiske  Provindser,  laae 
dengang  Tschudernes  Lande,  der  stodte  til  de  sondre 
Grændser  af  det  forrige  skandina visk-svenske  Gebet,  som 
strakte  sig,  ei  alene  over  Finland  og  Bjarmien,  men  ogsaa 
langs  Kysterne  af  Tschudernes  Lande. 

Hvad  var  Aarsagen  til  denne  Omvexling  i  de  ustlige 
Egne?  Mon  Slaverne  bleve  saa  krigerske,  at  de  kunde 
reise  sig  mod  deres  forhenværende  Herskere?  Eller  maa- 
skee  ydre  Omstændigheder  vare  Aarsag  til  at  Skandina- 
vernes Herredomme  over  de  slaviske  Folkeslag  i  Osten 
svækkedes.  Jeg  antager  det  sidste;  og  Skandinavernes 
ringe  Indflydelse  paa  hele  Orienten,  folgelig  ogsaa  paa 
Byzanz,  ligefra  Begyndelsen  til  mere  end  Halvdelen  af  det 
Ode  Aarhurulrede,  tilskriver  jeg  den  Omstændighed,  at 
Skandinaverne,  efter  ('arl  den  Stores  Dod,  mest  rettede 
deres  Kræfter  mod  Frankrig  og  England,  indtil  Rurik 
atter  vendte  dem  mod  Osten. 

De  vigtigste  Resultater  af  denne  Undersiigelse  ville 
være  ftilgende: 

EFTER  CHRLSTl  FODSEL. 

150-170.     Phiraesi,  Varaesi ,   som   en   særskilt   Stamme,   der   Iiar 

boet  i  det  ijstliie  ^verrig,  vare  allerede   i   Ptolomæi  Tid   Le- 

kjendte  hos  Grækerne,  endogsaa  i  Egypten. 
215.    Donauflodens  Munding  danner  Grændsen  for  Gothernes  Land. 

Caracalla  fCrcr  Krig  med  Gotliernc. 
234.    Gotherne  optages  under  Navn  af  Fæderati,  <Poi.5£paTOi.,  (eller 

Varaesi)    i    romersk    Militairtjeneste   af  Maximinus    Thracie- 

len,  som  selv  var  en  Gotiicr.     Deres  Klædedragt  og  Vaaben 

ere  skandinaviske. 
248.   Under  Philip   Araberen    g;;i;re  Fæderati   eller   Varaesi    Opror, 

fordi  deres  Lonning  udel/Iev. 


P.OTHtlR    OG    VARÆGlia     I    KH.SI.AM)    OG    IJVZ.\i>Z.       oOO 

283,  Keiser  Cariiius  indforei*  ved  dc(  byzantinske  Hof,  til  Ære  for 
dem,  de  gothiske  eller  sarinatiskc  Fester.  De  lykiiiiske 
Keiseren  i  forvirrede  Sitngc,  som  ogsiva  tildeels  ere  I  deres 
Fædreiiceiprog. 

311.  Hiirik  anforer  Maxentiu.-.'j5  Har,  som  bestaaer  af  fremmede 
Tropper,  og  som  bliver  slagen  ved  Verona.  En  anden  rus- 
sisk Fyrste,  Parakoimomenes,  lindes  ved  det  ostromerske  Hof. 

325.  Gotherne,  i  det  sydlige  Uuslaud,  drage  ud  paa  2000  Skibe  og 
320,li00  Mand  stærke,  luerje  det  ostromerske  Keiserdomme, 
Lilleasien  og  alle  (")er  indtil  llhodus.  Biskop  Audeus  gaaer 
over  til  Gotherne  og  udbreder  Christendommen  iblandt  dem. 
Ifoige  Abulfaradsha  antage  Russerne  (Rlios)  allerede  den 
christelige  Religion  under  Constantin  den  Store. 

350.  Hermanricii,  Konge  over  Gotherne  ved  Donau,  erobrede  hele 
det  nordlige  Rusland  indtil  (istersoen  og  Preussen.  Rlandt 
de  undertvungne  Folkeslag  henhore  Rocae  (sandsynligviirf 
Russerne  i  Novgorod),  Kurcrne,  Tschudcrne ,  Anterne,  Sla- 
verne ;  de  sidstnævnte  ved  ()stersocn  i  Pi-eussen. 

370.  Ulpliilas,  Wulfila,  gothisk  Biskop,  udbredte  endydermere  Chri- 
steudommen  iblandt  dem,  opfinder  den  gothiske  Skrift  og 
oversætter  Biblen  for  dem. 

37G.  Hermanrich  overvindes  af  de  indtrængte  Hunner,  og  det  go- 
thiske Rige  oploses.  Kiev  synes ,  under  Navnet  Chunigard, 
Ølunnorum  clvitas),  at  blive  Hunnernes  fornemste  Stad.  Mere 
end  en  Million  Vestgother  gaae  over  paa  hiin  Side  af  Donau, 
og  træde  atter,  som  Varager  elier  Fæderati ,  i  Forbindelse 
med  den  byzantinske  Keiser  Valens;  de  anvises  Bolig  i  Thra- 
cien;  de  erholde  Lonning  og  Levnetsmidler.  Vestgotherne 
forblive  uniler  Hunnernes  Herredomme  paa  den  anden  Side  af 
Donau.     Ikkun  Gothi  Tetratitae,  paa  Krym,  forblive  frie. 

37\).  Gotherne  i  Tliracien,  under  Valens,  erholde  ikke  deres  Liju- 
ning.  De  gjore  Opror  under  Anforsel  af  Fridigern,  og  Va- 
lens mister  Livet  i  et  Slag  mod  dem. 

379-395.  Theodocius  bringer  dem  til  Lydighed,  og  de  danne  igjen 
Grændsevagten  mod  Hunnerne  paa  den  anden  Side  af  Donau. 

151.  Efter  Attillas  Fald  blive  selvstændige:  Slaverne  vest  for 
OstersiJen  til  Donau,  Bahjarerne  mod  Osten  fra  Dnjepr  til 
den   anden  Side  af  Volga:  de  iinske  Stammer:    Uf/rcrna    og 


olO   COTHER  OG  VAREGER  I  RUSLAND  OG  RTZANZ. 

Eksterne  mod  Nord;  men  Gothcrnes  og  Varægcrnes  Herre- 
domme strækker  sig  kun  langs  Kysterne  af  r)stersoen.  Ikkun 
Cotherne  af  den  oprindelige  stamme  forblive  i  Krym,  som 
Venner  af  Byzantinerne,  hvilke  den  sydlige  Kyst  tilhorer. 

487.  Bulgarerne  eller  Volocherne  trænge  igjenncm  !!<!avernes 
Lande  ved  Donau,  blive  overvundne  (481)  i  Thracien  af  Theo- 
dorik  den  Store,  Gothernes  Konge,  og  mange  (Slaver  blive 
fortrængte  fra  deres  Boliger  i  Polen. 

G10-G41.  De  hvide  Ugrer  og  Avarer  bemægtige  sig  (i fijlge  Nestor, 
i  Fortalen)  under  Heraklius,  Slavernes  Lande  ved  Donau. 
Fra  denne  Tid  af  udbrede  Slaverne  sig  endnu  mere  mod  Nord. 
Slaver  i  Novgorod,  Polæner  i  Kiev,  Krivitscher.  i  Polozk,  Smo- 
lensk  og  I  Norden, 

500-600.  I  denne  Tid  (ifolge  Anon.  Rav.)  findes  endnu  i  det  nord- 
lige Rusland  og  ved  ()stersoen  Roxolaner,  Suarices  (Sueariki, 
svenske  Erobringer  i  Lifland)  og  Sarmater  (eller  Slaver).  I 
det  indre  Rusland  Srythorogi  (Scythorussi)  og  mod  Sonden, 
ved  det  asovske  Hav,  Dardaner  (Danske),  hvor  tilforn  Magna 
Suionia,  Odins  Hjemstavn,  var;  paa  Kryms  sydlige  Kyst, 
fandtes  Staden  Malorossa ,  som  Araberne  kaldte  Russija. 
lovHgt  er  det  maaskee  af  Feiltagelse,  at  dette  kaldes  en  Stad, 
istedenfor  den  bekjcndte  Deel  af  Rusland, 

Chasarcrne,  som  herskede  ved  Volga  i  Begyndelsen  af 
det  7de  Aarhundredc ,  trænge  længere  frem  mod  Vesten , 
undertvinge  U|w?ern  og  Krym  ,  med  Undtagelse  af  dets  syd- 
lige Kyst )  Bulgarerne  gjore  ogsaa  Polænerne  i  Kiev  skat- 
skyldige. Ikkun  Gothi  Tetraxitae  i  Krym  og  de  romerske 
Stæder,  som  ligge  ved  selve  Kysten,  forblive  uafhængige. 

G95.  Harald  Hildetand  vender  tilbage  fra  Gardarikc  (Novgorod), 
overvinder  de  ved  Kysterne  herskende  F'yrster,  og  tvinger 
dem  til  at  drive  Soriiveii,  Paa  denne  Tid  forener  Sigurd 
Ring  ogsaa  Kurenerne  med  Ehstcrne  og  Harald,  Chunigard 
(Kiev)  med  Novgorod. 

770.  Gorm,  fra  Sonderjylland,  Stamfader  til  Ruriks  Slægt,  fore- 
tager et  Tog  mod  Bjarmien  og  Glierut  (Novgorod  ?). 

771.  Russerne  (ifijlgc  Theophancs)  forene  sig  med  Bulgarerne,  og; 
foretage,  paa  2000  Skibe,  et  Indfald  i  det  byzantinske  Rige. 
Constantin  Copronynius  overvinder  dem. 


nOTHKR    OG    VAR.KCER    I    RUSLAKD    OG    BYZANZ.        311 

782.  Skandinaverne  gjiire  allerede  fra  Subsiden  Indfald  i  det  syd- 
lige Frankrig, 
b.ii).  Et  ruasisk  Gesandtskab .  som  liar  fiirt  Underliandlins,er  i 
Bjzanz,  vender,  for  den  udbredte  Krigs  Skyld  mellem  Byzan- 
tinerne  og  Pctsclienægcrne  ,  ikke  tilbage  ad  den  bekjendte 
Vei ,  nemlig  ad  Dnjepr  og  Duna,  men  igjenncm  Tydskland, 
og  siger  om  sig  selv,  at  det  er  ex  gente  Sueonum. 

852.  jVormanncrne,  fra  Sijnderjyiland ,  foretage  under  Anforscl  af 
Rurik,  et  Tog  imod  Staden  Birk,  som  ligger  i  Sverrig  ved 
Roslagens  Kyst  ,  og  derfra  til  fines  Slavorum  (i  Rusland) 
og  fra  denne  Tid  af  bliver  Navnet  .^Poccifl"  (Rusland)  be- 
lijendt  hos  Byzantinerne,  til  hvilke  ogsaa  Kusserne  komme  ^. 
Ansgarius  kjobcr  i  Scandinavicn  slaviske  Bum  og  opdrager 
dem  til  Udbredelse  af  Christendommen. 

859.  Slaverne  (Novgorod),  Tschuderne,  Mererne,  Krivitscherne  og 
Vesserne  betale  Skat  til  Varægerne. 

862.  Varægerne  blive  fordievne;  nscn  for  indvortes  Tvedragts 
Skjld,  blive  Varægo-Russerne  atter  indkaldte  under  Anforsel 
af  Rurik,  Sineus  og  Truvor,  og  danne  af  Russernes  Land 
det  russiske  Rige  -. 

Naar  vi  tage  alle  lignende  Samkvem  i  Oveiveielse,  som 
Iiave  fundet  Sted  over  Rusland  mellem  Varægo-Russerne 
og  Byzantinerne,  og  fremdeles  den  Kraft,  som  dette  Folk 
lagde  for  Dagen  i  andre^  langt  mægtigere  eller  mere  under- 
trykkede, Riger  end  de  daværende  Slavers  Land,  saa  bli- 
ver alt  det  os  klart,  som  hidfil  syntes  forunderligt  i  Hen- 
seende til  Stiftelsen  af  Ruriks  nu  saa  mægtige  Rige,  og 
vi  ville  finde  Spiren  til  saa  kraftige  Stammers  Oprindelse. 

')  HecTopi.  H3A.  TnMKOBCKaroj  Mock.  182  i.  p.  11  (Nestor,  ud- 
givet af  Timkovski.  3Ioskva  1824,  p.  II).  ^^  Det  sidstnævnte 
omtaler  jeg  nærmere  i  min  tidligere  Artikel:  Om  Ruriks  Herkomst, 
som  er  indfijrt  i  Underviisnings-Minlsteriets  Journal,  T.  IX,  p.  13. 


312 


BEMÆRKNINGER    OM    NOGLE     SPÆNDER    FRA 
HEDENOLDS    SIDSTE   PERIODE. 

(^ Jævnfor  Afbildningerne  Tab.  I-III.) 


Al''   <le   Smykker,    der    ere    os   opbevarefle    fra   Dan- 
maiks  Oldtid,   er  den  forholdsmæssig  storste  Deel  Spæn- 
der eller  Fibulaer  af  Bronce,    der  paa  eengang  Iiave  tjent 
som    Sammenliæftningsmiddel    af   Klædebonnet    og    tillige 
som  en  Prydelse.      De  haves  fra  de  simpleste  og  raaeste 
Former   til   de   mest  fuldendte,    der   end    ikke   vilde   være 
den    nyere   Tid    uværdige,    men    de    forskjellige    Forhold, 
hvorunder  de  ere  fundne,    henvise   dem   ogsaa   til   aldeles 
forskjellige  Perioder.    Broncen,  der  var  en  Blanding  af  det 
forst  bekjendte  Meta!  Kobberet  og  Tin  eller  Zink,  havde  et 
skinnende  blankt  Udseende,   der    lignede  Guldets,   og  var 
derfor  netop  anvendeligt  som  Smykke,  hvorfor  man  ogsaa 
længe   har   vedblevet   at   bruge    det,    efterat  Jernet  havde 
fortrængt  det  fra  Brugen  til  Vaaben  og  andre  skarpe  eller 
spidse  Redskaber.     Men  skjondt  Metallet  eller  Metalblan- 
dingen  var  den  samme,    hiev   dog  Formen  og  i  Særdeles- 
hed  Forziringerne   meget    forandrede.      Den    ældre    Fibula 
bestod   af  en   Bciile,    hvis   ene   Ende   gik   ud    i   en  aaben 
Krog,   hvori  Naalen  indlagdes,   der  som  oftest  kun  er  en 
lige  Fortsættelse   af  Bollens   anden  spiralformig  opvundne 
Ende;    denne    Form    var   saa    naturlig    og   hensigtsmæssig, 
at  den  til  alle  Tider    har   bevaret  sig,    og    lindes    endnu    i 
vore  Dage;  men  Pragtlj^sten  gjorde  efterbaanden  en  stiJrre 
og  storre  synlig  Overflade  niidvendig,  og  saaledes  fremkom 
de  storre  runde,  ovnle,  klooerhladforincdc  og  fiirkantede 
Spænder  af  Bronce,  Solv  og  Guld,  der  tilsidst  ei  engang  tjente 
til    at    sammenhæfte   Klæderne,    men    kun   som    Prydelse. 
En    saadan  Anvendelse    af   store  Metalplader   paa  Brystet 
har    endnu    tildeels    vedligeholdt    sig    hlandt   Almuen    paa 


»P.KNDKR    KRA    NOKOKiNS    HKDKXOLI).  313 

Island,  Færoerne  og  i  mange  Egne  af  Norge,  Sverrig 
og  Danmark,  hvor  Bruden  jiaa  sin  Iiryllii[tsdag  sniykki's 
paa  denne  jMaade. 

Man  har  fremdeles  allerede  længe  henvendt  Opnjærk- 
somheden  paa  de  forskjellige  Zirater,  der  findes  anhragte 
paa  Gjenstande  fra  Oldtiden,  for  ved  Hjælp  heraf  mulig 
at  kunne  bestemme,  hvad  der  omtrent  maa  være  samtidigt, 
eller  fra  en  ældre  eller  yngre  Periode;  og  da  denne  Be- 
tragtningsmaade  allerede  har  baaret  Frugter  og  synes  at 
love  endnu  storre,  have  vi,  for  at  Læseren  kan  sætte  sig 
ind  i  disse  Sammenstillingsforsog,  her  ladet  afbilde  sex 
omtrent  samtidige  Spænder  eller  Brystplader,  der  maa  til- 
hore Overgangsperioden  fia  Hedenskabet  til  Christendom- 
men i  Norden.  Vel  hore  de  altsaa  til  de  yngste  Old- 
sar/er  fra  Hedenold,  men  netop  den  retrograde  Fremgangs- 
maade  at  g;iae  fra  de  yngre  tilbage  til  de  ældre,  vil  vist- 
nok altid  vise  sig  sikrest  i  Bestenuuelsen  af  Oldsagers 
Tidsalder,  i  det  mindste  sikrere  end  fra  den  ældste  fabel- 
agtige Tid  ved  CoDJecturer  at  ville  bane  sig  Vei  til  den 
yngre  historiske.  At  de  her  afbildede  Spænder  tilhOre 
Overgangsperioden  eller  Hedenskabets  sidste  Periode  i 
Norden  slutte  vi  navnlig  af  fijlgende  Grunde:  at  Brouce- 
spænderne  ei  kunne  tilhore  Broncealderen,  hvor  Jernets 
Brug  endnu  ikke  var  kjendt,  sees  alene  deraf,  at  Tornen 
paa  disse  altid  har  været  af  Jern,  hvorfor  den  ogsaa  er 
bortrustet,  njen  at  deres  Forarbeidelse  maa  ligge  nær  ved 
den  christelige  Tid  bliver  oiensynligt  ved  at  man  net(»[» 
linder  de  samme  Zirater  som  paa  disse  anbragte  paa  de 
ældste  bekjendte  christelige  Bygninger,  Dobefonte,  Capi- 
tæler  o.  s.  v.  Dog,  det  bedste  og  uomstodeligste  Boviis 
for  Broncespændernes  Tidsalder  er  at  hine  meget  hyppig 
findes  i  hedenske  Gravhole  faa  Island',  de  vare  altsaa 
hedenske,  og  kun  kort  for  Hedenskabets  Ophor  blev  Is- 
land   bebygget.       Andre    ikke    mindre    belydende    Grunde 


314  SP.KiVDKR    FRA    NORDKi\S    HEOHNOLD. 

kunne  anfores  for  de  Stykker,  der  ere  fundne  i  Forbin- 
delse med  andre  Gjenstande  eller  Mynter,  der  angive  en 
Iiestenit  Periode,  og  hvor  saadant  er  os  bekjendt,  ville  vi 
anfore  det  ved  det  paagjeldende  Stykke,  idet  vi  nu  gaae 
over  til  at  betragte  hvert  for  sig. 

De  to  Guldspænder,  som  findes  afbildede  Tab.  I,  Fig.  1  og  2, 
ere  sikkert  fra  Hedenskal)eis  sidste  Periode.  Det  ene  (Fig.  I) 
er  fundet  i  Begyndelsen  af  dette  Aarhundrede  ved  Kollund 
By,  Bau  Sogn,  Flensborg  Amt.  Det  er  3  Tom.  i  Diameter, 
veier  3  Lod  2  Ovintin  og  bestaaer  egentlig  af  2  Guldpla- 
der, af  hvilke  den  overste  er  opdreven  i  I\Iidten  og  for- 
iJvrigt  prydet  med  drevne  og  paalagte  Zirater,  alt  meget 
smagfuldt  og  regelmæssigt.  1  Centrum  er  en  opstaaende 
Guldknop,  som  er  omgivet  med  4  Rosetter  af  paaloddet 
snoet  Guldtraad;  rundt  om  ere  paaloddede  Guldkorn  an- 
bragte og  i  den  yderste  Kreds  findes  4  opstaaende  Guld- 
knoppe.  Det  andet  Spænde  (Fig.  2),  som  fandtes  tillige- 
med  et  lignende  af  Solv  af  4  T.'s  Diameter,  i  Aaret  1707 
ved  Frederiksborg,  veier  tre  Lod  og  er  3  T.  i  Diameter. 
Det  har  meget  tilfælleds  med  det  foregaaende.  I  den  mid- 
terste Runding  har  været  indsat  en  Steen,  endnu  ligge 
deri  nogle  uslebne,  iluslagne  Stykker  Chalcedon;  den  in- 
dre Plade  er  paa  Bagsiden  glat,  og  derpaa  er  paaloddet 
et  Charnier  til  en  bortrustet  Torn,  en  Osken  os  en  Bulle- 
hvori  Naalen  lagdes  ind.  Den  ovenfor  fremsatte  For- 
mening om  disse  to  Spænders  Alder  vinder  Bekræftelse, 
naar  man  bemærker  deres  store  Overeensstemmelse  i  Form, 
Forarheidelse  og  Zirater  mod  flere  SiJlvspænder,  som  ere 
fundne  i  Forbindelse  med  IMynter.  Vaalse-Fundet,  som 
er  beskrevet  i  Annalerne  for  1842-1843  (S.  22-141),  inde- 
holder  flere  Fragmenter  af  runde  Spænder  (Tab.  II,  Fig.  9- 
13;  jfr.  S.  28-29),  bestaaende  af  Siilvplader  med  paalagt 
flettet  Arbeide  i  Slange-  og  Drage-Snoninger,  og  tildeels 
af  Rosetter   og   Solvkorn,    overeensstenjmendc   med   dem. 


SP.KNDRR    KRA    JNOttDKMS    HKDKi>OMI.  315 

der  sees  i  den  indre  Kreds  paa  det  her  omtalte  Fig.  1 
forestillede  Guldspænde.  Vaalso-Fimdots  Sager  kunne  lien- 
fores  fil  Slutningen  af  det  lOde  Aarliundrede ,  eftersom 
dette  Funds  yngste  Mynt  er  fra  Aaret  1)72.  Da  Guld- 
spænderne imidlerlid  ere  forfærdigede  med  megen  Smag 
og  i  Henseende  til  Arbeide,  der  overgaaer  det  senere  af 
samme  Art,  endog  ere  at  ansee  som  Prototyper,  liiir  de 
rimeligviis  ansees  for  at  være  fra  en  noget  ældre  Tid,  og 
kunne  vel  med  Rimelighed  henfores  til  det  9de  eller  maaskee 
endog  til  det  8de  Aarhundrede. 

Det  store  ovale  Spænde  eller  Plade  (Tab.  Il,  Fig.  3) 
er  af  Bronze  og  hoist  rimeligt  en  af  de  capsulæ  af  Metal, 
som  Fruentimmerne  bandt  paa  Brysterne  ifolge  en  gammel 
arabisk  Beretning';  hvad  der  gjor  dette  htiist  sandsynligt 
er,  at  man  altid  finder  to  og  to  af  dette  Slags  sammen. 
Det  tilsvarende  til  dette  Stykke  haves  ikke  i  vort  Museum, 
men  da  Prof.  Schroder  i  Upsala  eier  1  sin  Samling  et  aldeles 
tilsvarende,  som  er  fundet  i  Småland  i  Sverrig,  og  man 
ikke  veed,  hvor  det  her  omtalte  er  fundet,  er  det  muligt, 
at  disse  to  ere  fundne  samlede.  Med  Hensyn  til  Bestem- 
melsen af  dette  Spændes  Tidsalder  maa  her  tilfoies,  at 
meget  lignende  ere  paa  Island  fundne  sammen  med  cufiske 
Mynter  fra  det  lOde  Aarhundrede.  Hele  den  overste  Deel, 
hvortil  Figurerne  hore ,  er  udarbeidet  for  sig  selv  og 
med  jNi(ter  befæstet  til  den  indre  Flade ,  der  blank  bar 
skinnet  igjennem  mellem  Dyrehovederne,  og  da  man  paa 
disse  ovale  Brystplader  ogsaa  sædvanlig  finder  den  yderste 
Rand  pletteret  med  en  tynd  paalagt  Solvplade,  maae  de  i 
hine  Dage  have  seet  meget  prægtige  ud. 


')  Rasmussen  :  De  orientis  coniir.ercio  cum  Russia  et  Scandi- 
navia medio  ævo  p.  33,  Talen  er  vel  paa  dette  Sted  om  Russer, 
men  da  de  siges  at  være  ^^blonde",  kunne  de  ikke  være  af  slavisk 
Herkomst,  men  det  maa  snarere  forstaaes  om  de  egentlige  Russer 
eller  Varæger,  Folk  af  nordisk  Herkomst,  der  boede  i  Rusland. 


'»Il« 


16  iSl'.KMJKK    KUA    .\OUDKi\S    HKUKi\OLD. 

Det  kloverbladforniedc  Bronce-Spænde  (Tab.  III,  Fig.  5) 
har  ligesom  det  foregaaende  Dyrehoveder,  der  tydelig  sees 
ved  de  Indadgaaende  Spidser,  desuden  de  sammenslyngede 
Dyreheen  eller  Arme,  der  ligesom  de  ovrige  her  anbragte 
Arabesker  tilhore  samme  Periode.  Ocsaa  dette  Sla^s 
Spænder  har  man  i  Island  fundet  sammen  med  culiske 
Mynter  Ira  det  I  Ode  Aarhundrede,  og  Overeensstemmelseii 
mellem  hele  Forarbeidelsen  af  dem  og  de  foregaaende  ty- 
der hen  paa ,  at  de  kun  ere  forskjelllge  samtidige  Former 
til  samme  Brug.  Overfladen  er  ligeledes  her  kun  med 
Nitter  befæstet  til  Underlaget. 

Af  en  ganske  anden  Art  end  de  forhen  omtalte  har 
det  med  dem  samtidige  Solvspænde  været,  hvis  ene  endnu 
opbevarede  Ilalvdeel  er  afbildet  Tab.  II,  Fig.  0.  Dette 
har  nemlig  virkelig  tjent  til  at  sammenholde  Kappen  eller 
Klædebonnet,  og  at  den  midterste  Boile,  hvorpaa  det  store 
Hoved  er  anbragt,  er  halvrund  fremstaaende,  lader  formode, 
at  Kappens  Flig  eller  Fold  paa  dette  Sted  er  stukken  ind. 
Det  er  kunstig  forarbeidet  med  dybt  graverede  Zirater  og 
forgyldt.  De  Dragehoveder,  mellem  hvis  opspilede  Gab 
det  mindre  RIenrieskeboved  er  anbragt  paa  Yderkanten  af 
Endestykket,  ere  ganske  som  de,  der  findes  paa  Guld- 
hracteaterne  fra  Hedenskabets  sidste  Periode ,  og  dette 
halve  Spænde  er  end  ydermere  fundet  sammen  med  en  saa- 
dan  Bracteat,  der  ogsaa  opbevares  i  Museet,  ved  at  grave 
en  Groft  i  en  Eng  ved  Galsted  i  det  Slesvigske. 

Endelig  koujme  vi  til  at  omtale  det  Tab.  II,  Fig.  4  a 
afbildede  Spænde,  der  i  Forarbeidning  er  det  kunstigste 
af  dem  alle  og  ligesom  det  foregaaende  virkelig  har  tjent 
som  Sanmienheftningsmiddel.  Det  er  af  Sulv  med  dybt 
graverede  og  forgyldte  Zirater,  desuden  ere  i  den  yderste 
Rand  Zirater  (<X>)  indlagte  af  Bly,  som  vistnok  er  blan- 
det med  Svovl,  en  Art  JNiello,  lig  det  man  finder  paa  vore 


sp.*;\Disi;  FRA   \oui)Kr\«  ui;i>K\or,i».  Ml 

seneste  Arhoider.  Ogsaa  paa  Ringens  Kant  ere  (lyl)t  intl- 
graverede  Ziiater,  hvorfor  vi  have  ladet  afhilde  en  Profil  af 
denne  Tah.  IH,  Fig.  4  h.  Den  runde  Deel  af  Spændet, 
paa  hvilken  Hagerne  sidde  fast,  l)cstaaer,  forndon  den 
overste  afhildede  tykke  Plade  med  Ziraterne,  ogsaa  af  en 
tynd  glat  Plade,  der  fastholdes  til  den  fiverstc  ved  de  fire 
Kitter,  som  sees  ovenpaa  paa  Enderne  af  Korset  i  Ro- 
setten;  og  af  det  mellem  disse  to  Plader  nu  aahne  Rum 
sees  tydeligt,  at  en  Rem  eller  et  Belte  har  været  stukket 
ind  her,  og  ved  de  samme  fire  Nitter  er  bleven  fastgjort 
til  Spændet.  Det  andet  Stykke  eller  den  aabne  Ring, 
over  hvilken  Hagerrie  falde,  har  endnu  Spor  af  en  her 
anbragt  Torn,  der  har  fastholdt  det  gjennem  Ringen  stukne 
Beltes  anden  Ende. 


UDSIGT    OVER    URNER,     GRAVKAR    OG    JORD- 

FUNDNE   KAR  FRA  NORDENS  HEDENOLD. 
Paa  Oldsag-Committrrns  Vegne  ved  J.  B.  Sortrrup. 

(Jævnfiir  Afbildningerne    Tab.   IV-XII.) 


I  det  forste  Bind  af  Nordisk  Tidsskrift  for  Oldkyn- 
dlghed  findes  en  Afhandling  af  Selskabets  Oldsag -Com- 
iiiittee,  der  er  ledsaget  med  mange  Afbildninger  og  giver  en 
Oversigt  over  de  forskjellige  Arter  og  Former  af  Steen- 
oldsager, som  ere  fundne  i  Norden.  Den  udgaves  i  den 
Hensigt,  derved  om  muligt  at  forberede  en  mere  bestemt 
Classification  og  Nomenclatur  af  Steensagerne,  og  det  er 
Oldsag- Comniitteens  alt  dengang  udtalte  Onske  ved  lig- 
nende Oversigter,  og  navnlig  ved  omfattende  Suiter  af 
Afbildninger ,  der  altid  blive  tydeligere  end  alle  Beskri- 
velser, og  hvortil  man  med  Bestemthed  kan  henvise,  at 
olfentliggjore   de   enkelte    Classer   af  de    i  Norden    fundne 


318  K\a    KRA     \()K1»K\S    HEDKiXOLD. 

Oldsager  med  specielt  Hensyn  til  Samlingen  i  Kjobenhavn; 
tiii  hvor  ufuldkomment  end  dette  Arbeide  ved  nogle  Af- 
delinger nodvendigt  maa  blive,  vil  dog  derved  vindes  ,  at 
Afbildningerne  blive  tilgjængelige  for  alle  Oldtidsstudiets 
Venner,  og  at  der  efterbaanden  vil  opstaae  en  almindeli- 
gere antagen  Inddelelsesmaade  og  Benævnelse  for  de  for- 
skjellige  Gjenstande  og  Former. 

Som  en  Fortsættelse  slutter  nærværende  Afhandlinjr 
sig  til  hiin  Oversigt  over  Steensagerne  ;  men  hvad  der 
giver  hiin  en  stiirre  Betydning,  end  denne  kan  faae,  er 
den  bestemtere  Classification,  der  blev  mulig  ved  den  ty- 
deligt frenjtrædende  Forskjellighed  i  Form  og  Anvendelse, 
som  aldeles  mangler  ved  Leerkarrene.  At  classificere  dem 
efter  deres  Anvendelse  er  endnu  umuligt;  det  storre  Antal 
af  dem,  vi  finde,  har  vel  været  anvendt  tilOpbevarelse  af  de 
brændte  Been  af  de  Afdiide ,  Urner,  men  mange  af  aldeles 
de  samme  Former  findes  hensatte  i  Grave  ved  ubrændte 
Lig,  Gravkar^  og  medens  nogle  af  disse  igjen  have  Spor  af 
at  have  indeholdt  noget,  maaskee  Fodemidler,  have  andre 
derimod  som  det  synes  været  hensatte  tomme  i  Gravene. 
Andre  Kar  ere  fundne  i  Moser  eller  paa  fri  Mark,  d.  v.  s. 
ikke  i  Gravhiiie ,  og  disse,  jordfandne  Kar,  have  de 
samme  Former  som  Gravkarrene  og  Urnerne.  Man  veed 
altsaa,  at  de  have  været  forskjellhjt  anvendte,  men  iflæng, 
uden  at  en  særegen  Form  sikkert  kan  bestemme  det  en- 
kelte Kars  Anvendelse.  —  En  anden  Inddelingsgrund  var 
det  naturligt  at  soge  i  Tidsalderen,  som  de  tilhore,  men 
ogsaa  her  miide  endnu  uoverstigelige  Vanskeligheder. 
Det  er  ei  med  Karrene  som  med  de  (ivrige  Oldsager, 
der  dog  mere  eller  mindre  bestemt  tilhore  en  vis  Pe- 
riode i  Oldtiden,  de  tilhore  den  hele  Oldtid,  de  findes 
i  Mængde  i  de  steensatte  Gravkamre,  hvor  man  foruden 
dem  kun  finder  Steenredskaber  hos  de  ubrændte  Lig,  de 
findes  gennem   hele  Broncealderen    og   fra  Hedenskabets 


KAR    h'll\    ,\ORnKS(S    HKOHXOLn.  oVJ 

sidste  Periode,  uden  at  det  endnu  er  nuiligt  at  paavise 
nogen  væsentlig  chaiakteiistisk  Forskjelliglied  enten  i  den 
anvendte  JMaterie  eller  i  Forarbeidelsen  mellem  manne  af 
de  under  de  forskjeliigste  Forhold  fundne.  Som  et  Be- 
viis  herfor  kan  anfores,  at  man  i  .Aaret  1830  her  i  Sjæl- 
land ved  Landsbyen  Valdby  i  Nærheden  af  lloeskilde  fandt 
et  Kar  af  brændt  Leer,  som  indeholdt  Mynter  fra  Kong 
Knud  den  Store  og  hans  Sun  llardeknud,  og  som  altsaa 
bestemt  var  i  det  nnndste  fra  ^Jidten  af  det  Ilte  Aar- 
hundrede,  og  dette  Kar  var  saa  raat  og  ufuldkomment  i 
Materie,  Form  og  Forarbeidelse,  at  man  sikkert,  hvis  det 
var  fundet  under  Forhold,  der  ikke  oplyste  dets  Alder, 
vilde  have  anseet  det  for  meget  ældre ,  uden  Tvivl  for 
henhorende  til  Croncealderen. 

Da  denne  Usikkerhed  med  Hensyn  til  Tidsbestem- 
melsen er  meget  hyppig  især  ved  Karrene  af  Leer,  der  ere 
de  almindeligste,  vilde  en  Classification  efter  Tidsalderen 
ntidvendigt  blive  vaklende  og  kunde  let  blive  urigtig  og 
vildledende,  og  vi  maae  derfor  indskrænke  os  til  kun  at 
fremsætte  de  enkelte  Iagttagelser,  man  endnu  har  gjort 
over  Leerkarrenes  forskjellige  Forarbeidelse  og  Udziring  i 
de  forskjellige  Tidsaidere,  og  haabe,  at  disse  enkelte  Paa- 
viisninger  ved  en  mere  almindelig  Opmærksondied  ville* 
blive  forogede  med  flere,  der  da  efterhaanden  kunne  grund- 
lægge en  bestemt  clironologisk  Classitication,  som  ikke 
synes  at  ville  blive  unudig,  ihvorvel  den  endnu  er  det. 

Vi  indskrænke  os  derfor  her  til  at  inddele  Oldtidens 
Kar,  over  hvilke  vi  ville  give  en  Oversigt,  efter  det 
Materiale,  hvoraf  de  ere  forfærdigede  og  saaledes  frem- 
træder nærværende  Afhandling  som  en  Oversigt  over : 
1,  Uri\er  og  CJravkar  af  Lkkr,  2,  Urixer  og  jord- 
FUNDNR  Kar  AP  Stern,  3,  Gravkar  og  jordfundnb 
Kar  af  Metal,  4,  Gravkar  og  jordfundne  Kar  af 
Glas  og  5,  Gravkar  og  jordfuadne  Kar  af  Træ. 


^10  KAR  FKA  \ORDK\S  HMDRXOI-D. 

Untler  disse  Hovedclasser  ville  vi  soge  som  Under- 
afdelinger at  saninienstille  de  indbyrdes  nærmest  beslæg- 
tede Former,  men  ogsaa  dette  liar  det  været  umuligt  at 
opnaae  tilfredsstillende  især  ved  Leerkarrene.  Ved  disse 
gaaer  nemlig  den  ene  Form  over  i  den  anden,  desuden 
gjtir  Storreisen  Forskjelligheden  mellem  nogle  langt  stiirre 
end  den  synes  ved  Afbildningerne,  hvilke  nian  ikke  deels 
for  Rummets  deels  for  Tydelighedens  Skyld  har  kunnet 
give  i  samme  Maalestok,  og  endelig  har  Uregelmæssig- 
heden og  Unoiagtigheden  i  Formerne  medfiirt  saa  store 
Vanskeligheder ,  at  vor  Classification  nodvendigt  maa 
hlive  meget  ufuldkommen  og  kun  kau  l)etragtes  som  et 
fors  te  Forsug. 

1.     URXER  OG   GRAVKAR  AF  LEER   (Fig.  1-78). 

Den  sturre  Deel  af  disse  troe  vi  at  turde  antage  for 
at  have  været  Urner,  bestemte  til  Opbevarelsen  af  de  Afdii- 
des  brændte  Been.  Ved  Forbrændingen  af  Ligene  bleve  disse 
ikke  fuldkomment  brændte  til  Aske,  Benene  bleve  kuD 
halvt  fortærede  i  en  calcineret  Tilstand  ,  de  bliidere  Dele 
af  Legemet  derimod  bleve  deels  heelt  fortærede,  deels  gik  de 
over  til  en  muldagtig  Aske.  Denne  morke  Aske  maatte 
vel  ikke  blandes  med  Asken  af  Brændet  eller  selve  Baa- 
let ,  men  de  gamle  Nordboer  have  neppe  vidst  noget 
Middel  til  at  undgaae  dette,  da  de  ikke,  som  sydlige  Lan- 
des Beboere,  have  kjendt  Asbesttdier,  hvoraf  man  aldrig 
har  fundet  det  ringeste  Spor.  Da  det  altsaa  har  været 
dem  umuligt  fuldkomment  at  skille  Asken  af  Liget  og 
af  Træet,  have  de  uden  Tvivl  alene  opsamlet  og  nedlagt  de 
calcinerede  og  ved  Heden  sondersprængte  Been  i  en  Urne, 
og  vi  kjende  i  Norden  intet  sikkert  Exempel  paa,  at  en 
Urne  har  indeholdt  Aske,  altsaa  heller  ikke  at,  naar  en 
Grav  indeholder  flere  Urner,  da  de  storre  af  disse  kun 
indeholde  de  calcinerede  Been,  og  de  mindre  alene  Aske, 
hvilket  man  ofte  skal  have  fundet   i  Nordtvdskland,     Med 


KAR    FRA     \ORDK,\S    HRDEXOLI).  321 

den    storste  Oiuhii    har   ni;iri    bestræbt    sig    for   at   tilhikke 
Urnernes  Aabnirig,    for   at  ei  Levningerne  af  den  ACdodes 
Been    skulde    berores    eller    forst\rrcs    i    deres    Fred    ved 
Noget  udenfra.      Ofte  findes  de  derfor  hensatte  omvendte, 
saa  at  hele  Urnen  som  et  Laag  elier  Dæksel  indesluttede 
og  dækkede  de  brændte   Been,   hvilke  man  da  rimeligt  har 
opsamlet  i  en  Dynge  paa  selve  Forbnendingsstedet.   IVIan  maa 
i  det  Hele  ansee  det  for  det  Almindeligste,  at  selve  Bcgravel- 
sesstedet  ogsaa  har  været  Forbrændingsstedet,  hvorfor  man 
oftere  ved  Gravhoie  fra  den   egentlige  Brætidalder  (Bronce- 
alderen)  har  fundet  et  Slags  Beviis  deri,  at  et  Lag  af  for- 
brændte Kul   ligger   paa    Bunden    af  Hoien    lige    med    den 
omgivende   Jord.      Hvor  Urnen,    som    hyppigst    er    Tilfæl- 
det, findes  hensat  paa  sin  Bund,    findes    i  den  som  oftest 
ovenpaa  de  brændte  Been  et  Lag  Sand,  forskjelligt  fra  det 
Gruus,  der  findes  i  Gravhoien,  altsaa  med   Flid    nedlagt    i 
Urnen;    ofte   har    det   nederste    Lag    af   dette    Sand,    som 
jo  faldt  ned  mellem  Beenstykkerne,  blandet  sig  med  Par- 
tikler, som  have  liisnet  sig  fra  disse  og  i  Forbindelse  med 
dem  antaget  Udseende  af  en    mrirk ,    nuildagtig  Aske,    og 
denne  har  man  da  sædvanlig  antaget  for  Asken  af  det  brændte 
Lig,    hvilket    vi  —  efter    hvad    der  ovenfor    er   anfcirt    — 
ikke  kunne  antage  for  rigtigt.     Dette  Sandlag  ligger  under- 
tiden   saa    fast    over    de  brændte  Been ,    at   det  lader  for- 
mode,   at   man    ved  Urnens  Nedsættelse    har  heldet  noget 
Flydende  paa  det.     Over  dette  Sand  kommer  dernæst  det 
egentlige  Urxklaag  eller  Dækkk,    der  oprindelig    vistnok 
aldrig  har  manglet  paa   nogen  egentlig  Urne,  men  som  ofte 
ved  Udgravninger  stodes  af  og  da  enten   findes  ved  Siden 
af  Urnen  eller  bliver  sonderbrudt;   muligt    er    det,  at    man 
ogsaa  har    benyttet  Laag    af  Træ    eller   en    lettere    brændt 
eller    blot   soltiirret    Leermasse,    som    da   ikke    har    kunnet 
modstaae  Tidens    og    Fugtighedens  Paavirkning    og  derfor 
er  heelt  eller   tildeels  oplost   og  faldet   ned   i  Urnen   selv. 
1844-1845.  21 


322  KAR    FRA    NORftRNS    HKORAiOLD. 

Man  har  oftere  fundet  saadanne  Leerstumper  oveni  Urner, 
som  man  har  niaattet  antage  for  Roster  af  et  Laag,  og 
selv  hvor  man  slet  intet  Spor  af  Laag  har  fundet,  maa 
man  dog  antage,  at  der  har  været  et,  paa  Grund  af  den 
Omhu.  hvormed  man  i  Reglen  har  sligt  at  tild.Tkke  Li- 
gets Levninger  (sammenlign  nedenfor    S.  321). 

Laagkt   har   paa    en   meget   stor  Mængde  Urner  kun 
Itestaaet  i  en  flad  Steen,  som  lagdes  over  Aahniiigen,  og 
denne   Steen  har    da    meget  ofte   i    Tidens    Længde    knust 
den    af   Fugtighed    gjennomtrukne   Urne.       Mindre    farligt 
for    Urnens    Conservation    var    derfor    et    andet    lignende, 
m.en  langt  lettere  Slags  Laag,"  nemlig  e?i  Skive  af  brændt 
Tjcer ,    der   nedlagdes    oveni  eller  ovenpaa  Urnen;    det  er 
dette  Slags  Laag,  der  navnlig   findes   saa   ofte    paa  tydske 
Urner,    og   som    der   sædvanlig   ere    zirede    med   Punkter, 
indstukne  med  en  Pind  i  den  vaade  Leermasse  ,    hvorved 
de   faae  en  stor  Lighed  med  det  Hvedebrod,  vi  kalde  Kix 
(Cakes)  ('ofr.  Fig.  77).     Af  denne  Form  har  man  vistnok  offe 
anvendt    de   Laag ,  der    vare  af  en    ntindre   varig    Materie, 
f.  Ex.  af  Træ    eller  af  en    mindre  fast    brændt  Leermasse 
end    selve    Urnen,    og    heri    kan    maaskee    Grunden    siisios 
til,  at    man    hos   os  forholdsviis    kun    sjeldent    finder  dette 
sinjple  Dækkemiddol.      Et  tredie   Slass   Laag,    som    fore- 
kommer almindeligst  hos  os,  er  en  Skaal,  meer  eller  niin- 
dre  fiad,  hvormed  man  dækkede  Urnens  Munding  (Fig.  30, 
51).       Fra    disse    var    der    en    naturlig    og    let    Overgang 
til    et    fjerde    Slags ,    son»  vi    ville   kalde    de    overfahede 
(ofr.  Fig.  2),   da    de  nemlig  ere  Skaale  med  en  Overrand , 
der  som  en  overfaldende  Fals  er  niiie  afpasset   elter  Kar- 
rets  Munding,    hvorom  den  slutter   som    et  Æskelaag.     I 
Modsætning    til    disse    ville  vi   kalde    det    femte    Slasrs    de 
indfalsede',    de  have  en  noiagtig  tilpasset  Fals,   der  gaaer 
ned    i  Karret,   medens  Laagets   Overrand    ligger   ud    over 
dets  Sider  (Fig.  50).     Det  sjette  Slags  Laag,   som  vi  her 


KAR    FKA    AOttDKiVS    HKDUNOLD.  323 

maae  nævne,  ere  endelig  de,  der  baade  ere  overfalsede  orf 
indfalscde,  eller  som  baade  have  en  Fals,  der  gaaer  ned  i 
Karret,  og  en  aiidcn,  der  falder  udenom  dette  (Fig.  3):  disse 
ere  vel  mindre  almindelige  end  de  andre,  men  de  ere  dog 
langtfra  sjeldne.  De  tindes  forneninnIig  fra  Steenalderen, 
og  næsten  uden  Undtagelse  paa  de  til  at  hænge  bestemte 
Kar,  og  de  eie  da  ,  ligesom  de  Kar ,  til  hvilke  de  huic, 
g^jennemborede,  saa  at  den  Snor,  der  skulde  bære  Karret, 
tillige  gik  op  igjennem  Laaget  og  fastholdt  dette  (Fig.  1, 
2,3),  Alle  Laag  til  de  Hænge- Kar,  som  haves  i  Museet, 
have  saaledes  enten  en  dobbelt  Fals,  hvorimellem  Karreis 
Overrand  gaaer  op,  eller  de  ere  saa  store,  at  de  falde 
udenom  en  af  Karrets  Overrand  dannet  Fals,  med  Undta- 
gelse af  det  under  Fig.  4  afbildede  Laag,  Dette  er  en 
hiiist  ubetydelig  btiiet  (convex)  oval  Leerskive ,  med  et 
skraat  indboret  Hul  i  hver  Ende,  hvorigjennem  man  maa 
antage,  at  der  har  været  trukket  Snore,  hvilket  altsaa 
gjiir  det  rimeligt,  at  det  har  været  et  Laag  til  et  Hænge- 
eller Bære-Kar.  Dets  fine  Linie-  og  Punktzirater  henfurc 
det  til  Steenalderen ,  men  saavel  dets  Form  som  dets 
Masse  og  hele  Udseende  gjor  det  noget  tvivlsomt,  om 
det  virkelig  tilhorer  Norden,  hvor  der  dog  skal  være 
fundet  Gravkar  af  denne  ovale  Form,  Det  har  heller 
ikke  mindste  Spor  af  den  hvide  Masse ,  der  ellers  altid 
findes  paa  Steenalderens  Gravkar  af  Leer  med  dette 
Slags  Zirater,  og  hvorom  der  nedenfor  skal  tales,  og 
i  Museets  Protokol  er  det  (i  Aaret  1829)  kun  registreret 
som  et  lille  Urnelaag,  foræret  af  en  Ubenævnt  og  uden 
Anfijrelse  af  Findestedet. 

Af  disse  forskjellige  Slags  Laag  have  de  flade  Slene, 
de  flade  Skiver  og  Skaalene ,  hvilke  sidste  snart  findes 
hensatte  over  Urnens  Munding,  snart  ere  lagte  omvendte 
over  den,  let  kunnet  slutte  til  Randen;  dette  er  derin)od  ikke 

(21') 


3*ii  KAR    VR.\     \0III)K\S    HKDKNOLD. 

Tilfældet,  hverken  med  de  indfalsede  eller  overfalsede  Laag, 
der  niaae  være  forfærdigede  hvert  enkelt  til  det  bestemte 
Kar,  hvorpaa  de  findes,  da  de  ellers  umulig  vilde  passe 
saa  noie  som  de  gjtire.  Man  har  nijiagtig  dannet  disse 
Laag  efter  Karret  og  til  end  yderligere  Sikkerhed  ,  for 
at  det  skulde  slutte  aldeles  tæt,  har  man  anvendt  en 
Art  Kit  eller  Beg,  der  navnlig  hj-ppigt  ved  de  haade  over- 
falsede  og  indlalsede  Laag  findes  indsmeltet,  hvor  Fal- 
sen slutter  til.  Stundum  findes  dette  Beg  anvendt  ved  alle 
Slags  Laag,  men  som  et  ganske  særegent  Exempel  paa 
dets  Anvendelse  maae  vi  her  gjore  opmærksom  paa  den 
Urne,  der  er  afbildet  Fig.  G7.  Den  er  den  eneste  i  sit 
Slags  i  Norden,  og  maa  netop  her  nævnes,  fordi  den  just 
har  faaet  sin  eiendommelige  Form  ved  Bestræbelsen  for 
aldeles  at  sikkre  Indholdet  for  Sanmiensfod  eller  Berti- 
ring  med  Alt  udenfor  Urnen.  Som  Afbildningen  viser  er 
denne  Urne  aldeles  tillukket  foroven  og  har  kun  en  fiir- 
kantet  Aabning  paa  Siden,  hvori  en  lille  indfalset  Lem 
har  passet;  denne  Lem  har  været  fastholdt  ved  Skaader, 
formodentlig  Pinde,  der  have  været  stukne  igjennem  de 
ved  Siderne  af  Aabningen  anbragte  Oskener,  og  endvidere 
iastkittet  med  den  ovenomtalte  Begart,  hvoraf  der  endnu 
findes  betydelige  Levninger  paa  Aabningens  Rand.  Dette 
mærkelige  Stykke  er  opgravet  af  en  Hoi  paa  Bornhohn  og 
saa  vidt  vides  existere  der  kun  to  lignende  Urner,  nendig 
en,  som  er  funden  i  Thiiringen  og  opbevares  i  Leipzig  og 
en  anden,  som  er  funden  i  IMecklcnburg  og  opbevares  i 
Samlingen  i  Schwerin^.  Som  noget  ganske  særegent  med 
Hensyn  til  Laagene  fortjener  ogsaa  her  til  SIntningen  at 
omtales,    at    man    i  Aaret   1844    i    en   Hoi   fra  .Jernalderen, 

')  Den  i  Thiiringen  fundne  er  afbildet  i  Zweiter  Bericlit  des 
siiclisischen  Vereins  1826,  Fig.  V  og  i  Klcmnis  Handbuch  der  gcr- 
iiianiselicn  AUerthuinskunde  Tab.  XIV',  Fig.   13. 


KAU    KRA    \OKDl';.\S    HHDKi\OL0.  325 

der  aabnedc'S  i  Nærlicden  af  Randers  i  Jylland,  fandt  tre 
Urner  med  eens  Laag  af  et  hidtil  ubokjendt  Slags  med 
en  dobbelt  korslagt  Hank  foroven ,  hvori  man  altsaa 
under  Paasællelsen  har  holdt  Laaget;  den  ene  af  disse 
Urner  er  med  sit  Laas  afbildet  Fis.  77. 

Fabrikatioi\k\  af  Leerkarrene  maa  efter  al  Sand- 
synlighed have  været  noget  forskjellig  i  de  forskjcllige 
Perioder  af  Oldtiden,  men  i  det  Væsentlige  synes  den  at 
have  bevaret  si<r  omtrent  eens.  IVo^le  Leerkar  have  do<r 
aldeles  charakteristiske  Særkjender  for  den  Periode ,  de 
tilhore,  mange  andre  derimod  slet  ingen;  bestemt  at  clas- 
sificere  dem  have  vi  derfor  allerede  ovenfor  opgivet  paa 
Videnskabens  nærværende  Standpunkt,  men  vi  ville  her 
fremsætte  de  enkelte  Iagttagelser,  vi  have  sandet  om  Fabrika- 
tionen, idet  vi  særskilt  omtale  Leermassen,  som  man  har  be- 
nyttet, Formningen  og  Forziringen  og  endelig  Brændingen. 

Til  deres  Leerkar  have  vore  Forfædre  i  Oldtiden  ofte  be- 
nyttet det  grovere  rane  Leer  ganske  som  det  findes, 
iblandet  med  Gruus  og  Sniaastene.  Den  fuldkomne  Ud- 
rensning af  Leermassen,  som  vi  kalde  Slænmingen,  have  de 
slet  ikke  kjendt  eller  anvendt  for  i  Hedenskabets  sidste 
Periode  eller  Jernalderen ,  og  rimeligviis  ikke  engang  da 
tilfulde,  thi  selv  blandt  Leerkarrene  fra  Jernalderen  ere 
de  hoist  sjeldne,  som  bestaae  af  en  renset,  fiin  Masse. 
Men  allerede  i  den  <eldste  Tid  har  man  kjendt  og  ofte 
anvendt  en  nfnldkomnere  Udrensning  eller  Udvaskning^ 
der  kommer  Slæmningen  temmelig  nær  ,  saa  at  endog 
Gravkarrene  fra  Steenalderen  i  Almindelisrhed  ere  af  en 
mere  udrenset  Leermasse,  end  Urnerne  fra  Broncealderen. 
Forskjelligheden  i  den  anvendte  Masses  Reenhed  har  ofte 
sin  Grund  i  de  forskjelligt  rene  Arter  af  Leer,  der  an- 
vendtes som  de  fandtes  ,  men  det  naturligt  rene  Leer  har 
et  ganske  andet  finere  Udseende  end  det,  man  med  Flid  har 
lenset  og  hvori  altid  noget  af  det  er  blevet  tilbage,  man  har 


326  XAn    FRA    i\ORDE\'R    HRORNUl.D. 

villet  skafte  bort.  Den  nieer  eller  mindre  omhyggelige, 
ufuldkomne  Udrensning  er  derfor  ikke  cliarakteristisk  for 
nogen  Periode,  men  visser  kun  den  forskjellige  Flid,  man 
har  gjort  sig  med  Forarbeidelsen,  og  da  man  i  Bronce- 
alderen  har  va'ret  mindre  omhyggelig,  tor  man  slutte,  hvad 
ogsaa  Urnerne  selv  vise,  at  de  fleste  enten  aldeles  ikke 
eller  kun  slet  rensede  tilhore  denne  Tidsalder;  men  vi 
maae  tilfoie,  at  der  ogsaa  fra  Steenalderen  og  Jernalderen 
lindes  flere  aldeles  urensede. 

En  Rensningen  modsat  Fremgangsniaade    vise   mange 
Urner  at  man   har  brugt  med  Hensyn   til  Tilberedelsen  af 
den  Masse,  hvoraf  man  forfærdigede  dem.    Man  har  ikke  blot 
taget  den  raae,  urensede  Leermasse,  men  i  den  har  man 
med  Flid  .indæltet    Gruiis   og  Sninastene,    hvorved  man 
enten  har  villet  give  Massen  en  storre  Cohærens  og  Fast- 
hed   under   Formningen,    som    derved    blev    lettere,    eller 
maaskee    gjoie  Karrene   mere   poriise  for   bedre  at    kunne 
bi'uge  dem  som  Kogekar.     Ligeledes,  n»aaskee  for  at  gjiire 
Karret  fastere,  har  man  anvendt  Gruus  til  at  stroc  over 
det  allerede   formede  Kar   for  Brændinr/en ,    saa  at   det 
altsaa  er  hængt  fast  i  det  vaade    Leer.     Mange  Exempler 
paa    dette    paastroede    Gruus   haves   i   vort  Museum   (see 
Afbildningerne  Fig.  36  og  39),  og  som  oftest  danner  det  paa- 
stroede Gruus  et  Belte  over  Karrets  Bug,  der  lader  Styk- 
ker  tilbage    foroven    og    forneden,    der   ere   afpudsede   og 
glatte  ligesom   hele  det  Indvendige  af  Urnen.      Dette  paa- 
stroede Belte  synes  vel   strax  rimeligst   at  maatte  antages 
for   en  Forziring,    men  det  giver  dog  virkelig    et    altfor  ru 
og    raat    Udseende    til    at    man    ved    nærmere    Betragtning 
kan  antage   det  derfor.      Alle  de  Urner,  IMuseet  eier,  som 
have  dette  efter  Formningen  paastriiede  Gruus,  ere  fundne 
under  Forhold,  der  bestemt  henfore  dem  til  Broncealderen 
eller   den  egentlige  Brændalder,  og   de  have  alle  indeholdt 
Levninger  af  brændte  Been.  —  TU  Hedenolds  yngste  Pe- 


KAK     KKA    ,>ORDK\S    MKDKAOM).  ',121 

litide  troe  vi  med  liesfemlhe<l  at  turde  Iienloie  de  Kar,  hvis 
FoMiIx'idelse  ctidtai  til  vor  Tid  liar  vedligeholdt  sig  i 
vore  Jydepotter  elier  Leeikar  fra  Jylland;  de  forfa-rdiges 
endnu  soiu  dengang  af  en  middeUiin,  kornet  Leerart,  som 
ikke  sliL'imues  fuldkomment  reeu,  ineii  kun  udvaskes  til 
den  Grad,  at  der  ikke  findes  grovere  Gruus  eller  Khnnper 
i  den  (jfr.  Fig.   59). 

Den  Storrelse,  man  har  givet  Leerkarret,  synes  uhestenit, 
dog  ere  de  ældre  sædvanlig  de  mindre,  og  af  (fe  egent- 
liye  Urner,  rier  indeholde  forbrændte  Beeii,  ere  de  se- 
nere, fra  den  ijntjste  Bronceulder  eller  fra  Jernalderen 
i   Alnimdeliyhed  sTorre    end  de   cpldre. 

Med  Hensyn  til  Fremskridtene  i  Formningen  af  Leer- 
karret  spiller /■*0(f^6'Wt»yt!r*A7W6'?i  Hovedrollen,  og  man  vilde 
have  de  to  naturligste  Hovedperioder  for  Oldtidens  Leer- 
kar  ,  dersom  man  kunde  paavise  ,  naar  den  var  opfunden 
eller  indfort  hos  os,  saa  at  man  kunde  sige,  at  alle 
Leerkar,  der  vare  formede  paa  fri  Haand,  vare  ældre  end 
den  Tidspunkt,  da  man  læite  at  kjende  og  anvende  Ski- 
ven. Men  Skiven  er  ikke  nogen  Opdag<dse  ,  der  er  kom- 
men paa  eengang  frem  i  sin  nuværende  Form  og  An- 
vendelse, den  er  en  forbedret  Indretning,  som  efterhaanden  er 
udviklet  af  en  ganske  simpel  og  ufuldkommen  Begyndelse. 
Karrene  fra  Nordens  Oldtid  vidne  om,  at  man  forst  i  den 
seneste  Tid  af  Hedenskabet  har  gjort  væsentlige  Frem- 
skridt i  denne  Henseende ,  men  de  vidne  tillige  om  ,  at 
man  endog  i  den  ældste  Periode  har  forstaaet  at  give 
dem  en  regelmæssig  rund  og  smuk  Form,  som  det  vilde 
være  umuligt  at  give  en  Leermasse,  der  laa  stille,  ved 
en  hlot  Optrykning  eller  Formning  med  Haanden.  Sik- 
kert er  det ,  at  man  ofte  i  alle  tre  Perioder  af  Old- 
tiden har  formet  Leret  paa  fri  Haand,  men  at  7nan 
of/saa  lige  fra  den  ældste  Tid  har  kjendt  nogle  om  end 
ufuldkomne  Midler  til  at  dreie   det,  og    at  disse  efter- 


328  KAR    FRA    AORUKAS    HKl)i;.\  «)LD. 

haanden  ere  blevne  fuldkomnerc ,  navnlig  i  Jernalderen. 
Hvillie  disse  ufuldkoinrie  Ouidreiningsniidler  have  været,  vide 
vi  vel  ikke,  men  det  synes  ikke  urimeligt,  at  de  have  været 
omtrent  som  de,  Ahiiuen  i  flere  Egne  endnu  anvende  hertil. 
Den  ufuldkonmeste,  der  endnu  bruges,  er  —  saavidt  os 
bekjendt  —  iolgende:  den,  som  vil  forfærdige  et  Leerkar, 
binder  et  Skjodskind  eller  Forklæde  af  Læder  for  sig,  der 
hænger  ned  over  hans  Knæ,  og  under  Forarbeidelsen  sidder 
han  og  holder  det  paa  Skjiidskindet  satte  Leer  i  en  om- 
lobende Bevægelse  ved  vexelviis  at  sænke  eller  hæve  begge 
Knæ.  Denne  Frenjgangsmaade  forudsætter  en  stor  Oveise, 
luen  derfor  maae  ogsaa  allerede  de  smaa  Born  ove  sig  deri. 
En  anden  langt  fuldkonmere,  skjiindt  i  sig  selv  hoist  ufuld- 
kommen Maade  er  ogsaa  endnu  den  alene  anvendte  paa  mange 
Steder  blandt  Landboerne;  de  have  nemlig  en  paa  en  ver- 
tikal Axe  anbragt  horizontal  Skive,  til  hvis  Yderrand  en 
n»ed  Skiven  concentrisk  Ring  er  befæstet  med  Tvertrem- 
nier  eller  Pinde,  ved  hvilke  Pottemageren  holder  Ski- 
ven med  den  ene  Haand  i  Omliib ,  medens  han  med 
den  anden  former  det  paa  den  liggende  Leer.  Skiven 
med  Drev,  som  vi  nu  have  den,  er  en  Forbedring,  der 
tilhiirer  den  nyere  Tid,  men  imellem  hine  to  fornævnte 
ufuldkomne  Maader  synes  at  ligge  en  tredie,  der  maatte 
bestaae  i  en  horizontal  Skive  paa  en  vertikal  Axe,  men  uden 
den  tilsatte  concentriske  stcirre  Ring,  der  foroger  Omdrei- 
ningens  Hurtigbed  i  hoi  Grad  og  derved  gjor  Fornuiingen 
bedre,  lettere,  hurtigere  og  sikkrere.  Disse  eller  lignende 
Rlidler  have  sikkert  de  va^et,  ved  hvilke  i  Oldtiden  ISor- 
dens  Folk  have  kunnet  give  nogle  af  deres  Leerkar  den 
rioiagtige  runde  Form,  der  især  er  saa  paafaldende,  naar 
disse  omhyggeligt  dannede  Kar ,  soni  ofte  er  Tilfældet, 
tindes  sammen  med  andre,  der  kun  ere  dannede  ved  med 
Fingrene  at  optrykke  det  stille  liggende  Leer  til  et  aldeles 
uformeli2;t  Kar,  hvis  Sider  man  i  det  Hoieste  har  skrabet 


KAR    FRA    i\ORDKNS    11KDK>0LD.  o29 

med  en  Pind  for  at  afstryj^e  de  sttirre  Ujævnheder.  Hvilke 
Fremskridt  man  i  hver  af  de  tre  Perioder  (Steen-,  Bronce- 
og  Jernalderen)  har  gjort,  vide  vi  vel  ikke,  men  saameget 
vise  dog  Karrene  os,  at  man  hestandig  har  gjort  Frem- 
skridt, forsaavidt  at  man  kunde  udfore  sit  Arheide  hedre, 
men  man  har  ikke,  navnlig  i  Broncealdcren  gjort  sig  den 
fornodne  Umage  dermed,  hvorfor  denne  Periodes  Leerkar, 
skjodeslost  formede  paa  fri  Haand,  oftest  ere  langt  slet- 
tere end  Steenalilerens.  Som  Beviis  for,  at  man  allerede  i 
Steenalderen  har  kjendt  en  Slags  Skive,  ville  vi  navnlig  anfore 
det  Fig.  47  afbildede  Gravkar,  som  umulig  kan  være  formet 
paa  fri  Haand;  men  sjelden  har  Skiven  været  anvendt  i  denne 
ældste  Periode,  hvorinjod  Arheideren  sædvanlig  kun  med 
ilaanden  har  givet  Karret  dets  omhyggelig  dannede  Form. 
Forst  i  Jernalderen  har  en  meget  forbedret  Skive  —  og 
med  faa  Undtagelser —  overalt  været  brugt.  Som  en  Ue- 
gel,  der  som  oftest  er  rigtigst,  kan  derfor  fremsættes: 
Steenalderens  Kar  ere  formede  omhyggeligst,  men  med 
saare  ufuldkomne  Midler,  Broncealderens  Kar  ere  hyppigt 
aldeles  uformelige,  stundum  dog  ziirlige  og  da  fuldkomnere 
dannede  end  Sfeenalderens,  Jernalderens  ere  dreiede  med 
en  Lethed  og  Sikkerhed,  der  vidner  om  langt  hedre  Mid- 
ler, end  man  i  de  foregaaende  Perioder  har  kjendt.  At 
der  dog  fra  denne  Regel  gives  mange  let  vildledende  Und- 
tagelser,   er   allerede    ovenfor    sagt. 

MaaDK\     at     AKBRINGK     ZiRATKRIN'E     OO     ZlRATERXE 

SELV  afgive  desværre  ogsaa  kun  faa  Særkjender  og  Zira- 
terne  gjentage  sig  med  liden  Forandring  i  alle  Hedenolds 
Perioder.  Næsten  altid  ere  Ziriitenie  paa  de  nordiske 
Leerkar  anbragte  ved  ladtrijk.  Marj  har  anbragt  dem  ved 
at  stikke  storre  eller  mindre  Huller  i  det  vaade  Leer,  enten 
med  en  spids  Pind  og  derved  dannet  fine  punkterede 
Zirater  (f.  Ex.  Fig.  1,  2,  3,  15,  41,  45  og  Laaget  Fig.  4), 


3;{0  KAR     FRA     .\OUURr«S    HKDKNOLD. 

eller  ved  ;jt  gjore  storie  Fordybninger  med  Finderen,  Neg- 
len eller  en  afrundet  Pind ,  hvorved  det  udtrykkede 
Leer  drinnede  en  opstaaende  Rand  omkring  eller  ved  de« 
ene  Side  af  Ziraten  (f.  Ex.  Fig.  13,  37,  40);  man  har 
med  en  skarp  eller  spids  Pind  eller  Kniv  skaaret  eller 
ridset  fine  Streger  i  det  ubrændle  Kar  i  forskjcllige  Fi- 
gurer, i  Zigzag  (Fig.  O,  12,  '20,  23,  25,  32,  34,  44,  59). 
parallele  eller  samnienlobende  (Fig.  3,  4,  9,  15,  18,  22,  34 
o.  s.  V.),  i  Halvmaaner  eller  sniaa  Buer  (Fig.  32),  i  Guir- 
lander  (Fig.  21,  .58,  64),  i  Mæander  lignende  Zirater  (Fig. 
29,  60,  62),  og  stuiidum  har  man  sugt  at  efterligne  Dyr 
og  afbilde  phanfastiske  Figurer,  sammenslyngede  Buer  og 
Snoninger  (Fig.  42,  74  og  76).  Som  noget  særegent  af 
det  sidste  Slags  er  Fig.  42  mærkelig,  da  den  aldeles  utvivU 
sor^it  tilhorer  Broncealderen,  og  har  riavrdig  een  Zirat,  der 
oieiisynlig  er  fremkommen  ved  Bestræbelsen  efter  at  frem- 
stille et  ffn loddet  Dyr,  en  Bestræbelse,  der  er  aldeles  af- 
vigende fra  alle  andre  Zirater  fra  denne  Tidsalder,  gjenneni 
hvilken  den  blot  lineare  Smag  —  om  vi  lor  kalde  den 
saa  —  uden  Undtagelse  ellers  gaaer ;  og  denne  Zirat 
staaer  derfor  ganske  isoleret  i  det  Mindste  i  vort  Museum. 
Ofte  har  man  ogsaa  brugt  et  lille  Stempel,  som  man  flyt- 
tede, til  at  indtrykke  Zirater;  flere  af  disse,  der  lobe  rundt 
om  Karret,  lade  endogsaa  formode,  at  man  har  haft  et 
Hjul  eller  en  Art  Roulette  til  at  indtrykke  regelmæssige, 
parallele  Linier  og  andre  Zirater  (Fig.  20  og  70,  hegge 
fra  Jernalderen).  Til  de  usiedvanlige  Forziringsmaader 
hlandt  de  indtrykte  Zirater  maa  henregnes  en  saadan  iudtrykt 
Flade,  som  findes  paa  den  Fig.  43  afbildede  Urne.  Alle 
opholede  Zirater,  der  i  Tydskland  i  flere  Egne  ere  saa  al- 
mindelige fra  den  sidste  Periode  af  Hedenskabet,  findes^ 
vel  hos  os,  men  mef/ct  sjeldent.  Hyppigst  forekomme 
blandt  dem  de  ophoiede  Striber  paa  de  flaskeformede  Grav- 
kar j    der  alle  tilbiire  Steenalderen  ;    paa  disse  ere  de  o\y- 


KAtt    FRA    N0R1)K\8    IJUIIE  \  Ohlt.  331 

• 

hoiede  Striber   larfte  ndenpaa  Karret   frn  Halsens  Tilslut- 
Dingsliiiie  ned  over  Uilbugningen,   tlog  ikke  til  dens  Midte, 
men     kun    i    lige    Længde    med    de    linere     Stregozirater  , 
mellem    hvilke    de    ere    anbragte    saaledes ,     at    de    danne 
{Skiilevæcsre    mellem     de    eensartede    02;    som    det     svnes 
som   et    Hele   afsluttede    Grupper    af    Strcgeziratertie    (cfr. 
Fig.  71    og  li).      Den  egentlige  Broncealder    har    hos    os 
ingen    ophiiiede  Zirater,    derimod  have    vi    fra  .lernalderen 
enkelte  mindre  Kar,  men  kun  meget  faa.  hvis  Buy  er  vie- 
lonfbrmet ,   med  smalle,  runde,    fremstaaende,  til  Enderne 
spidst  sanimenlobende  Striber,    og  disse  ere  da  trykkede 
ud  iiidchfra,  saa  at  Karret  indvendig   har   afle  de  samme 
Indtryk,    som    de    Ophoininger ,    det    har    udvendig    (jfr. 
Fig.  24).      Til  de  meget  sjeldne  Zirater,    der  ere  dannede 
af  paalagt  Leer   maae    vi    henregne    saadanne  Rækker   af 
fremstaaende    Knoj)per ,     som    der    (indes    paa    Fig.    13, 
men     mcijet    alniindelUjt    er    det ,    at    man   paa    Leerkar 
uden   Ore,  omtrent    hvor   Oret  kunde    være    anbragt,    har 
f/jort    et    Indtryk    med    Finrferen ,     saa    at    en    Kant    af 
Leret   springer   frem.      Ofte    har    man    gjort   to    saadanne 
Indtryk,    et   paa    hver  Side    af  Karret  (Fig.  .'il),    ja    stun- 
dum   endog  flere.      Ofte  har  man   ogsaa  anbragt  en  frem- 
sprinyende    Knop    paa  Karrets  Side,    blot  som   Zirat,    og 
j»aa  et  lille  Kar  i  IMuseet,   afbildet  Fig.  25,    men  uden  at 
Knoppen    sees,    er   denne   Knop    endogsaa    formet    som    et 
Dyrehoved    med    Oine    og  Snude;    hyppig    findes    to    saa- 
danne fremspringende  Knopper  (Fig.  41),  men   sjældent  tre 
og    iire    (Fig.    14).      Noget  som  ogsaa   tydelig    sees   ofte 
at  være  anbragt  alene  som  Zirat  maae  vi  her  n.Tern)ere  be- 
lore,    nendig    Orerne.      Ofte    og    navnlig  paa   de  sturste 
Leerkar ,  ere    Orerne  saa   idjetydeliye   og   smua ,   at    de 
neppe    have    kunnet  være    til  egentlig  Nytte,    med  mindre 
man  har  anvendt  meget  torre  Sener  eller  Tarme,  og  neppe 
selv   da,  da  Oret  synes  at  være  for  svagt  til  at  bære  det 


332  KAR    KRA    .\ORDKi\S    HKDEi\OLO. 

fyldte  Kar;  de  smna  Kar  have  derimod  store,  hyppig 
endog  vforholdsmæssig  store  Orer  (sanimerilign  Fig.  08 
med  Fig.  22,  23),  der  næsten  synes  at  tage  til  i  samme 
Forhold,  sonj  Karrets  Sforrelse  tager  af.  De  flaskefor- 
mede Gravkar  have  undertiden  to  flade  sniaa  Orer ,  der 
gaae  fra  Halsen  Uge  over  til  Udhugningen  (Fig.  71).  Det 
lille  Kar,  som  er  afhildet  Fig.  20,  har  et  ganske  sær- 
egent Ore  eller  Hank,  der  er  deelt  i  to  Afdelinger  ved  et 
lille  Tverstykke,  der  kun  kan  være  anbragt  for  at  styrke 
Hanken  og  gjore  den  zlirligere ;  denne  Hank  i  Forbin- 
delse med  Karrets  hele  Forarbeidelsesmaade ,  Form  og 
Zirater  gjur 'det  rimeligt,  at  det  tilhorer  Hedenolds  aller- 
sidste Periode,  maaskee  endog  den  tidligste  Middelalder. 
Det  er  nemlig  dreiet  paa  en  meget  fuldkommen  Skive  og 
har  haft  en  tilsat  Ring  til  Fod  ganske  som  de,  der  sættes 
under  Nutidens  Kar,  n>en  som  derimod  ikkun  findes  fra 
den  seneste  Jernalder  paa  Oldtidens  Leerkar;  det  er  fun- 
det paa  Bornholm  med  (lere  GJenstande,  der  maae  antages 
for  at  tilhore  Jernalderen  ,  og  kan  saaledes  tjene  til  Be- 
viis  for,  hvor  vidt  Fabrikationen  af  Leerkar  har  været 
bragt  paa  Bornholm  tidligere  end  i  nogen  anden  Egn  i  hele 
INorden.  —  Leerkar  med  Fod  have  hyppig  Indtryk  af 
Fingre  paa  Foden,  men  disse  Indtryk  niaae  ikke  ansees 
for  Zirater,  de  ere  kun  fremkomne  derved,  at  man  simpelt- 
hen ved  disse  Fingertryk  har  dannet  Fodstykket.  —  Af 
Farve  eller  Maling  findes  ikke  mindste  Spor  paa  no- 
get af  vore  Oldtidskar,  den  store  Forskjellighed  i  Farven 
kommer  stundum  af  den  Glands,  hvormed  hele  Karret  i 
den  sidste  Periode  af  Hedenold  ofte  er  blevet  overstre- 
get, men  som  oftest  hidrorer  den  kun  fra  den  forsk jelligt 
stærke  Brændings  Indflydelse  paa  Aiii  ogsaa  af  forskjel- 
lige  Bestanddele  sammensatte  Leer,  og  vil  derfor  nedenfor 
blive  nærmere  omtalt,  hvor  vi  komme  til  at  omtalcBrændingen. 


KAR    KRA    \ORDi:\S    HKDENOLD.  333 

S!v)()ri(lt  Ziraterne  ikke  give  utvivlsomme  cliarakteri- 
sfiske  Kjeiidetegn  til  at  bestemme  Leerkarreta  Alder,  har  dog 
IMuseets  Samling  givet  Anledning  til  tolgende  Iagttagelser: 
Man  har  i  den  ældste  Tid,  nemlig  Steenalderen,  anvendt 
langt  stiirre  Flid  paa  Karrenes  Forziring ,  naar  de  havde 
Zirater ,  end  i  det  mindste  i  en  Deel  —  maaskee  den 
ældste  Tid  —  af  Broncealderen.  Ligesonj  vi  ,  naar  vi 
linde  et  meget  raat ,  uformeligt  Kar,  kunne  med  Vished 
antage ,  at  det  tilhorer  Broncealderen  ,  saaledes  gjen- 
tager  det  samme  sig  med  Ziraterne  næsten  uden  Und- 
tagelse. Jo  uregelmæssigere ,  jo  plumpere  de  ere ,  jo 
vissere  er  det,  at  de  hore  denne  Tidsalder  til.  Sær- 
egne for  Steenalderen  synes  to  Slags  Zirater  at  være, 
nemlig  de  ziirligt  og  regehnæssigt  punkterede  eller  ind- 
ridsede (Fig.  1,  2,  3,  4,  9,  12,  34,  41,  45,  65?,  71,  72) 
og  de,  der  danne  simple  Guirlander  med  Punkter  i  (Fig.  21). 
At  disse  Zirater  ere  Steenalderen  særegne,  hevises  end- 
mere  derved ,  at  næsten  alle  Kar,  paa  hvilke  de  tindes, 
have  et  andet  charakteristisk  Særkjende ,  nendig  en  hvid 
Masse,  endnu  ikke  noiagtig  undersogt ,  som  er  kommen 
i  Beroring  med  dem  i  Oldtiden  saavel  udvendig  som  ind- 
vendig. Indvendig  findes  denne  hvide  Masse  næsten 
over  hele  Karret,  ofte  endog  i  store  Klumper,  udvendig 
er  den  derimod  som  oftest  kun  bevaret  i  Ziraterne,  hvor- 
ved det  ved  den  forste  Betragtning  synes ,  som  om  den 
var  indlagt  i  Ziraterne  for  at  fremhæve  disse;  men  at 
dette  ikke  er  Tilfældet,  viser  det  indvendige  Hvide  tyde- 
ligt. Denne  hvide  Masse  findes  ingensinde  uden  sammen 
med  disse  line  tildeels  punkterede  Zirater,  og  da  nu  alle 
de  Kar  i  Museet,  som  have  disse  to  Særkjender  eller  det 
ene  af  dem,  ere  fra  Steeualderen,  slutte  vi  deraf,  at  alle 
Leerkar ,  der  have  de  samme ,  ere  fra  Steenalderen , 
men  vi  have  ogsaa  mange  Kar  fra  Steeualderen,  der  hver- 
ken have  disse  Zirater  eller  Spor  af  denne  hvide  3Iasse. 


334  KAR    l'RA    JVORDKAS    HKDENOLD. 

Til   Broncealderen   troe   vi   at   turde    med  Bestemthed 
henfuie  alle  Kar,    der  have   de   med   en  Finger   eller  JNegl 
raat  indstukne  Zirater  (Fig.   13,  37,  40)  og  dernæst  dem, 
paa   hvilke  Gruus   er   stroet   over   det  vaade   formede  Kar 
tor   Brændingen    (Fig.  36,    39),    men    disse    ere  de  eneste 
Kjendetegn,   som   bestemt    «lene   hore    Broncealderen    til; 
det    svnes    dog    ogsaa  ,     som    om    de    simple    grovt    ind- 
skaarne  Strege- Zirater  hyppigst  ere  anvendte  i  den.    Ved 
de    her    nævnte    grove    JStrege- Zirater    —    et    Udtryk    ^i 
ikke    liave    været    istand    til     at    finde     et    mere     bestemt 
for   —  (inskede    vi  kun    at    antyde    de    saa    ofte    forekom- 
mende i    Form  af  Zigzag  ,    Halvmaaner   eller  Buer  o.  s.  v., 
i  iModsætning  paa    den  ene  Side  til  Steenalderens  med  en 
(iiensynlig   Flid    og  INoiagtighed    ziirligt    anbragte,    og  paa 
den  ailden  Side  til  Jernalderens  sammenslvniijede  oii  snoede 
Zirater,   der   findes    næsten    i   selvsamme  Smag    som   paa 
Metalsagerne,  der  gaae  op  imod  Christendommens  Indforelse 
i  vore  Lande.  ■ — ■  Til  disse  for  Jernalderen  charakteristiske 
Zirater  hiire  de ,  der  lindes  paa  Fig.  74  og  76,  rimeligviis 
ogsaa    de    dobbelte   Guirlander    paa   Fig.    .')8,   64   og  70: 
Fig.  7.J  tilhorer  ligeledes  Jernalderen  og  er  den  hyppigste 
Form    og   Forziringsmaade    paa    Urner ,    fundne    i    Norge, 
hvor    de  altid  findes  med  Jernsager  og  hvor  een  endogsaa 
er  funden    med  Jernlanf/\  de  hcrpaa   anbragte    Zirater  ere 
smaa  indskaarne  Ruder,  der  maae  antages  for  charakteri- 
stiske.    Fra  Jernalderen  have  vi   ogsaa  bestemte  Gravkar 
med  Mæanderzirater  (Fig.  20    og  62),  men,  da  disse   Zi- 
rater ogsaa    findes  paa  Urner    fra    den    senere    Periode   af 
Broncealderen ,    ere    de    ikke    afgjiirende    charakteristiske, 
uden    maaskee    for    Overgangstiden.      Endelig   ere    mange 
Gravkar  fra  Jernalderen  aldeles  uden  Zirater,  saasom  Fig.  78; 
men    næsten    nllc   Kar   af  Leer  fra  denne  Hedenskabets 
sidste  Periode  have  eet  Særkjende,  nemlig  en  Art  Glassur. 
Denne  Glassur  er  kun  en  hoist  ufuldkommen  tilsat  Glands, 


KAR    FRA    iNORDK.'SS    HK'DR\Ol.n.  835 


der  Intet  h;ir  tilfælleds  med  den  moderne  Blyglassur;  men 
da  vort  Museum  dog  ikke  eier  et  erjcste  Leerkar  fra 
Steen-  eller  IJroncealderen,  der  har  en  saadan  tilsat  (ilands, 
troc  vi  ikke  at  feile  ved  at  antage,  at  man  forst  i  Jernalderen 
liar  forstaaet  at  give  Karret  Glands.  De  fleste  skjondt 
ikke  alle  Leerkar  fra  Jernalderen  have  derimod  derme  Glands, 
og  derfor  maae  vi  —  indtil  vi  mulig  faae  Hevisgr  paa,  at 
vi  have  taget  Feil  —  ansee  ethvert  Kar  med  (ilands  for  at 
være  fra  denne  den  yngste  Periode  af  Hedenold. 

Efter  saaledes  at  have  omtalt  Materien,  Formningen 
og  Ziraternc  komme  vi  til  Brændinr/cn,  det  vil  sige  den 
Maade,  hvorpaa  man  har  br.Tndt  dot  formede  og  zlrede 
Kar.  Af  den  forskjellige  Brænding  var  ei  Mot  Karrets 
stiirre  eller  mindre  Fasthed  afhænai'jr,  men  ofte  antoa;  det 
yderste  Lag  derved  en  fra  de  indre  Lag  forshjellig  Farve, 
og  den  stærkere  Brænding  gav  ofte  Leerkarret  en  Fast- 
hed udvendig,  der  i  Forbindelse  med  den  Glathed,  som 
man  har  givet  nogle  af  Karrene  maaskee  blot  med  en  glat 
sleben  Steen,  af  Mange  er  antaget  for  en  Glassur,  men 
ikke  er  det.  Den  forskjellige  Farve  opstod  af  sig  selv, 
Iivor  Leermassen  indeholdt  forskjellige  metalliske  Stoller, 
der  ved  at  udsættes  for  en  stærk  Ild  afsætte  Farven,  idet 
de  trække  sig  udad.  Vort  Museum  eier  saaledes  flere 
Leerkar  (fra  Broncealderen),  der  synes  at  være  formede 
forst  af  en  graa  Leermasse,  hvorover  der  med  stor  Omhu 
er  lagt  et  heelt  Lag  af  rodt  Leer,  men  rimeligviis  er  denne 
Forskjellighed  fremkommet  ganske  naturligt  ved  Ildens 
Paavirkning  paa  en  Leerart,  der  har  været  meget  jern- 
holdig. INaar  vi  nu  altsaa  sporge,  hvorledes  vore  hedenske 
Forfædre  have  brændt  deres  Leerkar,  da  troe  vi  bestemt 
at  turde  svare,  at  de  enten  slet  ikke  eller  forst  i  Heden- 
skabets  allersidste  Tid  have  kjendt  en  fuldstændig  Brænd- 
ovn.  Det  synes  af  hele  Leerfabrikationen  rimeligt  at  antage, 
at  dcnfnldstand'iffe  Brændovn  forst  er  kummen  til  Norden 


336  KAR  FRA  NORDENS  HKDKXOLD. 

samtidig  med  Christendommens  Indfor clse  ;  men  en  INIængde 
Kar  vidne  dog  om,  at  man  lige  fra  den  allerældste  Tid, 
igjennem  alle  tre  Perioder  af  Hedenold,  har  kjendt  og  nu 
og  da  anvendt  en  Slogs  Ovn  ved  Siden  af  den  vistnok 
alnjindeligsfe  anhne  Grnhehrcending.  Ligesaavcl  fra  Steen- 
og  Broncealderen  som  fra  Jernalderen  findes  nemlig  Leer- 
kar  af  en  fortræfTelig  haard  Brænding  og  uden  Spor  af,  at 
Flammerne  have  slaaet  op  om  Karret.  Disse  Spor  findes 
derimod  paa  mange  andre  fra  alle  tre  Perioder,  og  da  de 
ere  utvivlsomme  Beviser  for  den  aabne  Grubes  Anvendelse, 
vise  de,  at  man  gjennem  hele  Hedenold  har  anvendt  denne 
Brændingsmaade,  hvilket  i  sig  selv  allerede  var  sandsyn- 
ligt, da  den  —  uden  Tvivl  i  sin  oprindelige  Simpelhed  — 
har  bevaret  sig  endnu  til  vor  Tid  i  de  Egne,  hvor  Potte- 
mageriet  er  et  almindeligt  Erhverv  for  Landhoerne.  IVIan 
graver  en  Grube  i  Jorden,  i  hvilken  man  paa  Stene  hen- 
stiller de  formede  Kar,  Gruben  fyldes  dernæst  med  Brænd- 
sel  sædvanligt  Lyng  eller  Kviste,  som  antændes  og  ved 
med  sine  Flammer  at  slaae  op  om  Leerkarret  Inænder 
dette.  Hvor  Karret  derimod  ikke  har  Spor  af  Flammerne, 
maa  man  antage ,  at  man  formodentlig  kun  ved  paa  for- 
skjeliig  IMaade  at  dække  Gruben,  har  dannet  vsig  en  ufuld- 
kommen tildækket  Ovn,  sonj  altid  var  hensigtssvarende,  saa- 
længe  man  ei  behovede  at  tænke  paa  nogen  Sparsomme- 
lighed med  Brændematerialet,  hvoraf  vore  Forfædre  havde 
en  stor  Overfludighed.  Anvendelsen  af  den  aabne  Grube 
synes  derfor  kun  at  vise,  at  man  har  anseet  det  for  altfor 
kostbart  eller  tidsspildende  at  danne  sig  en  tildækket.  Den 
ufuldkomne  Brænding  bærer  vistnok  Hovedskylden  for,  at 
saa  mange  Kar  i  Gravene  findes  sanmietjfaldne  i  Brud- 
stykker, deels  knuste  ved  et  linge  Tryk,  f.  Ex.  af  en  flad 
Dæksteen,  deels  blodgjorte  ved  Paavirkning  af  Jordvædskerne. 
Som  en  Mærkelighed,  der  maa  omtales  paa  dette  Sted 
som  et  Beviis  paa,  hvor  stærk  Hede  man  i  Oldtiden  kunde 


KAR    FRA    IVORDK\S    HUDKAOLD.  337 

frembringe  ved  Brændiugea  ,  niaae  vi  freniliæve  det  Fig. 
66  atliildede  fladtrykte  Kar ;  det  er  en  lille  kopforiiiet 
Krukke  (i  Form  oprindeligt  lignende  Fig.  40),  som  ri- 
nieligviis  er  fortrykt  ftir  eller  under  Brændingen  og  ved 
en  meget  stærk  Hede  brændt  til  en  piinpsteenagtig  Masse 
i  den  sammentrykte  Form,  det  nu  har,  som  Afbild- 
ningen viser.  Havde  Karret  ikke  været  saa  stærlit  brændt, 
vilde  denne  Sammentrykning  maaskee  have  været  mulig 
i  selve  Graven ,  hvor  det  da  skulde  have  været  ned- 
,sat  vel  formet  ;  thi  vel  vilde  det  være  næsten  uforklar- 
ligt, at  det  havde  kunnet  give  efter  for  det  stadige 
Tryk,  der  var  nødvendigt  for  saaledes  at  trykke  det  sam- 
men, og  at  det  ikke  var  blevet  knuust,  men  denne  Muli"'- 
hed  bliver  dog  ikke  saa  ganske  utrolig,  naar  niao  er- 
indrer, at  Leerkarrene  fra  Oldtiden  sædvanligt,  uaar  de 
optages  af  Jorden,  ere  aldeles  blode  og  forst  blive  haardeie 
ved  at  udsættes  for  Luftens  Paavirkning,  og  at  man  of- 
tere har  fundet  Leerkar,  gjennem  hvilke  der  ere  voxede 
Trærodder  o.  a.  dl. 

Vi  have  nu  anfiirt  de  Iagttagelser,  vi  have  samlet  og 
som  kunne  bidrage  til  clironologisk  at  classificere  Leer- 
karrene  fra  Nordens  Oldtid;  de  ere  visselig  tilstrække- 
lige til  efter  vor  almindelige  Tredeling  af  Oldtiden  at  be- 
stemnte  en  stor  Mængde  af  de  forhaanden  værende  Styk. 
ker,  men  der  ere  endnu  saa  mange  ubestemte  tilbage,  at 
vi  ikke  paa  disse  anforte  lagtfagelser  tiir  grunde  en  viden- 
skabelig Inddeling,  som  man  turde  haabe  vilde  kunne 
have  noget  blivende  Værd.  Uden  videnskabelig  Itrteres.se 
vil  det  dog  neppe  være  her  i  Korthed  at  sammenfatte 
for  hver  Tidsalder  disse  fra  Leerkarrene  selv  hentede 
Bidrag  til  at  bestemme  deres  Tidsalder,  fiirend  vi  gaae 
over  til  at  omtale,  paa  hvilke  forskjcllige  Steder  og  under 
hvilke  forskjellige  Forhold  de  findes. 

1844-1845.  22 


338  KAll    FRA    i\ORDKi\S    HEDRNOLD. 

I  den  ældste  Periode  eller  Steenalderen  bar  man  rlme- 
ligviis    haft    det    ufuldkonineste   Kjeiidskab    og    de    ufuld- 
konineste    Redskaber    til    Leerkarrets    Forarbeidelse,    men 
man     har     anvendt    den    storste    Flid    og    On>bu    derpan. 
Man    har    sj.Tldnere    udvasket    Leermassen ,    medens  man 
derimod    ofte   med   Flid    har   indæltet   meget    grovt    Griius 
i  den.      Rlan    har  anvendt  særdeles  Flid  paa  Formningen : 
en    af   de    vanskeligste   Former   for   Gravkar,    nemlig   den 
med  en  Flals,  som  nedenfor  vil  blive  benævnt  Flaskeform, 
er   endog   eiendommelig    for    denne  Periode,    ligesom   man 
ogsaa    alene    fra    den    har  Hængekar,    der    alle    vidne    om 
en    stor    Omliu   og    Bestræbelse    efter   at   give   Karret   en 
smuk    Form.       De    fleste    af    Steenalderens    Gravkar    ere 
formede  paa  fri  Haand,   men  man  har   allerede   kjendt   og 
anvendt  en  Sbigs  Skive  o:  et  Fodstykke,  som  man  kunde 
give   en   omlobende   Bevægelse,    hvorfor   vi    blandt   de  af- 
bildede kunne  anfore  som  Beviis  Fig.  34  og  navnlig  Fig.  47, 
der  bessje  tilhore  denne  Periode.     Man2;e  af  Steenalderens 
Gravkar   ere  aldeles    uden  Zirater,    men    ere   de   forzirede, 
da  ere  Ziraterne   i  Almindelighed   meget   rigt   anbragte   og 
forholdsviis  fine,  de  bestaae  enten  af  indtrykkede   Punktt^r 
eller  fiint  indskaarne  Linier,  der  have  en  aldeles  charakteri- 
stisk  Overeensstemmelse,    som   man   forgjæves   vilde  soge 
at  tydeliggjore  med  Ord,  men  som  vil  være  ioinefaldende, 
naar    man    sammenligner   de    afbildede  Leerkar  fra  Steen- 
alderen,  som   have   disse  Zirater,   nendig  Fig.   1,  2.  3,  4, 
12,   31,   41,   45,   71   og  72,  og  blandt  disse  navnlig  Fig. 
3,  34,  41    og   45    med    alle    her   afbildede  Zirater    fra   de 
andre   Perioder.     Mindre   bestemt   charakteristiske   ere   de 
simple    Guirlander    med    Punkter    i    (Fig.   21),     men     da 
disse   paa   alle  de  Gravkar  fra  Steenalderen  ,    hvorpaa   de 
findes,    ere  aldeles  eensaitede,  og  derimod  aldeles  ueens- 
artede   med   alle   Guirlandezirater    fra    en    senere   Periode, 
maae    vi    dog    ogsaa    ansee    dem    for    eiendommelige    for 


KAR    FRA    iXORDR.NS    HKDKKOLD.  339 

(len  ældste  Tid.  Hvad  der  derimod  er  et  fuhikomment 
utvivlsomt  Særkjende  for  GravKar  fra  Steenalderen  er  en 
hvid  Masse,  hvoraf  der  saavel  indvendigt  som  udvendijrt 
flndes  stiirre  eller  mindre  Spor  paa  de  fleste  Kar  fra  denne 
Tid;  det  seer  ud  som  om  man  havde  neddyppet  hele 
Karret  i  den  hvide  Masse,  der  endogsaa  findes  indvendigt 
heelt  oppe  i  Hængekarrenes  toppede  Laag.  Ofte  har 
man  i  Steenalderen  brændt  Karret  i  en  aaben  Grube,  men 
vistnok  lige  saa  ofte  i  en  bedækket,  og  forend  man  brændte 
det  haardt,  har  njan  ofte  ligesom  poleret  det  med  noget 
glat,  maaskee  en  glat  sleben  Steen,  hvorved  det  har  faaet 
et  blankt  Udseende,  der  ved  den  forste  Betragtning  seer 
ud  som  en  Glassur  uden  at  være  det.  I  Henseende  ti! 
Fasthed  synes  endogsaa  disse  de  ældste  Gravkar  at  over- 
gaae  Broncealderens,  men  hertil  kan  maaskee  det  bidrage, 
at  de  have  været  opbevarede  i  de  tæt  tilsluttede  Steen- 
gravkamre, hvor  Luft  og  Fugtighed  langt  mindre  kunde 
komme  til  dem  og  angribe  dem  ,  end  Broncealderens  Ur- 
ner, der  have  staaet  i  de  mere  aabne  smaa  Gravkister 
eller  lose  i  Jorden  selv. 

Naar  man  har  betragtet  Steenalderens  Gravkar,  der 
ere  forarbeidede  med  en  synlig  stor  Onthu,  og  betænker, 
at  de  tilhore  en  Periode,  i  hvilken  man  ei  brændte  de  Af- 
diide,  saa  at  man  altsaa  kun  maa  ansee  disse  Kar  for  et 
Slags  Huusgeraad  ,  der  —  vistnok  indeholdende  Spise 
og  Drikke  —  blev  medgivet  de  Dode  i  Graven,  skulde 
man  ikke  vente,  at  man  i  den  derpaa  folgende  Periode, 
hvor  Gravkarret  var  en  Urne  til  at  optage  de  brændte 
Levninger  af  de  Afdode,  og  altsaa  Gjenstanden  for  en 
Pietetsfølelse,  i  Almindeligbed  har  forarbeidet  dette  med 
den  storste  Skjodesloshed  og  Ligegyldighed ;  det  er  ikke 
blot  en  storre  Simpelhed  i  Ziraterne,  det  er  ingen  Uvidenhed 
i  Fabrikationsmaaden  vi  træfte  i  Broncealderens  Leerkar  i 
Sammenligning  med  Steenalderens,  men  medens  nogle  ere 

22* 


340  KAJt    FRA    NORDENS    HEDKJNOLD. 

omhyggeligt  og  vel  foiaibeidede,  ere  de  fleste  nilddelmaa- 
dige ,  slettere  end  de  ældre,  og  nogle  et  elendigt,  raat 
Hastværksarbeide ,  udfiiit  uden  den  mindste  Omhu  eller 
Niiiagtighed.  Vel  have  de  —  som  ovenfor  bemærket  — 
været  mere  udsatte  for  Odelæggelse  end  Steenalderens 
Kar,  men  derved  ere  fornemmelig  mange  gaaede  aldeles 
tilgrunde,  og  naar  vi  her  tale  om  deres  Raahed,  da  have 
vi  kun  dem  for  Oie,  der  vel  bevarede  ere  komne  til  os. 
Naar  et  vel  conserveret  Kar  er  meget  raat  og  uformeligt, 
er  det  næsten  afgjort,  at  det  tilhorer  Broncealderen ,  men 
at  dette  er  Tilfældet,  kan  egentlig  kun  sees  ved  at  be- 
tragte Karrene  selv,  thi  ved  Fabrikationen  er  i  det  Hele, 
forsaavidt  den  kan  beskrives  med  Ord,  den  samme  Frem- 
gangsmaade  brugt  som  i  Steenalderen.  Man  har  af  og 
til  i  Broncealderen  udvasket  Leret,  dog  langtfra  hyppigt, 
raaaskee  forst  i  en  senere  Tid:  langt  sjældnere  end  i  Steen- 
alderen —  maaskee  fordi  man  sjældnere  nedsatte  Kuus- 
kar  —  finder  man  Gruus  æltet  ind  i  Leermassen;  man 
har  nu  og  da  formet  Karret  paa  en  Slags  Skive,  men  langt 
hyppigere  paa  fri  Haand,  og  skjondt  man  vistnok  i  Al- 
mindelighed har  tænkt  sig  en  smukkere  udbuget ,  vase- 
dannet  Form,  har  man  i  Udforeisen  gjort  den  saa  unoiag- 
tig ,  at  den  er  uformelig  og  uskjon;  alle  smukkere  For- 
mer fra  denne  Periode  ligge  vistnok  hoit  op  mod  Jern- 
alderen, de  ældre  ere  mere  eller  mindre  raae.  Særegent  for 
Broncealderen  synes  det  at  være,  at  man  har  stroet  Gruus 
udenpaa  det  vaade  formede  Kar  (Fig.  36  og  39);  og  en 
for  denne  Tidsalder  eiendommelig  Maade  at  anbringe  Zi- 
rater  paa,  er  den  med  en  Finger,  Negl  eller  Pind  at  trykke 
et  Hul  saaledes  ind,  at  det  bortsttidte  Leer  dannede  en 
fremstaaende  Kant  (Fig.  13,  37  og  40).  Ligeledes  findes 
Mæanderziraterne  (Fig.  29  og  62)  fra  den  sildigste  Bronce- 
alder  eller  Overgangsperioden  til  Jernalderen.  Man  har 
brændt    Karret    snart    i   en    aabeu    og  snart   i   en  dækket 


K\R    FRA    XOaOMNS    HKDRNOI.IJ.  341 

Grube,  o^  ofte  har  man  oi^saa  i  denne  Periode  poleri^t 
det  deroffer  liaardt  brændte  Kar,  saa  at  det  fik  en  glassur- 
lignende  Glaiids  og  (Jlalbcd. 

1  Jernalderen  eller  Hedenolds  sidste  Periode  har  man 
gjort  betydelige  Fremskridt :  man  har  udvasket  Leret, 
ofte  til  en  meget  stor  Fiinhed:  man  har  kjendt  og  anvendt 
en  meget  forbedret  Skive;  man  har  haft  enten  en  meget 
vel  tildækket  Grube  eller  en  Slags  Ovn  til  at  brænde  Leer- 
karret  i  og  man  har  forstaaet  at  give  det  en  Art  Glassur. 
Hyppigt  har  man  anvendt  alle  disse  Fremskridt,  og  da 
ere  Jernalderens  Leerkar  lette  at  kjende  fra  alle  ældre, 
men  stundum  har  man  endogsaa  slet  ingen  af  dem  an- 
vendt ;  IMuseet  eier  Kar  fra  Jernalderen  ,  der  ere  for- 
mede af  urenset  Leer  paa  fri  Haand ,  brændte  i  en  aaben 
Grube  og  uden  mindste  Glassur  —  dog  hore  disse  raae  Kar 
til  de  ualmindelige  fra  denne  sidste  Periode.  AfZirater  har 
den  Mæanderne  tilfælleds  med  Broncealileren ,  men  aldeles 
charakteristiske  for  Jernalderen  ere  de  sammenslyngede  og 
snoede,  der  tindes  i  samme  Smag  paa  de  seneste  heden- 
ske INIetalsager  og  paa  de  forste  chrtstelige  architektoniske 
Arbeider  hos  os  (Fig.  74  og  70).  Eiendommelige  for  Jern- 
alderen ere  vistnok  ogsaa  de  dobbelte  Guirlander  (Fig.  58, 
64  og  70)  og  de  simple  Rudezirater,  der  næsten  altid 
findes  paa  norske  Urner  fra  denne  Periode  (Fig.  7.5). 

Dersom  man  vidste,  hvor  og  under  hvilke  Forhold 
alle  de  Kar,  Museet  eier.,  ere  fundne,  vilde  man  have 
en  aldeles  utvivlsom  Veiledning  til  at  bestemme  de  fleste 
Stykkers  Tidsalder ,  og  derved  uden  Tvivl  lettere  være 
kommet  til  at  iagttage  charakteristiske  Overeensstemmelser 
mellem  de  samtidige;  men  desværre  fattes  denne  Oplys- 
ning ved  saare  mange,  maaskee  man  endog  tor  sige  ved 
de  fleste.  Man  har  navnlig  i  de  tidliijere  Aar  kun  lidet 
bekymret  sig  om  at  indberette  de  Forhold,  hvorunder  de  til 
Museet  indsendte  Oldsager  ere  fundne,    og  altfor  hypjdgt 


342  KAR    KUA    ^ORDK^S    HKDKXOLD. 

er   dette   endnu  Tilfældet;    Gjenstandene    selv    ansees  ofte 
for  det  eneste,  der  har  Interesse,  og  man  forglemmer,  at 
Interessen  for  Gjensfanden  forst  voxer  og  faaer  videnska- 
beligt Værd,  naar  Suiterne  i  et  stiirre  Museum  afgive  nye 
om    end   tilsyneladende    nok   saa   ubetydelige    Oplysninger 
f()r  Folke-    og    Culturhistorien    og    Chronologien;    thi    ved 
Sanjmenstillingen    af   saadanne    Enkeltheder   opnaaes  forst 
de    stiJrre    Resultater,      Det    vilde    være    langt    lettere   at 
datere   Urner    og   Gravkar    end    de    fleste    andre    Afdelin- 
ger   af    Oldsager ,    fordi    de    altid    findes    under    Forhold, 
der  relativt    kunne   bestemme  Tidsalderen.     De  Kar ,    der 
med    Bestemthed    kunne    henfores    thi    Steenalderen,    fin- 
des   saaledes   altid    i    denne   Olds  rummeligere    steensatte 
Grave,    hvori    de  ubrændte  Liig  sædvanlig  ligge  over  Bre- 
den   af  Kammeret.      Da  Ligene   ere  ubrændte ,    maa  mau 
antage  for  sandsynligt,    at   de  med  dem  nedsatte  Gravkar 
have    været  Huusgeraad,    der  brugtes   af  de  Levende,    og 
som  rimeligviis  efter  Oldtidens    almindelige  Tro,  at  Lege- 
mets Ernæring  fortsattes  efter  Diiden,  have  indeholdt  Spise 
og  Drikke  for  den  Dfide;  muligt  nedsattes  ogsaa  Kar  med 
Næringsmidler  som  Gaver  til  gode  eller  onde  Aander,  som 
endnu  hos  enkelte  Folk.     At  man  intet  har  tilbage  af  dette 
Itidhold,    er  ikke  saa  forunderligt,    da  det  deels  vist  ikke 
har   bestaaet   af  det    blotte  Korn  ,    der    ved  sin  Haardhed 
er   overmaade   varigt ,    deels   ikke   har   været   saa    vel   til- 
lukket for  Luftens  Paavirkning    som    de   smaa  Forraad   af 
Korn,    man  har  fundet  under  den  Lavamasse,    der  begra- 
vede Herculauum,    eller  som  de  enkelte  Korn,    man  nylig 
har  fundet  hos  ægyptiske  Mumier.     Den  Spise,  som  man 
har  nedsat  i  vore  Grave,  maae  vi  vel  snarest  antage  for  at 
have   været   tilberedt,    altsaa  halvt  opliist    i    det  Mindste  i 
dens   haardere  Bestanddele,    og   skulde    end  noget  Enkelt 
have  bevaret  sig  saa  vel,  at  det  ved  en  omhyggelig  Under- 
sogelse   kunde   lede   til   at   bestemme,    hvad  Karret  havde 


KAK    FRA    \ORDKi\S    HKDK.XOLD.  343 

indelioldt ,     saa     har     dog    hidtil     0[)niærksonil!ed('n     ikke 
været    saaledes    hetivendt    derpaa  ,     at   Noget    saadaiit    er 
kommet  til  Oldgranskeriies  Kundskab.     Hvad  der  endvidere 
synes  at  tale  for,  at  Steenaidoreris  Gravkar  have  været  de 
Levendes  iluusgeraad,    er   det   oveulor  ant'orte,    at  mange 
af   dem    ere   af    en    Leerniasse,    hvori    man  med  Flid    har 
æltet    Gruiis   og    Smaastene   ind;    Hovedhensigten    dermed 
har  udentvivl  været  at  gjiire  dem  btdre  skikkede  til  Koge- 
kar;   de  lilive  derved  mere  poriise,  tage  lettere  mod  Var- 
men   og    lade    den    hurtigere    og    stærkere    virke    paa    det, 
der  er  indeni,  uden  at  de  selv  let  springe.     Hvor  hensigts- 
mæssig denne  Iblanding  er,  erkjender  man  selv  i  vor  Tid, 
hvor    man    som    oftest    endnu  foretager    den  ved  Forarbei- 
delsen  af  alle  Kogekar  paa  de  Steder,  hvor  man  ikke  har 
den  til    dette  Brug   alene    ret   skikkede   middelfine,    meget 
elastiske  Leerart,  der  for  Exem|)el  findes  i  saa  stor  Mængde 
i    de  Egne    af  Jylland  ,    hvorfra    vi    faae  vore   ahnindelige 
Leerkar   til  Huusbrug.      Dersom   vi   med   Sikkerhed   turde 
gaae  ud  fra  den  Forudsætning,  at  de  grovt  iblandede  Kar 
vare  Kogekar  eller   —   hvad    der   vistnok  for  hiin  Periode 
er   det    Samme   —   RLadkar,    de    af  den  finere  Masse  der- 
in»od    Drikkekar,    vilde    man    efter   de  i  vort   Museum  væ- 
rende Stykker  komme    til    et  Resultat,    der  stemmede  for- 
træffeligt   overeens   med    Formerne,    thi    i    Reglen    ere    de 
flaskeformede  de  fineste,  de  skaalforniede  og  urtepottefor- 
mede de  groveste;  Hængekarrene  ere  oftest  grove  i  Massen, 
men    de    have   i    det   Mindste    ikke  hængende  kunnet  være 
brugte  som  Kogekar,  deels  fordi  Snoren,  hvori  de  hængte, 
niaatte  forbrændes,  deels  fordi  de  som  oftest  ere  altfor  smaa. 
Bestemt   at  angive ,  hvortil    alle    Leerkar   i   Oldtiden    have 
været  brugte ,    vil    i    det  Hele  taget   blive  vanskeligere  og 
unådigere,  jo  længere  vi  gaae  tilbage  til  Tider,    hvor  man 
af  Mangel    paa   Kundskab    til   andre  Materialers  Forarbei- 
delse  vistnok  har  benyttet   de  simple  Gjenstande  og  Red- 


3J4  KAR    FRA     .\ORDR\S    HKDK\OLD. 

skaber ,  iii;in  forstod  at  forskaffe  s;g ,  til  mange  Ting, 
hvortil  man  senere  ei  blot  fik  andre  hensigtsmæssigere 
Former,  men  ganske  andre  og  bedre  Materialer.  Kun 
det  kunne  vi  med  Bestemthed  antage,  at  alle  Leerkar, 
der  findes  i  Steenalderens  Grave,  vare  aluiindellgt  brugte 
af  de  Levende.  —  Paa  en  mærkværdig  iVlaade  vare  to  Kar 
nedsatte  i  den  store  Roddingehoi  paa  IMiien  ,  der  bestemt 
tilhorer  Steenalderen ':  man  fandt  her  i  den  forst  aabiiede 
Gang  det  Fig.  1  afbildede  Hængekar  staaende  i  Sand  paa 
en  flad  Steen  i  det  sydvestre  Hjorne ,  stottet  til  begge 
Sidevæggene,  1  Ovarteer  over  Jordfladen.  Karret  havde 
intet  Dæksel,  men  3  Tommer  over  det  var  med  Sandkit 
indsat  i  Hjornet  en  beskyttende  Flise,  :^  Alen  'lang  fra 
Rjornepunktet,  8  T.  bred  fra  Væg  til  Væg  og  li  T.  tyk. 
I  den  anden  Gang  af  samme  Grav  fandtes  et  andet  Leer- 
kar  hensat  og  beskyttet  paa  den  samme  ellers  ukjendte 
Waade;  og  hvad  der  er  endnu  mere  mærkeligt:  en  tve- 
egget  Hammer  af  Gneissteen  var  ligeledes  med  Sandkit 
indfæstet  med  den  ene  Flig  i  Væggen,  med  den  anden 
i  Karrets  overste  Rand ,  hvorved  et  Stykke  af  dette 
blev  afbrudt,  da  man  vilde  skille  dem  ad.  Dette  andet 
Kar  var  slorre  end  det  ftirste  og  uden  alle  Zirater;  det 
havde  flad  Bund,  og  paa  Midten,  hvor  det  var  temme- 
lig skarpt  udbuget,  fandtes  to  og  to  Orer  ligeoverfor  hver- 
andre, og  lige  over  disse  Orer  vare  igjen  i  Overranden  to 
og  to  Huller,  oiensynllgt  anbragte  for  derigjennem  at  trække 
de  samme  Snore,  der  gik  igjennem  Orerne.  I  Almindelig- 
hed findes  Jlængekarrene  staaende  i  Sand,  ogsaa  liggende 
paa  Bunden  af  Graven;  saaledes  fandtes  f.  Ex.  ifolge  Ind- 
beretning det  Fig.  3  afbildede,    der  ogsaa  er  fra  Miien,  i 

^)  See  Pastor  J.  Paludan  om  Roddinge-Kongens  Begravelse 
i  Ant.  Ann.  2  Bind  Pag.  221  ff. 5  cfr.  Afbildningerne  i  samniegt 
Beskrivelse  over  Mi>en  1  Deel  Tab.  V.  Fig.  1  og  2  og  Tab.  VI.  Fig.  1. 


K\R    FRA    i\ORDK\S    HKDKXOI.D.  345 

en  Crav ,    hvor    det    med    flere   aldeles    lignende  laa  rundt 
om  et  storre  staaende  Kar  midt  i  Graven, 

De  Kar,  der  i  lironcealderen  nedsattes  i  Gravene, 
indeholdt  ikke  Fiidemidler  som  Steenalderens.  Man  hrændte 
de  Dode  og  Troen  paa  Legemets  fortsatte  Ernæring 
niaatte  forsvinde  ved  at  see ,  at  der  kun  Ideve  halvt 
ophrændte  Beenstuniper  tilbage;  men  netop  disse  Ijoen- 
reliqiiier  o[>sandedes  og  nedlagdes  i  Graven  jtaa  forskjellig 
Rlaade.  At  selve  Forbrænditiu;sstedet  oftest  hrusjtes  som 
Begravelsessted  er  ovenfor  omtalt;  hvor  det  ikke  har  været 
Tilfældet,  synes  man  almindeligt  at  have  hesfruet  Bunden 
af  Graven  med  en  rodlig  eller  guul  Sand.  De  for- 
l.rændte  Been  nedlagdes  i  en  Urne ,  der  vistnok  næsten 
uden  Undtagelse  var  af  Leer,  sja'ldent  af  Steen,  som  vi 
nedenfor  ville  komme  til  at  omtale,  og  sandsynligt  aldrig 
lier  i  Danmark  af  Metal,  Glas  eller  Træ,  thi  skjcindt  ujan 
ofte  ogsaa  hos  os  har  talt  om  Urner  af  Bronce  og  Guld, 
Glas  og  Træ,  som  skulle  være  fundne  fyldte  med  hrændte 
Been,  mangle  vi  aldeles  paalidelige  Efterretninger  derom; 
og  om  de  fleste,  vort  Museum  eier,  vide  vi  derimod  med 
Vished,  at  dette  ikke  har  været  Tilfældet.  Hvorledes  Urnen 
hlev  tillukket  er  ovenfor  omtalt,  men  hvorledes  den  blev 
liensat,  skulle  vi  gjennemgaae  her.  JMnn  opkastede  lujp- 
f'uft  en  Hol,  og  disse  Broncealderens  GravhiJie  ere  ofte 
meget  hoie  og  store ,  skjondt  Gravkisterne  selv  ere 
ubetydelige  mod  Steenalderens  steensatte  Jættestuer  og 
luindre  end  dens  Grave  i  Langdysserne,  Paa  But»den 
af  denne  Hiii  staaer  Urnen  omvendt  eller  hyppigst  retvendt 
paa  en  flad  Steen  under  en  kunstig  ophobet  Hvælving  af 
Haandstene,  der  beskyttede  den  ^aavel  fra  oven  som  fra 
Siderne,  og  over  denne  Hvalving  ligger  den  opkastede 
Jord  It5s.  Ofte  tindes  ogsaa  Urnen  hensal  ligeledes  paa 
en  flad  Steen,  men  i  en  ganske  snæver  Fiirkant  af  flade 
Stene,    der  sluttede    om  den  og  beskyttede  den  ogsaa  fra 


340  K'.R    FRA     >ORDE\S    IIKDEXOLD. 

oven,  ila  disse  sniaa  Fiirkanter  tillige  vare  dækkeile  med 
een  eller  flere  flade  Stene;  sjældnere  ere  disse  Gravkamre 
sforre  og  indeholde  da  son«  oftest  flere  Urner.  1  saa- 
daiine  sniaa  steensatte  fiirkantede  Rum  tinder  man  end- 
nu langt  oftere  de  forbrændte  Been  simpelthen  nedlagte 
uden  Urne,  og  de  dairtie  saaledes  den  lette  og  naturlige 
Overgang  til  de  fiirkantede  Steenurner  (Fig.  82),  der  alt- 
saa  allerede  af  den  Grund  niaae  ansees  for  at  tilhijre  den 
senere  Broncealder.  Udenom  denne  lille  Kiste  lagde  man 
Haandstene  udentvivl  for  at  stotte  Siderne  og  derpaa  ka- 
stede man  en  heel  Dynge  Haandstene  sammen  over  Ki- 
sten, over  h\ilke  man  opkastede  Hiiien,  der  næsten  altid 
hestaaer  af  reen  sort  Rluldjord.  JMen  ligesaa  hyppigt  og 
rimeligviis  endnu  /ii/ppif/ere  end  man  i  den  senere  Bronce- 
alder  opkastede  en  ny  Hoi ,  benyttede  man  de  ældre  fra 
Steenulderen  eller  en  tidligere  i  selve  Broncealder  en 
opkastet  Hoi.  Man  gravede  et  Hul  oveni  eller  i  Si- 
den af  Hoien,  i  hvilket  man  med  flade  Stene  satte  de« 
samme  Fiirkant,  som  ovenfor  er  onitalt,  og  indsatte  Urnen 
i  den ,  eller  ligesaa  ofte,  om  ikke  oftere ,  har  man  indsat 
Urnen  los  i  denne  Aabnlng  i  den  ældre  Hoi  og  hlot 
tildækket  den  med  Jord.  Deraf  kommer  det ,  at  man 
ved  at  gjennemgrave  en  Hoi  i  AlmindeUghed  finder  en 
Mængde  Urner  rundt  om,  dybere  eller  lavere  under  Over- 
fladen ,  sædvanligt  lige  i  Udkanten,  forend  man  konmier 
til  den  oprindelige  paa  Hoiens  Bund  værende  Gravkiste. 
—  En  tredie  i  Broncealderen  vistnok  anvendt  Maade 
at  begrave  Urnen,  som  indeholdt  de  forbrændte  Been,  var 
at  nedsænke  den  i  Vand;  hyppigt  findes  nemlig  Urner  i 
Moser ,  som  i  Oldtiden  maae  have  været  Indsiier  eller 
Dele  af  Fjorde,  der  gik  ind  fra  {lavet.  En  fjerde  Begra- 
velsesmaade ,  der  vel  sjældnere  anvendtes  og  rimeligviis 
snarest  i  Overgangsperioden  til  den  paafolgende  Jernalder, 
og    som    ei   directe    vedkommer    Urnerne,  da    ingen   Urne 


HAR    KUA     \ORDK,\S    IIKDK\()LD.  347 

anvendtes,  har  et  Fund  bestenit  oplyst,  som  i  August 
1845  blev  gjort  paa  Lyngby  IVlark  ved  Kjobcnhavn.  Den 
her  fundne  Gravkiste,  der  havde  fem  Dækstene  og  var 
sat  som  saidvaiiligt  af  flade  Stene,  var  3  Alen  1  I  Tommer 
lang,  22  Tommer  bred  i  den  ene  Ende  og  17  Tommer  i 
den  anden  og  18  Tommer  dyb,  og  altsaa  sfor  nok  til  at 
rumme  et  ubrændt  Lig,  men  i  den  fandtes  de  halvforbrændte 
Been  af  Liget  kun  indsvohte  i  et  iddent  Klæde,  rimelig, 
viis  et  Klædningsstykke,  lagte  ovenpaa  en  Dyrehud.  Over 
det  uldne  Klæde  ved  hiiire  Side  af  Liget  laa  Bronce- 
sværdet ,  der  daterer  hele  Fundet. —  Sværdet,  Dolken  og 
Landsen  af  Bronce  findes  saa  hyppigt  ved  Siden  af  Urner 
med  brændte  Been,  at  man  maa  antage  det  for  en  Skik, 
der  kun  har  saare  faa  Undtagelser,  at  den  Dode  fik. sine 
Vaaben  med,  men  det  horer  til  de  storste  Sjældenheder 
hos  os,  hvad  der  altid  er  Tilfældet  i  de  vendiske  Grave  i 
Nordtydskland,  at  Sværdet  eller  Dolken  er  sammetibukket 
eller  sonderbrudt  for  at  nedlægges  i  Urnen.  I  Urner 
fra  Broncealdereti  findes  derimod  hyppigt  Naale  ,  Pin- 
cetter og  Knive,  stundum,  men  langt  sjældnere  Sauge; 
sædvanligt  findes  da  i  en  saadan  Urne  en  Naal,  en  Pin- 
cetfe  og  en  Kniv  lagte  sammen,  og  da  der  sjældent  findes 
Vaaben  ved  de  Urner,  som  indeholde  disse  Redskaber,  sy- 
nes den  Conjectur  hiiist  rimelig,  at  man  i  dem  har  Old- 
tidens Syredskaber,  t  g  at  de  Urner,  hvori  de  findes,  inde- 
holde Ligene  af  Fruentimmerne.  De  smaa  saakaldte  syn»- 
bolske  Sværd  og  Landser  findes  ogsaa  oveni  Urner  og  vi 
maae  beklage,  at  man  ei  endnu  med  Bestemthed  tor  sige, 
at  de  tilhore  den  senere  Broncealder,  thi  derved  vilde  den 
rimeligste  Forklaring  af  deres  Bestemmelse  vinde  I  Sand- 
synlighed, nendig  at  de  tilhore  en  Periode,  hvor  den  gande 
Skik  at  medgive  Aen  Dcide  hans  Vaaben  endnu  ikke 
ganske  var  afskaQet,  og  hvor  man  satte  for  stor  Priis 
jjaa   de   brugbare   Vaaben    til    at    begrave    dem    med    den 


348  KAR    FRA     .A10RnR^S    TfFDKXOLD. 

Dode ,    <1er    ei   kiinrle    anvonde    dem;   saa   at   altsaa    disse 
J^yiiil)oler  vare    et  Slags  religiiist  Bedrageri. 

I  Jernalderen  liar  man  endnu  stundum  brændt  de 
Dode  og  flere  af  de  Gravkar,  vi  liave  fra  denne  Periode, 
ere  Urner ;  men  saavel  dette  som  at  nedsætte  Urnen  i 
Moie  var  IiJiist  sjældent.  Man  begravede  de  Dode,  i 
Reglen  nbrændte,  i  naturlige  Sandbakker  uden  steensat 
Kiste,  med  Gravkar,  der  ligesom  Steetialderens  Kar  maae 
ansees  for  Huusgeraad,  der  have  indeholdt  Sjtise  og  Drikke. 
De  fleste  Kar  saavel  af  Leer  som  af  Bronce ,  Træ  og 
Glas  fra  denne  Periode  findes  derfor  tomme  eller  med 
Stov  i,  fordi  deres  Indhold  er  bortdunstet  eller  oplost  til 
Stiiv;  maaskee  vilde  dog  en  storre  Opmærksomhed  paa 
disse  Kars  Findested  og  de  mulige  Levninger  af  det,  de 
have  indeholdt ,  kunne  lede  til  langt  bestemtere  og  mere 
oplysende  Resultater,  end  dem,  vi  endnu  kjende. 

Man  har  sædvanlig  i  Jernalderen  benyttet  visse  Sand- 
bakker som  en  fælleds  Begravelsesplads  for  en  heel  Egn 
cHer  et  heelt  Distrikt ,  og  vi  kjende  allerede  flere  saa- 
danne  her  i  Danmark ,  men  man  finder  ogsaa  fra  denne 
Periodes  forste  Tid  ,  naar  man  endnu  har  brændt  den 
Dode ,  Urnen  nedsat  i  en  med  Flid  sat  fiirkantet  Steen- 
sætning,  men  denne  er  da  storre  end  de  almindelige  smaa 
fra  Broncealderen  og  næsten  af  Storrelse  som  en  moderne 
Grav.  Den  Fig.  64  afbildede  Urne  fandtes  1820  af  Fie- 
ven  af  Hovedgaarden  Lengsbolm  i  Hornsherred  i  Jylland 
i  en  saadan  Steensætning  paa  en  lille  Holm  i  det  saa- 
kaldte  Troldkjær;  over  Urnen  laa  Jernsværdet,  som  daterer 
Fundet.  En  tredie  Slags  Grave,  der  alene  hore  Jernalderen 
til  og  rimeligviis  dens  ældste  Periode,  da  der  i  dem  altid 
findes  Urner  med  brændte  Been  sammen  med  Smykker  fra 
Jernalderen,  ere  betegnede  med  smaa  runde  Jordtoppe  — 
som  JNutidens  GravbiJie  — ,  af  hvilke  altid  mange  findes 
sammen  paa  eet  Sted,  f.  Ex.  paa  Urnekulen,  o.  fl.  St. 


KAR   FIIA    \ORDKiVS    HKDKi\OI,n.  340 

Vi  have  her  kun  talt  om  Uiner  og  Kar,  der  findes 
nedsatte  i  Oldtidens  Grave;  af  dens  aliMiri<leligt  brugte 
Huusgeiaad  findes  endnu  niar)gc  utider  de  forskjeliigstc 
Forhold,  snart  i  Moser,  hvori  de  enten  ere  nedsænkede 
eller  tabte,  snart  paa  slet  Mark,  hvor  de  ofte  ere  blevne 
nedgravne  med  forskjelligt  Liggendefæ;  med  Hensyn  til 
deres  Tidsalder  indeholder  naturligviis  Findestedet  ingen 
Oplysninger,  og  kun  Fahrikatlonen  kan  lede  til  at  bestemme 
den.  Alle  saadanne  Kar  indbefatte  vi  her  under  Navn  af 
jordfundne  i  Modsætning  til  Urnerne  og  Gravkarrene. 

Efterat  have  forudskikket  disse  Bemærkninger  saae 
vi  over  til  at  omtale  de  afbildede  Leerkar  under  de  Hoved- 
classer,  hvortil  vi  troe  efter  deres  Form  at  kunne  henfore  dem. 
Det  vil  her  blive  nodvendigt,  at  af  og  til  noget  forskjel- 
lige  Kar  henfores  til  samme  Afdeling,  naar  Formen  i  det 
Hele  ere  lignende,  thi  skulde  de  mindre  Forskjelligheder 
bestemme  nye  dasser,  vilde  næsten  hvert  enkelt  Kar 
komme  til  at  udgjoie  en  Classe  for  sig,  og  Hovedhen- 
sigten af  denne  Classification  ,  Indfdrelsen  af  en  saavidt 
mulig  simpel  Nomenclatur  ikke  opnaaes. 

1.     Hæivge-Kar  3:  de,    der  hnve  en  sandan  afrun- 
det eller  spids  Bund,  at  de  ikke   kunne  staae   paa  denne, 
og  *om  derfor  have  Ihdler  i  Overranden  eller  Orer,  hvor- 
igjennem  de  Snore  bleve  trukne,  hvori  de  bares  hængende. 
Alle  Hængekar  af  Leer  tilhore  Steenalderen  ,  men  Hænge- 
kar af  Bronce  og  Guld  findes   ofte    fra  de  fiilgende  Perio- 
der  i  Oldtiden.     Som  Underafdelinger  af  Hængekarrene  af 
Leer  kunne  de  fire  her  afbildede  betragtes  som  Hovedformerne: 
a)  Hængekar  med  Orer,   anbrar/te  hvor  Bugen  er  videst 
(FIg.   I).       Mundingen    er    paa    disse    kort    over   Bugen, 
rimeligviis   for  at  Karret  kunde    være   i  Ligevægt,    naar 
det  bares. 


330  KAR    KRA    NORDRiNS    HKDK,\OLD. 

h)IJænffcknr  med  en  indkneben,  hui  Hals  (Fig.  2).  De 
have  ajennemstukne  Bærehuller  istedetfor  Orer,  og  Bære- 
hu/lerne  ere  anbragte  overst  i  Hahen,  ligeledes  for 
Ligevægtens  Skyld, 

c)  Hængekar ,  som  med  deres  Laag  danne  næsten  en 
Kugle.  Bærehuller  istedetfor  Orer  ere  ogsaa  her  i  Kar- 
rets Overranfl.  (Fig.  3).  Vort  Museum  eier  et  lille  Kar 
af  denne  Form,  i  alle  Retninger  kun  to  Tommer  i  Dia- 
meter, men  uden  Bærehuller,  saa  at  man  maa  antage 
det  for  en  lille  Daase  eller  Æske  af  brændt  Leer,  hvis 
Form.  Zirater  o. s. v.  hetiforer  den  til  Steenalderen.  Den 
er  funden  ved  Ploining  ved  Carise  i  Sjælland,  ikke  i 
nogen   Grav. 

d)  Hrengckav  i  For  in  som  et  lidt  over  Midten  overskaaret 
Æg;  de  have  Orer,  anbragte  nærved  Mundingen  (Fig.  7). 

I  Modsætning  til  Hængekarrene,  maatte  man  vel  strængt 
systematisk  have  fremsat  som  en  Hovedclasse:  Standkar 
O:  alle  Kar,  der  have  en  flad.  Bund,  kvorpaa  de  kunne 
staae,  men  under  denne  Classe  vilde  næsten  alle  Leerkar 
henhiire,  da  Hængekarrene  i  Forhold  kun  ere  faa,  og  vi 
have  ikke  opstillet  en  saadan  Hovedclasse,  for  ikke  der- 
ved at  gjore  Inddelingen  mere  indviklet. 

2.  Bærk-Kar  3:  fladbundede  Kar  med  to  eller  flere 
Orer.  Skjiindt  disse  Kar  kunne  staae,  vise  Orerne,  at  de 
ogsaa  have  været  bestemte  til  at  bæres  hængende  i  een 
eller  flere  Snore.  De  findes  fra  alle  Perioder  i  Oldtiden 
og  have  vistnok  været  de  almindelige  Kar  til  at  bære  Vand 
og  andet  flydende  i,  hvortil  man  —  navnlig  i  den  ældste 
Tid  af  Mangel  paa  Kjendskab  til  Metal  —  kun  med  Van^ 
skelighed  kunde  skafl'e  sig  stiirre  og  bedre  Midler.  Deres 
Hovedformer  kunne  henfores  til: 

a)  Bærckar  med  Hals  og  rund  Bug.  Fig.  .5  af  Form  som 
en  Dunk,  med  fire  Oskener  eller  smaa  Orer  for  Snore, 
Fig.  31  med  to  Orer  ved  Halsen,  begge  disse  Kar  ere 


KAR    FRA     NORr)K,\S    HKnK^OI,I>.  351 

fra  Steenaldcren;  og  Fig.  55  med  en  vlitl  Hals.  Til 
disse  kunde  ogsaa  Fig.  71  liciifores,  men  da  dens  ()rer 
cre  meget  smaa,  maaskee  kun  aiibiagfe  som  Zirater,  og 
den  er  saa  afgjort  flaskeformet,  hcjifore  vi  den  heller 
til  de  flaskeformede  (see  nedenfor). 

b)  Bærekar  med  sknrp  Bur/ ,  kegleformet  sammenlohende 
mod  Mundingen  (Fig.  G).  Dette  Kar  liar  op  imod  Mun- 
dingen tre  Oskener  for  tre  Snore;  det  tilhorer  den  se- 
neste Broncealder  eller  Jernalderen  og  er  fundet  paa 
den  i  denne  Overgangsperiode  almindelige  Begravelses- 
plads noget  fra  Hasle  paa  Bornholm,  som  nu  kaldes 
Urnekulen.  —  Et  Bærekar  med  skarp  Bug  fra  Steen- 
alderen,  der  fandtes  i  Rfiddingehoien  paa  INIoen  er  om- 
talt ovenfor  S.  344;  det  var  forskjclligt  fra  det  her  afhil- 
dede deels  derved,  at  det  havde  to  02:  to  lisefor  hin- 
anden  siddende  Orer  paa  Bugens  fremstaaende  Kant, 
og  deels  fordi  det  tillige  havde  Bærehuller  i  Overranden, 
lige  over  Orerne. 

c)  Ovale  Brerekar  af  en  oval  Form,  der  aldeles  vilde  til- 
dækkes af  det  Fig.  4  afbildede  Laag  og  med  Oskener  nede 
ved  Bunden  paa  Ellipsens  Ender,  svarende  til  Laagels 
Huller.  Af  saadanne  Kar  eier  vort  Museum  intet  (kun 
det  afbildede  Laag),  ei  heller  vide  vi,  at  der  findes  no- 
get  i  andre  Museer  i  Norden  ,  men  vi  have  temmelig 
sikkre  Indberetninger  om,  at  Kar  af  denne  Form,  der 
oftere  findes  i  Tydskland,  ogsaa  ere  fundne  i  Danmark, 
men   faldne  sammen  ved  Optagelsen. 

3.  Urtepottfformkdr  o:  Kar  af  Form  som  en  Valse, 
men  da  denne  Form  —  i  Overgangene  næsten  umærkeligt 
—  udvider  sig  noget  skraat  opad,  saa  at  Mundingens  Dia- 
meter bliver  storre  end  Bundens,  henregne  vi  ogsaa  til 
denne  Classe  de  Kar,  der  have  Form  som  en  afskaaren, 
omvendt  Kegle.  Begge  disse  nærbeslægtede  Former  ere 
med    deres    mange   Variationer    de    almindelige    i   vor  Tid 


:>,. 

A 


352  KAIl    FRA    NORDRIVS    HKDK%OLD. 

til  Urtepotter,  hvorfor  vi  have  valgt  dette  for  Alle  tyde- 
ligt betegnende  Navn.  En  Mængde  af  de  til  denne  Classe 
horende  Kar  findes  fra  alle  Oldtidens  Perioder,  og  de  fleste, 
navnlig  af  de  ældre,  ere  uden  Tvivl  Huuskar.  —  For  disse 
Kar  troe  vi,  uagtet  mange  Forskjelligheder,  at  kunne  a»- 
see  for  Grundformer: 

a)  (le  valsedannede  3:  Cylindre,  hvor  Diametren  af  Mun- 
dingen er  lig  Bandens,  de  have  sædvanligt  en  lidt  ud- 
adhoiet  Overrand.  (Pig.  8,  9,  12).  Unoiagtighed  i  Form- 
ningen har  ofte  gjort,  at  Siderne  ere  skjæve,  og  For- 
men altsaa  ikke  reen  (Fig.  8,  9).  Fig.  12,  der  har 
en  nOiagtig  Valseform,  er  mærkelig  ved  den  flade  Ring, 
som  er  lagt  paa  Overranden,  fremstaaende  ligesaameget 
indvendigt  som  udvendigt. 

b)  de  omvendt  kec/ledannede-  o:  de ,  der  ere  skraat  ud- 
videde  opad,  hvor  altsaa  Mundingens  Diameter  er  sturre 
end  Bundens  (Fig.  10,  15,  74).  Fig.  10  er  fra  Sleen- 
alderen,  Fig.  1.5  fra  Jernalderen  og  Fig.  74  ligeledes  fra 
Jernalderen,    men    funden    i   Norge. 

Til  Variationer  af  denne  Form  regne  vi:  a)  Fig.  11 :  ind- 
kneben i  Midten,  [5)  Fig.  13  og  76:  indknebne  ved  Mundingen 
(den  sidste  fra  Norge)  og  y)  Fig.  14  og  75  :  indknebne  oven- 
over Bugen  og  med  noget  udvidet  Munding.  (Fig.  75  er  fra 
INorge).  Fig.  II  og  13  ere  fra  Broncealderen ,  Fig. 
75  og  76  fra  Jernalderen,  Fig.  14  rimeligviis  fra  åen 
senere  Broncealder  eller  Jernalderen.  Ligesom  dette  Kar 
har  tre  fremspringende  Knopper,  saaledes  eier  Museet 
et  andet  af  lignende  Form  med  fire  Knopper,  i  lige 
Afstand   fra  hverandre. 

5.  Skaalpor-virde  O:  Icwe  Kar  med  hred  Bug  off 
viid  Munding.  De  have  som  oftest  Ore  (enten  verticalt 
eller  horizoritaltj,  og  undertiden  ere  de  lidt  sammenknebne 
over  Bunden,  saa  at  denne  danner  en  lille  Fod.  De  skaal- 
formede  Kar  have  vi»tnok  alle   oprindeligt  været  liuuskar, 


RAR  KRA  KOROKKS  HKDKNOLD.  353 

men  ere  ofte  i  Brændalderen  blevet  benyttede  som  Laag 
over  Urnerne.  (Fig.  16:  uden  Oi;e,  Fig.  17:  med  rundt  Ore 
Fig.  18:  med  fladt  horizontalt  Ore,  Fig.  19:  indkneben 
under  Bugen,  Laaget  paa  Fig.  39:  en  meget  flad  Skaal, 
Laaget  paa  Fig.  51:  Skaal  med  flere  Afsatser),  Museet 
eier  en  Skaal  af  Form  som  Fig.  IG,  men  uden  den  lige 
opstaaende  Kant  foroven ,  der  er  benyttet  som  Urnelaag, 
idet  den  er  sat  retvendt  paa  Urnen  med  Bunden  ind  i 
denne;  Bunden  paa  denne  Skaal  er  gjennemstukken  med 
Huller,  der  ere  anbragte  i  coricentriske  Ringe,  saa  at  den 
seer  ud  som  et  Dorslag.  En  flad  Skaal  af  Form  som 
Laaget  paa  Fig.  39,  men  med  en  horizontal  anbragt  Ring 
som  Ore  og  med  Tud  (lignende  eu  Lampe)  har  Museet 
nylig  erholdt. 

.5.  KoPFORMKDE.  Da  man  ikkun  bruger  Navnet  Kop 
om  mindre  Kar,  ville  vi  hertil  have  henregnede:  sniaa  Kar 
i  Vidde  mindre,  og  i  Forhold  til  Vidden  hoiere  end  de 
skaalf ormede ,  Mundingen  er  sædvanlig  udadhoiet ,  og 
Mundingens  Diameter  mindre  end  Bugens.  De  have  alle 
været  Huuskar,  rimelig  Drikkekar  og  findes  i  lignende 
Former  fra  hele  Oldtiden,  dog  hverken  med  Hank  eller 
med  skarp  Bug  fra  den  ældste  Tid. 
a)  kopformede  uden  Hank.     (Fig.  21,  24,  25  og  26:  rund- 

bugede,   Fig.  27:  skarpbuget).     Fig.  25  har,    hvad  Af- 

bildingen  ikke  viser,  paa  den  ene  Side  en  fremstaaende 

Knop,  der  forestiller  et  Dyrehoved. 
h)kopformede  med  Hank  (Fig.  23:  rundbuget,  Fig.  20  og 

22:  skarpbugede). 

6.  Kar  paa  Fod  o:  Kar,  der  ere  hævede  paa  et 
bestemt  afsat  Fodstykke,  som  enten  er  valse-  eller  ontvendt 
kegledannet;  de  valsedannede  Fodstykker  ere  da  som  oftest 
sammenknebne  i  Midten;  til  Gravkar  paa  Fod  ville  vi  der- 
imod  hverk(jn  henregne  de  Kar,  der  have  en  flad  Brikke 
1844—1845.  23 


3;i4  XAR    FRA    IMORDRNS    HEDKiXOLO. 

eller   Ring   under  Bunden   eller   dem ,    paa  hvilke  Bugens 
Sider    kun    ere  kegleforniigt   samnienlobende  mod  Bunden. 
De  mindre  Kar  af  denne  Classe,  af  hvilken  intet  haves  fra 
Steenalderen,  kunne  bekvemt  kaldes  de  bægtrformede,  men 
vi  have  ikke  brugt  dette  som  Classenavn,  foidi  det  f.  Ex. 
ingenlunde  kan  anvendes  paa  Fig.  29,  paa  Gi  and  af  dens 
Stcirrelse;   den  er  nemlig  8|  Tomme  hoi,  11.^  T.  i  Bugen, 
10  T.    i  Mundingen    og   6  T.    i  Foden   i  Diameter.      Som 
Underafdeling  ville  vi  derimod  benytte  dette  Navn: 
a)  hægerformcAlc   med   Uge  Sider   som   en  omvendt  Kegle, 
der  hviler  paa  en  retstaaende  Kegle  som   Fod.  (Fig.28). 
h)rundbngede   (de  mindre   kunde   kaldes   kopformede    paa 
Fod),  der  hvile  paa  en  Valse,  der  udvider  sig  ved  En- 
derne (Fig.  29,  31  og  42).     Disse  Fodstykker  ere  alle 
hule.  Fortsættelser  af  Karrets  Huulhed. 
c)  skaalfonnede  paa  samme  Art  Fod    som  de  rundbugede 
(Fig.  30).     Fig.   19   har  vel  en  Slags  Fod,    men  endnu 
langt  mindre  bestemt,  end  Afbildningen  viser,  hvorfor  vi 
have  anfort  den  mellem  de  Skaalformede. 

7.  Kandeformede  o:  hoie  Kar  med  viid  Flals  eller 
udadhoiet  Munding  og  altid  med  Hank.  De,  vort  Mu- 
seum eier  af  denne  Form,  tilhore  alle  den  senere  Bronce- 
alder  eller  Jernalderen: 

a)  skarphugede ,  med  forskjellig  Hals  (Fig.  32  og  33). 
h)rnndbiigede,  kun  med  udadboiet  Munding  (Fig.  3.5).  Dette 
Kar  kunde  maaskee  uagtet  dets  Hank  henregnes  til  den 
ftilgende  Classe  (de  krukkeformede),  men  vi  have  fore- 
trukket at  henfore  det  til  de  kandeformede,  paa  Grund 
af  dets  store  Lighed  med  Viintappernes  nuværende  Studs- 
kander. 

8.  Krttrkeformedr  o:  alle  stbrre  Kar,  der  have 
vdvidet  Bug ,  smallere  Blunding ,  og  i  Almindelighed 
en  endnu  smallere  Bund.  De  have  ofte  eet  Ore,  og  ere 
alJe   meer   eller    mindre    sammenlobende    mod   Mundingen, 


KAR    FRA    ^OHDE^S    HKDEiXULD.  355 

men  have  hverken  den  store  Hank  eller  ilen  hesteiute 
Hals,  der  hver  for  sig  charakteriserer  de  kandefoniiede  som 
Gydekunder;  fra  de  kop-  og  skaalformede,  med  hvilke  de 
oftest  i  Form  falde  sammen  ,  adskille  de  sig  ved  deres 
Storrelse,  især  Hiiiden.  Det  er  disse  Former,  der  endnu  i 
vor  Tid  i  x\Iinindelighed  anvendes  til  forskjollige  Huuskar 
af  Leer  og  benævnes  med  det  fælleds  Navn  Krukker;  de 
ere  ogsaa  de  hyppigst  forekommende  Former  fra  Oldtiden 
og  til  dem  hore  de  allerfleste  virkelige  Urner.  Som  Under- 
afdelinger  af  dem  ville  vi  opstille: 

a)  kop  formede  Krukker  o:  Kar  af  Form  lignende  de  kop- 
formede  Gravkar,  men  hoiere  og  storre  (Fig.  38,  47  og 
59?:  uden  Ore,  Fig.  40,  66,  45,  46,  77  og  58:  med  Ore), 
\i)rundhiigede  Krukker  d:  de,  hvis  Bug  udvider  sig  af- 
rundet. Stundum  findes  disse  Krukker  med  en  saa  ringe 
Udhugning,  at  de  næsten  ere  kegleformede,  slunduni 
have  de  en  kort,  viid  Hals,  oftere  er  Overranden  lidt 
udadboiet,  men  sjældent  er  Mundingen  dannet  ved  lige 
at  afskjære  Karret  kort  ovenover  Bugen.  (Fig.  37,  39, 
48,  50  og  61).  En  særegen  Form  har  Fig.  78,  der 
næsten  er  kugelrund  (den  er  11  T.  hoi  og  10|  T.  i 
Bugen  i  Diameter,  Mundingens  Diameter  er  5.^  T.). 
Denne  Urne,  som  indeholdt  brænHte  Been,  og  hvorover 
var  lagt  et  sammenbukket  Jernsværd,  er  funden  paa 
Oen  Fohr  (see  Aarsberetningen  for  1843  S.  13  f.). 
c)  skarpbugede  Krukker.  Oprindelig  er  denne  Form  frem- 
kommen ved  at  stille  to  afskanrne  Kegler  med  den 
brede  Ende  mod  hinanden  (som  Fig.  49):  men  ved  at 
indknibe  Siderne  paa  disse  Kegler,  navnlig  paa  den 
overste ,  fremkom  mange  Variationer,  hvis  Antal  end 
mere  forogedes  derved,  at  man  beholdt  den  skarpbugede 
Form,  men  afrundede  den  skarpe  Kant  (Fig.  30,  41,  5  I, 
52,  54).  Som  en  ganske  særegen  Variation  af  denne 
Form,    nævne    vi  Fig.  44,    hvor    den    overste   Kegle    er 

23^ 


356  KAR  FRA  NORDRKS  HEDENOLD. 

trukken    sammen    til    en    meget    snæver  Munding ,    ået 
næsten  kunde  kaldes  en  lials,    dersom  den    var    fortsat 
lidt  længere  opad. 
å) Krukker,  indfaldende  ovenover  Bugen  o:  Kar  uden  Hank, 
hvis  overste  Deel  er  en  afskaaren  Kegle,  hvis  Grundflades 
Diameter  er  mindre  end  Bugens,  og  hvis  Sider  ikke  slutte 
sig  som  umiddelhar  Fortsættelse  til  Bugen  (Fig.  56  og  57). 
9     BojAKFORMKDE  O '.  hole,  ruudbugcde  Kar  med  vlld 
Bug  ^g  vild  Munding,  ofte  med  en  kort  viid  Hals.  Hvor 
Halsen  ikke  er  omvendt   kegledannet   som  Fig.  62  og  63, 
eller    af  Form    som    en   san)nienkneben   Valse   (Fig.  53), 
have  disse  Kar  altid  en  fremstaaende  Kant  om  Mundingen. 
Den  korte    omvendt  kegledannede   eller  valsedannede  Hals 
eller   denne    fremstaaende   Kant   om   Mundingen    ansee    vi 
for  det  charakteristiske  Særkjende  for  denne  Classe  i  Mod- 
sætning  til    de   ovenfor    omtalte    rundbugede  Krukker ,    til 
hvilke   vi   derfor   henregne   Fig,  61,    medens   vi    henregne 
Fig.  64  til    de  hojanformede.      Denne  Form    er    oprindelig 
uden  Ore,  men  da  vi  have  Kar  af  aldeles  lignende  Form, 
kun  med  et  tilsat  Ore,    have   vi  troet  at  kunne  fremsætte 
som  Underafdelinger; 
•d)uden  Ore  (Fig.  60,  62  og  64). 
\i)med  Ore  (Fig.  53,  63,  65  og  68). 

10.  Flaskeformede  o:  mindre  Kar  med  en  hot, 
snæver  Hals.  De  af  disse  Kar,  som  ere  eiendomnielige 
for  Steenalderen,  ere  næsten  kugelrunde,  have  stundum  to 
smaa  Orer  (Fig.  71),  stundum  en  flad  fremstaaende  Kant 
paa  Halsen,  en  Haands  Brede  fra  det  egentlige  bugede 
Kar  (Fig.  72),  begge  Dele  for  med  Lethed  at  kunne  bære 
Karret.  De  have  som  oftest  en  flad  Bund  og  kunne  alle 
staae,  men  ingen  af  disse  ældste  Kar  have  noget  eget 
Fodstykke  (Fig.  69  er  fra  Jernalderen ,  hvis  det  er  nor- 
disk,  hvorom  vi  meget  tvivle;  det  er  til  vort  Museum 
kommet   fra    det   gamle  Kunstkammer,    i  hvis  Protokoller 


KAR    FRA     NORDKXS    HRDK^OLD.  357 

I 

dov  ingen  Efterretning  havdes  om  dets  Findesfed).    VI  ville 
inddele  de  flaskeformede  Kar  i  to  Classer: 
»)i7ied  rund  Bug  (Fig.  09,  71,  72  og  73). 
b)  med  skarp    Bug  [(^^'S-    ^^ »    som   er   fra  Norge   og   fra 
Jernalderen). 

11.  OvALR  Urkrr.  Af  dem  eier  Museet  kun  een, 
Fig.  43,  som  er  fra  Broncealderen ,  funden  med  brændte 
Been,  og  saavidt  vides  er  dette  det  enesle  Stykke  af  denne 
Form,  som  er  fundet  i  INorden.  I  Tydskland  findes  de  ijike 
sjældent.  Her  niaae  vi  ogsaa  paa  Grund  af  Formens 
Lighed  nævne  de  ovenfor  omtalte  ovale  Bærekar. 

12.  LuK.KEDR  Urner.  Ogsaa  af  denne  Form  har  man 
i  Norden  kun  fundet  den  afhildede  Urne  (Fig.  67),  der  oien- 
synlig  er  forfærdiget  til  Begravelseskar  (see  ovenfor  S.  321). 

II.  GRAVKAR  AF  STEEN  (Fig.  79-83^.  - 
Disse  findes  ikke  sjældent  i  Norge  og  endnu  oftere  i 
Sverrig,  navnlig  i  Bahuus  Lehn;  i  Danmark  ere  derimod, 
saavidt  os  bekjendt,  kun  de  to  Fig.  82  og  83  afbildede 
fundne.  Disse  Steenkar  ere  ofte  mrget  raat  udhugne, 
ofte  derimod  meget  omhyggeligt  afglattede,  og  i  Norge 
findes  endoa;  Kar  af  Talcrsteen  med  indskaarne  Zirater.  De 
fleste  af  de  skaalformede  Kar  af  Steen  have  sikkert  op- 
rindelig været  Huuskar  og  have  derfor  enten  haft  Haand- 
tag.  Hank  eller  to  lige  for  hinanden  siddende  fremsprin- 
gende Kanter,  for  lettere  at  kunne  !)æres;  vi  maae  dog 
her  bemærke,  at  den  paa  Fig.  83  afbildede  Hank  uden  Tvivl 
er  nyere  tilsat,  men  i  de  gamle  Huller,  hvori  der  alle- 
rede i  Oldtiden  utvivlsomt  har  været  befæstet  en  Hank. 
Dette  Kar,  der  for  længere  Tid  siden  er  fundet  i  Jylland, 
har  nendig  af  Finderen  og  hans  Son  været  anvendt  til 
Liinipotte  i  en  Række  af  Aar,  for  det  afleveredes  til  Mu- 
seet. —  At  Steenkar  derimod  ogsaa  ere  blevne  brugte  som 
Urner,  i  det  Mindste  i  Norge  og  Sverrig,  er  aldeles  vist,  da 
man  ofte  har  fundet  dem,  indeholdende  brændfe  Been.    Stceo- 


358  KAR    FKA    NORDENS    HKDK.VOLD. 

kisten  (Fig.  82)  synes  ligeledes  at  være  en  Steenurne;  den 
er  fra  Bornholm  og  er  kun  en  fuldkoninere  Gravkiste  i  Smag 
med  Broncealderens  smaa  ovenfor  S.  345  omtalte,  der  ere 
sammenstillede  af  lose,  tlade  Stene.  Alene  af  denne  Grund, 
som  og  fordi  den  udfordrede  til  sin  Forarbeidelse  fuldkomnere 
Redskaber,  niaae  vi  antage  den  for  yngre  end  Broncealde- 
ren  ,  og  naar  dertil  kommer,  at  den  fandtes  omsat  med 
rode  3Iuurstene,  er  det  aldeles  vist,  at  den  tilhorer  den 
allersidste  hedenske  Tid ,  og  dersom  den  —  hvad  dens 
Form  gjor  rimeligt —  har  indeholdt  brændte  Been  af  et  Lig, 
er  den  et  mærkeligt  Beviis  paa,  hvorlænge  man  paa  Born- 
holm ligesom  i  Norge  og  Sverrig  har  vedblevet  —  und- 
tagelsesviis  —  at  brænde  de  Diide.  Alle  Steenkar  tilhore 
Jernalderen;  efter  deres  Hovedform  troe  vi  at  kunne  ind- 
dele dem  i : 

1,  Skaalpormede  Steenkar,    der  kunne  deles  i: 

a)  runde  eller  fiirkantede  Kar  med  et  langt  Haandgreb 
(Fig.  79  og  80,  begge  fra  Norge) ,    og 

b)  lave  runde  eller  ovale  Kar  med  to  korte  Haandgreb 
eller  Hank  (Fig.  81  fra  Norge  og  Fig.  83). 

2.  Strenkistrr  o:  fiirkantede  Kar  uden  Haandgreb 
eller  Hank.     (Fig.  82). 

III.     GRAVKAR    OG    JORDFUNDNE    KAR    AF    METAL. 

(Fig.  84—105). 
Af  disse  tilhorer  naturligviis  intet  Steenalderen,  frem- 
deles kan  intet  Rletalkar,  der  er  fundet  i  Danmark,  med 
Rimelighed  antages  for  en  Urne  ;  selv  om  enkelte  Fund 
skulde  komme  for  Dagen,  i  hvilke  et  Metalkar  indeholdt 
brændte  Been,  maatte  det  ansees  som  en  Undtagelse,  at 
man  havde  benyttet  et  i  en  anden  Hensigt  forarbeidet  Kar 
hertil ,  hvilket  vi  ogsaa  antage  at  have  været  Tilfældet 
i  Norge,  hvor  man  dog  oftere  har  fundet  brændte  Been 
i  Kar  af  Metal,  navnlig  af  Jern.      Vi    betragte  alle  Metal- 


RAR    FRA    KORDENS    IIKDKVOLD.  359 

kar  som  Unusfferond  eller  Kar  til  JtcllUjt  Brug,  hvilket 
sidste  vi  navnlig  troe  at  niaatte  antage  om  Hængekairotie 
af  Guld  (Fig.  88  og  89).  Dereis  store  Mctalværdi  i  den 
Old,  de  tilhore,  synes  i  ForMndelse  n»ed  deres  fuldkomne 
Overeenssfemmelse  i  Form  og  Zirater  at  gjore  denne  An- 
tagelse rimelig,  og  det  vil  være  naturligt  ogsaa  at  overfijre 
den  til  de  eensartede  Hængekar  af  Bronce.  Disse  have 
Andre  villet  aiisee  for  Lamper,  men  mod  denne  Coiijectur 
strider  deels,  at  de  fleste  ere  for  store,  deels  at  nogle 
(Fig.  87)  have  et  aldeles  tæt  sluttende  Laag,  der  er  blevet 
fastholdt  ved  en  gjennem  Orerne  stukken  Rem.  De  i 
Jernalderens  Begravelser  fundne  Metalkar  troe  vi ,  som 
ved  Leerkarrene  er  anfort ,  at  have  indeholdt  Spise  og 
Drikke ,  og  vi  have  end  mere  ved  disse  et  Beviis  paa 
denne  Antagelses  Rigtighed  i  deres  charakteristiske  For- 
mer soni  Bolle  til  at  indeholde  Mjuden  eller  Oliet  (Fig. 
102),  som  Si  til  at  hortsie  tykt  Bundfald  eller  andet 
deslige  (Fig.  100  a),  eller  som  Bægere  til  at  drikke  af 
(Fig.  101   og  103). 

Til  at  bestemme,  hvilken  Periode,  Broace-  eller  Jern- 
alderen ,  Metalkarrene  tilliore ,  have  vi  langt  stiirre  og 
sikkrere  Veiledning  end  ved  Leerkarrene  :  Kar  af  Siilv 
hore  alle  uden  Undtagelse  Hedenolds  sidste  Aarhundreder 
til,  ligeledes  alle  Kar  af  Jern,  der  saavidt  vides  aldrig  ere 
fundne  i  Danmark,  derimod  ikke  sjældent  i  Norge;  men 
uden  Hensyn  til  det  forskjellige  Metal  er  næsten  altid 
Metalkarrenes  Forariieidelsb  ,  Form  og  især  deres  Zi- 
RATKR  charakteristiske. 

I  Broacealdrren  har  man  forarbcklet  Metalkarret 
af  Bronce  eller  Guld  deels  ved  IJdhamriug,  f.  E.\.  Hænge- 
karrene  af  Guld,  deels  ved  Stuhninrj  i  og  over  Former  af 
brændt  Leer.  At  dette  sidste  har  været  Tilfældet,  hevise 
saavel  de  undertiden  forekommende  Stoberande  paa  Bruncr- 
kar  som  furncudig  et  Hængekar  di  Bionee  i  vort  Museum, 


360  KAn    FRA     XORDEIVS    HEDRINOLD. 

hvori  endnu  hele  den  indvendige  Form  af  brændt  Leer 
sidder,  og  dersom  vi  ikke  allerede  fra  andre  Sider  ved 
Fund  af  Indgasser,  Rester  af  smeltet  Metal,  der  er  storknet 
i  en  Stobeskee,  o.  a.  dl.  havde  Beviis  for,  at  disse  Bronce- 
arbeider  ere  forfærdigede  her  i  Landet  og  ikke  indforte,  vilde 
dette  Stykke  alene  gjore  det  rimeligt.  Hvor  fuldkomment 
Broncealderens  Smede  have  forstaaet  at  stiibe  Metallet, 
oplj^se  navnlig  de  Stykker  (hyppigst  Sværdhæfter  og  Oxer), 
som  kun  bestaae  af  en  tynd  Hinde  Metal,  der  er  stiibt  over 
en  Leerkjærne,  enten  for  at  gjore  Gjenstanden  lettere  eller 
—  hvad  der  er  rimeligst  —  for  at  at, spare  paa  Metallet, 
og  det  kan  derfor  ei  være  os  paafaldende,  at  ogsaa  Karrene 
af  Metal  ere  ypperligt  stiibte.  Paa  de  stobte  Kar  er  det 
Indvendige  glat ,  medens  Ydersiden  har  ophoiede  Zirater, 
der  altsaa  have  været  indtrykte  i  den  overliggende  Form, 
som  vi  desværre  endnu  aldrig  have  fundet.  At  stabe  og 
at  udhamre  Karret  have  været  samtidige  Foiarbeidelses- 
niaader.  Ore  eller  Hank  sutte  man  til  med  Nitter  og 
Karrene  synes  at  vise  det  Samme  som  andre  Gjenstande 
af  Metal ,  at  Lodningen  var  ubekjendt  for  i  den  sidste 
Periode  af  Hedenold  ,  og  Kundskaben  til  den  det  sidste 
store  Fremskridt  i  Metalfabrikationen,  forend  man  lærte  at 
dreie  Metalkarrct,  hvilket  man  ikke  har  forstaaet  for  heelt 
op  mod  Christendommens  Indforelse,  hvis  man  overhovedet 
hos  os  nogensinde  har  kunnet  det  i  Hedenold.  Noget 
som  let  kunde  lede  til  at  antage  omhyggeligt  udhamrede 
Kar  for  dreiede  er ,  at  man  ofte  i  Bunden  af  disse 
linder  en  opdreven  Ring  om  Bundens  Midtpunkt  som 
Centrum,  stundum  to  eller  tre  concentriske;  men  ved  noiere 
Betragtning  viser  det  sig ,  at  disse  Ringe  have  af- 
rundede ,  ikke  skarpe  Kanter ,  og  at  de  kun  ere  op- 
drevne over  en  under  Bunden  lagt  unuiagtig  Ring  ,  i  det 
Hoieste  altsaa  kun  anbragte  for  at  efterligne  de  dreiede 
Kar  af  romersk  Fabrik,   der  ikke  sjældent  tindes  sammen 


KAR    FRA    ØtORDKiVS    HKDKNOLB.  361 

med  dem.  Stobriingen  i  det  Mindsste  af  stiJrre  K;>r  op- 
liorte  aldeles  i  Jkrnalderev,  i  hvilken  man  har  udhamret: 
og  tilsidst  vinnskcc  endog  dreiet  Karret ,  med  hvilket 
Hanken  var  i  eet  Stykke  (f.  Ex.  alle  Kasseroller  af  Brorice 
og  Sierne  Fig.  100  a  og  b).  Udbedrituf  af  et  forslidt 
eller  forstodt  Kar  er  baade  i  Bronce-  og  Jernalderen  skeet 
ved  Paanitning  af  tynde  Metalplader;  Foden  paa  det 
Fig.  101  afbildede  Solvbæger  fra  Jernalderen  er  endog 
sammensat  af  flere  tynde  Lag  af  Solvbiik,  som  ere  sammen- 
nittede.  Dog  maae  vi  bemærke  ,  at  det  lille  Solvbæger 
Fig.  103  er  stobt  af  Siilv  og  derpaa  indvendig  belagt 
med  en  tynd  Guldplade.  Ganske  særegen  er  Forarbeidelsen 
fif  de  norske  Jernkar,  der,  som  Fig.  90  viser,  ere  nittede 
sammen  af  sniaa  Jernplader.  —  Man  har  vidst  at  give 
Broncekarret  indvendigt,  ved  at  fortinne  og  derpaa  glode 
det ,  en  hvid ,  meget  haard  Metalheklædning  som  et 
Slags  Klokkemetal,  der  ved  sin  Haardhcd  og  Politur  er 
meget  bedre  end  Nutidens  Fortinning.  En  saadan  har 
Fig.  102  o.  fl.  andre.  Stundum  findes  en  tynd  Guldplade 
eller  et  Slags  Plade-Forgyldning  indeni  Kar. 

FoRMEX  er  vistnok  det  usikkreste  Kjendetegn  til  at 
bestemme  Metalkarrets  Alder;  dog  synes  det  som  at  alle 
d^  ældre  Former  —  naturligviis  med  Undtagelse  af  Skaalene 
—  ere  lave  og  brede  i  Forhold  til  Jernalderens  mere  hoie 
og  slanke,  der  som  oftest  vise,  at  Smagen  er  bleven  paa- 
virket af  en  Indflydelse,  der  er  udgaaet  fra  Syden,  hvor 
den  classiske  Oldtids  Levninger  bleve  det  naturline  Grund- 
lag  for  hele  den  opvaagnende  Kunst  og  Industri. 

ZiRATERNE  ere  derimod  næsten  altid  aldeles  charakte- 
ristiske.  Fra  Broncealderen  ere  alle  de ,  som  bestaae 
af  concentriske  Ringe  eller  af  indslagne  eller  opdrevne 
Punkter..  Begge  disse  Slags  Zirator  have  allerede  været 
brugte  i  Broncealderens  ældre  Periode  og  ere  paa  de  stobte 
Kar  stobte  nied,  saa  at  de  ere  ojihoiede  (Fig.  86  og  86  a),  paa 


302  KAR  FHA    ^out)^:JXS   hkdkxOld. 

de  udhamrede  Kar  ere  de  sædvanlig  drev?w  indvendig 
fra  udad  og  kun  Punktziraterne  findes  —  og  sjældnere  — 
ilugrie  ind  (Fig.  88,  Bunden  88  a  og  Fig.  8'.*)  En  senere 
Periode  af  Broncealderen  brugte  indgraverede  7t\vi\iQV,  hyp- 
pigst i  Form  af  et  liggende  S  (Fig.  84  og  85),  eller  — 
hvad  der  især  hyppigt  forekotnmer  paa  Bunden  af  Hænge- 
karrene af  Brr)nce  —  e»  indgraveret  rund  Fordybning  i 
Midten,  omgivet  af  Straaler  og  Ringe  (Fig.  87  og.  navnlig 
dens  Bund  Fig.  87  a).  Disse  sidstnævnte  Zirater  ere  end 
mere  charakteristiske  derved,  at  de  ere  udfijldte  med  en 
3Iasse  af  en  Slags  Jord  eller  Harpix,  der  oprindeligt 
maa  have  haft  en  nieget  forskjellig  Farve  fra  den  blanke. 
Guld  lignende  Bronce  og  altsaa  har  været  indlast  som 
en  Emaille  i  denne.  Den  samme  Indlægning  findes  ogsaa 
paa  Skjoldknaj)per  og  Haandgreb  til  Broncesværd,  hvoraf 
vi  troe  at  turde  slutte,  at  den  tilhorer  den  egentlige  Bronce- 
alder ,  fra  hvilken  Periode  vort  Museum  ogsaa  eier  flere 
store  Knapper,  maaskee  til  at  sammenholde  Sværdbæltet  med,. 
i  hvilke  de  indskaarne  Zirater  ere  i  selvsamme  Smag  og 
ligeledes  udfyldte,  men  med  en  anden  Materie,  nemlig  Rav. 
Paa  flere  Hængekar  af  Bronce  findes  en  ziirligt  gjennem- 
brudt  flad  Ring,  der  langs  med  Overranden  lober  rundt 
om  Mundingen  og  staaer  frem  ind  over  Karrets  Aabning, 
(Fig.  84).  Et  Slags  Mæanderzirater  forekommer  ikke 
sjældent  paa  Broncekar ,  der  rimelig  ere  fra  den  seneste 
Broncealder  eller  Begyndelsen  af  Jernalderen  (Overringen  paa 
Fig.  84),  De  phantastiske  Dyre-  eller  Dragefigurer,  Slange- 
zirater  og  alle  Slags  forviklede  Snoninger  og  Ruder  ere 
endelig,  hvad  enten  de  ere  indgraverede  eller  drevne,  sikkre 
Vidnesbyrd  for,  at  de  Kar,  hvorpaa  de  findes,  henhore  til 
Jernalderen  (Fig.  99,  101,  103).  Hvor  disse  Zirater  ere 
indgraverede,  ere  de  ikke  sjældent  udfyldte  med  en  Ind- 
lægning, der  altid  er  af  IMetal,  hyppigst  af  Guld  og  Siilv. 
Saaledcs   er   der   lagt  Guld   iud   i  Ziratcrne  paa  Fig.  103^ 


KAR    FRA    NORDK.^S    flKDK.NOLD.  30^J 

paa  Fig.  99  ere  der  Indlægniu<i:er  af  S»5lv  og  KoMier;  paa 
Fig.  101  ere  »leriniod  Ziraterne  drevne  op  i  tynde  (»uld- 
plader,    der  ere  fastnittede  til  Karret. 

Vi  have  kun  talt  om  de  ægte  nordiske  Metalkar,  for- 
uden hvilke  der  hos  os  ikke  sjældent  tindes  andre  af 
romersk  Fabrik ,  paa  hvilke  naturligviis  ikke  de  oven- 
anforte  Bemærkninger  passe.  De  ere  dreiede  paa  Skive, 
ojj  robe  ved  deres  hele  Form ,  Forarbeidelse  o"  Zirater 
deres  fremmede  Oprindelse  i  en  classisk  Smag ,  og  da 
flere  af  dem  endog  have  romersk  Fabrikstempel ,  er  det 
aldeles  utvivlsomt,  at  de  ere  bragte  hid  ved  Forbindelser 
med  sydligere  Nationer.  For  romerske  ansee  vi  bestemt 
Fig.  96  og  104,  ligeledes  de  fleste  af  Kasserollerne  og 
Sierne  (Fig.  100  a  og  b)  og  rimeligvlis  alle  Kar  med 
dreiet  Bund  eller  en  dreiet  Ring  til  Fod  (Fig.  91  og  93). 

Broncekar  skulle  være  fundne  i  Broncealderens  Grave, 
men  meget  sjældent;  i  stor  Mængde  tindes  derimod  Kar  af 
alle  Metaller  i  Jernalderens  almindelige  Begravelsespladser 
og  i  samme  Olds  hos  os  yderst  sjaddne  Hoie.  Fig.  99, 
100,  101  og  102  ere  saaledes  fundne  sammen  i  en  Sand- 
bakke i  det  sydostlige  Sjælland  ved  Hindingeoie  (tillige- 
med de  Fig.  109,  111  og  1 13  afbildede  Glaskar),  og  have  uden 
Tvivl  været  en  fuldstændig  Opsats  af  Drikkekar.  Mærke- 
lig er  den  Sammenstilling  af  Kar  som  er  afbildet  Fig.  100: 
yderst  er  en  omhyggelig  dreiet  og  meget  solid  kopformet 
Krukke  med  Ore  af  Leer,  indvendig  heelt  beklædt  med 
en  tynd  Broncebelægning ;  Indeni  denne  er  en  Kasserolle 
af  Bronce,  der  passer  niiie  i  den,  og  indeni  Kasserollen 
igjen  en  ligesaa  noie  tætsluttende  Si.  Bollen  (Fig.  102) 
har  uden  Tvivl  opritidelig  været  indsat  i  Træ,  der  i  Ti- 
dens Længde  er  faldet  hen  i  Sttiv  ,  ligesom  den  vistnok 
har  været  tildækket  med  et  Dæksel  af  Træ,  da  nemlig 
det  bevarede  Broncedæksel  foruden  Tuden  kun  dækker  en 
ringe  Deel  af  Karret,  og  altsaa  kun  har  været  bestemt  til 


364  KAR    FRA    NORI>E\S    I(4^K»KN0LØ. 

at  gj<"»re  UdhaeHningen  sikkrere  og  lettere.  Det  lille  Bæger 
(Fig,  103)  er  fundet  i  Dronning  Thyre  Dannebods  Grav  ved 
Jellinge  og  tilfiorer  altsaa  en  historisk  Tid  fra  den  allersidste 
Hedenold ,  hvilket  giver  dets  charakteristiske  Zirater  en 
overordentlig  Værdi.  —  Hyppigt  findes  ogsaa  Metalkarrene 
ikke  i  Grave,  men  luse  i  Jorderf,  hvoxaf  de  tilfældigt  op- 
graves eller  opplyies,  og  ofte  indeliolde  de  da  enten  Mynter 
eller  Sntykker>  der  kunn&  tjene  til  at  bestemme  deres. 
Tidsalder.  Af  alle  Metalkar  ere  Hængekarrene  af  Gnid 
de,  hvis  Tidsalder  er  meest  ubestemt;  de  ere  aldrig  fundne 
i  Forbindelse  med  Noget  ,  der  kunde  datere  dem ,  og 
skjondt  de  aldeles  eensartede  Zirater  paa  dem  alle  (vi 
kjende  11).  henfore  dem  til  den  samme  og  navnlig  den 
seldre  Periode  af  Broiicealderen,  synes  det  utroligt,  at  de 
kun  skulde  have  været  brugte  i  een  enkelt  Periode  og; 
netop  i  den  Tid,  hvor  Guldet  havde  den  allcrstorste  Værdi. 
Rimeligere  synes  det  unægteligt,  at  man  til  forskjellige 
Tider  har  forarbeidet  dem  i  samme  Smag ,  hvoraf  man 
vel   ogsaa  kunde  letles  til  at  antage  dem  for  hellige  Kar. 

Efterat  have  forudskikket  disse  Bemærkninger  ville  vi 
inddele  Metalkarrene  efter  deres  Former  i  fiilgende  Glasser: 

1.  Hængkkar,  o:  de,  der  have  en  saadnn  rund  eller 
spids  Bund,  at  de  ikke  kunne-  stnae  paa  den',  de  have 
alle  deres  væsentligste  Zirater  paa^Bunden.  Hængekarrone 
af  Brorice  have  altid  Oskener  eller  Orer  (Fig.  84,  85,  80,  87). 
Hængekarrene  af  Guld  have  derimod  ingen  Orer,  men  kun 
en  ombciiet  Overrand,  hvorunder  man  kunde  binde  en  Snor 
og  saaledes  bære  Karret.  Det  vilde  vel  have  været 
hensigtsmæssigere  at  anbringe  to  Orer,  men  at  de  ikke  have 
været  bestemte  til  at  staae,  synes  at  fremgaae  deraf,  at 
de  i  Særdeleshed  paa  Bunden  have  deres  fine  opdrevne 
Zirater,  der  vilde  blive  aldeles  fortrykkede,  dersom  Karret 
skulde  staae  paa  dem,  naar  det  var  fyldt  (Fig.  88  og 
89,    og  især  Bunden  Fig.  88  a).      Nogle  af  Hængekarrene 


KAR    Ih'RA    \ORDKi\S    HUnKXOI.Dt  365 

af  Guld  have  derimod  paa  den  ene  Sitle  Huller  efter 
Nagler,  der  have  fastholdt  et  Ore,  saa  at  man  niaa  an- 
tage, at  de  ogsaa  have  været  brugte  til  at  udhælde  noget 
flydende  af,    idet  man  holdt  dem  i  dette  Ore. 

2.  Bærkkar  o:  Kar ,  der  hnve  flad  Bund  eller  en 
Fod,  hvorpaa  de  kunne  staae,  og  Hank.  De  ere  igjen: 
a)  Bærekar  med  rund  Bund  (Fig.  \){)  fra  Norge,  Fig.  92). 
1))    Bærekar  med  rund  Bug  og  flad  Bund  (Fig.  95). 

c)  Bærekar  iiied  Fod  (Fig.  96,  98,  99). 

d)  Bærekar,  omvendt  kegledannede  (Spande)  (Fig.  97). 

3.  Skaale  o:  lave  Kar  med  afrundet  Bug  og  viid 
Munding ,  uden  Hank ,  stundum  hane  de  et  lille  Ore. 
De  kunne  igjen  deles  i  : 

a)  Skaale  uden  Fod  (Fig.  94  og  104;  med  Ore:  Fig.  105). 
h)    Skaale  med  Fod  (Fig.  91  og  93). 

4.  Kasskrollrr  o:  lave  Kar  med  flad  Bund  af 
^amme  Diameter  som  Mundingen ,  med  Haandtag ,  men 
uden  Tud  (Fig.   100  h). 

5.  Boller  o:  lave  Kur  med  flad  Bund  af  samme 
Diameter  som  Mundingen,  med  Tud,  men  uden  Haand- 
tag (Fig.  102). 

6.  Sier  o:  lave  Kar,  stundum  med  flad  Bund,  som 
oftest  med  afrundet  Bund  ,  men  med  Bunden  gjennem- 
slaaet  med  flne  Huller,  til  at  rense  en  flydende  Masse  fra 
faste  eller  tykke  Hele  (Fig.   iOOa). 

7.  Bægere  o:  mindre  Kar  med  udvidet  Munding 
og  faa  et  Fodstgkke.     De  have  to  Hovedformer: 

a)  rundbugede  (Fig.   101). 

b)  omvendt  kegledannede  (Fig.   103). 

8.  HoRiv  o:  Kar  i  Form  som  Dyrehom.  Af  disse 
haves  nu  ingen  i  Norden,  men  det  kongelige  Kunstkammer 
i  Kjobenhavn  har  tidligere  eiet  tvende  saadanne  af  Guld, 
begge  fra  den  sidste  Periode  af  Hedenold,  som  bleve  bort- 
stjaalne  og  indsmeltede  1  Begyndelsen  af  dette  Aarhundrede. 


306  KAR    FRA    .\ORORi\S    HKDKXOf.D. 

IV.  GRAVKAR  OG  JORDFUNDNE  KAR  AF  GLAS  (Fig.  106-114). 
De  meget  sjældne  Kar  af  Glas  ere  alle  fra  Jernalderen, 
endog  fra  den  sidste  Deel  af  denne  Periode,  og  have  uden 
Tvivl  alle  oprindelig  været  Drikkekar.  De  ere  sjældent 
glntte,  aldeles  uden  Zirater  som  Fig.  113  og  114.  Zira- 
terne  ere  enten  anbragte  paa  Karret  under  Fornininijeii, 
og  liestaae  da  af  oplwiede  Striber,  pressede  op  af  det 
endnu  blode  Glas  (Fig.  106,  Bunden  paa  Fig.  112,  Fig. 
107  og  III),  eller  de  ere  slebne  ind  i  Form  afrunde  eller 
ovale  Fordybninger  (Fig.  108  og  llO).  For  sjældnere, 
skjondt  i  sig  selv  meget  simple,  maae  vi  aiisee  saadanne 
Zirater,  som  de,  der  findes  paa  den  Fig.  109  afbildede 
Pokal:  de  ere  oplwiede  Sfriber  af  et  svagt  farvet  Glas, 
deels  blaae,  deels  gule,  som  ere  lagte  udenpaa  det 
allerede  færdirje  Kar.  —  Kar  af  Glas  findes  næsten  ude- 
lukkende i  Jernalderens  G;ave ,  sjældent  ere  de  fundne  i 
Moser.     De  kunne  heiifiires  til  i  Hovedclasser  : 

1.  B.KGKKE  o:  xwei'T  eWcT  m'xmhehc^iemi  kegledannede 
Kar,  sædvanligt  som  en  afstumpet  omvendt  Kegle;  efter 
deres  varierende  Former  maae  disse  deles  i  : 

a)  Bægere  med  flad  Bund  (Fig.  106  og  110).  Hertil 
maa  ogsaa  henfores  Formen  Fig.  11.'),  der  kun  er 
forskjellig  derved,  at  Karret  staaer  paa  en  lille  Ring, 
som  ei  er  hiii  nok  til  at  gribe  om. 

b)  Blegere  med  spids,  afrundet  Bund,  som  ikke  have 
kunnet  staae   (Fig.    107  og    108). 

c)  Bægere  paa  Fod  (Pokaler)  o:  Kar  paa  et  saa  hoit 
Fodstykke ,  at  man  derom  kan  fatte  Karret  og  bære 
det  (Fig.    109). 

2.  Sk  A  ALK  d:  låne  Kar,  enten  valsedannede,  stundum 
med  en  lidt  udvidet  Bug,  eller  som  en  Halvkugle;  deres 
Bund  er  som  oftest  rund,  men  ogsaa  undertiden  flad,  og 
iiaar  den  er  rund,  er  den  altid  saa  bred,  at  Karret  kan 
staae  paa  den  (Fig.  112,  114). 


KAR   fn\    \ORnR\S    KRDKXOI.n.  3(17 

3.    Horn    af  GI;is ,    der  eie  saa  sjældne ,    at  det  her 
afbildede  (Fig.   111)  er  det  eneste  bckjendte. 
V.   GRAVKAR  OG  JOHDFUNDNE  KAR  AF  TRÆ  (Fig.  115-117). 

Disse  have  alle  oprindcligen  været  brugte  til  IJuus- 
Jiar;  nian  har  oftere  fundet  Spor  af  dem  i  BronceaMerens 
Grave,  og  riiueligviis  have  Trækarrene  fra  d<'nne  Periode 
sædvanlig  været  Skaalr,  udhulede  af  eet,  Stijkke  Træ,  hvilke 
man  ogsaa  ruaa  have  haft  allerede  i  Steenalderen;  men 
det  er  forst  fi'a  Jernalderen  man  har  fundet  stiirre 
Fragmenter  af  Trækar.  Fra  denne  Periode  finder  man 
endog  sædvanligt  ved  ethvert  storre  Fund  af  OJdsager 
saavel  i  Grave  som  lost  i  Jorden  Levninger  af  Trækar, 
der  alle  ere  forfærdigede  som  Nutidens  af  smallere  eller 
bredere  Staver,  der  sammenholdes  med  liere  Broncebaand 
og  ofte  i  Overranden  med  en  ombiiiet  huul  Broncering. 
De  have  i  Reglen  haft  Hank,  hvis  Orer  —  ligesom 
Baandene  —  ere  nittede  fast  til  Karret  selv,  og  ville  da 
rimeligt  efter  deres  Form  kunne  kaldes  Spande.  Af  dette 
Slags  ere  de  tre  afbildede,  der  vise  deels  de  forskjellige 
Maader,  hvorpaa  man  har  befæstet  Hanken,  deels  Baatide- 
nes  forskjellige  Brede  og  Mængde.  Et  Broncebeslag, 
sandsynligt  til  et  Trækar,  som  vort  Museum  eier,  bestaaer 
af  to  Oxehoveder,  sammenbundne  med  lange  Kjæder,  men 
det  Hele  er  altfor  angrebet  af  Ælde,  til  at  man  med 
Bestemthed  tor  sige,  hvorledes  det  har  været  anbragt  paa 
Karret,  af  hvilket  der  ikke  er  mindste  Spor  tilbage. 


VI  ville  til  Slutningen  give  en  Tabel  over  alle  de  af- 
bildede Kar  med  Tilfoielse  af  de  Navne,  vi  i  forestaaende 
Oversigt  have  givet  hvert  enkelt;  det  Tal,  vi  have  sat 
umiddelbart  efter  hvert  Nr.  er  Angivelsen  i  Tommer  af 
dets  Hoide  (ved  dem ,  der  have  Laag ,  uden  Laaget)  i 
Virkeligheden,  hvoraf  Enhver,  der  maatte  onske  det,  let  vil 
kunne  finde  Karrenes  (ivrige  Dimensioner  (paa  flere  af  de 


368 


KAR    FRA    KORDKXS    HKDKNOLO. 


norske  Kar  kjende  vi  ikke   det  bestemte  Maal,  da  de  ere 
afbildede  her  efter  ældre  Tegninger). 

LEERKAR. 


Flg.  .,  Fig. 

1.  (7«}  Hængekar  med  Orer  paa     27. 

Bugen. 

2.  (3|")  Hængekar  med  indkne-     28. 

ben   Hals. 

3.  (lJ")Hængekar,kugIeforraet.     29. 

4.  Laag  til  et  ovalt  Bærekar,  2|" 

langt.  30. 

5.  ^8"")  Bærekar,  rundbuget,  med 

Hals.  31. 

6.  (5^")  Bærekar  med  skarp  Bug. 

7.  C3j")  Hængekar,  ægformet,     32. 

med   Oier.  33. 

8.  (4|")  Urtepotteform,   valse-     34. 

dannet. 

9.  (4")  Urtepotteform,  omvendt    3^. 

keiiledannet.  36. 

10.  (3^")  Urtepotteform,  omvendt     37. 

kegledannet.  38. 

11.  (23")  Uitcpotteform,  indkne- 

ben i  Midten.  39. 

12.  (2}")  Urtepotteform,    valse- 

dannet,  med  en  Ring  over     40. 
Overranden. 

13.  (55")  Urtepotteform,  indkne-     41. 

ben  ved  Mundingen.  42. 

14.  (6")  Urtepotteforra,  indkneben 

ovenover  Bugen.  43. 

15.  (5")  Urtepotteform,  omvendt     44. 

kegledannet.  45. 

16.  (4J")  Skaal  uden  Ore. 

17.  (31")  Skaal  med  rundt  Ore.     46. 

18.  (3J")  Skaal  med  fladt,  hori- 

zontalt  Ore.  47. 

19.  (4^«)  Skaal  med  Fod. 

20.  (2;*")  Kop  med  Hank,  skarp-     48. 

buget.  49. 

21.  (2J'0  Kop  uden  Hank,  rund-     50. 

buget.  51. 

22.  (21")  Kop  med  Hank,  skarp- 

buget. 

23.  (21")  Kop  med  Hank,  rund-     52. 

buget.  53. 

24.  (3")  Kop  uden  Hank,  rund-     51. 

buget.  55. 

25.  (2f")  Kop  uden  Hank,  rund- 

buget. 56. 

26.  (24")  Kop  uden  Hank,  rund- 

buget. 


(3")  Kop  uden  Hank,  skarp- 
buget. 

(la«)  Kar  paa  Fod,  bæger- 
formet. 

(81")   Kar   paa   Fod,    rund- 
buget. 

(3^")  Kar  paa  Fod,    skaal- 
forniet. 

(31")    Kar   paa  Fod,    rund- 
buget. 

(6")  Kande,  skarpbuget. 

(71")  Kande,  skarpbuget. 

(8')  Bærekar,  rundbuget  med 
Hals. 

(71")  Kande  ,  rundbuget. 

(111")  Krukke,    skarpbuget. 

(9.y)  Krukke,  rundbuget. 

(41")    Krukke,     kopformet, 
uden  <)rc. 

(12.1")  Krukke,    rundbuget. 
Laaget  (21"):  Skaal,  flad. 

(4,J")    Krukke,     kopformet, 
med  Ore. 

(41')  Krukke,  skarpbuget. 

(54")    Kar  paa  Fod,    rund- 
buget. 

(61")  Oval  Urne. 

(6")  Krukke,    skarpbuget. 

(6^")    Krukke ,     kopformet, 
med  Ore. 

(4")  Krukke,  kopformet,  med 
Ore. 

(41")    Krukke,     kopformet, 
uden  O  IC, 

(13")  Krukke,  rundbuget. 

(16")  Krukke,  skarpbuget. 

(T,    )  Krukke,    rundbuget. 

(8  )  Krukke,  skarpbuget. 
Litaivet   (21"):    Skaal    med 
Afsatser. 

(9")  Krukke,  skarpbuget. 

(91")  Bojanformet,  med  Ore. 

(7")  Krukke,  skarpbuget. 

(9?")    Bærekar,    rundbuget, 
med  viid  Hals. 

(6|")    Krukke ,     indfaldende 
over  Bugen. 


KAll    KRA     .\ORnK\S     UK  Dl,  \  01,1). 


.'](■.') 


Fiff. 

i"»7.  (7")  Krukke,  indfaldende  over 

itugen. 
iiS.  (1?")    Krukke  ,     kopformot , 

med  ()re. 
:»0.  (G")  Krukke,  kopformet  (i?), 

uden  Ore. 
(K>.  (i2")Bojanforniet,  uden  (")re. 
fjl.  (12")  Krukke,  rundbug^et. 
1,2.  (81-")  Bojanformet,  uden  Ore. 
♦'»3.  (li")  Bojanformet,  med  Ore. 
iii.  (10")  Bojanformet,  uden  ()re. 
C).  (TI")  Bojanformet,  med  Ore. 
t'ÅK  (c.  2.L")  Krukke  ,  kopformet, 

med  Ore. 
07.  (11")  Lukket  Urne. 
<)8.  (15")  Bojanformet,  med  Ore. 
<)9.  (6.J")  Flaskeform,  rundbuget, 

med  Fod. 
70.  (6")  Flaskeform,  med  skarp 

Bu«:. 
"71.  (8")  Flaskeform,  med  Orer. 

72.  (It")  Flaskeform,  rundbugot. 

73.  (8i")  P'iaskeform,  rundbug:et. 
7 i.  Urtepotteform,  omvendtkegle- 

dannet. 
75.  (5") Urtepotteform, indkneben 

ovenover  Buj:;en. 
70.  Urtepotteform,  indkneben  ved 

Mundingen. 

77.  (5.V')  Krukke,  kopformet. 

78.  (11")  Krukke,  rundbuget. 

STEENKAR. 

70.  (2",  Haandtaget3"I.)Skaal- 
formet,  med  Haandtag. 

SO.  (21",  Haandt.  31"  i.)  f«<kaai- 
formct,  med  Haandtag. 

81.  (3V')  Skaalformet,    med    to 

Orer. 

82.  (7")  Stcenkiste. 

83.  (41")  Skaalformet,  med  Hank. 

METALKAR. 

84.  (13H)  Hængekar  af  Bronce. 

85.  (4,V')  Hængikar  af  Bronce. 
80.  (34")  Hængekar  af  Bronre. 
80  a.  liunden  af  Fig.  86. 

87.  (3^")  Hængekar  af  Bronce. 

88.  (3|«)  Hængekar  af  Guld. 
88  a.  Bunden  af  Fig.  88. 

-S9.  (2|")  Hængekar  af  Guld. 


91. 
92. 
93. 
94. 


97. 
98. 
99. 


Fig. 
90.  (c.  O")  Bærckar,  med  rund 
Bund  nf  .lern. 
(5|")  Skaal  af  Bronre  med 

Fod. 
(!•{")    Bærekar,    med    nind 

Bund   af  Bronce. 
(J!")  Skaal  af  Bronce  med 

Fod, 
(G|")  Skaal  af  Bronce  uden 
Fod. 
95.  (10")    Bærekar   af  IJronce, 

rundbnget. 
9G.  (Fragm.    8.<")    Bærekar    af 
Bronce,  med   Fod. 
(lOi")   Bærckai-   af  Bronce, 

omvendt  kegicdannet. 
(Fragm.    41")    Bærekar    af 

Bronce,  med  Fod. 
(8")    Bærekar    af   Bronce, 
med  Fod. 
100  a.  (2")  Si   af  Bronce. 
100  b.  (21")  Kasserolle  af  Bronce. 
(100  c.  (3^")    Krukke    af   Leer, 
kopformet.) 

101.  (41")  Bæger  af  Solv,  rund- 

buget. 

102.  (11")  Bolle  af  Bronce. 

103.  (1^")  Bæger  af  Solv,    om- 

vendt kegledannet. 
101.  (4^«)  Skaal  af  Bronce. 
105.  (2")  Skaal  af  Bronce. 

GLASKAR. 

100.  (7")  Bæger  med  Oad  Bund. 

107.  (91")  Bæger,  spids,  mod  af- 

rundet Bund. 

108.  (O")  Bæger,  spids,  med  af- 

rundet Bund. 

109.  (10")  Bæger  med  Fod  (Po- 

kal). 

110.  (.V)  Bæger  med  flad  Bund. 

111.  (8")  Horn. 

112.  (2|")  Skaal  med  rund  Bund. 
11.3.  (2,1")  Skaal  med  tlnd  Bund. 
H4.  (24")  Skaal  med  rund  Bund. 

TRÆKAR. 

115.  (9^")  Spand. 
110.  (51")  Spand. 
117.  (4i")  Spand. 


370 


INDHOLD  AF  AARCANCKXE 


1.  Den  nordi.skc  Oldtids  Betydning  for  Nutiden  j  af  X.  M. 
Petersen 3, 

2.  Giiendsebcsteninielse  mellem  Xoig;e  og  iSverrig  i  anden 
Hitlvdeel  af  det  trettende  Aailiundrede,  efter  et  Pergamcntti- 
Haandskrift,  ved  E.  O.  Wcrlauff 117. 

3.  Fund  i  Steendysser  i  Danmark ,  meddeelte  af  J.  J.  A. 
Worsaae 193. 

4.  Udsigt  over  Udvandringerne  fra  Normandiet  til  Italien  og 
Normannernes  fOrste  Erobringer  i  Neapel  og  Sicilien  ;    af 

F.  Schicrn 21S. 

5.  Bemærkninger  om  de  tvepde  ældste  tydske  Digte ,  nylig 
opdagede  af  Waitz,  udgivne  og  forklarede  af  Jacob  Grimm, 

ved  Finn  Magnusen 260. 

6.  Om  Russernes  ældste  Tilværelse  i  Rusland  og  By/anz 
under  Navn  af  Gothcr,  Varæger,  Foederati  og  Russer, 
forend  det  russiske  Riges  Stiftelse;  af  F.  Kruse ;  oversat 
efter    det    russiske   Underviisnings-Ministerii  Journal    af 

L.  Kcyper 286. 

7.  Bemærkninger  om  nogle  Spa-nder  fra  Hedenolds  sidste 
Periode  (jfr.  Afbildningerne  Tab.  l-UI) 312. 

8.  Udsigt  over  Uiner,  Giavkar  og  jordfundne  Kar  fra  Nor- 
dens Hedenold.  Paa  Oldsag-Committeens  Vegne  ved  J.  B. 
Sorterup  (.jfr.  Afbildningerne  Tab.  IV-XII) 317. 

UDSIGT  OVER  AFBILDNINGERNE: 

Tab.  I-III.     Spænder  fra  Nordens  Hedenold. 
Tab.  IV-XII.     Urner,  Gravkar  og  andre  jordfundnc  Kar  fra 
Nordens  Hedenold. 
1  Texten  findes 
S.  196  Afbildning  af  et  Fliiitredskab  af  hidtil  ubekjendt  Form. 


'lal.  ir 


■V.,h    II 


4  /• 


Til.  I\' 


/\ 


//       / 


w 


Jl^: 


J-J 


J3 


l4 


Tal>.V 


l'abA'J. 


Tab.V 


■->=-.-iS5~3£;S:.S>". 


CH) 


5o 


m 


%^<:^ 


So 


Ta^VX 


M 


J     ^ 


^?  //f/y'/rt^tt 


^x:i>' iSiJifiiiaiKfisjD:?;  jaiFinrÆ   -yisijr  P'ojh) 


^ 


T^h.  IX 


■r 


:L 


^■V^- 


il-f. 


,b,X 


— "■-« 


^jj 


TaL.Xl , 


WC.c 


Tal.. -XII 


i  CO 


/C7 


ros 


GETTY  CENTER  LIBRARY 


3  3125  00689  9518 


ir 


-^^:-:r 


>r  -^^-M 


\^l:^ 


T*:,- 


-ar  'Mv 


j^.^ 


^« 


.*.  V 


V^. 


^M